Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse"

Transkript

1 Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Hovedstruktur Regionalt perspektiv Fingerplan 2012 og den regionale udviklingsplan Regional Hovedstad Byudvikling Erhverv, handel og uddannelse Turisme og Kultur Transport - regionalt Klima Samarbejde med andre kommuner Redegørelse Regional Hovedstad De fire strukturer 1. Bystruktur Udlæg af arealer Byudvikling Redegørelse Byudvikling Byomdannelse Redegørelse Byomdannelse Sommerhuse Redegørelse Sommerhuse Redegørelse arealforbrug Beliggenhed af byformål Byroller Redegørelse Byroller Offentlige institutioner Redegørelse Offentlige institutioner Uddannelse Nyt Hospital Nordsjælland Redegørelse Nyt Hospital Nordsjælland Boliger Redegørelse Boliger Erhverv Redegørelse Erhverv Stationsnærhed Redegørelse Stationsnærhed Detailhandel Redegørelse Detailhandel Rækkefølgeplan Arkitektur og Bevaring Redegørelse 2. Grøn struktur Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Landområdet Byggeri og anlæg i landområdet Redegørelse Byggeri og anlæg i landområdet Transportkorridor Redegørelse Transportkorridor Kystnærhedszone Redegørelse Kystnærhedszone Natur Biologiske kerneområder/ spredningskorridor Redegørelse Biologiske kerneområder / spredningskorridor Økologiske forbindelser for løgfrø Redegørelse Økologiske forbindelser for løgfrø Tørre naturområder Redegørelse Tørre naturområder Naturkvalitetsplan Redegørelse Naturkvalitetsplan Natura naturhandleplaner Redegørelse Natura 2000 naturhandleplaner Anden naturlovgivning Landskab, Kultur og Geologi Landskabelige værdier Redegørelse Landskabelige værdier Værdifuldt kulturmiljø Redegørelse Værdifuldt kulturmiljø

2 Geologiske værdier Redegørelse Geologiske værdier Friluftsliv Grøn Strukturplan Redegørelse Grøn Strukturplan Friluftsområder Redegørelse Friluftsområder Turisme, ferie og fritidsanlæg Redegørelse Turisme, ferie og fritidsanlæg Skov og landbrug Landbrug særligt værdifuld Redegørelse Landbrug særligt værdifuld Skovrejsning Redegørelse Skovrejsning 3. Blå struktur Hillerød Syd Grundvand og drikkevand Redegørelse Grundvand og drikkevand Sårbare områder Redegørelse Sårbare områder Indvindinger Redegørelse Indvindinger Vådområder Lavbundsarealer Redegørelse Lavbundsarealer Kvælstof vådområder Redegørelse Kvælstof vådområder Fosfor vådområder Redegørelse Fosfor vådområder Vandløb og søer Vandløb Redegørelse Vandløb Søer Redegørelse Søer Friluftsliv ved søer og vandløb Redegørelse Friluftsliv Dambrug Redegørelse Dambrug Regnvand Regnvand i byen og på landet Redegørelse Regnvand i byen og på landet Regnvand i nye byområder Redegørelse Regnvand i nye byområder 4. Infrastruktur og forsyning Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Trafik Overordnet trafikprioritering Redegørelse Overordnet trafikprioritering Kollektiv trafik Redegørelse Kollektiv trafik Stier Redegørelse Stier Trafiksikkerhed Redegørelse Trafiksikkerhed Trafikstøj Redegørelse Trafikstøj Vejudlæg Redegørelse Vejudlæg Forsyning Højspændings og naturgasnet Redegørelse Højspændings og naturgasnet Varmeforsyning Redegørelse Varmeforsyning Biogasanlæg Redegørelse Biogasanlæg Vindmøller Redegørelse Vindmøller / 253

3 Spildevand Redegørelse Spildevand Elforsyning Redegørelse Elforsyning Vandforsyning Redegørelse Vandforsyning Affald Redegørelse Affald Støjende anlæg Redegørelse Miljøvurdering og VVM Miljøvurdering rapport Screening og scoping Ikke teknisk resumé Vurdering af miljøkonsekvenser 0-alternativet Overvågning 9 stk. 2 redegørelse VVM Rammer Generelle rammer Byggeri Veje og anlæg Vand og jord Rammeområder B Boligformål Rammer for boligformål C Centerområde Rammer for centerområder D Offentlige formål Rammer for offentlige formål E Erhvervsområde Rammer for Erhvervsområder F Fritidsformål Rammer for fritidsformål K Kolonihaveområde Rammer for Kolonihaveområder L Landzoneområde Rammer for landzoneområder S Sommerhusområde Rammer for sommerhusområder T Tekniske anlæg Rammer for tekniske anlæg Specifikke rammer Bybeskrivelser Bybeskrivelse, Borup BO Bybeskrivelse, Erhvervsområdet EO Bybeskrivelse, Gadevang GV Bybeskrivelse, Gørløse GL Bybeskrivelse, Hammersholt HH Bybeskrivelse, Hillerød Syd HS Bybeskrivelse, Kongens Vænge KV Bybeskrivelse, Ll. Lyngby LL Bybeskrivelse, Meløse ML Bybeskrivelse, Nødebo NB Bybeskrivelse, Nr. Herlev og Freerslev NH.FS Bybeskrivelse, Sigerslevøster, Strø og Strølille SØ.ST.SL Bybeskrivelse, Skævinge SV Bybeskrivelse, Slotsbyen SB Bybeskrivelse, St. Lyngby SL Bybeskrivelse, Tjæreby og Harløse TB.HL Bybeskrivelse, Tulstrup og Alsønderup TS.AS Bybeskrivelse, Ullerød UL Bybeskrivelse, Uvelse og Lystrup UV.LS Bybeskrivelse, Vestbyen VB Bybeskrivelse, Østbyen ØB / 253

4 Om planen Kommuneplanens rolle og indhold En kommuneplan skal dække hele kommunens areal og være den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om overordnede mål for udviklingen og regler for arealanvendelsen. Kommuneplanlægning er et centralt niveau i opfyldelsen af Planlovens formål om, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering skal ske en hensigtsmæssig udvikling i arealanvendelsen, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtig grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre og plantelivet. Værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skal skabes og bevares, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og offentligheden skal i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanen er bindeleddet mellem den overordnede statslige og regionale fysiske planlægning og bestemmelser om anvendelse mv. for den enkelte ejendom, som kan fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter plan, natur, miljø, bygge- og vejlovgivning. Kommuneplanen skal jævnfør Planloven indeholde overordnede mål for kommunens fysiske udvikling i et 12 årigt perspektiv og retningslinjer for hvordan det åbne land må anvendes og skal beskyttes, og kommuneplanens rammer fastsætter hvordan hvert enkelt rammeområde i byområder må anvendes og er rammen for lokalplanlægning (enkelte rammeområder dækker områder i landområder og nogle retningslinjer gælder også i byerne). Der er en lang række emner der skal være en redegørelse til, hvori baggrunden for mål og retningslinjer beskrives. Kommuneplanen i forhold til Plansystemet Det danske plansystem er fastsat i Planloven. Det er bygget hierarkisk op således at vi i kommunerne skal holde os indenfor landsplanlægningen, som regeringen og folketinget udstikker. Så øverst er landsplanlægningen, der bl.a. udmøntes i Statslige Interesser (statens krav til kommuneplanlægningen) og i landsplandirektiver. Det vigtigste landsplandirektiv i Hovedstadsområdet bliver Fingerplan 2012 (afløser Fingerplan 2007), der fastsætter hvordan udviklingen må være i Hovedstadsområdet. Fingerplanens grundidé er, at byudviklingen skal ske langs S-togslinjerne, som fingre ud fra centrum af København, så den offentlige transport understøttes og de grønne kiler ind imellem fingerne og området udenfor fingerbyen friholdes for bebyggelse i størst muligt omfang. Kommuneplanen må ikke stride mod Fingerplanen. Kommuneplanen må heller ikke stride mod statens Vandplaner og Natura2000 planer eller regionens Råstofplan og skal støtte op 4 / 253

5 om Den Regionale Udviklingsplan, der indeholder visioner for Region Hovedstaden. Hver kommune skal i den første del af en valgperiode udarbejde en planstrategi, og i den skal det besluttes, om kommuneplanen efterfølgende skal fastholdes eller revideres helt eller delvist. I Hillerød Kommune er der i april 2011 besluttet en Udviklings- og Planstrategi for Hillerød Kommune , som giver overordnede pejlemærker for kommunens udvikling. I Udviklings- og Planstrategien blev det besluttet, at der skal laves en fuld revision af den sidste Kommuneplan Lokalplaner er det sidste niveau i planhierarkiet og fastsætter mere specifikt, hvordan et enkelt område kan udnyttes og udformes med vejadgang, beplantning, udseende og omfang af bebyggelse osv. Fuld revision af Kommuneplan Beslutningen om at der skulle ske en fuld revision har baggrund i en række forhold. At et nyt hospital skal placeres syd for Hillerød giver store muligheder for Hillerød Kommune, og Hillerød Syd er i denne kommuneplan afgrænset og disponeret, så kommunen får mest muligt ud af den nye bydel og af koblingen til den eksisterende del af Hillerød by. Det nuværende hospitalsområde forventes at kunne omdannes til et attraktivt fremtidigt byomdannelsesområde, men der er ikke fastsat nærmere herom i denne kommuneplan, da hospitalsfunktionen forventes at forsætte frem til 2020, hvorimod forventningen om at nye muligheder i lovgivningen om detailhandel, via et landsplandirektiv, også kommer til at gælde i Hovedstadsområdet, er indarbejdet, så der kan etables store butikker i Møllebroområdet. Det åbne land var med i kommuneplanen for første gang i 2009 og var i høj grad en overførsel af retningslinjer fra regionplanen udarbejdet af det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og er i denne kommuneplan revurderet ud fra kommunens egen landskabskarakteranalyse. Et projekt, der fastlægger den grønne rekreative struktur på landet og i byerne og sikrer kobling til stiadgang og sammenhængende stisystemer er kommet med i denne kommuneplan og klimaindsatsen er forstærket. Udviklingen I Hillerød betyder, at der siden sidste kommuneplan er udarbejdet en række kommuneplantillæg, der nu er indarbejdet i denne kommuneplan, ligesom statens Vandplaner og Natura2000planer og kommunens tilknyttede handleplaner er forholdt til denne kommuneplan. Introduktion til den digitale kommuneplan Digital plan og personlig vejledning Hillerød Kommunes Kommuneplan findes kun i denne 5 / 253

6 digitale udgave og altså ikke i en trykt papirudgave. Det sparer store papirmængder og udgifter til tryk og understøtter kommunens mål om, via internettet, at give borgerne fri og let adgang til oplysninger, herunder til Kommuneplanen. Løbende opdatering i form af kommuneplantillæg indarbejdes i kommuneplanen, så den altid er opdateret i det øjeblik, du søger i den. For dig der ikke har computer og netadgang, er der mulighed for at få hjælp ved henvendelse i vores borgerservice og på kommunens biblioteker. Her fra og ned skal være forfatterindhold der genbruges i 'brugervejledning' i øverste menulinje Hvordan finder man rundt i den digitale kommuneplan? På forsiden kan du i den øverste vandrette linje, eller via genvejsknapperne i midten, og på undersiderene i den venstre lodrette menuspalte, under Kommunen i hovedtræk danne dig det store overblik over Hillerøds geografiske opbygning. Det er også her, du kan læse om Byrådets overordnede mål for kommunens udvikling, både i de kommende 12 år og på længere sigt både via tekst og kort. Her er kommunens udvikling også forholdt til det regionale perspektiv. Du kan i punktet Om planen læse om planens forhold til plansystemet og om planens opbygning. Når du er inde at læse om et emne kan du via feltet, hvor der står 'Find det hurtigt' finde interne links til relaterede emner i denne kommuneplan. I feltet der hedder 'Vi anbefaler også' kan du finde eksterne links til andre hjemmesider eller dokumenter, der har relevans for emnet. Under de 4 strukturer Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og forsyning finder du retningslinjer inden for hver enkelt struktur samt redegørelse herfor. For de fleste temaer følger et interaktivt retningslinjekort, hvori du kan zoome ind/ud og navigere rundt. Det er muligt via funktionen Kort at tænde og slukke for de forskellige lag. I menupunktet Hillerød Syd kan du læse om planerne for den nye bydel, der skal indeholde en ny S-togsstation og et nyt hospital. Emner fra Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og forsyning, der relaterer sig til den nye bydel kan læses både under strukturafsnittene og via punktet Hillerød Syd. I menupunktet Rammer, kan du se de generelle rammebestemmelser og den detaljerede angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. for de enkelte områder. Rammerne er retningsgivende for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner og er grundlag for sagsbehandling, hvor der endnu ikke er byplanvedtægt eller lokalplan. Under Miljøvurdering og VVM kan du se den lovpligtige vurdering af miljøpåvirkningen af Kommuneplan 's muligheder, særligt de nye udlæg til fremtidig byzone. Ønsker du en hurtig og samlet oversigt over, hvad der gælder for din ejendom, kan du i boksen, hvor der står 'Hvad gælder for mig' søge dig frem enten via adresse, matrikelnummer eller kort. Under Kort kan du endvidere kombinere alle temaerne fra kommuneplanen og sammensætte dit personlige kommuneplankort. Kortet kan gemmes som pdf. Hvis du ønsker oplysninger om bestemte emner i kommuneplanen, kan du søge i søgefeltet 'Søg' i øverste højre hjørne. Fra forsiden kan du også bruge genvejsknapperne i midten eller 6 / 253

7 gå direkte til kortet via kort symbolet i højre side. Fra forsiden kan du i høringsperioden sende dine kommentarer til kommuneplanen via funktionen 'Bliv hørt' i højre side. Du kan danne dig et overblik over kommuneplanens indhold ved at trykke på 'Sitemap' i nederste venstre hjørne, der er en slags traditionel indholdsfortegnelse. Farer du vild på hjemmesiden, kan du altid vende tilbage til 'forsiden' ved at trykke på det røde logo med hjerte og krone øverst til venstre. Print planen Printfunktionen er enkel og brugervenlig. Ved at bruge henholdsvis 'Print ud' eller 'pdf' funktionen i øverste højre hjørne, kan du let udskrive enkeltsider eller særlige dele af kommuneplanen. Printfunktionen sammensætter pdf filer, som du enten kan gemme på din harddisk eller udskrive på en printer. Illustration af henholdsvis forside og underside laves til allersidst. Hillerød Syd Det er Hillerød Kommunes overordnede mål at udvikle Hillerød Syd som en ny bydel med lokal sammenhængskraft og regional tiltrækningskraft. Derfor skal Hillerød Syd udvikles som en bæredygtig bydel med et CO 2 neutralt fodaftryk. I Hillerød Syd skal Nyt Hospital Nordsjælland lokaliseres ved Overdrevsvejen sammen med den nye S-togsstation mellem Hillerød og Allerød. Her samles Nordsjællands hospitaler i et samlet Hospital Nordsjælland, der skal sikre behandlingen af borgere fra 2020 og frem. Nyt Hospital Nordsjælland bliver dermed det første større hospital i hovedstadsområdet med en egentlig stationsnær lokalisering. Rammeområder i Hillerød Syd I Hillerød Syd bliver det muligt for virksomheder, hospitalets besøgende og beboere i bydelen at nå centrum af København på kun 30 minutter, uanset om de vælger S tog eller el bil. Den unikke tilgængelighed skal medvirke til at tiltrække virksomheder, der ønsker at lokalisere sig tæt ved det regionale hospital, som en del af biotek miljøet i Hillerød eller som en greentech virksomhed med gode muligheder for at afprøve løsninger i den nye bydel i 1:1 og stadig være en del af hovedstadsregionen. Det arkitektoniske formsprog i den nye bydel skal afspejle, at kommunen ønsker at udvikle en helt ny bydel på nye arealer for og med fremtidens borgere. Det forpligtiger til at sikre, at bæredygtige tiltag indgår som en naturlig del af de arkitektoniske løsninger. Under kapitlerne Blå struktur, Grøn struktur og Trafik og 7 / 253

8 infrastruktur fastsættes retningslinjer forområdets struktur for henholdsvis vandmiljø og overfladevand, natur samt trafik og forsyning (se link til disse afsnit under 'Find det hurtigt' i højre spalte). Retningslinjer HS.1.1 Som grundlag for fastlæggelse af kommuneplanrammer for lokalplanlægningen i Hillerød Syd, skal der udarbejdes en helhedsplan for bydelen. HS.1.2 Der skal lokaliseres et regionalt hospital til behandlingen af borgerne i Nordsjælland ved Overdrevsvejen. HS.1.3 Hospitalets primære funktioner, for personale og patienter, skal planlægges med en beliggenhed inden for det stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station). HS.1.4 Der skal i forbindelse med lokaliseringen af det regionale hospital reserveres arealer til sikring af adgangsveje, parkering og øvrige fysisk infrastruktur, der er nødvendig for hospitalets funktion. HS.1.5 Boligbyggeri, inden for de stationsnære områder, skal opføres som etagebyggeri eller anden tæt boligbebyggelse. HS.1.6 I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse af boliger inden for planperioden, opført som støttet byggeri. HS.1.7 I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og boligenheder HS.1.8 Der skal kunne lokaliseres m 2 erhvervsbyggeri i Hillerød Syd. HS.1.9 Der skal kunne lokaliseres m 2 kontor- og servicebyggeri i Hillerød Syd. HS.1.10 Indenfor de stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station) skal der lokaliseres byfunktioner af intensiv karakter, herunder byggerier til kontor- og servicevirksomheder og offentlige institutioner med et etageareal på mere end m 2, herunder såkaldte domicilejendomme. HS.1.11 Inden for de stationsnære områder ( m fra station) kan der lokaliseres tilsvarende byfunktioner som i det stationsnære kerneområde. Dog skal der redegøres for hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde, hvis der ønskes lokalisereret byggeri med et etageareal større end m 2. HS.1.12 I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i særlig grad kunne lokaliseres virksomheder inden for 8 / 253

9 brancherne medico, bioteknologi, greentech, IT og offentlig sundhedsvirksomhed. HS.1.13 På de ikke stationsære arealer (afstand til station større end m) i Hillerød Syd kan der også lokaliseres erhverv inden for håndværk, fremstilling, service eller lignende og erhverv med en mere ekstensiv arealudnyttelse. HS.1.14 På arealer uden for de stationsnære arealer kan der opføres boliger som åben lav eller tæt lav boligbebyggelse. HS.1.15 Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). HS.1.16 Ved planlægning af Hillerød Syd skal ske en nærmere vurdering behovet for skoler, institutioner, idrætsfaciliteter samt øvrig social og kulturel infrastruktur og i givet fald, hvordan et eventuelt behov opfyldes. Redegørelse Hillerød Syd Det har gennem længere tid været Byrådets ønske at etablere en ny station ved Overdrevsvejen, som en pendlerstation, der kunne aflaste Hillerød bymidte og Hillerød Station for pendlertrafikken og omstigning mellem bil og tog. Der er i flere omgange taget tilløb til en planlægning af en ny station mellem Hillerød og Allerød, med udsendelse af debatoplæg og udarbejdelse af visionsskitser til belysning af passagergrundlag og potentiale for byudvikling. Landsplandirektivet "Fingerplan 2007" angiver, at kommunens fremtidige byudvikling skal ske langs S-banen mod Allerød, i princippet skal ske i en afstand på 2 km fra banen, under den forudsætning, at der træffes beslutning om placeringen af en ny station mellem Hillerød og Allerød. Udnyttelsen af arealerne langs S banen syd for Hillerød er således den eneste mulighed for at sikre en fremtidig byudvikling i forbindelse med Hillerød by. En mindre del af denne kommuneplans nye udlæg til Hillerød Syd ligger ud over 2 km zonen, naturligt geografisk afgrænset af Lyngevej og lokalbanesporet. Den statslige beslutning om at samle de nordsjællandske hospitaler på et nyt regionalt hospital ved Hillerød, gav anledning til en analyse af placeringsmulighederne for et nyt hospital og dermed også placeringen af en ny station, idet det er et planmæssigt krav, at hospitalet placeres stationsnært. På baggrund af analysearbejdet har Region Hovedstaden besluttet at placere sit nye hospital nord for Overdrevsvejen tæt ved S banen. Fra statslig side er der fulgt op med en beslutning om at etablere en ny station umiddelbart syd for Overdrevsvejen. Den nye station vil blive betjent af både S banen og Lokalbanen (Hillerød Frederiksværk Hundested). Beslutningen om at placere stationen ved Overdrevsvejen indebærer, at der, som angivet i Fingerplanen, kan planlægges for en byudvikling, i forbindelse med 2 km båndet, syd for Hillerød, i form af en ny bydel omkring hospital og station. Det følger af Fingerplanens princip om stationsnærhed, at arealerne nærmest stationen skal udnyttes intensivt med tæt bebyggelse til større kontorer, institutioner og etageboliger, mens der i større afstand fra stationen kan bygges med en åben, mindre tæt, struktur for boliger og erhverv. Med henblik på at få ideer til byudviklingens skiftende skalaer og overgangene mellem den tætte del nær stationen og de mindre tætte områder i bydelen, samt ideer til samspillet mellem det store hospital og bydelen i øvrigt, er det tanken at afvikle en arkitekt /planlægningskonkurrence i løbet af På baggrund af de ideer der bliver præsenteret i konkurrenceforslagene og en bred offentlig debat, skal der udarbejdes en helhedsplan, der kan danne baggrund for den fremtidige byudvikling, kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen og endeligt den lokalplanlægning, der skal angive detaljerne for anvendelsen og udnyttelsen af bydelens etaper og kvarterer. De eksisterende rammer for erhvervsudbygningen i Hillerød er tæt ved at være fyldt ud. Det er derfor givet, at den 9 / 253

10 nye bydel, ud over de stationsnære kontor og serviceerhverv, skal omfatte områder til andre former for erhverv. De nye erhvervsområder skal planlægges til at kunne rumme både nye og større virksomheder og give mulighed for, at Hillerøds mange eksisterende virksomheder kan udvikle sig og ekspandere. Region Hovedstaden planlægger Nyt Hospital Nordsjælland med et etageareal på m 2 og en behandlingskapacitet på ca patienter pr. år i ambulant eller dagbehandling. Hospitalet opføres i perioden på baggrund af en projektkonkurrence, som regionen vil gennemføre i Forud for planlægningen for byudviklingen syd for Hillerød er der en række forhold der skal belyses gennem forundersøgelser, analyser og lignende. Dels er der blandt andet forholdet til områdets rige natur og landskab, og dels er der den kendsgerning, at byudviklingsområdet er beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser (ODS), hvilket forudsætter en kortlægning af beskyttelsesinteresserne i forhold til drikkevandsressourcerne, inden en byudvikling kan ske. Det nye hospital med mange ansatte og brugere vil i sig selv have stor betydning for områdets og Hillerøds trafikmønstre og afvikling. Herudover vil udviklingen af den øvrige bydel og etableringen af en ny station give store udfordringer til den kommende planlægning af Hillerød Syd. Kommunen i hovedtræk I dette afsnit fastsættes og beskrives de overordnede hovedtræk indenfor for Hillerød Kommunes afgrænsning. I punktet Regionalt perspektiv ses udviklingen for Hillerød Kommune i sammenhæng med Øresundsog Hovedstadsregionen, mens punktet Hovedstruktur handler om de store linjer for udviklingen indenfor kommunens grænser. Den overordnede struktur, der fastsættes under punkterne Regionalt perspektiv og Hovedstrukturen, udmøntes i retningslinjer for de enkelte emner i de 4 strukturafsnit; Bystruktur, Grøn struktur, Blå struktur og Infrastruktur og forsyning samt i kommuneplanrammerne, der fastsætter bestemmelser for byområders anvendelse. Hovedstrukturen I Hillerød Kommunes Udviklings og Planstrategi er byrådets overordnede pejlemærker for Hillerød Kommune lagt fast, som et skridt på vejen til en langsigtet og helhedsorienteret udvikling, der styrker Hillerød Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde, uddanne sig, starte virksomhed og komme på besøg som handlende eller turist. Strategien er opbygget omkring 6 temaer: Kommunal service og livskvalitet, 10 / 253

11 Regional Hovedstad, Infrastruktur og tilflytning, Uddannelse og job, Natur, kultur og oplevelser samt kommunen som arbejdsplads. Mange af strategiens mål og målsætninger retter sig mod kommunens borgere og den daglige drift og serviceopgaverne. De mål og målsætninger, der retter sig mod kommunen som fysisk, geografisk område har dannet grundlaget for denne kommuneplan, blandt andet de overordnede mål. Samlet hovedstruktur for Hillerød Kommune De overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i Hillerød Kommune er:. at Hillerød Kommune skal være en kommune i vækst, på et bæredygtigt grundlag. at kommunens og Hillerød bys gunstige geografiske og infrastrukturelle centrale placering skal styrkes og udnyttes til erhvervsvækst og til tilgængelighed til regionale funktioner. at byrollerne i kommunen skal fastholdes og styrkes og udbygningen af Hillerød by skal fortsætte efter "trekløver"modellen, så byen udvikles mod nordvest (Ullerød Nord) og mod syd (Hillerød Syd). at understøtte og udbygge brugen af offentlig transport og cykeltransport. at drage nytte af og styrke de naturgivne og kulturhistoriske værdier i kommunen. Uddybning af de overordnede mål For mål 1: I Hillerød Kommune skal der fortsat være en stærk byvækst, som kommunen igennem mange år har stået for. Både indenfor offentlige funktioner, erhverv, handel, kultur, uddannelse og boliger. Det sker på et bæredygtigt grundlag og med respekt for de naturgivne og kulturhistoriske værdier, der er indenfor kommunen. Derfor er der en balance mellem byfortætning og udvikling af nye områder, og der indtænkes miljørigtige løsninger. For mål 2: Hillerød Kommune ligger strukturelt godt centralt placeret i det smukke Nordsjælland med et stort opland. Hillerød er knudepunkt for den offentlige transport i Nordsjælland, og der er nem adgang til Hillerødmotorvejen og andre overordnede veje. Derfor har kommunen nogle klare fordele som erhvervs- og handelsby. Hillerød er regionshovedstad for Region Hovedstaden, der fortsat er Danmarks vækstmotor nr. 1. Hillerød by ligger som afslutningen og afrundingen af Hillerødfingeren i regionens fingerstruktur, der med S togslinjerne stråler ud fra København og lader grønne kiler strække sig langt ind i hovedstaden. Det udnytter vi i Hillerød Kommune ved aktivt at fastholde og styrke fordelene ved den centrale placering i Nordsjælland og den tætte forbindelse til hovedstaden og dermed Øresundsregionen. For mål 3: I Hillerød Kommune skal Hillerød by, som det store bysamfund i den østlige del af kommunen, fortsat være omdrejningspunktet. Hillerød er omgivet af 11 mindre byer og 12 landsbyer med hver deres særlige karakter, der skal videreudvikles. Der er mindre erhvervsområder i de mindre byer, mens de store erhvervsområder fortsat skal være koncentreret i den sydvestlige del af Hillerød by og i dele af den nye bydel i Hillerød Syd. De 2 mindre og 2 helt små sommerhusområder skal fastholdes. På længere sigt ønskes sommerhusområdet, der er integreret i Nødebo by, overført til helårsbeboelse, 11 / 253

12 med tiltag der sikrer, at det tilstødende Natura 2000 område ikke påvirkes negativt. Det rigt varierede landskab har sat sit præg på byernes udvikling og form. De store skove; Gribskov, St. Dyrehave, Freerslev Hegn samt Frederiksborg Slots placering ved Slotssøen har været bestemmende for "trekløverstrukturen", der også i fremtiden skal være den overordnede struktur for Hillerød bys udvikling. Udover byudvikling i den nordlige del af Skævinge og byafrundinger i Gørløse, Alsønderup, Uvelse, St. Lyngby og Meløse skal de væsentlige byudviklingsområder være Ullerød Nord og Hillerød Syd, da det er områder, der ligger indenfor "Hillerødfingerens" afgrænsning i Hovedstadsområdet. Store dele af det centrale og østlige Hillerød ligger mindre end 2 kilometer fra Hillerød Station, og den primære byomdannelse og fortætning skal ske indenfor 600 m afstand fra stationen. Ved en ny station, ved Nyt Hospital Nordsjælland syd for Hillerød, skal de nye stationsnære arealer udnyttes, så mange kommer til at arbejde og bo med let adgang til kollektiv transport. Hillerød Kommune har mange virksomheder og erhvervsområdet i Hillerød har let adgang til motorvej. Hillerød har via vejtrekanten (Isterødvejen, motorvejens forlængelse og Overdrevsvejen (rute 6)) god adgang til det overordnede vejsystem i Nordsjælland. Hillerød, Skævinge, Gørløse og Nr. Herlev har lokalbanestationer, og det giver mulighed for byudvikling af lokal karakter. Hillerød bymidte skal fortsat være hele kommunens hovedcenter med den største koncentration af butikker, kulturelle aktiviteter og uddannelser. Skævinge er sekundært kommunecenter. For mål 4: Kommunens byudvikling tager udgangspunkt i at koncentrere bydannelsen tæt på stationerne, så arbejdsplads og besøgsintensive funktioner og tætte boligbebyggelser i størst muligt omfang kan dækkes med offentlig transport, og dermed mindske behovet for privatbilisme. Der arbejdes med tiltag, der skal sikre busser lettere fremkommelighed i byerne og for gode omstigningsmuligheder mellem cykel, bus og tog samt parkeringsfaciliter ved stationerne. Særligt den nye station i Hillerød Syd skal udvikles som en pendlerstation med gode parkeringsfaciliteter. Cykelstinettet udbygges hele tiden, så cyklen over kortere afstande bliver et attraktivt transportmiddel frem for bilen. For mål 5: Hillerød Kommune er på 214,7 km 2. Skove udgør ca. 46,7 km 2, og søer udgør ca. 16,1 km 2 svarende til henholdsvis 21 % og 7,5 % af kommunens samlede areal. Skovandelen skal stige, og der er udlagt skovrejsningsområder, hvoraf 2 skovprojekter, som tilsammen udgør ca. 11 km 2, er under realisering. Når de aktuelle skovprojekter plantes til, vil andelen af skov stige fra 21 % til 27 % af kommunens areal. Der findes kun enkelte større husdyrbrug, men en del mindre landbrugsejendomme, mange med hestehold. I kommunen er ca. 4 % af det samlede areal klassificeret som vigtige naturområder som eng, hede, mose og overdrev, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Kommunen rummer 2 internationalt beskyttede naturområder ved Arresø og Gribskov. Landskabet i kommunen er særdeles oplevelsesrigt på 12 / 253

13 grund af variationen i terrænnet, værdifulde naturområder, synlige kulturhistoriske træk, landbrugets påvirkning af landskabet og forekomsten af de store skove og de to store søer; Arresø og Esrum Sø. Det skal vi værne om, og der skal i den sammenhæng videreudvikles en grøn rekreativ struktur, (gen)skabes vådområder og arbejdes for god adgang til natur og kulturhistoriske steder. Bl.a. som grundlag herfor er hele kommunen blevet gennemgået efter 'Landskabskaraktermetoden', og kommunen er herudfra blevet opdelt i forskellige områder med forskellig karakter, der skal fastholdes, eller hvor det er muligt, understreges. Se Hillerød Kommunes Landskabskarakteranalyse i boksen til højre. Kommunens landskabskarakter er her kortfattet beskrevet: Mellem Pøle Ådalen og Æbelholdt Ådalen, der begge er præget af flade lavbundsarealer, ligger et stærkt bakket dødislandskab omkring Tulstrup og Alsønderup. Mellem Skævinge og Hillerød er landskabet præget af et højtliggende bølgende terræn præget af landbrugsarealer, der går over i mere fladt og lavereliggende terræn i Havelse Ådalen og området mellem Skævinge og Arresø. I kommunens sydvestlige del er landskabet præget af den markante ås; Strø Bjerge. Det højtbeliggende landskab ved Lystrup Skov er gennemskåret af en tunneldal formet af istidens smeltevand. I den sydøstlige del af kommunen er landskabet svagt bølget og præget af intensiv landbrugsdrift. De store skovområder danner markante skovbryn og indeholder bl.a. en stor randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og op til Gadevang, samt mange småbakker, søer og lavninger. På længere sigt Kortet 'Samlet hovedstruktur for Hillerød Kommune' fastsætter den overordnede fremtidige struktur, der blandt andet afrunder "trekløverstrukturen" for Hillerøds byudvikling. Det vestlige kløverblad forudsættes udbygget med Ullerød Nord. Det sydlige kløverblad ønskes udviklet ud langs med S banen inden for en forlænget Hillerødmotorvejs afgrænsning. Således forventes arealerne syd for Novo ud mod motorvejsforlængelsen inddraget til byudvikling på sigt. Samtidig med udvikling af nye byudviklingsarealer skal eksisterende byområder også i fremtiden fortættes, særligt i de stationsnære områder i Hillerød, men også i de 11 mindre byer. Herunder forventes det nuværende hospitalsområde omdannet til nye anvendelser, når hospitalsdriften flyttes til Nyt Hospital Nordsjælland, og den sydlige del af Sportskilen og den nordlige del af Golfbanen forventes på sigt at skulle indgå i den nye bydel Hillerød Syd. Hillerød Forsyning overvejer at nedlægge dele af kraftvarmeværket ved Overdrevsvejen og etablere en ny Energi, Klima og Miljøpark ved Solrødgård. Dette vil give mulighed for at ændre dele af det nuværende tekniske anlæg til nye byfunktioner i Hillerød Syd nær den nye S togsstation og moderne forsyningsanlæg med synergi mellem de forskellige forsyningsanlæg og mere CO 2 neutrale processer. Endelig stillingtagen hertil sker efter bl.a. seismiske undersøgelser om potentialet for geotermisk varme i området. 13 / 253

14 Redegørelse Hovedstruktur I forbindelse med Udviklings- og Planstrategi 2011 har byrådet besluttet en række mål bl.a., at Hillerød skal være kendt som Nordsjællands førende erhvervs og uddannelsesby, at Hillerød skal være den foretrukne handelsby i Nordsjælland, og at Hillerød Kommune skal være et oplagt sted at bosætte sig. Hillerød Kommune skal planlægge langsigtet og bæredygtigt og have en infrastruktur, der understøtter sikker, bæredygtig og smidig transport. I Hillerød Kommune skal natur og kultur være mangfoldig og tæt på. Disse strategiske mål er i Kommuneplan 2013 omsat til overordnede mål for kommunens fysiske udvikling og til retningslinjer og rammeområdebestemmelser. Hensigten med hovedstrukturens regulering af byudvikling og byfortætning er først og fremmest at skabe miljørigtige lokaliseringsmuligheder i Hillerødfingeren i overensstemmelse med målsætningerne i den statslige planlægning, som bl.a. er udtrykt i Fingerplanen. Dette er også i overensstemmelse med byrådets strategi om at medvirke til at fremme udvikling og vækst i Hovedstads og Øresundsregionen, og klimastrategiens mål om at nedsætte CO 2 udslip fra privatbilisme. Byudviklingen i Hillerød har generelt formet sig efter de naturgivne og kulturhistoriske forhold som et trekløver. Trekløvermodellen fastholdes med de 3 grønne kiler, der strækker sig helt ind til Hillerød centrum, da det giver let adgang til kultur-, fritids- og naturoplevelser for byens beboere og besøgende. Arealer udlagt til fremtidig byudvikling og infrastrukturanlæg forventes at være i overensstemmelse med Fingerplan 2012, ud fra de ønsker byrådet har indsendt til planen i forhøringsperioden. Med allerede planlagte byggemuligheder er den samlede rummelighed for nyt boligbyggeri, jf. opgørelse i redegørelse om arealforbrug, boliger. Da målet jf. afsnit under bystruktur om boliger er mellem og boliger i planperioden , er der brug for yderligere boligrummelighed i Hillerød Syd, for at kommunen kan fastholde den årlige øgning af befolkningstallet, som den har været siden kommunesammenlægningen i 2007, på i gennemsnit 370 personer om året. Se Bystrukturens afsnit om boliger. Alle arealer, der i Kommuneplan 2009 var udlagt til erhverv, er nu lokalplanlagt og under udbygning, og der er således brug for at skabe rummelighed til fortsat erhvervsudvikling. Den nye bydel i Hillerød 14 / 253

15 Syd skal have høj koncentration nær stationen bl.a. med arbejdspladser med mange medarbejdere, herunder Nyt Hospital Nordsjælland, mens erhverv med mere ekstensiv karakter skal ligge længere fra stationen og i det nye erhvervsområde mellem motorvejens forlængelse og erhvervsområdet ved Rønbjerg Allé. Der er i kommuneplanen udpeget stationsnære områder og stationsnære kerneområder, hvor den primære byomdannelse og fortætning skal ske i Hillerød, og hvor den højeste koncentration af bybebyggelse skal ske i Hillerød Syd. En meget stor del af Hillerød by ligger indenfor 2 kilometer fra en station og har busforbindelser til stationerne i både Allerød og Hillerød. Herudover er der pendlerbusforbindelser fra stationen til skole og erhvervsområder længere end 2 km fra stationen. Grøn struktur og Blå struktur respekterer og forholder sig til Statens Natur- og Vandplaner og kommunens tilknyttede handleplaner. Opdelingen i de forskellige landskabskarakterområder er sket ud fra en analyse af det geologiske udgangsmateriale, jordbundsforhold sammenholdt med arealanvendelsen og er den metode, staten kræver anvendt, når der skal ske ændringer i udpegninger i det åbne land. En grøn strukturplan er indarbejdet i Kommuneplan 2013, for at give mulighed for sammenhængende grønne områder understøttet af stisystemer, der giver let adgang til rekreative naturoplevelser. Fingerplan 2007, der forventes afløst af Fingerplan 2012, er et landsplandirektiv, som indeholder de overordnede retningslinjer for planlægning og udvikling af Hovedstadsområdet. Den kommunale planlægning må ikke stride mod principperne i landsplandirektivet. I Fingerplanen inddeles Hovedstadsområdet i 4 geografiske områdetyper: 1) det indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler, og 4) det øvrige hovedstadsområde. Byfingrene defineres i princippet som en 2 kilometer bred zone på hver side af S banen (der forventes reguleret efter lokale hensigtmæssige afgrænsninger, fx så motorvejens forlængelse og lokalbanesporet bliver afgrænsningen i Hillerød Syd), og i den zone kan der i den kommunale planlægning udlægges ny byzone, når det respekterer overordnede interesser. I Hillerød Kommune er det Hillerød by samt Ny Hammersholt og Hammersholt landsby i 2 km zone langs S- togslinjen, der ligger i byfingerzonen, mens resten af kommunen, ligger i det 15 / 253

16 øvrige hovedstadsområde, hvor der kun må ske byudvikling af lokal karakter. Fingerplan 2012 forventes at udpege, at en ny S togsstation mellem Hillerød og Allerød skal placeres ved Overdrevsvejen. I fingerplanen forventes byafgrænsningen af Hillerød by revideret, så et areal mellem motorvejens forlængelse og erhvervsområdet ved Rønbjerg Allé kan overgå til byområde. Fingerplanen forventes ikke at give mulighed for at overføre sommerhusområder, herunder sommerhusområdet i Nødebo, til helårsbeboelse. Hillerød Kommune har anbefalet, at Fingerplan 2012 fastsætter, at der i Hillerød kan planlægges for et antal store butikker over 2000 m 2. De ændrede bestemmelser om planlægning for store udvalgsvarebutikker gælder nemlig ikke for hovedstadsområdet, medmindre de implementeres ved ændring af landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. Det har været normen, at der i hovedtræk er parallelitet mellem reglerne i og uden for hovedstadsområdet, og det har også i forbindelse med den seneste lovændring været stillet i udsigt, at landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet ville blive revideret med henblik på implementering af tilsvarende bestemmelser, som nu er gældende i resten af landet. Staten har besluttet, at en eventuel ændring af landsplandirektivet for detailhandel bør afvente en eventuel revision af planloven på detailhandelsområdet, hvor tilbagerulning af de ændrede regler om detailhandelsplanlægning uden for hovedstadsområdet er i spil, og det forventes derfor ikke, at der er ændringer for detailhandel med i Fingerplan I forslag til Kommuneplan 2013 forudsættes det, at et revideret landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet giver mulighed for 3 store butikker i Hillerød by. Se uddybning heraf under redegørelsen til afsnit om detailhandel. 16 / 253

17 Regionalt perspektiv Hillerød Kommune er placeret midt i Hovedstadsregionen og ligger en halv times kørsel fra Rådhuspladsen og 39 minutter i S tog fra Hovedbanegården i København. Som en af de stærke og attraktive oplandskommuner til København, tæt knyttet til storbyen, er Hillerød Kommune en selvstændig kommune med gode byområder, erhvervsliv og byliv. Hillerød har sin egen særlige identitet med kulturhistorie, natur og handel særligt repræsenteret med Frederiksborg Slot, de store skove og den levende og dynamiske bymidte i Hillerød by. Region Hovedstaden Hillerød ligger i et trafikalt knudepunkt i "vejtrekanten" mellem hovedvej A6, Motortrafikvejen og lsterødvejen og som bindeled mellem lokalbanerne og S-tog, lige som byen er udgangspunkt for mange buslinjer. Hillerød har et stort geografisk handelsopland, og de korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner tiltrækker studerende fra hele Nordsjælland. Den centrale placering og lokalisering af Nyt Hospital Nordsjælland og en ny station giver gode muligheder for at udnyttte den centrale beliggenhed i forhold til at tiltrække erhvervsvirksomheder og styrke Hillerøds position som regionalt handelscentrum, men forpligter også til at arbejde for en god tilgængelighed til hospitalet for alle borgere i Nordsjælland. En lang række af de opgaver, som kommunerne har ansvaret, for rækker udover kommunegrænsen. Det gælder både på naturområdet, hvor natur og vandhandleplaner udarbejdes i samarbejde med nabokommuner, i forhold til klimaindsatsen, og i forhold til at styrke regionens position på erhvervs og turismeområdet. Fælles for opgaverne er, at de skal løses dels i et samarbejde kommunerne imellem, dels i samarbejde med Staten og Region Hovedstaden. Hillerød Kommune indgår i forpligtende samarbejder på disse områder. 17 / 253

18 Fingerplan 2012 og den regionale udviklingsplan Planlægningen i Hillerød Kommune skal være i overensstemmelse med den overordnede planlægning. De planer, der har indflydelse på, hvordan vi bruger vores arealer i kommunen er især Fingerplanen Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Derudover må kommunens udvikling ikke være i strid med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Byudviklingen skal derudover afvejes overfor interesser i forhold til natur, drikkevand, råstoffer og infrastruktur. Fingerplan 2012 Hillerød Kommunes beliggenhed i hovedstadsområdet giver nogle særlige udviklingspotentialer og muligheder for at udnytte nærheden til København, men det giver også særlige forpligtelser. Planlægningen i hovedstadsområdet er, i kraft af at være et sammenhængende storbyområde, underlagt en strammere styring udtrykt blandt andet i Fingerplan Hillerød ligger i det ydre storbyområde og hensigten med fingerplanen her er, at byudvikling og byfortætning principielt sker i byfingrene i et 2 kilometer bælte på begge sider af S togslinjen. Udnyttelsen af arealerne langs S banen syd for Hillerød er således den eneste mulighed for at sikre en fremtidig byudvikling i forbindelse med Hillerød by. En mindre del af denne kommuneplans nye udlæg til Hillerød Syd ligger ud over 2 km zonen, naturligt geografisk afgrænset af Lyngevej og lokalbanesporet. Den Regionale UdviklingsPlan Med beslutningen om at placere et hospital og en ny S- togsstation ved Overdrevsvejen, får Hillerød Kommune nye stationsnære lokaliseringsmuligheder til boliger og erhverv, som opfylder de krav til byudviklingsområder, som opstilles i Fingerplan Der bliver mulighed for at udvikle et helt nyt byområde med nem adgang både til offentlig transport og til motortrafikvejen. Ved udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2013 er forslag til Fingerplan 2012, mod forventning, ikke offentliggjort, og den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013 er derfor afhængig af, at de forventninger Hillerød Kommune har til Fingerplan 2012 indfries. Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden Den regionale udviklingsplan 2012 er udarbejdet af Region Hovedstaden i samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden og de 28 kommuner i regionen. Den overordnede vision for hovedstadsregionen er: "I 2020 har vi øget konkurrence og tiltrækningskraften så markant, at hovedstadsregionen er Nordeuropas forbillede indenfor bæredygtig vækst, viden og livskvalitet." For at nå det mål opstilles der i den regionale udviklingsplan visioner for følgende 4 områder: erhverv, trafik, uddannelse og klima. Der er allerede nu etableret flere samarbejder, som skal understøtte den fælles indsats på de 4 områder en indsats som forventes intensiveret i den kommende planperiode. Det gælder samarbejde i "vækstforum Hovedstaden", hvor region, kommuner samt erhvervs- og 18 / 253

19 uddannelsesinstitutioner sammen arbejder på at styrke erhvervsudviklingen i regionen. På trafikområdet har Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden indgået en regional trafikaftale i 2011 "Investeringer i fremtiden", hvor der peges på nødvendige investeringer i infrastrukturen med henblik på at forbedre fremkommeligheden og den geografiske sammenhæng i hele regionen. Alle talenter skal i spil, hvis regionens borgere skal have de kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet i dag og fremover. Derfor samarbejder Hillerød Kommune med Region Hovedstaden og de øvrige kommuner, regionen og de regionale uddannelsesaktører, for at skabe et mere rummeligt uddannelsessystem med boglige og praktiske uddannelser af høj kvalitet. Hillerød Kommune arbejder i arealplanlægningen aktivt for, at regionens konkurrence og tiltrækningskraft øges, blandt andet ved at udlægge nye erhvervsarealer. Hillerød Kommune arbejder også aktivt i de regionale og tværkommunale samarbejder om erhverv, turisme og klima. Regional Hovedstad Hillerød er regionshovedstad i Region Hovedstaden. Vi har en lang række uddannelsesinstitutioner, og unge fra hele Nordsjælland uddanner sig i Hillerød. Byen huser også hospital og store administrative virksomheder relateret til offentlig virksomhed fx. ATP og Region Hovedstadens administration. Kommunen har mange virksomheder indenfor produktion, videnskab og uddannelse. Byens erhvervsarealer er indenfor det seneste årti fordoblet, så planerne for et nyt sygehus og en ny station kan være med til at sikre, at Hillerød også fremover er et attraktivt sted at lokalisere sin virksomhed. Den centrale beliggenhed i Nordsjælland gør Hillerød til et attraktivt sted at etabelere virksomhed, og beslutningen om at placere et nyt hospital i Hillerød styrker byens position som centrum i Nordsjælland. 19 / 253

20 Byudvikling Hillerød Kommunes centrale placering i Nordsjælland, nærheden til naturen og gode trafikforbindelser har været og skal fortsat være en del af det, der gør det atttraktivt at bosætte sig i Hillerød Kommune. Hillerød er en selvstændig by omgivet af smukke landskaber med søer og skove. Det er de ting tilflyttere nævner som væsentlige årsager til, at de bosætter sig i kommunen. De værdier skal fastholdes og udvikles, for at Hillerød fortsat kan være en attraktiv bosætningskommune i hovedstadsregionen. I den kommende planperiode udlægges store nye arealer til byudvikling. Beslutningen om at realisere en ny S- togsstation syd for Hillerød ved Overdrevsvejen og lokaliseringen af Nyt Hospital Nordsjælland her betyder, at der bliver mulighed for at udvikle de fremtidige stationsnære områder syd for Hillerød by. Området skal udvikles i overensstemmelse med principperne i Fingerplan Landplandirektivet for hovedstadens udvikling. Fælles for både omdannelse og byudvikling i Hillerød Kommunes byer er, at det skal ske, så nye arealudlæg til byzone begrænses, og det skal lokaliseres optimalt i forhold til kollektiv trafik. Byudviklingsområder af regional betydning Overordnede mål for byudvikling Boligudbuddet i Hillerød Kommune skal tilgodese de forskellige behov, der er gennem et livsforløb og medvirke til, at Hillerød Kommune er en attraktiv bosætningskommune for alle aldre. Der udlægges nye arealer til boliger syd for Hillerød by, centralt i forhold til offentlig transport. Hillerød Kommune vil skabe muligheder for at tiltrække uddannelses- og forskningsinstitutioner. Byomdannelsen skal primært ske i stationszonen omkring Hillerød Station. Hillerød Kommunes fysiske udvikling skal i den 12 årige planperiode ske ved omdannelse af eksisterende byområder og ved byudvikling på nye arealer syd for Hillerød i overensstemmelse med den overordnede planlægning for regionen. Arealudlæg til etablering af store udvalgsvarebutikker af regional betydning i Møllebroområdet fastholdes. 20 / 253

Kort Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse

Kort Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Kort Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Hovedstruktur Regionalt perspektiv Fingerplan 2013 og den

Læs mere

Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse

Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Om planen Introduktion til den digitale kommuneplan Hillerød Syd Redegørelse Hillerød Syd Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Hovedstruktur Regionalt perspektiv Fingerplan 2012 og den regionale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Hovedstruktur Regionalt perspektiv Fingerplan 2012 og den regionale udviklingsplan Regional

Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Hovedstruktur Regionalt perspektiv Fingerplan 2012 og den regionale udviklingsplan Regional Kommunen i hovedtræk Hovedstrukturen Redegørelse Hovedstruktur Regionalt perspektiv Fingerplan 2012 og den regionale udviklingsplan Regional Hovedstad Byudvikling Erhverv, handel og uddannelse Turisme

Læs mere

Fysisk planlægning i Hvidovre

Fysisk planlægning i Hvidovre Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

Debatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj Holger Bisgaard

Debatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj Holger Bisgaard Debatoplæg Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj 2011 Holger Bisgaard Planlovens hovedstadskapitel sætter rammen for revisionen Fingerbystrukturen skal videreføres 4 geografiske delområder

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Emner til Planstrategi 2018

Emner til Planstrategi 2018 Emner til Planstrategi 2018 Til Planstrategi 2018 foreslås fire hovedemner med en række underpunkter, der evt. kan justeres undervejs i processen. I det nedenstående vil underpunkterne blive uddybet. By

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ny rammeområde D15 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2 Tillæg nr. 2 Forslag Oktober 2018 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Odense Letbane 1. etape

Odense Letbane 1. etape 1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan

Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan 2017-29 Nedenstående oversigt er en oversigt over ændringer i Forslag til Kommuneplan 2017-29. Oversigten følger kommuneplanens inddeling i: Hovedstruktur

Læs mere

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale Kommuneplantillæg nr. 16 - Centerområde, Støvring Ådale Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 6 Kommuneplanramme 09.C7 - Centerområde 7 2 Redegørelse Baggrund Støvring har de seneste år oplevet stor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38 Boligområde Engelstoftsgade Ændring af kommuneplanområde 0 Bymidten Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3 PLANLÆGNING FOR RAMMEOMRÅDE 7B1 STRØBY EGEDE BESKRIVELSE ÆNDRING AF ANVENDELSE AF RAMMEOMRÅDE 7 B1 STRØBY 7 B1 FO S R 7 D1 G LA 7 C1 Politik & Borger HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplanen fastlægger

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag

Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument - på et sundt og bæredygtigt grundlag SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Forord Syddjurs Kommune skal være et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde. Attraktive bolig-

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Strategisk miljøvurdering

Strategisk miljøvurdering SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Strategisk miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 07-09 Plan/Programtitel: Forslag til Solrød Kommuneplan 07-09 Sagsbehandler: Susanne Prior Malling Dato: 0.06.07 Journalnummer:

Læs mere

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strategisk miljøvurdering

Strategisk miljøvurdering SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Strategisk miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 07-09 Plan/Programtitel: Forslag til Solrød Kommuneplan 07-09 Sagsbehandler: Susanne Prior Malling Dato: 7.0.07 Journalnummer: 0.0.0-P5-6-5

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan 2017-2029 Marts 2019 UDKAST Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan.

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag. Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Administrationsne vurdering og anbefalinger for Ønsker til byudlæg. Kommuneplan Forslag

Administrationsne vurdering og anbefalinger for Ønsker til byudlæg. Kommuneplan Forslag Administrationsne vurdering og anbefalinger for Ønsker til byudlæg Kommuneplan 2017-29 Forslag Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Om arealudlæg i Gribskov Kommune...4 Fingerplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3 PLANLÆGNING FOR RAMMEOMRÅDE 7B1 STRØBY BESKRIVELSE ÆNDRING AF AFGRÆNSNING AF RAMMEOMRÅDE 7 B1 STRØBY HØRINGSPERODE 31. OKTOBER TIL 27. DECEMBER 2018 7 B1 FO S R 7 D1 G LA 7 C1 Politik & Borger HVAD ER

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej APRIL 2017 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere