Bogomtaler. Til forsvar for Nordens sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogomtaler. Til forsvar for Nordens sprog"

Transkript

1 Bogomtaler Til forsvar for Nordens sprog Helge Sandøy (red.): Med 'bil' i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord. Oslo: Novus sider. NOK 198,- Med bil i Norden er den første bog i en planlagt skriftrække om udenlandske ord og fremmedpåvirkning i de nordiske sprog der udgives af Nordisk språkråd i forbindelse med forskningstiltaget Moderne importord (http:// moderne-importord.info/). Bogen indeholder indlæg fra et forskermøde om afløsningsord afholdt i Bergen den oktober 2002 med deltagelse af sprogfolk og andre sproginteresserede fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Island. Det var dengang hundrede år siden at ordet bil blev skabt til afløsning af det længere og tungere automobil ved en tævling i dagbladet Politiken jf. tilsvarende dannelser som cykel (cykle) af bicycle, bus af omnibus og mobil af mobiltelefon. Strukturelt set er der således kommet et helt igennem nordisk ord ud af en glose af blandet fransk, latinsk og græsk ophav. Herom kan man læse i Inge Lise Pedersens indlæg Da danskerne lærte bilen at kende. Et causeri om hjemlige og fremmede ord i fortid og nutid. Nu er glosen med Helge Sandøys ord i bogens indledning blitt eit fellesord for alle dei nordiske språka. Og ingen andre språk brukar dette ordet. Den nordiske fellesskapen og det nordiske særpreget fekk enda ei markering. Det er altså ikkje bare dei urgamle orda som er felles for oss. Sandøy skriver sammesteds at vi styrker vore nordiske modersmål på to måder: Ved at sikre at de bliver brugt på flest mulige samfundsområder (brugsperspektivet), og ved at markere dem som vores (formperspektivet). Både å ønskje at poppsongar er på morsmålet og å meine at bør heite e-post, er uttrykk for at språket er symbol på kulturelle posisjonar og funksjonar og på mangfald. De nye begreber hverken kan eller skal vi stoppe, de er jo med en interessant fortolkning af Israel Levin Culturens Gesandter, men vi treng ikkje godta andres ord for desse omgrepa. Vi står fritt til å lage nye ord eller skape om på dei vi gjerne importerer saman med omgrepet, eller bare å godta importordet som det er. Forfriskende synspunkter i en dansk sammenhæng! At danskerne som i bil -eksemplet optræder som sproglige foregangsmænd i Norden, er desværre blevet 12

2 noget af en sjældenhed. Vi gider ikke danne vore egne ord, men overtager som regel blot de fremmede, som det skete med computeren, der i Norge blev til en datamaskin, i Sverige en dator, i Island en tölva, på Færøerne en telda og i Finland en tietokone. Det gode fællesskandinaviske udtryk e-post foretrækkes af omkring 10 % af danskerne. Man kommer unægtelig til at tænke på sprogrenseren Søren Togeby, der i 1953 bemærkede at danskerne er det bedste bevis på rigtigheden af Darwins abeteori! I det lys skulle man kanske formode at et dansk arbejde med afløsningsord ikke kunne betale sig (det synes jo også at være den fremherskende opfattelse herhjemme). Ikke desto mindre viser Pia Jarvad i sit indlæg Opkomling, stenalder, nørd og regneark om danske afløsningsord i nyordsdannelsen og deres gennemslagskraft at temmelig mange hjemlige dannelser faktisk er slået igennem. Jarvad skelner imellem umiddelbare og bevidste afløsningsord avlet i f.eks. Dansk Sprognævn. Således er der kun få forslag fra listen Ersättningsord för vissa engelskamerikanska lånord i danskan, norskan och svenskan, udgivet september 1963 af Nämnden för Svensk Språkvård, der ikke er i brug. Og hvem taler i dag om til eksempel rush hour (myldretid), search machine (søgemaskine), spreadsheet (regneark) eller non-iron (strygefri)? I en ældre tid dannede naturvidenskabsmanden H. C. Ørsted i tusindvis af hjemlige nyord, og ifølge en beregning foretaget af Simon Skovgaard er omkr. 220 eller 8 % af disse endnu i brug i almensproget (det nøjagtige tal er dog noget usikkert). Jarvad kunne også have inddraget danske sprogrensere fra 1700-årene såsom Frederik Chr. Eilschov og Jens Schelderup Sneedorff. Hun sammenfatter: I den optik der her er lagt for dagen over for bevidste og spontane afløsningsord, er resultaterne ikke så ringe endda. Hvis man yderligere er villig til at acceptere at ikke alt hvad der foreslås, er succeser, kan arbejdet med afløsningsord også være et område for sprogpolitikken. 13

3 Færøsk og islandsk En anden svoren tilhænger af gode afløsningsord, den mangeårige formand for det færøske sprognævn Jóhan Hendrik W. Poulsen, behandler de færøske forhold og fremhæver islandskens betydning for den færøske sprogrøgt. Bar er broderløs bag, siger ordsproget. Færøsken har siden genrejsningen under 1800-årenes nationalromantik været underkastet en rivende udvikling i ordforrådet, og der kan nævnes områder som grammatik, botanik, zoologi, matematik, fysik, kemi og datalogi. Det færøske sprognævn, Føroyska málnevndin, står med Poulsens ord altid til disposition, når det for eksempel gælder spørgsmål om afløsningsord. Både danismer (germanismer), internationalismer og anglicismer er i skudlinjen, og orddannelsen finder sted på norrøn grund. Eftersom det er en udbredt fordom at færøske nydannelser er lange og uhåndterlige, søger man at gøre afløsningsordene så korte og smidige som muligt. Klarer man en stavelse mindre end det tilsvarende fremmede ord, er man tilfreds! Ellers er hovedkravet at nyordene strukturelt, lydligt og bøjningsmæssigt skal passe til sproget. Der er dels tale om oversættelseslån (f.eks. samgildur tio. analog ; flogbóltur hak. volleyball ; úthendi ik. handout ) og dels om helt selvstændige dannelser, disse sammensatte 14 (berghol ik. tunnel ; kollvelting huk. revolution ) eller afledte (bulald ik. bodystocking ; snyril hak. spiral ; kykna huk. celle i organisme ). Lån fra islandsk er bl.a. alfrøði huk. leksikon, encyklopædi, -frøði huk. videnskab (f.eks. jarð-, løg-, mál-, stjørnu-, verk-), kervi ik. system, miðil hak. medie og sjónvarp ik. fjernsyn. Lån fra svensk er einskildur tio. privat, søva udso. give narkose og ýta huk. overflade. Det islandske sprog behandles af Guðrún Kvaran i artiklen Typer af nye ord i islandsk og i Ásta Svavarsdóttirs indlæg Tilpasning af importord i islandsk. Kvaran tilbageviser den udbredte vrangforestilling at islandsk sprogrensning skulle være opstået i midten af 1800-tallet som en frugt af den moderne islandske nationalisme. Rødderne ligger nemlig meget dybere. Allerede i den såkaldte Første grammatiske afhandling fra omkr finder man grammatiske nydannelser som raddarstafr og hljóðstafr (selvlyd/vokal) og samhljóðandi og samhljóðr (medlyd/ konsonant). I senmiddelalderen kom der mange nedertyske og danske ord ind i skriftsproget, men i det 18. århundrede opstod en ny sproglig bevægelse under påvirkning af den samtidige danske purisme. Sprogrensningen fik fornyet styrke i forbindelse med selvstændighedskampen, og der grundlages en konservativ skrift-

4 sprogsnorm grundet på landalmuens talemål, som var forholdsvis ublandet i modsætning til det danskprægede sprog der taltes på handelspladserne. Man skelner imellem aktiv orddannelse, der finder sted hele tiden, f.eks. i almindelige samtaler, og lærd orddannelse, ofte ved genoplivelse af gamle suffikser som -ald i mótald modem. Det islandske folk er som helhed imod udenlandsk indflydelse på sproget, og orddannelse på hjemlig grund vægtes højt, men en del tilpassede låneord har dog vundet indpas. Den tidligere formand for det islandske sprognævn Baldur Jónsson har i artiklen Aðlögun tökuorða í íslensku (2002) opregnet fem krav man bør stille til importord: Trykket må være på første stavelse. Ordet må følge islandske lydregler. Ordet må følge islandske fonotaktiske regler (dvs. regler for fonemernes fordeling). Ordet må tilhøre en bøjningsklasse der allerede findes i sproget, følge dens bøjningsregler og andre særlige regler. Ordet må skrives med islandske bogstaver, således at der er regelret forbindelse mellem skrivemåde og udtale. Tilpasningen af importord er da almindeligvis også ret stor dog forekommer det ofte som i dansk at tillægsord ikke bøjes. Ordsmede i arbejde Af andre væsentlige artikler kan nævnes Martin Gellerstams artikel om tilpasning af låneord i Svenska Akademiens ordliste, Lars S. Vikørs fremlægning af meningsmålingen Nordiske språkhaldningar (hele undersøgelsen er planlagt til at udkomme som et særskilt bind) og Endre Brunstads indlæg om omfanget af moderne importord i nordiske aviser. Vikør bekræfter i hovedtræk det billede vi allerede havde, nemlig at danskerne er klart mest positive over for engelskpåvirkningen. Danmark er det eneste land med et flertal imod påstanden om at der bruges alt for mange engelske ord (41 % er enige og 44 % uenige, i Norge er tallene 62 % og 23 %), og kun 33 % mener at der bør laves nye danske ord til erstatning af de engelske der kommer ind i sproget, mens 57 % er imod (de tre lande med flest enige er Færøerne, Island og Norge). Et andet spørgsmål gik på holdningen til indførelse af engelsk arbejdssprog. Til dette svarer 51 % af danskerne at de er positive (mod 30 % negative), mens bare 39 % af nordmændene er positive og 38 % negative. Man må håbe at den færdige undersøgelse i noget højere grad end der lægges op til i denne indledende præsentation vil beskæftige 15

5 sig med baggrunden for disse holdninger. At en udbredt brug af engelsk i samfundet ikke behøver medføre en kapitulation over for engelskamerikansk sprogimperialisme, viser Islands eksempel med al ønskelig tydelighed. Brunstad henviser til en række frekvensundersøgelser der påviser at antallet af engelske låneord i nordiske tekster er forholdsvis lavt i dansk omkr. 0,1-0,2 %. Det må dog med i billedet at der dels er tale om en temmelig ensidig sprogpåvirkning (således kom hele 88 % af danskernes importord i år 2000 fra engelsk; der bliver ikke færre engelske lån!), og at anglicismerne for det meste er indholdstunge ord, især navneord og konkreter, altså de ord der i særlig grad er med til at forme vores verdensopfattelse. Ligeledes finder den engelske påvirkning sted på alle sproglige niveauer, f.eks. også på ordføjnings- og bøjningsplanet. Alf Skjeseth fra Norsk Telegrambyrå skriver om Journalistens mange engelske kvaler og fastslår at Hovedpoenget er uansett parolen: Forsøk alltid å finne norske ord, altså stik modsat danske avisers holdning! Helena Palm beskæftiger sig med svenske termgrupper og påpeger meget rigtigt sammenhængen imellem manglende udvikling af ordforrådet og tab af sproglige brugsområder: En av anledningarna till att svenskan överges inom vissa områden är ju att det saknas svenska ord inom dessa områden... I många fackspråk, i synnerhet inom naturvetenskap och teknik, är inflödet av engelska termer så pass massivt att det utgör ett problem för brukarna. Där är förlusten av termer på modersmålet ett tydligt steg mot domänförlust. Flere af indlæggene er beretninger fra såkaldte ordsmede i arbejde, især nordmænd. Norsk språkråd har oprettet e-postgruppen Ordsmia (http://www.sprakrad.no/ Spraakstyrking/Ordsmia/), hvor sprogvidenskabsmænd, edb-folk, forfattere, journalister og andre sprogbrugere kan drøfte forslag til gode norske ord der kan afløse alskens anglicismer. Jeg prøvede det selv for noget tid siden idet jeg bad om ideer til dansk-norske ord for begrebet hatecrime. I løbet af få dage havde jeg modtaget en mængde e-breve med bemærkninger og forslag. Sprogmanden Stig Johansson gennemgår dette nyordsarbejde i artiklen Engelsk eller ikke engelsk is that the question? I norsk er det lykkedes eller er ved at lykkes at fortrænge ord som airbag, whiplash og beachvolley de norske ord er henholdsvis kollisjonspute, nakkesleng og sandvolley. Mere vanskeligt har det vist sig at slå an for ord som formgiving og formgiver for design og 16

6 designer. Johansson sammenfatter arbejdet ved at give elleve råd til ordsmede, som hermed skal bringes videre: Smed mens jernet er varmt Se på det levende sprog Gå ud i marken Tag hensyn til ordenes økologi Byg om muligt på det som allerede findes Tænk på at ord indgår i netværk Vær ikke bunden af den engelske model Find afløsningsord som passer ind i modersmålets mønster Find afløsningsord som passer ind i en naturlig kontekst Vær forberedt på at et importord ikke altid kan erstattes med ét ord Find strategier for at introducere afløsningsordene Stimuler til sproglig refleksion Dan alliancer Studér kampen mellem importord og afløsningsord Godtag det som ikke kan ændres Med bil i Norden er en lærerig og kærkommen udgivelse. Man kommer godt rundt om de nordiske lande og arbejdet med og holdningerne til fremmedpåvirkning og afløsningsord. Der er dog ingen bidrag fra Finland i denne bog, hverken fra det finsksproglige eller det svensksproglige Italiensk bliver officielt sprog I slutningen af marts slog det italienske parlament fast at italiensk er Italiens officielle sprog. Denne grundlovsændring blev vedtaget med stemmetallet 361 mod 75. Grundlovsændringen er i princippet symbolsk og påvirker ikke mindretalssprogenes stilling, tysken i Alto Adige-regionen og fransk i Val d Aosta. De der støttede beslutningen, mente at det var på høje tid at det italienske sprog blev anerkendt som en grundlæggende bestanddel i skabelsen af det moderne Italien, som først blev forenet i Modstanderne udgjordes dels af det separatistiske Lega Nord, som helst vil adskille det rige Norditalien fra resten af halvøen, og dels af visse på venstrefløjen, som mente at beslutningen smagte af kulturimperialisme. Men den sikreste måde at forsvare sig mod den engelske sprogimperialisme er at udgå fra de etablerede nationalsprog, som ofte har en lang skriftsprogstradition. Undergraves nationalsprogenes stilling, undergraves også mindretalssprogenes og dialekternes stilling. Det kan sagtens lade sig gøre at forene et forsvar for et nationalsprog med respekt for de nationale mindretalssprog, dialekter og forskellige hjemmesprog. Per-Åke Lindblom 17

7 område, og der er flest norske bidrag, men denne skævhed bliver der rådet bod på i det følgende bind i skriftrækken, Det främmande i nordisk språkpolitik. Om normering av utländska ord (2004). En del stavefejl og andre mindre sprogfejl der forekommer i de dansksprogede indlæg skrevet af islændinge og færinger, burde have været rettet. Det skal dog ikke hindre mig i at anbefale bogen til den sprogrøgterisk og sprogpolitisk interesserede læser! Arild Hald Kierkegaard Sagasproget i ny belysning Jan Terje Faarlund: The Syntax of Old Norse. With a Survey of the Inflectional Morphology and a Complete Bibliography. Oxford: Oxford University Press sider. 75,00. Med The Syntax of Old Norse (SON) er det første gang i hundrede år, at en større fremstilling af norrøn (¼: ældre vestnordisk, oldnordisk, red.) syntaks ser dagens lys. Hidtil har man for det større overbliks skyld været henvist til M. Nygaards Norrøn Syntax (1905) og selvfølgelig til adskillige mere eller mindre dybtgående enkeltfremstillinger. Jeg vil i det følgende se på bogen ud fra en filologistuderendes synspunkt. Den nye ordføjningslære er nydelig indbunden, og skrifttypen er af en behagelig størrelse. Formidlingssproget er engelsk som en naturlig følge af den meget store primære brugergruppe, lingvister, der er spredt over hele verden og ikke kan forventes alle at have et skandinavisk modersmål endsige at beherske et skandinavisk sprog. Bogen er desværre ret dyr. Der skal virkelig gode argumenter til for at bruge 75 (+ forsendelse) på én bog, da de hurtigt kan udgøre halvdelen af en filologistuderendes bogbudget for et semester. Bedre bliver det ikke af, at den hjemlige boghandel tager omkring kr. 1400! Man kan derfor kun håbe på, at Oxford University Press vil udgive en studieudgave. Studieudgaver ligger almindeligvis på omkring kr for en bog af denne størrelse, men det har ikke været muligt at få bekræftet fra forlaget, om en sådan er på vej. I bogens indledende dele findes en kildeliste over de anvendte værker og udgaver. Der er benyttet i alt 19 værker fordelt over de prosaiske teksttyper. Men forholdene omkring valget af teksttyper og værker er ikke fuldstændig klare, og det virker som om, forfatteren ikke ved, hvilket ben han skal stå på. Først og fremmest udelukker han digtningen og vil blot benytte 18

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Sprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s

Sprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 45-51 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog.

Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog. Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog. Deltagere: Philip Diderichsen, videnskabelig medarbejder, ph.d., Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, ph.d., Pia Jarvad, seniorforsker, cand.mag.

Læs mere

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

Læs mere

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen 100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen SonyEricsson undersøger 100 nordiske kvinders holdninger til mobiltelefonen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er på vegne af SonyEricsson foretaget

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Nordens sprog nu med engelsk?

Nordens sprog nu med engelsk? BØGER Nordens sprog nu med engelsk? Af Henrik Gottlieb Bente Selback og Helge Sandøy (red.): Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Oslo: Novus 2007.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Klart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s

Klart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser

Læs mere

Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008

Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008 Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008 Udgivet af Konservative Studenter i Aarhus, Christian Houlberg Skov, stud. mag. Rasmus Ladekjær Pedersen, stud. scient. Engelsk indydelse på dansk der

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for dansk i 1.kl. 2011-2012 Udarbejdet af Jane Kinnberg Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33,34,35 ROBOT emne. Vi indretter os. Lære bogstavernes lyde

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk UPPSALA UNIVERSITET Institutionen för nordiska språk C-uppsats Svenska språket/nordiska språk C Vt 2008 Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk TEAM, HOLD, LAG. Sammenlignende

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

Dansk tale og skriften

Dansk tale og skriften Dansk tale og skriften [ d e n s k t e l ö o h s k x i f d n 1 ] Hvad er god udtale? Det kan man vel slå op i Den store danske udtaleordbog 2? Men nej, i den finder man ikke noget svar på hvad der er rigtig

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Årsplan 7-8. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7-8. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 8. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med forskellige emner og det skriftlige arbejde får større fokus

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Årsplan tysk GQ/HØP 1617

Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt tyskhold. Fagligt er der stor spredning på holdet; nogle kan med rimelig

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/09 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A Pernille Frøling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012- juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere