100 % solvarmedækning Solvarmebaseret fjernvarmeudvidelse til Svaneke, Aarsdale og Listed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 % solvarmedækning Solvarmebaseret fjernvarmeudvidelse til Svaneke, Aarsdale og Listed"

Transkript

1 100 % solvarmedækning Solvarmebaseret fjernvarmeudvidelse til Svaneke, Aarsdale og Listed NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: november CVR:

2 Forord: Nærværende rapport er udarbejdet som en del af projektet SDHplus (Solar District Heating plus), som er et europæisk samarbejdsprojekt, der er støttet af EU's Intelligent Energy Europe-program. Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til PlanEnergi eller på hjemmesiden D3.2: Case studies on integrating SDH into existing networks Case study for % solar supply for a town / city district For: Bornholms Forsyning A/S Toftelunden 1A 3790 Hasle Kontaktperson: Torben Jørgensen Tlf.: Rapport udarbejdet af Daniel Trier Tlf.: Indholdet i nærværende rapport er vejledende. Hverken EACI (Executive Agency for Competitiveness & Innovation), Europakommissionen, forfatteren eller PlanEnergi kan drages til ansvar for brugen af denne. Indholdet angiver ikke nødvendigvis EU's synspunkter. Kvalitetsikret af Morten Vang Jensen Tlf.: Projektreference: 720, WP3 Side 2 af 37

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Afgrænsning af projektet 4 2 Sammenfatning 5 3 Metode 5 4 Beskrivelse af energisystem Absorptionsvarmepumpe Damvarmelager 7 5 Forudsætninger Varme- og effektbehov Fjernvarmetemperaturer Solindstråling Solvarmeanlæg Varmelager Kedler Biomassekedler og absorptionsvarmepumpe Finansielle forhold 11 6 Resultater Optimering af solvarmeanlæg, damvarmelager, absorptionsvarmepumpe inkl. kedel samt udvidelse af eksisterende kedelkapacitet Optimeringen Reference udelukkende halmvarme Økonomien i projektscenariet vs. referencescenariet Forsyningens energifordeling Alternativer: Ingen absorptionsvarmepumpe eller forøget solvarmedækning Ingen absorptionsvarmepumpe m 2 solfangere m 2 solfangere m 2 solfangere Delkonklusion 26 7 Følsomhedsanalyse Lagerpris Biomasseprisen Solfangerpris Solindstråling Varmegrundlag Større varmegrundlag Mindre varmegrundlag Mindre GAF 30 8 Solvarme som hovedforsyning 31 9 Konklusion Fremtidige overvejelser 35 Bilag 36 Bilag 1: Danmarkskort med årlig solindstråling på vandret flade 36 Bilag 2: Brugergrænseflade i simuleringsmodellen 37 Side 3 af 37

4 1 Indledning Der er planlagt en udvidelse af fjernvarmenettet, der forsyner Nexø, Balka og Snogebæk. Udvidelsen består i at der etableres fjernvarme i Listed, Svaneke og Aarsdale, og at disse byers net alle kobles sammen med fjernvarmenettet i Nexø, der på nuværende tidspunkt forsynes af Nexø Halmvarmeværk. Nærværende rapport har til formål at undersøge økonomien i at dække 100 % af fjernvarmeudvidelsens varmebehov med solvarme. Derudover undersøges muligheden for at dække en større del af det samlede behov med solvarme. 1.1 Baggrund for undersøgelsen Bornholms Forsyning ønsker at sikre en billig og miljøvenlig fjernvarmeproduktion til beboerne i byerne Nexø, Balka, Snogebæk, Svaneke, Aarsdale og Listed. Solar District Heating plus (SDHplus) * er et internationalt samarbejdsprojekt, som støttes af EU s Intelligent Energy Europe-program, hvor PlanEnergi deltager som partner. Projektets formål er at fremme udbredelsen af solvarmebaseret fjernvarme i Europa. Som en del af projektet undersøges løsninger for solvarme med høj dækningsgrad i fjernvarmesystemer. På et møde den 3. maj 2013 afholdt på Nexø Halmvarmeværk, blev det af Bornholms Forsyning og PlanEnergi i fællesskab besluttet at inkludere mulighederne for et nyt, stort solvarmeanlæg og sæsonvarmelager i forbindelse med Nexø Halmvarmeværk som case. På denne måde undersøges muligheden for en forsyning med % solvarme suppleret med halmvarmeværkets eksisterende kapacitet. PlanEnergi har efterfølgende opstillet en beregningsmodel, der kan benyttes til at belyse økonomien ifm. etablering af et stort solvarmeanlæg og et damvarmelager samt en absorptionsvarmepumpe. 1.2 Afgrænsning af projektet Der regnes ikke på selve fjernvarmenettet. Afgrænsningen går ved Nexø Halmvarmeværk, og der regnes således for det forventede forsyningsbehov, som skal leveres til fjernvarmenettet. Et solvarmeanlæg og tilhørende damvarmelager vil evt. kunne placeres et sted på en af transmissionsledningerne mellem byerne. Dermed er det ikke nødvendigt at anvende et stort areal i/ved byerne til anlægget. Den nøjagtige placering af anlægget er ikke inkluderet i undersøgelsen. Et kortudsnit af Nexø og omegn ses på figur 1.1. Udgifter til etablering af fjernvarmenet og transmissionsledninger mellem byerne er ikke inkluderet i beregningerne. * Yderligere informationer om projektet kan findes på hjemmesiden Side 4 af 37

5 Figur Oversigtskort over det sydøstlige Bornholm (Kilde: Krak.dk). 2 Sammenfatning Der er i nærværende rapport regnet på økonomien i et solvarmeanlæg kombineret med damvarmelager og hedtvandskedel, der driver en absorptionsvarmepumpe. Resultaterne viser at en sådan løsning kan konkurrere med alternative biomassebrændsler og dermed vil være en favorabel løsning til at dække en del af den fremtidige, udbyggede forsyning i Nexø, Balka, Snogebæk, Listed, Svaneke og Aarsdale. For udbygningen, hvilket svarer til de tre sidstnævnte byer, indikerer beregningerne at det årlige varmebehov på rentabel vis kan dækkes 100 % af solvarme. Desuden vil det muligvis være favorabelt at øge den samlede solvarmedækning i fjernvarmenettet yderligere ved at forøge solvarmeanlæggets størrelse. 3 Metode Beregningerne i denne rapport bygger på centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt. Dette er i modsætning til f.eks. worst case, som bygger på konservative værdier. Ulempen ved worst case-metoden er, at man risikerer at indbygge så megen sikkerhed i beregningerne, at det får et rentabelt projekt til at fremstå urentabelt. Side 5 af 37

6 Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. Alle beløb i rapporten er i 2013-kr. ekskl. moms, med mindre andet er udtrykkeligt nævnt. Til beregning af energiproduktioner og projektøkonomien opbygges en beregningsmodel af energisystemet i det dynamiske simuleringsprogram TRNSYS Programmet beregner hvad der sker i energisystemet time for time over en periode på to år ( timer). Resultaterne for år 2 indgår i de efterfølgende beregninger. På denne måde minimeres påvirkninger af en opstartsfase i simuleringen. TRNSYS-modellen omfatter endvidere en simpel beregning af projektøkonomien. Dette gør det muligt at bestemme fx den kombination af solfangerareal og lagervolumen, som giver den laveste varmepris. Dette kaldes numerisk optimering, og til dette bruges det generiske optimeringsprogram GenOpt version fra Lawrence Berkely National Laboratory. Solindstrålingen i Danmark varierer med ca. ±10 % afhængigt af hvor i landet man befinder sig, jf. bilag 1. Dette er der taget højde for i beregningerne ved at korrigere det beregningsmæssige solvarmeareal med forholdet mellem den lokale solindstråling (aflæst på bilag 1) og solindstrålingen i TRNSYS (angivet i vejrfilen DK-Kobenhavn-Taastrup tm2). Sidstnævnte har en årlig solindstråling på 988,4 kwh/m 2 på en vandret flade. I Nexø er solindstrålingen aflæst til at være ca. 8 % højere end i Taastrup-vejrfilen. For ikke at overdrive solenergipotentialet, er der anvendt en årlig solindstråling som er 6 % højere end vejrdatafilens. 4 Beskrivelse af energisystem På figur ses en principdiagram af energisystemet. De vigtigste komponenter i brugergrænsefladen for modellen, der er opbygget i simuleringsprogrammet TRNSYS, findes i bilag 2. Figur Principdiagram for energisystemet. Side 6 af 37

7 4.1 Absorptionsvarmepumpe En varmepumpe optager varmeenergi (fra en varmekilde) ved en lav temperatur og afgiver energien (til at varmedræn) ved en højere temperatur. Varmepumpen skal bruge energi af høj kvalitet til at drive processen. I en absorptionsvarmepumpe drives processen af varmeenergi ved høj temperatur (fx 150 C). Biomassekedler i fjernvarmeværker er typisk designet til et meget begrænset overtryk, og er derfor begrænset til en maksimal produktionstemperatur på ca. 100 C, hvilket passer fint til fjernvarmeformål. Hvis varmen derimod skal bruges som drivvarme i en absorptionsvarmepumpe, bør temperaturen øges til ca. 160 C, og kedlen skal derfor designes som en hedtvandskedel. En absorptionsvarmepumpe har typisk en effektfaktor (forholdet mellem nyttiggjort effekt og anvendt effekt) på 1,7. Eksempel: 1,0 MW drivvarme + 0,7 MW fra varmekilden = 1,7 MW fjernvarme. Absorptionsvarmepumper har den helt store fordel at de, sammenlignet med elektriske varmepumper, ikke bruger elektricitet. 4.2 Damvarmelager I Danmark er der udviklet et lagerkoncept, som kaldes et damvarmelager. Her er prisen ca. 200 kr./m 3 for lagre over m 3. Et damvarmelager laves ved at grave et hul i jorden med facon som en omvendt pyramidestub. Pyramidestubben fortsættes over terræn ved at lægge den opgravede jord i en vold omkring hullet, hvorved der opnås jordbalance. Hullet fores herefter med en plastik-membran (liner) og fyldes op med vand. Opadtil afsluttes damvarmelageret med et isolerende låg, som flyder ovenpå vandet. Damvarmelagre er relativt ny teknologi, idet der til dato kun er lavet 4 stk.: m 3 i Ottrupgård m 3 i Marstal (SUNSTORE 2) m 3 i Marstal (SUNSTORE 4) m 3 i Dronninglund (SUNSTORE 3). Damvarmelagrenes akilleshæl er levetiden på linerne, idet denne halveres for hver gang temperaturen øges 10 C. Eksempel: Hvis en liner kan holde 20 år ved 70 C, så holder den kun 10 år ved 80 C. Damvarmelagre designes normalt til en levetid på mindst 20 år. Side 7 af 37

8 5 Forudsætninger 5.1 Varme- og effektbehov For at finde fordelingen af Graddøgns-Afhængigt Forbrug (GAF) og Graddøgns-Uafhængigt Forbrug (GUF) samt behovet pr. måned, er der taget udgangspunkt i data fra Nexø Halmvarmeværk. Månedsværdierne for varmebehovet ab værk er sammenholdt med antallet af graddøgn for værket for at finde fordelingen mellem GAF og GUF. Det fremgår af figur 5.1.1, at der er rimelig god overensstemmelse mellem de målte og de beregnede værdier. Figur Oplyst varmebehov samt beregnet fordeling mellem GAF og GUF i 2011/2012. GAF-andelen, som beregnes til 64,3 %, er benyttet i beregningerne for Nexø og omegn. Til dette behov lægges behovet fra nye forsyningsområder, dvs. Svaneke, Aarsdale og Listed. Der tages udgangspunkt i det årlige varmebehov angivet for Svaneke, Aarsdale og Listed i Varmeplan Bornholm 2013 (Varmeplanen). I denne angives at det opgivne nettovarmebehov er beregnet for den del af boligmassen, som med fordel ville kunne omstilles til fjernvarme, dvs. olieopvarmede boliger og erhvervsarealer samt blokvarmecentraler. El-opvarmning er ikke medregnet på grund af de relativt høje konverteringsomkostninger. Således vil der principielt set være potentiale for en fjernvarmedækning over 100 % af det varmebehov, der inkluderes for Svaneke, Aarsdale og Listed fra Varmeplanens tabel 5, side 21, da det totale antal ejendomme er mod de 783, der inkluderes i nettovarmebehovet. På figur ses en indikation af de el-opvarmede boliger (ikke varmepumper) i Listed, Svaneke og Aarsdale. En mulighed for en uddybende undersøgelse kunne være at inkludere disse forbrugere for at vurdere økonomien i at tilslutte (en del af) dem til fjernvarmenettet. Varmeplan Bornholm 2013, Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø. dagsorden-og-referater.brk.dk/sites/politiske_internet/internet/2013/infref6826-bilag/bilag pdf Side 8 af 37

9 Figur El-opvarmede boliger (ikke varmepumper) i Listed, Svaneke og Aarsdale. Udsnit fra bilag til Varmeplanen. Området svarer til det nordøstlige hjørne af kortet på figur Antages 90 % tilslutning og et ledningstab på 14 % i fjernvarmenettet, fås et årligt bruttovarmebehov på ca MWh, hvilket fremgår af tabel Tilslutning Ledningstab 90% 14% Nettovarmebehov Varmebehov justeret Varmebehov ab værk MWh/år MWh/år MWh/år Nexø-Balka-Snogebæk * * Svaneke Aarsdale Listed I alt *) Varmebehovet ab værk for 2011/2012 er opgivet af Nexø Halmvarmeværk og indsættes derfor direkte (omregnet til et normalår). Tabel Beregnet, årligt varmebehov ab værk for Nexø, Balka, Snogebæk, Svaneke, Aarsdale og Listed. Der antages 90 % tilslutning og et ledningstab på 14 % i fjernvarmenettet for Svaneke, Aarsdale og Listed. Side 9 af 37

10 5.2 Fjernvarmetemperaturer Fremløbs- og returtemperaturerne i fjernvarmenettet er antaget at være hhv. 76 C og 45 C om sommeren (april-september) og 79 C og 41 C om vinteren (oktober-marts) baseret på informationer fra Nexø Halmvarmeværk. 5.3 Solindstråling Ifølge bilag 1 er solindstrålingen på en vandret flade i Nexø ca kwh/m 2 /år, hvilket der er taget højde for ved at korrigere beregningen som bygger på vejrdata for Taastrup. For solvarmeanlægget antages omkostninger til drift og vedligehold på 6 kr./mwh, hvilket hovedsageligt dækker over strømforbrug til pumper. 5.4 Solvarmeanlæg Det er antaget at et større solvarmeanlæg (> m 2 ) koster kr./m kr. alt inkl. Der antages køb af landbrugsjord til opstilling af solfangerne á 400 kr./m 2 solfanger. 5.5 Varmelager Damvarmelageret er prissat ud fra de foreløbige erfaringer i Marstal. I Marstal opereres der med 3 forskellige priser, og i denne rapport tages der udgangspunkt i den der hedder Marstal design, som er på 14 Mkr. for et damvarmelager på m 3. I rapporten anvendes en startomkostning på 4,0 Mkr. og en marginalpris på 133 kr./m 3. Prisen antages at inkludere køb af grund til placering af lageret. Det er af Nexø Halmvarmeværk oplyst at den eksisterende akkumuleringstank på 825 m 3 har overskredet sin forventede levetid og denne er derfor ikke inkluderet i modellen. 5.6 Kedler På Nexø Halmvarmeværk findes to stk. 5,0 MW halmkedler med en effektivitet angivet til 90 %. Eftersom det totale, udvidede varmebehov er større end hvad de nuværende halmkedler kan klare, vil man som alternativ/supplement til solvarme og damvarmelager kunne benytte yderligere biomassekapacitet. Det kan fx gøres ved at udvide halmkedelkapaciteten på Nexø Halmvarmeværk. I beregningerne tages udgangspunkt i muligheden for indkøb af ny(e) halmkedel/-kedler til en pris, der skaleres lineært afhængig af kapaciteten: 3,0 Mkr. per MW + 4,0 Mkr. inkl. udgift til montage i eksisterende byggeri. Der antages drift- og vedligeholdelsesomkostninger på 30 kr./mwh for kedlerne. Halmprisen er angivet til øre/kg. Der antages en brændværdi på 14,5 GJ/ton. Til brændselsprisen lægges den kommende forsyningssikkerhedsafgift. Da afgiften implementeres gradvist mod år 2020 er der i beregningerne anvendt en afgift svarende til gennemsnittet for beregningsperioden på 20 år (med udgangspunkt i årene ), hvilket giver en gennemsnitlig afgift på 99 kr./mwh. Notat fra Skatteministeriet fra 9. august fecee859/fsa%20notat.pdf Side 10 af 37

11 Nexø Halmvarmeværk råder også over en 9,0 MW oliekedel til spids- og reservelast. Prisen for varme fra denne enhed er sat til 1000 kr./mwh. 5.7 Biomassekedler og absorptionsvarmepumpe Nyinvestering i biomassekedel og absorptionsvarmepumpe er prissat ud fra prisen på et anlæg med 1,0 MW hedtvandseffekt. Specifikationerne og prisen på et sådant anlæg er angivet herunder. Biomassekedel, indfyret effekt = kw Biomassekedel, hedtvandseffekt = 1,0 MW (ved 150 C) Biomassekedel, fjernvarmeeffekt = 50 kw Biomassekedel, pris = 3,0 Mkr. Absorptionsvarmepumpe, indfyret effekt = 1,0 MW Absorptionsvarmepumpe, køleeffekt = 0,75 MW (ned til 15 C) Absorptionsvarmepumpe, fjernvarmeeffekt = 1,75 MW (op til 75 C) Absorptionsvarmepumpe, pris = 2,5 Mkr. Bygning m.m., pris = 1,5 Mkr. Den samlede anlægsomkostning for et 1 MW anlæg er dermed 7,0 Mkr. Ovenstående anlæg skaleres lineært i beregningerne for at finde den optimale størrelse. Der er valgt en startomkostning på 2,0 Mkr. plus en marginalpris på 5,0 Mkr./MW hedtvand. Drift- og vedligeholdelsesomkostninger for absorptionsvarmepumpen er sat til 10 kr./mwh køl. Det antages at også nyindkøbt(e) kedel/kedler til drift af absorptionsvarmepumpen drives med halm. 5.8 Finansielle forhold Der regnes med en teknisk levetid for hele anlægget på 20 år. Tilsvarende antages et annuitetslån til finansiering af investeringerne med en løbetid på 20 år. Lånerenten er sat til 2,5 %. I praksis kan Bornholms Forsyning optage kommunegaranterede lån hos KommuneKredit med en afbetalingsperiode på 25 år til en realrente på 2,5 %, men for ikke at risikere at skulle betale af på et lån til enheder, hvis levetid er udløbet, antages lånets løbetid at være 20 år for alle enheder. Side 11 af 37

12 6 Resultater I dette kapitel sammenholdes energiomsætning og selskabsøkonomi for flere forskellige løsningsmuligheder. 6.1 Optimering af solvarmeanlæg, damvarmelager, absorptionsvarmepumpe inkl. kedel samt udvidelse af eksisterende kedelkapacitet Optimeringen Den samlede varmepris beregnes ved summen af de samlede variable omkostninger og kapitalomkostningerne relateret til investeringen divideret med årsvarmebehovet (ab værk). Ved at variere størrelsen af det samlede solfangerareal, damvarmelagerets volumen, absorptionsvarmepumpe-systemets ** størrelse og evt. tilføje yderligere kedelkapacitet til de eksisterende halmkedler, kan den økonomisk mest favorable løsning bestemmes (ud fra de givne forudsætninger). Det bemærkes at der i investeringsomkostningerne er inkluderet en investering i øget kedelkapacitet ifm. det samlede køb af absorptionsvarmepumpe m.v. Således er behovet for øget (enkeltstående) kedelkapacitet beregnet separat. I simuleringen betyder det således at der potentielt kan leveres halmvarme fra fire forskellige enheder: hedtvandskedlen, der leverer varme til absorptionsvarmepumpen, de to eksisterende halmkedler og evt. en ny kedel. Optimeringen resulterer i en graf som vist på figur nedenfor. Her ses at en kombination af ca m 2 solfangere, m 3 damvarmelager, et absorptionsvarmepumpeanlæg på 85 % af størrelsen angivet i afsnit 5.7 og derudover en udvidelse med en 2,55 MW halmkedel vil resultere i en beregnet varmepris på ca. 310 kr./mwh. Skaleres absorptionsvarmepumpe-enheden til 85 % svarer det til følgende: Biomassekedel, indfyret effekt = 990 kw Biomassekedel, hedtvandseffekt = 850 kw (ved 150 C) Biomassekedel, fjernvarmeeffekt = 43 kw Absorptionsvarmepumpe, indfyret effekt = 850 kw Absorptionsvarmepumpe, køleeffekt = 638 kw (ned til 15 C) Absorptionsvarmepumpe, fjernvarmeeffekt = 1,49 MW (op til 75 C) ** Dvs. absorptionsvarmepumpe med tilhørende kedel til at levere drivvarmen samt en teknikbygning. Side 12 af 37

13 Figur Optimerings-programmets brugergrænseflade efter optimering af flere af anlæggets væsentligste parametre Reference udelukkende halmvarme Benyttes i stedet udelukkende en udvidelse af halmkedelkapaciteten til at dække varmebehovet, fås en optimering af størrelsen på 3,85 MW ekstra kedelkapacitet Økonomien i projektscenariet vs. referencescenariet Projektscenariet: Optimeringens resultat giver et investeringsbehov som angivet i tabel nedenfor. Investering [millioner kr.] m² solfangere inkl. anlæg 43,3 Køb af jord 11,5 Damvarmelager ( m³) 6,9 Abs.VP + hedtvandskedel 6,3 Ekstra halmkedel (2,25 MW) 10,8 I alt 78,6 Tabel Investeringsbehov Med et 20-årigt annuitetslån giver det en kapitalomkostning på 5,10 Mkr./år. Driftsomkostningerne bliver 13,60 Mkr. årligt. Samlet årlig udgift over 20 år: 18,70 Mkr./år. Dette svarer til en varmepris på 310 kr./mwh. I varmeprisen udgør de variable omkostninger således ca. 3/4, mens afskrivninger udgør ca. 1/4. Side 13 af 37

14 Referencescenariet: På tilsvarene måde fås for referencescenariet 17,58 Mkr. i årlige driftsomkostninger og 1,00 Mkr. i kapitalomkostninger, hvilket giver 18,58 Mkr. i totale, årlige omkostninger. Det svarer til en varmepris på 307 kr./mwh. Sammenligning: Ovenstående beregninger betyder at der som udgangspunkt opnås omtrent den samme årlige udgift ved at vælge projektscenariet ift. referencescenariet. Dog er der i denne beregning en lille fordel til referencescenariet (i beregningen her på ca kr./år.) Antages i stedet en 25 årig levetid, bliver kapitalomkostningerne i sidste 5 år 0 kr. da anlægget i denne periode er afskrevet. I gennemsnit betyder det over en periode på 25 år en udgift svarende til: ( Driftsomkostninger x 25 år + kapitalomkostninger x 20 år ) / 25 år Projektscenariet: 17,68 Mkr./år. Referencescenariet: 18,38 Mkr./år. I denne beregning opnås der dermed en besparelse ved projektscenariet ift. referencescenariet på ca kr./år. I praksis vil nogle komponenter muligvis have en længere levetid end 25 år (fx solfangerne, som udgør den største investeringsomkostning, jf. tabel 6.1.1), mens andre vil have en kortere. Beregningen med 25 års levetid er inkluderet for at indikere at økonomien i projekter med høj investeringsomkostninger er følsomme overfor levetidsantagelser. Desuden må det formodes at jordarealet har en værdi i slutningen af beregningsperioden. Antages jordarealet kan sælges til samme pris som den indkøbes til, svarer det til en gennemsnitlig indtægt på 11,5 Mkr. / 20 år = kr. Trækkes denne værdi fra i projektøkonomien, vil det resultere i en lavere årlig omkostning end referencescenariet selv med kun 20 års levetid for alle komponenter nærmere bestemt 18,13 Mkr./år eller 300 kr./mwh. I denne forbindelse bemærkes det desuden at der ikke er inkluderet en udvikling i brændselspriser over perioden. I praksis forventes efterspørgslen (og dermed prisen) på biobrændsler at stige i fremtiden. Dette betyder at der i praksis vil være en højere gevinst ved investeringen end inkluderet i disse beregninger. Desuden fastlåses en stor del af omkostningerne, hvorimod en forsyning, der afhænger af brændsler, i høj grad påvirkes af fremtidens brændselspriser Forsyningens energifordeling Figur nedenfor angiver fordelingen mellem de forskellige forsyningskilder. Solvarmen dækker netop behovet for Listed, Svaneke og Aarsdale tilsammen (101 %), hvilket svarer til 24 % af det totale årlige varmebehov. Solfangere som denne vurderes at have en levetid på 30 år ifølge en rapport fra DTU ( Levetid for solfangere i solvarmecentraler, DTU Byg-Rapport R-210 (DK), 2009). Beskrivelse af figuren: Sol-veksling: Solvarme, der kan benyttes direkte fra lageret vha. en varmeveksler. Sol-absorb.: Varme fra lageret, der trækkes ud vha. absorptionsvarmepumpen. Drivvarme abs.: Den (halmbaserede) drivvarme, der benyttes til at drive absorptionsvarmepumpen. Gamle halmkedler: Varme fra eksisterende halmkedler. Ny biomassekedel: Varme fra nyindkøbt (halm-)kedel. Tilskudsvarme: Varme fra spids- og reservelast(olie)kedlen. Side 14 af 37

15 Figur 6.1.2a. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe. Figur 6.1.2b. Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i referencescenariet. Side 15 af 37

16 På figur 6.1.2a er solvarmen fra damvarmelageret opdelt i den andel, der leveres direkte vha. varmeveksleren og den del, der trækkes ud af lageret vha. absorptionsvarmepumpen. På figur ses temperaturudviklingen i damvarmelageret gennem året. Sammenholdes disse to figurer kan det bemærkes at når temperaturen i lageret er lav om foråret og efteråret, udnyttes størstedelen af solvarmen vha. absorptionsvarmepumpen, mens varmen om sommeren kan udnyttes direkte vha. en varmeveksler. Det bemærkes i øvrigt at over 80 % af hele fjernvarmenettets behov dækkes af solvarme i juli og august. Figur Simulerede temperaturer i damvarmelageret over året. Forholdet mellem solfangerareal og lagervolumen er i dette tilfælde m 2 / m 3 ~ 1,3. I de hidtil etablerede damvarmeanlæg er dette forhold typisk lavere (under 1). Når optimeringen i dette tilfælde resulterer i et højt solfanger-lager-forhold skyldes det at det brændsel/den forsyning, der fortrænges (her halm) er relativt billig ift. øvrige brændsler (fx naturgas). Eftersom den optimerede solvarmedækning samlet set er lav pga. et billigt brændsel, kræves der ikke meget sæsonvarmelagring (jf. figur 6.1.4a herunder). Samtidigt er kølingen af lageret (dvs. udtrækning af varme fra lageret) billig fordi driften af absorptionsvarmepumpen er billig (igen pga. billigt brændsel). Derfor resulterer optimeringen i det relativt lave lagervolumen. For produktionen angivet på figur 6.1.2a ses herunder en indikation af dagenes solvarmeproduktion sammenholdt med varmebehovet. Det ses at i størstedelen af tiden vil varmen kunne afsættes direkte i nettet. Side 16 af 37

17 Figur 6.1.4a. Daglig solvarmeproduktion sammenholdt med dagligt varmebehov for scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager og absorptionsvarmepumpesystem. Figur 6.1.4b. Daglig solvarmeproduktion sammenholdt med dagligt varmebehov for scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager og absorptionsvarmepumpesystem. Udsnit for juni-august. Side 17 af 37

18 Merproduktion angiver at der produceres mere solvarme end der er behov for i fjernvarmenettet. Denne varme bliver så lagret i damvarmelageret til brug på et andet tidspunkt af dagen/ugen/måneden/året. Modellen er opbygget så al solvarmen sendes til lageret hvorfra varmen hentes til fjernvarmenettet. I praksis vil man evt. kunne koble solvarmen direkte til fjernvarmenettet vha. en varmeveksler. 6.2 Alternativer: Ingen absorptionsvarmepumpe eller forøget solvarmedækning Ingen absorptionsvarmepumpe Eftersom størstedelen af solvarmen i grundberegningen (dvs. med komponentstørrelser som angivet i optimeringen fra afsnit 6.1.1) bliver leveret via. varmeveksling (og ikke behøver absorptionsvarmepumpen for at kunne benyttes i fjernvarmenettet), er der lavet en beregning uden absorptionsvarmepumpe og tilhørende hedtvandskedel. For at undgå at en stor del af driften skal håndteres af oliekedlen, forøges kapaciteten af den ekstra halmkedel fra ca. 2,25 til 3,5 MW. Dermed fås en investeringsomkostning som angivet i tabel Investering [millioner kr.] m² solfangere inkl. anlæg 43.3 Køb af jord 11.5 Damvarmelager ( m³) 6.9 Abs.VP + hedtvandskedel 0.0 Ekstra halmkedel (3,50 MW) 14.5 I alt 76.1 Tabel Investeringsomkostning ved et anlæg uden absorptionsvarmepumpe. Med et 20-årigt annuitetslån giver det en kapitalomkostning på 4,88 Mkr./år. Driftsomkostningerne bliver 14,05 Mkr. årligt. Samlet årlig udgift over 20 år: 18,93 Mkr./år. Dette svarer til en varmepris på 313 kr./mwh. Det ses at denne løsning er en smule dyrere end grundberegningen, hvilket skyldes at effektiviteten af solvarmeanlægget forringes. Ydelsen pr. m 2 solfanger reduceres fra 500 kwh/m 2 /år til 445 kwh/m 2 /år. Side 18 af 37

19 Figur Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager og 3,5 MW ekstra kedelkapacitet (uden et hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe). Det er muligt at en akkumuleringstank vil kunne bidrage positivt til økonomien (i stedet for at investere i et stort damvarmelager) da solvarmen på den måde alligevel vil kunne lagres i kortere perioder. En sådan beregning er ikke inkluderet i nærværende rapport. Det bemærkes dog at en ny ståltank til et sådant anlæg ville udgøre en væsentlig udgift og dermed ville den samlede besparelse ved at undvære damvarmelageret være langt mindre end lagerinvesteringen i tabel m 2 solfangere For at undersøge muligheden for at dække en endnu større andel af det samlede varmebehov med solvarme, er der lavet beregninger af økonomien ved et solfangerareal på m 2. For dette solfangerareal er der ligeledes udført en optimering af hhv. absorptionsvarmepumpesystemets størrelse og lagerets volumen. Den ekstra biomassekedel er antaget konstant. Resultatet er et damvarmelagervolumen på ca m 3 og et absorptionsvarmepumpesystem på 125 % af størrelserne beskrevet i afsnit 5.7. Figur viser fordelingen af varmeforsyningen i dette eksempel. I dette tilfælde leveres 37 % af det totale varmebehov fra solvarmeanlægget. Side 19 af 37

20 Figur Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt opskaleret hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe. Figur Daglig solvarmeproduktion sammenholdt med dagligt varmebehov for scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager og opskaleret absorptionsvarmepumpesystem. Side 20 af 37

21 Det bemærkes at hvis solvarmeanlægget bliver så stort at temperaturen i lageret overstiger den maksimalt tilladte, vil man blive tvunget til at afblæse noget af varmen. Fastsættes en maksimal temperatur i bunden af lageret på 80 C, vil det i eksemplet herover være behov for at afblæse 7 MWh pr. år. Investeringsomkostningerne er som angivet i tabel Investering [millioner kr.] m² solfangere inkl. anlæg 75,5 Køb af jord 20,2 Damvarmelager ( m³) 9,3 Abs.VP + hedtvandskedel 8,3 Ekstra halmkedel (2,25 MW) 10,8 I alt 124,0 Tabel Investeringsomkostning ved et større anlæg med bl.a m 2 solfangere. Med et 20-årigt annuitetslån giver det en kapitalomkostning på 8,01 Mkr./år. Driftsomkostningerne bliver 11,19 Mkr. årligt (ca. 4/10 af de samlede årlige udgifter). Samlet årlig udgift over 20 år: 19,20 Mkr./år (ca. 6/10 af de samlede årlige udgifter). Dette svarer til en gennemsnitlig varmepris på 318 kr./mwh. Igen er investeringsomkostningen til jord af stor betydning. Antages jordarealet at kunne sælges til indkøbspris og trækkes denne pris fra i regnestykket for de samlede omkostninger, bliver den gennemsnitlige årlige udgift i stedet på 18,19 Mkr./år eller 301 kr./mwh, dvs. meget tæt på prisen for det optimerede anlæg sidst i afsnit Antages i stedet en levetid på 25 år (uden salg af jord), fås en gennemsnitlig årlig omkostning på 17,60 Mkr. hvilket er lavere end for både referencescenariet og projektscenariet beskrevet i afsnit ovenfor. Dette resultat viser at økonomien i de to anlægsstørrelser ikke ligger langt fra hinanden og at den bedste løsning i praksis meget vel kan ligge hos et noget større anlæg end hvad optimeringen i afsnit viste. Der er således tale om et fladt optimum, der let kan påvirkes af hvilke forudsætninger, der antages i beregningerne m 2 solfangere For at undersøge muligheden for at dække en endnu større andel af det samlede varmebehov med solvarme, er der lavet beregninger af økonomien ved et solfangerareal på m 2. For dette solfangerareal er der ligeledes udført en optimering af hhv. absorptionsvarmepumpesystemets størrelse og lagerets volumen. Den ekstra biomassekedel er antaget konstant. Resultatet er et damvarmelagervolumen på m 3 og et absorptionsvarmepumpesystem på 168 % af størrelserne beskrevet i afsnit 5.7. Figur viser fordelingen af varmeforsyningen i dette eksempel. I dette tilfælde leveres 42 % af det totale varmebehov fra solvarmeanlægget. Side 21 af 37

22 Figur Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt opskaleret hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe. I eksemplet herover være behov for at afblæse 85 MWh pr. år. Investeringsomkostningerne er som angivet i tabel Investering [millioner kr.] m² solfangere inkl. anlæg 90,5 Køb af jord 24,2 Damvarmelager ( m³) 11,1 Abs.VP + hedtvandskedel 10,4 Ekstra halmkedel (2,25 MW) 10,8 I alt 147,0 Tabel Investeringsomkostning ved et større anlæg med bl.a m 2 solfangere. Med et 20-årigt annuitetslån giver det en kapitalomkostning på 9,49 Mkr./år. Driftsomkostningerne bliver 10,23 Mkr. årligt. Samlet årlig udgift over 20 år: 19,72 Mkr./år. Dette svarer til en gennemsnitlig varmepris på 326 kr./mwh. Antages jordarealet at kunne sælges til indkøbspris og trækkes denne pris fra i regnestykket for de samlede omkostninger, bliver den gennemsnitlige årlige udgift i stedet på 18,51 Mkr./år eller 306 kr./mwh. Side 22 af 37

23 Antages i stedet en levetid på 25 år (uden indtægt fra jordsalg), fås en gennemsnitlig årlig omkostning på 17,82 Mkr. hvilket er højere end grundberegningens 17,68 Mkr./år. Det ses at den ekstra biomassekedel ikke bliver brugt meget. Udlades denne, så man ligesom i grundberegningen lader oliekedlen hjælpe til ved de største spidslastsituationer (ved at levere ca. 1 % af behovet), vil udgifterne varmeprisen reduceres til 321 kr./mwh. Trækkes jordkøbet fra, bliver varmeprisen 300 kr./mwh, hvilket svarer til grundberegningens varmepris med samme beregningsmetode. Den gennemsnitlige årlige udgift bliver i så fald på 18,16 Mkr./år (driftsomkostninger 10,63 Mkr./år og kapitalomkostninger på 8,74 Mkr./år). Antages en levetid på 25 år (uden indtægt ved jordsalg), fås en gennemsnitlig årlig omkostning på 17,62 Mkr. hvilket er lavere end grundberegningens 17,68 Mkr./år, men ikke lavere end scenariet med m 2 solfangere m 2 solfangere For at undersøge muligheden for at dække en endnu større andel af det samlede varmebehov med solvarme, er der lavet beregninger af økonomien ved et solfangerareal på m 2. For dette solfangerareal er der ligeledes udført en optimering af hhv. absorptionsvarmepumpesystemets størrelse og lagerets volumen. Den ekstra biomassekedel er antaget konstant. Resultatet er et damvarmelagervolumen på m 3 og et absorptionsvarmepumpesystem på 220 % af størrelserne beskrevet i afsnit 5.7. Figur viser fordelingen af varmeforsyningen i dette eksempel. I dette tilfælde leveres 48 % af det totale varmebehov fra solvarmeanlægget. Fra juni og helt frem til oktober leveres næsten al varmen som solenergi. Figur Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt opskaleret hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe. Side 23 af 37

24 Figur Daglig solvarmeproduktion sammenholdt med dagligt varmebehov for scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager og opskaleret absorptionsvarmepumpesystem. Eftersom temperaturen i lageret vil overstiger den maksimalt tilladte, bliver man tvunget til at afblæse noget af varmen. Fastsættes en maksimal temperatur i bunden af lageret på 80 C, vil det i eksemplet herover være behov for at afblæse ca. 160 MWh pr. år. Temperaturen i toppen af lageret vil dog stadig være høj i nogle perioder hvorfor der må forventes et behov for opblanding med vandet i bunden af lageret for at undgå overophedning. Det er muligt at der i praksis vil blive behov for yderligere afblæsning og man vil af hensyn til levetiden sandsynligvis i praksis dimensionere lageret lidt større til denne størrelsesorden af solfangerareal (dækningsgrad) for at undgå for høje temperaturer i lageret. Investeringsomkostningerne er som angivet i tabel Investering [millioner kr.] m² solfangere inkl. anlæg 105,5 Køb af jord 28,3 Damvarmelager ( m³) 14,0 Abs.VP + hedtvandskedel 13,0 Ekstra halmkedel (2,25 MW) 10,8 I alt 171,6 Tabel Investeringsomkostning ved et større anlæg med bl.a m 2 solfangere. Med et 20-årigt annuitetslån giver det en kapitalomkostning på 11,06 Mkr./år. Driftsomkostningerne bliver 9,29 Mkr. årligt. Samlet årlig udgift over 20 år: 20,35 Mkr./år. Dette svarer til en gennemsnitlig varmepris på 337 kr./mwh. Side 24 af 37

25 Antages jordarealet at kunne sælges til indkøbspris og trækkes denne pris fra i regnestykket for de samlede omkostninger, bliver den gennemsnitlige årlige udgift i stedet på 18,94 Mkr./år eller 313 kr./mwh. Antages i stedet en levetid på 25 år (uden salg af jord), fås en gennemsnitlig årlig omkostning på 18,14 Mkr. Det bemærkes at på trods af at biobrændsler er CO 2 -neutrale, vil man ved en forøget solvarmedækning kunne reducere udslippet af drivhusgasser og partikelforurening. Samtidigt frigiver solvarmen et biobrændselspotentiale, som kan benyttes andetsteds til at fortrænge fossile brændsler. Figur viser energibehovet (brændsler og leveret solvarme til lageret). Det ses at fra maj måned produceres mere solvarme end netværkets varmebehov. Henover sommeren produceres der ekstra varme, som så kan bruges resten af året. Figur Fordeling af energibehov fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt opskaleret hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe. Det ses at den ekstra biomassekedel næsten ikke bliver brugt. Udlades denne, så man ligesom i grundberegningen lader oliekedlen hjælpe til ved de største spidslastsituationer (ved at levere under 1 % af behovet), vil udgifterne varmeprisen reduceres til 328 kr./mwh. Trækkes jordkøbet fra, bliver varmeprisen 304 kr./mwh, hvilket er relativt tæt på grundberegningens 300 kr./mwh med samme beregningsmetode. Med et 20-årigt annuitetslån giver beregningen uden en ekstra halmkedel en kapitalomkostning på 10,32 Mkr./år. Driftsomkostningerne bliver 9,47 Mkr. årligt. Samlet årlig udgift over 20 år: 19,79 Mkr./år. Side 25 af 37

26 Antages i stedet en levetid på 25 år (samtidigt med at den ekstra halmkedel er sparet væk, men uden salg af jord), fås en gennemsnitlig årlig omkostning på 17,73 Mkr. hvilket er meget tæt på grundberegningens 17,68 Mkr./år Delkonklusion Med mere optimistiske forudsætninger vil de optimale størrelser af de forskellige enheder ligge højere end i grundberegningen. Således kan den samme varmepris som i grundberegningen opnås, hvis man antager at jordarealet til solfangerne kan sælges efter beregningsperioden og anlægget opskaleres til m 2 med et ca m 3 damvarmelager. 7 Følsomhedsanalyse For at vurdere påvirkningen af nogle væsentlige antagelser i beregningerne, er der udført følsomhedsanalyse på en række parametre. 1) Lagerpris 2) Biomassepris 3) Solfangerpris 4) Solindstråling 5) Varmegrundlag 7.1 Lagerpris Som nævnt er der i beregningerne antaget en lagerpris på 133 kr./m 3 + 4,0 Mkr. For et relativt lille damvarmelager resulterer denne pris dog i en relativt høj pris per m 3 (133 kr./m 3 x m 3 + 4,0 Mkr. = 6,86 Mkr. svarende til 319 kr./m 3. Antages i stedet at lageret kan etableres for en pris beregnet som 100 kr./m 3 + 3,0 Mkr. bliver prisen i det konkrete tilfælde 100 kr./m 3 x m 3 + 3,0 Mkr. = 5,15 Mkr. svarende til 240 kr./m 3. Figur viser en optimering ved anvendelse af den lavere pris for damvarmelageret. Optimeringen svarer til den, der ses i afsnit (dog fastholdes størrelsen af den ekstra halmkedel). Side 26 af 37

27 Figur Optimering ved reduceret lagerpris. Det ses at en kombination af ca m 2 solfangere, et m 3 damvarmelager og et absorptionsvarmepumpe-system på 75 % af størrelsen angivet i afsnit 5.7 resulterer i den laveste varmepris. I så fald dækkes 26 % af det samlede varmeforbrug med solvarme og varmeforsyningen fordeles som angivet på figur Den gennemsnitlige varmepris er i dette tilfælde 308 kr./mwh. Side 27 af 37

28 Figur Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe. 7.2 Biomasseprisen Regnes med en 50 % stigning i halmprisen, så den bliver 195 kr./mwh (plus forsyningssikkerhedsafgift), bliver den samlede varmepris i grundberegningen 364 kr./mwh. De årlige driftsomkostninger stiger i denne situation fra 13,60 Mkr./år til 16,91 Mkr./år (dvs. en stigning på 24 %). I denne forbindelse bemærkes det at solvarmeanlægget hjælper med til at udjævne påvirkningen af brændselsprisen. 7.3 Solfangerpris Forøges investeringsomkostningerne i solvarmeanlægget til kr./m kr. (i stedet for kr./m kr.) bliver varmeprisen i grundberegningen 325 kr./mwh. De årlige kapitalomkostninger stiger i denne situation fra 5,10 Mkr./år til 6,01 Mkr./år (dvs. en stigning på 18 %). 7.4 Solindstråling Antages at den årlige solindstråling reduceres med 10 %, bliver varmeprisen 316 kr./mwh. Figur angiver fordelingen af energiforsyningen i dette tilfælde. Sammenlignet med figur 6.1.2a er der en smule mindre solvarme. Solvarmedækningsgraden reduceres fra 24 til 22 % af det totale varmebehov. Side 28 af 37

29 Figur Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe med 10 % mindre solindstråling. 7.5 Varmegrundlag Større varmegrundlag Som angivet i afsnit 5.1 er der flere potentielle forbrugere, der med en fordelagtig fjernvarmepris muligvis vil ønske at blive tilkoblet fjernvarmesystemet. På den baggrund er der udført en beregning, hvor der antages 100 % tilslutning af de boliger, der på nuværende tidspunkt forsynes af individuelle oliefyr (mod 90 % som udgangspunkt (jf. tabel 5.1). I praksis er det muligt at nogle af boligerne i forsyningsområdet, der er el-opvarmede ligeledes kunne ønske at blive tilsluttet. Til gengæld vil tilslutningen næppe nå helt op på 100 % blandt de oliefyrsopvarmede boliger. Som angivet i tabel bliver bruttovarmebehovet i dette tilfælde ca MWh/år. Tilslutning Ledningstab 100% 14% Nettovarmebehov Varmebehov justeret Varmebehov ab værk MWh/år MWh/år MWh/år Nexø-Balka-Snogebæk * * Svaneke Aarsdale Listed I alt *) Varmebehovet ab værk for 2011/2012 er opgivet af Nexø Halmvarmeværk og indsættes derfor direkte (omregnet til et normalår). Tabel Beregnet, årligt varmebehov ab værk for Nexø, Balka, Snogebæk, Svaneke, Aarsdale og Listed ved 100 % tilslutning af oliefyrsopvarmede boliger og et ledningstab på 14 % i fjernvarmenettet for Svaneke, Aarsdale og Listed. Side 29 af 37

30 En beregning med dette behov uden øvrige ændringer ift. grundberegningen resulterer i en stort set uændret varmepris på 310 kr./mwh ift. 90 % tilslutning). Det er vigtigt ikke at underdimensionere anlægget. I det konkrete tilfælde betyder de ekstra forbrugere at spidslastkedlen må benyttes mere. (Den leverer dog stadig under 1 % af varmebehovet.) Ved at øge kapaciteten af den ekstra halmkedel, kan spidslastkedlens driftstimer reduceres. I referencescenariet vil en tilsvarende forøgelse i forbruget give en varmepris på 308 kr./mwh. Til gengæld vil man med en modregning af jordarealets værdi (på samme måde som tidligere) opnå en lavere varmepris i projektscenariet ift. referencescenariet Mindre varmegrundlag Antages i stedet at tilslutningen i udvidelsesområderne kun er på 75 % vil det totale varmebehov, som angivet i tabel 7.5.2, blive ca MWh/år. Tilslutning Ledningstab 75% 14% Nettovarmebehov Varmebehov justeret Varmebehov ab værk MWh/år MWh/år MWh/år Nexø-Balka-Snogebæk * * Svaneke Aarsdale Listed I alt *) Varmebehovet ab værk for 2011/2012 er opgivet af Nexø Halmvarmeværk og indsættes derfor direkte (omregnet til et normalår). Tabel Beregnet, årligt varmebehov ab værk for Nexø, Balka, Snogebæk, Svaneke, Aarsdale og Listed ved 75 % tilslutning af oliefyrsopvarmede boliger og et ledningstab på 14 % i fjernvarmenettet for Svaneke, Aarsdale og Listed. En beregning med dette behov uden øvrige ændringer ift. grundberegningen resulterer i en varmepris på 309 kr./mwh. I referencescenariet vil en tilsvarende reduktion i forbruget give en varmepris på 307 kr./mwh. Til gengæld vil man stadig opnå en lavere varmepris i projektscenariet ift. referencescenariet, hvis jordarealets værdi modregnes på samme måde som tidligere. Forskellen mellem varmeprisen for projektscenariet og referencescenariet reduceres marginalt, når varmebehovet øges og omvendt når behovet reduceres. Det skyldes at et større varmebehov betyder at flere forbrugere (MWh) kan deles om at betale de faste (kapital-)omkostninger. Det bemærkes at variationerne i behovet samlet set kun udgør mellem 2 og 4 % ift. grundberegningen (tabel 5.1.1). Derfor er påvirkningerne af den samlede økonomi ikke så afgørende som for et lille fjernvarmeværk med meget få forbrugere Mindre GAF Antages en mindre andel af behovet at være graddøgnsafhængigt (GAF sættes til 60 % og varmebehovet sættes som i grundberegningen) reduceres varmeprisen til 308 kr./mwh svarende til et fald i driftsomkostninger på ca kr./år. Side 30 af 37

31 8 Solvarme som hovedforsyning Ønskes solvarme at dække størstedelen af den totale forsyning, skal der langt større solvarmeanlæg og damvarmelager til. Nedenfor er lavet en optimering af damvarmelagerets størrelse, forudsat at der opstilles m 2 solfangere for at opnå en dækningsprocent på min. 80 %. I beregningen er den ekstra halmkedel udeladt, da der på intet tidspunkt vil være behov for den. Optimeringen viser at et damvarmelager på ca m 3 vil være optimalt. Der er kun i begrænset omfang behov for absorptionsvarmepumpesystemet. Derfor er den optimale størrelse ca. som angivet i afsnit 5.7. Figur viser fordelingen af varmeforsyningen i dette eksempel. 83 % af det totale varmebehov dækkes af solvarme. Fra juni og helt frem til oktober leveres næsten al varmen som solenergi. Figur Fordeling af varmeproduktion fra de forskellige forsyningsformer i scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager samt hedtvandskedelanlæg og absorptionsvarmepumpe. Side 31 af 37

32 Figur Daglig solvarmeproduktion sammenholdt med dagligt varmebehov for scenariet med m 2 solfangere, m 3 damvarmelager og absorptionsvarmepumpesystem. Eftersom temperaturen i lageret vil overstiger den maksimalt tilladte, bliver man tvunget til at afblæse noget af varmen. Fastsættes en maksimal temperatur i bunden af lageret på 80 C, vil det i eksemplet herover være behov for at afblæse ca MWh pr. år. Temperaturen i toppen af lageret vil stadig være høj i nogle perioder hvorfor der må forventes et behov for opblanding med vandet i bunden af lageret for at undgå overophedning. I praksis vil der sandsynligvis blive behov for yderligere afblæsning og man vil af hensyn til levetiden sandsynligvis i sandsynligvis dimensionere lageret lidt større til denne størrelsesorden af solfangerareal (dækningsgrad) for at undgå for høje temperaturer i lageret. Investeringsomkostningerne er som angivet i tabel Investering [millioner kr.] m² solfangere inkl. anlæg 255,5 Køb af jord 68,8 Damvarmelager ( m³) 42,7 Abs.VP + hedtvandskedel 7,0 Ekstra halmkedel (2,25 MW) 0,0 I alt 374,0 Tabel Investeringsomkostning ved et større anlæg med bl.a m 2 solfangere. Med et 20-årigt annuitetslån giver det en kapitalomkostning på 23,99 Mkr./år. Driftsomkostningerne bliver 3,28 Mkr. årligt. Samlet årlig udgift over 20 år: 27,28 Mkr./år. Dette svarer til en gennemsnitlig varmepris på 451 kr./mwh. Side 32 af 37

Solvarme biomasse varmepumper kombineret fjernvarmeforsyning i Allinge og omegn

Solvarme biomasse varmepumper kombineret fjernvarmeforsyning i Allinge og omegn Solvarme biomasse varmepumper kombineret fjernvarmeforsyning i Allinge og omegn NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for forsyninger til fjernvarme i Østermarie, Østerlars og Gudhjem NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg.

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg. Stege Fjernvarme A.M.B.A Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG Etablering af solvarmeanlæg. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2 Konklusion...

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Projektsammendrag Marstal Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Marstal Fjernvarme Ærø Danmark Beskrivelse s produktions-anlæg består af 6 oliekedler på i alt 18 MW, samt et solfangeranlæg på i alt 18.365 m 2 leveret af forskellige solvarmepanel fabrikanter. Bygning Type af anlæg Fjernvarmesystem

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007

Varmeplan Bornholm. Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Geotermi og samdrift i

Geotermi og samdrift i Geotermi og samdrift i NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Aarhus C Tel. +45 9682 48 Fax +45 8613 636 SJÆLLAND Postadresse:

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

M ø l l e r & K o. Teknisk Vurdering

M ø l l e r & K o. Teknisk Vurdering Teknisk Vurdering M ø l l e r & K o E N E R G I P L A N L Æ G N I NG Til: Tønder Kommune Dato: 16. oktober 2013 Vedr.: Udarbejdet af : Kvalitetssikring : Projektforslag for etablering af solvarme-, damvarme,

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Natur & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge. Udgivelsesår: 2013. Titel: Varmeplan Bornholm 2013. Bornholms Regionskommune. Antal 1.

Natur & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge. Udgivelsesår: 2013. Titel: Varmeplan Bornholm 2013. Bornholms Regionskommune. Antal 1. Udgiver: Bornholms Regionskommune Natur & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2013 Titel: Varmeplan Bornholm 2013 Udarbejdet af: Lay-out: Tryk: Journalnummer: Jesper Preuss Justesen Peter

Læs mere

Referat. Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech

Referat. Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181. Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech Bornholms Varme A/S 31.05.2013 181 Referat Bestyrelsesmøde nr. 27 Den 31. maj 2013 kl. 14.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af Hovedgaden 86 i Løgstrup Løgstrup Varmeværk har fremsendt et projektforslag

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg.

VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg. Hjallerup Fjernvarme VVM anmeldelse om etablering af 21.432 m 2 solvarmeanlæg. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. Sal DK 8000

Læs mere

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012 Bornholms Varme A/S Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted August 2012 Rev. 12 marts 2014 2 af 18 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere