Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Beskrivelse af indsatsområdet. I medfør af 8 i Lov om social service skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplaner samlet for alle. Læreplanen skal som minimum omhandle temaerne: Barnets alsidige personlighedsudvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbudets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbudet med henblik på revision. Mål: Det er målet at: De overordnede mål i den pædagogiske læreplan udarbejdes distriktsvis for daginstitutionerne. Den pædagogiske læreplan integreres i daginstitutionens virksomhedsplan og resultatvurdering og derved bliver et væsentligt værktøj i institutionens daglige praksis. Der bliver i såvel dagpleje som daginstitution sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer indenfor de 6 temaer samt børn med specielle behov. Den enkelte daginstitution så vidt muligt råder over pædagogiske kompetencer, som sikrer, at den pædagogiske læreplans temaer er dækket ind. Handleplan: Daginstitutioner: Den 31. december 2005 Den pædagogiske læreplan er indarbejdet i Virksomhedsplanen eller vedlagt som bilag. Den 1. april 2006 Resultatvurdering rummer også evalueringsresultater vedr. den pædagogiske læreplan. Medio 2006 Slutevaluering koordineres med evaluering vedr. strategien for de 3-6årige. Samt med den bebudede landsdækkende evaluering vedr. pædagogiske læreplaner. Medio 2006 foretages en evaluering: Evalueringen samordnes med slutevaluering vedr. indsatsområdet, organisatorisk og pædagogisk strategi for de 3-10 årige, og fastlægges af følgegruppen for dette indsatsområde i samarbejde med børnehaverne således at der for de 2 indsatsområder kun foretages en fælles resultatvurdering. Der koordineres ligeledes i forhold til den i 2006 bebudede landsdækkende evaluering vedr. pædagogiske læreplaner. Afrapportering skal foreligge inden udgangen af Kvalitetsmål: I samarbejde med forældre at understøtte børns læring.

2 Under hensyntagen til de lokale forhold og børnenes forskellige forudsætninger at støtte, lede og udfordre børnenes læring, som børnene er medskabere af. Der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter i situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, forandring og erfaring. Læring skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skole. Delmål: Hver institution udarbejder en pædagogisk læreplan, som behandler temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hver institution beskriver overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov. Den integrerede institution Børnehuset Goethesgade er normeret til 24 vuggestuebørn i alderen 0-2 år og 24 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Derfor har personalegruppen, i 2005 arbejdet med og færdiggjort følgende: Beskrevet barnets udvikling fra 0-6 år skematisk. Der er udarbejdet skemaer, som beskriver hvad det enkelte barn udviklingsmæssigt skal kunne præstere. Disse skemaer indgår i vore interne arbejdspapirer med Læreplaner. Beskrevet indhold og oplæg til de enkelte forældresamtaler. Her tænkes på: Opstartssamtale med kontaktpædagog Almindelig forældresamtale Samtalen ved barnets skolestart Disse oplæg beskriver, hvad vi vil snakke med forældrene om og udleveres til forældrene inden samtalen, på den måde kan de forberede sig til samtalen ligesom vi gør. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Mål for udvikling af personlige kompetencer: Vi viser det enkelte barn respekt ved at behandle det som et ligeværdigt menneske. Vi vil udvikle barnets personlighed, ved at lade det udvikle sig i sit eget tempo ud fra dets personlige kompetencer. Derfor vil vi tage udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vil støtte barnet i at være et selvstændigt, stærkt tænkende væsen. Vi vil gøre barnet til en værdifuld deltager i fællesskabet. I hverdagen lægger vi stor vægt på at følge det enkelte barns udvikling og afpasse krav og udfordringer herefter. Vi vil styrke barnets svage sider ved hjælp af dets stærke sider. I vores møde med barnet "aflæser" vi barnet og giver det støtte og tid, hvis der er behov - f.eks. ved aflevering om morgenen. Det pæd. personale skal udvise anerkendende adfærd overfor barnet, dvs. at vi viser respekt for barnets følelser og behov, sætter ord på og lære barnet selv at sætte ord på. Vi arbejder på at gøre barnet i stand til at kunne klare afvisning fra de andre børn f.eks. ved

3 leg og konflikter. I samtale med barnet giver vi barnet svar, som giver det anledning til at tænke og komme med egne ideer. I konflikter giver vi dem redskaber til at tage ansvar og at prøve selv at løse problemer. For at barnet skal blive en værdifuld deltager i fællesskabet er det vigtigt vi inddrager barnet i det daglige praktiske arbejde med f.eks. at dække bord, rydde op (også at rydde noget op barnet ikke selv har leget med), at hjælpe et andet barn osv. Vi samles dagligt med børnene til en hyggestund. Her er der mulighed for at fortælle og de andre lytter. Barnet lærer at tale i en større gruppe, bidrage med noget til fællesskabet og være i centrum. Det enkelte barns betydning styrkes. Barnets fantasi er vigtig for barnets personlige udvikling. Barnet skal møde støtte og opbakning til egne ideer, handlinger og fantasier. Vi skal skabe rum til fordybelse. Vi vil løbende dokumentere vores pædagogiske aktiviteter, både skriftligt, ved hjælp af fotos og børnenes værker. Dette vil vi synliggøre for forældrene. Hvert barn får sin egen mappe/barnets Bog i institutionen. Denne mappe skal fortælle barnets historie, hvem det er og hvad det er god til. Mappen skal indeholde særligt udvalgte fotos, tegninger og Som internt arbejdsmateriale og til brug ved forældresamtaler, har personalet udarbejdet Sociale kompetencer Mål for sociale kompetencer: Børnene skal udvikle deres sociale færdigheder, udvise respekt, tolerance og empati overfor børn og voksne. De skal lære at forholde sig til regler og rammer, for derigennem at kunne begå sig i forskellige sociale situationer. De skal opleve tryghed og tillid. Børnene skal støttes i at knytte venskaber og indgå i grupperelationer. De voksne skal fremgå som gode rollemodeller, være nærværende, vise empati og give omsorg. De skal vise børnene hvilke sociale husregler der er i børnehuset og lære dem de almindeligt accepterede normer i vores kultur, de sociale regler i samfundet. Børnene skal have mulighed for både at være i centrum, og at være en del af en gruppe. Børnene skal mærke at de er værdifulde i sig selv og at de også skal kunne vente på tur. Børnene gives tid og rum til at lege og bruge deres nysgerrighed. Vi arbejder med børnene i mindre grupper og i grupper på tværs i huset. Der er etableret fællesskaber på tværs af de eksisterende grupper. Både med de største, de mellemste og de mindste børn. De tværgående grupper tager på udflugter, laver værkstedsaktiviteter, rytmik og andre aktiviteter, med udgangspunkt i børnenes behov på de forskellige alderstrin. Vi har traditioner i huset som afspejler sig i planlægningen af vores arbejde, det giver ligeledes anledning til mange fælles opgaver og oplevelser. De voksne giver børnene hjælp og støtte i konfliktsituationer så de erhverver redskaber til at løse dem og således styrke deres selvværd. Vi hjælper børnene til at sætte ord på egne og andres følelser og lytte til egne og andres behov. Lære at respekterer egne og andres grænser. Børnehavegruppen arbejder med

4 begrebet empati. Vi vil løbende dokumentere vores pædagogiske aktiviteter, både skriftligt, ved hjælp af fotos og børnenes værker. Dette vil vi synliggøre for forældrene. Hvert barn får sin egen mappe/barnets Bog i institutionen. Denne mappe skal fortælle barnets historie, hvem det er og hvad det er god til. Mappen skal indeholde særligt udvalgte fotos, tegninger og små kommentarer fra deres tid i Børnehuset. Sprog Målsætning for Sproglige kompetencer: Vi skal være med til at udvikle børnenes verbale sprog, deres kropssprog, deres skriftsprog og deres musiske sprog. Børnene skal igennem disse blive i stand til at udtrykke egne følelser og tanker, og til at forstå andres. Vi skal skabe et miljø i institutionen, hvor børnene får mulighed for at udvikle de forskellige former for sprog. Vi har løbende mange aktiviteter i huset, med udgangspunkt i årstiderne. Der igennem får vi sat ord på mange, for børnene ellers ukendte ord og begreber. Vi styrker ligeledes børnenes verbale sprog, deres kropssprog, skriftsprog og det musiske sprog igennem; Sang/sanglege, rim/remser, højtlæsning, spil, teater/drama, samtaler, spil (Æsel, Olsen, memory m.m.), tælleremser, leg m. bogstaver (lego), skrive navn på sit arbejde, tegne og alle former for kreativt arbejde med forskellige materialer og teknikker. Vi ved at det for de mindre børn er vigtigt med gentagelser, at vi sætter ord på deres handlinger og at vi hjælper dem til at sætte ord på egne handlinger. I børnehavegruppen arbejder vi med begrebet følelser, der kommer mere fokus på dialog, samtale, kropssprog og begreber. Vi har i huset delt børnene i aldersgrupper, hvor vi laver aktiviteter som passer til deres udviklingstrin. fotos og børnenes værker. Dette vil vi også synliggøre for forældrene. Hvert barn får sin Krop - bevægelse og ernæring

5 Mål for krop, bevægelse og ernæring: Børnene skal have dækket deres behov for vigtige næringsstoffer for at få energi til aktiviteter, læring og udvikling. De skal kende til sund og alsidig kost med udgangspunkt i de syv kostråd og 6 om dagen. De skal vide hvad det betyder for deres fysiske og psykiske velvære at spise sundt. Børnene skal opleve glæden ved bevægelse. De skal have mulighed for at udforske, afprøve og udvikle deres fysiske styrke og motorik og at få stimuleret deres sanser. De skal blive bevidste om deres krop, dens funktioner og muligheder. Børnene skal have respekt for deres egen og andres kropslighed. Det pædagogiske personale og den Kostfaglige eneansvarlige har viden om børns ernæring og følger med i den nyeste viden om sundhed. Børnene får sund og varieret kost hver dag. Børnene deltager i madlavningen så meget som muligt. Forældrene bliver præsenteret for vores madplan, der bl.a. tager udgangspunkt i årstidens frugt og grønt. På opslagstavlen hænger opskrifter og aktuelle artikler om børn og sundhed som forældrene kan tage med hjem. Vi respekterer udelukkelse af bestemte levnedsmidler i henhold til religion og tilbyder en vegetar udgave af det der står i madplanen eller en fiskeret. Køkkenet er placeret centralt i huset, så det er en synlig og naturlig del af børnenes hverdag. De voksne er bevidste om deres rolle, som model for børnene i forhold til maden. De voksne spiser sammen med børnene til alle måltider, fortæller hvad det er for noget mad vi spiser og hvad den er lavet af. Mad er en del af de forskellige emner i aktivitetskalenderen vi arbejder ud fra. Børnene skal præsenteres for viden om, hvad sund kost er og hvad den betyder for deres sundhed. Børnene skal have mulighed for, at bevæge sig i naturen under alle vejrforhold og på denne måde at få forskellige sanseoplevelser. Interessen for naturens mangfoldighed styrkes herved og børnene får viden om og respekt for naturen. I indretningen af vores legeplads tilstræber vi at skabe varierende bevægelsesmiljøer. Der skal være motoriske udfordringer både for de små og de større børn. Der skal være mulighed for både stille og vilde lege, så både fin- og grovmotorik bruges og udvikles. Der skal være mulighed for at arbejde med forskellige materialer, så sanserne stimuleres. Gennem bevidst indretning af det fysiske rum inde og ude og gennem den pædagogik der praktiseres, skal der skabes tid og rum til fordybelse og læring. Det pædagogiske personale skal følge det enkelte barns motoriske udvikling og støtte barnet i denne. Børnenes motoriske udvikling skal stimuleres både gennem fri leg og bevægelse og gennem mere voksenstyrede motoriske aktiviteter som rytmik og motoriske lege. De skal ud og gå ture, hvor de får styrket deres fysik og udholdenhed. De skal ud og opleve lokalmiljøets fysiske miljø og finde udfordring og inspiration der. Børnene skal præsenteres for viden om kroppens funktioner og nødvendigheden af bevægelse. fotos og børnenes værker. Dette vil vi også synliggøre for forældrene. Hvert barn får sin Natur - og naturfænomener Mål for natur og naturfænomener:

6 Børn skal kende glæden ved at være i naturen. De skal have mulighed for at opholde sig i naturen under alle vejrforhold og årstider. De skal have viden om og respekt for naturen og tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener. Børnene skal have mulighed for at bruge deres sanser og motorik i naturen. Børnene skal præsenteres for mange forskellige naturmaterialer og fænomener og på denne måde udfordres til at undersøge, udforske og stille spørgsmål og afprøve. Vi tager børnene med på ture i naturen efter alder og kunnen. Vi skaber natur på legepladsen. Vores legeplads er et sted hvor børnene har mulighed for at eksperimentere med forskellige naturmaterialer og fænomener som ild, vand, luft og jord. Vi arbejder projektorienteret med de 4 årstider, vores aktivitetskalender og madplan følger årstiderne og inddrager naturen i vores hverdag. Personalet søger viden om naturen sammen med børnene. Vi eksperimenterer med naturfænomener som ild, luft, vand og jord, vægt og mål og undersøger dyrenes livsvilkår og behov. Personalet følger børnenes initiativer i naturen og giver dem tid til fordybelse. fotos og børnenes værker. Dette vil vi også synliggøre for forældrene. Hvert barn får sin Kulturelle udtryksformer og værdier Mål for kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene skal kende til årets traditioner. De skal opleve glæden ved at lytte til, at skabe og at bevæge sig til musik. Børnene skal kende normer for passende opførsel i forskellige miljøer. De skal opleve glæden ved at få fortalt historier. Børnene skal præsenteres for eventyr, både gennem fortælling og forskellige former for teater. De skal have mulighed for at opleve og afprøve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal kunne respektere forskellighed blandt mennesker. De skal opleve at kunne filosofere over livet sammen med andre. Det pædagogiske personale skal i deres arbejde skabe tid og rum til fordybelse i sang, musik, teater, kreative aktiviteter og kulturoplevelser. Børnene skal opleve traditioner og højtider året rundt, samt husets egne traditioner. De skal præsenteres for viden om traditioner og højtider og opleve de aktiviteter der er forbundet med dem. Børnene skal præsenteres for forskellige musikgenrer. De skal have mulighed for at bruge musik på forskellige måder, her iblandt sang, sanglege, afslapning, dans og bevægelse. Børnene skal stifte bekendtskab med kreativt arbejde, med forskellige materialer og forskellige teknikker. De skal prøve at arbejde med teater. De skal opleve både at iagttage og at deltage i teater. Børnene skal præsenteres for eventyr, både som fortælling, teater og oplæg til samtaler om livet. De voksne skal være deres rolle, som kulturbærer bevidst. Børnene skal opleve nogle af de kulturelle tilbud, der er i deres lokalmiljø. De skal præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer gennem børnelitteratur, teateroplevelser, museums besøg m.m. Børnene skal opleve at der findes mennesker med andre væremåder, andre behov, andet sprog og et andet udseende end dem selv. De voksne skal tale med dem om det, så de udvikler forståelse for forskelligheder. De ældste børn skal på sigt have mulighed for at lære computeren og dens muligheder at kende. Herunder f.eks. brug af digitale billeder til dokumentation af oplevelser og forskellige spil med pædagogisk indhold.

7 fotos og børnenes værker. Dette vil vi også synliggøre for forældrene. Hvert barn får sin Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats Mål for børn med behov for en særlig pædagogisk indsats: Alle børn skal have mulighed for at udvikle deres ressourcer mest muligt. Alle børn skal føle sig som en værdsat, del af et fællesskab. Rummelighed: På baggrund af den valgte pædagogik i huset og respekt for det enkelte barn og dets personlighed, er der plads til alle, men rummelighedsbegrebet i dagligdags forstand ophører når: Et barn af hensyn til egen udvikling og trivsel ikke skønnes at profitere af institutionens indsats indenfor en forventet tidsramme. Et barn påvirker gruppen eller institutionens trivsel på en måde, så barnets ophold i institutionen bliver en uforholdsmæssig belastning. I vores daglige pædagogiske arbejde tager vi hensyn til at der er børn med behov for en særlig pædagogisk indsats. Det kan være børn med forbigående eller mere permanente problemer og problemerne kan være af sproglig, motorisk eller social karakter. Vi vil iagttage og følge det enkelte barns udvikling og trivsel og være opmærksom på hvilke ressourcer og hvilke specielle behov det har. I vores institution har hvert barn en kontakt pædagog. Det er denne pædagogs opgave at følge det enkelte barns udvikling og trivsel og at tage initiativ til handling hvis barnet har særlige behov. I handlingsplanen vil vi tage udgangspunkt i barnets stærke sider og styrke de svage sider herigennem. Vi tilrettelægger aktiviteterne i dagligdagen ud fra børnenes forskellige behov. Vi skal tilgodese børn med særlige behov når vi planlægger aktiviteter og sammensætter mindre grupper. Når vi vælger mindre grupper børn ud, lægger vi vægt på at de skal supplerer hinanden godt med hensyn til deres stærke og svage sider. Børnegruppen skal sættes sammen så ingen hægtes af. Alle skal have følelsen af at kunne bidrage med noget og at være en vigtig del af fællesskabet. De børn der har særlige behov skal kunne bruge de jævnaldrene rollemodeller, som inspiration og motivation til at styrke deres egne svage sider. Børn med særlige behov, har brug for mere opmærksomhed fra pædagogen, dette tilgodeses ved at sætte dem i grupper med mere selvhjulpne børn, som kan det meste uden hjælp. fotos og børnenes værker. Dette vil vi også synliggøre for forældrene. Hvert barn får sin

8