2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Baggrundsnotat

Transkript

1 212 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Baggrundsnotat

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING TYPEBEREGNINGER...1 PERSPEKTIVER I TYPEBEREGNINGERNE DE SEKS UDVALGTE UNGETYPER RESULTATER AF TYPEBEREGNINGERNE...3 DE OVERORDNEDE RESULTATER...3 RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UDDANNELSESEGNEDE UNGE LÆSEVEJLEDNING TIL BEREGNINGEN ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER... 11

3 1. Indledning Som en del af analysen af de unge ledige i fire syddanske kommuner er der foretaget en belysning af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de fire deltagende kommuner i analyse, sregion Syddanmark og mploy, som har belyst de økonomiske potentialer i ungeindsatsen ved at se på betydningen for en kommunes økonomi, når en række forskellige ungetyper enten er ledige, i beskæftigelse, under uddannelse eller permanent forsørget. Arbejdsgruppen har udarbejdet beregninger for de marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter for seks ungetype for hver af de fire kommuner og som et gennemsnit på baggrund af resultaterne fra de fire kommuner. De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter baseres på en række gennemsnitlige udgifter og indtægter, som en kommune afholder for seks forskellige ungetyper. I nedenstående notat præsenteres de seks udvalgte ungetyper, der arbejdes med i typeberegningerne, og resultaterne for hver af de seks ungetyper på tværs af de fire kommuner. Derudover gives en læsevejledning og en beskrivelse af de forudsætninger og antagelser, som ligger til grund for beregningerne. 2. Typeberegninger Til brug for belysning af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen er der valgt at anvendt typeberegninger. De anvendte typeberegningerne minder i grundtanken om familietypeberegninger, som anvendes til at vise, hvilken økonomisk betydning forskellige økonomiske ændringer, fx ændringer af beskatningsforhold, har for udvalgte familietypers økonomi. I denne analyse anskues den økonomiske betydning for en kommune frem for betydningen for det enkelte individ. Det vil sige, at der ses på hvilke nettoudgifter en kommune afholder ved at have en ekstra ung på kontanthjælp eller dagpenge frem for at personen er i beskæftigelse, under uddannelse eller permanent forsørgede. Der ses konkret på de seks scenarier, der fremgår af nedenstående oversigt, jf. tabel 1. Tabel 1: De seks scenarier, der anvendes i typeberegningerne Scenarier 1 Typens status, dvs. kontanthjælp- eller dagpengemodtager afhængigt af typens karakteristika 2 Ordinær beskæftigelse (37 timer) 3 Uddannelse som SU-modtager 4 Uddannelse som elev 5 Støttet beskæftigelse (fleksjob 37 timer) 6 Førtidspension 1

4 For hver type og for hvert af de seks scenarier ses der på, hvilke udgifter og indtægter en kommune afholder. Der ses på følgende indtægter og udgifter, jf. tabel 2. Tabel 2: Indtægter og udgifter, som indgår i typeberegningerne Indtægter Udgifter Skatteindtægter af forsørgelsesgrundlag Statsrefusion af kommunalt afholdte udgifter Kommunal andel af off. forsørgelse Kommunal administration Aktivering Mentor Boligsikring Enkeltydelser Sociale indsatser Dagtilbud til børn Den samlede kommunale netto-indtægt eller udgift for hver type forsørgelsesgrundlag er beregnet ved at trække de samlede kommunale marginale udgifter fra de samlede kommunale marginale indtægter. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen vises som nettogevinsten opgjort som forskellen ved at flytte ungetyperne fra kommunal statusforsørgelse til et andet forsørgelsesgrundlag. Nettogevinsten er beregnet som forskellen i udgiftsniveau mellem nettoudgiften ved statusforsørgelsen og netto-indtægten- eller udgiften til et andet forsørgelsesgrundlag knyttet til et af de andre seks scenarier. Således er der for eksempel en nettogevinst ved, at en ung er i uddannelse med SU frem for på kontanthjælp eller dagpenge, på trods af at der stadig er kommunal nettoudgifter i form af fx boligsikring forbundet med SU-forsørgelse. Perspektiver i typeberegningerne Formålet med typeberegningerne er at synliggøre de marginale kommunale nettoudgifter ved forskellige scenarieforløb for de unge på kontanthjælp eller dagpenge, og samtidig også vise hvilke økonomiske potentialer, der er forbundet med at opnå bedre resultater i ungeindsatsen. Dertil kan ungetyperne bruges i deres nuværende form, eller alternativt som en gennemsnitlig ungetype for en bredere kategori af unge. Eksempelvis kan ungetypen debutanten være repræsentant for en bredere kategori af unge, der helt eller delvist tilsvarer typen. Ungetypen kan således også repræsentere en let 18-årig eller en tungere 2-årig debutant. Typerne kan dermed opskaleres og anvendes til at perspektivere ungegrupperne. 3. De seks udvalgte ungetyper Med udgangspunkt de målgrupper, der fremgår af analysen af ungeindsatsen i Syddanmark, er der udvalgt seks ungetyper, der indgår i typeberegningsmodellen. I nedenstående tabel ses en oversigt over de karakteristika, der knytter sig til de seks typer, som beregningerne baserer sig på. 2

5 Tabel 3: Karakteristika for de seks typer Type Beskrivelse Alder Ydelse Match Forsørger Civilstatus Type 1 Debutant 19 år Kontanthjælp 2 Nej Enlig Type 2 Dimittend år Dagpenge 1 Nej Enlig Type 3 Andre udfordringer Under 25 år Kontanthjælp 3 Ja Enlig Type 4 Ufaglært år Kontanthjælp 2 Nej Type 5 Uddannet år Dagpenge 1 Ja Type 6 Ikkeuddannelsesegnet Under 25 år Kontanthjælp 2 Nej Enlig Samboende, ikke gift Samboende, ikke gift For hver af de seks ungetyper er der beregnet en årlig marginal kommunaløkonomisk nettoudgift for seks scenarier. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i gældende regler og satser i Resultater af typeberegningerne I dette afsnit præsenteres kort resultaterne af typeberegningerne. De overordnede resultater Det stigende omfang af unge, der modtager offentlig forsørgelse, har stor betydning for kommunernes økonomi både på kort og længere sigt. Der er derfor udsigt til en stigning i de kommunale udgifter såfremt denne udvikling forsætter, og antallet af unge på offentlig forsørgelse ikke reduceres. Årligt knytter der sig en mellem kr. i kommunale nettoudgifter i en gennemsnitskommune i sregion Syddanmark til en enkelt ung ledig, der modtager enten kontanthjælp eller dagpenge, jf. figur 1. Nettoudgifterne er udregnet for seks ungetyper med særlige karakteristika, som har betydning for den marginale indtægt og udgift, som den unge generer i forhold til kommunernes økonomi. 3

6 Debutant Dimittend Andre udford. Ufaglært Uddannet Ej. egnet Debutant Dimittend Andre udford. Ufaglært Uddannet Ej. egnet Figur 1: Årlige nettoudgifter til seks typer af unge offentligt forsørgede i Esbjerg 1 Kr Kr Figur 2: Årlig gevinst ved at flytte de seks ungetyper over i hhv. ordinær beskæftigelse eller uddannelse 1. kr Kr Kilde: De fire kommuner og egne beregninger. Kilde: De fire kommuner og egne beregninger. Uddannelse - SU En gennemsnitkommune i Syddanmark kan forbedre kommunens økonomi væsentligt, såfremt det lykkes at bringe de unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere videre i enten uddannelse eller job jf. figur 2. For hver af ungetyperne er der i en gennemsnitlig kommune en årlig gevinst på kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse fremfor på dagpenge eller kontanthjælp. Der er store økonomiske potentialer for kommunen, hvis det lykkes at få både ressourcestærke og ressourcesvage unge i uddannelse eller job. Der er således et stort økonomisk potentiale i ungeindsatsen på kommunalt plan i at bringe de unge fra overførselsindkomster til selvforsørgelse i form af uddannelse eller job. Resume: Hovedresultater i analysen af uddannelsesegnede unge Hovedresultaterne fra analysen af de uddannelsesegnede unge er opsummeret for hver af de seks udvalgte ungetyper i boks

7 Boks 1. Økonomiske potentialer for type 1: Debutanten Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der debuterer i kontanthjælpssystemet allerede som 18 årige. Den unge debutant er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se Kontanthjælpsmodtager på ungesats på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den Under 2 år enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Enlig, ikke forsørger Match 2 Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med debutantens karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung debutant (type 1) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 1 ung debutant i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i 211. Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. 1. Kr Kr Hvis en ung som type 1 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem kr. årligt Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 1 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både ekstra ung som type 1 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. for den enkeltes livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og soci ale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 1 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er mere end 6. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Status Debutantens karakteristika

8 Boks 2. Økonomiske potentialer for type 2: Dimittenden Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der ikke opnår beskæftigelse efter afsluttet uddannelse. Den unge dimittend er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se Dagpengemodtager på dimittendsats på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den år enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Enlig, ikke forsørger Match 1 Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med dimittendens karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung dimittend (type 2) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung dimittend Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 2 i beskæftigelsessystemet, er opgjort 1. Kr. 1. Kr ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på dagpenge. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung dagpengemodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 8. kr. Hvis en ung som type 2 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem 1-3. kr. årligt Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 2 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for ekstra ung som type 2 til ikke længere at være omfattet af uddannelse eller job. Det gælder både for den en beskæftigelsesindsats enkeltes livstidsindkomst og for kommunens 1. Kr. 1. Kr udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system. 9 9 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 2 er i ordinær beskæftigelse frem for på dagpenge mere end 11. kr. årligt, og forskellen på dagpenge og uddannelse med SU er næsten 8. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke medfinansierer udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Status Dimittendens karakteristika

9 Boks 3. Økonomiske potentialer for type 3: Ung forsørger med andre udfordringer Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der allerede som unge er kontanthjælpssystemet og har en række udfordringer ud over ledighed, som betyder, at kommunen yder sociale indsatser. Det er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den unge forsørgers karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se 2-24 år på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den Match 3 enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job Samboende, forsørger eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske poten- Udeboende tiale vedrørende en ung forsørger med andre udfordringer end blot ledigheds karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung forsørger med andre udfordringer (type 3) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 3 som type 3 i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtæg Kr. 1. Kr. ter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med ud- gangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig nettoudgift på knap 15. kr. Hvis en ung som type 3 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det reducere de kommunale nettoudgifter til mellem 6-3. kr. årligt. Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 3 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 3 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 3 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp ca. 14. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er mere end 12. kr. årligt Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Derimod indgår det i beregningerne, at kommunen fortsat afholder udgifter til sociale indsatser i scenarier med beskæftigelse og uddannelse. Disse udgifter må over tid forventes at reduceres, hvis den unge forbliver i job eller uddannelse. Status Kontanthjælpsmodtager, forsørgersats

10 Boks 4. Økonomiske potentialer for type 4: Den ufaglærte Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er omfattet af kontanthjælpssystemet og ikke har en kompetencegivende uddannelse. Det er de ufaglærte ledige, som er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med den ufaglærtes karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 4 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både for den en- ekstra ung som type 4 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. keltes livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i 9 9 det offentlige system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 4 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 12. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er ca. 9. kr årligt Den kommunale gevinst skyldes primært øgede -15 kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Hvad koster en ekstra ung ufaglært ledig (type 4) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung ufaglært Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 4 ledig i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at 1. Kr. 1. Kr se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i 9 9 notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på knap 9. kr Hvis en ung som type 4 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem 2-4. kr. årligt Status Den ufaglærtes karakteristika Kontanthjælpsmodtager år Match 2 Enlig, ikke forsørger Udeboende -15 8

11 Boks 5. Økonomiske potentialer for type 5: Den uddannede Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er ledige, har erfaring fra arbejdsmarkedet og har en uddannelse bag sig. Den unge uddannede er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den uddannede karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med den uddannedes karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung uddannet ledig (type 5) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 5 dagpengemodtager i beskæftigelsessystemet, 1. Kr. 1. Kr er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på dagpenge. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med ud- gangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung dagpengemodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 8. kr. Hvis en ung som type 5 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem 1-4. kr. årligt -12 Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 5 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både for den en- ekstra ung som type 1 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. keltes livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, 9 9 hvis den unge fastholdes i det offentlige system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale 3 3 økonomi af, at en ung som type 1 er i ordinær beskæftigelse frem for på dagpenge mere end 12. kr. årligt, og forskellen på dagpenge og -3-3 uddannelse med SU er mere end 6. kr. årligt Den kommunale gevinst skyldes primært øgede -12 kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke medfinansierer udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Status Dagpengemodtager på forsørgersats år Match 1 Samboende, forsørger Udeboende

12 Boks 6. Økonomiske potentialer for type 6: Den ikke uddannelsesegnede Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er i kontanthjælpssystemet, og som ikke er uddannelsesegnede. Den unge ledige, som ikke er uddannelsesegnede, er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se Kontanthjælpsmodtager på ungesats på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den 2-24 år enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Enlig, ikke forsørger Match 2 Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung ikke uddannelsesegnets karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung, som ikke er uddannelsesegnet (type 6) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 6 ikke uddannelsesegnet i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og 1. Kr. 1. Kr indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 6 i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettomerindtægt på ca. 35. kr. årligt Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 6 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 6 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis den unge fastholdes i det offentlige system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 6 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og støttet beskæftigelse er mere end 5. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Status Den ikke-udd.egnede karakteristika

13 5. Læsevejledning til beregningen Økonomiberegningen er en anskueliggørelse af de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Konkret illustreres de økonomiske gevinster ved at flytte unge fra statusforløb til en anden type forsørgelsesgrundlag. Beregningen er opstillet med individuelle beregninger for hver af de fire syddanske kommuner. For hver kommune er der foretaget beregninger for de seks ungetyper (tabel 1), der enten kan være i statusforløb eller på anden forsørgelsesydelse henholdsvis ordinær beskæftigelse, uddannelse på SU, uddannelse med elevløn, fleksjob eller førtidspension (tabel 3). De seks forskellige forsørgelsesgrundlag er opstillet for hver ungetype, herunder er der opstillet de kommunale indtægter og udgifter for hver type forsørgelsesgrundlag. I beregningsarket er forsørgelsesgrundlagene opstillet i kolonnerne, og de kommunale indtægterog udgifter i rækkerne. 6. Antagelser og forudsætninger Grundlag for beregningen Beregningen er foretaget for de seks typer med forskellige forsørgelsesgrundlag i hver af de fire kommuner. Der er indhentet oplysninger gennem offentligt tilgængelige beregningsfunktioner herunder Skats og beregningsfunktionen til boligsikring på Derudover er indhentet oplysninger fra og fra de fire kommuners udgiftsopgørelser for afholdte udgifter til eksempelvis administration pr. kontanthjælps/dagpengesag. I tabellerne nedenfor er det beskrevet, hvilke oplysninger der er indhentet til scenarierne, hvordan de er indhentet, samt hvilke antagelser der er gjort. Tabel 4 viser, hvordan de forskellige kommunale udgifter er beregnet herunder udgifter til: kommunal forsørgelse, kommunal administration, aktivering, mentor, boligsikring, enkeltydelser, sociale indsatser og udgifter til daginstitution. I tabel 5 er det beskrevet, hvordan de kommunale indtægter er beregnet, herunder indtægter fra: skatteindtægter og refusion til forsørgelse, aktivering, mentor, boligsikring og enkeltydelser. I nedenstående tabel beskrives antagelserne og forudsætningerne bag de udgifter, der indgår i beregningerne for kommunerne. 11

14 Tabel 4: Kommunale udgifter 1. Offentlig (kommunal) forsørgelse Offentlig (kommunal) forsørgelse omfatter den udgift, som kommunen afholder til forsørgelsesydelsen. Kommunerne udbetaler kontanthjælp, tilskud til fleksjob og førtidspension, og medfinansierer arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til forsørgelse er beregnet på baggrund af satserne for kontanthjælp, dagpenge og førtidspension. Udgifterne til fleksjob er beregnet som 2/3 af forsørgelsesgrundlaget svarende til 37 timer til 12 kr. pr. time. For typerne i statusscenariet er anvendt følgende: Type 1: Kontanthjælp under 25 år, hvor 6 mdr. er til nedsat sats. Type 2: Dagpenge til dimittendsats med 1 mds. Karans. Type 3: Kontanthjælp forsørger Type 4: Kontanthjælp over 25 år ikke forsørger Type 5: Dagpenge over 25 år, fuldtidsforsikret Type 6: Kontanthjælp under 25 år For så vidt angår dagpengemodtagere indgår andelen af den beregnede kommunale medfinansiering til dagpenge beregnet svarende til omvendt refusion. På indtægtssiden indgår således ikke refusionsmæssige indtægter svarende til refusion. 2. Kommunal administration Udgiften til kommunal administration er opgjort som et skøn for den gennemsnitslige udgift, som kommunen afholder i forbindelse med administration af en personsag. Kommunerne har foretaget beregningerne individuelt på baggrund af de afholdte udgifter i 211 i jobcentret og til ydelsesadministration. På baggrund af de gennemsnitlige udgifter til administration og en skønsmæssig vurdering vægter en kontanthjælpssag med 1,5 og en dagpengesag med 1,5 på tværs af kommunerne. 3. Aktivering Udgifterne til aktivering er beregnet på baggrund af kommunernes opgørelse af en gennemsnitlig ugepris pr. aktiveringsuge pr. type. Hver kommune har med udgangspunkt oplysninger i jobindsats.dk foretaget et skøn for antallet af uger i aktivering for de tre matchgrupper, herunder uger der udløser høj refusion på forsørgelsesydelsen. På baggrund af den gennemsnitlige ugeprise og antallet af aktiveringsuger er gennemsnitsudgiften pr. type før type blevet beregnet. 4. Mentor Udgifterne til mentor er opgjort som den gennemsnitlige udgift pr. kontanthjælpssag. Det er antaget af dagpengemodtagere (type 2 og 5) ikke modtager mentor. 12

15 Tabel 4 (fortsat): Kommunale udgifter fortsat 5. Boligsikring Udgifterne til boligsikring er beregnet på borger.dk ud fra en række antagelser omkring boligtyper og huslejeniveau for de seks typer: Type 1: Lejebolig, 2v, 45 kvm., årlig boligudgift: 36. kr. Type 2: Lejebolig, 2v, 6 kvm., årlig boligudgift: 43.2 kr. Type 3: Lejebolig, 2v, 6 kvm., årlig boligudgift: 43.2 kr. Type 4: Lejebolig, 2v, 6 kvm., årlig boligudgift: 43.2 kr. Type 5: Lejebolig, 2v, 6 kvm., årlig boligudgift: 43.2 kr. Type 6: Lejebolig, 2v, 45 kvm., årlig boligudgift: 36. kr. Derudover er det antaget, at i scenariet for uddannelse med SU vil type 2 og 3 bo i samme type bolig, som type 1 og 6, huslejeudgifterne ellers vil være uforholdsmæssigt høje. I forhold til scenariet vedr. førtidspension er der tale om beregning af boligydelse frem for boligsikring. 6. Hjælp til enkeltydelser På baggrund af kommunernes udgifter til enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere i alderen år, som de fremgår i regnskab 21 samlet for de fire kommuner, er der beregnet en gennemsnitlig udgift pr. kontanthjælpssag på tværs af de fire kommuner. Der skelnes i beregningen mellem kontanthjælpsmodtagere med og uden børn. Regnskabstallene for 21 er opregnet til 211 med satsreguleringsprocenten. 7. Sociale indsatser Der er udarbejdet et skøn på baggrund af de fire kommuners udgifter til unge forsørgelsesmodtagere efter servicelovens 85, 11, og Daginstitutioner Udgiftsposten er alene relevant for type 3 og type 5, som antages at have et barn under 3 år, som optager en fuld dagplejeplads. Med udgangspunkt i satserne for økonomisk friplads, skønnes kommunens merudgift, svarende til den andel af brugerbetalingen, som borgeren har fået økonomisk friplads til. Der regnes med udgangspunkt i de enkelte kommuners satser for en dagplejeplads. 13

16 I nedenstående tabel beskrives antagelserne og forudsætningerne bag de indtægter, der indgår i beregningerne for kommunerne. Tabel 5: Kommunale indtægter 1. Kommunale skatteindtægter Kommunernes skatteindtægter er beregnet på Skats tastselv.dk baggrund af de seks typers forsørgelsesgrundlag på tværs af de seks scenarieforløb i hver af de fire kommuner. I statusscenariet og for førtidspension er forsørgelsesgrundlaget beregnet på baggrund af de gældende satser i 211. Det antages, at personer i beskæftigelse og i fleksjob er ansat til en timeløn på 12 kr. og arbejder 37 timer ugentlig. Forsørgelsesgrundlaget i scenariet for uddannelse med SU er opgjort efter den gældende sats i 211, og forsørgelsesgrundlaget i scenariet for uddannelse med elevløn er opgjort efter antagelse om en time løn på 8 kr. og arbejder 37 timer ugentlig. 2. Refusion forsørgelse Refusionsindtægterne vedr. kontanthjælp er beregnet på baggrund af, at der ydes 5 pct. refusion i perioder med bestemte typer aktivering, og ellers ydes der 3 pct. i refusion. Hver kommune har med udgangspunkt oplysninger i jobindsats.dk foretaget et skøn for antallet af uger i aktivering for de tre matchgrupper, herunder uger der udløser høj refusion på forsørgelsesydelsen. På baggrund af den gennemsnitlige ugeprise og antallet af aktiveringsuger er gennemsnitsudgiften pr. type før type blevet beregnet. Refusionsindtægter til aktivering er beregnet på baggrund af satsen på 5 %. Hvis kommunens udgifter til aktivering i 211 oversteg rådighedsloftet er der anvendt den effektive refusionsprocent. 3. Refusion aktivering Refusionsindtægterne vedr. aktivering er beregnet på baggrund af, at der inden for et loft ydes 5 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til aktivering. Hvis kommunens udgifter til aktivering i 211 oversteg rådighedsloftet, er der anvendt en effektiv refusionsprocent. 4. Refusion mentor Refusionsindtægterne vedr. mentor er beregnet på baggrund af, at der ydes 5 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til mentor. 5. Refusion boligsikring Refusionsindtægterne vedr. boligsikring er beregnet på baggrund af, at der ydes 5 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til boligsikring. 6. Refusion hjælp til enkeltydelser Refusionsindtægterne vedr. hjælp til enkeltydelser er beregnet på baggrund af, at der ydes 5 pct. statsrefusion på kommunernes udgifter til hjælp til enkeltydelser. 14