Forslag fra arbejdsgruppe 13:

Transkript

1 Forslag fra arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning April 2015 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er, at der skal være fuld kompetencedækning i alle folkeskolens fag for derved at sikre, at eleverne møder en undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Andre elementer i reformen er målstyret undervisning, en længere og mere varieret skoledag og et øget samarbejde med samfundet rundt om skolen. Dette materiale beskriver, hvordan vejen mod fuld kompetencedækning sikres i praksis. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, to medarbejderrepræsentanter fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål: Hvordan sikres der fuld kompetencedækning på kommunes skoler ved brug af tre strategier: en ansættelsesstrategi en kompetenceudviklingsstrategi en strategi for organisering på skolerne, hvor skoler kan samarbejde med hinanden for at opnå en bedre kompetencedækning. God læselyst!

3 3 Læsevejledning Materialet består af 4 afsnit: Folkeskolereformen i : Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i. Fuld kompetencedækning: Afsnittet beskriver de specifikke mål for kompetencedækningen frem mod 2020, ligesom afsnittet beskriver kravet om, at der skal foreligge en kommunal handleplan for, hvordan målene om fuld kompetencedækning skal opnås. Status på kompetencedækning: Afsnittet beskriver den seneste status på kompetencedækningen i og sammenlignet med landsgennemsnittet. Kommunal handleplan for fuld kompetencedækning: Afsnittet beskriver indholdet i den kommunale handleplan for, som skal sikre, at kommunen lever op til målet om fuld kompetencedækning i 2020.

4 4 Folkeskolereformen i I er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde retningslinjer inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse grupper er arbejdsgruppe 13, der har udarbejdet nærværende materiale. Rammen for arbejdet i alle 13 arbejdsgrupper er ud over folkeskolereformen de lokale politikker i, der har berøring med skoleområdet. I løbet af 2012 blev der således vedtaget fire politikker på skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen.

5 5 Fuld kompetencedækning i folkeskolen Med aftalen om folkeskolereformen er der indført et mål omkring kompetencedækningen i folkeskolen: I 2020 skal der være fuld kompetencedækning i folkeskolens fag svarende til, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målsætningen vedrører alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Undervisningsministeriet har i vejledning til lovgivning, der vedr. fuld kompetencedækning anført følgende: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at lærere f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag). Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Børne og Kulturchefforeningen og skolelederforeningen har på baggrund af lovgivningen udarbejdet et fælles dokument til, hvordan kommuner og skoleledelse vurderer læreres undervisningskompetence. Dette fælles dokument danner udgangspunkt for s handleplan for fuld kompetencedækning. Dette værktøj er beskrevet i forslagets side 19.

6 6 Delmål frem mod 2020 Frem mod målet om fuld kompetencedækning i 2020 er der opstillet en række delmål: - I 2016 skal kompetencedækningen være mindst 85 % - I 2018 skal kompetencedækningen være mindst 90 % Der er nationalt afsat 1 mia. kr. i perioden til styrket kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen. Kompetenceudviklingsindsatsen skal både understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen f.eks. målstyret undervisning, anvendelse af it i undervisningen, inklusion, klasseledelse mv. s andel udgør kr. årligt. Jf. den besluttede udmøntningsplan til kompetenceudvikling i kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014, er der fra skoleåret 2015/16 til og med skoleåret 2019/20 afsat i alt 4,175 mio. kr. bl.a. til opfyldelsen af målet om fuld kompetencedækning. Krav om kommunal handleplan for fuld kompetencedækning Målet om fuld kompetencedækning er indskrevet i folkeskoleloven og følges fra nationalt hold. Samtidig er kommunerne forpligtet til at udarbejde en kommunal handleplan for fuld kompetencedækning samt sikre lokal opfølgning på kompetencedækning. Nærværende materiale udgør denne kommunale handleplan.

7 7 Status på kompetencedækningen I det følgende afsnit gives en status på den nuværende kompetencedækning både nationalt og lokalt. Generelt om data De præsenterede data er hentet i Ledelsesinformationssystem for folkeskoler (LIS), under Undervisningsministeriet og Styrelsen for It og Læring, der skriver følgende om opgørelsen af kompetencedækning: Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

8 8 Figuren nedenfor viser, at i de seneste to skoleår har kompetencedækningen samlet set været en anelse højere i end landsgennemsnittet. Seneste status for skoleåret 2013/2014 viser således at kompetencedækningen i Norddjurs ligger på 82,2 %, mens den på landsplan ligger på 80,4 %. har således et rigtig godt udgangspunkt i forhold til at nå delmålet om 85 % kompetencedækning i Figur 1. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Kompetencedækningen som vist ovenfor er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvor den ovenstående figur viser den samlede kompetencedækning for alle fag set under ét, så giver nedenstående figur et billede af kompetencedækningen inden for de enkelte fag sammenlignet med landsgennemsnittet.

9 9 Figur 2. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag,, skoleåret ,0% 20,0% 40,0% 60,0% 80,0% 100,0% Dansk Matematik Engelsk Tysk Samfundsfag Fysik/kemi Natur/teknik 56,7% 51,1% 65,5% 89,9% 90,7% 89,7% 84,0% 85,9% 85,7% 98,3% 91,9% 90,5% 95,3% 94,5% Historie Geografi Biologi Idræt Musik Billedkunst Sløjd 56,5% 57,6% 50,0% 66,5% 70,0% 78,1% 69,1% 79,5% 97,4% 86,8% 59,8% 66,5% 92,6% 86,3% Norddjurs Landsgennemsnit Madkundskab 68,8% 94,6% Kristendomskundskab 38,1% 38,3% Håndarbejde 55,9% 75,9%

10 10 I ni ud af folkeskolens 17 fag ligger over 85 % kompetencedækning, som er delmålet frem mod Disse fag er: Tysk (98,3 %) Musik (97,4 %) Fysik/kemi (95,3 %) Madkundskab (94,6 %) Sløjd (92,6 %) Samfundsfag (90,5 %) Dansk (89,9 %) Matematik (89,7 %) Engelsk (85,9 %) I disse ni fag ligger endvidere over landsgennemsnittet på nær i Dansk og Engelsk, hvor landsgennemsnittet er en anelse højere. Desuden ligger de tre øverste fag på nuværende tidspunkt over målet om 95 % kompetencedækning i Blandt de resterende otte fag ligger biologi og idræt med hhv. 70,0 % og 69,1 % kompetencedækning. Herefter følger en stor gruppe med mellem % kompetencedækning, nemlig: Billedkunst (59,8 %), Natur/teknik (56,7 %), Historie (56,5 %), Håndarbejde (55,9 %) og Geografi (50,0 %). Nederst i tabellen ligger Kristendomskundskab med en kompetencedækning på 38,1 %. Blandt disse otte fag er den overvejende tendens, at ligger under landsgennemsnittet.

11 11 Figur 3 nedenfor viser, at kompetencedækningen generelt øges op igennem folkeskolen, således at kompetencedækningen i generelt stiger fra % i indskolingen til op imod 80 % på mellemtrinnet for endelig at ligge omkring 90 % i de sidste år i udskolingen. En udvikling, der også kan genfindes i landsgennemsnittet. Målet om fuld kompetencedækning gælder som tidligere nævnt for alle klassetrin, og derfor skal der i arbejdet frem mod 2020 i særlig grad fokuseres på at sikre kompetencedækningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Figur 3. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, sammenlignet med landsgennemsnittet

12 12 Den sidste figur viser kompetencedækningen fordelt på kommunens skoler. Figur 4. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin fordelt på skoler Figuren viser, at fem ud af kommunens ti skoler 1 på nuværende tidspunkt har en kompetencedækning på over 85 %, hvilke er: 10. klasse Center Djursland (100 %), Allingåbroskolen (94,5 %), Vestre skole (94,5 %), Auning skole (87,2 %) og Rougsøskolen (87,0 %). Herefter følger Mølleskolen (83,7 %), Ørum skole (80 %), Kattegatskolen (66,7 %), Langhøjskolen (65,9 %) og Glesborg Skole (50,3 %). Toubroskolens tal er udgået af LIS s opgørelse grundet teknisk fejl. 1 Anholt skole og Djurslandsskolen indgår ikke i figuren.

13 13 Kommunal handleplan for fuld kompetencedækning Vejen mod opfyldelsen af det nationale mål om fuld kompetencedækning i 2020 skal i sikres via tre stratgier: en ansættelsesstrategi/omplaceringsstrategi en kompetenceudviklingsstrategi en strategi for organisering De tre strategier forventes tilsammen at sikre målopfyldelsen. De tre strategier Ansættelsesstrategien/omplaceringsstrategien bygger på en forventning om, at der vil være en del af kompetencedækningen, der kan sikres gennem ansættelser. Det vil primært handle om kompetencedækning i de store fag, som f.eks. Dansk og Matematik, som langt størstedelen af alle lærere har som linjefag eller har tilsvarende kompetencer indenfor. Kompetenceudviklingsstrategien bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen skal sikres gennem kompetenceudvikling i en række specifikke fag. Her vil der typisk være tale om fag, der fylder en del på skemaet, men som typisk ikke er gennemgående igennem hele skoleforløbet, eksempelvis Natur/teknik og Geografi. Organisationsstrategien bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen kan sikres gennem lokale organiseringer enten på den enkelte skole eller i et samarbejde mellem skoler. Intern strategi: Eksempelvis kunne der ved nogle af de mindre fag arbejdes med en organisering, hvor man samler fagets lektioner i koncentrerede forløb på et bestemt tidspunkt af året, og hvor underviseren er linjefagsuddannet i faget. Ekstern strategi: Af andre organiseringer kunne man også forestille sig et samarbejde mellem skolerne, hvor man deler linjefagsuddannede lærere imellem sig. Hvilke af de tre strategier der skal bringes i spil afhænger af hvilket behov, der er for kompetencedækning inden for de forskellige fag. Figur 2 viste seneste status på kompetencedækningsbehovet inden for de forskellige fag men dette behov og denne status kan ændre sig mange gange i løbet af årene frem mod 2020, fordi der er en lang række elementer, som har en indflydelse herpå. Disse elementer gennemgås nedenfor, hvorefter det beskrives, hvordan denne foranderlighed i behovet for kompetencedækning kan håndteres.

14 14 Behovet for kompetencedækning er ikke en fast størrelse Antallet af lærere med bestemte linjefag er en dynamisk størrelse der kan ændre sig på kort tid. Nogle af de elementer, der har indflydelse på behovet for kompetencedækning er: Lærere der går på pension/efterløn Lærere der overgår til andet arbejde Lærere der overgår til andre opgaver (f.eks. vejledere) Udvikling i børnetal På baggrund af ovenstående elementer vil en fremskrivning af tallene for kompetencedækningen frem mod 2020 være behæftet med stor usikkerhed. Det vil derfor være nødvendigt at arbejde med et årshjul, der sikrer en løbende årlig status på kompetencedækningsbehovet samt sikrer, at der i tilstrækkelig omfang ageres i forhold til de tre strategier, således at kompetencedækningen opretholdes på det ønskede niveau.

15 15 Årshjul Årshjulet skal sikre, at de tre strategier ansættelse/omplacering, kompetenceudvikling og organisering bringes i spil på den mest hensigtsmæssige og økonomisk ansvarlige måde hvert år i årene frem mod 2020 og derefter. Helt konkret betyder det, at der hvert år udarbejdes en kortlægning af kompetencedækningen. Med denne kortlægning i hånden vurderes det, om der er behov for initiativer i det kommende år i forhold til at nå målene for kompetencedækningen. Altså i hvor høj grad den fortløbende kompetencedækning skal sikres via ansættelse/omplacering, kompetenceudvikling eller organisering. I forbindelse med denne status og vurdering skal der ske en prioritering af de midler, som kommunen har modtaget fra staten til kompetencedækning. Årshjulet er skitseret i figuren nedenfor.

16 16 Årshjul FASE 8 August: Eventuel kompetenceudvikling starter FASE 1 September: Kortlægning af behov for kompetencedækning i det kommende skoleår. Behov for realkompetencevurdering afklares. Skolerne foretager kortlægningen og forvaltningen samler resultaterne FASE 2 Primo oktober: Skoleledermøde, hvor det drøftes, om der skal igangsættes kompetenceudvikling eller om behovet kan dækkes via ansættelses- og organiseringsstrategierne. Evt. forslag sendes til høring. FASE 7 Maj: Eventult nye organiseringer og/eller samarbejder mellem skoler Politisk orientering FASE 3 Oktober-november: Høringsfase. Overvejelser vendes i Lokal- og områdeudvalg samt bestyrelser FASE 6 April: Eventuelt ansættelser FASE 5 Januar: Forvaltningen planlægger eventuel kompetenceudvikling med udbydere FASE 4: December: Skoleledermøde, hvor der træffes beslutning.

17 17 Fase 1: Årlig kortlægning af behovet for kompetencedækning Hvert år i september skal ske en vurdering af behovet for kompetencedækning i folkeskolens fag. Denne vurdering skal foretages med udgangspunkt i værktøjet: Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence, der er udarbejdet af Danmarks Lærerforening, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL (bilag 1). Værktøjet beskriver rammerne og kriterierne, som de enkelte skoleledere skal gå ud fra, når de kompetencevurderer en lærer. Værktøjet skal ikke anvendes på alle lærere kun på de lærere, hvor der kan være tvivl om deres undervisningskompetence i ét eller flere af de fag, som de underviser i. For en lang række af lærerne vil der således ikke være tvivl om, at de har undervisningskompetence og i forhold til de lærere skal værktøjet naturligvis ikke bruges. Skolelederne skal lave en samlet kortlægning, der viser: De undervisningskompetencer fordelt på fag som skolen råder over De undervisningskompetencer fordelt på fag som skolen mangler Behovet for screeninger af lærere i relation til undervisningskompetence Formålet med denne grundige kortlægning er at skabe et overblik over skolernes/kommunens samlede professionelle kompetencer og hermed også en mulighed for at planlægge en mere fleksibel udnyttelse af disse f.eks. på tværs af årgange, afdelinger, matrikler og skoler. Fase 2: Skoleledermøde Med afsæt i det kommunale overblik over behovet for kompetencedækning i de forskellige fag drøftes hvilke initiativer der skal igangsættes i forhold til at bidrage til målsætningen omkring fuld kompetencedækning. Evt. forslag sendes til høring. Fase 3: Høringsfase Overvejelser vendes i lokal og områdeudvalg samt bestyrelser Fase 4: Skoleledermøde Skoleledermøde, hvor der træffes beslutning omkring initiativer til igangsættelse Fase 5: Planlægning af aktiviteter Hvis der i fase 4 er besluttet, at der skal igangsættes kompetenceudviklingsforløb (uddannelsesstrategi), bliver disse planlagt af forvaltningen i januar måned. I forbindelse med planlægningen af opkvalificeringen skal det løbende vurderes, om der er mulighed for at samle hold lokalt, så undervisningen kan foregå i nærområdet. Holdene kan eksempelvis skabes gennem samarbejde med nabokommuner.

18 18 Fase 6: Ansættelser I løbet af foråret vil der eventuelt foregå ansættelser på skolerne (ansættelsesstrategi). Fase 7: Nye organiseringer Hvis der i fase 2 er besluttet, at der skal igangsættes nye organiseringer for at imødekomme kompetencedækningsbehovet (organisationsstrategi), så planlægges dette af skolerne i løbet af foråret. Fase 8: Kompetenceudvikling Eventuel kompetenceudvikling starter i august Initiativer i skoleåret Årshjulet tages i anvendelse for første gang i september Kortlægningen i fase 1 vil her vise, hvilke initiativer der vil være behov for at igangsætte i skoleåret 2015/2016. Arbejdsgruppen anbefaler som supplerende initiativer: Hvis ansøgerne giver deres tilladelse til, at de må stå i en central ansøgerbank - oprettelse af en sådan. Det vil give fælles overblik over, hvilke kompetencer der er til stede i et ansøgerfelt og hvilke der er til rådighed efter en ansættelsesrunde. At der i tilknytning til forslaget arbejdes med, hvordan der tiltrækkes kvalificerede ansøgere til ; at der arbejdes med initiativer, der fremmer tiltrækningen af kvalificerede ansøgere til ledige stillinger.

19 19 Værktøj Som tidligere nævnt har Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforening og Kommunernes Landsforening udarbejdet et dokument, der formidler værktøjer i forhold til læreres kompetenceafklaring. Med udgangspunkt i det, er der udarbejdet et kompetenceafklaringsværktøj, som skolelederne skal benytte i afklaringen af lærernes linjefagskompetence. Formålet er dels at støtte skolelederens dialog med den pågældende lærer om at vurdere vedkommendes undervisningskompetence og dels at skabe klarhed og større ensartethed i forhold til kriterier og grundlag for vurderingen af de enkelte lærere. I kompetenceafklaringsværktøjet er der derfor fokus på en række kriterier, som skoleledelsen kan inddrage i sin vurdering af, om en lærer har undervisningskompetence i et bestemt fag. De overordnede kriterier er: Lærerens faglige viden og færdigheder Lærerens didaktiske viden og færdigheder Lærerens undervisningserfaring. Det skoleledelsen ser på og arbejder med at afklare er, om den enkelte lærer reelt har viden, færdigheder, erfaring og handlekompetencer inden for disse hovedområder. Det skoleledelsen har hovedfokus på er altså at afklare Hvad kan du? mere end at opgøre hvilke kurser, den pågældende lærer har deltaget i. Altså hvilke kompetencer har underviseren på nuværende tidspunkt? Med henblik på at foretage denne afklaring arbejdes der med et interviewskema, hvor der dannes en helhedsvurdering gennem en række relevante indikatorer. Interviewskemaet skal altså bidrage til en vurdering af den pågældende lærers undervisningskompetence. Dette sker gennem en række spørgsmål, som skoleledelsen stiller læreren. Spørgsmålene har sigte på at afklare lærerens formelle kompetence samt afklare hvilke kurser og efteruddannelsesforløb, vedkommende har deltaget. Vurderingerne foretages af den pågældende leder på den pågældende skole i samarbejde med læreren og skal, hvis en lærer skifter arbejdssted til en ny skole i kommunen, foretages igen i den nye skoles regi.