Bogomtaler. Til forsvar for Nordens sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogomtaler. Til forsvar for Nordens sprog"

Transkript

1 Bogomtaler Til forsvar for Nordens sprog Helge Sandøy (red.): Med 'bil' i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord. Oslo: Novus sider. NOK 198,- Med bil i Norden er den første bog i en planlagt skriftrække om udenlandske ord og fremmedpåvirkning i de nordiske sprog der udgives af Nordisk språkråd i forbindelse med forskningstiltaget Moderne importord (http:// moderne-importord.info/). Bogen indeholder indlæg fra et forskermøde om afløsningsord afholdt i Bergen den oktober 2002 med deltagelse af sprogfolk og andre sproginteresserede fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Island. Det var dengang hundrede år siden at ordet bil blev skabt til afløsning af det længere og tungere automobil ved en tævling i dagbladet Politiken jf. tilsvarende dannelser som cykel (cykle) af bicycle, bus af omnibus og mobil af mobiltelefon. Strukturelt set er der således kommet et helt igennem nordisk ord ud af en glose af blandet fransk, latinsk og græsk ophav. Herom kan man læse i Inge Lise Pedersens indlæg Da danskerne lærte bilen at kende. Et causeri om hjemlige og fremmede ord i fortid og nutid. Nu er glosen med Helge Sandøys ord i bogens indledning blitt eit fellesord for alle dei nordiske språka. Og ingen andre språk brukar dette ordet. Den nordiske fellesskapen og det nordiske særpreget fekk enda ei markering. Det er altså ikkje bare dei urgamle orda som er felles for oss. Sandøy skriver sammesteds at vi styrker vore nordiske modersmål på to måder: Ved at sikre at de bliver brugt på flest mulige samfundsområder (brugsperspektivet), og ved at markere dem som vores (formperspektivet). Både å ønskje at poppsongar er på morsmålet og å meine at bør heite e-post, er uttrykk for at språket er symbol på kulturelle posisjonar og funksjonar og på mangfald. De nye begreber hverken kan eller skal vi stoppe, de er jo med en interessant fortolkning af Israel Levin Culturens Gesandter, men vi treng ikkje godta andres ord for desse omgrepa. Vi står fritt til å lage nye ord eller skape om på dei vi gjerne importerer saman med omgrepet, eller bare å godta importordet som det er. Forfriskende synspunkter i en dansk sammenhæng! At danskerne som i bil -eksemplet optræder som sproglige foregangsmænd i Norden, er desværre blevet 12

2 noget af en sjældenhed. Vi gider ikke danne vore egne ord, men overtager som regel blot de fremmede, som det skete med computeren, der i Norge blev til en datamaskin, i Sverige en dator, i Island en tölva, på Færøerne en telda og i Finland en tietokone. Det gode fællesskandinaviske udtryk e-post foretrækkes af omkring 10 % af danskerne. Man kommer unægtelig til at tænke på sprogrenseren Søren Togeby, der i 1953 bemærkede at danskerne er det bedste bevis på rigtigheden af Darwins abeteori! I det lys skulle man kanske formode at et dansk arbejde med afløsningsord ikke kunne betale sig (det synes jo også at være den fremherskende opfattelse herhjemme). Ikke desto mindre viser Pia Jarvad i sit indlæg Opkomling, stenalder, nørd og regneark om danske afløsningsord i nyordsdannelsen og deres gennemslagskraft at temmelig mange hjemlige dannelser faktisk er slået igennem. Jarvad skelner imellem umiddelbare og bevidste afløsningsord avlet i f.eks. Dansk Sprognævn. Således er der kun få forslag fra listen Ersättningsord för vissa engelskamerikanska lånord i danskan, norskan och svenskan, udgivet september 1963 af Nämnden för Svensk Språkvård, der ikke er i brug. Og hvem taler i dag om til eksempel rush hour (myldretid), search machine (søgemaskine), spreadsheet (regneark) eller non-iron (strygefri)? I en ældre tid dannede naturvidenskabsmanden H. C. Ørsted i tusindvis af hjemlige nyord, og ifølge en beregning foretaget af Simon Skovgaard er omkr. 220 eller 8 % af disse endnu i brug i almensproget (det nøjagtige tal er dog noget usikkert). Jarvad kunne også have inddraget danske sprogrensere fra 1700-årene såsom Frederik Chr. Eilschov og Jens Schelderup Sneedorff. Hun sammenfatter: I den optik der her er lagt for dagen over for bevidste og spontane afløsningsord, er resultaterne ikke så ringe endda. Hvis man yderligere er villig til at acceptere at ikke alt hvad der foreslås, er succeser, kan arbejdet med afløsningsord også være et område for sprogpolitikken. 13

3 Færøsk og islandsk En anden svoren tilhænger af gode afløsningsord, den mangeårige formand for det færøske sprognævn Jóhan Hendrik W. Poulsen, behandler de færøske forhold og fremhæver islandskens betydning for den færøske sprogrøgt. Bar er broderløs bag, siger ordsproget. Færøsken har siden genrejsningen under 1800-årenes nationalromantik været underkastet en rivende udvikling i ordforrådet, og der kan nævnes områder som grammatik, botanik, zoologi, matematik, fysik, kemi og datalogi. Det færøske sprognævn, Føroyska málnevndin, står med Poulsens ord altid til disposition, når det for eksempel gælder spørgsmål om afløsningsord. Både danismer (germanismer), internationalismer og anglicismer er i skudlinjen, og orddannelsen finder sted på norrøn grund. Eftersom det er en udbredt fordom at færøske nydannelser er lange og uhåndterlige, søger man at gøre afløsningsordene så korte og smidige som muligt. Klarer man en stavelse mindre end det tilsvarende fremmede ord, er man tilfreds! Ellers er hovedkravet at nyordene strukturelt, lydligt og bøjningsmæssigt skal passe til sproget. Der er dels tale om oversættelseslån (f.eks. samgildur tio. analog ; flogbóltur hak. volleyball ; úthendi ik. handout ) og dels om helt selvstændige dannelser, disse sammensatte 14 (berghol ik. tunnel ; kollvelting huk. revolution ) eller afledte (bulald ik. bodystocking ; snyril hak. spiral ; kykna huk. celle i organisme ). Lån fra islandsk er bl.a. alfrøði huk. leksikon, encyklopædi, -frøði huk. videnskab (f.eks. jarð-, løg-, mál-, stjørnu-, verk-), kervi ik. system, miðil hak. medie og sjónvarp ik. fjernsyn. Lån fra svensk er einskildur tio. privat, søva udso. give narkose og ýta huk. overflade. Det islandske sprog behandles af Guðrún Kvaran i artiklen Typer af nye ord i islandsk og i Ásta Svavarsdóttirs indlæg Tilpasning af importord i islandsk. Kvaran tilbageviser den udbredte vrangforestilling at islandsk sprogrensning skulle være opstået i midten af 1800-tallet som en frugt af den moderne islandske nationalisme. Rødderne ligger nemlig meget dybere. Allerede i den såkaldte Første grammatiske afhandling fra omkr finder man grammatiske nydannelser som raddarstafr og hljóðstafr (selvlyd/vokal) og samhljóðandi og samhljóðr (medlyd/ konsonant). I senmiddelalderen kom der mange nedertyske og danske ord ind i skriftsproget, men i det 18. århundrede opstod en ny sproglig bevægelse under påvirkning af den samtidige danske purisme. Sprogrensningen fik fornyet styrke i forbindelse med selvstændighedskampen, og der grundlages en konservativ skrift-

4 sprogsnorm grundet på landalmuens talemål, som var forholdsvis ublandet i modsætning til det danskprægede sprog der taltes på handelspladserne. Man skelner imellem aktiv orddannelse, der finder sted hele tiden, f.eks. i almindelige samtaler, og lærd orddannelse, ofte ved genoplivelse af gamle suffikser som -ald i mótald modem. Det islandske folk er som helhed imod udenlandsk indflydelse på sproget, og orddannelse på hjemlig grund vægtes højt, men en del tilpassede låneord har dog vundet indpas. Den tidligere formand for det islandske sprognævn Baldur Jónsson har i artiklen Aðlögun tökuorða í íslensku (2002) opregnet fem krav man bør stille til importord: Trykket må være på første stavelse. Ordet må følge islandske lydregler. Ordet må følge islandske fonotaktiske regler (dvs. regler for fonemernes fordeling). Ordet må tilhøre en bøjningsklasse der allerede findes i sproget, følge dens bøjningsregler og andre særlige regler. Ordet må skrives med islandske bogstaver, således at der er regelret forbindelse mellem skrivemåde og udtale. Tilpasningen af importord er da almindeligvis også ret stor dog forekommer det ofte som i dansk at tillægsord ikke bøjes. Ordsmede i arbejde Af andre væsentlige artikler kan nævnes Martin Gellerstams artikel om tilpasning af låneord i Svenska Akademiens ordliste, Lars S. Vikørs fremlægning af meningsmålingen Nordiske språkhaldningar (hele undersøgelsen er planlagt til at udkomme som et særskilt bind) og Endre Brunstads indlæg om omfanget af moderne importord i nordiske aviser. Vikør bekræfter i hovedtræk det billede vi allerede havde, nemlig at danskerne er klart mest positive over for engelskpåvirkningen. Danmark er det eneste land med et flertal imod påstanden om at der bruges alt for mange engelske ord (41 % er enige og 44 % uenige, i Norge er tallene 62 % og 23 %), og kun 33 % mener at der bør laves nye danske ord til erstatning af de engelske der kommer ind i sproget, mens 57 % er imod (de tre lande med flest enige er Færøerne, Island og Norge). Et andet spørgsmål gik på holdningen til indførelse af engelsk arbejdssprog. Til dette svarer 51 % af danskerne at de er positive (mod 30 % negative), mens bare 39 % af nordmændene er positive og 38 % negative. Man må håbe at den færdige undersøgelse i noget højere grad end der lægges op til i denne indledende præsentation vil beskæftige 15

5 sig med baggrunden for disse holdninger. At en udbredt brug af engelsk i samfundet ikke behøver medføre en kapitulation over for engelskamerikansk sprogimperialisme, viser Islands eksempel med al ønskelig tydelighed. Brunstad henviser til en række frekvensundersøgelser der påviser at antallet af engelske låneord i nordiske tekster er forholdsvis lavt i dansk omkr. 0,1-0,2 %. Det må dog med i billedet at der dels er tale om en temmelig ensidig sprogpåvirkning (således kom hele 88 % af danskernes importord i år 2000 fra engelsk; der bliver ikke færre engelske lån!), og at anglicismerne for det meste er indholdstunge ord, især navneord og konkreter, altså de ord der i særlig grad er med til at forme vores verdensopfattelse. Ligeledes finder den engelske påvirkning sted på alle sproglige niveauer, f.eks. også på ordføjnings- og bøjningsplanet. Alf Skjeseth fra Norsk Telegrambyrå skriver om Journalistens mange engelske kvaler og fastslår at Hovedpoenget er uansett parolen: Forsøk alltid å finne norske ord, altså stik modsat danske avisers holdning! Helena Palm beskæftiger sig med svenske termgrupper og påpeger meget rigtigt sammenhængen imellem manglende udvikling af ordforrådet og tab af sproglige brugsområder: En av anledningarna till att svenskan överges inom vissa områden är ju att det saknas svenska ord inom dessa områden... I många fackspråk, i synnerhet inom naturvetenskap och teknik, är inflödet av engelska termer så pass massivt att det utgör ett problem för brukarna. Där är förlusten av termer på modersmålet ett tydligt steg mot domänförlust. Flere af indlæggene er beretninger fra såkaldte ordsmede i arbejde, især nordmænd. Norsk språkråd har oprettet e-postgruppen Ordsmia (http://www.sprakrad.no/ Spraakstyrking/Ordsmia/), hvor sprogvidenskabsmænd, edb-folk, forfattere, journalister og andre sprogbrugere kan drøfte forslag til gode norske ord der kan afløse alskens anglicismer. Jeg prøvede det selv for noget tid siden idet jeg bad om ideer til dansk-norske ord for begrebet hatecrime. I løbet af få dage havde jeg modtaget en mængde e-breve med bemærkninger og forslag. Sprogmanden Stig Johansson gennemgår dette nyordsarbejde i artiklen Engelsk eller ikke engelsk is that the question? I norsk er det lykkedes eller er ved at lykkes at fortrænge ord som airbag, whiplash og beachvolley de norske ord er henholdsvis kollisjonspute, nakkesleng og sandvolley. Mere vanskeligt har det vist sig at slå an for ord som formgiving og formgiver for design og 16

6 designer. Johansson sammenfatter arbejdet ved at give elleve råd til ordsmede, som hermed skal bringes videre: Smed mens jernet er varmt Se på det levende sprog Gå ud i marken Tag hensyn til ordenes økologi Byg om muligt på det som allerede findes Tænk på at ord indgår i netværk Vær ikke bunden af den engelske model Find afløsningsord som passer ind i modersmålets mønster Find afløsningsord som passer ind i en naturlig kontekst Vær forberedt på at et importord ikke altid kan erstattes med ét ord Find strategier for at introducere afløsningsordene Stimuler til sproglig refleksion Dan alliancer Studér kampen mellem importord og afløsningsord Godtag det som ikke kan ændres Med bil i Norden er en lærerig og kærkommen udgivelse. Man kommer godt rundt om de nordiske lande og arbejdet med og holdningerne til fremmedpåvirkning og afløsningsord. Der er dog ingen bidrag fra Finland i denne bog, hverken fra det finsksproglige eller det svensksproglige Italiensk bliver officielt sprog I slutningen af marts slog det italienske parlament fast at italiensk er Italiens officielle sprog. Denne grundlovsændring blev vedtaget med stemmetallet 361 mod 75. Grundlovsændringen er i princippet symbolsk og påvirker ikke mindretalssprogenes stilling, tysken i Alto Adige-regionen og fransk i Val d Aosta. De der støttede beslutningen, mente at det var på høje tid at det italienske sprog blev anerkendt som en grundlæggende bestanddel i skabelsen af det moderne Italien, som først blev forenet i Modstanderne udgjordes dels af det separatistiske Lega Nord, som helst vil adskille det rige Norditalien fra resten af halvøen, og dels af visse på venstrefløjen, som mente at beslutningen smagte af kulturimperialisme. Men den sikreste måde at forsvare sig mod den engelske sprogimperialisme er at udgå fra de etablerede nationalsprog, som ofte har en lang skriftsprogstradition. Undergraves nationalsprogenes stilling, undergraves også mindretalssprogenes og dialekternes stilling. Det kan sagtens lade sig gøre at forene et forsvar for et nationalsprog med respekt for de nationale mindretalssprog, dialekter og forskellige hjemmesprog. Per-Åke Lindblom 17

7 område, og der er flest norske bidrag, men denne skævhed bliver der rådet bod på i det følgende bind i skriftrækken, Det främmande i nordisk språkpolitik. Om normering av utländska ord (2004). En del stavefejl og andre mindre sprogfejl der forekommer i de dansksprogede indlæg skrevet af islændinge og færinger, burde have været rettet. Det skal dog ikke hindre mig i at anbefale bogen til den sprogrøgterisk og sprogpolitisk interesserede læser! Arild Hald Kierkegaard Sagasproget i ny belysning Jan Terje Faarlund: The Syntax of Old Norse. With a Survey of the Inflectional Morphology and a Complete Bibliography. Oxford: Oxford University Press sider. 75,00. Med The Syntax of Old Norse (SON) er det første gang i hundrede år, at en større fremstilling af norrøn (¼: ældre vestnordisk, oldnordisk, red.) syntaks ser dagens lys. Hidtil har man for det større overbliks skyld været henvist til M. Nygaards Norrøn Syntax (1905) og selvfølgelig til adskillige mere eller mindre dybtgående enkeltfremstillinger. Jeg vil i det følgende se på bogen ud fra en filologistuderendes synspunkt. Den nye ordføjningslære er nydelig indbunden, og skrifttypen er af en behagelig størrelse. Formidlingssproget er engelsk som en naturlig følge af den meget store primære brugergruppe, lingvister, der er spredt over hele verden og ikke kan forventes alle at have et skandinavisk modersmål endsige at beherske et skandinavisk sprog. Bogen er desværre ret dyr. Der skal virkelig gode argumenter til for at bruge 75 (+ forsendelse) på én bog, da de hurtigt kan udgøre halvdelen af en filologistuderendes bogbudget for et semester. Bedre bliver det ikke af, at den hjemlige boghandel tager omkring kr. 1400! Man kan derfor kun håbe på, at Oxford University Press vil udgive en studieudgave. Studieudgaver ligger almindeligvis på omkring kr for en bog af denne størrelse, men det har ikke været muligt at få bekræftet fra forlaget, om en sådan er på vej. I bogens indledende dele findes en kildeliste over de anvendte værker og udgaver. Der er benyttet i alt 19 værker fordelt over de prosaiske teksttyper. Men forholdene omkring valget af teksttyper og værker er ikke fuldstændig klare, og det virker som om, forfatteren ikke ved, hvilket ben han skal stå på. Først og fremmest udelukker han digtningen og vil blot benytte 18

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

Læs mere

Nordens sprog nu med engelsk?

Nordens sprog nu med engelsk? BØGER Nordens sprog nu med engelsk? Af Henrik Gottlieb Bente Selback og Helge Sandøy (red.): Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Oslo: Novus 2007.

Læs mere

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen 100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen SonyEricsson undersøger 100 nordiske kvinders holdninger til mobiltelefonen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er på vegne af SonyEricsson foretaget

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk UPPSALA UNIVERSITET Institutionen för nordiska språk C-uppsats Svenska språket/nordiska språk C Vt 2008 Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk TEAM, HOLD, LAG. Sammenlignende

Læs mere

Danismernes indtogt og skæbne i islandsk

Danismernes indtogt og skæbne i islandsk Hugvísindasvið Danismernes indtogt og skæbne i islandsk Om sprogudvikling Ritgerð til B.A.-prófs Maí 2010 Háskóli Íslands Hugvísindasvið Danska Danismernes indtogt og skæbne i islandsk Om sprogudvikling

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Sprog på spil ET UDSPIL TIL EN DANSK SPROGPOLITIK

Sprog på spil ET UDSPIL TIL EN DANSK SPROGPOLITIK Sprog på spil ET UDSPIL TIL EN DANSK SPROGPOLITIK Forord Sprogpolitik var for få år siden et sjældent ord i dansk. Det er det ikke længere, og det er der fl ere grunde til. I løbet af nogle årtier har

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2004

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2004 DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2004 Dansk Sprognævn april 2005 Årsberetning 2004 2005 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Danmark MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland Retningslinjer

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2002

DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2002 DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2002 Dansk Sprognævn Juli 2003 Årsberetning 2002 2003 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa

Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa Dansk Sprognævn har for første gang i sin mere end 50-årige historie deltaget direkte i den sprogpolitiske dagsorden på Christiansborg. Således er både Dansk

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Wordart Side 1 af 16

Wordart Side 1 af 16 Side 1 af 16 Side 2 af 16 WordArt er et system, hvor man kan lave mange spændende tekster. Billederne på side 1 er lavet med dette system. I det følgende vil du få mulighed for at lære dette system nærmere

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere