Referat af det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Danmarks Jægerforbund. Dagsorden...2. Mødet åbnes Valg af dirigent...

Transkript

1 Referat af det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Danmarks Jægerforbund Lørdag den 4. januar Indhold: Dagsorden...2 Mødet åbnes Valg af dirigent Valg af stemmetællere Fremlæggelse af Hovedbestyrelsens forslag til nyt domicil Gennemgang af projektforslag og indstilling til nyt domicil for Danmarks Jægerforbund Debat Afstemning Orientering Eventuelt

2 Dagsorden: Mødet åbnes af Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen 1. Valg af dirigent Hovedbestyrelsen foreslår advokat Jørgen Holst, som dirigent 2. Valg af stemmetællere Hovedbestyrelsen foreslår, at kredsformændene vælges til at være stemmetællere 3. Fremlæggelse af Hovedbestyrelsens forslag til nyt domicil Gennemgang af projektforslag og indstilling til nyt domicil for Danmarks Jægerforbund Debat Afstemning v/formand Claus Lind Christensen og direktør Michael Stevns 4. Orientering Kort orientering om aktuelle emner v/formand Claus Lind Christensen 5. Eventuelt 2

3 REFERAT Danmarks Jægerforbund Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 4. januar 2014 Claus Lind Christensen åbnede mødet med at byde velkommen, og indledningsvis beklage flytningen af mødet, der imidlertid skyldtes force majeure. Han understregede, at den beslutning der skal træffes er vigtig. Den største i mange år, og det kræver mod at træffe store beslutninger. Han berørte endvidere kort den debat der har været, og som bl.a. er foregået på sociale medier. Den har været kontant, der har været mistro, til tider har debatten været unuanceret. Han påpegede det særlige ansvar, delegerede har og nævnte bl.a. at det er de delegeredes lod at lytte til argumenter og træffe beslutninger på vegne af dem, som har valgt dem til at gøre det. Herefter blev afsunget en kort sang. Ad 1. Valg af dirigent Hovedbestyrelsen havde foreslået advokat Jørgen Holst. Han blev enstemmigt valgt. Jørgen Holst takkede for valget, og gennemgik herefter forløbet for indkaldelsen, indledningsvis ved at vise indholdet af vedtægternes 25, der omhandler indkaldelsesvarsler til ekstraordinære repræsentantskabsmøder. Følgende er citeret fra dirigentens noter: Som bekendt blev der den 18. november 2013 udsendt indkaldelse til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Datoen for det planlagte møde var den 5. december Det materiale, der udsendes den 18. november 2013, indeholdt en skrivefejl, således at der ét sted fejlagtigt stod, at repræsentantskabsmødet var torsdag den 6. december mod korrekt torsdag den 5. december. Dette forhold blev dog berigtiget ved et brev af 19. november Jeg citerede før vedtægternes 25. Det fremgik her, at der gælder to frister, dels en mindstefrist på 14 dage imellem indkaldelsen og det møde, der indkaldes til, dels en maksimal tidsramme på 6 uger fra den dag, hvor det var påkrævet, at der skulle indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Begge disse frister var utvivlsomt overholdt, idet berigtigelsen udsendt den 19. november 2013 stadig var udsendt mere end 14 dage forud for den planlagte dato for repræsentantskabsmødet den 5. december

4 Endelig indeholdt indkaldelsen af 18. november 2013 den dagsorden på 5 punkter, som også danner grundlaget for dagsordenen i dag. Hvis repræsentantskabsmødet var blevet gennemført den 5. december 2013, og jeg var blevet valgt som dirigent, ville jeg have konstateret dette møde som vedtægtsmæssigt indkaldt. Imidlertid skete der det, at vejrforholdene op til den 5. december 2013 udviklede sig således, at trafik og ikke mindst trafik over broforbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark ikke kunne benyttes. Hovedbestyrelsen vurderede, at der her forelå en sådan force majeure situation, at det ikke ville være demokratisk forsvarligt at gennemføre det ekstraordinære repræsentantskabsmøde. Mødet fandt derfor ikke sted. I stedet udsendtes en foreløbig indkaldelse den 5. december 2013 til repræsentantskabsmedlemmerne om, at der i stedet ville blive afholdt et møde med den samme dagsorden, som ellers skulle have været anvendt til det ekstraordinære møde den 5. december Mødet blev berammet til den 21. december Fristmæssigt ville der, også her være sket en efterlevelse af vedtægternes krav om et mindstevarsel på 14 dage og et maksimumvarsel på 6 uger. Sidstnævnte uanset om man anser 6 ugers fristen som løbende fra 18. november 2013, hvor de oprindelige indkaldelser fandt sted, eller om også 6 ugers varslet startede forfra den 5. december Jeg har fået oplyst, at såvel Hovedbestyrelsen som kredsformændene i de følgende dage blev betænkelige ved at gennemføre et ekstraordinært repræsentantskabsmøde så tæt på juledagene, som tilfældet var, nemlig den 21. december Selvom vejrforholdene ikke vanskeliggjorde en gennemførelse var det efter det oplyste alligevel betænkeligt at gennemføre mødet, hvis mange repræsentanter, som følge af juletravlheden ikke havde mulighed for at møde frem. Under alle omstændigheder besluttede Hovedbestyrelsen at ændre mødedagen til lørdag den 4. januar Dette blev herefter indarbejdet i den endelige indkaldelsesskrivelse af 10. december 2013, hvor datoen i dag lørdag den 4. januar 2014, kl som starttidspunkt er anført, ligesom der er en henvisning til dagsordenen fra indkaldelsen af 18. november Ligeledes er mødestedet Messe C, Vestre Ringgade 101, Fredericia, anført. En indkaldelse rundsendt den 10. december 2013 i forhold til en mødedato den 4. januar 2014 overholder utvivlsomt vedtægternes krav om et mindstevarsel på 14 dage. 4

5 Yderligere er der ingen tvivl om, at der i dag den 4. januar 2014 er gået mere end 6 uger, siden Hovedbestyrelsen udsendte den oprindelige indkaldelse af 18. november Spørgsmålet er derfor, om 6 ugers varslet i vedtægternes 25, stk. 2 er iagttaget (og hvis ikke, hvad konsekvenserne er). Hvis man forestiller sig, at Hovedbestyrelsen den 18. november 2013 havde besluttet at indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i dag, er der som nævnt tale om et længere indkaldelsesvarsel end de 6 uger, der er nævnt i vedtægternes 25, stk. 2. Spørgsmålet er imidlertid, om vedtægterne skal forstås på en sådan måde, at den indkaldelse, som faktisk er sket den 10. december 2013, skal anses som værende en imødekommelse af det behov, som Hovedbestyrelsen havde konstateret den 18. november Det er utvivlsomt delvist tilfældet, men i endnu højere grad er baggrunden for indkaldelsen, foretaget den 10. december 2013 jo et resultat både af den oprindelige indkaldelse og de i mellemtiden indtrufne helt ekstraordinære omstændigheder, der gjorde det relevant at omberamme repræsentantskabsmødet planlagt til den 5. december Det er således min opfattelse som dirigent, at 6 ugers fristen i forhold til indkaldelsen af 10. december 2013 skal regnes fra den 10. december Hvis man tager udgangspunkt i denne forståelse af vedtægterne, og det faktiske hændelsesforløb, er også 6 ugers fristen utvivlsomt iagttaget. Jeg har set mailkorrespondance, hvorefter forbundsmedlemmer mener, at 6 ugers fristen ikke er iagttaget. Det er yderligere her anført, at det faktum, at der er gået mere end 6 uger fra det tidspunkt, hvor Hovedbestyrelsen oprindeligt fandt en indkaldelse aktuel, nemlig den 18. november 2013, medfører, at det forslag, som Hovedbestyrelsen dengang havde udformet, aldrig vil kunne genfremsættes, eller med andre ord, at det skulle være ugyldigt at behandle og vedtage Hovedbestyrelsens forslag i dag. Selvom man lægger til grund, at 6 ugers fristen skal forstås som påbegyndt pr. 18. november 2013, er det min opfattelse, at en tilsidesættelse som sket, ikke har konsekvenser for nærværende repræsentantskabsmødes lovlige indkaldelse og gyldighed. Det vigtige er her at bemærke, at 6 ugers fristen i vedtægternes 25, stk. 2, må antages først og fremmest at skulle beskytte de repræsentanter, der uden for Hovedbestyrelsen ønsker, at der indkaldes til et ekstraordinært møde, henholdsvis en situation, hvor Hovedbestyrelsen har udtrykt mistillid til formanden. I disse situationer er der et beskyttelsesværdigt behov for, at Hovedbestyrelsen ikke kan trække en indkaldelse af et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i urimelig lang tid. Det samme hensyn gør 5

6 sig ikke gældende, når der er tale om et almindeligt forslag fra Hovedbestyrelsen selv. Da det er Hovedbestyrelsen, der har interesse i at få givne forslag behandlet, vil Hovedbestyrelsen under sådanne omstændigheder formentlig også kunne dispensere. Hvis det omvendt antages, at der foreligger en fejl, er den af ren formel karakter, undskyldelig og uden reelle følger, og kan derfor efter min sikre bedømmelse efter den praksis, der foreligger i dansk foreningsret, ikke medføre ugyldighed. Kristian Mogensen anfører således side 58 (i Håndbog for Dirigenter): "På den anden side vil det som regel ikke medføre ulovlighed, at mødet afholdes senere end den i vedtægterne angivne termin. Fejlen afhjælpes jo ikke, men bliver kun værre, hvis man erklærer mødet for ulovligt og derefter afholder det en endnu senere dag." Ud over de krav til indkaldelsesvarsler, som jeg nu har gennemgået, foreskriver som også oplæst vedtægten, at der skal udsendes en dagsorden til Repræsentantskabet. Dette skete allerede den 18. november Der er også med de foreskrevne varsler indkaldt til møde på den adresse, hvor vi nu alle befinder os. Der er ikke yderligere formkrav til indkaldelsen. Jeg vil derfor konstatere repræsentantskabsmødets lovlige indkaldelse. Citat slut. Dirigenten efterspurgte eventuelle kommentarer til denne konklusion. Der var ingen kommentarer. Dagsordenen blev herefter gennemgået i sin helhed. Her pointerede dirigenten, at det i punkt 3 fremsatte forslag ikke har karakter af et forslag om vedtægtsændring, men er et almindeligt forslag fra Hovedbestyrelsen, hvorfor eventuel vedtagelse sker ved simpel majoritet. Desuden tilføjede han, at der i forbindelse med afstemningen under punkt 3 vil blive specifikt redegjort for afstemningstemaer og - forløb, samt metode. Dirigenten nævnte endvidere, at der via mail var fremkommet et yderligere forslag, som der var fremsat anmodning om at sætte på dagsordenen. Forslaget opfylder imidlertid ikke betingelserne for at kunne betragtes som et selvstændigt forslag. Han påpegede endvidere, at hverken punkt 4 eller 5 er beslutningspunkter, og redegjorde afslutningsvis kort for reglerne for at tage ordet. Man taler kun fra talerstolen, man viser mandatkort, og man siger hver gang sit navn, uanset om man holder flere indlæg. Desuden nævnte han, at det i forbindelse med afstemninger vil blive vurderet, om betingelserne for afstemning ved håndsoprækning er til stede, og at der i tvivlstilfælde vil blive skriftlig afstemning. Der vil da blive redegjort for, hvordan man forholder sig til stemmesedlerne. Han konstaterede, at der var indskrevet 356 delegerede og påpegede vigtigheden af, at ingen forlader forsamlingen før dagsordenens punkt 3 er færdigbehandlet. Har man alligevel behov for 6

7 det, skal mandatkort og stemmeseddel være afleveret. Endvidere understregede han, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt. Ad 2. Valg af stemmetællere Hovedbestyrelsen havde foreslået kredsformændene som stemmetællere. Imidlertid var kredsformanden i Kreds 1 ikke til stede, i stedet blev foreslået Tage Espersen. Heller ikke kredsformanden i Kreds 4 var til stede, her blev i stedet foreslået Poul Bundgård. Forslagene blev enstemmigt vedtaget. Ad 3. Fremlæggelse af Hovedbestyrelsens forslag til nyt domicil En PowerPoint præsentation blev vist på storskærm, og Claus Lind Christensen tog ordet og nævnte indledningsvist, at præsentationen minder om den, der tidligere er blevet vist, dog suppleret med senere tilkomne emner. I 1992 blev Danmarks Jægerforbund dannet fordi der var en række visionære organisationsfolk, som så behovet for at danne et samlet Jægerforbund. Vores Jægerforbund har siden dengang udviklet sig, og vi har et forbund der har indflydelse - en indflydelse, som styrkes dag for dag, og som vi dagligt arbejder på at styrke endnu mere. Derfor har der også i mange år været et udtalt ønske om at styrke vores administration, ved at få samlet vores to huse i henholdsvis Rødovre og på Kalø. Et ønske som også er underbygget af, at vi igennem de sidste år, har gjort os økonomiske robuste, for netop at skabe et fælles domicil, som kan være et kraftcenter for jagten og naturen i Danmark. I 2008 blev den første arbejdsgruppe nedsat, og der blev arbejdet på, at realisere målet om at skabe et fælles sted for jagten. Dette arbejde skete med svingende styrke, men i 2012 besluttede vi os for at sætte handling bag ordene, da vi som organisation ikke i længden kunne blive ved med at tale om at vi skulle samles, da det naturligvis er opslidende for medarbejderne, da de jo ikke ved om de er købt eller solgt. Dette førte til en intensiv proces i løbet af sidste halvår af 2012 og 2013 frem til i dag, hvor der skete et grundigt arbejde med at afdække behov og sondere terrænet, og her vil jeg specielt rette en tak til domicilarbejdsgruppen og ikke mindst vores direktør Michael Stevns, for en kæmpe indsats i det sidste års tid. Der er brugt mange timer! Vi sagde at vi ville. Og det vi sagde, det gjorde vi. Og nu er vi så her i dag, hvor vi skal tage stilling til, hvordan vi skal placere os på landkortet, samt den økonomiske ramme for det kommende Jagtens Hus. Inden vi graver os helt ned i vores indstilling og fortællingen om arbejdet, skal vi lige omkring forhistorien og hvad der har været domicilgruppen og i sidste instans Hovedbestyrelsens arbejdsgrundlag. Det vi præsenterede på formandsmødet i december 2012 var fire målsætninger, samt tre senarier hvor vi forventede at placere domicilet i landskabet. 7

8 Målsætningerne var: - ét sted - moderne arbejdsmiljø for medarbejderne - driftsomkostningerne skal passe til vores nuværende økonomi - vildtforvaltningen skal være en del af vores organisation De tre scenarier var: - langs motorvejen fra Sorø til Odense - langs motorvejen fra Odense til Horsens - Kalø Disse mål og scenarier blev ligeledes gennemgået på kredsmøderne, og sluttelig, så kan jeg sige, at denne planche også var en del af min beretning på repræsentantskabsmødet her i sommer, hvorfor dette var en del af Hovedbestyrelsens arbejdsgrundlag for at kunne realisere et Danmarks Jægerforbunds fælles domicil. Det andet element, som var Hovedbestyrelsens arbejdsgrundlag var vores strategi, som ligeledes blev vedtaget på Repræsentantskabet i 2013, og som også satte en kurs for arbejdet, nemlig at vi vedtog en strategi med følgende målsætning Med jagtens Hus opstår en samling af kompetencer, til daglig glæde for medlemmer, medarbejdere, jagten, vildtet og naturen. Til dette var der også knyttet følgende mål: Senest i 2015 vil vi etablere Danmarks kompetencecenter for jagt- og vildtforvaltningen. Dette har været Hovedbestyrelsens arbejdsgrundlag, hvor opgaven har været klar og området der skulle afsøges ligeså, og det er på den baggrund, at en enig hovedbestyrelse har præsenteret det. Claus Lind Christensen gik herefter over til at gennemgå nogle af de på planchen nævnte emner, og talte om: Formål Men hvad er formålet med at skabe et Jagtens hus? Det entydige svar er, at vi ønsker at samle kræfterne under et tag, således at vi kan styrke vores indsats over for jer, som medlemmer og tillidsfolk, men vigtigst af alt styrke vores indsats for at arbejde maksimalt for jagten og naturen i Danmark kort og godt for at kunne arbejde for vores vision Mest mulig jagt og natur. Denne styrke opnår vi bl.a. ved, at vi får samlet alle vores kompetencer under et tag, som vil være med til at styrke vores effektivitet i hverdagen, en hverdag som ofte er hektisk, hvor vi har brug for at kunne udnytte den synergi, som alle vores medarbejdere rummer. Det er altafgørende, at vi får den bedste videndeling og en effektiv og sammenhængende, ekstern kommunikation. Det kan et fælles hus hjælpe meget med til. 8

9 Det er også et Jagtens Hus som skal stå som et fyrtårn for jagten og naturen i Danmark. Som et symbol på den aktive forvaltning jægerne står bag, hvor jægerne og det danske samfund kan søge viden om jagt, natur og vildtforvaltning. Hvorfor ikke bo i nærheden af København og centraladministrationen, politikerne og de andre grønne organisationer, det er der spurgt om en del gange? I Danmarks Jægerforbund har vi brug for mere end blot at bo i et kontorhus, hvis vi skal løse de opgaver vi har sat os for, heriblandt den vigtige opgave i at drive vildtforvaltningsskolen, hvor vi netop uddanner folk til jobs i den offentlige vildtforvaltning. Derudover er det ikke hver dag vi har møder med politikerne, og de møder der holdes er der ikke mange medarbejdere der deltager i. Kort og godt: Vi skal være et sted, hvor vi kan løse vores opgaver og det er hverdagene der er flest af, og her finder vi, at vores sted skal være i naturen. Kravspecifikation ("drømmen"): Et unikt projekt. Videncenter, uddannelsescenter, forsknings-, udviklings- og demonstrationscenter. Danmarks nye midtpunkt for alt hvad der handler om jagt, vildt, våben, hunde, anvendelse af vildt mv. Et center der spænder fra undervisning og kultur, til innovation og råvarer, til mad og mode. Den omfattende kravspecifikation tog udgangspunkt i specifikationen fra Der blev lavet gode lister og input til, hvordan det kan se ud: Kontor, møde- og undervisningsfaciliteter (2650 m2) - Plads til 60 medarbejdere (1500 m2) - Auditorium til 150 personer og diverse undervisningslokaler (400 m2) - Kantine, køkken, diverse sekundære rum (500 m2) - Lager til diverse tryksager og udstillingsmaterialer (200 m2) - Våbenlokale (50 m2) Overnatningsmuligheder (600 m2) 30 værelser med bad (600 m2) Forsknings- og udviklingsfaciliteter (200 m2) - Håndtering af vildt (50 m2) - Trofælaboratorium (50 m2) - Diverse specialrum (50 m2) - Køle- og fryserum (50 m2) Hundegård (1300 m2) - Plads til 20 hunde (300 m2) - Luftningsområde (1000 m2) Skydebane ( m2) - Skydning med hagl fra 5 standpladser i forbindelse med uddannelse og test 9

10 - Skydning med riffel (100m og 200 m, samt til løbende skive) i forbindelse med uddannelse og test - Skydning med bue fra 3 standpladser Undervisning og overnatning i det fri (500 m2) - Shelters og bålhytter til brug for naturformidlingsaktiviteter Demonstrationsfaciliteter - Træning af forskellige jagtformer i forskellige biotoper (mark, skov, sø og hav) - Test af fodermarker - Test af fælder Parkeringsareal (1000 m2) Så alt i alt er der tale om et byggeri på ca m2, udenomsarealer på ca. 1-2 hektar, samt adgang til naturskønne arealer som mark, skov, sø og hav indenfor nær afstand. Det var en specifikation på det perfekte og uden prisskilt. Der var også andre ønsker, men husk, det er ønsker! Og her var vi klar over, at når afsøgningen gik i gang, så kunne vi ikke få det hele. Økonomien sætter grænser. Lokaliseringsproces: Intet var givet på forhånd. Der blev sendt prospekter. Vi modtog over 50 forslag, bl.a. forslag fra 13 kommuner, og fra en række ejendomsmæglere. Også medlemmer og medarbejdere kom med gode forslag. Vi oplevede forskel på, hvordan kommunerne arbejder, der er forskel på, hvor professionelle de er. Der var også stor forskel på egnetheden af forslagene. Vi lagde vægt på at have en god kommune at arbejde sammen med i længden. Derefter startede en ligeværdig proces, med at få bearbejdet de enkelte input, og her var processen den, at de 50+ blev til 11 i en grovsortering, hvor alle stederne blev scoret efter et system. De 11 blev sorteret ned til 4 efter en grundig drøftelse og bearbejdning i arbejdsgruppen, men det var en meget enig gruppe, der kom til disse fire. Disse fire blev besøgt - et af stederne faldt hurtigt fra. Derefter blev de tre resterende regnet grundigt igennem og vurderet på alle de opstillede krav. En række af de andre forslag har også været besøgt, men på en mere anonym måde. Der har været muligheder i alle tre scenarieområder, og plus det løse, som er kommet ind af forskellige kanaler. Sent - efter at vores afsøgning og alle udredninger var afsluttet, fik vi præsenteret et sted på Sydsjælland nemlig Avnø flyverskole. Her fik vi præsenteret et salgsprospekt, der tilsyneladende kunne præsentere en god pris. Grundet det fremskredne tidspunkt, var det ikke muligt at behandle stedet, da et køb ikke består i, blot at foretage en vurdering af et salgsprospekt og et besøg, men også en grundig konsekvensvurdering. Der blev dog foretaget en vurdering, som vi har udsat alle forslagene for. Her kom forslaget ind på en plads nr. 17. Der er en lang række servitutter på stedet, som var uafklarede og tager tid at gennemgå. Der er herunder en ukendt forurening fra den tid, hvor der var flyverskole. Endelig er der en meget omfattende fredning på stedet, hvor vi ved en gennemlæsning af denne kunne 10

11 konstatere, at jagt ikke var tilladt i området, hvilket vi på ingen måde fandt i overensstemmelse med, at Jagtens hus skulle ligge der. Det var også med til, at vi ikke kunne arbejde videre med stedet. Det vil vi ikke kendes for at bo et sted, hvor der er jagtfredet. Der har været stort spænd i mulighederne, helt fra et hemmeligt gods til en grund ved Fredericia og en institution ved Middelfart. Ud over disse steder har der været andre godser, en kursusejendom, et nedlagt plejehjem og en for lille grund med en ruin lige op ad motorvejen. Jeg kan afsløre, at grunden i Fredericia og det hemmelige gods var med i slutspurten, og til sidst stod vi tilbage med Kalø og det hemmelige gods. Årsagen til at jeg ikke kan afsløre det hemmelige gods er, at det officielt ikke er til salg/leje, da der var andre lejere i bygningerne. Det må vi respektere. Der var til sidst tre finalister og her kom Kalø bedst ud. Det ene alternativ det hemmelige gods - handlede om leje af grund og eksisterende kontorlokaler, samt egen investering i værelsesbygninger, kantine, mødelokaler, laboratorier, sekundære rum, mv. En stor lejeandel, og dermed mindre opsparing. Den tredje mulighed, en tom grund i Fredericia, hvor jord i udkanten af et industriområde skulle købes, og alt skulle bygges op fra grunden, inkl. naturen, som på nuværende tidspunkt kun består af flade marker, og der var ingen plan for hvornår et skovrejsningsprojekt ville blive igangsat. Dertil kom, at det var meget usikkert i forhold til kommunen, i hvilken grad vi ville kunne få adgang til området. Der var ting, vi ikke kunne få at vide, og det var svært at få konkrete svar. I begge alternativer skulle der med andre ord bygges dyre kvadratmetre f. eks. værelser som ikke ville kunne udnyttes kapacitetsmæssigt særligt godt, men som kostede ligeså meget pr. kvadratmeter som gode kontorlokaler. I sidste ende var det en helhedsvurdering, der gjorde, at vi valgte Kalø. Hertil hørte naturligvis også en overvejelse om, hvor mange medarbejdere, vi kunne regne med, at der ville flytte med de forskellige steder. Og så indgik der en vurdering af alle de andre forhold, som vi kunne nyde godt af de forskellige steder: Omgivelser, uddannelsesmuligheder, formidlingen, turiststrømmen, mv. Det er processen vi har været igennem grundigt hvor intet var givet. Projektet: Kalø bliver det nye udgangspunkt. Vi har kontakt med Naturstyrelsen og med Syddjurs kommune. Vi har omarbejdet projektet flere gange, løsningen lever op til ønskerne, og den bidrager til områdets forskønnelse. Kaløløsningen er så ikke bare en løsning der omfatter os selv, det er også en løsning, der omfatter meget andet, og samarbejdspartnere, som vi faktisk mener, er med til at løfte den løsning vi er i stand til at opbygge. Der er universitetet - vi har højskolen og landbrugsskolen som nabo. Vi ligger i en nationalpark, der er en turiststrøm - der kommer årligt ca turister til ruinen. Vi ligger kun 30 min. fra Danmarks næststørste by. Der er hvad vi skal bruge indenfor rækkevidde, og vi ligger omgivet af 11

12 mark, skov, sø og hav. Vi har ubenyttede bygninger der kan bruges til lager, vi har en skydebane, der kan dække vores behov for uddannelse. En af de store og vigtige naboer er DCE, Århus universitet og Naturstyrelsen to partnere som vi har arbejdet sammen med rigtig længe og som er betydende for jagten i Danmark. DCE fordi de er de førende inden for vildtforskning i Danmark, og Naturstyrelsen fordi vi har et fantastisk samarbejde om skovene og markerne, hvor vi i dag har en samarbejdsaftale, som vi er ved at udvide til at give os endnu større frihedsgrader på deres arealer. Denne aftale er endnu ikke helt færdig, men der hvor den ligger lige nu, der er vi kommet rigtig langt, og i relation til hvor lang en aftale vi kan få, så er det således at vi arbejder hen imod, at der for vores vedkommende er en opsigelse på et år, og at aftalen fra Naturstyrelsen er uopsigelig, hvilket er udtrykt af styrelsen. Derudover så foreligger der nu et færdigt udkast til en aftale om en gensidig hensigtserklæring, at Naturstyrelsen ikke foretager salg af området uden at Jægerforbundet er informeret. Disse aftaler vil blive effektueret inden køb af området. Er det så en usikker aftale? Bestemt ikke, da jeg ikke tror, at nogen private vil give os en lignende aftale, medmindre at det ville koste betydelige summer. Alternativet ville være, at vi skulle eje disse jordområder, hvilket jo naturligvis ville forøge vores investeringer betragteligt. I Jagtens Hus har vi også brug for overnatningsfaciliteter, og i første omgang troede vi på, at vi ville have dem selv, lige omkring bygningerne. Her var det, at muligheden omkring Rønde Vandrehjem dukkede op. Og det er en mulighed, med gode perspektiver. Vandrerhjemmet består af en række flotte værelser med en fantastisk udsigt, samt diverse opholdsrum. I dag er belægningsgraden på vores egne værelser ikke høj (faktisk kun 15%), når vi ikke har vildtforvalterelever, og her så vi en mulighed for at dele vores behov med de øvrige aktører i området, samt de turister der er i området, hvilket i sig selv er med til at fremme jagten, hvis hr. og fru Danmark kommer til at kunne overnatte i et jagtmiljø. Det er en fornuftig forretning. Vi booker, når vi skal bruge det, og lejer ud, når vi ikke skal. I første omgang vil der være tale om en forpagtning af kommunen med forkøbsret, og her er prisen på et sådant niveau, at det ikke er rentabelt at købe lige nu. I kravspecifikationen lagde vi også op til, at vi skulle have store mødefaciliteter. Her viste der sig også en god løsning ved naboen, nemlig på Landbrugsskolen og Højskolen, hvor der er henholdsvis Auditorium og en sportshal. Disse kan lejes til en god pris, og da vi kun skal bruge den få gange om året, så ville det være tosset at investere selv. Claus Lind Christensen overlod herefter ordet til Michael Stevns, der gennemgik byggeriets udseende: På et tidspunkt i lokaliseringsprocessen havde vi brug for at undersøge, om lokalplanens rammer i Kalø kunne rumme de bygningsstørrelser og de funktioner, som vi har brug. Jeg tog derfor kontakt til et arkitektfirma, som jeg mente ville kunne hjælpe os. 12

13 ARKITEMA er et af landets førende arkitektfirmaer, som forstår at tegne i enkle streger, som bruger materialer der passer til vores verden og værdier, som formgiver så bygningerne passer ydmygt ind i naturens ramme, og ikke mindst er kendt for at tegne enkelt og stilmæssigt noget, der kan holde i mange år. I skal jo tænke på, at bygningerne skal stå og spejle sig over til Kalø Slotsruin, som har stået urokkeligt fast der siden år 1313, altså i 700 jagtsæsoner. Vurderingerne blev brugt i alle forslagene vi så på. Inspirationen til byggeriet er fundet udenfor, i form af et simpelt shelter - et ly, der skærmer for vejrliget, er åbent for indtryk og udtryk, tæt forbundet med naturen, planter og dyr, samt enkelt i sin form, i sin vedligeholdelse og indretning. Michael Stevns viste herefter plancher med byggeforslaget, en længebygning og en situationsplan. Til byggeforslaget bemærkede han, at det er let at genkende shelterets form i byggeriforslaget. Det signalerer natur, lys og samarbejde. Administrationsbygningen indeholder reception, kontorer til 60 personer, diverse tekniske rum, som f. eks. et lokale til partering og undersøgelse af vildt, et våbenværksted og et trofælaboratorium, hvor vi ved hjælp af traditionelle og højteknologiske metoder kan undersøge opsatse, mv. Der er også diverse arkiver, samt et indskydningsrør til riffel. Mødehuset vil indeholde forskellige størrelser mødelokaler, undervisningslokaler og grupperum, så vi kan præstere undervisning i topmoderne lokaler og efter de bedste læringsprincipper. Der vil også være en kantine, samt en jagtstue, hvor kursisterne kan sidde i pauser og om aftenen og ordne verdenssituationen. Mellem husene er der plads til forskellige udendørs aktiviteter. Og omme bagved findes der hundegårde, som i dag. Endelig er der planlagt et lille formidlingshus, som I ikke kan se på denne tegning, men på den næste. Det skal anvendes til formidling af jagt og natur overfor offentlighed, turister, skoler, osv.; Der er tale om en lille butik, et udstillingslokale, et lokale til praktisk naturformidling (f. eks. dissekering af en fasan), og offentlige toiletter. (planche af længebygning) Her kan I se et kig ind i den ene længebygning. Det er administrationsbygningen, vi kigger ind i. I kan se, at der er masser af lys. Der er to etager, og der er et godt solskærmende udhæng, hvorunder der også er mulighed for at lave diverse aktiviteter. Ved valg af materialer er der tænkt meget over, at det skal kunne holde til at blive brugt. Husene vil være velegnede både til jagtstøvler og til hundepoter. Vi taler om beton, glas og træ, - både ude og inde. Alt bliver sat sammen, så der bliver et rigtigt godt arbejdsmiljø, hvor der er taget hensyn til både akustik, lys, klima, energiforbrug, arbejdsflow, vedligeholdelse, rengøring, osv. (planche med situationsplan) Her kan I se en situationsplan med placering af bygningerne. Øverst til højre har vi administrationsbygningen, der ligger med ryggen op mod skoven. Under denne adskilt af paradepladsen ligger mødehuset. Til venstre det lille formidlingshus med bl. a. en lille butik, hvor de mange turister kan købe diverse varer, der har jagtlig forbindelse. Der er parkeringsplads, som både bruges af gæster til os, og af til gæster til skoven. Forestil jer, at vi kan få 10-20% af den store turiststrøm, der kommer forbi, til at bruge vores parkeringsplads. Det vil i sig selv give en god 13

14 formidling. Alt dette er naturligvis stadig kun skitser, som i en efterfølgende proces skal gøres meget mere konkrete. Men tingene kan være på grunden. Det vil blive et byggeri, som vi og vore efterkommere kan være meget stolte af. Det vil blive et både smukt og meget funktionelt jagtcenter, hvor vidensudvikling og vidensdeling kommer i centrum til gavn og glæde for såvel den enkelte jæger, som for det omgivende samfund, - som det jo er så vigtigt at blive endnu bedre til at holde sig gode venner med. Vi vil jo have lov til at gå mest mulig på jagt også i fremtiden. Her afsluttede Michael Stevns sine kommentarer. Økonomi Claus Lind Christensen tog her kort ordet: Hvad koster det så og hvad er vores muligheder? Her vil jeg overlade ordet til Kaj Refslund, da vi også besidder revisorekspertise i hovedbestyrelsen. Dertil, var Kaj en af de personer, som ikke var en del af domicilgruppen, og derfor har haft en stor mulighed for at stå uden for og betragte resultatet, med friske øjne. Kaj Refslund fremlagde planerne, og lagde ud med at præcisere, at det er vigtigt at skelne mellem en investeringsramme og et detailbudget. Det, projektgruppen har arbejdet med, er en investeringsramme. På alle poster er der arbejdet med kvalificerede overslag, og alle tal er vurderet af en uvildig bygherrerådgiver. Et detailbudget kan ikke udarbejdes før der har været udbudsproces mv. Han understregede, at det var en sædvanlig arbejdsmåde. Derefter gik han videre med at gennemgå finansieringen af Jagtens Hus, hvortil der er behov for op til 60 mio. kr. Her har forbundet 20 mio. kr. i opsparede midler, og så kan der lånes op til 40 mio. kr. (hvilket der er økonomisk råderum til). Desuden er sponsorater også en mulighed, men projektet skal være realistisk. Han nævnte, at et væsentligt nøgletal fra 2012-regnskabet er likvide midler (35 mio. kr. fratrukket gæld 13 mio.). Forholdet mellem omsætningsaktiver og gældsposter er rimelig god i denne sammenhæng, når der tages 20 mio. kr. ud. Han påpegede, at de 20 mio. kr. bliver placeret i andre værdier, ikke smidt ud. Herefter blev fremlagt en planche med beregninger for en mulig projektøkonomi, baseret på et lån på hhv. 30 og 40 mio. kr. og en gennemgang af de respektive låns resultatpåvirkning, hvor et lån på 40 mio. kr. vil mindske overskuddet med 1025 TDKK, mens et lån på 30 mio. kr. vil mindske overskuddet med 625 TDKK. Beregningerne er fremkommet ved at man har sat op, hvad der er af nuværende udgifter, og målt dem i forhold til, hvad man skulle betale i det nye domicil. Kaj Refslund nævnte her fordelen ved, at man kommer i nye bygninger, og dermed får færre udgifter til reparationer en besparelse der er beregnet til 300 TDKK. Endvidere gjorde han opmærksom på, at der ikke er tænkt bedre energipåvirkning med ind i de viste beregninger. 14

15 Kaj Refslund fremlagde herefter perspektiverne for en finansiering af såvel et 30- som et 40 mio. kroners lån. Begge lån baseret på afskrivning over 50 år, og begge lån baseret på 20-årigt lån til fast rente. Udgifterne til renter og bidrag ville da for et lån på 30 mio kr. beløbe sig til 1200 TDKK mod 1600 TDKK for et lån på 40 mio kr. Han nævnte her, at man ved, i stedet at finansiere 60% af lånene med lån til variabel rente, ville kunne nedbringe rente- og bidragsudgiften. Der kan spares 500 TDKK ved at lægge 60% af finansieringen til variabel i stedet for fast rente. Han kunne meddele, at der er lavet finansieringsstrategier, hvis renten falder/stiger. Han gik herefter over til at gennemgå den påvirkning, et lån vil have på årsresultatet, med udgangspunkt i dette års budget på 2000 TDKK, og et 20-årigt lån af 40 mio. kr. Her vil der så startes med 1 mio. kr. i underskud, og man vil efter 15 år have nået balancen, såfremt man fastholder at ville afskrive så meget som muligt. På den efterfølgende planche blev samme beregning illustreret lidt anderledes, men med samme konklusion: Efter 15 år vil der igen være balance i forhold til nu. Derpå nævnte Kaj Refslund likviditetsudviklingen, idet det vigtige er likviditet er der med andre ord indtjening nok til afdragene? Af den viste planche fremgik, at der i år 1, med et afdrag på 1512 TDKK ville være et likviditetsoverskud på 463 TDKK. Der er med andre ord overskud selvom vi tilbagefører afskrivninger og indsætter afdragene, understregede Kaj Refslund. Også problematikken om eje/leje blev berørt, her fremførte Kaj Refslund, at det var bedre at eje end at leje, idet det er en kendsgerning, at projektet efter de 20 års lånetilbagebetalingstid tilhører Danmarks Jægerforbund, såfremt der købes, mens intet af værdi vil tilhøre forbundet, hvis der i stedet lejes. En mere specificeret oversigt over projektøkonomien blev herefter vist, herunder nævnt et antal projektelementer, hvoraf Kaj Refslund gennemgik hovedelementerne med den tilhørende anslåede udgift for dem. Han pointerede her, at det er vigtigt at få øvrige områder (fundraising, moms, byggeriudskydelse, renter) på plads, for at få de gevinster der er der, men som ikke er skrevet ind i projektet. Han fremlagde et antal projektelementer, herunder Køb af eksisterende bygninger og grund (6-9 mio) Byggeri (23-27 mio. kr.) Rådgivere (4 mio. kr.) Uforudsete (3 mio) Moms (9-10 mio) Som mindre elementer, delvist inkluderet i allerede nævnte elementer, må der påregnes udgifter til f.eks. inventar, energi, udendørsarealer og desuden, som sikkerhedsventil, uforudsete udgifter (3 mio. kr.). 15

16 I forbindelse med gennemgangen nævnte han desuden, at man har nogle frihedsgrader, hvis det gøres rigtigt. Han kom her specifikt ind på muligheden for, at der kan oprettes et ejendomsselskab, således at byggemoms kan refunderes. Det ville få den betydning, at ejendomsselskabet ejer bygning og grund, som derefter lejes ud til Danmarks Jægerforbund, der så skal opkræves moms af lejen. Gøres der brug af denne mulighed vil det være med til at nedsætte finansieringsbehovet. Endelig kom Kaj Refslund ind på, hvad der sker, hvis noget ikke går som planlagt, og nævnte her, at visse dele af byggeriet kan udsættes, hvis det er behøvet, og der for eksempel skal skaffes tilskud til det. Han gav udtryk for, at der er en del råderum at gøre med der er luft, hvis man vælger at bruge det, og nævnte her bl.a. ting som lånevilkår (delvis variabel belåning), bygningens scrapværdi, moms, reserve til uforudsete omkostninger, samt desuden det forhold, at det endelige udbud kan vise sig at gemme på gode overraskelser. Det blev desuden understreget, at der vil blive gjort en stor og aktiv indsats for at parere eventuelle risici, og her nævnte han bl.a., at én mulig udfordring kan blive medarbejderområdet. Medarbejderne har en stor usikkerhed, der arbejdes med en tryghedsaftale. Andre udfordringer kan være tvister med entreprenører, eller der kan være uforudsete ting i jorden. Afslutningsvis anførte han, at hvis han skulle argumentere for, hvad der er bedst i forhold til servicering af jagtforeninger mv., så var det projekt, der var fremlagt, det, der vil løfte Danmark Jægerforbund i forhold til omverdenen. Han lagde vægt på, at Danmarks Jægerforbund tør gøre disse investeringer i fremtiden, det er der ikke andre der gør. Ifølge det arbejde han havde udført med, bl.a. at tage tjek på lånevilkår, kommunale vilkår mv., var det hans vurdering, at der lå nogle frihedsgrader, specielt omkring økonomi. Claus Lind Christensen overtog her ordet igen. Han understregede, at scenariet med lån af 40 mio. kr. er worst case. Der er over de sidste år opsparet 20 millioner lige netop til at samle administrationen i et domicil, og vi er i stand til at finansiere den maksimale projektsum, men der er også en fundraising proces, som nu er startet, for vi forventer at kunne skaffe en sum af midlerne ad den vej. Lige nu tøves der med fundraising, pga. manglende tilsagn fra Repræsentantskabet om et go, men processen er i gang. Han beskrev det ved at sige, at skaffes der 1 mio. kr. i fundraising betyder det 1 mio. kr. af på de 40 mio. kr. Han kunne fortælle, at man har det første tilsagn fra Friluftsrådet, og at der er ført drøftelser med Lokale- og anlægsfonden. Endvidere har én fond bedt om en ansøgning, en anden har opfordret os til at søge m. reference fra en central person. Vi har overblik over mulighederne, vi er i proces med at tilknytte en professionel fundraiser og vi har fat i en lang række kontaktpersoner, opsummerede han. Næste skridt: Hvad er det så vi tænker der skal ske nu? Her kan I se tidslinjen, hvor vi, som jeg tidligere nævnte har arbejdet med sagen frem til 2012, og her i 2013 har vi givet den gas, hvilket vi lovede, og vi har leveret varen. Efter indledende knæbøjninger, finansiering mv. handler det nu om at komme i gang med byggeriet. Beslutter vi i dag at gå videre med projektet, så bygger vi i 2014 og satser på 16

17 indflytning i 2. halvår Alt dette er naturligvis afhængig af detailprojekteringen, fundraisingen og den endelige finansiering. Projektet får heller ikke lov til bare at køre for sig selv, for det skal naturligvis følges grundigt op. Her vil vi udover den projektgruppe, der bliver nedsat, oprette en følgegruppe, der består af Kaj Refslund (formand), en repræsentant fra hver kreds, udpeget af kredsbestyrelserne, samt de af Repræsentantskabet valgte kritiske revisorer. Denne følgegruppe vil så få til formål at følge projektet økonomisk og rapportere til Repræsentantskabet i løbet af processen, og dermed bliver gruppen jeres garant. Kære repræsentantskab - domicilarbejdsgruppen har leveret et resultat til Hovedbestyrelsen, som har forholdt sig til den indstilling, som arbejdsgruppen på fire er kommet med, og nu står vi med et færdigt projekt, som opfylder de krav vi har, en indstilling som en samlet hovedbestyrelse står bag, og som vi samlet anbefaler jer som delegerede at bakke op omkring. Herefter oplæste Claus Lind Christensen i sin fulde ordlyd selve indstillingen som den er udsendt til Repræsentantskabet: Indstilling til Repræsentantskabet om placering af nyt domicil for Danmarks Jægerforbund. På baggrund af en meget grundig afsøgning af muligheder i de tre tidligere kommunikerede områder omkring Storebælt, Lillebælt og Kalø, indstiller Danmarks Jægerforbunds Hovedbestyrelse til Repræsentantskabets godkendelse, at Jægerforbundets fremtidige domicil placeres i området omkring Kalø. Indstillingen indebærer at der - erhverves et grundstykke og bygninger ved vores nuværende adresse på Kalø fra Staten (Miljøministeriet/Naturstyrelsen). - i området omkring Kalø bygges ny administrations-, undervisning, og formidlingsfaciliteter. - indgås en lejeaftale med forkøbsret med Syddjurs Kommune om Rønde Vandrerhjem, der anvendes til overnatningsfaciliteter i forbindelse med afholdelse af bl.a. kursus. - etableres samarbejdsforhold med Naturstyrelsen om anvendelse af bygninger og arealer omkring Kalø Avlsgaard, samt aftaler med Kalø Økologisk Landbrugsskole og Højskolen på Kalø om brug af mødefaciliteter mv. - afsøges muligheder for samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge, omkringliggende dyreparker, Aarhus Universitet (DCE) vedrørende videnfremskaffelse og formidling om vildt, jagt og natur. Den økonomiske ramme/forudsætning for projektet indstilles til (at) være: - en investering på op til 60 mio. kr. finansieret ved brug af op til 20 mio. kr. fra egenkapitalen, og op til 40 mio. kr. i lånefinansiering og fra eksterne donationer. 17

18 - Et driftsresultat for Danmarks Jægerforbund på mindst 1 mio. kr. pr. år (alt andet lige). Tidsplanen for projektet vil betyde en indvielse i andet halvår af Kriterierne for udvælgelsen og grundlaget for økonomien er beskrevet i det udarbejdede, vedlagte prospekt, "Jagtens Hus" Efter oplæsningen afsluttede han med at sige, at dette er indstillingen, som Hovedbestyrelsen vil bede Repræsentantskabet tage stilling til. Dirigenten tog herefter kort ordet og foreslog at henlægge debatten om indstillingen til efter pausen. Ingen protesterede. PAUSE Dirigenten indledte mødets anden del med at efterlyse debatindlæg. Bent Junker Hansen, kreds 4 Han tilkendegav, at han syntes, at projektet var fantastisk, men havde ment at 60 mio. kr. var for dyrt. En holdning han dog havde revideret efter at have set projektet. Han kender Kalø og har arbejdet der i 15 år. Han mener, at der er gode muligheder der, hvorfor han syntes, man skulle gå videre med idéen og få det bedste ud af det. Han påpegede, at jægere har bidraget med meget til Kalø restaureret bygninger mv. og opfordrede til, at man "fik noget igen". Naturstyrelsen skylder en masse! Han mente, at stedet er unikt, man skal gå videre med det, men det er en betingelse, at man evner at få kontrakter på gode betingelser det burde der være muligheder for. Han mente, at Jægerforbundet så ville få alle tiders hus. Han afsluttede indlægget med at opfordre til at stemme ja. Lars Pank, kreds 3 Han tilkendegav, at han mente, man er på vej ud af den gale vej. Han havde henvendt sig til byggeudvalget og tilbudt sin assistance, da han har erfaring fra byggebranchen, men tilbuddet var blevet afslået, da man ikke mente, det var nødvendigt. Han mente, at skitseforslaget er fint, kunne anbefale det, og tilkendegav at ville stemme ja til det, men kunne fortælle, at han havde forespurgt, om der ikke skulle indhentes tilbud på rådgivning. Han henviste til en svarmail, hvorfra han citerede følgende: " Ifølge direktøren, så skal vores valgte arkitektfirma indgå i totalentreprisen. Det vil sige, at dette firma flyttes så at sige over til entreprenørerne. Arkitektfirmaet bliver ikke konkurrenceudsat i denne fase. Vi har forhandlet aftaler med dem på forhånd" Ud fra dette svar konkluderede han, at tilbudsregler omgås og man får ikke tilbud på rådgivningsarbejdet. Der mente han, at man kunne spare et par millioner, i og med, at han ud af tallene kunne se, at arkitektfirmaet står til at skulle have ca. 20% en ydelse man i en konkurrencesituation efter hans opfattelse ville kunne få til 10%. 18

19 Bortset fra at han anså det for at være en dårlig licitationsform ét arkitektfirma skal servicere 4-5 entreprenørfirmaer - så mente han, at det efter hans opfattelse var ulovligt, og anførte, at når man har en licitation med offentlige kroner i (jagttegnsmidlerne), og når man har beløbshonorarer på kr og derover, så skal det i udbud efter EU-udbudsreglerne. Fundraising midler og andre former for tilskud fra kommuner mv. kan man afskrive af denne grund, mente han. Han påpegede, at Konkurrencestyrelsen lige nu har særligt fokus på byggebranchen, og undrede sig over, hvorfor man så alligevel gør sådan funderede over, om der kunne være nogen, der kendte nogen, var der andre grunde, etc. Han fremførte, at man kunne have fået 3-4 arkitektfirmaer til at lave et ganske gratis forslag, og mente, at man under alle omstændigheder kan glemme at få offentlige tilskud når man gør det på den måde man gør. Han så det som lidt arrogant at signalere, at et par millioner fra eller til ikke betyder noget, og mente, man ikke kan forsvare, ikke at overholde loven. Han ville gerne vide, hvorfor man tager chancen. Han udtrykte, at andre kunne være uenige med ham i hans vurdering, men var ret sikker på, at han havde ret - mente, man kunne lade nogen, der vidste det, afgøre spørgsmålet. Han afsluttede indlægget med at opfordre til, at det pålægges bestyrelsen, at alle arbejder, også licitationen, skal udbydes i henhold til gældende lovgivning. Michael Stevns: Han bekræftede indledningsvis, at der var kommet en henvendelse fra indlægsholderen. På det tidspunkt var man imidlertid gået i gang med Arkitema, og var ved at undersøge, om det man ville bygge, kunne rummes indenfor lokalplanens rammer, hvilket det godt kunne. Man var undervejs blevet glad for samarbejdet med Arkitema, og besluttede, ikke at bruge tid, kræfter og penge på at gå ud i et stort udbud, da de opfyldte det behov der var, og havde givet mange gratis timer. Mht. lovligheden var han ikke enig. Han anførte, at man kan være en offentlig myndighed (så skal man i offentligt udbud), men at man også kan være et offentligtretligt organ, hvilket Danmarks Jægerforbund godt kunne være. Han henviste til, at Konkurrencestyrelsen definerer et offentligtretligt organ, som et der er oprettet specielt til at tjene almenhedens behov, som er en juridisk person, og hvis drift for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder. Han nævnte, at Konkurrencestyrelsen stiller nogle tjekspørgsmål, som man kan bruge, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er et sådant organ. Nogle af de tjekspørgsmål kan Danmarks Jægerforbund svare ja til, men vi kan ikke svare ja til have en lovbestemt pligt til at sørge for at dække almenhedens behov, så alene af den grund, er jægerforbundet ikke et offentligtretligt organ. Han tilføjede, at man netop i Aarhus har undersøgt om Den Gamle By er et offentligtretligt organ, hvad det var vurderet til, ikke at være, blandt andet fordi kun 42 % af deres drift var dækket af offentlige midler. Det var ikke nok til at blive betragtet som offentligtretligt organ - der skal være mindst 50% offentlig finansiering. Jægerforbundet har højst 10-12% fra offentlige kasser og er dermed langt fra at være et sådant organ. Skulle der imidlertid dukke noget op, vil det blive justeret der er advokathjælp på, og han understregede, at man selvfølgelig skal have et lovligt projekt. Han afsluttede med at udtrykke, at han var sikker på, indlægsholder ikke havde ret. 19

20 Dirigenten præciserede her, at det af referatet vil fremgå, at en realisering af projektet vil tage højde for de lovgivningsmæssige krav der er for udbud og licitation, og mente derfor ikke, der var behov for det forespurgte ændringsforslag. Hovedbestyrelsen tilkendegav sin opbakning til det udsagn, direktøren var kommet med. Christian Færch Jensen, Kreds 7 Tog herefter ordet og indledte med at sige, at intet kan ødelægge en drøm som at sætte kroner og øre på den. Man står overfor en stor investering 120% af et års medlemskontingenter. Han understregede det vigtige i, at man får overbevist de menige medlemmer, om at det er en fornuftig måde at bruge penge på. Han havde selv oplevet meget lille forståelse for det, når han den seneste måneds tid havde talt med almindelige menige medlemmer og ikke-medlemmer, og havde fortalt, at man var i gang med at træffe en beslutning om at bruge 60 mio. kr. på investeringer. Han mente, at det værste der kunne ske, var at man mister medlemmer. Det er der ikke råd til, budgettet er stramt. Endnu værre mente han det ville være, hvis der ville ske en eller anden form for sprængning, så man var tilbage før Der skal virkelig tages fat på en stor pædagogisk opgave her. Han berørte derefter økonomien. Bl.a. var han faldet over, at det var fremført, at revisionen havde været inde over projektet, men at det ved forespørgsel havde vist sig, blot at være udtryk for, at man havde sparret med revisionen om bl.a. moms og finansiering. Han nævnte, at hans erfaring efter 25 års arbejde fra bygge-anlæg var, at alle projekter bliver dyrere end beregnet der vil komme ekstraregninger. Han mente dog også, at sponsoraterne kunne tage brodden af de værste overskridelser. Han nævnte derefter finansieringen, hvor han påpegede, at hvis der bruges 60 mio. kr. er en del af dem ikke låneberettiget, da der bl.a. er penge til personaleforanstaltninger og nedrivninger, og dermed vurderede han det reelle lånegrundlag til ca mio. kr. Han påpegede, at 40 mio. kr. i så fald er en meget høj belåningsgrad, set i lyset af, at organisationer som Danmarks Jægerforbund ikke er specielt kreditværdige, fordi medlemmerne ikke hæfter for gælden. Hvis det utænkelige skulle ske, at Hovedbestyrelsen kvajer sig og medlemmerne bliver trætte af projektet og løber deres vej, så er der ingen tilbage til at betale - det er enhver långivers bekymring. Han mente, at en realistisk belåningsgrad nærmere bliver 50%, og så skal resten lånes til en anden rente og bidragssats end de 4% der er kalkuleret med. Det får indflydelse på økonomien. Han udtrykte forventning om en tilkendegivelse fra Kaj Refslund om, hvad belåningsgraden nok ville blive og hvordan pengene så skulle findes, og tilføjede, at han stillede sig kritisk til dette område, bl.a. på baggrund af oplevelser han havde haft i andre sammenhænge, hvor der var lavet store investeringsprojekter, mens man havde glemt driften. Dernæst berørte han posten med ejendomsskatten, hvor der forhandles med kommunen om fritagelse. Han mente, at den fritagelse man i så fald skal støtte sig til handler om skydebaner og muligvis forsamlingshuse, og dermed vil det kun blive en forholdsmæssig fritagelse. Han påpegede, at fritagelse ikke er noget man har krav på det kan trækkes tilbage. Han mente, det var vigtigt at få eventuelle usikkerheder frem om dette om summen af dem er så stor, at ambitionsniveauet skal sænkes. Han påpegede, at når man først giver los, så er det jo point of no return. 20