Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING"

Transkript

1 Kunde AffaldPlus Dokumenttype Projektforslag Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

2 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Revision 1 Dato 17. juli 2013 Udarbejdet af KIMB Kontrolleret af JHT Godkendt af KIMB Ref ; AP_ _Projektforslag_kondensering.docx Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING INDHOLD 0. Indledning Formål Baggrund Sammenfatning 2 1. Projektansvarlig 2 2. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning Godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Forhold til de gældende projektgodkendelser 3 3. Forholdet til anden lovgivning 3 4. Tekniske specifikationer Tekniske anlæg Varmeproduktion Varmegrundlag Alternativ varmeproduktion 7 5. Tidsplan 8 6. Arealafståelse, servitutpålæg m.m Berørte parter 8 8. Økonomiske konsekvenser for brugerne 8 9. Energi-/miljømæssig vurdering af projektet Miljøforhold Klimaforhold Økonomisk vurdering af projektet Samfundsøkonomisk vurdering Selskabsøkonomisk vurdering 14 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Samfundsøkonomiske beregninger Selskabsøkonomiske beregninger ; AP_

4 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 1/15 0. INDLEDNING 0.1 Formål AffaldPlus ejer og driver et dampproducerende affaldsforbrændingsanlæg i Næstved samt en naturgasfyret dampkedel og dampturbine med generator ligeledes i Næstved. Affaldsforbrændingsanlægget er bestykket med tre ovnlinjer til behandling af forbrændingsegnet affald. Ovnlinje 2 og 3 er fra 1995 og ovnlinje 4 der er fra Alle tre ovnlinjer er kraftvarmeproducerende idet de producerer damp, der omsættes til elektricitet og fjernvarme på en fælles dampturbine. Det samlede anlægs behandlingskapacitet for forbrændingsegnet affald er ca ton årligt, hvilket anlægget tillige er miljøgodkendt til at behandle. Dampturbinen modtager, som beskrevet ovenfor, damp produceret på forbrændingsanlæggets tre kedler. Når fjernvarmebehovet overstiger, hvad der kan produceres på affaldsdamp suppleres med damp produceret på en naturgasfyres dampkedel. Den fælles dampturbine kan modtage i alt 21 kg damp/s og ved fuld varme og el-produktion på anlægget forbruges ca Nm 3 naturgas/h. AffaldPlus ønsker at øge nyttiggørelsen af affaldets energiindhold gennem etablering af røggaskondensering på forbrændingsanlæggets ovnlinje 4, hvormed varmeproduktion, specielt i fyringssæsonen, kan øges betragteligt og forbruget af fossile brændsler (naturgas) reduceres. Nærværende rapport udgør projektforslag for etablering af røggaskondensering på forbrændingsanlæggets ovnlinje 4. Projektforslaget er udarbejdet som grundlag for myndighedsgodkendelse efter reglerne i "Lov om varmeforsyning" med tilhørende bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg" (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget er disponeret således, at kapitlerne 1 til 10 overordnet set følger strukturen i Projektbekendtgørelsen krav til projektforslag jf. 21. Nærværende kapitel 0 indeholder derfor en indledende præsentation af projektforsaget og baggrunden for dets udarbejdelse samt sammenfatning af projektforslagets beregningsresultater m.v. 0.2 Baggrund AffaldPlus har de seneste år produceret ca fjernvarme pr år og ca elektricitet pr år under behandling ca ton forbrændingsegnet affald årligt og brug af 3,5-4,0 mio. Nm 3 naturgas. Forbruget af naturgas medfører udledning af ca ton af drivhusgassen CO 2. Til fortsat forbedring af det samlede anlægs nyttiggørelse af de tilførte brændsler påtænker AffaldPlus at øge anlæggets nyttiggørelse af affaldets energiindhold gennem etablering af røggaskondensering på ovnlinje 4 således, at røggassernes latente energi tillige udnyttes til fjernvarmeproduktion. Kondenseringsenergien udnyttes ved at lade fjernvarmevandet vekselvirke energimæssigt med røggasserne fra forbrændingen via en elektrisk drevet varmepumpe, hvor røggassens latente energiindhold pumpes op til fjernvarmeniveau. Udvekslingen af energi foretages i anlæggets eksisterende skrubber med tilhørende varmevekslere og varmepumpe. Da røggasrensningen på AffaldPlus ovnlinje 4 allerede er bestykkes med en skrubber til rensning af røggassen for sure gasser som HCl og SO 2, skal denne ombygges med varmeoverførende skrubbertrin, gennem forøgelse af skrubberens højde. Ombygningen af skrubberen er økonomisk set relativ overkommelig, hvormed det økonomisk set bliver rentabel at producere yderligere fjernvarme såvel samfundsøkonomisk som selskabsøkonomisk. Ved røggaskondensering produceres der kondensvand. En stor del af det producerede kondensvand kan genanvendes i anlæggets almindelige processer til bl.a. røggasrensning, hvorfor der, afhængig af de nærmer driftsforhold, vil være tale om, at der skal bortskaffes en vis mængde overskydende røggaskondensat fra røggaskondenseringen ; AP_

5 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 2/15 Projektet indbefatter således ombygning af anlæggets eksisterende skrubber til også at kunne foretage kondenserende drift samt etablering af et mindre vandrensningsanlæg til rensning af overskydende røggaskondensat. Udover øget fjernvarmeproduktion, og afledning af overskydende røggaskondensat, vil projektet ikke få nogen indflydelse på de øvrige driftstekniske og miljømæssige forhold på forbrændingsanlægget. Projektet giver, som det vises senere i nærværende notat, såvel selskabsøkonomisk som samfundsøkonomisk overskud. 0.3 Sammenfatning AffaldPlus anmoder Næstved Kommune om at godkende dette projektforslag med etablering af røggaskondensering på forbrændingsanlæggets ovnlinje 4 i Næstved, idet der kan opnås samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske fordele ved dets gennemførsel. Projektet medfører endvidere en mindsket klimapåvirkning gennem reduceret udledning af drivhusgassen CO 2. AffaldPlus ejer og driver et affaldsforbrændingsanlæg, en naturgasfyret dampkedel og en fælles dampturbine alle beliggende i Næstved. Affaldsforbrændingsanlægget er bestykket med tre dampproducerende ovnlinjer til behandling af forbrændingsegnet affald og dampturbinen modtager dampe fra alle tre affaldsbaserede ovnlinjer. Når varmebehovet til varmeproduktion overstiger, hvad der kan produceres på affaldsdamp suppleres med damp produceret på naturgas. AffaldPlus ønsker at øge nyttiggørelsen af affaldets energiindhold gennem etablering af røggaskondensering på forbrændingsanlæggets ovnlinje 4, hvormed varmeproduktion, specielt i fyringssæsonen, kan øges betragteligt og forbruget af fossile brændsler (naturgas) reduceres. I dette projektforslag beskrives, hvorledes AffaldPlus vil gennemføre etablering af røggaskondenseringen på økonomisk forsvarlig vis såvel selskabsøkonomisk som samfundsøkonomisk. I projektforslaget sammenlignes projektet med et referencescenario (fortsat uændret med affaldsbaseret og naturgasbaseret kraftvarmeproduktion jf. gældende varmeplan). Projektet (etablering af røggaskondensering) udgøres af en ombygning af anlæggets skrubbersystem, og medfører en øget produktion af fjernvarme på ca. 7,8 MW uden, at forbruget af brændsler øges. Ved etablering af røggaskondensering opnås, i forhold til referencescenariet, samfundsøkonomiske fordele gennem reduktion i samfundets anvendelse af naturgas (fossilt brændsel) til alternativ varmeproduktion. I forhold til referencen opnås med projektforslaget en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 47 Beregninger viser, at den samfundsøkonomiske fordel er robust overfor variationer i investeringer og varierende priser på brændsler og el. De selskabsøkonomiske resultater for AffaldPlus og varmeaftageren (Næstved Varmeværk) viser sig i form af reducerede omkostninger til varmeproduktionen på i alt ca. 99 over 20 år. 1. PROJEKTANSVARLIG Den ansvarlige for projektet er: I/S AffaldPlus Ved Fjorden Næstved Kontaktperson: Driftschef Ole Andersen Tlf.: ; mobil: ; AP_

6 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 3/15 Vedrørende projektforslagets indhold kan AffaldPlus rådgiver kontaktes: Rambøll Oluf Palmes Allé Aarhus N Kontaktperson: Kim Brinck Tlf.: FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØV- RIGE PLANLÆGNING Projektforslaget er i overensstemmelse med de overordnede planer og mål som udarbejdet af Næstved Kommune med Varmeplan 2010, hvor varmeforsyningen i Næstved Kommune fortsat skal udvikle sig på en klimavenlig og samfundsøkonomisk fornuftig måde inden for de i lovgivningen fastsatte rammer og forhold til landspolitiske og kommunale målsætninger. I nærværende projektforslag sker dette gennem maksimering af nyttiggørelsen af affaldsvarmen på forbrændingsanlæggets ovnlinje 4 med følgelig reduktion af forbruget af naturgas. 2.1 Godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg AffaldPlus affaldsforbrændingsanlæg producerer varme til kollektivt forsyningsnet, hvorfor anlægget og dets produktion er omfattet af varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelse; bekendtgørelse 374 af 15. april 2013 (Projektbekendtgørelsen). I henhold til ovenstående skal projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse (godkendelse efter varmeforsyningslovens 4). Etablering af røggaskondensering på anlæggets ovnlinje 4 til behandling af forbrændingsegnet affald vil derfor skulle godkendes i henhold til ovenstående ved udarbejdelse af et projektforslag. Nærværende rapport udgør således projektforslag for etablering af røggaskondensering hos AffaldPlus i Næstved, og er udarbejdet efter Projektbekendtgørelsen. 2.2 Forhold til de gældende projektgodkendelser Dette projektforslag vurderes at understøtte de tidligere udformede planer om Næstveds Kommunens overordnede målsætninger om klimavenlig udvikling af varmeforsyningen. 3. FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING Projektforslaget er ikke i strid med den øvrige lovgivning for området, herunder Lov om elforsyning. Projektet er, som tidligere nævnt, omfattet af Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen. Etablering af røggaskondensering på AffaldPlus ovnlinje 4 ændrer ikke direkte på anlæggets miljøpåvirkning, da der ikke foretages ændringer i anlæggets evne til at rense røggassen. Kondenseringsprojektet medfører dog, at den emitterede røggas temperatur vil være reduceret ligesom mængde af røggas reduceres. AffaldPlus har derfor indledt dialog med tilsynsmyndigheden (Miljøstyrelsen Virksomheder) om, hvorvidt projektet udløser krav om tillæg til AffaldPlus eksisterende miljøgodkendelser iht. Godkendelsesbekendtgørelsen (bkg. nr af 20. december 2012), og behov for VVM screening iht. bekendtgørelse nr af 15. december ; AP_

7 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 4/15 Da projektet ikke ændrer på affaldsforbrændingen og emissionerne fra ovnlinje 4, men alene øger anlæggets nyttiggørelse af affaldsbrændslets energiindhold, vurderes det, at projektforslaget ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1. Under røggaskondenseringen kan der udkondenseres mere vand, end der kan genanvendes i anlæggets interne processer, hvorfor afledning af overskydende kondensat til kommunalt renseanlæg må påregnes. Der ansøges særskilt om tilslutningstilladelse for spildevand fra AffaldPlus kondenseringsanlæg efter Miljøbeskyttelsesloven 28 hos Næstved Kommune. 4. TEKNISKE SPECIFIKATIONER I dette afsnit beskrives, hvorledes projektforslagets tekniske anlæg med tilhørende øget fjernvarmeproduktion opbygges og etableres. Endvidere beskrives, hvorledes den producerede fjernvarme vil fortrænge anvendelse af brændsler andetsteds. Det nuværende fjernvarmeforsyningsområde omfatter Næstved Varmeværks distributionsnet, hvortil den producerede kondenseringsvarme afsættes. 4.1 Tekniske anlæg Projekt Efter energiudnyttelse af forbrændingsprocessens røggasser er temperaturen i dag ca. 170 C, hvorefter røggasserne renses for syre bestanddele og tungmetaller ved først en semi-tør røggasrensningsproces efterfulgt af vådskrubning. Ved indløb til vådskrubberen har røggassen en temperatur på ca. 150 C og efter vådskrubningen er temperaturen reduceret til ca. 60 C, og det er dette varme skrubbervand, der anvendes til produktion af fjernvarmevand. Efter etablering af røggaskondensering vil skrubbersystemet blive ombygget til to skrubbertrin som det fremgår af figur 4.1. Røggas 30 C ca. 70 C Fjernvarme til turbine VP Røggas 150 C ca. 55 C Fjernvarme returvand Figur 1 Direkte kondensring og kondensering med varmepumpe på AffaldPlus ovnlinje 4 til behandling af forbrændingsegnet affald i Næstved. 1 Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september ; AP_

8 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 5/15 Første trin i skrubningen udgøres af skrubberens eksisterende poleringsskrubbertrin, hvor det relative kolde fjernvarmevand, der komme retur fra fjernvarmesystemet, blive opvarmet ved direkte varmeveksling med det varme skrubbervand. Denne proces kaldes direkte kondensering. I den ombyggede skrubber vil røggassen efter den direkte kondensering fortsætte til næste trin, hvor der trækkes yderligere varme ud af røggassen ved hjælp af en varmepumpe. Denne proces kaldes varmepumpekondensering. I dette trin opvarmes fjernvarmevandet yderligere så fjernvarmevandet samlet set opvarmes fra ca. 55 C til ca. 70 C, hvormed der produceres ca. 7,5 MW fjernvarme i skrubberen. I begge kondenseringstrin reduceres skrubbervandets temperatur ved varmeveksling, hvormed der udkondenseres vand fra røggasserne i skrubberen således, at der overføres energi fra røggassen til fjernvarmevandet. Varmepumpen i skrubberens andet trin vil blive etableret som en kompressionsvarmepumpe, der drives af el. For kompressionsvarmepumpen skal der anvendes ca % energi i forhold til den vundne kondensationsvarme og den samlede energi tilføres efterfølgende fjernvarmesystemet. Varmepumpers effektivitet angives ofte som en COP-faktor (Coefficient Of Performance), som angiver den varmeeffekt, der flyttes med en tilsvarende el-effekt. Varmepumpen forventes at kunne yde en COP-faktor på ca. 4,5 for den fastlagte skrubbertemperatur på 30 C. Det direkte kondenseringstrin forventes at øge fjernvarmeproduktionen med 2,0 MW kondensationsvarme og varmepumpekondenseringen vil medføres en køleeffekt på røggassen på yderligere 4,3 MW, hvilket med en COP på 4,5 medfører et elforbrug på ca. 1 MW. Dette giver en samlet fjernvarmeproduktion i skrubberen på ca. 7,5 MW, hvortil kommer effekter af den forøgede temperatur i turbinens kondensor og systemets samlede forøgede fjernvarmeproduktion forventes således at blive ca. 7,8 MW. Ombygningen af den eksisterende skrubber til kondenserende drift omfatter etablering af varmeveksler, evt. forøgelse af varmeoverføringsareal mellem skrubbervand og røggas (fyldlegemer), forhøjelse af skrubberens svøb og etablering af varmepumpe. Ved røggaskondenseringen forøges anlæggets varmeproduktion med ca. 7,8 MW og med en samlet årlig fuldlastsdriftstid på ca timer forventes der således en øget varmeproduktion på ca pr. år. Den forøgede fjernvarmeproduktion fra AffaldPlus forudsættes, at fortrænge fjernvarme produceret på AffaldPlus naturgasfyrede dampkedel. De produktionsmæssige forhold for denne dampkedel, gennemgås nærmere i det efterfølgende afsnit 4.4. Drift og vedligeholdelse af den kondenserende funktion i skrubberen er estimeret til kr./år. Under kondensering vil der under normale driftsomstændigheder blive kondenseret mere vand ud end hvad der kan anvendes på ovnlinje 4 til røggasrensningen, hvorfor overskydende vand fra kondensering vil blive anvendt til røggasrensningen på ovnlinje 2 og 3 og andre vandforbrugende interne processer på forbrændingsanlægget. Overskydende røggaskondensat vil blive renset og afledt til kommunalt rensningsanlæg. Mængden af overskydende røggaskondensat er estimeret til maksimalt 5,5 m 3 /h og med et forventet forbrug på 1,5 m 3 /h til ovnlinje 2 og 3 bliver den forventede udledning ca. 4 m 3 /h. Etablering af røggaskondenseringen omfattende ombygning af skrubber, etablering af varmevekslere, varmepumpe og andre nødvendige ændring af anlæggets SRO anlæg samt renseanlæg til overskydende kondensat m.v. er estimeret til ca ; AP_

9 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 6/ Reference Referencen er en fortsættelse af den nuværende situation med hensyn til produktion af fjernvarme fra AffaldPlus. 4.2 Varmeproduktion AffaldPlus råder i dag over et affaldsforbrændingsanlæg med tre dampproducerende ovnlinjer. Den samlede godkendte behandlingskapacitet er ton affald årligt, men der er kun behandlet ca ton forbrændingsegnet affald i de seneste år, hvilket således danner udgangspunkt i de videre beregninger og vurderinger af projektets økonomiske virkninger. Den samlede årlige varmeproduktion fra de tre ovnlinjer er i dag ca og tilpasningen afdriften har medført, at det ikke længere er nødvendigt at foretage procestekniske køling. El-produktionen er ca Varmen afsættes, som tidligere beskrevet, til fjernvarmenettet hos Næstved Varmeværk. Udover den affaldsbaserede produktion af fjernvarme og elektricitet foretages også produktion på baggrund af naturgas på anlæggets naturgasfyrede dampkedel. I projektet udvides varmeproduktionen med etablering af røggaskondensering, og det er estimeret, at der kan produceres ca. 7,8 MW fjernvarme ved denne proces. Af hensyn til eventuelle begrænsninger i afsætningsmulighederne til fjernvarmenettet, fastsættes den årlige fjernvarmeproduktion ud fra en antagelse om, at der kun kan afsættes kondenseringsvarme i timer pr år. Den samlede varmeeffekt og årsproduktion af fjernvarme på affaldsbasis hos AffaldPlus er vist i tabel 1 for de to scenarier (reference og projekt). Produktion Enhed Reference Projekt Varmeeffekt ved maksimal el-produktion MW Affaldsvarme uden kondens Kondenseringsvarme /år /år Samlet varmeproduktion /år El-produktion /år Affald til forbrænding ton/år Tabel 1 Affaldsbaseret produktion af varme-/el hos AffaldPlus henholdsvis i referencesituationen (produktion som i dag) og i projektet (etablering af røggaskondensering), samt mængde af behandlet affald. Udover varmeproduktionen i de to scenarier, er den årlige el-produktion og mængden af behandlet affald tillige vist i tabel Varmegrundlag Som det fremgår af tabel 1, stiger den maksimale varmeeffekt (ved maksimal el-produktion) fra AffaldPlus forbrændingsanlæg fra 34 MW til ca. 42 MW, efter etablering af røggaskondensering. Det skal bemærkes, at effektforøgelsen på 7,8 MW skal betragtes som en estimeret gennemsnitseffekt, der er påvirket af affaldets vandindhold, forbrændingens variationer i iltindhold og endelig temperaturen på fjernvarmevandets returløbstemperatur. Det varmeplanmæssige grundlag for produktion af fjernvarme i det eksisterende forsyningsområde i Næsted er kraftvarmeproduktion på enten affaldsbaseret damp eller naturgasbaseret damp, hvortil kommen en mindre produktion på naturgaskedler til spids-/reservelast. Dette betyder, at når varmeproduktionen fra affaldskedlerne stiger qua etablering af røggaskondensering, vil det være forbrug af naturgas (fossilt brændsel) der fortrænges fra de kraftvarmeproducerende enheder. Det skal bemærkes, at i det tilfælde, hvor varmemarked i Næstved udvides, vil etablering af røggaskondensering kunne bidrage med affaldsvarme til en ikke ubetydelig andel af det øgede var ; AP_

10 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 7/15 mebehov. Dette har en positiv økonomisk påvirkning på projektets økonomi, men behandles ikke yderligere i nærværende projektforslag. I nedenstående figur 2 ses, hvorledes produktionen af kondensvarme forventes indpasset i varmeproduktionen i Næstved. Figur 2 Tilpasning af varmeproduktion i Næstved med etablering af røggaskondensering på ovnlinje Alternativ varmeproduktion Ved forøget varmeproduktion hos AffaldPlus, vil den afsatte varme fortrænge fjernvarme produceret på AffaldsPlus naturgasfyrede dampkedel, da AffaldPlus fjernvarmeproduktion er konstant ved uændret fjernvarmebehov Driftsformer Fortrængning af varmeproduktion fra AffaldsPlus naturgasfyrede dampkedel er varme produceret ved modtryksdrift på turbinen. Denne driftsform og anvendelse af brændsler gennemgås nærmere i det følgende Modtryksdrift Driftsteknisk fungerer et modtryksværk ved, at der er et fast forhold mellem den produceret el og den producerede varme og, der vil sædvanligvis kun blive produceret netop den mængde varme, der er nødvendig for fjernvarmenettet, hvorfor el-produktionen følger varmebehovet. Ved maksimal produktion på AffaldPlus dampturbine er el-virkningsgraden (η e ) ca. 18,5 % og varmevirkningsgraden (η v ) er ca. 75,4 % for den indfyrede naturgas og anlæggets samlede virkningsgrad bliver således ca. 94 % med hensyn til nyttiggørelse af gassen. Når varmeproduktionen på anlægget ændres med 1,0 GJ, ændres brændselsforbruget (naturgas) sig dermed med 1,3 GJ (1/0,754) samtidig med, at også el-produktionen ændres med 0,25 GJ (0,185/0,754) Økonomi ved alternativ varmeproduktion Udover omkostninger til brændsler (naturgas) på medregnes der i variable drifts- /vedligeholdelsesomkostninger på dampkedlen med 5,-/GJ produceret varme ; AP_

11 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 8/15 Grundet det stærkt reducerede antal driftstimer på gaskedlen som følge af varmeproduktion ved røggaskondensering forventes de faste omkostninger at kunne reduceres med ca. 12 % til ca. 3,5 pr år. 5. TIDSPLAN Den udvidede varmeproduktion ved røggaskondensering på AffaldPlus planlægges idriftsat fra ultimo 2014 således, at 2015 bliver anlæggets første fulde driftsår. Foreløbig tidsplan for gennemførelse af projektet er som følger Projektforslag fremsendes juli 2013 Myndighedsbehandling af projektforslag afsluttet september 2013 Indgåelse af kontrakt februar 2014 Start montage af røggaskondensering juli 2014 Test og indkøring af system oktober 2014 Start prøvedrift november AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. Etablering af røggaskondensering på AffaldPlus foretages på anlæggets eksisterende grund og i eksisterende bygninger. 7. BERØRTE PARTER Næstved Varmeværk er løbende blevet orienteret om AffaldPlus røggaskondenseringsprojekt. Der har ikke været kontakt med Dong Energy (leverandør af brændsel til den naturgasfyrede dampkedel). Ligeledes har der heller ikke været kontakt med el-forsyningsselskaberne SEAS-NVE og NK-Forsyning. 8. ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR BRUGERNE Etablering af røggaskondensering på AffaldPlus forbrændingsanlæg i Næstved vil betyde ændringer for følgende forbrugergrupper: De eksisterende fjernvarmeforbrugere, der er tilknyttet Næstved Varmeværks fjernvarmenet. Affaldskunder, der leverer affald til AffaldPlus Vurdering af konsekvenserne for brugerne foretages ved beregning af de selskabsøkonomiske projektkonsekvenser for AffaldPlus og Næstved Varmeværk, hvor konsekvenserne for varmekunderne og affaldskunderne belyses gennem beregning af ændringen af de samlede produktionsomkostninger. De selskabsøkonomiske resultater for projektforslaget behandles nærmere i kapitel ENERGI-/MILJØMÆSSIG VURDERING AF PROJEKTET Ved vurdering af de energi-/miljømæssige konsekvenser af projektet, vil der både blive taget hensyn til projektets direkte påvirkning fra selve forbrændingsanlægget i Næstved og den natur ; AP_

12 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 9/15 gasfyrede dampkedels reducerede drift men også affødte påvirkninger (indirekte påvirkninger) gennem ændret el-produktion medtages i vurderingen. Projektforslaget vurderes energi-/miljømæssigt ved at sammenligne påvirkningerne i projektet med en referencesituation. 9.1 Miljøforhold Projektet giver ikke direkte anledning til ændret miljøpåvirkning fra AffaldPlus anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald, idet der behandles samme mængde affald i både referencen og i projektet, og den overordnede røggasrensning er upåvirket af røggaskondenseringen, da der allerede foretages vådskrubning som led i røggasrensningen. Overskydende røggaskondensat skal dog efter rensning afledes kommunale renseanlæg (se afsnit for yderligere herom). Da projektet øger den affaldsbaserede varmeproduktionen gennem røggaskondensering, og således påvirker varmeproduktionen fra den naturgasfyrede dampkedel, giver projektforslaget anledning til en ændrede miljøpåvirkninger gennem mindsket brændselsforbrug og el-produktion som tidligere beskrevet. I tabel 2 vises, hvorledes projektet ændrer de gennemsnitlige årlige emissioner af SO 2, NO X og PM 2,5 beregnet som middelværdi over projektets første 10 års drift og i de sidste 10 års drift. Parameter Gennemsnit årlig reduceret udledning [ton/år] SO 2-1,5-1,0 NO X 3,6 3,7 PM 2,5 0,0 0,0 Tabel 2 - Ændrede årlige emissioner fra indirekte påvirkning af som følge af projektet udtrykt som gennemsnit ændring i projektets første 10 år. Som det fremgår af tabel 2, reduceres de årlige gennemsnitlige udledninger af NO X og udlednings af SO 2 stiger med projektet, medens udledning af og PM 2,5 er uændret Årsagen til, at udledningen af SO 2 er stigende i projektet skal ses i lyset af den mindskede el-produktion, hvor alternativ el-produktion i Danmark fortsat i et vist omfang vil ske på kulfyrede kraftvarmeværker, hvorfra der udledes SO 2. Reduktionen i NO X udledning er forårsaget af den naturgasfyrede dampkedels relative høje emission af NO X, hvor kondenseringsprojektets reducerede brændselsforbrug på denne medfører en væsentlig reduktion i NO X udledningen. Det skal dog bemærkes, at der er tale om gennemsnitlige ændringer, der år for år varierer meget, da den alternative el-produktion ændrer karakter over tiden med generel mindre og mindre anvendelse af med kul som brændsel. Dette betyder, at værdien af tabt el som følge af kondenseringsprojektet, får samfundsøkonomisk mindre og mindre betydningen qua det forhold at alternativ el-produktion medfører mindre og mindre udledning af forurenende stoffer Røggaskondensat Ved røggaskondensering udnyttes røggassens energi gennem udkondensering af vanddamp. Røggaskondenseringen gennemføres efter den egentlige røggasrensning, hvorfor det producerede overskydende kondensat er relativt rent med lavt indhold af salte (chlorider og sulfater) og tungmetaller m.v. Renseprincipperne for røggaskondensatet er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men forventes at indbefatte partikelrensning i fix-bed sand-/kulfilter og/eller enten ionbytning, hvor tungmetallerne fanges i en ionbyttermatrix eller membranfiltrering, hvor tungmetallerne opsamles i en koncentratstrøm ; AP_

13 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 10/15 Ved rensning af det overskydende kondensat, vil de opsamlede tungmetaller blive ført tilbage til røggasrensningen på de tre ovnlinjer, hvorfor vandrensningen ikke forventes at give anledning til ny selvstændig affaldsstrøm. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der allerede i dag føres vand fra skrubberne tilbage til røggasrensningen, hvorfor den tilbageførte massestrøm af tungmetaller ikke ændres af røggaskondenseringen. Efter rensning af det overskydende kondensat vil det afledte spildevand kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg (Miljøstyrelse, vejledning nr. 2 af 2006). Det vurderes, at afledningen af renset overskudskondensat til kommunalt renseanlæg, er uden nævneværdi betydning for driften af dette, da der kun forventes afledt ca m 3 /år. 9.2 Klimaforhold Dette varmeforsyningsprojekt medfører, som tidligere beskrevet, at den samlede affaldsbaserede varmeproduktion fra AffaldPlus stiger på bekostning af et mindre forbrug af naturgas på den naturgasfyrede dampkedel (projektforslag i forhold til reference). Den producerede kondenseringsvarme vil derfor medføre reduceret udledning af fossilt CO 2. Imidlertid opstår der, som følge af projektets reducerede el-produktion en indirekte påvirkning af CO 2 -udledningen, idet den lavere el-produktion skal produceres på andre el-producerende anlæg (kompenserende el-produktion), hvor der, i henhold til Energistyrelsens forudsætning om samfundsøkonomiske analyser, kan ske udledning af CO 2, alt afhængig af, hvilken tilgangsvinkel, der anlægges i denne forbindelse Kompenserende el-produktion I projektet forventes en mindsket direkte el-produktion på ca fra de tre affaldsfyrede affaldsovnlinjer og ca fra den naturgasfyrede dampkedel og projektet medfører således en samlet reduktion i el-produktionen på ca Gennem beregningsperioden, giver dette varierende påvirkninger som vist nedenfor, grundet i ændringer i den nationale elproduktion som tidligere beskrevet. Ved diskussion af CO 2 udledning ved øget/mindsket el-produktion, kan der i følge Energistyrelse sondres mellem følgende 4 forskellige betragtninger: i. Gennemsnitsbetragtning ii. Kvotebetragtning iii. Langsitet marginalbetragtning iv. Kortsigtet marginalbetragtning Ad i) Ved et øget behov for el forudsættes dette dækket ind ved proportionalt at øge produktionen på alle el-producerende anlæg (uændret produktionsmiks af vindkraft, kul-kondens og biomassekraftvarme o.s.v.). Den gennemsnitlige CO 2 emission ved dansk el-produktion er p.t. ca. 242 kg CO 2 / (gældende for 2015 første driftsår) Ad ii) Ved en kvotebetragtning medfører kvotesystemet, at udledningen af CO 2 ikke påvirkes af forbrug og produktion af el, da der fra den kvotebelagte sektor (hertil hører kraftvarmeværkerne) emitteres præcis den mængde CO 2, som svarer til de politisk bestemte CO 2 -kvoter. Ad iii) Med den aktuelle energipolitik i Danmark medfører denne betragtning at øget el-produktion (fra et projekt) reducerer CO 2 udledning svarende til fortrængning af kul-kondens (ca. 800 kg CO 2 /), mens en reduceret el-produktion (fra et projekt) ikke øger CO 2 -udledningen, da den nødvendige ekstraproduktion skal foretages med biomasse og vind m.v. jf. gældende energipolitik ; AP_

14 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 11/15 Ad iv) Ved en ændring af el-produktionen fra et projekt, vil el-systemet blive bragt i balance ved, at et kul-kondensværk foretager en tilsvarende med modsatrettet ændring i el-produktionen. Dette foretages uafhængig af kvotesystemet, og gælder både ved op og ned regulering af elproduktionen. CO 2 -emissionen fra et kul-kondensværk er ca. 750 kg CO 2 / Ændret CO 2 emission I projektet produceres ca varme, hvilket medfører et gasforbrug på ca I henhold til Energistyrelsens forudsætning om samfundsøkonomiske analyser emitteres ca. 57 kg CO 2 /GJ gas eller ca. 205 kg/. Reduktionen i gasforbruget medfører således isoleret set en reduktion i den nationale CO 2 på ca ton CO2. Ved en samlet reduktion i el-produktion på ca , skal denne el produceres andetsteds (kompenserende el-produktion), hvormed der evt. vil blive emitteret CO 2, helt afhængig af tilgangsvinklen jf. ovenstående. I nedenstående tabel 3 ses, hvorledes de 4 forskellige betragtninger fører til forskellige resultater m.h.t. den samlede ændrede CO 2 udledning fra reduceret forbrug af naturgas og den kompenserende el-produktion. CO2 betragtning i) Gennemsnitsbetragtning Mindre gasforbrug Kompenserende el-produktion Samlet påvirkning ii) Kvote betragtning Mindre gasforbrug Kompenserende el-produktion Samlet påvirkning iii) Langsigtet marginalbetragtning Mindre gasforbrug Kompenserende el-produktion Samlet påvirkning iv) kortsigtet marginalbetragtning Mindre gasforbrug Kompenserende el-produktion Samlet påvirkning Reduceret CO 2 emission fra kompenserende el-produktion t/år t/år t/år t/år -0 t/år t/år t/år -0 t/år t/år t/år t/år -839 t/år Tabel 3 - Ændrede årlige emissioner af CO2 fra indirekte påvirkning (kompenserende el-produktion) som følge af projektet. I tabel 3 ses, hvorledes udledningen af drivhusgassen CO 2 ændres afhængig af, hvilken betragtning, der lægges til grund for den kompenserende el-produktion, og projektets påvirkning af CO 2 emissionen varierer således fra en reduceret udledning på ca ton årligt i betragtning ii og iii og emissionen af CO 2 reduceres med ca t/år ved betragtning i (gennemsnitsbetragtning) medens den øges med ca. 800 t/år CO 2 ved en ren marginal-el betragtning. Der er i dag ingen officiel stillingtagen til, hvorledes CO 2 udledningen fra kompenserende elproduktion skal håndteres i "klimaberegninger", men ofte anvendes en gennemsnitsbetragtning, hvorfor CO 2 emissionen i 2015 kan beregnes til en reduceret udledning på ca t/år. Det skal sluttelig bemærkes, at CO 2 emissionen fra kompenserende el-produktion generelt er faldende med tiden, da den gennemsnitlige el-produktion fremadrettet i højere grad baseret på vedvarende energikilder som vindkraft og biomasse kraftvarme m.v. Dette bevirker, at der fra 2015 og frem vil forekomme en fortsat større og større reduktion i projektets CO 2 udledning ; AP_

15 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 12/ ØKONOMISK VURDERING AF PROJEKTET Projektforslaget vurderes økonomiske ved at sammenligne påvirkningen af samfundsøkonomien og selskabsøkonomien i projektet med en referencesituation. De økonomiske forhold for projektet vurderes over en 20-årig periode begyndende med 2015, hvor røggaskondenseringen forventeligt overgår til kommerciel drift. Planperiodens længde afspejler projektets forventede levetid Samfundsøkonomisk vurdering Ved de samfundsøkonomiske beregninger af projektforslaget tages der udgangspunkt i Energistyrelsens "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet", dateret april 2005 samt vejledningens tilhørende Appendiks: "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, dateret oktober De samfundsøkonomiske resultater for projektforslaget vises detaljeret i bilag Forudsætninger I såvel de samfundsøkonomiske som de selskabsøkonomiske beregninger indregnes afgifter og tilskud m.v. som de kendes pr. juli Alle priser og omkostninger er opgjort i 2013 priser. I de økonomiske beregninger indgår dels selv investeringen i røggaskondensering med tilhørende hjælpeudstyr og processer samt de ændrede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med varmeforsyningsprojektet. Projektets årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af røggaskondensor modregnes af reducerede omkostninger til køb af brændsler og ændrede indtægter/omkostninger til el-produktion samt ændrede afgiftsmæssige forhold og miljøpåvirkninger Ved afledning af overskydende kondensvand til kommunalt rensningsanlæg medregnes en omkostning på ca. 30,- kr./m 3. Driftsomkostningerne til røggaskondensering omfatter fortrinsvist omkostninger til drift kondenseringens tilhørende vandrensningsanlæg. Omkostningerne er estimeret til ca ,- kr./år. Vedligeholdelse af røggaskondensor er normal relativt begrænsede og det forudsætte følgelig, at omkostningerne hertil kan indeholdes i de estimerede årlige driftsomkostninger. Energiafgifter på forbrænding af affald (tillægsafgift og CO 2 -afgift) og affaldsvarmeafgift ved levering af varme baseret på affaldsforbrænding indregnes med satser gældende for 2015 dog deflateret til 2013 priser. Det antages grundlæggende, at afgifterne på lang sigt reguleres således, at de følger med den generelle prisudvikling, hvorfor afgiftssatserne regnes konstante i faste kr. fra 2015 og frem Samfundsøkonomiske beregninger I de samfundsøkonomiske beregninger medtages både variable og faste omkostninger til drift og vedligeholdelse af de tekniske anlæg, samt omkostninger til investering i det tekniske anlæg m.v. Generelt indregnes indtægter ved salg af el og varme fra projektet. Samfundsøkonomisk værdisættes varmesalget ikke direkte, da fjernvarmen i de danske fjernvarmenet i langt overvejende grad er overskudsvarme fra de store centrale kraftværker, hvormed den samfundsøkonomiske fordel opgøres ved den alternative varmeproduktion der kan undlades. Værdien af varme beregnes derfor som en reduktion i brændselsforbrug og/eller ændring i el-produktion fra de store centrale kraftværker, som tidligere beskrevet i afsnit 4.4. Endelig medtages projektets påvirkning af skatter og afgifter samt miljøpåvirkning. De samfundsøkonomiske beregninger gennemføres som beskrevet i Energistyrelsens "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" ; AP_

16 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 13/15 De samfundsøkonomiske beregninger, inkl. detaljerede forudsætninger er vedlagt i bilag 1. Det samfundsøkonomiske overskud af projektet beregnes som nutidsværdien af de årlige overskud i projektet i forhold til referencen. Beregningerne gennemføres for en 20-årig periode med start i 2015, der er det første hele driftsår efter idriftsættelse af røggaskondenseringen. Der gennemføres følsomhedsberegninger for investeringsomkostning og for varierende priser for brændsler og el. Beregningerne viser et samfundsøkonomisk overskud på projektet på 47 ved en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 4 %. Den samfundsøkonomiske forrentning af investeringen kan beregnes til ca. 14 %. Den samfundsøkonomiske forrentning beregnes som den forrentning, der giver en akkumuleret nutidsværdi af det samfundsøkonomiske overskud af projektet på 0 kr. I figur 3 er udviklingen i det samfundsøkonomiske overskud vist som det akkumulerede og tilbagediskonterede overskud år for år. Figur 3 - Udvikling i samfundsøkonomisk overskud for projektforslaget. De blå søjler viser de enkelte års samfundsøkonomiske overskud, mens den røde kurve viser det akkumulerede og tilbagediskonterede overskud. Som det fremgår af figur 3 er der samfundsøkonomisk overskud på projektet fra 2022 og frem. Denne relativt hurtige opnåelse af samfundsøkonomiske overskud hidrører fra projektets reduktion i årlige driftsomkostninger. På figur 4 ses, hvilke faktorer der påvirker de samfundsøkonomiske beregninger positivt og negativt ved sammenligning af projektet med referencen. Søjlerne angiver for hver parameter, størrelsen af det konkrete bidrag til den samlede samfundsøkonomiske beregning ; AP_

17 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 14/15 Figur 4 - Positive og negative påvirkninger af samfundsøkonomi for projektforslaget ved sammenligning med referencen. Af figur 4 ses således, hvordan projektforslaget giver meget stor samfundsøkonomisk besparelse på brændsler, hvilket skyldes den naturgasfyrede dampkedels anvendelse af fossile brændsler (naturgas) til varmeproduktion, når der ikke foretages røggaskondensering på ovnlinje 4. Omkostninger til investering og manglende el-indtægter giver begge negativ samfundsøkonomisk påvirkning, medens ændrende betalinger af afgifter og tilskud, drifts-/vedligeholdelsesomkostninger samt reducerede emissioner kun påvirker samfundsøkonomien meget lidt Samfundsøkonomiske følsomhedsanalyser Der er foretaget følsomhedsberegninger med henblik på at eftervise, at projektet samfundsøkonomisk er robust i forhold til varierende investeringsomfang i røggaskondenseringen og ændringer i de samfundsøkonomiske brændselsomkostninger og el-priser. Resultatet af følsomhedsanalysen fremgår af tabel 4. Som det fremgår af tabellen, er de samfundsøkonomiske beregninger særdeles robuste over for variationer og udsving i såvel investeringen i projektet som i brændsels-/el-priser. Parameter Følsomhed Samfundsøkonomisk overskud [] Ingen ændring +/- 0 % 47 Investering - 25 % % 37 El-/brændselspriser - 25 % % 63 Tabel 4 - Følsomhedsberegning på det samfundsøkonomiske overskud ved projektet Selskabsøkonomisk vurdering De selskabsøkonomiske beregninger baseres grundlæggende på samme kriterier som de samfundsøkonomiske beregninger (se afsnit 10.1) idet der dog gøres gældende, at kravet om forrentning af investeringen er væsentlig mere lempet, da begge de involverede parter er underlagt hvile-i-sig-selv princippet i varmeforsyningsloven. Der indregnes således en real kalkulationsrente på 1 % i de selskabsøkonomiske beregninger, idet denne således kun afspejler en relativt højere økonomisk vægtning af de første beregningsår mod en lavere vægtning de sidste år i beregningsperioden. Anlægsinvesteringerne i de selskabsøkonomiske beregninger finansieres med et lån, der afvikles over 10 år med en årlig rente på 2,0 % jævnfør de aktuelle vilkår for anlægslån hos Kommune ; AP_

18 PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING 15/15 kredit. Som variationsberegning gennemføres tillige beregning, hvor anlægsinvesteringen finansieres med lån over 20 år svarende til projektets levetid. For 20 årige lån er lånerenter jf. Kommunekredit ca. 3 % Forskellen på de årlige omkostninger og indtægter for henholdsvis projektet og referencen betegnes som den selskabsøkonomiske fordel. De selskabsøkonomiske resultater for projektforslaget vises detaljeret i bilag 2. De samlede selskabsøkonomiske beregninger viser, at der for AffaldPlus og Næstved Varmeværk samlet set kan opnås en forenet økonomisk fordel på ca. 99 diskonteret og akkumuleret over projektets 20 år levetid, hvis anlægget finansieres med lån over 10 år, medens den forenede økonomiske fordel bliver ca. på ca. 98 når der lånfinansieres over 20 år. Udviklingen i den forenede selskabsøkonomiske fordel er vist år for år og akkumuleret i figur 5, hvor første graf viser udviklingen med 10 års lån og anden graf viser udviklingen med 20 års lån. Som det fremgår af graferne i figur 5 adskiller de to finansieringsformer sig fortrinsvist i, om lånet ønskes afviklet hurtigt, men reduceres gevinst de første 10 år, eller om der ønskes maksimal økonomisk gevinst allerede i projektets første driftsår. Ved finansiering med lån over 10 år medfører kondenseringen en årlig selskabsøkonomisk gevinst på 3,5-4,0 årligt i de første 10 år af planperioden, hvorefter der følger 10 med årlige gevinster på ca. 7,5 mio.kr. årligt. Hvis finansieringen derimod foretages med lån over 20 år varierer den årlige gevinst fra 5 mio. kr årligt i starten af beregningsperioden til ca. 6 årligt sidst i beregningsperioden. Uanset finansieringsform, vil de årlige gevinster skulle anvendes til reduktion i affalds-/varmepriser. Figur 5 - Selskabsøkonomisk fordel for AffaldPlus og Næstved varmeværk, vist år for år og akkumuleret ; AP_

19 ; AP_ BILAG 1 Samfundsøkonomiske beregninger

20 AffaldPlus Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% 10 9,4 mio Intern forrentning 8,1% Beregningsperiode 20 år 15 31,2 mio Intern forrentning 12,8% Basisår ,3 mio Intern forrentning 14,2% MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst 20% Prisniveau for beregningerne 2013 Prisindeks 2013 (2011=1) 1,0330 MACRO Lav følsomhedstabel MACRO Lav følsomhedstabel MACRO Lav følsomhedstabel Investering: Røggaskondensering 35,0 Følsomhedstabel over 10 år Følsomhedstabel over 15 år Følsomhedstabel over 20 år Følsomheder Ændring - ændring + ændring - ændring + ændring - ændring + ændring Følsomhed investering, kondensering 0% 25% Følsomhed el-/brændselspris 0% 25% % 0% Generelt 1/23

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk FORELØBIG Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk August 2010 Udgivelsesdato Projekt : : 5.august 2010 30.5159.52 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : : : Thomas Capral Henriksen og Bruno Schädler

Læs mere

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE Maj 2011 Revision Version 03b Dato 2011-05-24 Ref. 1057603 / NFL5-322-002-3 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S JUNI 2013 LYSTRUP FJERNVARME A.M.B.A UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNIGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme

Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Realskolevej 18 8850 Bjerringbro Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra Grundfos til fjernvarme Viborg Kommune har den 13. december 2011 modtaget et projektforslag

Læs mere

Til Kværndrup fjernvarme. Dokumenttype Rapport. Dato 7. Januar 2014 7.000M 2 SOLVARME

Til Kværndrup fjernvarme. Dokumenttype Rapport. Dato 7. Januar 2014 7.000M 2 SOLVARME Til Kværndrup fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato 7. Januar 24 7.M 2 SOLVARME 7.M2 SOLVARME Revision F Dato 7--24 Udarbejdet af Tina Hartun Nielsen Kontrolleret af Jane Moustgaard Godkendt af Christian

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg.

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg. Stege Fjernvarme A.M.B.A Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG Etablering af solvarmeanlæg. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2 Konklusion...

Læs mere

Farum Fjernvarme A.m.b.a.

Farum Fjernvarme A.m.b.a. Farum Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt biomasseværk og akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 20. februar 2013 Farum Fjernvarme A.m.b.a. 20. februar

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af Hovedgaden 86 i Løgstrup Løgstrup Varmeværk har fremsendt et projektforslag

Læs mere

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Udarbejdet for Pindstrup Varmeværk af Plan & Projekt 13. november 2012 Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Indholdsfortegnelse

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Løsning Fjernvarme A.m.b.a.

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt flisfyret biomasseanlæg Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 31. marts 2014 Revision 23. maj 2014 Projektansvarlig Ansvarlig

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Februar 2015 Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Dato

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Næstved Kommunes afgørelse af 2. juli 2014 ophæves.

Næstved Kommunes afgørelse af 2. juli 2014 ophæves. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas distribution A/S OVER Næstved

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektforslag for nyt 860 kw biomassefyret kedelanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 11. december 2012 rev. 17. januar 2013 Rejsby Kraftvarmeværk

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Projektforslag. Solfangeranlæg. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Indsendt den: 11. marts 2014. Revideret den: 5. september 2014

Projektforslag. Solfangeranlæg. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Indsendt den: 11. marts 2014. Revideret den: 5. september 2014 Projektforslag Solfangeranlæg Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Indsendt den: 11. marts 2014 Revideret den: 5. september 2014 JPH Energi A/S Danmarksvej 30 H1 8660 Skanderborg Tlf.: 75 85 95 40 E-mail: skanderborg@jph.dk

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør

Læs mere

Assens Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarme i Ebberup. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Assens Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarme i Ebberup. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Assens Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarme i Ebberup Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Revideret oktober 2009 Projektansvarlig Assens Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Udarbejdet for Thyborøn Fjernvarmevarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S September 2013 Etablering af ny fliskedel Indholdsfortegnelse Side 2

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme for ø- vængerne Middelfart

Notat. Notat vedr. Projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme for ø- vængerne Middelfart Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4872 Fax +45 8888 5501 Dato: 6. november 2012 Sagsnr.: 2012-001883-29

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

& Service A/S. Udvidelse af forsyningsområde. i Bondemosen mm. i Ullerslev. Rev. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

& Service A/S. Udvidelse af forsyningsområde. i Bondemosen mm. i Ullerslev. Rev. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Nyborg Forsyning F & Service A/S Udvidelse af forsyningsområde i Bondemosen mm. i Ullerslev Rev. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen marts 2013 Nyborg Forsyning og Service

Læs mere

KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND

KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND JULI 2014 E.ON DANMARK A/S KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere