Bilag F - Caroline 00.00

Transkript

1 Bilag F - Caroline Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med børn, fra start til slut, og skal du også ha sådan hele privat delen med, eller kun arbejds Benjamin: Nej det hele gerne Caroline: Så står vi jo frygtelig tidligt op, som oftest ved en 05-tiden og så skal børnene have mad og gøres klar og have skifte bleer og så kl., ja og morgenmad og vi selv skal gøre os klar og jeg har sådan nogle forberedelser til mine dagplejebørn kommer her. Jeg bager boller og gør klar til deres formiddagsmad og gør deres stole klar og sådan noget og så tænder jeg lys ude foran inden de kommer, så de ligesom kan se: jeg ved de kommer. Så kommer der børn sådan ved en 07-tiden og så, ja ikke så lang tid efter, så går [min mand og ældste datter] og så starter, så synes jeg egentlig først at den rigtige arbejdsdag starter, når de er afsted. Og så har jeg de her ret faste rutiner med børnene, hvor vi leger og så er der formiddagsmad og så er vi ude om formiddagen og har nogle faste dage hvor vi går; om mandagen går vi på biblioteket og torsdag er det legestue og sådan noget. Så får de frokost ved en 11-tiden og så lur ved en 12-tiden og så skal jeg jo så rydde op efter frokosten, gøre deres eftermiddagsmad klar og nogen gange hvis jeg har tid til det, så laver jeg aftensmad mens de sover. Og så når de kommer op, så får de eftermiddagsmad og så leger vi og så bliver de jo hentet der mellem fire, narh mellem halv fire og fem bliver de så hentet. Og så skal jeg jo så. Ja når de så er kommet op, så henter jeg jo [min datter] med børnene, hvis ikke der er nogen andre der henter hende. Men hun kommer som regel hjem der ved en halv fire tiden. Og så er det jo aftensmad og lege lidt og så skal de i bad og i seng og så fra start til slut er der jo så 400 bleskift (der grines). Ja. Og så når børnene er lagt, så skal, så gøre jeg som regel rent og ordner vasketøj og ser noget fjernsyn og nogen gange, ja så hver aften laver jeg dej klar til det brød jeg skal bage om morgenen og sådan noget. Det er sådan ret faste rutiner.

2 03.09 Benjamin: Det lyder som en lang dag Caroline: Det er det også. Især når der er børn fra 07-17, som ikke er mine egne børn. Men det går, altså dagen går hurtigt. Det er ikke fordi jeg synes det, arhh hvor er det, er klokken ikke snart. Altså tiden flyver afsted Benjamin: Ja. Kan du fortælle mig om en ændring i din hverdag, som du har oplevet? Caroline: Altså en ændring sådan for nyligt? Benjamin: Mjah, det behøver ikke være fornyligt, det kan være sådan for noget tid siden. Bare en ændring, som har, hvad kan man sige? Har betydet noget for din hverdag Caroline: Det har været at blive dagplejemor. Sådan at jeg er hjemme altid, frem for at gå på arbejde. Altså ud af huset, på arbejde. Det har været en stor forandring Benjamin: Ja, mit næste spørgsmål er så om du kan komme med et eksempel på en forandring der har fået dig til at tænke over dit hverdag og dit arbejde? Caroline: Ja. Jamen det har jo, det er jo næsten lidt det samme, at min baggrund for at sige mit job op, på fødegangen, for at live dagplejemor. Det var egentlig en let tanke, at det ville være bedre for vores familie og vores liv, men det var også fordi jeg godt ville, jeg kunne sagtens se mig selv i det job, under alle omstændigheder, men det var, altså tre små børn og en mand der arbejder meget og. Så er det bare smart, at der er én der er derhjemme. Så det var absolut med tanke på vores hverdag at jeg gjorde det Benjamin: Og hvad så, du kunne ikke bare gå der hjemme så?

3 05.24 Caroline: Øhm åhh gid jeg kunne (der grines) det havde vi ikke råd til. Der manglede lige en indtægt så. Eller i hvert tilfælde noget af den. Man kan sige, på sygehuset arbejde jeg jo kun 30 timer og havde rigtig mange fridage fordi jeg afspadserede mine tillæg. Nu arbejder jeg altså 48 timer om ugen. Så det er ikke fordi jeg arbejder mindre, på nogen måde, men det er jo. Det er jo bare en anden. Det er jo en helt anden livsform at have arbejdet derhjemme og så er det jo, synes jeg, en ret stor investering at jeg passer mine egne børn, at jeg er sammen med dem hver dag. Det er ikke at være hjemmegående husmor, fordi der er meget andet arbejde i det, men jeg får lov at gøre det sammen med mine egne børn, som er en kæmpe gevinst. Ikke altid en arbejdsmæssig fordel, men for mordelen er det en god investering Benjamin: Hvis du skulle, med få ord, fortælle en fremmed hvem du var, hvad ville du så lægge vægt på? Caroline: Jeg tror en rigtig stor del af hvem jeg er, det er at jeg er mor til mine børn (der grines) ja mine børn Mor til tre børn. Det tror jeg er sådan min helt grundlæggende identitet. Og det er jo egentlig lidt noget pjat, fordi der er jo meget mere i det. Altså jeg er jo ikke kun deres mor, jeg er jo også mig selv, men det tror jeg nogen gange man lidt glemmer i kampens hede. Men det er i hvert tilfælde det. Ja hvordan ville jeg ellers beskrive det? Ja så er der jo sådan noget med hvad man kan li af interesser og sådan noget, det kommer altid sådan lidt længere nede af balancen med hvordan man ville præsentere sig selv. Det er jo så nok hvad man hedder, hvor man bor og hvor mange børn man har og jeg har været gift i ti år og. Jeg tror meget det er det familiemæssige der præger min identitet Benjamin: Hvis du skulle, hvad kan man sige? Hvis du skulle revurdere dit arbejdes vægtning i din hverdag, hvad skulle der så til kan man sige, for at det ku? Caroline: Altså f.eks. hvis jeg skulle have et andet arbejde eller hvordan? 08.53

4 Benjamin: Ja et andet arbejde eller mindre arbejde eller, hvad der Caroline: Altså totalt drømmescenariet? Benjamin: Ja Caroline: Så tror jeg bare jeg skulle være hjemmegående. Sådan at når børnene var afsted om dagen så kunne man få gjort alt det praktiske og når så man kunne hente børnene så tidligt, som man overhovedet havde lyst til, så være helt på med alt det hyggelige og. Jeg kunne godt tænke mig at der var noget mere overskud til f.eks. at sige: nå men hjælper børnene med til at lave mad. Altså sådan synes jeg det var en gang, da vi kun havde én, så, der var der mulighed for at hun var med. Hun var altid med, nu hvor der er tre børn, så er bliver det lidt mere sådan tjup, tjup, tjup. Vi skal lige have lavet noget mad, vi skal lige have tre børn i bad, altså jeg kunne godt tænke mig at der var noget mere tid. Jeg kunne også godt tænke mig at have mere tid til noget jeg godt kunne tænke mig at lave, læse en bog f.eks. jeg tror jeg har læst én bog. Altså sådan noget eller tage tid til at gå i teateret eller, altså sådan nogle ting, som jeg rigtig godt kan lide og som jeg gjorde en gang, som jeg ALDRIG gør nu, fordi det har jeg ikke tid til synes jeg. Jeg prioriterer det i hver tilfælde ikke Benjamin: Hvad skulle der til for at du kunne, altså komme til at gøre de ting du gerne ville? Udover at du selvfølgelig gerne vil dine børn Caroline: JA. Selvfølgelig, men der er jo nok også en økonomiske del i det. Altså hvis jeg skulle arbejde mindre, jamen så skulle. Det ville jo betyde at jeg ville få mindre i løn og så måtte man skære ned på nogle andre ting. Og så tror jeg også lidt at energien mangler. Altså sådan en helt almindelig hverdagsaften, hvis der kom én og spurgte om jeg ville med i biografen, det er lige før jeg tror jeg ikke ville gide (der grines). Fordi at det, åhh, det har været en lang dag. Så sådan lidt for overskudskontoen. Det der med; få sovet lidt mere om natten ik, altså for jeg sover måske seks timer i døgnet max. Altså det, hvis man kunne lægge et par timer mere oveni ik. Det er svært at få det knevet ind hvis der skal

5 være styr på vasketøj og ja, at det hele skal være i orden, som jeg også prioritere enormt højt Benjamin: Så vil du sige at arbejde og tre børn er nemt at få til at gå op? Caroline: Jeg ved ikke om det er nemt. Altså det har jo krævet f.eks. for at jeg kunne få det til at gå op på den rigtige måde, har det jo krævet at jeg har sagt mit gamle job op. For jeg tror ikke det havde kørt særlig godt, hvis jeg var væk om natten og de der 12-timers vagter, døgnvagter og, det kunne jeg ikke se køre med tre børn. Så det har jo også være med den prioritering, at jeg så er blevet dagplejemor. Og så synes jeg egentlig at det går op, men det har krævet noget omlægning Benjamin: Er der noget, som du er kommet til at tænke på her, mens vi har snakket sammen, som jeg ikke, altså som du tænker er relevant i forbindelse med arbejde og hverdag, som jeg ikke lige har fået spurgt om? Caroline: Næh, altså jeg synes jo meget mit arbejde og min hverdag flyder ud i et. Jeg har nogen gange helt svært ved at skelne hvornår det er hvad. Og jeg tænker så tit, når jeg går ud til vejen der og tænder den der lanterne. Når jeg så går ind, så tænker jeg nu går jeg jo egentlig på arbejde, når jeg nu kommer ind, så er dagplejen åben og så er jeg på arbejde. Og så er der jo stadig havregrødstallerkner og (der grines) nogle fletninger der skal flettes og en mand der spørger hvor hans logind-kort er også sådan noget ik. Der er jo ikke forskel, fra ti minutter i syv og ti minutter over syv. Så jeg synes det flyder meget sammen og måske kunne jeg godt ønske mig sådan en lidt mere. Altså jeg kan godt lidt savne det der med at komme ud og måske endnu mere det at opleve at komme hjem. Og så undrer det mig lige lidt, da du spurgte mig om det der med hvem jeg var. Altså hvis jeg skulle fortælle. Det ved jeg slet ikke, det synes jeg var svært. Det er det med nå men jeg er jo [mine børns mor], men altså hvorfor ( ) er jeg ikke mere end det? (der grines) Det kunne da godt være man lige skulle overveje det. Jeg kan huske en gang i [min datters børnehave], der startede en ny pige og gav jeg hånd til faren og sagde hej jeg er Astrids mor og så smilede han og sagde Hvad hedder du? Nåh ja! Jeg hedder Caroline. Du

6 ved det er sådan. Nogen gange kan det måske også fylde for meget ik. Jeg tror ikke kun det er en dårlig ting, men det kunne måske også være sundt at prioritere lidt mere noget andet. Det opdager man jo når man spørger om sådan noget synes jeg Benjamin: Nå men det er da. Jeg har faktisk ikke flere spørgsmål. Så Caroline: Det var fint, ellers så spørger du bare igen Benjamin: Ja, nu må vi se, det kan være at jeg får noget feedback, som giver eftertanke til et ekstra spørgsmål.