Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Transkript

1 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Tracé- og belægningstyper Oktober 2010 Udgivelsesdato

2 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Letbaner i delt tracé med fodgængere (A) 5 Letbaner i særligt tracé (B) 10 Letbaner i eget tracé (C) 18 Letbaner i særligt smalle gaderum (D) 20 Belægninger (E) 22

3 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 3 Introduktion I dette billedkatalog findes fotos taget under studieture til en række større udenlandske byer med letbaner. Fotoene viser både positive og negative erfaringer, som kan bruges i forhold til letbaneprojektet i Århus-området. Af nedenstående tabel fremgår det, på hvilket tidspunkt billederne fra de forskellige steder er taget. Sted Tidspunkt Heidelberg / Kirchheim april 2010 Saarbrücken / Riegelsberg april 2010 Strasbourg april 2010 Mulhouse april 2010 Basel april 2010 Freiburg april 2010 Karlsruhe april 2010 Det ønskes med dette billedkatalog at illustrere problematikker, som opstår i forbindelse med anlægget af en letbane, samt vise, hvorledes disse problematikker kan imødegås. Derudover skal kataloget inspirere til alternative og kontekstafhængige løsninger. Ved hvert billede er der angivet en forklarende billedtekst samt en nummerering af billedet, som kan benyttes, hvis man ønsker at rekvirere billedet fra Midttrafik. Nummereringen består af et bogstav og et tal, hvor bogstavet angiver, hvilket emne billedet hører ind under, f.eks. parkering, og tallet angiver billedets nummer. Ved gengivelse af billederne bedes kildehenvisning oplyses. Dette billedkatalog er opdelt i fem emner: letbaner i delt tracé med fodgængere (A), letbaner i særligt tracé (B), letbaner i eget tracé (C), letbaner i særligt smalle gaderum (D) og belægninger (E). Definitioner I dette billedkatalog præsenteres eksempler på tre typer tracéer - delt tracé, særligt tracé og eget tracé. Delt tracé En letbane i delt tracé angiver strækninger, hvor letbanen forløber i blandet trafik, dvs. sammen med biltrafikken eller cyklister og fodgængere uden nogen form for fysisk adskillelse. Letbaner i delt tracé forekommer oftest i cen-

4 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 4 trale byområder, hvor der er mange lette trafikanter, eller på strækninger, hvor der ikke kan tilvejebringes nok plads til et selvstændigt letbanetracé. Særligt tracé En letbane i særligt tracé ligger typisk parallelt med kørebaneareal eller indenfor kørebanearealet og er adskilt fra biltrafikken med minimum en kantlinje og typisk også med en kantsten. Et særligt tracé er således et gadeafhængigt tracé, som typisk anvendes på trafikerede veje i byområde. Eget tracé En letbane i eget tracé ligger typisk uden for eksisterende vejudlæg og forekommer sjældent i byområder. Letbanen vil typisk køre med høje hastigheder på strækninger i eget tracé.

5 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 5 Letbaner i delt tracé med fodgængere (A) Figur A1 En dobbeltsporet letbane i delt tracé med fodgængere fra Strasbourg. Letbanetracéet er etableret med en stenbelægning ovenpå letbaneskinnerne, som afviger fra asfaltbelægningen i resten af fodgængerområdet i gaden, hvilket er med til at tydeliggøre letbanetracéet. Da der ikke er niveauspring i gadetværsnittet, har letbanetoget vigepligt for fodgængerne. Figur A2 Et eksempel på, at der også kan være cyklister at tage hensyn til på strækninger, hvor letbaner deler tracé med fodgængere. Cyklisters krydsning af letbanens sporrille kan være forbundet med en risiko for at køre ned i rillen, og derfor bør cyklisters krydsning ske vinkelret på letbanesporet. Fra Strasbourg.

6 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 6 Figur A3 Et knudepunkt for letbanen i Strasbourg, hvor to tracéer krydser hinanden. Det er samtidig et af de væsentligste standsningssteder, og knudepunktet er derfor præget af meget krydsende fodgængertrafik. Figur A4 Et eksempel på hvordan et letbanetracé i fodgængerområde kan tydeliggøres ved anvendelse af afvigende belægning. Fra Strasbourg.

7 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 7 Figur A5 Et andet knudepunkt i det centrale Strasbourg, hvor letbanen forløber forbi Place Kléber. Strækningen er et af de mest benyttede fodgængerområder i den centrale del af byen. Figur A6 En dobbeltsporet letbane i delt tracé med fodgængere fra Karlsruhe. Der er lagt en stenbelægning ovenpå letbaneskinnerne. En fodgængerovergang over letbanen er markeret med en jævn stenbelægning. Letbanen har vigepligt for fodgængerne, da der ikke er niveauspring i gadetværsnittet.

8 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 8 Figur A7 En fodgængerovergang på en letbanestrækning i det centrale Mulhouse, hvor letbanen deler tracé med fodgængere. Her bliver letbanetoget styret af et signal. Figur A8 En strækning fra Riegelsberg i Tyskland, hvor letbanen deler tracé med biltrafikken i den ene kørebane, mens letbanen forløber i et særligt tracé langs med den anden kørebane.

9 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 9 Figur A9 En dobbeltsporet letbane i delt tracé med biltrafik fra Riegelsberg i Tyskland. Letbaneskinnerne er i begge retninger placeret inden for de to kørebaner, og letbanetogene skal således køre efter samme forhold som biltrafikken, hvilket bl.a. betyder, at letbanen ikke kan prioriteres i de signalregulerede kryds.

10 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 10 Letbaner i særligt tracé (B) Figur B1 Eksempel på et enkeltsporet letbanetracé, som er placeret mellem to kørebaner, fra Kirchheim i Tyskland. Letbanetracéet er adskilt fra kørebanerne med en kantsten, og letbaneskinnerne er placeret i kantstenshøjde. Letbaneskinnerne er placeret i en asfaltbelægning. Figur B2 Eksempel på et enkeltsporet letbanetracé parallelt med kørebanen, fra Karlsruhe i Tyskland. Letbanetracéet er også her adskilt fra kørebanen med en kantsten, og letbaneskinnerne er placeret i kantstenshøjde. Letbaneskinnerne er placeret i en stenbelægning, som afviger fra kørebanen.

11 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 11 Figur B3 Eksempel på et dobbeltsporet letbanetracé, som er placeret mellem to kørebaner, fra Karlsruhe i Tyskland. Letbanen er adskilt fra kørebanerne med en kantsten, og der er etableret et grønt tracé med en græsbelægning omkring letbaneskinnerne. Figur B4 Eksempel på et dobbeltsporet letbanetracé, som er placeret mellem to kørebaner, fra Rieselfeld i Freiburg. Der er etableret et grønt tracé med en græsbelægning omkring letbaneskinnerne samt en trærække ud mod de to kørebaner.

12 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 12 Figur B5 Dobbeltsporet letbantracé fra Rieselfeld i Freiburg, hvor letbaneskinnerne er placeret i en asfaltbelægning, som føres igennem et kryds med en sidevej. Figur B6 En dobbeltsporet letbane fra Vauban i Freiburg, som forløber i et grønt tracé mellem to kørebaner, hvor der er flere restriktioner for biltrafikken.

13 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 13 Figur B7 En dobbeltsporet letbane fra Karlsruhe på en strækning, hvor der ikke er biltrafik. Letbanetracéet er adskilt fra fodgængerarealerne langs med tracéet med dels en afvigende belægning og dels en stelerække.

14 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 14 Figur B8 Et dobbeltsporet, grønt letbanetracé i midten af kørebanearealet set fra oven. Fra Mulhouse.

15 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 15 Figur B9 Et dobbeltsporet letbanetracé, der forløber gennem en rundkørsel i Mulhouse. Tracéets grønne profil bevares gennem rundkørslens midterø. Figur B10 Letbanetracéet gennem rundkørslen set fra nærmeste standsningssted. Den cirkulerende trafik i rundkørslen afvikles gennem signaler, som er opstillet ved krydsning med letbanetracéet i cirkulationsarealet.

16 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 16 Figur B11 Et dobbeltsporet letbanetracé, der forløber langs med en tosporet vej, fra Mulhouse. Tracéets grønne profil afbrydes ved krydsning med veje og fodgængerovergange. Figur B12 Et dobbeltsporet letbanetracé langs med en tosporet vej fra Mulhouse. Langs med letbanetracéet forløber en gang- og cykelsti. Midt på billedet ses en krydsningsmulighed for fodgængere og cyklister. I baggrunden ses et af de karakteristiske standsningssteder på strækningerne uden for bymidten.

17 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 17 Figur B13 Et enkeltsporet letbanetracé langs med en tosporet vej fra Riegelsberg i Tyskland. Letbanetracéet er etableret i en asfaltbelægning og adskilt fra kørebanen med en kantsten. Figur B14 Et dobbeltsporet letbanetracé langs med en tosporet vej fra Strasbourg. Mellem letbanetracéet og kørebanen er der etableret et areal, som krydsende fodgængere kan anvende, når de skal holde tilbage for letbanetog.

18 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 18 Letbaner i eget tracé (C) Figur C1 I Saarbrücken forløber letbanen i eget tracé på jernbanespor på de ydre dele af linjerne. Her set fra et standsningssted, hvor letbanetoget skal være udstyret med udskydelige trin for at sikre indstigning direkte fra perron.

19 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 19 Figur C2 I Mulhouse skal en ny regional letbanestrækning forløbe i sit eget tracé langs med det eksisterende jernbanespor. Her er et billede fra anlægsfasen. Figur C3 I Karlsruhe forløber en af letbanelinjerne i eget tracé på en kort strækning, hvor en bygning er nedrevet for at give letbanetracéet et mere direkte forløb.

20 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 20 Letbaner i særligt smalle gaderum (D) Figur D1 På en delstrækning i Kirchheim er letbanen etableret i et enkeltsporet tracé på bekostning af den ene kørebane. Trafikken er således ensrettet, og hastighedsgrænsen er reduceret til 20 km/t. Letbanetogene kan kun passere hinanden ved standsningssteder, hvorfor biltrafikken må vente ved nærmeste signalanlæg (se billede th.). Figur D2 På denne strækning i Kirchheim er der indført kørselsforbud i den ene retning, hvor der er lagt skinner for et enkeltsporet tracé ned i kørebanen.

21 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 21 Figur D3 Selvom der er kørselsforbud i den ene retning, er svingning over letbanesporet opretholdt. Figur D4 Da der ikke er plads til at etablere to spor på denne strækning i Kirchheim, må letbanetoget afvente signal om, at sporet er ledigt frem til næste standsningssted, hvor der er to spor.

22 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 22 Belægninger (E) Figur E1 Eksempel på et letbanetracé med en grøn belægning fra Freiburg. Figur E2 Eksempel på et letbanetracé etableret i en stenbelægning fra Freiburg.

23 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 23 Figur E3 Nærbillede af et letbanespor, hvor der er etableret en græsbelægning omkring skinnerne. Figur E4 Eksempel på et letbanetracé etableret i en stenbelægning fra Karlsruhe. Det ses, hvordan afvanding af arealet mellem skinnerne og selve rilleskinnen sker ved hjælp af dræn.

24 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 24 Figur E5 Eksempel på et enkeltsporet letbanetracé etableret i en asfaltbelægning fra Kirchheim. Tracéet er adskilt fra kørebanen med en kantsten. Figur E6 Eksempel på et belægningsskift, hvor letbanetracéet skifter fra at forløbe i et grønt tracé til et område med krydsende fodgængere ved forpladsen til banegården i Mulhouse.

25 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 25 Figur E7 En fodgængerovergang på forpladsen til banegården i Mulhouse, som er markeret med en afvigende stenbelægning i forhold til letbanetracéet.

26 Billedkatalog - Tracé- og belægningstyper 26 Figur E8 Eksempel på hvordan både rilleskinnerne og arealet mellem skinnerne afvandes ved brug af riste. Fra Strasbourg.