Bogomtaler. Til forsvar for Nordens sprog
|
|
- Peter Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bogomtaler Til forsvar for Nordens sprog Helge Sandøy (red.): Med 'bil' i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord. Oslo: Novus sider. NOK 198,- Med bil i Norden er den første bog i en planlagt skriftrække om udenlandske ord og fremmedpåvirkning i de nordiske sprog der udgives af Nordisk språkråd i forbindelse med forskningstiltaget Moderne importord ( moderne-importord.info/). Bogen indeholder indlæg fra et forskermøde om afløsningsord afholdt i Bergen den oktober 2002 med deltagelse af sprogfolk og andre sproginteresserede fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Island. Det var dengang hundrede år siden at ordet bil blev skabt til afløsning af det længere og tungere automobil ved en tævling i dagbladet Politiken jf. tilsvarende dannelser som cykel (cykle) af bicycle, bus af omnibus og mobil af mobiltelefon. Strukturelt set er der således kommet et helt igennem nordisk ord ud af en glose af blandet fransk, latinsk og græsk ophav. Herom kan man læse i Inge Lise Pedersens indlæg Da danskerne lærte bilen at kende. Et causeri om hjemlige og fremmede ord i fortid og nutid. Nu er glosen med Helge Sandøys ord i bogens indledning blitt eit fellesord for alle dei nordiske språka. Og ingen andre språk brukar dette ordet. Den nordiske fellesskapen og det nordiske særpreget fekk enda ei markering. Det er altså ikkje bare dei urgamle orda som er felles for oss. Sandøy skriver sammesteds at vi styrker vore nordiske modersmål på to måder: Ved at sikre at de bliver brugt på flest mulige samfundsområder (brugsperspektivet), og ved at markere dem som vores (formperspektivet). Både å ønskje at poppsongar er på morsmålet og å meine at bør heite e-post, er uttrykk for at språket er symbol på kulturelle posisjonar og funksjonar og på mangfald. De nye begreber hverken kan eller skal vi stoppe, de er jo med en interessant fortolkning af Israel Levin Culturens Gesandter, men vi treng ikkje godta andres ord for desse omgrepa. Vi står fritt til å lage nye ord eller skape om på dei vi gjerne importerer saman med omgrepet, eller bare å godta importordet som det er. Forfriskende synspunkter i en dansk sammenhæng! At danskerne som i bil -eksemplet optræder som sproglige foregangsmænd i Norden, er desværre blevet 12
2 noget af en sjældenhed. Vi gider ikke danne vore egne ord, men overtager som regel blot de fremmede, som det skete med computeren, der i Norge blev til en datamaskin, i Sverige en dator, i Island en tölva, på Færøerne en telda og i Finland en tietokone. Det gode fællesskandinaviske udtryk e-post foretrækkes af omkring 10 % af danskerne. Man kommer unægtelig til at tænke på sprogrenseren Søren Togeby, der i 1953 bemærkede at danskerne er det bedste bevis på rigtigheden af Darwins abeteori! I det lys skulle man kanske formode at et dansk arbejde med afløsningsord ikke kunne betale sig (det synes jo også at være den fremherskende opfattelse herhjemme). Ikke desto mindre viser Pia Jarvad i sit indlæg Opkomling, stenalder, nørd og regneark om danske afløsningsord i nyordsdannelsen og deres gennemslagskraft at temmelig mange hjemlige dannelser faktisk er slået igennem. Jarvad skelner imellem umiddelbare og bevidste afløsningsord avlet i f.eks. Dansk Sprognævn. Således er der kun få forslag fra listen Ersättningsord för vissa engelskamerikanska lånord i danskan, norskan och svenskan, udgivet september 1963 af Nämnden för Svensk Språkvård, der ikke er i brug. Og hvem taler i dag om til eksempel rush hour (myldretid), search machine (søgemaskine), spreadsheet (regneark) eller non-iron (strygefri)? I en ældre tid dannede naturvidenskabsmanden H. C. Ørsted i tusindvis af hjemlige nyord, og ifølge en beregning foretaget af Simon Skovgaard er omkr. 220 eller 8 % af disse endnu i brug i almensproget (det nøjagtige tal er dog noget usikkert). Jarvad kunne også have inddraget danske sprogrensere fra 1700-årene såsom Frederik Chr. Eilschov og Jens Schelderup Sneedorff. Hun sammenfatter: I den optik der her er lagt for dagen over for bevidste og spontane afløsningsord, er resultaterne ikke så ringe endda. Hvis man yderligere er villig til at acceptere at ikke alt hvad der foreslås, er succeser, kan arbejdet med afløsningsord også være et område for sprogpolitikken. 13
3 Færøsk og islandsk En anden svoren tilhænger af gode afløsningsord, den mangeårige formand for det færøske sprognævn Jóhan Hendrik W. Poulsen, behandler de færøske forhold og fremhæver islandskens betydning for den færøske sprogrøgt. Bar er broderløs bag, siger ordsproget. Færøsken har siden genrejsningen under 1800-årenes nationalromantik været underkastet en rivende udvikling i ordforrådet, og der kan nævnes områder som grammatik, botanik, zoologi, matematik, fysik, kemi og datalogi. Det færøske sprognævn, Føroyska málnevndin, står med Poulsens ord altid til disposition, når det for eksempel gælder spørgsmål om afløsningsord. Både danismer (germanismer), internationalismer og anglicismer er i skudlinjen, og orddannelsen finder sted på norrøn grund. Eftersom det er en udbredt fordom at færøske nydannelser er lange og uhåndterlige, søger man at gøre afløsningsordene så korte og smidige som muligt. Klarer man en stavelse mindre end det tilsvarende fremmede ord, er man tilfreds! Ellers er hovedkravet at nyordene strukturelt, lydligt og bøjningsmæssigt skal passe til sproget. Der er dels tale om oversættelseslån (f.eks. samgildur tio. analog ; flogbóltur hak. volleyball ; úthendi ik. handout ) og dels om helt selvstændige dannelser, disse sammensatte 14 (berghol ik. tunnel ; kollvelting huk. revolution ) eller afledte (bulald ik. bodystocking ; snyril hak. spiral ; kykna huk. celle i organisme ). Lån fra islandsk er bl.a. alfrøði huk. leksikon, encyklopædi, -frøði huk. videnskab (f.eks. jarð-, løg-, mál-, stjørnu-, verk-), kervi ik. system, miðil hak. medie og sjónvarp ik. fjernsyn. Lån fra svensk er einskildur tio. privat, søva udso. give narkose og ýta huk. overflade. Det islandske sprog behandles af Guðrún Kvaran i artiklen Typer af nye ord i islandsk og i Ásta Svavarsdóttirs indlæg Tilpasning af importord i islandsk. Kvaran tilbageviser den udbredte vrangforestilling at islandsk sprogrensning skulle være opstået i midten af 1800-tallet som en frugt af den moderne islandske nationalisme. Rødderne ligger nemlig meget dybere. Allerede i den såkaldte Første grammatiske afhandling fra omkr finder man grammatiske nydannelser som raddarstafr og hljóðstafr (selvlyd/vokal) og samhljóðandi og samhljóðr (medlyd/ konsonant). I senmiddelalderen kom der mange nedertyske og danske ord ind i skriftsproget, men i det 18. århundrede opstod en ny sproglig bevægelse under påvirkning af den samtidige danske purisme. Sprogrensningen fik fornyet styrke i forbindelse med selvstændighedskampen, og der grundlages en konservativ skrift-
4 sprogsnorm grundet på landalmuens talemål, som var forholdsvis ublandet i modsætning til det danskprægede sprog der taltes på handelspladserne. Man skelner imellem aktiv orddannelse, der finder sted hele tiden, f.eks. i almindelige samtaler, og lærd orddannelse, ofte ved genoplivelse af gamle suffikser som -ald i mótald modem. Det islandske folk er som helhed imod udenlandsk indflydelse på sproget, og orddannelse på hjemlig grund vægtes højt, men en del tilpassede låneord har dog vundet indpas. Den tidligere formand for det islandske sprognævn Baldur Jónsson har i artiklen Aðlögun tökuorða í íslensku (2002) opregnet fem krav man bør stille til importord: Trykket må være på første stavelse. Ordet må følge islandske lydregler. Ordet må følge islandske fonotaktiske regler (dvs. regler for fonemernes fordeling). Ordet må tilhøre en bøjningsklasse der allerede findes i sproget, følge dens bøjningsregler og andre særlige regler. Ordet må skrives med islandske bogstaver, således at der er regelret forbindelse mellem skrivemåde og udtale. Tilpasningen af importord er da almindeligvis også ret stor dog forekommer det ofte som i dansk at tillægsord ikke bøjes. Ordsmede i arbejde Af andre væsentlige artikler kan nævnes Martin Gellerstams artikel om tilpasning af låneord i Svenska Akademiens ordliste, Lars S. Vikørs fremlægning af meningsmålingen Nordiske språkhaldningar (hele undersøgelsen er planlagt til at udkomme som et særskilt bind) og Endre Brunstads indlæg om omfanget af moderne importord i nordiske aviser. Vikør bekræfter i hovedtræk det billede vi allerede havde, nemlig at danskerne er klart mest positive over for engelskpåvirkningen. Danmark er det eneste land med et flertal imod påstanden om at der bruges alt for mange engelske ord (41 % er enige og 44 % uenige, i Norge er tallene 62 % og 23 %), og kun 33 % mener at der bør laves nye danske ord til erstatning af de engelske der kommer ind i sproget, mens 57 % er imod (de tre lande med flest enige er Færøerne, Island og Norge). Et andet spørgsmål gik på holdningen til indførelse af engelsk arbejdssprog. Til dette svarer 51 % af danskerne at de er positive (mod 30 % negative), mens bare 39 % af nordmændene er positive og 38 % negative. Man må håbe at den færdige undersøgelse i noget højere grad end der lægges op til i denne indledende præsentation vil beskæftige 15
5 sig med baggrunden for disse holdninger. At en udbredt brug af engelsk i samfundet ikke behøver medføre en kapitulation over for engelskamerikansk sprogimperialisme, viser Islands eksempel med al ønskelig tydelighed. Brunstad henviser til en række frekvensundersøgelser der påviser at antallet af engelske låneord i nordiske tekster er forholdsvis lavt i dansk omkr. 0,1-0,2 %. Det må dog med i billedet at der dels er tale om en temmelig ensidig sprogpåvirkning (således kom hele 88 % af danskernes importord i år 2000 fra engelsk; der bliver ikke færre engelske lån!), og at anglicismerne for det meste er indholdstunge ord, især navneord og konkreter, altså de ord der i særlig grad er med til at forme vores verdensopfattelse. Ligeledes finder den engelske påvirkning sted på alle sproglige niveauer, f.eks. også på ordføjnings- og bøjningsplanet. Alf Skjeseth fra Norsk Telegrambyrå skriver om Journalistens mange engelske kvaler og fastslår at Hovedpoenget er uansett parolen: Forsøk alltid å finne norske ord, altså stik modsat danske avisers holdning! Helena Palm beskæftiger sig med svenske termgrupper og påpeger meget rigtigt sammenhængen imellem manglende udvikling af ordforrådet og tab af sproglige brugsområder: En av anledningarna till att svenskan överges inom vissa områden är ju att det saknas svenska ord inom dessa områden... I många fackspråk, i synnerhet inom naturvetenskap och teknik, är inflödet av engelska termer så pass massivt att det utgör ett problem för brukarna. Där är förlusten av termer på modersmålet ett tydligt steg mot domänförlust. Flere af indlæggene er beretninger fra såkaldte ordsmede i arbejde, især nordmænd. Norsk språkråd har oprettet e-postgruppen Ordsmia ( Spraakstyrking/Ordsmia/), hvor sprogvidenskabsmænd, edb-folk, forfattere, journalister og andre sprogbrugere kan drøfte forslag til gode norske ord der kan afløse alskens anglicismer. Jeg prøvede det selv for noget tid siden idet jeg bad om ideer til dansk-norske ord for begrebet hatecrime. I løbet af få dage havde jeg modtaget en mængde e-breve med bemærkninger og forslag. Sprogmanden Stig Johansson gennemgår dette nyordsarbejde i artiklen Engelsk eller ikke engelsk is that the question? I norsk er det lykkedes eller er ved at lykkes at fortrænge ord som airbag, whiplash og beachvolley de norske ord er henholdsvis kollisjonspute, nakkesleng og sandvolley. Mere vanskeligt har det vist sig at slå an for ord som formgiving og formgiver for design og 16
6 designer. Johansson sammenfatter arbejdet ved at give elleve råd til ordsmede, som hermed skal bringes videre: Smed mens jernet er varmt Se på det levende sprog Gå ud i marken Tag hensyn til ordenes økologi Byg om muligt på det som allerede findes Tænk på at ord indgår i netværk Vær ikke bunden af den engelske model Find afløsningsord som passer ind i modersmålets mønster Find afløsningsord som passer ind i en naturlig kontekst Vær forberedt på at et importord ikke altid kan erstattes med ét ord Find strategier for at introducere afløsningsordene Stimuler til sproglig refleksion Dan alliancer Studér kampen mellem importord og afløsningsord Godtag det som ikke kan ændres Med bil i Norden er en lærerig og kærkommen udgivelse. Man kommer godt rundt om de nordiske lande og arbejdet med og holdningerne til fremmedpåvirkning og afløsningsord. Der er dog ingen bidrag fra Finland i denne bog, hverken fra det finsksproglige eller det svensksproglige Italiensk bliver officielt sprog I slutningen af marts slog det italienske parlament fast at italiensk er Italiens officielle sprog. Denne grundlovsændring blev vedtaget med stemmetallet 361 mod 75. Grundlovsændringen er i princippet symbolsk og påvirker ikke mindretalssprogenes stilling, tysken i Alto Adige-regionen og fransk i Val d Aosta. De der støttede beslutningen, mente at det var på høje tid at det italienske sprog blev anerkendt som en grundlæggende bestanddel i skabelsen af det moderne Italien, som først blev forenet i Modstanderne udgjordes dels af det separatistiske Lega Nord, som helst vil adskille det rige Norditalien fra resten af halvøen, og dels af visse på venstrefløjen, som mente at beslutningen smagte af kulturimperialisme. Men den sikreste måde at forsvare sig mod den engelske sprogimperialisme er at udgå fra de etablerede nationalsprog, som ofte har en lang skriftsprogstradition. Undergraves nationalsprogenes stilling, undergraves også mindretalssprogenes og dialekternes stilling. Det kan sagtens lade sig gøre at forene et forsvar for et nationalsprog med respekt for de nationale mindretalssprog, dialekter og forskellige hjemmesprog. Per-Åke Lindblom 17
7 område, og der er flest norske bidrag, men denne skævhed bliver der rådet bod på i det følgende bind i skriftrækken, Det främmande i nordisk språkpolitik. Om normering av utländska ord (2004). En del stavefejl og andre mindre sprogfejl der forekommer i de dansksprogede indlæg skrevet af islændinge og færinger, burde have været rettet. Det skal dog ikke hindre mig i at anbefale bogen til den sprogrøgterisk og sprogpolitisk interesserede læser! Arild Hald Kierkegaard Sagasproget i ny belysning Jan Terje Faarlund: The Syntax of Old Norse. With a Survey of the Inflectional Morphology and a Complete Bibliography. Oxford: Oxford University Press sider. 75,00. Med The Syntax of Old Norse (SON) er det første gang i hundrede år, at en større fremstilling af norrøn (¼: ældre vestnordisk, oldnordisk, red.) syntaks ser dagens lys. Hidtil har man for det større overbliks skyld været henvist til M. Nygaards Norrøn Syntax (1905) og selvfølgelig til adskillige mere eller mindre dybtgående enkeltfremstillinger. Jeg vil i det følgende se på bogen ud fra en filologistuderendes synspunkt. Den nye ordføjningslære er nydelig indbunden, og skrifttypen er af en behagelig størrelse. Formidlingssproget er engelsk som en naturlig følge af den meget store primære brugergruppe, lingvister, der er spredt over hele verden og ikke kan forventes alle at have et skandinavisk modersmål endsige at beherske et skandinavisk sprog. Bogen er desværre ret dyr. Der skal virkelig gode argumenter til for at bruge 75 (+ forsendelse) på én bog, da de hurtigt kan udgøre halvdelen af en filologistuderendes bogbudget for et semester. Bedre bliver det ikke af, at den hjemlige boghandel tager omkring kr. 1400! Man kan derfor kun håbe på, at Oxford University Press vil udgive en studieudgave. Studieudgaver ligger almindeligvis på omkring kr for en bog af denne størrelse, men det har ikke været muligt at få bekræftet fra forlaget, om en sådan er på vej. I bogens indledende dele findes en kildeliste over de anvendte værker og udgaver. Der er benyttet i alt 19 værker fordelt over de prosaiske teksttyper. Men forholdene omkring valget af teksttyper og værker er ikke fuldstændig klare, og det virker som om, forfatteren ikke ved, hvilket ben han skal stå på. Først og fremmest udelukker han digtningen og vil blot benytte 18
Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation
Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereSprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 45-51 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereOm påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog.
Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog. Deltagere: Philip Diderichsen, videnskabelig medarbejder, ph.d., Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, ph.d., Pia Jarvad, seniorforsker, cand.mag.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10
Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereEngelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider
Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mere100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen
100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen SonyEricsson undersøger 100 nordiske kvinders holdninger til mobiltelefonen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er på vegne af SonyEricsson foretaget
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereeksamen dansk ordbog 462D E8346A96D7C42CA7E9 Eksamen Dansk Ordbog 1 / 6
Eksamen Dansk Ordbog 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Eksamen Dansk Ordbog Ordbogens indhold. Ordbogen er baseret på ord, der er indsamlet fra hverdagen og kontakter med det moderne svenske samfund, herunder lumske ord,
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereHvorfor taler vi ikke latin i dag?
Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereDansk Grammatik Eksamen
Dansk Grammatik Eksamen 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Dansk Grammatik Eksamen Forholdsord viser, hvor ting eller personer er i forhold til hinanden. Det er ord som: på, i, langs, mellem, bag, til, mod osv. Eksempler:
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereindgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18
d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k
Læs mereNordens sprog nu med engelsk?
BØGER Nordens sprog nu med engelsk? Af Henrik Gottlieb Bente Selback og Helge Sandøy (red.): Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Oslo: Novus 2007.
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs merev. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter
Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereAfløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder, og hvad skal sprogrøgten satse på?
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Afløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder, og hvad skal sprogrøgten satse på? Pia Jarvad Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 121-139 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereDette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.
Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereDansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1
Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereRETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010
RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN
Læs mereSkriftlig fremstilling
Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.
Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereArtikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008
Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008 Udgivet af Konservative Studenter i Aarhus, Christian Houlberg Skov, stud. mag. Rasmus Ladekjær Pedersen, stud. scient. Engelsk indydelse på dansk der
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereModerne importord i språka i Norden
Moderne importord i språka i Norden Titel: Forfatter: Opkomling, stenalder, nørd og regneark - om danske afløsningsord i nyordsdannelsen og deres gennemslagskraft Pia Jarvad Kilde: Moderne importord i
Læs mereDyslexie, en skrifttype for ordblinde
Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Der er mange tiltag der ude rettet mod ordblinde. Et nyt tiltag er skrifttypen Dyslexie, som er lavet af en ordblind selv og brugt til videre i teksten kampagne,,
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereKommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereGrammatik og tekst. 5 Mortensen, Kristine Køhler: Multimodalitet - Venskaber på tværs af billeder og tekst
1 Jacobsen, Henrik Galberg; Skyum-Nielsen, Peder: Sprogbrugsanalyse 1 2 Jacobsen, Henrik Galberg; Skyum-Nielsen, Peder: Sprognormer 10 3 Gregersen, Frans: Dansk som genrer 14 Kilde: Midt i ræset - en artikelsamling
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereRettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Læs mereNordisk som mål blålys eller nordlys?
S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog
Læs mereTIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE
TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din
Læs mereOrdbogssamarbejde i Norden
Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereE-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET
E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereVerdensmestre i anerkendelse
Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.
Læs mereEdgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereÅBNE HOLD EFTERÅR 2010
ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereAntallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dag
Antallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dag Konference om importord i dansk 7.11.2018 Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn Importordsprojektet I importordsprojektet undersøger
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereVi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011
Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede
Læs mereLæs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre
Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereLars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine
Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013
Læs mere2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.
Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereSprogteknologi på Færøerne
Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,
Læs mereKære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som
Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk
Årsplan for dansk i 1.kl. 2011-2012 Udarbejdet af Jane Kinnberg Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33,34,35 ROBOT emne. Vi indretter os. Lære bogstavernes lyde
Læs merecomp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk
comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereBogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand
Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:
Læs mere