STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Transkript

1 Forsvarsakademiet Fakultet for Højere Militær Uddannelse VUT II/L-STK 2003/04 Kaptajn C.K. Christiansen Kaptajn G.D. Knudsen Kaptajnløjtnant H. Petræus Oktober 2003 VIETNAM STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

2 RESUME Vietnam er historisk præget af landets kamp for selvstændighed og uafhængighed. Først måtte man kæmpe med den store nabo mod nord Kina og i nyere tid mod de vestlige magter Frankrig og USA for retten til et selvstændigt og uafhængigt land. Dette har historisk sat sit præg på den vietnamesiske befolkning såvel som det vietnamesiske samfund. Fysisk-geografisk er Vietnams placering en ikke ubetydelig geostrategisk faktor, idet der fra Vietnam er direkte adgang til havet, samtidig med at landet mod nord grænser op til Kina. Internt i Vietnam er det politiske magtcentrum placeret i nord, hvorimod det økonomiske magtcentrum er placeret i syd. Ringe udvikling af infrastruktur og kommunikationssystemer har en negativ indflydelse på udviklingen i Vietnam. Området har dog styrets såvel som donorlandes bevågenhed, og investeringer inden for området betyder, at udviklingen går i den rigtige retning. Sociologisk er Vietnam præget af en række potentielle problemområder. Landet er karakteriseret af udpræget fattigdom, marginalisering af etniske grupperinger, samt en aldersmæssig skævvridning af befolkningen. Med gennemførelsen af Doi Moi tog Vietnam i 1986 de første tiltag mod en liberalisering af landets økonomi. Senere økonomiske reformer samt indtræden i økonomiske samarbejdsorganisationer har betydet, at Vietnam har kunnet fastholde en økonomisk vækst. Der er dog behov for yderligere vækst i økonomien, hvis fattigdom såvel som arbejdsløshed effektivt skal bekæmpes. Indenrigspolitisk er landet præget af det kommunistiske partis magtmonopol. Et centralt problem for styret er den udprægede korruption inden for stats - og administrationsapparatet samt interne kampe omkring reformpolitikken. Der eksisterer ikke en reel politisk opposition til styret, hvorfor landet kan karakteriseres som værende indenrigspolitisk stabilt, men med en række problemområder, som hæmmer den indenrigspolitiske udvikling. På det udenrigspolitiske område har Vietnam siden Sovjetunionens fald iværksat initiativer på det handels- og sikkerhedspolitiske område, som knytter landet tættere til landene i regionen såvel som USA. Der eksisterer dog et uafklaret grænsedragnings spørgsmål omkring Spratley-øerne, som flere lande i regionen gør krav på. Militært har Vietnam over en 10-årig periode gennemført massive reduktioner i de væbnede styrker, men er på trods af dette stadig en af de primære militære magtfaktorer i regionen. Sammenfattende vurderes Vietnams nuværende sikkerhedspolitiske situation som værende stabil. Der vurderes ligeledes at være muligheder for en fortsat stabil sikkerhedspolitisk udvikling i Vietnam, denne udvikling vil dog være betinget af en fortsat politisk- og økonomisk reformproces. Den eneste potentielle udenrigspolitiske trussel mod Vietnam synes at komme fra Kina. En sådan trussel vurderes affødt af Kinas eventuelle øgede stormagtsambitioner i regionen. 2

3 RESUME 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING Opgave Vægtning Metode Kilder 6 2 REDEGØRELSE OG ANALYSE Den historiske faktor Historiens betydning for Vietnams sikkerhedspolitiske situation Vurdering Den fysisk geografiske faktor Beliggenhed, grænser, form og størrelse Adgangsveje Nøgleområder Fremtrædende terrænelementer Klima og vejr Vurdering Den kommunikationsmæssige faktor Transportsystemer Kommunikationssystemer Systemernes militære, politiske og administrative perspektiver Vurdering Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed og levestandard Oplysning og uddannelse Vurdering Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Naturressourcer, energiproduktion og ressourcer Industri- og servicesektor Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur og finanser 18 3

4 Vurdering Den indenrigspolitiske faktor Politisk målsætning National holdning og selvopfattelse Regering og administration Politiske partier og interesseorganisationer Stabilitet - Den aktuelle indenrigspolitiske situation Vurdering Den udenrigspolitiske faktor Vietnams udenrigspolitik Vurdering Den militære faktor Generelt Opgaver for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Hæren Flåde (herunder marinekorps) Flyvevåben Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Sikkerhedsstyrker Fremmede styrker Vurdering Sammenfatning VURDERING 29 Tillæg: Bibliografi. Bilag: 1. Kort over Vietnam 2. Økonomiske nøgletal 3. Politisk og administrativ struktur 4. Regional Military Balance 4

5 1. Indledning 1.1. Opgave Det strategiske områdestudie for Vietnam er udarbejdet i henhold til Fakultetet for Strategi og Militære Operationer Vejledningssamling (FSMOVEJSAM), med baggrund i følgende problemformulering: På baggrund af en analyse af Vietnams strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurderes Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Diskussion af problemformulering. Af problemformuleringen kan der udledes nedenstående tre opgaver: En redegørelse for Vietnams strategiske kapacitet. En analyse af Vietnams sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. I henhold til FSMOVEJSAM udspringer et lands strategiske kapacitet af følgende otte faktorer: Den historiske faktor. Den fysisk geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk videnskabelige faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. Den militære faktor. Den ovenfor anførte rækkefølge er ligeledes den rækkefølge, faktorerne vil blive behandlet efter i områdestudiet. Vietnam er et af verdens få tilbageværende kommunistiske regimer. Kommunismens generelle sammenbrud i begyndelsen 90 erne betød, at centrale dele af landets daværende strategiske kapacitet stod over for væsentlige ændringer. Frafaldet af betydelig økonomisk bistand, specielt fra det daværende Sovjetunionen, lagde pres ikke alene på den indenrigs og udenrigspolitiske faktor, men også på den økonomiske såvel som den militære faktor, som var tæt knyttet til det kommunistiske fællesskab. I mere end 10 år har Vietnam derfor været i en situation, hvor landet har skullet søge at kompensere for det strategiske fundament, som forsvandt med Sovjetunionens sammenbrud. Det væsentligste problem for landet synes derfor at være, i hvilket omfang det er lykkedes for det vietnamesiske styre at vende landets udvikling med henblik på at skabe et nyt fundament for landets strategiske kapaciteter. 5

6 1.2. Vægtning Ved analysen af Vietnams aktuelle sikkerhedspolitiske situation vægtes den indenrigspolitiske og den økonomisk videnskabelige faktor, idet indenrigspolitikken afstikker den kurs samfundet bevæger sig i, og den økonomiske videnskabelige faktor er den direkte måling på, hvorvidt udmøntningen af den valgte kurs skaber tilfredsstillende økonomiske resultater for nationen. I tilknytning hertil vægtes den historiske såvel som den sociologiske faktor, idet disse i Vietnams tilfælde begge anses som værende væsentlige for indenrigspolitisk såvel som økonomisk udvikling. Nedtoning i vægtning af øvrige faktorer grunder dels i en indbyrdes afhængighed faktorerne imellem - eksempelvis er økonomisk udvikling knyttet til udvikling af infrastruktur - dels i det forhold, at Vietnam med et kommunistisk centralistisk styre gennem indenrigspolitikken anses for at kontrollere den udenrigspolitiske udvikling såvel som udviklingen inden for landets militære styrker Metode Områdestudiet er overordnet disponeret i h.t. FSMOVEJSAM med en indledning, en redegørende analyse af de otte strategiske faktorer afsluttende med en vurdering af Vietnams fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Efter redegørelse og analyse af hver af de otte strategiske faktorer afsluttes med en vurdering af den enkelte faktor. Herefter sammenfattes vurderingerne af de enkelte faktorer med henblik på en sammenfattende analyse af indbyrdes afhængighed og påvirkning. Med baggrund i den sammenfattende analyse og efterfølgende vurdering klarlægges, gennem opstilling af scenarier, hvilke fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Vietnam har. Opgaven er lavet i fællesskab af: KN C.K. Christiansen, KN G.D. Knudsen og KL H. Petræus Kilder Ved udarbejdelsen af områdestudiet er langt den overvejende del af det anvendte kildemateriale af vestlig oprindelse. Disse kilder har vist sig at have en meget homogen opfattelse af de faktorer, som områdestudiet behandler. Med henblik på at søge en modvægt til de vestlige kilder er der i det omfang, det har været muligt, søgt oplysninger fra officielle vietnamesiske kilder. Disse kilder er primært fundet på Internettet. Kildeindsamlingen er afsluttet den 1. oktober

7 2 REDEGØRELSE OG ANALYSE 2.1. Den historiske faktor Historiens betydning for Vietnams sikkerhedspolitiske situation Efter næsten 1000 år som kinesisk provins opnåede den nordlige del af Vietnam selvstændighed i år 938. Under forskellige dynastier, der regerede fra Hanoi i de næste århundreder, blev flere tilbageerobringsforsøg fra Kina slået tilbage, undtaget dog en periode fra , hvor Kina igen havde besat landet. Landet blev i perioden efter år 938 udvidet mod syd. Først blev den centrale del erobret, kongeriget Champa, og senere blev den sydlige del med Mekongdeltaet erobret fra Cambodia 2. I 1802 blev det nuværende Vietnam for første gang samlet under ledelse af Nguyen Anh 3. Fra 1859 begyndte franskmændene at erobre Indokina herunder dele af Vietnam, og i 1885 var hele Vietnam en Fransk koloni. I 1901 kom Vietnam, Cambodia og Laos under fælles fransk styre, under navnet Fransk Indokina 4. Indokinas Kommunistparti blev grundlagt i 1930 af bl.a. Ho Chi Minh. Et kommunistisk oprør blev nedkæmpet af franskmændene i Ved 2. verdenskrigs udbrud besatte Japan landet og satte franskmændene fra magten. Kommunistpartiet organiserede modstanden mod japanerne i Den Revolutionære Liga for Vietnams uafhængighed (Viet Minh) under ledelse af Ho Chi Minh. 2. september 1945 erklærede Ho Chi Minh området uafhængigt og oprettede Den Demokratiske Republik Vietnam. På Potsdamkonferencen blev det vedtaget at dele Vietnam ved den 16. breddegrad. Vietnam skulle herefter midlertidigt besættes nord for breddegraden af kinesiske styrker og syd for breddegraden af britiske og franske styrker. Franskmændene og kineserne enedes i 1946 om kinesisk tilbagetrækning 5. Relationerne mellem Frankrig og Viet Minh blev i slutningen af 1946 meget dårlige, og dette førte til en guerillakrig, som endte med et fransk nederlag i maj På den efterfølgende fredskonference i Geneve blev Vietnams anden deling vedtaget denne gang ved den 17. breddegrad. Det kommunistiske nord og det provestlige syd. Nordvietnam skulle regeres fra Hanoi af en regering under ledelse af Ho Chi Minh og Sydvietnam fra Saigon af en regering ledet af den katolske Ngo Dinh Diem 6. Franskmændene forlod herefter Vietnam. Efter at Frankrig forlod Vietnam overtog USA bestræbelserne på at undgå et forenet kommunistisk Vietnam 7. USA støttede Ngo såvel økonomisk som militært. Ngo bekæmpede kommunisterne samt gennemførte en systematisk undertrykkelse af buddhisterne i landet med utilfredshed i befolkningen til følge 8. USA var heller ikke ubetinget begejstret for Ngo politik, men amerikanerne havde i realiteten bundet sig til Ngo, uanset hvilken politik han førte. 1 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, Danida p Australian Goverment for Foreign Affairs and Trade, Vietnam Country Brief. 3 Som note 2. 4 Gyldendals tibinds leksikon, bind 5 side The far East and Australasia p The far East and Australasia p Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p

8 Nordvietnam blev såvel økonomisk som militært støttet af Sovjetunionen, men også Kina blev en vigtig samarbejdspartner 9. I 1960 sluttede forskellige modstandsgrupper i Sydvietnam sig sammen og dannede Den Nationale Befrielsesfront (FNL) med støtte fra Nordvietnam. I 1963 var den folkelige modstand mod Ngo blevet så stor, at også den trofaste støtte fra militæret faldt fra. Dette førte til, at Ngo blev fjernet ved et militærkup. Kuppet havde USA's fulde støtte 10. Stridighederne mellem det nordvietnamesisk støttede FNL på den ene side og Sydvietnam på den anden side fortsatte efter Ngo s fald og førte til, at USA gik aktivt ind i konflikten i 1965, og startskuddet til Vietnam-krigen var givet. Krigen varede indtil 1973, hvor en våbenhvileaftale mellem parterne blev underskrevet i Paris. Parisaftalen fik amerikanerne ud af Vietnam, men det betød ikke fred i landet. Våbenhvileaftalen blev brudt af begge parter og førte i 1974 til regulær borgerkrig i Sydvietnam. En offensiv fra FNL s side i 1975 bragte hurtigt styret i Sydvietnam til fald, og FNL styrkerne med deres nordvietnamesiske allierede kunne den 30. april 1975 indtage Saigon, senere omdøbt til Ho Chi Minh City 11. Efter næsten 30 års uafbrudt krig var der fred i Vietnam. Den 2. juli 1976 blev Nord- og Sydvietnam genforenet til en stat; Den Socialistiske Republik Vietnam. Samtidig med afslutningen på Vietnam-krigen kom de fjendtlige Røde Khmerer til magten i nabolandet Cambodia støttet af Kina. Det kom hurtigt til uenigheder mellem Cambodia (eller Kampuchea som Cambodia hed i perioden ) og Vietnam. Efter flere grænsestridigheder invaderede og besatte Vietnam Kampuchea i 1978 og indsatte en provietnamesisk regering. Kina svarede igen med at invadere den nordlige del af Vietnam, og efter en månedlang krig blev der indgået våbenhvile. Invasionen førte til, at der i årevis var kinesiske styrker i Nordvietnam 12. Vietnams besættelse af Cambodia blev stærkt fordømt af de vestlige lande, og den blev brugt som anledning til at standse den økonomiske hjælp til landet. Afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens opløsning i 1991 og det forhold, at vietnameserne forlod Cambodia i 1989, gjorde, at Vietnam og de vestlige lande nærmede sig hinanden. I 1992 blev en ny forfatning underskrevet, hvori landets politiske og økonomiske reformer er beskrevet. Vietnams tilnærmelser til vesten har bl.a. ført til, at landet i 1995 blev medlem af Association of South East Asian Nations (ASEAN) som er den sydøstasiatiske samarbejdspagt, og i 1996 blev medlem af Asia-Pacific Economic Co-operation (APEC) som er stillehavsregionens samarbejdsforum, hvor USA er primus motor Vurdering Den historiske faktor vurderes generelt at have en destabiliserende indflydelse på Vietnams sikkerhedspolitiske situation. Dog har den nyere historie de sidste ca. 30 år vist, at Vietnam ser ud til at vægte den territoriale og økonomiske sikkerhed i højere grad med en større grad af stabilitet til følge. Vietnam har gennem hele sin historie været et land, præget af krig og ofte med en intern uro. Kina er historisk set det land, som Vietnam har haft de fleste stridigheder med. Efter delingen af Vietnam ved Potsdamkonferencen i 1945 var 9 The Far East and Australasia 2003, p Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p The Far East and Australasia 2003, p The Far East and Australasia 2003, p

9 der stridigheder mellem den nordlige og sydlige del indtil afslutningen af Vietnamkrigen. Vietnams historie op gennem det 19. og 20. århundrede som fransk koloni og den efterfølgende amerikanske tilstedeværelse har sat sine spor i den vietnamesiske befolkning og har sammen med den tidligere kinesiske besættelse været med til at give det vietnamesiske folk en nationalfølelse og et forbehold over for fremmede magter. Vietnam har nu i næsten ¼ århundrede eksisteret uden at have været i direkte krig. Især den kolde krigs afslutning har fået det vietnamesiske styre til at åbne sig og vise større interesse i samhandel med vesten. 9

10 2.2. Den fysisk geografiske faktor Beliggenhed, grænser, form og størrelse Vietnam svøber sig som et S på det sydøstasiatiske fastland. Landet grænser mod Kina i nord og mod vest op til Cambodia og Laos, i alt en grænsestrækning på 3750 km. Landets 3444 km lange østlige kyststrækning strækker sig fra Den Thailandske Golf i syd, Det Sydkinesiske Hav i sydøst til Tonkin-bugten i nord 13. Herudover gør Vietnam også krav på de olierige Spratley-øer, der er beliggende i Det Sydkinesiske hav ca. 650 km. øst/sydøst for Vietnams kyst. Vietnam kan inddeles i tre geografiske hovedområder: Den Røde flod deltaet i nord. Det smalle højland i den centrale del af landet. Mekongdeltaet i syd. ¾ del af landet består af bjerg- og skovområder. Vietnam er domineret af bjerge og bakket terræn. Det højeste ligger i Nord, men bjergene løber næsten ned gennem hele landet. Vietnams primære landbrugsområder, i Mekongdeltaet og den Røde Flods delta, er samtidig landets befolkningsrigeste områder. Vietnams samlede udstrækning er: Areal: 331,114 km 2 (mere end 7 gange Danmark) Udstrækning nord-syd: 1600 km. Udstrækning øst-vest: km Adgangsveje Vietnams lange landegrænse gør, at adgangen til landet over land umiddelbart er let. Det skal dog bemærkes, at vejnettet i grænseområderne er dårligt udbygget og i en dårlig forfatning. Samtidig er en stor del af grænseområderne beliggende i enten bjergrigt terræn eller jungleområder. Vietnams lange kyststrækning gør, at Vietnam har let adgang til havet. Søadgangsvejene har forbindelse til det Indiske Ocean fra vest og Stillehavet i øst. Vietnam har tre primære havnefaciliteter samt flere mindre havne langs kysten 14. Som følge af den lange kyststrækning er der ikke umiddelbart begrænsninger i søadgangsvejene. Fra Vietnams kyststrækning skal man dog passere flere indonesiske og kinesiske øer for at komme til Stillehavet, og for at komme til det Indiske Ocean skal man passere Malaysia. Adgangsvejene er altså afhængige af passage gennem fremmed territorium. Vietnam har to internationale lufthavne og ni indenrigslufthavne jævnt fordelt i landet 15. Herudover har landet 36 mindre flyvepladser Udenrigsministeriet, Danida en politisk og økonomisk oversigt p The far east and Australasia p The far east and Australasia p CIA - The World Factbook. 10

11 Nøgleområder Et politisk nøgleområde i nord omkring hovedstaden Hanoi. Det er her de fleste højere uddannelsessteder er placeret. Et industrielt nøgleområde i syd omkring Vietnams største by Ho Chi Minh City Fremtrædende terrænelementer Floddeltaerne i nord og i syd med de tilhørende frodige landbrugsarealer. Bjergområdet i den nordvestlige del af landet med det højeste punkt Phan Si Pans på 3143 m. og den vestlige bjergkæde Truong Son, der strækker sig 2600 m. langs Laos og Cambodia Klima og vejr Vietnam ligger i troperne og er tropisk styret af monsuner. Den tørre nordøstlige vintermonsun fra november til marts og den varme fugtige sydvestlige monsun fra april til oktober. I nord er der vinter og sommer, mens der i syd er to varme årstider regn og tørke. Fra juli til november hærger tyfoner langs kysten, hvor de kan lægge landsbyer og landbrugsområder øde med voldsom vind og store oversvømmelser. Gennemsnitligt falder der årligt 2000 mm. regn i Vietnam. Nogen steder i det centrale højland falder der årligt 3300 mm. og tilsvarende mindre andre steder. Gennemsnitstemperaturen langs kysten er 27 grader celsius, i de bjergrige egne mod vest og nord kan temperaturen falde til under frysepunktet Vurdering Det vurderes, at den fysisk-geografiske faktor virker destabiliserende i mindre grad på Vietnams sikkerhedspolitiske situation. Vietnams geografiske placering med landets lette adgang til havet kan være interessant for en stormagt. USA kunne derfor have interesse i at have en base tæt på Kina. Kina kunne have samme interesse, bl.a. for at hindre USA i at anvende Vietnams havnefaciliteter, men også for at lette Kinas egen adgang til havet. Adgangen til de store have, Stillehavet og Det Indiske ocean, vanskeliggøres dog af, at man skal passere gennem fremmed territorium. Vietnams lange landegrænse gør det umiddelbart let at komme til og fra landet, dette begrænses dog væsentligt af, at grænseområderne for en stor del er beliggende i bjerg- og skovområder. Endvidere begrænser det dårlige vejnet mulighederne for større transporter over landegrænsen. Grænsestridighederne med Kina om Spratley-øerne behandles nærmere under den udenrigspolitiske faktor. Det nordlige Vietnam med hovedstaden Hanoi udgør landets politiske magtcentrum. Det industrielle magtcentrum er beliggende i det sydlige Vietnam omkring Vietnams største by Ho Chi Minh. Dette forhold gør, at der kan opstå en polarisering i form af en større udvikling og indtjening i de sydlige provinser, samtidig med at magten er koncentreret i det knap så industrialiserede område i det nordlige Vietnam. 17 Udenrigsministeriet, Danida en politisk og økonomisk oversigt p Udenrigsministeriet, Danida en politisk og økonomisk oversigt p

12 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor Transportsystemer Vejnettet i Vietnam er i en dårlig forfatning. Dette skyldes primært de store ødelæggelser, som Vietnamkrigen medførte. I dag er der ca km vej, men kun 25% er asfalteret. Desuden kan mange broer på disse veje kun bære op til 10 ton, hvilket er utilstrækkeligt for moderne lastvognstog. Vejudbygningen er dog under fortsat vækst, ikke mindst omkring de store byer. Transport på de få og dårlige veje er, bortset fra de få store motorveje, en langsommelig affære p.g.a. cykler med store hølæs, oksekærrer og andre ikke-motoriserede køretøjer 19. Jernbanen, især togene, er i en meget dårlig tilstand. De ca lokomotiver, som kører i landet, er voldsomt nedslidte og må renoveres eller udskiftes, hvis jernbanetrafikken skal blive regelmæssig 20. Havnene i Vietnam er flaskehalse for al handel. Dette skyldes, ud over bureaukrati og korruption, nedslidt og utidssvarende håndteringsmateriel 21. Flere projekter til udbedring af disse forhold er i gang eller planlagt, men bureaukrati og problemer med at rejse den nødvendige indenlandske kapital forsinker projekterne 22. Luftfarten er blevet moderniseret og udvidet op igennem 90 erne, om end moderniseringen ikke helt har kunnet følge med udviklingen i trafikken 23. Således flyver mere end 17 udenlandske flyselskaber til Vietnam, og det statslige flyselskab Vietnam Airlines har fået udskiftet de gamle sovjetiske fly med vestlige. Flere lufthavne er blevet moderniseret i løbet af 90 erne, og Vietnam Airlines har øget passagertallet fra i 1990 til 2,8 mio i 2000, ligesom cargovolumen er øget fra tons i 1990 til tons i Desuden har selskabet udvidet til at flyve 20 indenrigs og 20 udenrigsruter i Kommunikationssystemer Telekommunikationen er blevet forbedret væsentligt i forhold til det meget lave niveau, som var udgangspunktet i begyndelsen af 90 erne. I begyndelsen af 90 erne var der 2 telefoner pr indbyggere. I 2000 var der ca. 52 telefoner pr indbyggere. Også mobiltelefonnet er opbygget og udbygges løbende. I 2002 var der desuden internetbrugere 25. Adgangen til internettet er dog ikke helt fri for restriktioner, således blokerer styret for visse hjemmesider, som man anser for statsfjendtlige 26. For nyligt er det dog blevet besluttet, at der skal opstilles computere med internet adgang i landets posthuse (ca. 800 posthuse) 27. På trods af denne vækst i udbredelsen af kommunikationssystemer er den ringe udbredelse dog en hæmsko for den økonomiske udvikling. 19 Regional surveys of the world p og Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt (DANIDA) p.102. Sidstnævnte angiver at 15% af vejene er asfalteret, men CIA - The World Factbook bekræfter 25%. 20 Regional surveys of the world p og Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt (DANIDA) p.102 og Lande i lommeformat p Regional surveys of the world p Vietnam, en politisk og økonomisk oversigt (DANIDA) p Lande i lommeformat p. 30 og Regional suveys of the world p Regional surveys of the world p og CIA Factbook. 26 The Economist Intelligence Unit p

13 Det gælder for al infrastruktur, at finansieringen af udbyggelsen er yndede projekter for ulandsbistand og internationale organisationer. Bureaukrati er den væsentligste årsag til, at udbygningen af infrastrukturen ikke går hurtigere, idet mange projekter bremses af en meget langsommelig sagsbehandling og korrupte embedsmænd Systemernes militære, politiske og administrative perspektiver Den ringe infrastruktur virker generelt hindrende på militære operationer i landet, især for en aggressor. Den ringe udbredelse af kommunikationssystemer virker generelt bremsende på den økonomiske udvikling såvel som for afbureaukratiseringen. Afbureaukratiseringen kunne fremmes ved en større udbredelse af kommunikationssystemer, som kunne øge tempoet i, og kontrollen med, den lokale sagsbehandling Vurdering Den kommunikationsmæssige faktor virker destabiliserende. Dette begrundes primært i, at den ringe udbygning af infrastrukturen virker bremsende på den økonomiske udvikling i landet på grund af lange distributionstider og manglende eller ringe muligheder for moderne telekommunikation. Det skal bemærkes, at styret er meget opmærksom på problemet, ligesom investeringer i infrastrukturen er populære blandt donorlande og udenlandske investorer, hvorfor udviklingen synes at bevæge sig i en positiv retning. 13

14 2.4. Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Vietnam har ca. 80 millioner indbyggere 28, hvoraf ca. 75% bor på landet, mens de resterende 25% er bosat i byerne. Befolkningstilvæksten har gennem de seneste år vist en faldende tendens fra 2,1% i 1997 til 1,31% i Denne udvikling skal ses i lyset af myndighedernes bestræbelser på at tøjle befolkningstilvæksten 29. Aldersmæssigt fordeler befolkningen sig med ca. 30 % i aldersgruppen 0-14 år, 64,2% i aldersgruppen år samt 5,6% i aldersgruppen over 65 år 30. Det er her værd at bemærke, at ca. 30% af befolkningen er under 15 år. Til sammenligning er det samme tal for Danmark ca.18,7% Religiøse og etniske grupperinger Den vietnamesiske befolkning er sammensat af en række etniske og religiøse grupperinger. Ca. 85% af befolkningen er vietnamesere, mens de resterende ca. 15% (10-12 mil. mennesker) er fordelt på ca. 55 etniske mindretal 31. De etniske mindretal udgør ca. 17% af nationalforsamlingens medlemmer, hvilket burde give mindretallene et fornuftigt afsæt for indflydelse på landets udvikling. I praksis er det dog opfattelsen, at de fortsat marginaliseres 32. Hovedparten af de etniske minoriteter er bosat i højlands- eller bjergområderne, som hører til Vietnams fattigste områder 33. Fattigdom samt marginalisering førte i 2001 til etniske uroligheder i det centrale højland, hvor etniske grupperinger protesterede over undertrykkelse af deres kultur samt tilstrømning af tilflyttere fra nord 34. I relation til de etniske minoriteter skal det bemærkes, at kommunistpartiet i 2001 valgte ny generalsekretær, Nong Duc Manh, som kommer fra en mindretalsgruppe (Tai) i Vietnam 35. Den Vietnamesiske forfatning fastslår, at alle har tros- og religionsfrihed 36, men også at det er forbudt at misbruge tro - eller religion mod statens politik. 75 % af befolkningen menes at være buddister. Øvrige væsentlige religioner er taoisme, konfucianisme, hao, condai samt katolicisme Sundhed og levestandard Vietnam havde frem til introduktionen af Doi Moi, et for et fattigt land, forbilledligt sundhedssystem 37. Nedprioritering af udviklingen i sundhedssystemet har efterfølgende skabt øget polarisering i befolkningens adgang til sundhedsmæssige ydelser. Ifølge UNDP 38 levede 32,5% af Vietnams husholdninger under fattigdomsgrænsen i Fattigdommen er dog ulig fordelt mellem de forskellige regioner. Størst fattigdom finder man i det centrale Vietnam og det nordlige højland. Rigest er provinserne i den sydøstlige del af landet (Ho Chi Min City) og områderne omkring Mekong Deltaet hentet 30. august Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p The world factbook, hentet 30 august Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p.7 33 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p www4.janes.com/k2/doc.jsp hentet 28. august Nye perspektiver for Asien, Jørgen Ørstrøm Møller, DUPI, p Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p hentet 30. august Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p.10 14

15 Human Develop Index (HDI ) 40 for Vietnam er af UNDP angivet til 0,688 i 2001, hvilket giver landet en placering som nr. 109 af i alt 175 lande. Den Vietnamesiske regering tillægger bekæmpelse af fattigdommen høj prioritet, og regeringen har i samarbejde med Verdensbanken iværksat Comprehensive Poverty Reduction and Growth Strategy (CPRGS) med henblik på at igangsætte konkrete tiltag til bekæmpelse af fattigdommen Oplysning og uddannelse Vietnam har en af de højeste alfabetiseringsgrader i Asien, idet ca. 94% af befolkningen over 15 år kan læse 42. Efter en lang tradition med gratis skolegang indførte regeringen i 1996 skolepenge 43. Dette har medført, at især de fattigste dele af befolkningen har vanskeligt ved at holde deres børn i skolesystemet. Det anslås, at ca. 52% af børnene i aldersgruppen år følger overbygningen til den elementære skolegang. Vietnam har mere end 500 foreninger for eksempelvis bønder, kvinder, unge etc., hvilket i teorien burde give gode muligheder for generel oplysning med tilhørende samfundsdebat. Disse organisationer er dog enten underlagt det Kommunistiske Parti eller dets paraply organisation Fædrelandsfronten. Strukturen tilsikrer, at der ikke opstår konkurrerende magtstrukturer, der kan udfordre partiets dominans 44. Pressefrihed eksisterer ikke i Vietnam 45, og medierne kontrolleres af: Regeringen, Partiet, Fædrelandsfronten og tilsluttede organisationer. Medierne er underlagt et tungt ideologisk pres, og der må ikke stilles spørgsmål ved det socialistiske system. Udviklingen går dog imod en mere åben og analyserende presse, og emner som korruption og magtmisbrug kan behandles - endda efter opfordring fra officielt hold Vurdering Den sociologiske faktor i Vietnam vurderes sammenfattende at virke sikkerhedspolitisk destabiliserende. Geografisk-økonomisk (land - by) og uddannelsesmæssig polarisering, undertrykte etniske mindretal, udpræget fattigdom, det Kommunistiske Partis monopol på medier og interesseorganisationer samt en betydelig gruppe af unge under 15 år, som i de kommende år skal sluses ind på et mættet arbejdsmarked, betyder, at fundamentet for sociologisk uro er til stede. De etniske uroligheder i 2001 er måske et første forvarsel om de uroligheder, som kan komme i fremtiden, hvis ikke forholdene bedres. Regering såvel som det Kommunistiske Parti synes dog at være klar over, at tiltag til bekæmpelse af fattigdommen er nødvendige. 40 HDI omfatter 3 indikatorer: Middellevetiden for nyfødte, alfabetiseringsgraden samt BNP pr. indbygger justeret i forhold til reel købekraft hentet 31. august Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p.10 Samt hentet 30. august Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p Lande i Lommeformat, Vietnam, p.8 15

16 2.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Vietnam har gennemført en række økonomiske reformer, som er afgørende for den økonomiske situation, Vietnam er i i dag. Efter Vietnams genforening i 1976 lagde det kommunistiske styre vægt på produktionen i sværindustrien. Da denne satsning gav store problemer med at dække befolkningens behov for forbrugsgoder i dagligdagen, ændrede man prioriteringen til fordel for letindustrien og sektorer, som kunne erstatte importen eller skabe øget eksport. I 1986 besluttede man at indføre mere vidtgående reformer i form af Doi Moi. Disse reformer betød, at landbruget blev delvist privatiseret, at der blev lavet en lempeligere investeringslov for at tiltrække udenlandske investorer, at virksomhederne skulle producere det, som markedet efterspurgte til markedspriser, og at der skulle etableres en fast vekselkurs til dollaren, hvilket var stærkt påkrævet for at kunne øge samhandelen med omverdenen. Efter østblokkens sammenbrud og COMECON s 46 endeligt måtte Vietnam rette sin udenrigshandel mod de asiatiske lande, og man gennemførte i perioden reformer, som gjorde, at Vietnam indførte en tillempet form for markedsøkonomi. Op igennem 90 erne har Vietnam øget samhandelen med de asiatiske lande, Japan, EU og USA og er blevet optaget i flere organisationer som ASEAN, Asian Free Trade Area (AFTA (ASEAN)) og APEC. I 2001 hævede USA de sidste rester af den handelsembargo, som man lagde på landet efter Vietnamkrigen. Vietnam er i dag ikke et land med fuldt udbygget markedsøkonomi, men landet har sin egen form for socialistisk markedsøkonomi i stil med Kina s, og den begrænset åbne økonomi betød, at landet ikke blev ramt så voldsomt som andre lande i Asien af den finansielle krise i Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Landbruget beskæftiger ca. 70% af befolkningen, og de internationale landbrugspriser har derfor stor betydning for Vietnams økonomi. Den vigtigste afgrøde er ris, og Vietnam har formået at gå fra at være nettoimportør af ris i 80 erne til at være verdens næststørste riseksportør i Vietnam er i de senere år begyndt at dyrke flere andre afgrøder og er i dag verdens næststørste eksportør af kaffe 48. Landbruget har dog problemer med at nå op på en ensartet høj kvalitet, og investeringer i bedre forarbejdningsudstyr og lagerfaciliteter er nødvendige for at opnå en bedre pris for afgrøderne. Dette forstærkes af det faktum, at landbrugsjorden forsvinder til fordel for byudvidelser og som følge af overudnyttelse af jorden 49. Landbrugets andel af BNP er igennem 90 erne faldet fra ca. 35% til 25% i dag 50, og dette sammenholdt med den store andel af befolkningen, som er beskæftiget i landbruget, indikerer en meget lav produktivitet i erhvervet. Endvidere forstærker forholdet den voksende økonomiske skævhed mellem land og by. Fiskeriet står for landets tredje højeste eksportindtægt, men der er stadig udviklingspotentiale i erhvervet. Igennem 90 erne blev fiskeriflåden forbedret, men med investeringer i 46 Handelssamarbejde inden for østblokken. 47 Vietnam, et land i forandring pp og Vietnam, en politisk og økonomisk oversight (DANIDA) pp Markedsprofil Vietnam 2002 p Markedsprofil Vietnam 2002 p. 14 og Lande i lommeformat p Regional Surveys of the World p

17 fiskeriindustrien vil fangsterne i højere grad kunne forarbejdes i landet. I dag eksporteres fangsterne primært uforarbejdet Naturressourcer, energiproduktion og ressourcer Der er store kul, gas og olieressourcer i Vietnam. Vietnam anvender kul i kraftværker, men kul er også en vigtig eksportvare for landet. Vietnam eksporterer meget råolie, men har indtil videre ikke mulighed for at raffinere olien selv, og det reducerer værdien af olien og medfører, at forarbejdet olie må importeres igen. Et olieraffinaderi er dog under opførelse. Naturgas udvindes og bruges til el-produktion, og en vigtig del af Vietnams energiforsyning kommer fra vandkraft. Behovet for energi forventes at stige i takt med, at der investeres i mere industri, og i takt med, at levestandarden stiger. I Ho Chi Minh City stiger behovet med 20% om året. Der vil derfor være behov for investeringer i energisektoren de kommende år. Med sådanne investeringer vil Vietnam kunne blive en vigtig energieksportør i Asien. Der er desuden jern, kobber, chrome, tin og zink i Vietnams undergrund. Disse ressourcer udnyttes ikke til fulde I dag Industri- og servicesektor Selv om landbrugssektoren stadig er størst, sker den største vækst inden for industrien med en årlig vækst på 14%, og industriens andel af BNP er nu på ca. 39% mod 22% i 1990 (se bilag 2) 53. Industriproduktionen går primært til hjemmemarkedet, mens varer som tekstiler, beklædning og skoprodukter er eksportvarer 54. Servicesektoren gør det ud for 37% af BNP og er dermed den anden største sektor i Vietnam. Sektoren har en vækst på 6%, og potentialet for eksempelvis turistindustrien er langt fra udnyttet fuldt ud 55. Mere end 3/4 af den totale industriproduktion kommer stadig fra de statsejede fabrikker, som stadig nyder mange privilegier i forhold til private virksomheder for så vidt angår import/eksport-tilladelser og lånemuligheder. De statsejede virksomheder er, på trods af reformer, stadig ret ineffektive, og styret har de senere år gjort forholdene for de private virksomheder langt mere attraktive, idet man har erkendt, at væksten skal komme fra de private virksomheder. Således er andelen af den totale industriproduktion faldet fra 58% i 1990 til 42% i 2003 for de statsejede virksomheder, og samtidig er produktionen i de private industri-virksomheder steget med 20% i samme periode Handel Handelen med udlandet er steget meget hurtigt siden begyndelsen af 90 erne. I 2002 havde eksporten en værdi af 16,5 mia. US$ og importen en værdi af 19,3 mia. US$ (Se bilag 2). Vietnam har haft større og mindre underskud på betalingsbalancen i perioden og prøver at dæmpe underskuddet ved at lave forskellige importrestriktioner. Optagelsen i AFTA og APEC samt handelsaftaler med EU og USA har bidraget væsentligt til væksten i udenrigshandelen, og udsigten til optagelse i World Trade Organisation (WTO) vil bidrage yder- 51 Markedsprofil Vietnam 2002 p. 29 og Lande i lommeformat p Markedsprofil Vietnam 2002 p.30 og Lande i lommeformat pp og Regional Surveys of the World p UN Briefing Report for Vietnam pp Vietnam, et land i forandring pp UN Briefing Report for Vietnam p UN Briefing Report for Vietnam p. 6 og Markedsprofil Vietnam 2002 p og Vietnam, et land i forandring pp

18 ligere til, at landet fjerner importrestriktionerne 57. Dette vil formentlig føre til en yderligere bevægelse hen imod reel markedsøkonomi, udenlandske investeringer og højere vækst i udenrigshandelen. Nogle af Vietnams største eksportartikler er olie og ris, og det er varer med en meget svingende verdensmarkedspris 58. En satsning på varer, som kræver en højere grad af forarbejdning og evt. nicheproduktion, vil derfor være at foretrække Arbejdskraft Arbejdskraften i Vietnam er relativt godt uddannet af et uland at være, idet alle har gået i skole i ca. 5 år. Desværre er ca. 80% af arbejdskraften ufaglært, hvilket besværliggør udvidelser inden for sektorer, der kræver faglært arbejdskraft. Hvert år kommer ca. 1,4 mio. unge mennesker ind på arbejdsmarkedet, 59 og der er formentlig en reel arbejdsløshed på mellem 25 og 50%, hvis der tages hensyn til den udbredte underbeskæftigelse, så der er et udtalt behov for at skaffe flere arbejdspladser Økonomisk struktur og finanser Vietnam er som tidligere nævnt et land med en økonomisk politik, man kan kalde socialistisk markedsøkonomi. Der sker løbende en bevægelse mod reel markedsøkonomi i form af fjernelse af importrestriktioner, told og særligt høje afgifter for udenlandske virksomheder, ligesom åbningen for udenlandske private finansieringsselskaber og banker har givet landet et bedre klima for private investeringer 61. Vietnam bruger pengepolitikken aktivt til at stabilisere kursen på Dong og til at styre inflationen. Man har holdt kursen på Dong låst fast til US$, men har dog besluttet at lade kursen falde i år for at bedre konkurrenceevnen 62. Disse positive tiltag til trods, er der stadig lang vej til en sund økonomisk struktur i Vietnam. Fastholdelsen af de ineffektive statsejede virksomheder, som sluger store dele af statens budget, og en ineffektiv offentlig administration med bureaukrati og korruption betyder formentlig, at landet også fremover vil være afhængig af store bidrag i form af ulandsbistand og lån fra verdensbanken m.m. 63. Styret har dog fokus på at bedre disse forhold, og udviklingen er generelt positiv Vurdering Den økonomisk-videnskabelige faktor er en stabiliserende faktor, fordi Vietnam fortsat er inde i en positiv udvikling mod mere reel markedsøkonomi, som har skabt økonomisk vækst, større effektivitet, større velstand og flere i reelt arbejde. Landet er mere end selvforsynende med fødevarer og energi, og den øgede udenrigshandel har skabt en større interdependens med såvel landene i regionen, herunder Kina, såvel som USA. Der er fortsat behov for vækst i økonomien for at kunne skabe arbejdspladser til en stadigt voksende arbejdsstyrke og for at kunne leve op til et voksende krav om højere levestandard. Midlet er fortsatte reformer, der skal gøre det stedse mere attraktivt at investere i landet for udenlandske investorer. 57 UN Briefing Report for Vietnam pp. 7-8 og Regional Surveys of the World p UN Briefing Report for Vietnam p UN Briefing Report for Vietnam p Markedsprofil Vietnam 2002 p Vietnam, et land i forandring pp og Vietnam, en politisk og økonomisk oversight (DANIDA) pp Markedsprofil Vietnam 2002 p Vietnam, et land i forandring pp og Markedsprofil Vietnam 2002 pp. 3,8, 22,

19 2.6. Den indenrigspolitiske faktor Politisk målsætning Vietnam er et af verdens få tilbageværende kommunistiske étparti stater. I Vietnam er der ikke tale om den traditionelle - vestlige - tredeling af magten, her er der tale om et system, hvorefter det kommunistiske parti suverænt leder landet, mens staten er administrator 64. I relation til den politiske målsætning for landet kan det derfor i denne sammenhæng være relevant at se på målsætningen for landet, som formuleret af det kommunistiske parti i april The Party's objectives are to build Vietnam into an independent, demo-cratic and prosperous country and an equitable and civilized society, and successfully materialize socialism and ultimately communism 65. Den ovenfor anførte politiske målsætning afspejler Vietnams dilemma, nemlig den politiske målsætning arbejdende mod kommunisme kombineret med en økonomisk reformproces stilende mod markedsøkonomi National holdning og selvopfattelse Vietnams nationale selvopfattelse er præget af ønsket om national selvstændighed. Den nationale selvstændighed er historisk set - jævnfør den historiske faktor - tidligere forsøgt kompromitteret af Kina og i nyere tid af Frankrig og USA. Folket er leder er den vietnamesiske oversættelse af ordet demokrati 66, og dette afspejler opfattelsen af, at folket er overordnet individet, og folket har udstrakt og legitim magt over individerne. I Vietnams tilfælde kan der sættes lighedstegn mellem folket og det kommunistiske parti. Ovennævnte betyder samtidig, at der i befolkningen er langt større tolerance over for fattigdom, arbejdsløshed og social ulighed end det, man ville se i et vestligt demokrati 67. Styret anses derfor for at have en længere snor, end det ville være tilfældet i et vestligt land. Et gennemgående element ved studie af kildematerialet omkring Vietnam er beskrivelserne af omfattende korruption i samfundet generelt såvel som i det kommunistiske parti. I 1997 førte dette til protester i regionen Thai Binh, hvor lokale bønder protesterede mod skattestigninger og korrumperede embedsmænd 68. Korruption i stats- og administrationsapparatet kombineret med økonomisk og etnisk polarisering i samfundet er en uheldig blanding i relation til den nationale holdning og selvopfattelse. Partiet og statsadministrationen er klar over, at korruption inden for parti og statsadministration eksisterer, og man har vedtaget en række anti-korruptions resolutioner, ligesom bekæmpelse af korruption er angivet som et punkt i planer for landets socialøkonomiske udvikling for Regering og administration Som tidligere beskrevet er Vietnam en étparti stat, hvor den reelle magt ligger hos kommunistpartiet. Partiet ledes af centralkomitéen og politbureauet. Partiets generalsekretær er reelt landets øverste leder. 64 Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, p hentet 2. september Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p Nye perspektiver for Asien, J. Ørstrøm Møller, p Regional Surveys of the World, p hentet 6. september (Ministry of Planning and Investment) 19

20 Vietnams politiske og administrative struktur er angivet ved bilag 3. Statens øverste organ er nationalforsamlingen med 498 medlemmer. Kandidater til nationalforsamlingen skal godkendes af Fædrelandsfronten, og langt hovedparten af kandidaterne er nomineret af kommunistpartiet eller en af Fædrelandsfrontens tilknyttede organisationer 70. Det er dog tilladt uafhængige kandidater at stille op. Ved det seneste valg til nationalforsamlingen i 2002 fik 2 uafhængige kandidater plads, ligesom 51 kandidater, der ikke er medlem af kommunistpartiet, blev valgt. Øvrige pladser (445) i nationalforsamlingen blev besat med medlemmer af kommunistpartiet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det anslås, at under 3 % af befolkningen er medlem af kommunistpartiet 71. Nationalforsamlingen vælger landets præsident, der efterfølgende vælger landets ministerpræsident. Ledertrojkaen i Vietnam består derfor af generalsekretæren for det kommunistiske parti, præsidenten samt ministerpræsidenten. At nationalforsamlingen kun har begrænset indflydelse på landets udvikling afspejles i det forhold, at man i 2002 stillede krav om, at mindst 25% af nationalforsamlingens medlemmer for fremtiden skulle være fuldtidsmedlemmer Politiske partier og interesseorganisationer Vietnams kommunistiske parti er landets eneste tilladte parti 73. Uden en reel politisk opposition medfører dette naturligt en ensretning i den politiske debat, men betyder ikke, at en politisk debat ikke eksisterer. Iværksættelsen af Doi Moi betød samtidig en kamp mellem reformpolitikere og konservative inden for det kommunistiske parti. Der er dog tegn i debatten på, at den reformvenlige fløj i partiet er ved at få et overtag, og i august 2002 opfordrede premierministeren eksempelvis offentligt til, at den private sektor skulle føre an i oprettelsen af nye arbejdspladser 74. Politiske tiltag mod markedsøkonomi kombineret med fastholdelsen af en planøkonomisk politisk- og administrativ struktur har vist sig - i nogle sammenhænge - at være en uheldig blanding, som dels har medført interne kampe omkring reformpolitikken dels har medført en omfattende korruption i samfund såvel som i det kommunistiske parti. Ikke mindst kampen mod korruption har været anledning til omfattende uenigheder inden for partiet, og senest i 2002 blev 2 medlemmer at centralkomiteen ekskluderet for deres forbindelse til en kriminel leder 75. Interesseorganisationer i Vietnam er underlagt Fædrelandsfronten og dermed det kommunistiske parti. Utilfredshed med landets politiske ledere initieres derfor oftest af landets religiøse ledere Stabilitet - Den aktuelle indenrigspolitiske situation Den aktuelle indenrigspolitiske situation synes, med baggrund i kildematerialet, at være præget af to hovedtemaer. Det første er det fortsatte arbejde med indførelsen af økonomi- 70 Vietnam i forandring, Peter Frederiksen, p Landestrategi for Vietnam, Udenrigsministeriet, Danida, p.7 72 Regional Surveys of the World, p Lande i lommeformat, 2003, p Regional Surveys of the World, p Regional Surveys of the World, p Lande i lommeformat, 2003, p