Start-evaluering. Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Start-evaluering. Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune."

Transkript

1 Start-evaluering Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune. Pia Kirkegaard og Janus Laust Thomsen Institut for Folkesundhed Afdeling for Almen Medicin Aarhus Universitet November 2008

2 Forord Der skal lyde en stor tak til deltagere i projektet, herunder sundhedsambassadører, øvrige medarbejdere på skoler og dagtilbud og ikke mindst børnene i projektet, der har gjort evalueringen mulig. Desuden skal der lyde en stor tak til styregruppen for sparring og input, og til projektleder Iris Nielsen for uundværlig hjælp til koordinering af dataindsamlingen til evalueringen. Pia Kirkegaard, ph.d.-studerende, antropolog Janus Laust Thomsen, lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin. Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, november Start-evalueringen har fundet sted i et samarbejde med Syddansk Universitet, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (SDU). 2

3 Indledning og baggrund. Overvægt er blevet et stort sundhedsmæssigt problem i Danmark. I perioden 1987 til 2005 er der sket næsten en fordobling i andelen af svært overvægtige voksne i Danmark fra 6% til 11%. Overvægt kommer af en dårlig balance mellem kost og bevægelse det vil sige for meget og forkert kost i kombination med for lidt motion og energiforbrug. Der er sket en kraftig reduktion i den fysiske aktivititet som følge af transportmuligheder og stillesiddende arbejde, og det menes at være en af hovedårsagerne til overvægt. Overvægt indebærer en forøget risiko for hjerte-karsygdomme, diabetes og visse typer af kræft, og kan desuden have en negativ indvirkning på socialt og psykisk velbefindende. I forhold til de fleste andre kommuner i Region Midtjylland er der flere overvægtige personer og en mindre andel, der får regelmæssig motion i Syddjurs kommune 1. Der er således et behov for en indsats, der forebygger overvægt og usund livsstil samt hjælper overvægtige med at tabe sig og få en sund livsstil. I Syddjurs kommune er der iværksat en indsats, der retter sig mod generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt 0-16-årige børn i Syddjurs kommune. Nærværende start-evaluering behandler den ene del af tre indsatser projekt 1 hvis formål er at skabe sundere bevægelses- og madvaner for børn gennem konkrete tiltag i børnenes hverdag. Projekt 1 er blevet igangsat i sept og forventes afsluttet forår De tre indsatser går samlet under navnet Kost, mad og bevægelse, som er støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje. De to andre initiativer er: Specifik indsats overfor udsatte familier projekt 2 Motionsprogram for overvægtige børn i alderen år projekt 3 De overordnede målsætninger for Krop, mad & bevægelse er at forbedre sundhed, øge trivsel og forebygge overvægt blandt børn ved at: Øge andelen af fysisk aktivitet Fremme sunde kostvaner Dæmme op for antallet af overvægtige børn og koordinere indsatsen i udsatte familier Fastholde vægttab hos børn, der har været i behandling for overvægt Projekt 1 formål og ide. 1 Sundhedsprofilen. Center for Folkesundhed, Region Midt, november

4 Formål med projekt 1 er at fremme sunde kostvaner hos børn og motivere dem til at bevæge sig både i dagtilbud/skole og i fritiden. Ideen går ud på at udpege en medarbejder på hvert dagtilbud/skole som såkaldt sundhedsambassadør. Dette sker ud fra en formodning om, at implementering af denne type langvarig indsats sker bedst gennem enkelte medarbejderes personlige engagement og forpligtelse på opgaven, og at dette engagement har en afsmittende effekt på resten af medarbejderne. Sundhedsambassadørerne tilbydes viden og kompetenceudvikling om sundhedsfremme, og får til opgave at fungere som inspiratorer og igangsættere af lokale initiativer, der sætter sund kost og motion i centrum. Sundhedsambassadørerne får mulighed for sparring, og de tilbydes 2 3 temadage om året. Disse temadage indeholder foredrag, workshops og erfaringsudveksling. Desuden udarbejdes der i projektet et inspirationskatalog, som udsendes til alle skoler og dagtilbud med tilbud om støtte til igangsætning og opfølgning af sundhedsfremmende aktiviteter, f.eks. foredrag, forbedret skolebod, ekstra motionstilbud og Legepatruljen. Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe, der formulerer Syddjurs Kommunes overordnede kost- og motionspolitik. For de 0-6 årige i dagtilbud er målsætningerne: Motivere børnene til at være mere aktive dagligt Øge viden om faren ved højt sukkerindtag Sunde kostvaner fremmes For de 6-16 årige i soler og tilhørende fritidstilbud er målsætningerne: Eleverne nedsætter antallet af timer med TV, playstation, gameboy og PC. Antallet af elever der går eller cykler til og fra skole øges Forbruget af søde læskedrikke nedsættes Sunde motionsvaner fremmes Sunde kost- og måltidsvaner fremmes Evaluering af projekt 1 Evalueringen af projekt 1 falder i to dele: en indsamling af data fra begyndelsen af projektet de første måneder af 2008 og en indsamling af data ved afslutningen af projektet de første måneder i Ved begge dataindsamlinger benyttes fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører, og registreringsark, som udfyldes af sundhedsambassadører i både skoler og dagtilbud, samt registreringsark til skolelærere til udfyldelse via håndsoprækning på klassen (se bilag). Fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører 4

5 Formålet med fokusgruppeinterview med sundhedsambassadørerne er at få diskuteret forventninger, incitamenter og eventuelle barrierer i forbindelse med rollen som sundhedsambassadører. Sundhedsambassadørerne spiller en central og afgørende rolle for projektets gennemførelse og succes, og derfor er det centralt at få indblik i deres tanker om rollen som sundhedsambassadør ved opstarten af projektet. Fokusgrupperne er sammensat, så sundhedsambassadører fra dagtilbud blev interviewet sammen, mens sundhedsambassadører fra skoler blev interviewet sammen. Ved interviewene medvirker projektleder Iris Nielsen, med henblik på at svare på sundhedsambassadørernes spørgsmål om projektet. Ph.d.-studerende Pia Kirkegaard medvirker som interviewer. I februar 2008, hvor der blev sendt invitation til fokusgruppeinterview ud til sundhedsambassadørerne, var der registreret i alt 35 sundhedsambassadører 2. Både ledere og medarbejdere meldte sig. I alt 18 af de 35 sundhedsambassadører takkede ja til at deltage. I dagtilbuddene var der registreret 24 sundhedsambassadører og heraf deltog de 13, fordelt på tre fokusgrupper. Der var registreret 11 sundhedsambassadører fra skoler og fritidstilbud, og heraf deltog de fem, fordelt på 2 fokusgrupper. Fokusgrupperne blev afholdt i perioden 17. februar til 6. marts Resultater fra fokusgruppeinterview. De medarbejdere, der påtager sig rollen som sundhedsambassadør, er medarbejdere, der ønsker at vide noget mere om hvordan man konkret får sundhed ind arbejdet med børnene. Flere af dem betegner sig selv som ildsjæle og føler, at de kæmper en brav kamp for at bidrage til sundhed for børnene f.eks. i forhold til at få råd til økologisk mad i dagtilbuddet, eller i forhold til at opfordre forældrene til at give børnene sund mad med i madpakken. Følgende opleves som motiverende for at blive sundhedsambassadør o Muligheden for at få mere viden om et emne, som medarbejderen i forvejen er meget interesseret i o Muligheden for at få konkrete værktøjer til at omsætte viden til praksis i en budgetteret hverdag o Muligheden for et kompetenceløft o Muligheden for at sende et kollektivt signal om, at stedet fokuserer på sundhed. o Der er støtte i ledelsen til at øge opmærksomheden på sundhed 2 I skrivende stund november 2008 har samtlige skoler og dagtilbud udpeget en sundhedsambassadør. 5

6 I forvejen oplever sundhedsambassadørerne, at det er vigtigt at sende et signal fra både skoler og dagtilbud om, at stedet har en holdning til tingene en holdning til sundhed for børnene, sund mad, motion og frisk luft. Det er et signal, som i forvejen bliver sendt, men flere af sundhedsambassadørerne vurderer, at deltagelsen i projektet med udpegningen af en sundhedsambassadør måske er med til at gøre dette signal mere tydeligt. Det er vigtigt at have en holdning og gøre sundhed anskueligt for såvel børnene som deres forældre. Sundhedsambassadørerne i interviewene definerer sundhed for børnene som generel trivsel, lyst til at bruge sig selv, glæde, mod på livet, god søvnrytme, og at de er vågne og nysgerrige. Af vigtige elementer i at opnå sundhed, nævnes sund morgenmad hjemmefra mad, der ikke indeholder hurtigt sukker, men som holder længe i kroppen, en god søvnrytme, som efterlader barnet udhvilet, og en aktiv hverdag i skolen/dagtilbuddet og hjemme, hvor kroppen og sanserne bruges til udendørs såvel som indendørs aktiviteter. En stor del af nøglen til sundhed for børnene ligger altså ikke bare i skolens/dagtilbuddets aktivering af børnene men i høj grad hjemme hos barnet med forældre, der sørger for at barnet får gode rammer for søvn og at barnet spiser morgenmad inden en dag i skole/dagtilbud. Sundhedsambassadørerne mener, at skolen/dagtilbuddet har et ansvar for børnenes sundhed, og at det er en del af deres arbejde at informere forældrene og de større børn om sundhed. Det handler om at få et godt samarbejde med forældrene, og ikke være bange for at sige upopulære ting. Omvendt udtrykker sundhedsambassadørerne også, at det er vigtigt at have og bevare en god relation til forældrene. Information om og opfordring til f.eks. at give barnet noget sundt med i madpakken, skal kommunikeres til forældrene på en balanceret måde, så der ikke bliver lukket for samarbejdet. Det kan f.eks. være ved at give opskrifter med hjem eller ved at sige, at barnet har udtrykt ønske om at få f.eks. gulerødder med. Skolen/dagtilbuddet går heller ikke ind og forbyder børnene at spise det usunde, de eventuelt har med. Men nogle dagtilbud opfordrer børnene til at spise det sunde i madpakken før det usunde. De er dog meget uenige om, hvor meget pædagogerne skal blande sig i rækkefølgen af indtagelsen af den mad, der er madpakken (skal det sunde spises først?). Uenighed i personalegruppen anses af sundhedsambassadørerne som et problem i forhold til at sende et ensrettet signal udadtil. Sundhedsambassadørerne angiver selv, at de kommer fra skoler og dagtilbud, der ikke har særligt mange børn med overvægt. Sundhedsambassadørerne understreger, at det er en del af deres arbejde at være opmærksomme på, hvad børnene har i madpakken, om de er udhvilede og trives. De lægger vægt på, at det, som projektet sætter fokus på, faktisk er et fokus, de allerede har i skolen/dagtilbuddet i forvejen. Og de håber, at de forskellige nye input fra projektet kan blive 6

7 implementeret i hverdagen, så det på samme måde kan blive en naturlig ting i hverdagen at bruge værktøjer og ideer fra projektet at det kører videre efter projektets afslutning. Sundhedsambassadørerne ønsker via projektet at få: o en teoretisk viden om feltet, koblet med praktisk erfaring o mulighed for erfa-grupper o sparring med kolleger og med oplægsholdere/undervisere, som kommer på temadagene. Sundhedsambassadørerne ser det som projektets succeskriterium, at det bliver en endnu mere naturlig del af hverdagen i skolen/dagtilbuddet, at der tænkes sundhed ind i alle aspekter, især vedrørende kost og bevægelse Fokusgruppeinterviewene bliver gentaget i foråret 2010, hvor alle sundhedsambassadører igen inviteres og inddeles i grupper (dagtilbud og skoler/fritidstilbud). Ved dette interview vil der være fokus på, om forventningerne er blevet indfriet, om incitamentet til at være sundhedsambassadør er fortsat i projektperioden, og om sundhedsambassadørerne har oplevet barrierer og udfordringer, der har haft betydning for projektets mål. Registreringsark vedrørende kost og bevægelse i dagtilbud og skoler I foråret 2008 blev der sendt registreringsark ud til alle sundhedsambassadører i dagtilbud og på skoler, herunder tilhørende fritidstilbud. På dette tidspunkt var der udpeget sundhedsambassadører på 16 skoler, og heraf har 14 udfyldt et registreringsark (se bilag). Desuden har samtlige 24 registrerede sundhedsambassadører i dagtilbud udfyldt et registreringsark (se bilag). Arkene er blevet udfyldt i perioden ultimo marts til primo juni De vil blive udsendt igen i foråret 2010 med henblik på slutevaluering. Resultater Data fra dagtilbuddene viser følgende: o 88 % har en madpolitik, mens kun 32 % har en bevægelsespolitik. o Hos 92% af dagtilbuddene må der ikke spises slik til daglig. o I 88% af dagtilbuddene må der dog godt spises slik og kage til fødselsdage. o 16% angiver at de bruger Sundhedstegnet. o I 92% af dagtilbuddene er der let adgang til koldt drikkevand. o 28% af dagtilbuddene er placeret i forbindelse med cykelstier 7

8 Data fra skolerne viser følgende: o 64% af skolerne har en madpolitik, mens kun 14% har en bevægelsespolitik o På 79% af skolerne må børnene ikke spise slik til daglig. o På 86% af skolerne må børnene dog medbringe slik og kage til fødselsdag o 50% af skolerne har en skolebod, hvor der kan købes sund mad, og 79 % har let adgang til koldt drikkevand. o På 7 % skolerne bruges Sundhedstegnet. o 14 % af skolerne har en bilfri zone ved skole. o 36% har etableret en legepatrulje. o 50 % af skolerne har ekstra idrætstimer eller andre ekstratilbud med motion. Samlet set er der er stor fokus på maden og på sukkeret i dagligdagen, og flertallet af både skolerne og dagtilbuddene har en madpolitik. Halvdelen af skolerne har ekstra idrætstilbud, 14% har en bevægelsespolitik, og blandt dagtilbuddene har en tredjedel en bevægelsespolitik. Registreringsark til lærere og ansatte i fritidstilbud. I foråret 2008 blev der sendt registreringsark ud til alle skoler i Syddjurs kommune. Lærere blev bedt om at udfylde 1 registreringsark pr. skoleklasse, fra børnehaveklasse til 10.klasse. Udfyldningen skete via elevernes håndsoprækning. Langt hovedparten af registreringsarkene er udfyldt samme dag tirsdag d. 6. maj Enkelte ark er udfyldt på andre datoer i maj måned Spørgsmålene på registreringsarket henviser til konkrete handlinger på en konkret dag i går. Denne spørgeteknik er valgt for at få et øjebliksbillede af børnenes hverdag ud fra så konkrete selvrapporterede data som muligt 3 (se bilag). Variablerne er køn og klassetrin. Der er data fra 217 skoleklasser, fordelt på 13 skoler 4. Klassestørrelsen varierer fra 1-48 elever. Klasser med under 5 elever er sorteret ud af datasættet, og det samme er klassen med 48 elever (to klasser slået sammen). Når der er taget højde for dette, er der i gennemsnit elever pr. klasse. Resultater Spørgsmål: Hvor mange cyklede til skole i går? 3 Det angives i enkelte af skemaerne fra 7.klasser, at der er afholdt Blå Mandag d. 5. maj, hvorfor spørgsmålet om i går kan give et misvisende billede. Derfor er data fra de pågældende klasser taget ud. 4 Skole nr. 13 Egedalsskolen indgår dog ikke i analysen, da den ikke har de sædvanlige klassetrin, men opererer med 1-7. klasse, 1-3.klasse og 2-7.klasse. 8

9 I gennemsnit svarede 2.7 drenge pr. klasse, at de cyklede til skole i går (14.6%). Det samme gjorde 2.2 piger pr. klasse (11.9%) ,6 11,9 Cyklet til skole - i procent Drenge Piger Det er en signifikant forskel på, hvor mange drenge og piger, der cyklede. I 81% af klasserne er en eller flere drenge cyklet, mens der i 66% af klasserne er en eller flere piger, der er cyklet. Blandt drengene er der en ikke-signifikant tendens til, at de holder op med at cykle, jo ældre de bliver. Blandt pigerne er der en signifikant tendens til, at flest angiver at cykle i gruppen 4-6.klasse (78%), mens færre angiver at cykle i 1-3. klasse (66%), og færrest angiver at cykle i gruppen klasse (58%) Drenge Piger 0.klasser klasser klasser klasser Klassetrin, hvor mindst 1 elev angiver at være cyklet i procent Spørgsmål: Hvor mange gik til skole i går? Der er i gennemsnit 1.5 drenge (8,1%) der angiver at være gået i skole, mens det samme tal for piger er 1.7 (9,2%). Det er ikke en signifikant forskel ,1 9,2 Gået til skole - i procent Drenge Piger 9

10 Antallet af drenge og piger, der er gået til skole, er ligeligt fordelt på alle klassetrin (på nær børnehaveklassen) klasser klasser klasser klasser Drenge Piger Klassetrin, hvor mindst 1 elev angiver at være gået til skole i procent Spørgsmål: Hvor mange spiste slik i går? Der er i gennemsnit 4.2 drenge pr. klasse (22,2%) der angiver at have spist slik i går, mens det samme gælder for 3.9 piger (21,1%). Der er ingen signifikant forskel ,2 21,1 Spist slik - i procent Drenge Piger I 96% af klasserne angiver en eller flere drenge, at de har spist slik, mens det samme gælder for piger i 86% af klasserne. I samtlige børnehaveklasser, 4, 5 og 6. klasser angiver en eller flere drenge, at de har spist slik. I 91% af 1-3.klasserne og i 94% af klasse angiver en eller flere drenge, at de har spist slik. For pigerne gælder det, at slikindtaget er jævnt fordelt på alle klassetrin i 82-94% af alle klasser på alle trin er der en eller flere piger, der angiver at have spist slik klasser klasser klasser klasser Drenge Piger Klassetrin, hvor mindst 1 elev angiver at have spist slik i procent 10

11 Spørgsmål: Hvor mange drak sodavand i går? Der er i gennemsnit 3.7 drenge (20.1%) og 2.6 piger (14,1%) pr. klasse, der angiver at have drukket sodavand dagen før. Det er en signifikant forskel ,1 14,1 Drukket sodavand - i procent Drenge Piger I 96% af klasserne angiver en eller flere drenge, at de har drukket sodavand, mens det samme gælder for piger i 82% af klasserne. Sodavandsindtaget er jævnt fordelt på alle klassetrin Drenge Piger 0.klasser klasser klasser klasser Klassetrin, hvor mindst 1 elev angiver at have drukket sodavand i procent Spørgsmål: Hvor mange sad foran computer i skolen i mere end 2 timer i går? Der er i gennemsnit 0.5 drenge (2,7%) og 0.3 piger (1,6%) pr. klasse, der angiver at have siddet mere end 2 timer foran computer i skolen i går. I 11% af klasserne angiver en eller flere elever at have siddet mere en to timer foran computer i skolen. Der er ingen kønnet forskel. Spørgsmål: Hvor mange sad foran computer/tv i mere end 3 timer efter skoletid?: I gennemsnit angiver 3.3 drenge (17.9%) og 1.5 piger (8,1%) pr. klasse, at de havde ovennævnte forbrug dagen før. 11

12 ,9 8,1 Computer/tv mere end 3 timer efter skoletid - i procent Drenge Piger Det er en signifikant kønnet forskel. I 83% af klasserne har en eller flere drenge dette forbrug, og i 61% af klasserne har en eller flere piger dette forbrug klasser klasser klasser Drenge Piger Klassetrin, hvor mindst 1 elev angiver at have siddet foran computer/tv i procent I 73% af 1-3.klasserne angiver en eller flere drenge at de har dette forbrug. I 96% af 4-6. klasserne angiver en eller flere drenge, at de har dette forbrug. I 90% af klasserne angiver en eller flere drenge, at de har dette forbrug Børnehaveklasserne er udeladt, fordi flere lærere har noteret, at børnene ikke kan tidsbestemme deres forbrug dagen før. For pigerne er der ikke statistisk signifikant forskel på forbruget fordelt på klassetrin. Spørgsmål: hvor mange var til sport i går? I mange af besvarelserne var det noteret, at eleverne går til sport andre dage end lige den dag, der blev angivet i registreringsarket. Det ser ud til, at et meget stort flertal af eleverne går til sport eller motion i løbet af en uge. I gennemsnit angiver 3.3 drenge (17,9%) og 2.4 piger (13,0%) pr. klasse, at de har været til sport i går. Det er en signifikant forskel, hvor der i 81% af klasserne er en eller flere drenge, der har været til sport i går, mens der i 67% af klasserne er en eller flere piger, der har været til sport. 12

13 ,9 13 Sport efter skoletid - i procent Drenge Piger Der er en ikke-signifikant tendens til, at flere klasser har en eller flere drenge, der har dyrket sport (i 91% af klasserne), sammenlignet med 1-3 klasser og klasser. (hhv. 80 og 82%). For pigerne er det jævnt fordelt over alle klassetrin (71%) set bort fra børnehaveklassen Drenge Piger 0.klasser klasser klasser klasser Klassetrin, hvor mindst 1 elev angiver at have dyrket sport i procent Opsummering af resultaterne fra skoleklasserne: Konklusionen er, at flere drenge end piger er cyklet til skole. Der er en signifikant tendens til, at piger og i 4-6. klasse cykler mere end piger på de andre klassetrin. Der er en ikke-signifikant tendens til, at drengene cykler mindre, jo ældre de bliver. De, der cykler mindst, er på klassetrin. Antallet af drenge og piger, der er gået til skole, er ligeligt fordelt på alle klassetrin (på nær børnehaveklassen). Flere drenge end piger angiver at have dyrket motion efter skoletid klassernes drenge har dyrket mere motion efter skoletid end drengene på andre trin. I forhold til slik og sodavand gælder det, at der i 96% af klasserne er en eller flere drenge, der angiver, at de har spist slik, mens det samme gælder for piger i 86% af klasserne. I samtlige børnehaveklasser, 4., 5. og 6. klasser angiver en eller flere drenge, at de har spist slik. I 91% af 1-3.klasserne og i 94% af klasse angiver en eller flere drenge, at de har spist slik. For pigerne gælder det, at slikindtaget er jævnt fordelt på alle klassetrin i 82-94%. I 96% af klasserne angiver en eller flere drenge, at de har drukket sodavand, mens det samme gælder for piger i 82% af klasserne. Hvad angår PC og tv-forbrug er der flere drenge end piger, der angiver tre timers forbrug. 13

14 Hos drengene er det mest tydeligt i 4-6. klasserne, mens det er jævnt fordelt på klassetrin for pigerne. Konklusion Start-evalueringen har beskrevet tre områder: sundhedsambassadørernes opfattelser af egen rolle i projektet, skolers og dagtilbuds organisatoriske rammer for kost og bevægelse samt børnenes selvrapporterede forbrug af slik/sodavand samt bevægelsesaktivitet på en konkret dag. Disse deskriptive data er interessante i sig selv, men evalueringen kommer for alvor til udfoldelse, når dataindsamlingen gentages i foråret Den danner grundlag for en slut-evaluering, som opsummerer og analyserer ændringer i projektperioden i forhold til de ovennævnte fokusområder. Dermed kan der fastslås en eventuelt effekt af Syddjurs kommunes forebyggende indsats overfor 0-16-årige børn i kommunen. 14

15 Referencer. Berkey CS, Rockett HR, Field AE et al. Sugar-added beverages and adoles-cent weight change. Obes Res 2004;12: Cooper AR, Wedderkopp N, Wang H et al. Active travel to school and cardiovascular fitness in Danish children and adolescents. Med Sci Sports Exerc 2006;38: Currie C, Roberts C, Morgan A et al. Young People's Health in Context. Health Behaviour in School-Aged Children: a WHO cross-national collaborative study (HBSC). København: WHO, 2004 Dietz WH. Health consequences of obesity in youth: childhood predictors of adult disease. Pediatrics 1998;101: Due P, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen. 2. rev. udg. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Fabritius K, Rasmussen M. Morgenmadsvaner og overvægt blandt danske skolebørn. Ugeskr Læger 2008;170(34):2559 Lobstein T, Jackson-Leach R. Estimated burden of paediatric obesity and comorbidities in Europe. Part 2. Numbers of children with indicators of obes-ity-related disease. Int J Pediatr Obes 2006;1: Mølgaard C, Dela F, Froberg K et al. Forebyggelse af overvægt hos børn og unge - oplæg til strategi. København: Motions- og Ernæringsrådet, Sundhedsprofilen. Center for Folkesundhed, Region Midt, november Summerbell CD, Waters E, Edmunds LD et al. Interventions for preventing obesity in children. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005;Issue 3. Wedderkopp N, Froberg K, Hansen HS et al. Secular trends in physical fitness and fatness in Danish 9-year old girls and boys: Odense School child Study and Danish substudy of The European Youth Heart Study. Scand J Med Sci Sports 2004;14: Whitaker RC, Wright JA, Pepe MS et al. Predicting obesity in young adulthood from childhood and parental obesity. N Engl J Med 1997;337:

16 BILAG 1 Interviewguide til fokusgruppeinterview [Kernespørgsmål: hvilke forventninger har I til jeres egen rolle som s.a. i projektet?] Hvad er sundhed for jer? Hvad vil det sige for jer at være s.a.? Hvordan har I det med at skulle udfylde rollen som s.a.? Skal der nogle særlige personlige egenskaber til for at kunne udfylde rollen? Kan alle blive en god s.a.? Betyder det noget, at man selv er sund, når man skal inspirere andre til at leve sundt? Hvordan vil I udfylde rollen som s.a. overfor børnene? Hvordan vil I udfylde rollen overfor de voksne (lærere, pædagoger, ledere, forældre), så det går op for dem, at det er vigtigt at opfordre børnene til at leve sundere? Har I oplevet nogen frustrationer i forhold til at skulle være s.a.? Hvordan har jeres kolleger reageret? Føler I, at I har opbakning fra ledelsen? Fra jeres kolleger? Føler I, at I har mulighed for sparring/networking vedr. sundhed udover kredsen af s.a.? Føler I, at I har tilstrækkelig viden om sundhed til at udfylde rollen som s.a.? Mangler I nogle værktøjer eller mere viden? Hvad er sundhed for de børn, I arbejder med? Hvordan forventer I, at børnenes forældre reagerer på initiativerne i skolen/institutionen? Har I forventninger om, at forældrene vil tage ideerne med hjem og bruge dem til at få en sundere hverdag? Hvor meget tror I, at initiativerne vil fylde i børnenes bevidsthed, når de kommer hjem fra skole/institution? Hvilke dele af projektet tror I bliver lette at gennemføre? Hvilke bliver svære? Tror I, at initiativerne og tankerne om sundhed og trivsel vil bundfælde sig i børnene og kunne måles flere år efter projektets afslutning? Hvad skal der til, for at I vil kalde projektet en succes, når det slutter om tre år? 16

17 BILAG 2 Skema til sundhedsambassadører i dagtilbud - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Har I en madpolitik? Ja Nej Ved ikke Har I en bevægelsespolitik? Må børnene spise slik i dagtilbuddet til daglig? Må børnene medbringe/spise slik og kage til fødselsdage? Bruger I Sundhedstegnet? Er der let adgang til koldt drikkevand? Er der cykelstier til og fra dagtilbuddet? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Dato: Dagtilbud: BILAG 3 17

18 Skema til skole-sundhedsambassadører - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Har I en madpolitik? Ja Nej Ved ikke Må børnene spise slik på skolen til daglig? Må børnene medbringe/spise slik og kage til fødselsdage? Har I skolebod, hvor børnene kan købe sund mad? Er der let adgang til koldt drikkevand? Bruger I Sundhedstegnet? Har I en bevægelsespolitik? Er der cykelstier til og fra skolen? Har I bilfri zone ved skolen? Har I etableret en Legepatrulje? Har I ekstra idrætstimer eller andre ekstratilbud i forhold til motion, f.eks. svømning, dans, gymnastik? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Dato: Skole: BILAG 4 18

19 Skemaet udfyldes af læreren via opråb på klassen. Skema til lærere - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Hvor mange er cyklet i skole i dag? Antal drenge Antal piger Ved ikke Hvor mange er gået i skole i dag? Hvor mange spiste slik i går? Hvor mange drak sodavand i går? Hvor mange sad mere end 2 timer foran en computer i skolen i går? Hvor mange sad mere end 3 timer foran computer/tv efter skoletid i går? Hvor mange var til sport efter skoletid i går fx fodbold, håndbold, svømning, dans, gymnastik? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Klassetrin: Dato: Skole: BILAG 5 19

20 41 42 Frequency antal drenge cykel Søjlediagrammet viser, hvor mange skoleklasser, hvor x antal drenge angiver at være cyklet til skole i går. F.eks. er der i 41 klasser (y-aksen) 0 drenge (x-aksen), der er cyklet. Percent antal drenge cykel Her er samme data vist i procent: i 19,71% af klasserne er der 0 drenge, der angiver at være cyklet. 20

21 Frequency antal piger cykel Søjlediagrammet viser, hvor mange skoleklasser, hvor x antal piger angiver at være cyklet til skole i går. F.eks. er der 72 klasser (y-aksen), hvor 0 piger (x-aksen) angiver at være cyklet. Percent antal piger cykel Her er samme data vist i procent: i % af klasserne er der 0 piger, der angiver at være cyklet. 21

22 63 Frequency antal drenge gaa 3 Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal drenge, der har angivet at være gået til skole. Percent antal drenge gaa Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal drenge, der har angivet at være gået til skole, i procent. 22

23 Frequency antal piger gaa 4 1 Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal piger, der har angivet at være gået til skole. Percent antal piger gaa Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal piger, der har angivet at være gået til skole, i procent. 23

24 Frequency antal drenge slik Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal drenge, der har angivet have spist slik i går. Percent antal drenge slik Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal drenge, der har angivet at have spist slik i går, i procent. 24

25 Frequency antal piger slik Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal piger, der har angivet at have spist slik i går. Percent antal piger slik Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal piger, der har angivet at have spist slik i går, i procent. 25

26 Frequency antal drenge soda Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal drenge, der har angivet at have drukket sodavand. Percent antal drenge soda Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal drenge, der angiver at have drukket sodavand, i procent. 26

27 Frequency antal piger soda Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal piger, der har angivet at have drukket sodavand i går. Percent antal piger soda Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal piger, der har angivet at have drukket sodavand i går, i procent. 27

28 Frequency antal drenge comp sk Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal drenge, der angiver at have siddet foran computer mere end 2 timer i skolen i går Percent antal drenge comp sk Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal drenge, der angiver at have siddet foran computer mere end 2 timer i skolen i går, i procent 28

29 Frequency antal piger comp sk Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal piger, der angiver at have siddet foran computer mere end 2 timer i skolen i går Percent antal piger comp sk Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal piger, der angiver at have siddet foran computer mere end 2 timer i skolen i går, i procent 29

30 Frequency antal drenge comp ef Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal drenge, der angiver at have siddet foran computer og tv mere end 3 timer efter skoletid i går. Percent antal drenge comp ef Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal drenge, der angiver at have siddet foran computer og tv mere end 3 timer efter skoletid i går, i procent. 30

31 Frequency antal piger comp ef Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal piger, der angiver at have siddet foran computer og tv mere end 3 timer efter skoletid i går Percent antal piger comp ef Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal piger, der angiver at have siddet foran computer og tv mere end 3 timer efter skoletid i går, i procent. 31

32 Frequency antal drenge sport Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal drenge, der angiver at have siddet dyrket sport efter skoletid i går. Percent antal drenge sport Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal drenge, der angiver at have siddet dyrket sport efter skoletid i går, i procent. 32

33 Frequency antal piger sport Y-aksen: antal klasser. X-aksen: antal piger, der angiver at have siddet dyrket sport efter skoletid i går. Percent antal piger sport Y-aksen: antal klasser i procent. X-aksen: antal piger, der angiver at have siddet dyrket sport efter skoletid i går, i procent. 33

34 34

Evaluering. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September 2010

Evaluering. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September 2010 Evaluering Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse 2007 2010 Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September

Læs mere

Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole

Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset

Læs mere

Spørgeskema til dig som vægtstopper

Spørgeskema til dig som vægtstopper Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

Til eleverne på Formatskolen

Til eleverne på Formatskolen Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

BJERGSTED BAKKER KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK

BJERGSTED BAKKER KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK BJERGSTED BAKKER KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK INDLEDNING Vi har udarbejdet Bjergsted Bakkers Kost- og bevægelsespolitik med udgangspunkt i Sundhedspolitik for Kalundborg Kommune samt kommunens Børn- og Ungepolitik.

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

K ære deltager & forældre

K ære deltager & forældre K ære deltager & forældre 1. Velkommen til Explorer Camp 2. Til dig som deltager særlige hensyn/behov 3. Til forældrene særlige hensyn/behov 4. Camp kontoret telefonnummer & adresse 5. Pakkeliste 6. HUSK:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Evaluering af indsatsen

Evaluering af indsatsen Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES 1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne. I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Ansgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre

Ansgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået

Læs mere

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

Dagplejens Søvnpolitik

Dagplejens Søvnpolitik Dagplejens Søvnpolitik 2 Søvnpolitik for dagplejen i Rudersdal Dagpleje Vi har i dagplejen fokus på den gode søvn, da viden og undersøgelser omkring søvn har vist, at søvnen er en vigtig faktor i forhold

Læs mere

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der

Læs mere

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN

Læs mere

Miniguide for oplægsholdere

Miniguide for oplægsholdere Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO. Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består pt. af Folkevalgte: Per Thomsen Erik Kobberøe Morten Korsbo Dorthe Pedersen Preben Jensen (næst formand) Marie Jakobsen (suppleant

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G Th. Langs skole Profilanalyse 2016 Om analysen Svargrupper Indkomne svar Forældre 0-2 kl. Forældre 3-10 kl. Medarbejdere 36 201 30 Elever 3-6 kl. Elever 7-10 kl. 164 168 I alt 599 Flotte resultater!! Samlet

Læs mere

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ 2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke

Læs mere

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser, Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1 Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET Side 1 Siden sidst... På baggrund af en fondsdonation fra Det Obelsk Familiefond har Aalborg Kommune oprettet to nye stillinger i Ungecenter Skuret i Nørresundby.

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Okt. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Uddannelsesplan for pæd. stud. Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING. Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen

SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING. Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Forfattere: Anne Toft Hansen,

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort

Læs mere

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 6 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd tirsdag den 25. september 2012 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent

Læs mere

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere