Referat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet

Transkript

1 Referat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet Tid: 24. juni kl Sted: Danske Patienter,. Deltagere: Birthe Holm, Sjældne Diagnoser Jens Oluf Bruun Pedersen, Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen, Kræftens Bekæmpelse Mette Holst, Parkinsonforeningen Per Olesen, Epilepsiforeningen Sine Jensen, Forbrugerrådet Torben Kajbjerg, Danske Handicaporganisationer Torkil Kjær, Astma-Allergi Danmark Anja Petersen, Danske Patienter Morten Freil, Danske Patienter Katrine Skovbo Madsen, Danske Patienter (referent) Oplægsholdere: Henrik Vestergaard, LIF Søren Beicker Sørensen, LIF Jørgen Clausen, LIF Dagsorden: 1. Oplæg v/ Henrik Vestergaard, Søren Beicker Sørensen og Jørgen Clausen fra LIF 2. Orientering fra Medicintilskudsnævnet, RADS og andre relevante råd/nævn eller tiltag inden for medicinsk prioritering. 1

2 3. Kort gennemgang af nævn, råd, mv. på medicinområdet v/ Sine Jensen, Forbrugerrådet. 4. Drøftelse og færdiggørelse af liste over de væsentligste problemstillinger eller fokusområder i forhold til prioriteringer på medicinområdet set fra et patient- og brugerperspektiv. 5. Planlægning af næste møde og drøftelse af eventuelle forslag til personer, der kan inviteres til at deltage i mødet. 6. Eventuelt. Morten Freil byder velkommen og præsenterer dagsordenen. Han fortæller kort om baggrunden for nedsættelsen af baggrundsgruppen. Derefter præsenterer alle de tilstedeværende kort sig selv og fortæller, hvilke råd eller nævn, de sidder i. På dagens møde er der et oplæg v/ Henrik Vestergaard, Søren Beicker Sørensen og Jørgen Clausen fra LIF. Alle slides fra oplægget sendes ud sammen med referatet. Oplæg v/ LIF LIF takker for invitationen og fortæller, at de har forberedt en præsentation, hvor de alle tre holder er kort oplæg. Henrik Vestergaard indleder med at præsentere LIF og deres organisering. Derudover taler han blandt andet om det paradigmeskifte, der har fundet sted på det danske lægemiddelmarked, hvor der er kommet mere fokus på sygehussektoren, og han fortæller om LIFs forståelse af og mening om prioritering på området. På baggrund af oplægget drøftes følgende: o Der spørges ind til, hvad relationen er mellem LIF og Dansk Erhverv? LIF svarer, at LIF har medlemskab i Dansk Erhverv, og at de orienterer sig mere mod dem, men samtidig mod de andre områder, hvor der er indflydelse inden for deres industri. 2

3 Det er ikke afgørende for dem at have fokus på spørgsmål som eksempelvis erhvervsbeskatning, fordi de kan få det varetaget i Dansk Erhverv. Derudover håndterer Dansk Erhverv spørgsmål inden for erhvervsjura mv. for LIF. o Det nævnes, at begrebet prioritering kan virke meget forvirrende i den her kontekst. Leif Vestergaard foreslår, at man i stedet bruger begrebet rationel klinik. Det tilføjes, at problemet er, at prioritering antyder, at nogle skal have noget, imens andre ikke skal have noget. o Der spørges, om LIF ikke ser et rationale i at sammenlægge KRIS og RADS, etc.? LIF svarer, at spørgsmålet er, om det ikke er bedre at have nogle mindre institutioner end én stor mastodont? På tegnebrættet kan et stort organ oprettes, som kan fungere. Men der er få eksempler på, at det virker. Den slags mastodonter ender oftest med at sige nej til produkter ud fra en teknokratisk vurdering. Søren Beicker Sørensen fra LIF fortsætter og holder oplæg om medicintilskudsnævnet og gennemgår blandt andet LIFs holdning til det. De er glade for det overordnede formål og tilfredse med tilskudskategorierne, men de mener, at der er behov for en gennemgang af kriterierne for tilskud. Eksempelvis fungerer enkelttilskudsordningen ikke optimalt, fordi lægerne bruger den forskelligt. På baggrund af oplægget drøftes følgende: o Der argumenteres for, at noget, der præger hele systemet, er en viden om, at de praktiserende læger ikke altid er dygtige nok eller har viden nok om, hvilke konsekvenser det har, når de udskriver lægemidler på en bestemt måde. Konsekvensen af deres manglende viden er, at patienten kommer til at bære en del af byrden. LIF svarer, at selvom der generelt lægges en masse ansvar ud til almen praksis, så er der ganske rigtigt en mistillid til lægerne som gør, at man ikke giver tilskud til, at lægen har mulighed for at udskrive dyr medicin. o Det pointeres, at det ikke fører nogen steder at gå ud med massiv kritik af almen praksis. I stedet skal man tale om, hvad man kan gøre for at få det, man kan kalde rationel klinik. Man kunne fx arbejde for, at regionerne fik nogle velfungerende monitoreringssystemer, der holder øje med lægerne. Jørgen Clausen fortsætter og holder oplæg om sygehusområdet. Han præsenterer blandt andet kort nogle forbedringsforslag til både RADS-processen og KRIS-processen 3

4 På baggrund af oplægget drøftes følgende: o Leif Vestergaard påpeger, at det er et problem, at der kan være to behandlinger, som på papiret er lige gode, men hvor den ene indebærer, at patienten skal tage fem tabletter om dagen og den anden kun kræver, at patienten tager en tablet. Hvis der ikke er dokumentation for, at den ene er bedre end den anden, så går de begge i udbud på lige betingelser, selvom den ene er til mere besvær for patienten. Og som regel vinder den gammeldags behandling. Det kunne derfor være godt, hvis man kunne værdisætte ulempen for patienten, men det kan man ikke uden at medtage et økonomisk aspekt. Og hvis man trækker det kort, så er vi pludselig dem, der tilfører økonomi til overvejelserne. Det ville være rart, hvis baggrundsgruppen på et tidspunkt kunne tage den diskussion og komme med input. Der er i baggrundsgruppen enighed om, at det er en vigtig diskussion, som må tages på et senere tidspunkt. o LIF spørger, om det er Leif Vestergaards indtryk, at KRIS og RADS har ført til bedre behandling for patienterne? Han svarer, at der ikke længere er forskel på den behandling, som patienter modtager rundt om i landet, hvilket er en stor fordel. Leif Vestergaard pointerer, at det nogle gange er en ulempe, at RADS skifter behandling for etablerede patienter. o Det nævnes, at der er nogle af medlemsorganisationerne i LIF, der går over stregen i forhold til at angribe læger. LIF svarer, at det er de ikke glade for at høre, og at de sætter pris på den slags indspark, som de kan tage med videre i dialogen med industrien. o Det pointeres, at det er et stort problem, at når KRIS har sagt nej til generel ibrugtagning, så opfatter hospitaler og især apoteker det som om, at der er helt lukket. Der er ofte gode grunde til afslag, men det er ikke rimeligt, at patienten ikke kan få lov til at vælge produktet alligevel. Det er ikke meningen, at KRIS beslutning skal lukke helt for muligheden for at patienterne kan få produktet, hvis det virker godt for dem. o Det problematiseres, at nogle sygehuslægemidler sælges billigere i Sverige, fordi de sætter priserne ned. Af hensyn til patienten burde prisforskelle mellem Danmark og Sverige udlignes. 4

5 Orientering fra Medicintilskudsnævnet, RADS og andre relevante råd/nævn eller tiltag inden for medicinsk prioritering. Leif Vestergaard orienterer om RADS. Der er i øjeblikket to problemstillinger. Den første er, at RADS er på vej ind i primærsektoren, hvor det egentlig var tænkt som sekundærsektoren. Det giver nogle sammenstød med andre tiltag. Den anden problemstilling er som før nævnt, at der mangler en løsning på, hvordan man håndterer de ulemper eller fordele, der kan være for patienten, når effekter er lige eller næsten lige, og hvor belastningen ikke er den samme? Der mangler et instrument til at håndtere det, og både fagudvalgene og RADS anerkender problemstillingen. Torkil Kjær orienterer fra Medicintilskudsnævnet. De har haft fire-fem møder siden sidst, og det nye sammensatte nævn er efterhånden ved at finde sine ben. Kort gennemgang af nævn, råd, mv. på medicinområdet v/ Sine Jensen, Forbrugerrådet. Sine Jensen har lavet en liste over alle de råd og nævn, hun kunne komme i tanke om. Baggrundsgruppen kommer med enkelte tilføjelser, der tilføjes listen, som sendes ud med referatet. Det diskuteres, hvad formålet med gennemgangen af diverse råd og nævn skal være. Handler det om koordinering, klargøring, indflydelse, aktiv handling? Sine Jensen påpeger, at det ville være gavnligt, hvis nogen kunne lave en rapport, hvor alle råd og nævn blev gennemgået, og hvor der bliver tydeliggjort, hvad de forskellige laver. Det nævnes, at møderne i baggrundsgruppen er rigtig gode, da de giver mulighed for, at man kan koordinere tingene. Og hvis der sidder nogen i råd eller nævn, som ikke har nogen at sparre med, kan vi invitere dem med her. Det pointeres at for at kunne invitere dem ind, er det vigtigt at have overblikket over, hvem der sidder hvor. Det tilføjes, at det også er vigtigt at vide, hvem der udpeger dem. Per Olesen pointerer, at baggrundsgruppen snakker meget om godkendelser og ikke så meget om forbrug. Det kunne der godt være mere diskussion af. Det kan eventuelt være 5

6 en diskussion af medicinering i botilbud, hvor der ofte finder et forkert forbrug sted, og det er en meget sårbar borgergruppe og et stort område på samme tid. Drøftelse og færdiggørelse af liste over de væsentligste problemstillinger eller fokusområder i forhold til prioriteringer på medicinområdet set fra et patient- og brugerperspektiv. Punktet udgår på grund af tidsmangel. Planlægning af næste møde og drøftelse af eventuelle forslag til personer, der kan inviteres til at deltage i mødet. Baggrundsgruppen bliver bedt om at tage stilling til, om det stadig er passende at mødes hvert halve år, og hvorvidt mødelængden er passende. Der er enighed om, at hvert halve år er passende, fordi der skal ske noget nyt på området fra gang til gang. Der er også enighed om, at varigheden er passende. Der opfordres til, at alle husker at komme med forslag til, hvem der kan inviteres med på møderne. Der gives ros til møderne og mødeformen. Steen Verner foreslås som oplægsholder på næste møde. Datoen for næste møde bliver d. 19. november kl Eventuelt Der opfordres til, at medlemmerne af baggrundsgruppen kommer med en tilbagemelding, hvis de ved, hvem der sidder hvor, når den opdaterede liste over råd og nævn bliver sendt ud. 6

7 Der tales om, at man længe har ønsket et nyt navn til gruppen, da begrebet prioritering er forvirrende i denne sammenhæng. Der tales om, at gruppen måske i stedet kan hedde baggrundsgruppen på lægemiddelområdet. 7