Udvikling i landdistrikter og landsbyer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i landdistrikter og landsbyer"

Transkript

1 2138rapport1 26/10/06 16:08 Side 1 Udvikling i landdistrikter og landsbyer ARTIKELSAMLING

2 Indhold Forord 4 Udkant i udvikling det positive fremtidsbillede Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker, ph.d. 8 Bæredygtige udviklingspotentialer i udkantsområderne Anders Ulrich, business manager, Rambøll Management 13 Naturkvaliteter som udviklingspotentiale Gertrud Jørgensen, forskningschef, Vibeke Nellemann, seniorrådgiver, Jørgen Primdahl, professor, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL 21 Oplevelsesøkonomi og kulturarv Thomas Martinsen, direktør, Bygningskultur Danmark 25 Landsplanredegørelsen 2006 og landsbyernes fremtid Bue Nielsen, geograf, Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen De yderste områder i Danmark er blandt Danmarks smukkeste områder med natur- og kulturværdier af stor betydning. Men samtidig er mange af områderne præget af tilbagegang. I takt med at de primære erhverv som landbrug og fiskeri forandres og effektiviseres, ændres også rammerne for livet i landdistrikterne. De unge flytter væk, det er vanskeligt at skabe nye job, og et faldende befolkningstal gør det svært at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau. Derfor er der brug for en ekstra indsats for at fremhæve randområdernes særlige kvaliteter og skabe en positiv udvikling i disse områder. Hensigten er ikke, at landdistrikterne og landsbyerne skal konkurrere med de større byer, hvad angår tilflytning og vækst. Målet er i stedet at fremhæve og understøtte randområdernes særegne egenskaber og kvaliteter og derved skabe værdifulde rammer og gode livsvilkår for de, der vælger at besøge eller bosætte sig på landet. Fokus må rettes mod det særlige ved landdistrikterne. Det som ikke kan findes, bygges eller skabes i og omkring de større byer. Ønsket om at bidrage til en positiv udvikling i Danmarks udkantsområder er baggrunden for, at Realdania har valgt at iværksætte projektet Landdistrikter og Landsbyer. Målet er at vise nye veje til en positiv udvikling i landdistrikterne og landsbyerne. Som et resultat af projektets første fase foreligger rapporten Landdistrikter og Landsbyer ny dynamik i Danmarks yderområder, der blev drøftet ved en konference i juni 2006 i Hanstholm med deltagelse af en lang række videnspersoner inden for området. På den baggrund, og som led i projektets anden fase, har Realdania bedt en række udvalgte eksperter pege på fremadrettede perspektiver for udviklingen i landdistrikter og landsbyer. Resultatet er de fem artikler, der præsenteres i denne artikelsamling. God læselyst! Hans Peter Svendler Realdania 3 I Landdistrikter og landsbyer - artikelsamling

3 Udkant i udvikling det positive fremtidsbillede JESPER BO JENSEN, FREMTIDSFORSKER, PH.D. Udkantsområderne i Danmark er alle præget af tilbagegang, når vi ser på en række faktorer, der kan sammenlignes landet over: indbyggere, andel af unge og yngre i befolkningen, uddannelsesniveau, andel beskæftigede i de nye erhvervsmæssige vækstområder, offentlige serviceinstitutioner og huspriser. Der er med dette generelle, overordnede perspektiv ingen ende på de dårlige indikatorer. Men det er et forkert syn at lægge på geografiske områder i Danmark, der aldrig vil komme til at ligne København eller Århus. Alle andre områder i Danmark er med disse briller på sakket agterud i udviklingen også Vejle og Ringsted er bagefter. For at se potentialet og skabe en vision om fremtiden i udkantsområderne må vi vende perspektivet. Udkantsområderne bliver aldrig som Århus Midtby eller Frederiksberg. Man vil aldrig få en erhvervseller befolkningssammensætning, der ligner. Det er heller ikke meningen. Landdistrikterne og de små landsbyer skal ikke være et mini-danmark, men derimod nogle områder, der udvikler sig i en anden retning end de tæt befolkede dele af landet. Man skal gå fra at være en udkant til at være den anden kant: Modvægten til de to store metropoler der vil udgøre tyngden i Danmark i fremtiden. For at vende perspektivet kan vi se på, hvad udkanterne har at tilbyde, som ikke kan findes i metropolerne: Tid. Rum og plads. Fred og ro fravær af larm og støj. Natur og renhed. Sikkerhed fravær af ukendte eller ukontrollable risici. Tid, rum og plads samt fred og ro findes på landet og i landsbyerne i modsætning til metropolerne, hvor både tid, rum, plads og ro er en mangelvare, der eksempelvis betales dyrt for i forbindelse med bosætning. En stor villa med en stor have tæt på centrum i et roligt kvarter er noget af det dyreste på ejendomsmarkedet i København. Natur og renhed kan slet ikke findes i storbyerne. På trods af forsøg med byøkologi er levealderen i eksempelvis København noget lavere end i resten af landet blandt andet på grund af en høj luftforurening. Renhed hører også de mindre samfund til, mens metropolerne er præget af slid, støj og møg. Små enklaver i storbyen med disse kvaliteter er meget efterspurgte. Endelig kan storbyen ikke levere sikkerhed i form af fravær af ukendte eller ukontrollable risici. Der er i nutidens bysamfund tale om stadig flere risici, der optræder uforudsigeligt for det enkelte menneske. Trafikuheld, indbrud, overfald, terrorangreb, forureningskatastrofer og smitsomme sygdomme kan nævnes for at illustrere, at det at leve og færdes i en storby er risikofyldt. De fem områder er også hovedområder i en artikel af Hans Magnus Enzenberger i en beskrivelse fra 1990 erne af fremtidens luksus (Enzenberger, 1996). Enzenberger beskriver materialiseringen af luksus i en tid, hvor alle materielle goder efterhånden kan købes. Det bliver til de fem områder og desuden et ekstra punkt opmærksomhed. På den baggrund kan det konstateres, at fremtidens luksus er at finde i landdistrikterne og landsbyerne. Gør en dyd ud af nødvendigheden: Dyrk den nye luksus Nu er det jo ikke alt derude på landet, der dufter af lavendel og gøgeurt, og i landsbyerne og de mindre byer findes der også forurening, grimme bygninger og larm og støj. Det betyder, at når metropol-mennesker besøger områderne eller passerer igennem på vej til andre mål, oplever de ofte landområderne som områder præget af landbrugsproduktionens sideeffekter og landsbyerne som enten i forfald eller præget at ucharmerende industriproduktion og andre aktiviteter, der ikke opfattes som fred og idyl på landet. En vis aktivitet er til gengæld ofte udtryk for en del af den økonomi, der er vigtig for områderne overlevelse. Men set udefra hører den ikke hjemme i drømmen om idyllen på landet. I den fremtidige udvikling er det derfor nødvendigt, at landdistrikterne og de mindre byer tager byboernes opfattelse af områderne alvorligt. Det betyder, at en væsentlig indsats i fremtiden må vedrøre det udtryk og den udformning, det åbne land og de mindre byer har. Det er væsentligt fremover at gøre en dyd ud af den nye luksus og arbejde aktivt på at give et klart indtryk af, at de fem dele af den nye luksus er til stede og til stadighed forbedres. Det forudsætter en indsats på landet mod tomme, forfaldne bygninger og mod lugten af gylle og en indsats i de mindre byer mod larmende industri, skrotpladser og en forskønnelse af fiskerihavne mv. Det er nødvendigt at kunne fremvise den nye luksus for at skabe et vækstgrundlag for udkanterne i fremtiden. Udkantsområderne skal udvikle det, der gør dem afgørende forskellige fra metropolområderne. De kan ikke vinde konkurrencen om uddannelse, bymiljø, store virksomheder og global konkurrenceevne mod de store metropoler. Til gengæld kan de vinde stort på de andre områder områderne indeholdt i den nye luksus. Opgør med dogmerne Der er mange dogmer i forbindelse med landdistrikter, som det er nødvendigt at gøre op med. Af eksempler på opgør med dogmer kan nævnes: Det er ikke forkert at være en bosætningskommune med stor udpendling. Det er ikke forkert at leve af turisme. Sommerbeboere er bedre end ingen beboere. Virksomheder kan godt vokse uden højtuddannede medarbejdere. Fjernarbejde kan godt foregå fra en storby eksperterne kan bo i København eller Århus. En kommune må og kan godt leve af service. Afstand er lig med transporttid. Vision for udkantsområderne: Udkant i udvikling! Fremtidens erhverv i udkantsområderne I fremtiden skal erhvervslivet i udkanterne udvikle sig ud fra det bestående erhverv. Der er langt mere potentiale i at udvikle de eksisterende virksomheder og hjælpe lokale med at starte virksomheder end at forsøge at tiltrække virksomheder udefra. Fremtidens virksomheder har fået viden og udvikling via erhvervsfremme fra kommune og region. Disse virksomheder har også fået viden og hjælp til at passe godt på omgivelserne i form af udseende, larm og forurening. Samtidig skal de traditionelle virksomheder inden for fiskeri og landbrug naturligvis fortsætte og udvikles. Visionen er, at virksomheder med behov for højtuddannede i stort omfang benytter de fjernarbejdspladser, udkantskommunerne i fællesskab har oprettet i de to metropoler i hhv. hovedstadsområdet og langs den jyske længdemotorvej. Det er langt lettere at få højtuddannede til at arbejde på afstand, når de bor i metropolerne, end at få dem til at flytte til udkantsområderne. Der er desuden blevet skabt mange arbejdspladser 4 5 I Landdistrikter og landsbyer - artikelsamling

4 inden for service og turisme. På turismeområdet er det især sket ved at videreudvikle turisme og tilføre mange nye oplevelseselementer for dagsturisten, weekendturisten og deltidsbeboerne i området. Service er især rettet mod deltidsbeboere og tilflyttede seniorer på pension. Mange mennesker arbejder kun i området i høj- og mellemsæsonen inden for turisme og oplevelser. Nogle af dem er deltidsbeboere, andre tager kun ophold i området i højsæsonen, andre igen er tilflyttere. I fremtidens udkantsområder er det i orden at skabe arbejdspladser, der kun eksisterer en mindre del af året. Alternativet er ingen arbejdspladser. Fremtidens beboere i udkantsområderne Den eneste mulighed for at vende affolkning af landdistrikterne og landsbyerne og tilbagegangen i byerne er blevet benyttet. I fremtidens udkantsområder kan man frit købe eller leje sin anden eller tredje bolig. Ønsker man et nedlagt landbrug, familien kan bo i nogle uger om året, er det tilladt at købe sådan et. Husene i landsbyerne kan også være beboet på deltidsbasis, og der er meget friere muligheder i sommerhusområderne for at erhverve almindelige huse til at bebo på deltid. Udkantsområder kan på den måde få maksimalt udbytte af tendensen til at have mere end en bolig. I dag er boligforbruget pr. person i Danmark på ca. 54 m2. Det er vokset kraftigt de seneste 40 år og forventes at fortsætte med at vokse. De bestående boliger bliver større, men nok så vigtigt er, at boligforbruget stiger gennem erhvervelse af den anden og den tredje bolig. En moderne familie vil om nogle år måske råde over en primær bolig i en af metropolerne, måske en feriebolig i Danmark eller udlandet samt en bolig, familiens medlemmer kan trække sig tilbage til, når der er brug for mere af den nye luksus tid, ro, plads, natur, renhed og sikkerhed. Denne anden eller tredje bolig vil blive benyttet mere end et traditionelt sommerhus og kan dermed danne basis for deltidsbeboelse i udkantsområderne. Da mange typer af job allerede i dag og i endnu højere grad fremover vil give mulighed for at fjernarbejde i kortere perioder, vil det ikke blot blive sommergæster, men en ny slags egentlige indbyggere blot på deltid. Deltidsbeboere og sommerhusejere vil i mange tilfælde ved indgangen til seniortilværelsen blive faste beboere. Dertil kommer, at udkantsområderne skal tiltrække helt nye tilflyttere til en god seniortilværelse. Det kræver fokus på både offentlig service og muligheder for at købe privat service. Tilflyttere fra de tætbefolkede områder i Europa f.eks. Holland er en oplagt mulighed for at tiltrække flere beboere. Landsbyerne i udkantsområderne vil i fremtiden med en forskønnelsesindsats indeholde mange kvaliteter for børnefamilier. Man kan i Danmark, som det er lykkedes i Frankrig, gennem en aktiv indsats godt vende befolkningsudviklingen i udkantsområderne. Men det er afgørende, at man kan komme hurtigt fra landsbyerne til arbejdspladserne i metropolerne. Derfor er den trafikale afstand til området omkring henholdsvis Århus og København afgørende for disse muligheder. Inden for en pendlerafstand på minutter hver vej kan det lykkes. Fremtidens turisme og oplevelsesbranchen i udkantsområderne Turisme og oplevelsesindustrien vil være en af de væsentligste drivkræfter i mange udkantsområders erhvervsmæssige udvikling i fremtiden. Rekreative områder kombineret med wellness, sportsaktiviteter og oplevelser i naturen er i fremtiden også kombineret med fisketure med ægte kutter, smageaftener og andre tiltag for at revitalisere de ressourcer, der er bundet i de gamle erhverv i områderne. Der er også indrettet tilbud til helt unge, der gerne vil have gang i gaden som i Løkkens storhedstid. Man satser både på traditionelle turister, der kræver langt bedre faciliteter i fremtiden, og på deltidsbeboerne, heltidsseniorer, sommerhusbeboerne og tilflyttere fra udlandet. Dertil kommer endagsturister, der lige tager nogle timer væk fra metropolernes stressende tilværelse og nyder den nye luksus i fulde og hurtige drag. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal satses på at udvikle turistområderne. De traditionelle sommerhuse er ikke længere så spændende, og der er meget konkurrence fra nye feriesteder langs Østersøen, ved Sortehavet og i Tyrkiet. Der skal skabes oplevelser, som kan bindes til det lokale område og samtidig være attraktive på afstand. Der skal også udvikles flere aktiviteter, der har interesse i sig selv, så turister kommer forbi blot for det i en dag eller to. Det er meget vigtigt, at der skabes bedre faciliteter i sommerhuse og andre ferieboliger, som standardmæssigt er ved at sakke bagud. For at få det til at fungere imagemæssigt introduceres begreberne showtime, primetime og slowtime. Showtime er midt på sommeren og i de andre gode ferietider. Der skal der være masser af aktiviteter og en tydelig feriestemning i området. Alt skal helst være åbent, og man skal støtte hinanden ved det høje aktivitetsniveau. Slowtime er de øvrige perioder, hvor det er vigtigt, at der faktisk er ro og fred på feriestederne, så man kan finde plads, stilhed mv. Det kan så markedsføres som den ægte vare den nye luksus. Primetime er højsæson, hvor udvalgte dele af fritidslivet har åbent, uden at alt er i gang. Her tilbydes særlige begivenheder inden for bestemte områder det bedste tidspunkt for vindsurfing, nytårsaften på badehotellet mv. Fremtidens infrastruktur i udkantsområderne Afstanden til metropolerne er afgørende og afstanden målt i tid. I de områder, der ligger længst væk, er der derfor brug for at satse afgørende på at nedbringe transporttiden til metropolerne specielt med henblik på at skabe bosætning i landsbyerne samt for at gavne oplevelseserhverv, der kan leve af endagsturister mv. En offentlig indsats på dette område er meget vigtig. En indsats i selve områderne, der ofte i showtimeperioderne er hårdt belastede på vejnet mv., er også væsentlig for at realisere visionen. Visionen om udkantsområder der er forskellige fra metropolerne, og derfor oplever en anderledes, men positiv udvikling i forhold til beboelse, erhverv og image. Referencer Enzensberger, H.M. (1996): Reminiszenzen an den Überfluss. Der alte und der neue Luxus. Der Spiegel 51/1996: I Landdistrikter og landsbyer - artikelsamling

5 Bæredygtige udviklingspotentialer i udkantsområderne ANDERS ULRICH, BUSINESS MANAGER, RAMBØLL MANAGEMENT Historien har vist os, at gamle lokalsamfund forgår og nye opstår. Sådan har det altid været. Den infrastrukturelle, samfundsøkonomiske og teknologiske udvikling har igennem århundreder flyttet rundt på mennesker og skiftevis skabt og opløst indbyggerkoncentrationer. I dag er udkantsområderne særligt udsatte og forbigås af den udvikling, som kendetegner andre områder i landet. Udkantsområderne mister kadence, og udviklingsforudsætningerne synes at erodere. Absolut eller relativ tilbagegang bliver kendetegnende. I den globaliserede verden flyder kulturerne sammen mere end nogensinde. Nye strukturer bevirker, at den geografiske eller stedbundne diversitet udvandes og erstattes af en diversificering i andre dimensioner. Derfor er der noget uigenkaldeligt ved en civilisations forfald, når kulturerne, historierne, traditionerne, dialekterne og minderne toner langsomt ud. Vi føler os kulturmæssigt fattigere, selvom vi ved, at nye kulturer hele tiden opstår. Problemet ligger ikke i, at landområder ikke er befolkede, det har vi det såmænd godt nok med. Ubeboet natur anses sågar for at være en ressource i dag. Det er selve affolkningen og forfaldet, der skræmmer, også selvom historien fortæller os, at forfald et sted næsten hænger uløseligt sammen med udvikling et andet. Vi ønsker helt naturligt ikke at være en del af forfaldet, og i det moderne velfærdssamfund bryder vi os heller ikke om at blive konfronteret med forfaldet. Til trods for at respekten for det der var sidder i de fleste af os, er den markedsdrevne, teknologiske udvikling i besiddelse af en mekanisk kynisme, som vi vanskeligt kan styre. Den udvikling, som vi ser i udkantsområderne, er en konsekvens af globaliseringen. I vores iver for at nedrive handelsbarrierer, effektivisere markedsøkonomien og udjævne indkomstdistributionen har vi været med til at skabe det globale marked. Det er et valg, vi alle har været med til at tage for at styrke velfærden. I denne globale verden intensiveres konkurrencen løbende. Set i europæisk sammenhæng er det ikke blot landsbyer i udkantsområder, der har været udsatte, men også storbyer, som ikke har haft forudsætningerne for eller evnerne til at tilpasse sig globaliseringens vilkår. Storbyerne i Europa kæmper i dag en hård kamp om at opnå en stærk position i den tempofyldte vidensøkonomi, og deres indædte kamp vil intensiveres i fremtiden. Med næb og kløer vil de søge at udbygge deres vækstgrundlag, og i den sammenhæng er befolkningens kritiske masse afgørende i forhold til at sikre de bedste universiteter, den bedste forskning, de største kapitalressourcer osv. Derfor vil storbyerne fortsat gøre alt for at tiltrække en stadig større del af befolkningen med boliger, infrastruktur, kultur, byliv, fritidstilbud, børnefamilietilbud osv. Vi kan i dag se, at udkantsområderne ikke kan hamle op med denne udvikling. Virksomhederne og den menneskelige kapital søger mod vækstcentrene, og grundlaget for velstand og udvikling forsvinder. Konsekvensen er forfald i udkantsområderne, men i national, samfundsmæssig kontekst er den samlede velfærd øget i teorien til gavn for os alle, men i praksis måske ikke. Da der ikke er tale om en længerevarende lavkonjunktur, men en strukturel samfundsændring et fænomen der som sagt er pågået mange gange igennem historien må vi erkende, at de gamle tider ikke vender tilbage. Er det så det? Skal man så bare trække stikket ud, flytte mod vækstcentrene og blot konstatere, at en æra er forbi? Eller kan man ryste forskrækkelsen af sig, se fremad og tage udgangspunkt i en udvikling funderet i egne præmisser? Fakta er, at vi reelt har så rigt et samfund i dag, at vi uden tøven giver os i kast med at overveje disse spørgsmål. Vi har råd til at indtage det standpunkt, at en laissez faire -politik med fortsat forfald, som det mest realistiske scenarium i den fremtid vi kan overskue, ikke er bæredygtigt. Vi er i en ressourcemæssig position, som tillader os at overveje, om vi vil løbe en økonomisk risiko i forsøget på at ændre en negativ udvikling i et udkantsområde til trods for, at denne negative udvikling er selvskabt i bestræbelserne for at øge den samlede velfærd. Men når gamle tider er uigenkaldeligt forbi, og forfaldet er en uønsket udvikling, hvad er det så for en udvikling, vi reelt ønsker? Med bæredygtighedskravet i hånden er ønsket i dag for udkantsområderne: At tilvejebringe et nyt udviklingsmæssigt ståsted som af sig selv er i stand til at skabe ny aktivitet og attraktivitet. En ineffektiv respiratorøkonomi, der er etableret alene for bevarelsens skyld, er lige så lidt et alternativ, som en hårdtpumpet, vækstfokuseret vidensøkonomi er. Udvikling kan naturligvis ikke købes for penge, dertil er fænomenet alt for komplekst og uforudsigeligt, men man har mulighed for at påvirke udviklingen indirekte ved at ændre på udviklingsforudsætningerne. Man kan ikke afvise, at tilfældige omstændigheder globale eller lokale på et tidspunkt kan frembringe dette nye, udviklingsmæssige ståsted, men det aktuelle spørgsmål er, hvilke muligheder vi har her og nu for at ændre forudsætningerne for den udvikling, vi ønsker? På det overordnede plan viser erfaringer fra ind- og udland, at en fundamental ændring af den økonomiske dynamik i en region dels fordrer grundige og indsigtsfulde overvejelser, dels kræver en betydelig ressourcetilførsel over en længere periode. Samtidig lader det til, at meget koncentrerede punktvise indsatser har større virkning end den meget brede tilgang. Strategien med punktvise indsatser (spydspidsstrategi), hvor ressourcerne koncentreres, er, at man relativt hurtigt opnår en bæredygtighed for den enkelte indsats og hermed den ønskede virkning. Derudover og måske endda endnu vigtigere udnytter spydspidsstrategien det fænomen, at succes har en afsmittende og skabende effekt. Succes skaber identitet og mod på nye initiativer. Dertil har man også mulighed for at optimere afkastet af en spydspidsindsats ved at prioritere de indsatser, som med størst sandsynlighed af sig selv kan afføde spin-off-effekter. Med spydspidsstrategien ønsker man med andre ord hurtige og mærkbare resultater, men samtidig stilles man over for den kyniske beslutning at prioritere mellem de mulige indsatsområder og sågar at kombinere udviklingsstrategier med afviklingsstrategier om nødvendigt. Det vil i praksis være umuligt at gribe alt, hvad der forfalder, og da forfaldet ikke er et ønskværdigt alternativ, må strategien nødvendigvis blive afvikling i stedet. I forhold til den konkrete problemstilling kan der mere specifikt opstilles følgende forudsætninger for bæredygtige udviklingspotentialer: Tilstedeværelsen af ressourcestærke mennesker. Hvis de gode ideer ikke er forankret i ressourcestærke mennesker med hjerteblod og engagement de såkaldte ildsjæle så opnår man ikke det afgørende innovative moment, der skal til for at skabe de fundamentale ændringer. 8 9 I Landdistrikter og landsbyer - artikelsamling

6 Rigelig risikovillig kapital. Det er væsentligt, at indsatserne hviler på et fuldbyrdet grundlag. Risikovilligheden betyder ikke, at man giver køb på afkastkravet, om end det vil optræde i noget mere langsigtet perspektiv, end der normalt forbindes med investeringer. For at den fundamentale ændring kan indtræde, er indsatsernes omfang afgørende. Er ressourcerne utilstrækkelige, risikerer indsatserne at grundstøde længe inden, deres potentiale er indfriet. Opbakning og appeal. En bred folkelig opbakning er ønskelig. Hvis ikke den tilstræbte udvikling er i rimelig overensstemmelse med ønskerne i lokalbefolkningen, har indsatsen et ualmindeligt dårligt udgangspunkt. Hvad der dog er endnu mere væsentligt, er den almene appeal. På grund af den nuværende økonomiske situation i udkantsområderne vil bæredygtigheden hovedsageligt bero på en ressourcetilførsel (mennesker, kapital og viden) udefra, og derfor er det afgørende, at indsatsen har hvis ikke en international appeal så i det mindste national appeal. Der skal skabes en fornyet og markant interesse for, at ressourcerne af sig selv strømmer til området udefra. Ændret plankultur. En regional opblødning af den klassiske planlægningskultur som i de seneste årtier med rette har haft tyngdepunktet i at begrænse de uhensigtsmæssige konsekvenser af vækstsamfundet. I forhold til udkantsområderne skal tyngdepunktet flyttes mod at muliggøre vækstinitiativer frem for at hindre dem. Udgangspunkt i egne styrker. Ved at vende fokus fra hvad man har mistet og forbigået til i stedet at være rettet mod de muligheder, egne styrker rummer, er den halve succes allerede skabt. Det handler om selv at sætte dagsordenen og spille med i det spil egne forudsætninger tillader. Fortaber man sig i den ulige kamp med storbyerne og vækstcentrene, fastlåses man i en blindgyde. Fremadrettet fokus. Der skal være fokus på fremadrettede initiativer, som er i harmoni med tidens tendenser. Landsbyernes fremtidige eksistensgrundlag skabes ikke gennem bevarelse af kulturarven, sammenhængen er i princippet omvendt. Landsbyernes eksistensgrundlag er nødt til at være i tråd med tid og tendenser. Kulturarven kan være med til at højne attraktiviteten, men tilvejebringer ikke af sig selv den bæredygtige, økonomiske aktivitet. Fokus skal først og fremmest være på det, der aktivt kan give næring til en revitalisering af landsbylivet. I rapporten Ny dynamik i Danmarks yderområder (Realdania, 2006) er oplistet tre udviklingstemaer, som tjener et godt formål i at udstikke det handlingsrum, der gør sig gældende for udkantsområderne. I virkeligheden går de bæredygtige potentialer sandsynligvis på tværs af disse tre temaer. Derudover er det vanskeligt at opstille en meningsfyldt typekarakteristik for bæredygtige udviklingspotentialer. Derfor er der i det følgende peget på en række konkrete eksempler for, hvorledes forudsætningerne for en ny udvikling kan påvirkes succesfuldt. Eksemplerne er hentet i ind- og udland og tager i rimelig grad udgangspunkt i de tre udviklingstemaer og i de ovenstående opstillede forudsætninger. Kostskoler Erfaringer fra England og New Zealand viser, at efter kostskolekulturen er blevet gjort tidssvarende, og der er gjort op med tidligere tiders fordomme, er den negative udvikling i søgningen til skolerne vendt. Skolerne ligger ofte relativt afsides ude på landet, og der er flere eksempler på, at denne udvikling har bidraget til en revitalisering af omkringliggende landsbyer. Flere af skolerne henvender sig i dag internationalt og kan tilbyde modersmålsundervisning i en række sprog, mens fællessproget dog er engelsk. Samtidig øger skolerne deres internationale appeal ved at specialisere sig i eksempelvis kunstfag og sport, og til disse formål tøver man ikke med at hente højt kvalificerede kompetencer ind. Skolerne rummer både folkeskole og gymnasium, og den positive udvikling har bl.a. bevirket, at man i flere tilfælde overvejer at tilknytte bacheloruddannelser til kostskolerne i eksempelvis økonomi, kunstfag, event- & sportsmanagement og turisme mv. Wellness I Østrig har man gennem mange års målrettet indsats etableret et lukrativt forretningsområde for landdistrikterne. Wellness er blevet en industri, som lever i bedste harmoni med de smukke omgivelser. Der er tale om et initiativ med massive investeringer i branding, resorts og vidensopbygning. Wellnesscentrene er i dag koblet op på den nyeste forskning inden for sundhed, og centrene ansætter ansete eksperter til at udvikle deres kompetencer, produkter og services. Initiativet har udgangspunkt i de historiske traditioner inden for kurbade og rekreation i Østrig, men er i dag blevet til en højpoleret kommerciel forretning, som beskæftiger mange og udgør et meget væsentligt eksistensgrundlag for landsbyerne i området. Inden for samme tema kan man henvise til det private initiativ Lübker Golf Resort på Djursland, som allerede inden færdiggørelsen må konstateres at være en succes, som ikke blot har tilvejebragt aktivitet og attraktivitet, men i høj grad også har skabt grundlaget for nye initiativer i området. Jagt- og fiskeri-konsortier I Polen og Ungarn har man haft succes med at samle store områder i jagtkonsortier. Der er tale om meget ambitiøse samarbejdsprojekter mellem lodsejere, turistorganisationer, jagtselskaber og offentlige myndigheder. Man høster i princippet i dag fordelen af mange års meget ineffektiv land- og skovbrugsvirksomhed, som har bevirket, at store landområder har stået uberørt hen og derved skabt grundlaget for et meget rigt dyreliv over store arealer. Konsortierne er i dag virksomheder med millionomsætninger, som har skabt beskæftigelse, og som tiltrækker mange ressourcestærke, jagtinteresserede turister til området. I udkantsområderne i Danmark har man trods alt ikke store uberørte arealer i samme omfang, men der er et grundlag for at skabe et unikt og rigt jagtterræn gennem eksempelvis landdistriktsprogrammet. Dette såfremt lodsejere, interessenter og myndigheder er indstillet på at gå sammen om en fælles indsats, hvor der etableres en langt mere sammenhængende og vildtvenlig anvendelse af landskabet. Biobrændsel Sverige har en stor tradition for anvendelse af biomasse til energiformål. Denne anvendelse er trådt ind i en ny æra med bl.a. produktion af flydende biobrændstoffer til biler. Produktionsanlæg og demonstrationsanlæg skyder op i landdistrikterne, og man kan opleve små teknologiske enklaver i det åbne land, som forsøger at forfølge ideen om et nulemissionssamfund i fremtiden. Den seneste udvikling er decentrale brændselscelleanlæg baseret på biometanol. Teknologien rummer mulighed for at etablere energieffektive, decentrale småskala-kraftvarmeværker, hvilket kan revolutionere forsyningsstruktu I Landdistrikter og landsbyer - artikelsamling

7 Naturkvaliteter som udviklingspotentiale GERTRUD JØRGENSEN, FORSKNINGSCHEF, VIBEKE NELLEMANN, SENIORRÅDGIVER, JØRGEN PRIMDAHL, PROFESSOR, AFDELINGEN FOR BY- OG LANDSKABSSTUDIER - CENTER FOR SKOV, LANDSKAB OG PLANLÆGNING, KVL ren i områder med lav befolkningstæthed. Denne vision har bragt forskerne og den teknologiske udvikling ud i landdistrikterne, og den internationale interesse er massiv. Herhjemme er der etableret og projekteret flere store produktionsanlæg for flydende biobrændsel. Principielt kunne et eller flere af disse anlæg være placeret i udkantsområderne. Motorvej/højhastighedstog Danmark er et lille land, og vi pendler som aldrig nogensinde før. En tidssvarende, fysisk infrastruktur med forholdsvis bekvem adgang til motorvej og bane kan gøre en afgørende forskel. Den planlagte motorvej mellem Odense og Svendborg, hvoraf den første etape snart åbner, har allerede haft en tydelig effekt på regionen. Flere landsbyer i regionen melder, at affolkningen er standset, og der kan konstateres en positiv befolkningstilvækst. Samtidig fungerer den forbedrede infrastruktur som et befriende åndehul for lokalbefolkningen. Fornemmelsen af ikke længere at være afskåret omverdenen giver i sig selv anledning til positiv stemning og fornyet gåpå-mod. Bæredygtigheden ligger ikke alene i de prioriterede indsatser, man iværksætter. Det afhænger også af, hvorledes de iværksættes. Ideen om et regionalt udviklingsselskab forekommer oplagt, men setuppet skal være rigtigt. Selskabet bør være i besiddelse af en betydelig økonomisk gennemslagskraft og være frigjort af komplicerede beslutningsprocesser. Med statens successivt regionens og kommunernes rolle som de væsentligste bidragsydere taler erfaringerne fra udlandet for anvendelsen af armslængdeprincippet i forhold til det politiske system. Der skal være tale om en resultatorienteret og handlekraftig enhed, som skal styres efter sit etableringsformål, men i øvrigt handle frit inden for dette og i tæt samarbejde med de øvrige kapitalkilder, der er til rådighed. Samtidig bør langt den overvejende del af kapitalanvendelsen have karakter af investeringer med eksplicit formulerede og målbare afkastkrav frem for bevillinger af tilskud. Dette vil sikre et udtalt resultatfokus i de projekter, der prioriteres. De bæredygtige udviklingspotentialer er til stede, og med den rette og tilstrækkelige indsats kan de også indfries. Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning man er indstillet på at forfølge potentialerne. Men for at kunne afgøre dette, er man først og fremmest nødt til meget præcist at afklare det egentlige formål med at revitalisere udkantsområderne. Svaret på dette spørgsmål er i virkeligheden det mest afgørende i forhold til vurderingen af bæredygtigheden i de enkelte udviklingspotentialer. Referencer Realdania (2006): Ny dynamik i Danmarks yderområder landdistrikter og landsbyer. Udarbejdet for Realdania af Sven Allan Jensen AS. Hvis man for 100 år siden skulle beskrive naturkvaliteternes betydning for udviklingen af landdistrikter og landsbyer, ville begrebet naturkvalitet være relateret til de produktionsmæssige potentialer i naturen: agerjordens bonitet, kvaliteten af eng eller overdrev til græsning og høslet, mulighed for vedproduktion, jagtmuligheder og lignende. Befolkningen i landdistrikter og landsbyer var tæt forbundet med den naturbaserede produktion, enten som fiskere, landbrugere og ansatte i landog skovbruget eller som beskæftigede med at tilvejebringe den nødvendige erhvervsservice og vedligehold af teknisk og social infrastruktur: som smede, dyrlæger, præster, skolelærere eller vejmænd. Kvaliteten af jordbrugslandskabet har stadig stor betydning for den landbrugsmæssige produktion og dermed for en del af udviklingen i landdistrikterne. Men selv om landbruget optager den største del af arealet i landdistrikterne, beskæftiger det ikke mere den største del af befolkningen, og landsbyerne er kun i meget lille omfang om overhovedet forbundet med landbrugsproduktionen. Naturkvaliteternes betydning for landsbyer og landdistrikter må derfor også ses i sammenhæng med deres betydning som brugs- og herlighedsværdier for bosatte og rekreative brugere i landsbyer og landdistrikter i vores urbaniserede samfund. Denne artikel argumenterer for at se landsbyerne i en urban kontekst. Der redegøres for dagens byudvikling i relation til landdistrikter og landsbyer, for landsbyernes sammenhæng med landskabet og for betydningen af adgang til landskab og natur. Endelig giver artiklen et bud på de udfordringer, kommunerne står over for med overtagelsen af ansvaret for planlægning i det åbne land. Den regionale netværksby hvor går grænsen? Artiklens behandling af landsbyerne og deres udfordringer tager udgangspunkt i den udvikling af den grænseløse by, som er emne for forskningen i Center for Strategisk Byforskning (se Den grænseløse by refererer til tre tendenser i byudviklingen: At globalisering påvirker erhvervsgrundlaget i de danske byer. At de enkelte bysamfund integreres til sammenhængende, regionale byområder, hvor grænsen mellem by og land er mere flydende end tidligere. At beslutninger om bypolitik ikke kun tages i byrådet, men også i netværk og partnerskaber. Tendenserne beskrives i den internationale litteratur med ord som metropolisering, netværksby, metapol, funktionelle byregioner, zwischenstadt, cittá diffusa eller metropolitan landscapes. I denne sammenhæng er det særlige fokus udvikling af den regionale netværksby og ændringerne af de bynære landskaber, fordi disse forhold har betydning for landsbyers og landdistrikters fremtidige udviklingsmuligheder. Globaliseringen giver i dag et nyt grundlag for byerne, som på én gang både koncentreres og opløses. Den økonomiske aktivitet koncentreres i storbyregionerne, men de vokser til gengæld langt ud over deres gamle grænser og inkluderer som storbyområde både provinsbyer, landsbyer og landområder i et regionalt netværk af boligområder og arbejdspladser. I disse storbyregioner bliver skellet mellem by og land svagere end før: Det åbne land i de bynære områder bliver mindre tilknyttet egentlig landbrugsproduktion og indgår i stigende grad i byregionen som rekreative besøgssteder og attraktive bosteder med byens jobmuligheder inden for pendlingsafstand. Man kan sammenfattende sige, at I Landdistrikter og landsbyer - artikelsamling

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Program for landudvikling

Program for landudvikling Program for landudvikling Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse den 9. maj 2015 Indledning I Danmark bor en stor procentdel af befolkningen på landet, sammenlignet med

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Håndværksrådet, april 2014. Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne

Håndværksrådet, april 2014. Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne Håndværksrådet, april 2014 Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne Håndværksrådet har en klar erhvervsinteresse i et mangfoldigt Danmark uden sorte pletter på landkortet. Denne interesse bunder

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere