HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 2

3 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Reflektion AFSLUTNING 19 3

4 1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration Indledning Du sidder nu med Natur - og Idrætsinstitutionen Klatretræets Pædagogisk læreplan i hånden. I den pædagogiske læreplan kan du læse hvilke mål vi har sat, hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. De pædagogiske læreplaner er et informationsredskab til forældre, nyansatte, politikere og andre interesserede, men også et fagligt redskab for det pædagogiske personale. Den pædagogiske læreplan omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. 1.2 Dagtilbuddets værdier Herning Kommune har valgt 4 overordnede værdier, som skal danne retning for alle institutioner. Det er Udfoldelsesfrihed, Økonomisk sans, Proffessionalisme og God dømmekraft. I vores fusion marts 2012 har vi valgt følgende værdier: Trivsel, Engagement og Anerkendelse, som skal skabe rammerne for vores arbejde i Klatretræet. Vi har beskrevet i en SMTTE, hvordan vi vil implementere og arbejde med alle 3 værdier både i forhold til børn, forældre samt til kolleger. Denne kan læses på vores hjemmeside. 4

5 Vi har valgt : Trivsel fordi det er vigtigt at alle har det godt med sig selv og med hinanden, og hver dag trives med at komme, være, leve og lære her i Klatretræet. Når vi trives skaber vi grobund for gode relationer med hinanden. Engagement fordi det er vigtigt at vi er aktive og engageret, både i den generelle dagligdag samt i de indsatsområder vi har valgt i Klatretræet, såsom Natur og Pædagogisk idrætsinstitution samt Nærvær i små grupper. Når vi voksne er engageret - skaber vi et sted, hvor børnene har lyst til at udvikle sig, og blive inspireret til at nå videre til næste udviklingstrin Anerkendelse fordi det er vigtigt at have en anerkendende tilgang både til børn, forældre og hinan-den. Vi skal anerkende at vi er forskellige steder i livet. Anerkende at vi ser forskelligt på tingene og altid tage det og hinanden alvorligt. Når vi voksne er anerkendende - skaber vi et trygt og et udviklende miljø. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi vil med høj faglighed styrke barnets udvikling - igennem vores værdier og indsatsområder 2. Princip: Børn skal føle glæde ved at være i Naturen, derfor har vi hele året projekt: Natur 3. Princip: Børn skal føle glæde ved bevægelse, derfor arbejder vi med Pædagogisk idræt 4. Princip: Vi skal lytte, se, høre og forstå det enkelte barn, derfor har vi fokus på nærvær i små grupper 5. Princip: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, kompetencer og muligheder, derfor har vi fokus på den anerkendende tilgang 6. Princip: Vi skal være en eftertragtet institution, derfor tilstræber vi et godt samarbejde med forældre, og ind-drage dem så meget som muligt 7. Princip: Børn og voksne skal leve sundt, derfor tilbyder vi sundt frokostmåltid og alle mellemmåltider 8. Princip: Vi skal være en attraktiv institution, derfor har vi fokus på faglighed og udvikling 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 0-6 års alderen er en helt central livsfase og det pædagogiske personale i Klatretræet har til opgave at skabe rammer for et godt barndomsliv og et positivt læringsmiljø, så børnene kan trives og udvikle sig. Et godt 0-6 års liv, som understøtter børnenes identitetsudvikling, forudsætter gode muligheder for fordybelse i leg, fællesskaber, kammeratskaber og relationer til andre børn og voksne i Klatretræet. Det er en af det pædagogiske personales primære opgaver at skabe tid, rum og plads til denne fordybelse. Vigtig læring finder sted allerede fra starten af det spæde liv og vi indgår som et læringsmiljø i børnenes hverdagsliv. Det er vigtigt at vi arbejder bevidst, reflekteret og systematisk med børnenes trivsel og læreprocesser ud fra en forståelse af og viden om, hvordan børn lærer, trives og udvikler sig. Læring er en dynamisk proces, der finder sted hele tiden. Uanset om vi som voksne er klar over det, har set det, eller planlagt det, sker der forskellige bestemte læreprocesser hos børnene. 5

6 Vi ser her tre forskellige læringsrum i det pædagogiske hverdagslivsmiljø: 1) Rutinerne, som er alt det, der sker hver dag i institutionen, f.eks. modtagelsen af børnene om morgenen, måltiderne, livet i garderoben, afhentningen om eftermiddagen osv. 2) Aktiviteterne, projekterne, turene ud af huset osv., alt det som vi som voksne planlægger, organiserer og gennemfører. 3) Børnekulturen, som er det, der foregår i og mellem børnene når de voksne træder tilbage og overlader initiativet til børnene selv; oftest i børnenes leg og udforskning. Der er med andre ord læring i alle afkroge af hverdagslivet i institutionen. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på at læring ofte foregår i relationer, men også kan foregå når børn leger eller udforsker verden på egen hånd. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål For at sikre, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaer har vi fordelt temaerne på årets måneder. Det betyder at vi har ekstra fokus på et tema i mindst 2 måneder, og hvilke temaer der er i de forskellige måneder kan man se på vores årsplan for aktiviteter og arrangementer. Se denne på vores hjemmeside. Da vi er en Natur- og idrætsinstitution vil disse indsatsområder ofte indgå i temaerne. Læringsmålene i alle temaer er ens for både vuggestuebørn og børnehavebørn, dog er tiltagene og tegnene forskellige, da børnene er på forskellige niveauer i deres udviklingstrin. Det pædagogiske personale udarbejder en SMTTE for det kommende læreplanstema. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, dets specielle behov og udfordringer. Et af vores mål er at have fokus på hele børnegruppens og de voksnes tilgang/ relationer til et barn med særlig behov. Med en anerkendende tilgang møder vi børnene, dèr hvor de er, og har fokus på at inkludere det enkelte barn i fællesskabet. Vi opdeler børnene i små grupper, eller har dem enkeltvis, når dette er muligt, og lærer/ guider dem i de sociale spilleregler. Vi inddrager forældrene i hverdagen, og har sammen med dem - et tæt samarbejde med PPR. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi skaber rammer, hvor barnet trives og opdeler børnene i små grupper. I hverdagen har vi øje for, at det enkelte barn deltager på dets præmisser, dvs. vi anerkender at barnet muligvis har behov for at se aktiviteten an inden det har lyst til at deltage, muligvis skal gøre en anden mindre ting, for at føle sig som en del af aktiviteten/ fællesskabet eller muligvis har behov for meget mere tid til læring.. Vi har fokus på det der går godt/ den positive adfærd, og motivere barnet til at gøre mere af det. Vi tager barnet alvorligt og støtter dem i dagligdagen, så de trives og udvikler sig. Vi anvender kompetenceskema, trivselsskema og udarbejder handleplaner/ SMTTE for barnet trivsel og udvikling 2.4 Sprogindsatsen 7

8 Vi har 2 sprogkoordinator, som varetager opgaverne omkring sprogvurderinger, sproggrupper med tosprogede børn, samt børn med talevanskeligheder. De er tovholdere for opdatering af ny viden i forhold til sprogarbejdet bl.a. i form af kurser/ konferencer og hentning af inspiration i bøger m.m. Giver støtte og vejledning til personalet i de enkelte huse. Flere pædagoger har kurset omkring sprogpakken og bruger ligeledes dialogisk oplæsning sammen med børnene i deres dagligdag. Vi sætter ord på alt hvad vi gør og opfordrer forældre til at gøre det samme derhjemme. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Et barn og dets forældre skal føle at de har fået en god modtagelse i Børnehaven. Vi opfordrer derfor evt. dagplejere til at besøge os med børn, som nærmer sig børnehavealderen Barnet og dets forældre skal opleve en god sammenhæng i overgangen fra vuggestue til mellemgruppen i børnehaven, samt fra mellemgruppen til førskolegruppen. Personalet arbejder derfor med et Trivselsskema, hvor der er fokus på at have et fælles sprog omkring barnets udvikling således at alle oplever høj faglighed omkring barnets overgang og sammenhæng i det enkelte barns liv. Hvis et barn med særlig behov, skal til en anden institution tilbyder vi - i samråd med forældre - et overleveringsmøde, hvor vi giver vores viden og erfaring omkring det der virker for det enkelte barn trivsel og udvikling 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Når et barn skal starte i børnehave, inviterer vi forældre og barnet til et møde. Her er vi i dialog omkring flere praktiske ting, såsom mad, evt. søvn, påklædning, specielle behov/ hensyn, relationer m.m. Vi aftaler hvorledes opstarten for barnet skal være. Vuggestuebørnene er sammen med deres voksne på den store legeplads, og ser/ lærer at kende de voksne fra børnehaven. Personalet fra vuggestuen og børnehaven har samarbejde omkring overgangen, i form af generel vidensdeling omkring barnets trivsel og udvikling, samt flere besøg i børnehaven; i starten med en voksen fra vuggestuen. I ferieperioder arbejder personalet på tværs af grupper/ huse, hvilket giver børnene en følelse af at de har set/ kender de voksne i børnehaven Vi har udarbejdet en aftale med SFO/ skolen omkring overgangen, hvor der er retningslinjer for antallet af besøg og hvilket indhold besøgene skal have. Dette giver børnegruppen et rimelig godt kendskab til personalet i SFO`en og børnehaveklasselærerne på skolen Vi har et overleveringsmøde på skolen, hvor vi kort drøfter eventuelle børn med særlige behov, således at klassedannelserne bliver så homogent som muligt. Vi tager udgangspunkt i børnenes kompetencer og relationer. 8

9 Illustration 3 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Klatretræet er pt. normeret til 35 vuggestuebørn og 170 børnehavebørn. Da vi er den eneste institution i Kibæk, kan normeringen variere alt efter hvilke behov der er - set udfra tallene i børnetalsprognosen, samt et skøn på tilflytterbørn. Klatretræet har 5 forskellige huse, og vi har aldersopdelt børnene, således at der er et hus til vuggestuebørn, 2-3 huse med "mellemgruppebørn" fra 2,9-5 år, og et hus til de kommende skolebørn. Derudover har vi et område hvor der hele året er en gruppe børn, der deltager i Projekt: Natur. Den-ne gruppe er med skiftende børn fra de 2-3 mellemgrupper. Husene har følgende navne med følgende aldersgrupper Kirsebærhuset er for vuggestuebørn Birkehuset er med mellemgruppebørn Kastanjehuset er med mellemgruppebørn Lærkehuset er med kommende skolebørn I Kirsebærhuset er der pt. 30 børn. Børnene er fordelt i 2 afdelinger (de yngste - og de ældste børn). Ved aktiviteter og ved spisning er børnene igen opdelt i mindre grupper. Der er pt. 4 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere; alle er ansat med ca. 32 timer I husene med mellemgruppebørn, Birkehuset og Kastanjehuset er der ca. 40 børn og 6 personale. Den sidste gruppe med mellemgruppebørn er en midlertidig gruppe med 21. børn og 3 personale. I Lærkehuset med førskolegruppen, er børnene meget mere selvhjulpne, derfor er der 5 personale til ca. 40 børn Hvert år når førskolegruppen flytter til SFO, flytter vi den "næste årgang" til Lærkehuset, således at de børn der skal i skole året efter - har 1 år sammen. Det giver tryghed for børnene at de kender hinanden godt inden de skal i skole/ SFO. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Alle temaer er vigtige for børn i denne aldersgruppe, men da vi er en Natur og Idrætsinstitution vil natur og bevægelse ofte indgå som en del af tiltagene i de øvrige temaer. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Relationsskema, SMTTE, TRAS Trivselsskema Illustration Refleksion Vi anvender den pædagogiske læreplan som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale. 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng I arbejdet omkring alsidig personlig udvikling har vi fokus på barnets trivsel, udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evnen til at rumme andre og sætte grænser i forhold til andre. Vi har fokus på ligeværdighed, selvstændighed og udviklingen af det hele menneske. Vi anerkender og respekterer børnene som de er. 4.2 Mål At børnene udfolder sig som selvstændige, afbalancerede og alsidige personer At børnene kan give udtryk for egne behov og personlige grænser. At børnene respekterer og skaber forståelse for andres behov 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Lade børnene være medbestemmende omkring deres hverdag 2. Tiltag: Motivere børnene til at være selvhjulne 3. Tiltag: Møde børnene hvor de er - med anerkendelse og respekt 4. Tiltag: Skabe fysiske rammer og aktiviteter, der er udviklende 5. Tiltag: Skabe et positivt miljø med god stemning, 6. Tiltag: Vi er gode rollemodeller; anviser, hvordan vi bruger det verbale sprog f.eks. i konfliktsituationer 7. Tiltag: Vi lærer børnene sociale spilleregler i forskellige situationer f.eks. ved samling, spisning o.lign. 8. Tiltag: Vi har fokus på det der går godt 9. Tiltag: Børnene skal udfordre sig selv i mange sammenhænge, f.eks overnatning i børnehaven og i nærmiljøet 10. Tiltag: Vi lærer børnene at tackle konfliktløsning, og udtrykke sine egne behov og følelser 4.4 Tegn 1. Tegn: Selvstændige børn, der kan honorere de krav vi stiller (selv tage tøj på), samt udviser glæde, når de mestrer ting 2. Tegn: Børnene håndterer konflikter på en positiv måde 3. Tegn: Børnene drager omsorg for hinanden og viser empati, er rummelige i forhold til forskellighed 4. Tegn: Børnene er aktive, spontane og videbegærlige 5. Tegn: Barnets selvværd styrkes; det har gå på mod, tør gå forrest og udviser initiativ 12

13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng I arbejdet omkring sociale kompetencer har vi fokus på fællesskaber, evnen til at føle/udtrykke empati, evnen til at anerkendelse og respektere andre. 5.2 Mål At børnene er engagerede og trives i et fællesskab At børnene oplever styrken ved forskelligheder. At børnene udvikler tolerance, venskabsfølelse og empati At styrke børnenes kompetencer til at danne relationer med hinanden 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi har opdelt børnene i primærgrupper og har fokus på relationer i mindre grupper 2. Tiltag: Vi har dagligt "samling med børnene" 3. Tiltag: Vi har relationsopbyggende arbejde årgangsvis - speciel omkring Natur og Pædagogisk idræt 4. Tiltag: Vi skaber rammerne for inklusion, og hjælper børnene til at danne venskaber 5. Tiltag: Vi har en faglig indgangsvinkel ved køkkenmøderne 6. Tiltag: Vi har fokus på at bruge sproget i fht. behov og følelser, 7. Tiltag: Vi benævner barnets kompetencer og stærke sider, så de dermed styrkes i at hjælpe hinanden 5.4 Tegn 1. Tegn: Glade børn, som glæder sig til at komme i børnehaven og lege med de andre børn 2. Tegn: Gode legerelationer og børn som ikke vil hjem fra børnehaven pga. god leg 3. Tegn: Børnene har/ og fortæller de har venner og nævner dem ved navn - også på kryds og tværs af grupperne 4. Tegn: Børn ser og møder hinanden - viser at de vil hinanden på kryds og tværs, også i deres fritid 5. Tegn: Forældre giver positiv respons omkring deres barns relationer 13

14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng I arbejdet omkring den sproglige udvikling har vi fokus på tilegnelse og anvendelse at sprogforståelse, ordforråd og udtale. Vi har fokus på hvordan vi kommunikerer med hinanden. 6.2 Mål At børnene udvikler sproget gennem hverdagens aktiviteter, leg og IT medier. At børnene får den relevante hjælp/støtte til den sproglige udvikling, f.eks i konfliktløsninger At børnene forholder sig til egne og andres kropssprog At børnene forholder sig til tale og skriftsprog At børnene kommunikerer med respekt for hinanden 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Gennem højtlæsning ved samling og morgenhygge, sang/ sanglege, musik og lege 2. Tiltag: Hele tiden være i dialog med børnene i - og omkring deres hverdag 3. Tiltag: Vi sætter ord på følelser og opfordrer børnene til at aflæse hinandens kropssprog, og vi bruger Trin for trin materialet 4. Tiltag: Vi snakker om billeder 5. Tiltag: Vi bruger dialogisk oplæsning 6. Tiltag: Vi bruger rim og remser, 7. Tiltag: Vi opfordrer forældrene til at bruge sproget via daglig dialog, højtlæsning m.m. 8. Tiltag: Vi præsenterer skriftsproget, f.eks. opfordrer dem til at skrive deres navn eller andet 9. Tiltag: Børnene har adgang til computerspil 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Børnene får et større ordforråd, eksperimenterer med både det verbale og det nonverbale sprog 2. Tegn: Børnene bruger sproget i legen og konfliktsituationer m.m. 3. Tegn: Børnene bliver bedre til at udtrykke sig også i sociale sammenhænge 4. Tegn: De ældste børn kan skrive deres navn, eller kende de andres navne 5. Tegn: Børnene tør bruge IT medier 14

15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng I arbejdet omkring krop og bevægelse har vi som idrætsinstitution fokus på børnenes trivsel i forhold til sund kost og fysisk aktivitet. 7.2 Mål At børnene får kendskab til sundhed, kost og krop At børnene trives og får kendskab til motoriske muligheder, der styrker fin + grovmotorikken. At børnene engagerer sig og stimulerer sanserne i fysiske aktiviteter 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi bruger aktivt grundprincipperne fra Pædagogisk idræt 2. Tiltag: Vi planlægger fysiske aktiviteter i nærmiljøet, hallen, skoven, stadion, kælkebakken, legepladser og salen og bruger det aktivt 3. Tiltag: Børnene får en sund og varieret kost hver dag, og vi snakker med dem om sund/ usund kost ved måltider og samlinger 4. Tiltag: Vi fortæller hvor maden kommer fra (jord til bord) 5. Tiltag: Børnene er med til at tilberede maden 6. Tiltag: Vi benævner kroppens dele og bruger den aktivt 7. Tiltag: Vi udfordrer børnene motorisk både fin og grovmotorisk, inde og ude 8. Tiltag: Vi udfordrer børnene i små og store grupper, både i fysiske og sansemæssige aktiviteter 7.4 Tegn 1. Tegn: Sunde og glade børn, som trives og engagerer sig i hverdagen 2. Tegn: Børnene fortæller hvad der er sundt og hvad der giver store muskler, de er bevidste om krop og bevægelse, smag og sundhed 3. Tegn: Børnene fortæller om maden derhjemme, de er nysgerrige og har lyst til at smage noget nyt 4. Tegn: Børnene efterlyser de fysiske aktiviteter 5. Tegn: Børnene får mere bevidsthed om kroppen, og udfordrer sig selv 15

16 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng I arbejdet omkring natur og naturfænomener har vi som naturinstitution fokus på børnenes udviklingsmuligheder i naturen. Vi har fokus på ude liv og dyrehold. Vi har fokus på årstiderne og miljøet. 8.2 Mål At børnene udvikler lyst og glæde til at færdes i naturen At børnene tilegner sig respekt og viden omkring naturen og dens muligheder. At børnene tilegner sig respekt og viden omkring dyreliv. Dette i fht. de fritlevende dyr, kæledyr og husdyr 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi har ture ud af huset i nærmiljøet, f.eks. børnesøen, bækken, skoven, mølledammen m.m. 2. Tiltag: Vi samler materialer og små dyr i naturen, som vi arbejder videre med i børnehaven (kreative) 3. Tiltag: Vi har ture på biblioteket og læser relevante bøger med børnene, f.eks viden om træer, buske, fugle, insekter m.m. 4. Tiltag: Børnene får kendskab til de 4 årstider 5. Tiltag: Vi kommer ud hver dag, både i store og små grupper 6. Tiltag: Vi tilegner os det Grønne flag 7. Tiltag: Vi har dyrehold; pt. har vi geder, fisk og fugle 8. Tiltag: Vi går ture ud i naturen og lærer børnene at passe på vores den 9. Tiltag: De ældste deltager på "Grøn inspirationsdag" 10. Tiltag: Vi tager os god tid til fordybelse, er rollemodeller for børnene 8.4 Tegn 1. Tegn: Børnene får øget bevidsthed og viden omkring naturen, og spørger ind til de 4 årstider 2. Tegn: Børnene nyder at være i naturen 3. Tegn: Børnene kan genkende flere dyr, buske, træer m.m. i naturen 4. Tegn: Børnene kan tilpasse sig de 4 forskellige årstider, f.eks. selv mærke hvornår fryser/ sveder jeg? 5. Tegn: Børnene tør udfordre sig sansemæssigt 16

17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng I arbejdet omkring kulturelle udtryksformer og værdier har vi fokus på respekten og accepten af forskellige kulturer og traditioner. 9.2 Mål At børnene får kendskab og viden omkring de kulturer de møder i institutionen. At børnene får kendskab og viden omkring danske traditioner 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi har emneuger med forskellige temaer og italesætter andre kulturer 2. Tiltag: Vi fejrer alle højtider, fastelavn, påske, pandekagedag og jul med de traditioner der herved 3. Tiltag: De ældste børn går luciaoptog 4. Tiltag: Vi har forskellig madkultur 5. Tiltag: Vi har aktiviteter, hvor vi maler, tegner, synger og spiller musik fra andre lande osv. 9.4 Tegn 1. Tegn: Børnene tager temaerne ind i legen og rummer forskelligheder 2. Tegn: Børnene synger sange fra temaerne 3. Tegn: Børnene er nysgerrige omkring forskellighederne; opsøger og spørger ind - sætter ord på 4. Tegn: Børnene oplever og får kendskab til den danske kultur og de danske traditioner. 5. Tegn: Børn oplever sammenhæng i forhold til årstid og traditioner, f.eks. vinter = jul, forår = påske Illustration 5 17

18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi indretter det fysiske rum både ude og inde med udgangspunkt i barnets behov, så der er rige udfoldelsesmuligheder til motoriske lege, rollelege, vilde lege, konstruktionslege, kreative udfoldelser, samt fordybelseslege. Det psykiske børnemiljø er vigtigt for barnets trivsel, derfor har vi fokus på at rummene indbyder til fællesskaber, venskaber, nærvær i små grupper, omsorg og tryghed, genkendelse af sig selv og hinanden med billeder af det enkelte barn og dets familie på væggene. Vi forsøger at skabe et æstetisk miljø, ved at minimere rod. Vi har mange små rum, hvor børnene kan fordybe sig i deres leg og læringsmiljøer - hvilket minimere støj Reflektion Vi vil bruge børneinterviews som metode til at se på børnemiljøet - ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet. Vi forsøger at indrette vores huse, så vi har et godt børnemiljø, men ønsker bedre fysiske rammer, der kan forbedre det æstetiske element endnu mere optimalt, derfor har vi i dec sendt en ansøgning om en hel ny institution, der kan tilgodese det enkelte barn og fremme det bedste børnemiljø, som vi alle ønsker for vores børn. 18

19 11 AFSLUTNING I kan læse meget mere på vores hjemmeside som er Vores adresse er: Natur- og idrætsinstitution Klatretræet Ollingvej 55, 6933 Kibæk Tlf Har I lyst til at besøge os, så skriv en mail til: Pædagogisk leder Gry Neimann på nikgn@herning.dk eller Institutionsleder Nauja Ulsøe på niknu@herning.dk 19

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: