Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Transkript

1 Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version december december 2017 Nordisk Mijømærkning

2 Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket? 3 Hvad kan Svanemærkes? 4 Hvordan ansøger man? 4 Hvad kræves der for at bive Svanemærket? 5 1 Mijøkrav Produktbeskrivese Ekskuderede eer begrænsede indhodsstoffer og bandinger Dosering, økotoksicitet og bionedbrydeighed Kvaitet og sporbarhed af fornybare indhodsstoffer Embaage Brugervejedning Effektivitet 16 2 Kvaitets- og myndighedskrav 17 Markedsføring 19 Svanemærkets udformning 19 Efterkontro 19 Hvor ænge gæder icensen? 20 Nye kriterier 20 Forkorteser og definitioner 21 Biag 1 Anayse og test aboratorier Biag 2 Erkæring fra producenter af tekstivaskemider og petfjernere Biag 3 Erkæring fra everandører af råvarer Biag 4 Erkæring fra everandører af vegetabisk baserede råvarer (K13) Biag 5 Erkæring fra everandører af pastembaage Biag 6 Nordisk Mijømærknings effektivitetstest (funktionstest) Biag 7 Vikår for undtagese fra testning af effektivitet i henhod ti biag 6 Biag 8 Markedsføring af Svanemærkede tekstivaskemider og petfjernere 006 Tekstivaskemider og petfjernere, version 7.5, 11. december 2013 Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Koegievej 6 DK-2920 Charottenund Teefon Fax E-post: info@ecoabe.dk Sverige Mijömärkning Sverige AB SE Stockhom Teefon Fax E-post: svanen@ecoabe.se Norge Mijømerking Henrik Ibsens gate 20 NO-0255 Oso Teefon Fax E-post: info@svanemerket.no Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN Hesingfors Teefon Fax E-post: joutsen@motiva.fi Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon Fax E-post: svanurinn@ust.is Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.

3 Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? Svanemærkede tekstivaskemider og petfjernere hører ti bandt de mindst mijøbeastende produkter inden for deres kategori. Svanemærket giver en garanti for, at produktet opfyder strenge mijøkrav og at tifredsstiende effektivitet er dokumenteret gennem standardtests. Mijøkravene omfatter begrænsninger med hensyn ti dosering, såedes at kun koncentrerede produkter må bære Svanemærket, begrænsninger med hensyn ti mængden af mijøfarige stoffer og mængden af stoffer, som ikke er et nedbrydeige i vandmijøet. Kravene ti effektivitet indebærer, at produkterne ska have en tifredsstiende effektivitet. Kuørtvask ska testes ved 30 ºC, hviket sikrer, at energiforbruget ved vask minimeres, hvis det anvendes korrekt. Obigatorisk forbrugervejedning om bæredygtig brug af produkterne er medtaget med henbik på at opfordre ti korrekt dosering og fydning af maskinen. Kravene ti embaering optimerer fydning af embaagen samt forbrug af embaagemateriae. Der har været tradition for, at kriterierne for mijømærkning af tekstivaskemider og petfjernere har fokuseret på de mijømæssige egenskaber af produkternes indhodsstoffer. I denne version af kriterierne er der agt særig vægt på dosering, dokumentation af effektivitet ved nedsat temperatur for kuørtvask, forbrugervejedning om bæredygtig anvendese samt på en generet god mijøprofi af indhodsstofferne. Tekstivaskemider og petfjernere, der er mærket med det nordiske mijømærke, Svanen, er: Meget drøje, rækker ti mange vaske Energieffektive, vaske rent ved av temperatur Indehoder færre mijø- og sundhedsskadeige stoffer Hvorfor væge Svanemærket? Produkterne må anvende mijømærket Svanen i sin markedsføring. Svanemærket nyder meget stor anerkendese og troværdighed inden for Norden. Svanemærket er en omkostningseffektiv og enke måde at kommunikere mijøarbejde og mijøengagement ti kunder og everandører. Mijøspørgsmå er kompekse og det kan tage ang tid at sætte sig ind i specifikke spørgsmå. Svanemærkningen kan ses som en guide ti dette arbejde. Svanemærkningen indehoder ikke kun mijøkrav, men også kvaitetskrav eftersom mijø og kvaitet ofte går hånd i hånd. Det betyder, at en Svaneicens også kan ses som et kvaitetsstempe. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

4 Hvad kan Svanemærkes? Produktgruppen tekstivaskemider og petfjernere omfatter vaskemider og petfjernere i puver-, tabet-, væske-, ge- eer enhver anden form. Produkterne ska anvendes ti vask af tekstier, og de ska bruges ti hushodningsmaskiner, men det udeukker ikke brug i møntvaskerier og fæes vaskerier. Svanemærkningskriterierne skener meem vaskemider og finvaskemider. Vaskemider er defineret som vaskemider, der bruges ti amindeig vask af hvide og kuørte tekstier ved ae temperaturer. Finvaskemider er defineret som vaskemider, der fremmer særig tekstipeje: f.eks. ti vask af sarte tekstier såsom viskose, ud, sike, mikrofiber eer andre materiaer, der kræver særig peje. Særig peje kan f.eks. være uden brug af begemidde og enzymer samt skånevask i rigeigt med vand. Fydende vaskemider ti norma vask af hvide og kuørte tekstier betragtes ikke som finvaskemider. Produktgruppen omfatter ikke produkter, der udeukkende bruges ti vask i hånden, og produkter, der doseres ved hjæp af bæremateriaer som f.eks. ark, stof eer andre materiaer. Produktgruppen omfatter ikke vaskemider med fere funktioner, f.eks. to-i-et -produkter med både vaskeaktive og tekstibødgørende mider eer påstand herom. Produkter beregnet ti professionee vaskerier kan ikke Svanemærkes i henhod ti disse kriterier. Nordisk Mijømærkning har kriterier for Vaskemider ti professionet brug. Hvordan ansøger man? Hvert krav er markeret med bogstavet K (for krav) samt et nummer. Ae krav ska opfydes for at få tidet icens. Kravdeen kan også anvendes som en checkiste, hvor hvert krav føges af afkrydsningsfeter, og, for om kravene opfydes. Symboer i teksten For hvert krav er det beskrevet, hvordan kravet ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer, der anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Vedhæft Kravet kontroeres på stedet Ansøgning Ansøgning om nordisk isens sendes ti Nordisk Mijømærkning i eget and og er gydig for behanding i 12 måneder. Ansøgningen kan eventuet behandes af et andet and indenfor Nordisk Mijømærkning efter aftae meem disse. Besked om dette gives ti ansøgeren. Virksomheder udenfor Norden ansøger hos Nordisk Mijømærkning i det nordiske and, hvor produkterne hovedsageig ska markedsføres. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

5 Ansøgningen ska bestå af et ansøgningsskema (ansøgningsformuar) og dokumentation, som viser at kravene opfydes (hviken dokumentation som kræves er specificeret i kravene). I ansøgningsskemaet ska det opyses i hvike nordiske and de aktuee produkterne sæges/markedsføres og forventet omsætning i hvert and ska opyses. Mere information og hjæp ved ansøgning kan findes ved at gå ind på det respektive ands hjemmeside. Sag i Norden En beviget icens er gædende i hee Norden. I icensbeviset biver produkterne opført per and, hvor de sæges i henhod ti opysninger givet i ansøgningsskemaet (ansøgningsformuaren). Produkterne vi fremgå af Nordisk Mijømærknings hjemmeside(r). Licensindehaveren er forpigtiget ti at informere Nordisk Mijømærkning, såfremt der biver ændringer mht. hvor produkterne sæges. Hvis produkterne ska sæges i andre nordiske ande end det/dem som først er angivet i icensbeviset, ska icensindehaveren skriftig informere og eventuet indsende den nødvendig dokumentation ti Nordisk Mijømærkning i det and, hvor den nordiske icens er udstedt. Kontrobesøg I forbindese med behanding af ansøgningen afægger Nordisk Mijømærkning normat kontrobesøg for at sikre overhodese af kravene. Ved kontroen ska data anvendt ti beregning, originae kopier af indsendte certifikater, testdokumenter, indkøbsstatistikker og ignende dokumenter der understøtter ansøgningen, være tigængeige for undersøgese. Omkostninger Der opkræves et ansøgningsgebyr fra virksomheden, der ansøger om en icens, og yderigere et årigt gebyr baseret på omsætningen af Svanemærkede tekstivaskemider og petfjernere. Forespørgser Hvis De har spørgsmå eer har brug for yderigere opysninger, kan Nordisk Mijømærkning kontaktes. Se adresser på side 2. Hvad kræves der for at bive Svanemærket? For at få tidet icens ti et Svanemærke: Ska ae krav være opfydt Nordisk Mijømærkning ska besigtige produktionsstedet Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

6 1 Mijøkrav Kriterierne for mijømærkning af tekstivaskemider og petfjernere er baseret på en funktione enhed, der er udtrykt i g/kg vask (gram pr. kiogram vask). Referencedoseringen, der anvendes ti beregning af mijøkravene, ska svare ti den dosering, der anvendes i funktionstesten i g/kg vask, såve som den dosering producenten anbefaer forbrugeren ti norma besmudsning på embaagen. For petfjernere som tisættes vasken anvendes den dosering, som producenten anbefaer forbrugeren. For petfjernere som anvendes ti forbehanding ansås en dosering på 2 m per pet og 6 appiceringer per vask i en 4,5 kg maskine. Effektiviteten ska dokumenteres i henhod ti Nordisk Mijømærknings aktuee kriterier (biag 5) ved brug af bødt vand (5,5 dh). Kemikaiekravene vedrørende dosering, toksicitet og bionedbrydeighed, som er anført i kapite 1.3, er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand. Den dosering, der anbefaes ti tekstivaskemider på embaagen, er ofte angivet for forskeige fydningsgrader af maskinen, f.eks. 3-5 kg eer 6-8 kg. Referencedoseringen, der anvendes ti funktionstest og beregning af mijøkriterierne, ska imidertid svare ti den gennemsnitige fydning. Hvis doseringen f.eks. er 50 g pr. 3-5 kg, ska der bruges en dosering på 50 g/4 kg = 12,5 g/kg vask for at dokumentere effektivitet og ti beregning af mijøkravene. Kravene i kapite 1 gæder for samtige indgående stoffer i det endeige produkt (vaskemidet/petfjerneren), medmindre andet er angivet. Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, ae stoffer i det endeige produktet, også tisatte additiver (f.eks. konservering eer stabiisator) i råvarerne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 vægt-%, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspatningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. Ti beregning af kemikaiekravene henvises ti DID-isten ( Detergents Ingredient Database ist ), som er nærmere forkaret i biag 1. DID-isten indehoder de i vaskemiddeformueringer mest amindeigt anvendte indhodsstoffer. Hvad angår stoffer, der ikke er anført på DID-isten, gives vejedning om, hvordan man beregner eer ekstrapoerer de reevante data i DID-istens de B. Hvis et stof er anført på DID-isten, ska DID-istens data atid anvendes. DID-isten findes på Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider. DIDisten, der bev vedtaget i januar 2007, eer senere versioner deraf, gæder for beregning af mijøkriterierne. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

7 1.1 Produktbeskrivese K1 Beskrivese af produktet og embaagen Produktets fude formuering og en beskrivese af primærembaagen ska sendes ti Nordisk Mijømærkning. ( Fud formuering med angivese af handesnavn, kemisk navn, CAS-nr., DID-nr., indgående mængde inkusive og ekskusive vand samt ae indgående stoffers funktion (uanset koncentration) i produktet. ( Sikkerhedsdatabad i henhod ti gædende ovgivning i ansøgningsandet, f.eks. biag II af REACH (Rådets forordning nr. 1907/2006/EØF) for hvert indhodsstof. ( Beskrivese af produktets embaage: Embaagemateriaets sammensætning og vægt. Dokumentation for procentdeen af genbrugt materiae. DID-nummeret er nummerangivesen for stoffet på Detergent Ingredient Database -isten (DID-isten,) og anvendes ti beregning af kemikaiekravene. DID-isten findes på Nordisk Mijømærknings hjemmesider. Se side 2. Kravet opfydes? Biag nr Biag nr Biag nr 1.2 Ekskuderede eer begrænsede indhodsstoffer og bandinger Kravet opfydes? K2 Produktkassificering Produktet må ikke kassificeres i nogen af føgende farekasser og med de dermed forbundne farekoder: Farekasse Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/ ) Akut toksicitet* Acute tox. 1-4 H300, H301, H302, H304, H310, H311, H312, H330, H331, H332 Hudætsning Luftvejs-/ hudsensibiisering Specifik måorgantoksicitet enket/gentagen eksponering Farig for vandmijøet Skin corr. 1A, 1B, 1C H314 Resp. Sens. 1 H334 Skin Sens. 1 H317 STOT SE 1-2 H370, H371 STOT RE 1-2 H372, H373 Aquatic Acute 1 H400 Aquatic Chronic 1-4 H410, H411, H412, H413 Tisvarende farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF 2 ) Sundhedsskadeig (Xn) R20, R21, R22, R65 Giftig (T) R23, R24, R25 Meget giftig (T+) R26, R27, R28 Ætsende (C) R34, R35 Sundhedsskadeig (Xn) R42 Sensibiiserende (Xi) R43 Sundhedsskadeig (Xn) R48/20, R48/21, R48/22 R68/20, R68/21, R68/22 Giftig (T) R39/23, R39/24, R39/25 R48/23, R48/24,R48/25 Meget giftig (T+) R39/26, R39/27, R39/28 Mijøfarig (N) / (-) R50, R52, R53 R50/53, R51/53, R52/53 1 Gædende fra dec Gædende i overgangsperioden ti Forordning nr. 1272/2008 fra dec ti juni 2015 * Petfjernere kan kassificeres som akut toksiske i kategori 4 med H302/Xn; R22 (farig ved indtagese). ( Produkt sikkerhedsdatabad i henhod ti gædende ovgivning og/eer etiket. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

8 K3 CMR-stoffer Produktet må ikke indehode indgående stoffer, der kassificeres med nogen af føgende farekoder og fareangiveser eer en kombination deraf. Farekasse Karcinogenicitet Kimceemutagenicitet Reproduktionstoksicitet 1 Gædende fra dec Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/ ) Carc. 1A eer 1B; H350 Carc. 1A eer 1B; H350i Carc. 2; H351 Muta 1A; H340 Muta. 1B; H340 Muta. 2; H341 Repr. 1A eer 1B; H360F Repr. 1A eer 1B; H360D Repr. 2; H361f Repr. 2; H361d Lact. H362 Tisvarende farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF 2 ) Carc. kat. 1 eer 2; R45 Carc. kat. 1 eer 2: R49 Carc. kat. 3; R40 Muta. kat. 1; R46 Muta. kat. 2; R46 Muta. kat. 3; R68 Repr. kat. 1 eer 2; R60 Repr. kat. 1 eer 2; R61 Repr. kat. 3; R62 Repr. kat. 3; R63 R64 2 Gædende i overgangsperioden ti Forordning nr. 1272/2008 fra dec ti juni 2015 Kravene gæder også for stoffer, der kan frigive stoffer med ovennævnte kassificeringer. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra producent og råvareeverandører. Biag 2 og 3 anvendes. Biag nr K4 Sensibiiserende stoffer Stoffer, der er kassificeret sensibiiserende (i henhod ti henhodsvis Forordning nr. 1272/2008 og Direktiv 67/548/EØF) med H334/R42 og/ eer H317/R43 må ikke indgå i produktet. Føgende stoffer undtages ovennævnte dog ikke i sprayprodukter: enzymer (inkusiv stabiisatorer og konserveringsmider i enzymråvaren), hvis enzymer tisættes i fydende form eer som indkapsede granuater begemiddekataysatorer og parfume (se krav K5). Enzymer kan anvendes i sprayprodukter under forudsætning af, at der fremsendes en risikovurdering i henhod ti AISE s: Exposure measurements of enzymes for risk assessment of spray products, AISE, 6 October October06% pdf ( Dokumentation om formuering og sikkerhedsdatabad som specificeret i krav K1. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra producent og råvareeverandører. Biag 2 og 3 anvendes. ( For sprayprodukter med enzymer: Dokumentation som viser, at riskobedømmese for enzymer i sprayprodukter er foretaget i henhod ti AISEs retningsinier Exposure measurements of enzymes for risk assessment of spray products, AISE, 6 October Biag nr Biag nr Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

9 K5 Parfume a) De dekarationspigtige parfumestoffer (Vaske- og rengøringsmiddeforordningen 648/2004/EØF med senere ændringer) kan indgå i produktet i mængder < 0,010 % per stof. b) Parfumestoffer kan indgå på trods af kassificering med R42/H334 og/ eer R43/H317; dog ska mængden være < 0,010 % (100ppm). c) Brug af parfume ska føge IFRA s (Internationa Fragrance Association s) retningsinjer. ( Redegørese for produktets indhod af parfume. Erkæring fra producent (biag 2 og 3). Redegørese for parfumens indhod af dekarationspigtige parfumestoffer (biag 3) samt andre reevante parfumestoffer kassificerade med H334/R42 og/eer H317/R43 (biag 3). ( Dokumentation for IFRA s grænse for brugen af parfumen/parfumestoffet. Biag nr Biag nr K6 Andre ekskuderede stoffer Føgende stoffer må ikke indgå i produktet, hverken som en de af formueringen eer som en de af en ingrediens indehodt i formueringen: APEO (akyphenoethoxyater) APD (akyphenoderivater) Stoffer, der opfyder kriterierne for PBT (persistente, bioakkumuerende og toksiske) og vpvb (meget persistente og meget bioakkumuerende) på kandidatisten over særigt probematiske stoffer (i henhod ti kriterierne i biag XIII af REACH-forordningen) Stoffer, der vurderes at være hormonforstyrrende (EDC), kategori I eer II inden for EU s strategi om hormonforstyrrende stoffer ( report_2007.pdf) Stoffer der vurderes at være særigt probematiske, Substances of very high concern, I henhod ti REACH artice 59, biag XIV. ( tabe_en.asp) Antimikrobiee eer desinficerende stoffer, der tisættes med andet formå for øje end konservering EDTA (etyendiamintetraacetat), DTPA (dietyentriaminpentaacetat) Nitromoskus og poycykiske moskus-forbindeser Korbaseret begemidde Optisk hvidt Bemærk desuden nationae særkrav angående fosfat og forsfor under K7. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra producent og råvareeverandører. Biag 2 og 3 anvendes. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

10 K7 Fosfor Dette krav omfatter totamængden af ae emner, som indehoder fosfor, regnet som P. Det totae indhod af fosfor (P) begrænses i henhod ti nedenstående tabe: Produkttype Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Petfjerner (i vasken) Petfjerner (forbehanding) Bemærk også føgende nationae krav: I Sverige er der forbud mod fosfat i vaskemider. Indhod af fosfor (P) 0,030 g/kg vask 0,030 g/kg vask 0,010 g/kg vask 0,0050 g/kg vask I Norge må produkterne ikke indehode mere end 0,2wt% fosfor og ska mærkes Uten fosfat. ( Redegørese af produktets indhod af fosfor samt beregning af produktets samede P-indhod. ( Redegørese af produktets opfydese af nationae særkrav (Norge og Sverige). Biag nr Biag nr K8 Farve Farve kan tisættes fydende produkter såfremt farven er godkendt ti brug i evnedsmider eer ikke er bioakkumuerbar. Farver anses ikke for bioakkumuerbare, hvis BCF < 500 eer ogk ow < 4. I tifæde af, at der findes opysninger om både BCF og ogk ow, ska opysninger om BCF anvendes. Farver godkendt ti fødevarer kan også godkendes. ( Dokumentation for BCF eer ogk ow aternativt E-nummer. Biag nr 1.3 Dosering, økotoksicitet og bionedbrydeighed Kravene i kapite 1.3 (krav K9-K12) er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand. Det er også referencedoseringen, der anvendes ti at teste effektiviteten i henhod ti Nordisk Mijømærknings kriterier. Hvis den anbefaede dosering (ved norma besmudsning) på embaagen er angivet for specifikke vaskemængdeintervaer (f.eks. 3-5 kg), ska referencedoseringen, der anvendes ti beregning af mijøkriterierne, beregnes på baggrund af den gennemsnitige fydning. For petfjernere som tisættes vasken anvendes den dosering, som producenten anbefaer forbrugeren. For petfjernere som anvendes ti forbehanding ansås en dosering på 2 m per pet og 6 appiceringer per vask i en 4,5 kg maskine. Hvis produktet doseres som en enhed, der indehoder en vandopøseig foie, som ikke ska fjernes før vask, ska foien betragtes som en de af produktformueringen i kravene K1-K12. Kravet opfydes? K9 Maksima dosering Doseringen beregnes som den anbefaede dosering i g/kg vask ti henhodsvis normat tismudsede tekstier (vaskemider) og et tismudsede tekstier (finvaskemider). (Dosering = dosering i vask, ekusive vand i formueringendet vi sige den regnes på det aktive indhod.) Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

11 Doseringen må ikke overskride føgende mængder: Produkttype Vandhårdhed Dosering Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Bødt 14,0 g/kg vask Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Bødt 14,0 g/kg vask Petfjerner (i vasken) Ae 4,5 g/kg vask Petfjerner (forbehanding) Ae 2,7 g/kg vask* * Ansået gennemsnitig dosis, der ska anvendes i CDV-beregningerne. Den faktiske dosering vi afhænge af antaet af petter i en given vaskemængde. Den ansåede dosis er baseret på en dosering på 2 m. pr. pet og 6 appiceringer pr. vaskemængde på 4,5 kg (fydende petfjerner). Dosering ti middehårdt og hårdt vand Den anbefaede dosering ti middehårdt vand må ikke overstige 130 % af den anbefaede dosering ti bødt vand. Den anbefaede dosering ti hårdt vand må ikke overstige 160 % af den anbefaede dosering ti bødt vand. For tabetter kan dette indebære et maksimat doseringsspænd på 150 % fra bødt ti hårdt vand (f.eks. fra 2 ti 3 tabetter). Dosering ti et eer kraftigt tismudsede tekstier (vaskemider) Hvis der anbefaes en specifik dosering ti et tismudsede tekstier, må denne dosering ikke overstige 70 % af den anbefaede dosering ti normat tismudsede tekstier. Hvis der anbefaes en specifik dosering ti kraftigt tismudsede tekstier, må denne dosering ikke overstige 130 % af den anbefaede dosering ti normat tismudsede tekstier. For tabetter kan dette indebære et maksimat doseringsspænd på 150 % fra normat tismudsede tekstier ti kraftigt tismudsede tekstier (f.eks. fra 2 ti 3 tabetter). Forvask og efterføgende vask Hvis der gæder anbefainger for både forvask og efterføgende vask, må den samede anbefaede dosering (forvask og efterføgende vask) ikke overstige det maksimae doseringsniveau. ( Etiket eer produkt ay-out, herunder doseringsanbefainger Biag nr K10 Mijøfarige stoffer Indhodet af stoffer, der er kassificeret som mijøfarige (i henhod ti henhods vis Forordning nr. 1272/2008 og Rådets direktiv nr. 67/548/EØF) med nedennævnte fareangiveser/risikosætninger, må ikke overstige føgende værdi: Dosering (g/kg vask)*(100* konc H * konc H411 + konc H412) 0,18 g/kg vask eer Dosering (g/kg vask)*(100* konc R50/ * konc R51/53 + konc R52/53) 0,18 g/kg vask Hvor konc er andeen af stoffet i produktet med den angivne kassificering (angivet som et ta meem 0,00 og 1,00). Hvis der ikke forefindes opysninger om mijøfaren af et indgående stof, vi det bive betragtet som mijøfarigt med H410 (R50/53). (Grænsen er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand). Tensider, kassificeret med H412, undtages kravet, forudsat de er et nedbrydeige* og anaerobt nedbrydeige**. * I henhod ti DID-isten eer ti testmetode nr. 301 A-F eer nr. 310 i OECD guideines for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. ** I henhod ti DID-isten eer ISO 11734, ECETOC nr 28 (juni 1988) eer tisvarende testmetoder, hvor der opnås mindst 60 % nedbrydeighed under anaerobe forhod. ( Redegørese af tensider undtaget fra kravet (mængde, kassificering, nedbrydeighed). Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

12 ( Dokumentation som specificeret i krav nr. K1 om formuering og sikkerhedsdatabad. Beregning af indhodet af mijøfarige stoffer i henhod ti formen ovenfor. Biag nr K11 Kritisk fortyndingsvoumen (CDV) Den kritiske fortyndingsvoumen CDV kronisk eer CDV akut må ikke overstige føgende grænser: Produkttype Vandhårdhed CDV kronisk CDV akut Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Bødt /kg vask /kg vask Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Bødt /kg vask /kg vask Petfjerner (i vasken) Ikke reevant /kg vask /kg vask Petfjerner (forbehanding) Ikke reevant /kg vask /kg vask CDVberegnes ved hjæp af nedenstående forme: CDV (kronisk) = CDV s = (dosis s * DF s * 1,000 / TF (kronisk)s ) eer CDV (akut) = CDV s = (dosis s * DF s * 1,000 / TF (akut)s ) Hvor: dosis s (vægt) = vægten af stoffet s pr. anbefaet dosering DF s = nedbrydningsfaktoren for stoffet s, som det fremgår af DID-isten. TF (kronisk)s = kronisk toksicitetsfaktor for stoffet s, som det fremgår af DID-isten. TF (akut)s = akut toksicitetsfaktor for stoffet s, som det fremgår af DID-isten. Værdierne af DF- og TF-parametrene ska være som anført på DID-isten. Hvis et givent stof ikke forefindes på DID-isten, ska parametrene beregnes ved hjæp af de retningsinjer, der er indehodt i de B af DID-isten, og den tihørende dokumentation ska vedægges. Ae indgående stoffer inkusive konserveringsmider, farvestoffer og parfumer i produktet ska medtages i CDV-beregningen, også sevom koncentrationerne er under 100 ppm (0,010 %). Bemærk, at hvis kroniske toksicitetsdata ikke er tigængeige, bruges akutte data og de tihørende sikkerhedsfaktorer ti at anså den kroniske toksicitetsfaktor ved beregning af CDV kronisk. ( Beregning af CDV for produktet samt angivese om CDV akut eer CDV kronisk er anvendt. På Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider findes DIDisten og et regneark, som kan bruges ti beregning af dette krav. Biag nr K12 Bionedbrydeighed aerob (anbo) og anaerob (annbo) a) Ae overfadeaktive stoffer ska være aerobt och anaerobt bionedbrydeige. b) Indhodet af organiske stoffer i produktet, som er aerobt ikke-bionedbrydeige (ikke et bionedbrydeige) (anbo) og/eer anaerobt ikkebionedbrydeige (annbo), må ikke overskride føgende grænser (både grænseværdien for anbo og annbo ska opfydes): Produkttype Vandhårdhed anbo annbo Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Bødt 1,00 g/kg vask 1,00 g/kg vask Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Bødt 0,50 g/kg vask 0,50 g/kg vask Petfjerner (i vasken) Ikke reevant 0,20 g/kg vask 0,20 g/kg vask Petfjerner (forbehanding) Ikke reevant 0,10 g/kg vask 0,10 g/kg vask (Grænserne er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand). Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

13 ( Beregning af anbo og annbo for produktet. ( Henvisning ti DID-isten. For indgående stoffer, som ikke er medtaget på DID-isten, ska der foreigge reevante opysninger fra itteratur og andre kider eer passende testresutater, der viser, at de er aerobt og anaerobt bionedbrydeige (se biag 1). På Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider findes et regneark, som kan bruges ti beregning af dette krav. Bemærk, at der gæder føgende undtageser: TAED (DID nr. 128) ska betragtes som anaerobt bionedbrydeig (DIDisten anfører ingen data ). Cumene sufonater (DID-nr. 139) har data på DID-isten, der ikke stemmer overens med pubicerede data under HERA-projektet. Derfor kan føgende data anvendes ved ansøgningsbehanding (i stedet for DID-istens data): anbo = R og DF = 0,05. Da BCF = 1,41 samt ogk ow = -2,7 kan cumene sufonater i henhod ti biag 1 undtages i beregning af annbo. Biag nr Biag nr 1.4 Kvaitet og sporbarhed af fornybare indhodsstoffer K13 Oprindese og sporbarhed af vegetabiske råmateriaer Dette krav omfatter fedtsyre, sæbe og oier, der består af 75 % vegetabisk baserede materiaer* og som forefindes i det endeige produkt i koncentrationer > 1,0 vægt-%. *Henviser ti den de af stoffet/moekyet, der stammer fra vegetabisk baserede råmateriaer. Føgende krav ska opfydes: 1) Navn og geografisk oprindese af den panteart, der bruges ti at udvinde de vegetabiske råmateriaer, ska specificeres 2) Vaskemiddeproducenten ska have en skriftig rutine for indkøb af de vegetabiske råmateriaer, såedes at det sikres, at de ikke kommer fra mijøer med stort beskyttesesbehov af bioogiske og/eer sociae årsager. De vegetabiske råmateriaer må ikke komme fra: Beskyttede områder eer områder, hvor beskyttese overvejes Områder, hvor ejerskab og brugerrettigheder er usikre Uovigt høstede vegetabiske råmateriaer Genetisk modificerede vegetabiske råmateriaer/panter (GMO som anvendes i ukkede systemer omfattes ikke) Certifikater, der sikrer bæredygtig produktion (f.eks. RSPO, økoogisk andbrug) og ovig høst (f.eks. et etaberet sporbarhedssystem) kan med forde ingå i de skriftige rutiner og bestyrke dokumentationen ti Nordisk Mijømærkning. Der tiades forurening op ti 0,9 % med GMO panteråvarer, hvis denne er enten utisigtet eer teknisk uundgåeig,jf. EU forordning Nr. 1829/2003 om mærkning af genetisk modificerede fødevare og fodderstoffer. ( Opysninger fra everandøren af vegetabiske råmateriaer om navn (på Latin og engesk/nordisk sprog) og geografisk oprindese (and/stat og region/provins/kommune) af de pantearter, der anvendes ti at fremstie de indgående vegetabisk baserede råmateriaer. Biag 4 anvendes. ( En skriftig redegørese fra vaskemiddeproducenten der beskriver, hvordan kravet opfydes. Redegøresen ska beskrive, hvordan råmateriaernes oprindese sikres. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt vegetabisk baserede råmateriaer kommer fra mijøer med et højt beskyttesesniveau af bioogiske og/eer sociae årsager, kan Nordisk Mijømærkning kræve yderigere dokumentation. Kravet opfydes? Biag nr Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

14 1.5 Embaage Kravet opfydes? K14 Vægt/nytteforhod (VNF) Produktets vægt/nytteforhod og dets embaage må ikke overstige føgende værdier: Produkttype Puvere Øvrige (fydende vaskemider, tabetter, ge, osv.) VNF 1,2 g/kg vask 1,5 g/kg vask VNF beregnes kun for primærembaage (inkusive kapser, etiketter, håndtag, håndpumper osv.) ved hjæp af føgende forme: VNF = [(Vi + Ni)/(Di * ri)] Hvor: Vi = vægten (g) af embaagekomponenten (i) inkusive eventue etiket. Ni = vægten (g) af ikke-genanvendt (jomfrueigt) materiae i embaagekomponenten (i). Hvis andeen af genanvendt materiae i embaagekomponenten er 0 %, er Ni = Vi. Di = antaet af funktionee enheder, som embaagekomponenten (i) indehoder. Den funktionee enhed = dosering i g/kg vask. Ri = returtaet, det vi sige det anta gange, embaagekomponenten (i) anvendes ti samme formå gennem et retur- eer refisystem. Standard værdien for r sættes ti 1 (= intet genbrug). Kun hvis ansøgeren kan dokumentere, at embaagekomponenten genbruges ti samme formå samt hvor mange gange komponenten genbruges, kan en højere værdi for r bruges i beregningen. ( Beregning af VNF for produktet. Beskrivese af indhodet af genbrugt materiae i embaagen. For godkendese af refiembaage ska ansøgeren og/eer detaihanderen dokumentere, at refiembaage kan købes af forbrugeren. På Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider findes et regneark, som kan bruges ti beregning af dette krav. Biag nr K15 Pastembaage Haogeneret past må ikke udgøre en de af embaagen inkusive etiketten. Primærembaage, der består af past, ska mærkes i henhod ti Kommissionens besutning af 28. januar 1997, 97/129/EF eer ISO 11469:2000 Past Generisk identifikation og mærkning af pastprodukter eer ignende. Kapser, propper, håndpumper/spray-anordninger er imidertid undtaget fra kravet om mærkning. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra everandøren af pastembaage samt databad eer etiket hvor mærkning fremgår. Biag 5 anvendes. Biag nr 1.6 Brugervejedning Kravet opfydes? K16 Doseringsvejedning Vandhårdhed for anbefaet dosering ska angives i tyske hårdhedsgrader (ºdH). Vandhårdhed ska udtrykkes i intervaer, der er reevante for de geografiske områder, som produktet sæges i. Se også krav K9 vedrørende doseringsgrænser ved forskeige grader af tismudsning. ( Etiket eer produkt ay-out, herunder doseringsanbefainger. Hvis produktet ska sæges i mere end et nordisk and så ska etiket eer ayout med doseringsanbefainger fremsendes på ae aktuee sprog. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22) Biag nr

15 K17 Obigatorisk brugervejedning på embaagen Svanemærket med korrekt icensnummer ska være anført på embaagen. Etiketten/embaagen ska kart angive den temperatur, som produktet er funktionstestet ved, f.eks. Effektiv ved 40 C. (K19 angiver hvike testtemperaturer, der ska anvendes for de forskeige produkttyper). Føgende vaskeanvisninger (eer tisvarende) ska fremgå af tekstivaskemidets embaage (gæder ikke petfjernere). Vaskeanvisningerne kan angives enten som tekst eer symboer. Vask fortrinsvis med fydt maskine. Doser korrekt i forhod ti tismudsning og vandhårdhed. Overdosering gør ikke vasketøjet renere og er skadeigt for mijøet. Sænk temperaturen ved normae vaskeprogrammer for at beskytte mijøet. Er du husstøvaergiker, ska du atid vaske sengetøj på mindst 60 C. Kør regemæssigt en vask ved 60 C med et vaskemidde, der indehoder begemidde (hvidvaskemidde i puverform), og føg maskinproducentens anbefainger vedrørende vedigehodese. Lad maskinen stå åben meem hver vask. Dersom det er nødvendigt at a tekst på etiketten ska fremgå på to eer fere sprog, f.eks. af hensyn ti en officie sprogig minoritet i andet, og embaagens størrese er for ie ti at ae ovenstående punkter kan stå på en (for produktets størrese) amindeig etiket, kan ansøger undtages fra at skrive de tre sidste punkter på seve etiketten. I et sådan tifæde ska ansøger dog sikre at informationen fra de tre sidste punkter biver gjort tigængeig for forbrugere på anden vis (f.eks. via rekamemateriae eer hjemmeside). ( Etiket eer produkt ay-out, herunder doseringsanbefainger, mijømærke med icensnummer, angivese af test temperatur og vaskeanvisninger. Biag nr K18 Anprisninger anført på embaagen Produkter der markedsføres som kodtvandsprodukter* ska bestå funktionstesten i K19 ved den avest angivne temperature, hvor produktet hævdes at virke dog maksimat 20 C. Referencens vaskes ved 40 C. * kodtvandsvask eer tisvarende tekst eer symbo, der indikerer en norma anvendesestemperatur på < 30 C Petfjernere ska atid opfyde kravene ti effektivitet i henhod ti testmetoden i K19 for enhver pettype, som produktet påstår at kunne fjerne effektivt. Dokumentation for andre anprisninger forbundet med produktets effektivitet ska fremsendes ti Nordisk Mijømærkning efter anmodning. Hvis der anføres anprisninger vedrørende indhodet af certificerede råmateriaer (f.eks. økoogisk dyrkede indhodsstoffer), ska disse indhodsstoffers samede indhod i vægtprocent angives tydeigt på embaagen (f.eks. indehoder x % økoogiske indhodsstoffer ) Certificeringsorganet, -systemet eer standarden ska angives. Der ska foreigge dokumentation for certificerede indhodsstoffer i henhod ti K11. ( Anprisninger af produktet ska dokumenteres ved passende testrapporter (effektivitet ska dokumenteres i henhod ti K19) eer anden reevant dokumentation. Certifikater for certificerede indhodsstoffer ska foreigge, hvis anprisninger af et sådant indhod er angivet på embaagen. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

16 1.7 Effektivitet Kravet opfydes? K19 Brugsegnethed Brugsegnethed ska dokumenteres ved hjæp af Nordisk Mijømærknings funktionstest af vaskemider og petfjernere (biag 6A-C). For kuørtvask ska produktets effektivitet ved den anbefaede dosering ti normat tismudset tøj være tifredsstiende ved 30 C sammenignet med referencemidet, som testes ved 40 C. For hvidvask og petfjernere ska produktets effektivitet ved den anbefaede dosering ti normat tismudset tøj være tifredsstiende ved 40 C sammenignet med referencemidet, som også testes ved 40 C. For finvaskemider (vaskemider ti sarte tekstier) ska produktets effektivitet ved den anbefaede dosering ti et smudset tøj være tifredsstiende ved 30 C sammenignet med vand, som også testes ved 30 C. Bemærk, at ae produkter atid ska bestå funktionstesten ved den aveste vaske temperatur, der angives på embaagen eer i anden form for markedsføringsmateriae. Hvis avere vasketemperatur end den normae temperatur for produkttypen angives, ska vaskeeffektiviteten bestemmes ved denne temperatur. For kodtvandsprodukter (se definitionen i K18), ska temperaturen være maksimat 20 C. Referencen vaskes dog fortsat ved 40 C for samtige produkttyper undtagen finvaskemider, hvor referencen vaskes ved 30 C. Se Biag 1 (de 1B) vedrørende de krav, der gæder for testinstitutter. Vaskemider: Tabeen nedenfor sammenfatter grænseværdierne for de effektivitetsparametre, der er anvendt ved test af vaskemider i henhod ti Nordisk Mijømærknings funktionstest (se biag 6A): Hvidvask Kuørt vask Vaskeeffekt: ΔY 10* *ΔY for én pettype kan være < 20 10* *ΔY for én pettype kan være < 20 ΔM Gennemsnitig ΔM < 5 < 5 Sekundære effekter: Gråfarvning < 2,8 Ikke reevant Inkrustation < 0,6 % < 0,6 % Kemisk sitage < 1,0 Rhes Ikke reevant ΔY er defineret som føger: ΔY = Yr Yp, hvor Yr er den gennemsnitige refektans for referencemidet, og Yp er den gennemsnitige refektans for testproduktet. ΔM er defineret som føger: ΔM = Mr Mp, hvor Mr er middeværdien for smudstypen (begende, ezymatisk (protease og amyase) og genere) for referencemidet og Mp er middeværdien for smudstypen for testproduktet. Finvaskemider (se biag 6B): Det gæder for ae smudsapper, at ΔY ska være mindre end -5. ΔY for en af de testede pettyper kan være 0,0. Dimensionsændringerne i forhod ti vand må ikke overstige ± 2 %. ΔY er defineret som føger: ΔY = Yv Yp, hvor Yv er den gennemsnitige refektans for vand, og Yp er den gennemsnitige refektans for produktet. Produkter ti vask af sike og produkter uden specifik angivese af tekstitype ska endvidere opfyde føgende krav: Farvebestandigheden ska være avere (bedre) end eer ig med den gennemsnitige værdi for vand. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

17 Petfjernere (se biag 6C og 6D): Der ska foreigge dokumentation for produktets effektivitet i forhod ti ae pettyper, som produktet påstås at virke på. Hvis produktet ikke angiver at virke på nogen særig pettype, ska det testes på mindst 4 forskeige petapper, og begrundesen for vag af pettype ska angives. Føgende effektivitetskrav ska opfydes for de testede pettyper. Petfjernere med efterføgende vask Det normaiserede vaskeresutat for ae pettyper ska være mindst 110 % i forhod ti referenceproduktet. Petfjernere uden efterføgende vask Petfjernere, som bruges uden efterføgende vask (petfjernere, der bruges ti f.eks. tæpper eer møbebetræk), ska opfyde et af føgende to krav: Visue evauering: For pointtaet ska den resuterende sum være mindst 10 for hvert teksti inden for hver pettype. Ingen resutater må igge under et pointta på 2. Teknisk evauering: Y-værdien af det rengjorte teksti ska være mindst 80 % i forhod ti det usmudsede teksti. ( En testrapport fra et testinstitut i overensstemmese med biag 1, (de B) som beskriver ae reevante testparametre som anført i Nordisk Mijømærknings funktionstest (biag 6). Dispensation fra ovennævnte krav: Nordisk Mijømærkning kan give dispensation for kravene om at gennemføre nye test af effektiviteten, hvis der i øbet af icensens gydighedsperiode foretages mindre ændringer i sammensætningen af produktet, som ikke vi have nogen indvirkning på produktets generee effektivitet. Ansøgeren ska fremægge en begrundese for dispensationen, som ska godkendes af Nordisk Mijømærkning i henhod ti biag 7. Se også biag 1 vedrørende de krav, der gæder for testinstitutter. Nordisk Mijømærkning vi i hvert enket tifæde overveje, om den dokumentation, der er fremagt i henhod ti biag 7, er tistrækkeig ti, at der kan gives dispensation. ( Begrundese og dokumentation som angivet i biag 7. Biag nr Biag nr 2 Kvaitets- og myndighedskrav Kravet opfydes? For at sikre, at Svanekravene opfydes, ska føgende rutiner være impementerede. Hvis producentens mijøedesessystem er certificeret efter ISO eer EMAS, og føgende rutiner er impementerede, er det tistrækkeigt at den akkrediterede auditor bekræfter, at kravene overhodes. K20 Lovgivning og reger Licenshaveren ska sikre, at gædende bestemmeser for sikkerhed, arbejdsmijø, mijøovgivning og anægsspecifikke betingeser/koncessioner føges på samtige produktionssteder for det Svanemærkede produkt. Der kræves ingen dokumentation, men Nordisk Mijømærkning kan inddrage icensen, hvis kravet ikke opfydes. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

18 K21 Ansvarig for Svanen Der ska findes en person på virksomheden, der er ansvarig for at Svanens krav opfydes samt en kontaktperson, der har forbindese ti Nordisk Mijømærkning. ( Organisationsstruktur som viser de ansvarige for ovenstående. Biag nr K22 Dokumentation Licenshaver ska kunne fremvise en kopi af ansøgningen samt fakta- og be regningsmateriae, der understøtter de dokumenter, der indgives ved ansøg ningen (herunder testrapporter, dokumenter fra everandører og ignende). Kontroeres på stedet. K23 Produktets kvaitet Licenshaver ska garantere, at kvaiteten i produktionen af det Svanemærkede produkt oprethodes gennem hee icensens gydighedsperiode. ( Rutiner ti indsaming og om nødvendigt varetagese af krav og rekamationer vedrørende det Svanemærkede produkts kvaitet. Biag nr K24 Panagte ændringer Panagte ændringer, der har betydning for Svanekravene, ska meddees skriftigt ti Nordisk Mijømærkning. ( Rutiner der viser, hvordan panagte ændringer håndteres. Biag nr K25 Uforudsete afvigeser Uforudsete afvigeser, der har betydning for Svanekravene, ska rapporteres skriftigt ti Nordisk Mijømærkning og journaiseres. ( Rutiner der viser, hvordan uforudsete afvigeser håndteres. Biag nr K26 Sporbarhed Licenshaver ska have et sporbarhedssystem ti produktionen af de Svanemærkede produkter. ( Beskrivese af/rutiner ti opfydese af kravet. Biag nr K27 Retursystem Reevante nationae reger, ovgivning og/eer brancheaftaer vedrørende genbrugssystemer for produkter og embaage ska overhodes i de nordiske ande, hvor de Svanemærkede produkter markedsføres. I Finand kan dette dokumenteres ved medemskab af PYR, i Sverige ved medemskab af REPA og i Norge ved medemskab af Grønt Punkt. I Danmark er der ingen tisvarende forpigteser på tidspunktet for vedtagese af kriterierne. ( Erkæring fra ansøger vedrørende overhodese af eksisterende genbrugs-/ returaftaer. Biag 2 kan anvendes. Biag nr K28 Markedsføring Markedsføring af de Svanemærkede produkter ska overhode Reger for nordisk mijømærkning af produkter af 22. juni 2011 eer senere udgaver heraf. ( Udfydt biag 8. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

19 Markedsføring Det nordiske mijømærke Svanen er et varemærke, der nyder meget stor anerkendese og troværdighed i Norden. Det Svanemærkede produkt/tjeneste må markedsføres med Svanemærket, så ænge icensen er gydig. Mærket ska paceres på en sådan måde, at der ikke opstår tviv om, hvad mærket henviser ti og såedes at det står kart, at produktet er Svanemærket. Der henvises ti Reger for nordisk mijømærkning af produkter af 22. juni 2011 eer senere udgaver heraf for yderigere opysninger om markedsføring. Svanemærkets udformning Svanemærket er udformet på føgende måde: NORDISK MILJØMÆRKNING icensnummer Hver icens har et unikt sekscifret icensnummer, der ska anvendes sammen med mærket. Der henvises ti Reger for nordisk mijømærkning af produkter af 22. juni 2011 eer senere udgaver heraf for yderigere opysninger om mærkets udformning. Efterkontro Nordisk Mijømærkning kan kontroere, om produktet fortsat opfyder Svanekravene i øbet af icensperioden, også efter der beviges icens. Dette kan indebære et kontrobesøg, en stikprøvekontro eer ignende. Licensen kan inddrages, hvis det er åbenyst, at produktet ikke opfyder kravene. Der kan desuden tages stikprøver i butikkerne, som anayseres af et uafhængigt aboratorium. Hvis kravene ikke er opfydt, kan Nordisk Mijømærkning opkræve omkostningerne ti anaysen af icenshaveren. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

20 Hvor ænge gæder icensen? Nordisk Mijømærkning vedtog version 7.0 af kriterierne for tekstivaskemider og petfjernere den 15. december Kriterierne gæder frem ti 31. december På SLM den 16. februar 2012 bev et par mindre ændringer i kriterierne besuttet. Version 7.1 gæder frem ti 31. december På SLM den 12. september 2012 bev føgende ændringer vedtaget: Sag i andre nordiske ande: Teksten i dette afsnit i det danske kriteriedokument er ændret fra norsk ti dansk, for at sikre at hee kriterie dokumentet er skrevet på samme sprog. K2 Produktkassificering: Ved oversættese fra den game EU kassificering ti CLP oversættes R65 ti H304. H304 manger i kravteksten i version 7.1, så denne er indført. K4 Sensibiiserende stoffer: Kravteksten er ændret for at understrege, at konserveringsmider og stabiisatore, der er kassificeret som sensibiiserende, gerne må indgå i enzymråvarer, hvis enzymråvaren tisættes i fydende form eer som indkapsede granuater. K9 Maksima dosering: Tabeteksten ændres for at ette forståesen, og for at sikre overensstemmese med afsnit 1. i kriteriedokumentet Mijøkrav. K10 Mijøfarige stoffer: Ordyden er ændret for at ette forståesen af beregningen. K 17 Obigatorisk brugervejedning på embaagen: Der tiføjes en undtagese ti kravet for at tage højde for padsmange på små etiketter, hvor fere sprog er påkrævet i sådanne tifæde må tre af de seks obigatoriske sætninger udeades. Samtidig er der mindre ændringer i kravteksten for at ette forståesen. K18 Anprisninger anført på embaagen: Kravteksten er ændrets for at ette forståesen. Biag 6A Testbeskrivese for vaskemider: I afsnit 1. ændres ordyden omkring kodtvandsprodukter ti hvidvask for at sikre forståesen af, at kodt vand ska betragtes som < 30 C, ige meget om der er tae om hvid- eer kuørt vask. Biag 3: Ny sætning indsat for at præcisere, at man atid ska afkrydse om en råvare indehoder nogen af de i dekarationen nævnte stoffer uanset om de optræder i råvaren som forureninger eer ej. Derudover er der i K9 Maksima dosering og K19 Brugsegnethed avet noge mindre redaktionee ændringer. I K9 er kravet ti den anbefaede dosering for forvask og efterføgende vask præciseret. I K19 er det præciseret at effektivitetstesten for finvasketmider udføres på et smudsede tekstier (ikke normat tismudsede tekstier), derudover er kravteksten ændret for at ette forståesen. Den nye version af kriterierne hedder 7.2. På Nordisk Mijømærkningsnævns møde den 12.december 2012 bev det besuttet om en ændring i K10. Derudover er der avet noge mindre redaktionee ændringer, speciet i Biag 6 Nordisk Mijømærknings effektivitetstest. Den nye version hedder 7.3. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)