Indhold. Skole-plan.dk er en ressourceside, som tilbyder gratis online skolemateriale til brug i folkeskolen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Skole-plan.dk er en ressourceside, som tilbyder gratis online skolemateriale til brug i folkeskolen."

Transkript

1 1

2 2 Indhold Formålet med SkolePlan og skolens anvendelse af programmet s. 3 Skole-plan.dk er en ressourceside, som tilbyder gratis online skolemateriale til brug i folkeskolen. Pædagogiske rammer s. 5 Om brug af Skoleplan s. 8 Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen s. 11 Diskussionsoplæg og opgaver s. 20 Evalueringsskema s. 23 Litteraturliste s. 25 Nyttige links s. 30 2

3 1. Formålet med SkolePlan og Kampen mod børnearbejde 3

4 1. Formålet med SkolePlan og Kampen mod børnearbejde Alle er enige i, at børnearbejde er en uskik. Og på samme tid er millioner af familier verden over afhængige af, at deres børn arbejder. Alternativet for mange er at sulte. Der findes ikke noget enkelt og hurtigt svar på, hvordan vi kan bekæmpe børnearbejde. Plan har arbejdet mod de værste former i årtier, og har en bred erfaring med hvilke tiltag, som virker bedst. Hvis det skal lykkes, er en af forudsætningerne, at der skabes et bredt engagement verden over, og at det generelle vidensniveau om børnearbejde hæves. Denne skolepakke er et bidrag til at bevidstgøre danske folkeskoleelever om børnearbejde og FN s Børnekonvention og har ikke til hensigt at fremme Plan Danmark som organisation. Men vi tror på, at hvis børn og unge får viden om temaet i en ung alder, vil de nemmere kunne engagere sig i arbejdet for børns rettigheder. Undervisningsprogrammet er udviklet og pædagogisk tilrettelagt ud fra mange skolers mulighed for at lave emneuge, dvs. ugen hvor fx klasserne arbejder med et aktuelt og væsentligt emne, som meget vel kunne være børnearbejde - et stort og alvorligt problem for millioner af børn. Fagligheden skal være i orden i emnearbejde. Vi vil derfor anbefale, at lærerne tager udgangspunkt i rammerne som angivet i Fælles Mål (www.faellesmaal.uvm.dk) for først og fremmest geografien på 7. klassetrin og dansk 7. klasse. Vi håber på samarbejde med andre fag f.eks. kristendomskundskab og samfundsfag på 8. klassetrin. Vi anbefaler, at de mindre klasser tager udgangspunkt i pc spillet, mens de større klasser kan gå direkte til opgaverne i baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen, afsnit 4. Programmet forudsætter adgang til pc med adgang til Internet, og vi forestiller os max tre elever pr. pc. Programmet er selvforklarende for eleverne, og det tager ca. to lektioner at gennemføre programmet i sin helhed. Undervisningsoplægget kan udvides ved at arbejde med opgaverne, som medfølger i lærervejledningen. Det er også muligt at forkorte oplægget, ved kun at bruge enkeltkapitler i programmet. 4

5 2. Pædagogiske rammer 5

6 2. Pædagogiske rammer GEOGRAFI Faget geografi beskæftiger sig ofte med produktion og handel. Læreren må i fagets almindelige timer have øje for om den produktion, man arbejder med, anvender børnearbejde, eller om der er forbud eller anden begrænsning heraf. Mange firmaer, der producerer i den tredje verden, har i deres kontrakter med lokale entreprenører og fabrikker indføjet en aftale om, at der ikke anvendes børnearbejde. FÆLLESMÅL FOR 7. KLASSE i GEOGRAFI Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kultur skabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kultur skabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. DANSK Dansk er jo ofte et redskabsfag, men faget har også en etisk side. Vi forstår det således: at dansklæreren opfordres til at arbejde med litteratur om etiske dilemmaer. Det kunne fx være dilemmaet mellem, at fattige familier har brug for barnets indkomst, men at barnets erhvervsarbejde forhindrer det i at passe skolen. FÆLLES MÅL FOR DANSK (udvalgte dele) Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. 6

7 2. Pædagogiske rammer SAMFUNDSFAG Selve PC spillet egner sig bedst for de lidt yngre klasser, men i afsnittene Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen samt Diskussionsspørgsmål og opgaver ligger der idéer for samfundsfag i 8. og 9. klasse - se afsnit 4 & 5. FÆLLES MÅL FOR SAMFUNDSFAG kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske grunde 7

8 3. Om brug af Skoleplan 8

9 3. Om brug af Skoleplan Undervisningsprogrammet om børnearbejde og Børnekonventionen starter i PC spillet med en introduktion af animationsfiguren Sara og hendes møde med børnearbejde. Alle billeder og historier i programmet er autentiske, men navnene er ændret for at beskytte børnene, Figuren Sara leder eleverne gennem programmet med instruktioner og kommentarer. Med hendes hjælp bliver programmet selvforklarende for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne tager sig tid til at læse hele teksten i programmet. Programmet kan bruges med eller uden lyd og består af fem kapitler. Hvert kapitel afsluttes med nogle korte opgaver. Disse er ment som en hurtig opsummering og eleverne kan klikke sig tilbage i programmet for at finde svarene. Svarene gemmes ikke i programmet, men kan udskrives eller besvares i notesbogen. Opgaver som kræver dybere refleksion er lagt i lærervejledningen. 9

10 3. Om brug av Skoleplan Kapitel 1: Timeplan Dette kapitel skal vise eleverne kontrasten mellem deres egen hverdag og en børnearbejders hverdag. Kapitel 2: Hvad er børnearbejde Dette er det vigtigste og derfor det længste kapitel. Her skal eleverne få en forståelse for begrebet børnearbejde, og de nuancer der er. De får også indblik i forskellige typer børnearbejde og hvilke skader det medfører. Kapitel 3: Hvorfor findes børnearbejde Her skal eleverne få kendskab til de vigtigste årsager til børnearbejde. Hvorfor børnearbejde findes er et komplekst spørgsmål og det er vigtigt, at eleverne undersøger alle elementerne i billedet, de bliver bedt om at udforske for at opnå fuld forståelse. Kapitel 5: Børns rettigheder Her præsenteres Børnekonventionen. For at engagere eleverne er indfaldsvinklen, at få dem til at reflektere over deres egen situation. Eleverne skal tage stilling til betydningen af begrebet barndom og børns rettigheder. Det er vigtigt, at børnene undersøger alle elementerne i det billede, de bliver bedt om at udforske for at opnå fuld forståelse. Konkurrencer Undervisningsprogrammet afsluttes med to konkurrencer. De er ment både som en opsummering, mere viden og som en belønning for at have gennemført programmet. Kapitel 4: Hvordan stoppes børnearbejde I dette kapitel præsenteres scenarier, hvor eleverne får kendskab til forskellige indfaldsvinkler til, hvordan børnearbejde kan stoppes. Her kan det være nødvendigt med en opfølgning for at sikre sig, at eleverne går igennem hvert scenario, således at de får et sammenhængende billede. 10

11 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen 11

12 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen 4.1. BØRNEARBEJDE Hvad er børnearbejde? En definition på børnearbejde er al økonomisk aktivitet foretaget af en person i eller under skolealder. Denne definition bruges af den internationale arbejdsgiverorganisation ILO. Alt børnearbejde er ikke nødvendigvis negativt, men der er uenighed om både definitioner og hvad der er acceptabelt. På engelsk skelner man mellem child labour og child work. Child work er ifølge UNICEF, børns deltagelse i økonomisk aktivitet, som ikke er skadelig for helbredet, udvikling eller skolegang. Child labour er børn, der har arbejde, som ikke er forenelig med standarden for child work. ILO har sat en nedre aldersgrænse på 12 år for alle typer arbejde. UNICEF har en egen liste over uacceptabelt arbejde. UNICEFS LISTE OVER UACCEPTABELT BØRNEARBEJDE: - Fuldtidsarbejde i al for tidlig alder - For mange arbejdstimer pr. dag - Arbejde med for stort fysisk, socialt eller psykisk pres - Arbejde som medfører at bo og leve på gaden under dårlige forhold - Dårligt betalt arbejde - Arbejde der medfører for meget ansvar - Arbejde som gør, at barnet ikke får skolegang - Arbejde der undergraver et barns selvfølelse og stolthed, såsom slaveri og seksuel udnyttelse En vigtig del af dette er altså, om arbejdet går ud over barnets udvikling. Barnet skal have lov til at have en barndom, gå i skole og få en normal udvikling mod at blive voksen. 12

13 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen Antal børnearbejdere: I dag er der ca. 250 millioner børnearbejdere mellem 5 og 14 år. I disse tal er piger, som arbejder i hjemmet, ikke medtaget, noget der ville øge tallet yderligere. Det er svært at fastslå nøjagtigt, hvor mange børnearbejdere der findes, fordi der er mange gråzoner. Nogle typer arbejde regnes ikke som et job, og bliver ikke registreret som børnearbejde. Der kan være så mange som 400 millioner børnearbejdere i verden i dag. Former for børnearbejde og relaterede skader: Hushjælp Den største andel af de skjulte børnearbejdere er hushjælp. Børn der arbejder indenfor husets fire vægge er ofte usynlige og alene. De kan arbejde i deres egen familie eller være ansat af andre, derfor er det svært at vide, hvor mange der arbejder med denne type arbejde. Arbejdsgiverne kan kræve, at en hushjælp arbejder på en hvilken som helst tid af døgnet, de har aldrig fri. 90 procent af alle hushjælp er piger. I mange lande bliver husarbejde ikke anset som et job, derfor findes der få love og regler, som beskytter børnene. Vold og seksuelle overgreb kan ofte være en del af en hushjælps hverdag og ILO mener, at det at være hushjælp, er en af de værste former for børnearbejde. Landbrug De fleste børnearbejdere vi kender til arbejder indenfor landbruget. Børn arbejder gerne på familiens gård, eller de kan blive sendt til andre gårdejere for at arbejde på store plantager. Akkordarbejde på plantager fører ofte til, at forældre tager deres børn med sig for at øge indtægten. Landbruget er sæsonafhængigt, så nogle af børnene kan også gå i skole. Børn, der arbejder indenfor landbruget, bruges i nogle tilfælde som gældsslaver. Det vil sige, at forældrene har fået et lån af gårdejeren, og børnene betaler renterne på lånet ved at arbejde. Børn indenfor landbrugsarbejde er ofte udsat for biologiske og kemiske stoffer. Mange af disse stoffer er meget giftige, og kan forårsage kræft, nerveskader og svækket immunforsvar. Prostitution og salg af børn Stadig flere børn udnyttes seksuelt. Mange af børnene, som bruges i prostitution, er kidnappet eller solgt af forældrene på grund af fattigdom. Børnene bliver købt og solgt på tværs af landegrænser. I Asien er én million børn ofre for sexhandel. At tvinge børn til at prostituere sig er en alvorlig form for mishandling. Det kan også føre til uønsket graviditet, sygdomme og psykiske lidelser. 13

14 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen Affaldssamling På nogle af verdens største lossepladser lever mange familier af det, de kan sælge eller spise. Børnene, som samler affald, risikerer blandt andet at blive kørt over af store affalds biler eller at blive skadet af glasskår, hospitalsaffald eller farlige gasser. Rigtig mange får hudproblemer og lungesygdomme som tuberkulose og astma. Børnesoldater Det er svært at sige, hvor mange børnesoldater der findes i verden, men man regner med, at mellem og børn er involveret i væbnede konflikter. De kan være soldater, bærere, sexslaver, m.m. Problemet er størst i Afrika. De fleste børnesoldater er mellem 14 og 18 år, men der findes også yngre. Børn kan blive kidnappet og tvunget ind i væbnede konflikter, men mange melder sig også frivilligt. Det viser sig imidlertid, at de fleste ikke har noget valg. I lande der er hærget af borgerkrig, bliver mange familier splittet og børn mister deres forældre. Børnesoldater får ofte narkotika og bliver tvunget til at dræbe og skade andre. Tæppeindustri I mange asiatiske lande er tæppeindustrien stor og her arbejder der mange børn. Der rapporteres om slavelignende forhold fra blandt andet Indien. De yngste vævere er 4-5 år, og tusinder af børn arbejder 20 timer i døgnet, hver dag, uden pause. Blandt andet deformeres skelettet, fordi børnene sidder sammenkrøbne i timevis ad gangen. Tændstikproduktion, minearbejde og gadesalg I tændstikproduktionen arbejder børn helt ned til treårsalderen. I denne industri er brand og eksplosionsfare stor. I mange lande arbejder børn som minearbejdere. De unge minearbejdere har lange og tunge arbejdsdage uden ordentligt sikkerhedsudstyr eller oplæring. Børnene bliver udsat for høj fugtighed, ekstreme temperaturer, gasser og faldende genstande. Det er også normalt, at børn arbejder på gaden i storbyer som skopudsere, bil vaskere og sælgere. Her bliver de ofte truet af både fodgængere og politi. Generelle helbredsproblemer En undersøgelse fra Indien viser, at børnearbejderne bliver tyndere og kortere end andre børn. Børnearbejde fører ofte til psykiske skader. Børn der bliver behandlet dårligt over lang tid kan efterhånden have svært ved at skelne mellem rigtigt og forkert. 14

15 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen Hvorfor eksisterer børnearbejde? Hovedårsagen til børnearbejde er fattigdom. 1,2 milliarder mennesker verden over lever i absolut fattigdom. Det vil sige, at de lever for under én dollar om dagen. I tillæg kan forældres sygdom eller død betyde, at mange børn bliver nødt til at arbejde. De ældste børn får ansvaret for at passe de yngre søskende. Specielt i nogle dele af Afrika er dette et problem, fordi mange dør af AIDS. Forældre sælger deres børn til mennesker, der lover dem en bedre fremtid, selv om de fleste ved, at det er risikabelt. Mange af børnene sælges videre som slaver eller til sexindustrien. Nogle børn bliver også kidnappede. Børnearbejde skaber en ond cirkel og skolen spiller en central rolle i at vende denne. Når børn arbejder i stedet for at gå i skole, får de ikke en uddannelse. Uddannelse ville give dem mulighed for at få jobs, som kunne hjælpe dem ud af fattigdommen. I stedet bliver de fanget i jobs, som er skadelige og dårligt betalt. jobs som er skadelige og dårlig betalt. Børnearbejdere får heller ikke mulighed for fritid og leg, der udvikler og ruster dem til at klare sig senere i livet. Børnearbejde handler ikke kun om fattigdom, det handler også om, at arbejdsgivere og kunder tjener på barnets arbejde. Børn er nemmere at udnytte, de er billig arbejdskraft og de kræver mindre. Børns rettigheder bliver der ikke taget hensyn til og arbejdsgiveren kan nemmere behandle dem dårligt. 15

16 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen Hvordan bekæmpes børnearbejde? For at kunne bekæmpe børnearbejde må vi bekæmpe fattigdom. Der er mange måder at gøre det på, blandt andet mikrofinans. Fattige har svært ved at få lån, og mikrofinans vil sige, at en gruppe går sammen om at få et lille lån. Alle i gruppen er ansvarlige for, at lånet bliver tilbagebetalt. På den måde gør mikrofinans det muligt for fattige at investere i noget, der giver afkast, for eksempel en traktor eller en hest. Når familien tjener flere penge, kan børnene arbejde mindre og gå i skole i stedet for. Uddannelse er centralt i fattigdomsbekæmpelse, fordi det giver udviklingsmuligheder. Men mange familier har ikke råd til at betale for skolepenge eller udstyr til deres børn. At folkeskolen er gratis og obligatorisk er derfor vigtigt. Dersom børnearbejdet foregår i regulerede og åbne former, er det muligt at give børnene helse og skoletilbud. Sådan kan de hjælpes til at udvikle sig og blive i stand til at kontrollere deres liv. Flere bistandsorganisationer driver aftenskoler for børn, som ikke har mulighed for at gå i skole om dagen, fordi de skal arbejde. Man kan også tilrettelægge det sådan, at unge får tilbud om at lære sig et fag, således at de nemmere kan skaffe sig et arbejde. Dersom reglerne for børnearbejde bliver fulgt, kan de positive siderne ved dét at arbejde komme frem. At tjene penge kan give børnene mulighed for at gå i skole, og de får også en følelse af stolthed ved at kunne hjælpe deres familie. Børnearbejde handler om rettigheder og etik. De fleste lande har regler for børnearbejde, men det varierer, hvorvidt regelsættet overholdes. Derfor er det vigtigt at informere børn, forældre og arbejdsgivere om børns rettigheder. Hovedansvaret for at hindre børnearbejde ligger fortsat hos myndighederne i de enkelte lande. En vigtig rettighed er fødselsattest. I Danmark bliver man registreret i Folkeregisteret, når man bliver født, og man får en fødselsattest. I mange ulande sker dette ikke, og det bliver dermed vanskeligt for børn at dokumentere deres alder. Et sådant bevis, kombineret med love mod børnearbejde, kan hjælpe mange børn. Hvis det kan bevises, at et barn er for ungt til én type arbejde, kan arbejdsgiveren straffes. Derfor er det vigtigt at have et klart regelsæt for, hvor unge børnene kan være i forskellige typer jobs. 16

17 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen Skal vi boykotte? En almindelig måde at reagere på i vesten, når vi hører om børnearbejde, er at boykotte produkter der laves af børn. Men kun at bruge boykot som virkemiddel for at stoppe børnearbejde, er en for enkel løsning på et meget stort og komplekst problem. Handelsaktioner og boykot kan vække opmærksomhed og engagement, men det kan også føre til problemer for børnearbejderne. Boykot kan føre til, at en fabrik nedlægges og at børnene mister muligheden for at tjene penge. Det kan igen føre til, at børnene presses ud i skjulte og endnu mere skadelige jobs for at kunne overleve. Boykot er et tema i en af de to konkurrencer i undervisningsprogrammet. Eleverne opfordres til at skrive et læserbrev, hvor de skal diskutere for og imod boykot. Her har vi vedlagt nogle links, der kan være til inspiration. 17

18 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen Links McDonalds opdagede, at legetøjet i Happy Meal æskerne var produceret af kinesiske børnearbejdere. Et ramaskrig gjaldede gennem forbrugsverdenen og burgerkæden sendte straks inspektører til Kina for at stoppe produktionen. Læs mere her: tema/slaveri/bornearbejde/ Har børneslaver dyrket kakaobønnen i din marsbar? Flere af de store chokoladeproducenter er opmærksomme på deres sociale ansvar. Alligevel kender de intet eller meget lidt til forholdene i kakaoplantagerne. Børnearbejde er ikke altid et ukvemsord, mener en række virksomheder, der vedkender sig, at de gør brug af børns arbejde i den tredje verden. Red Barnet er enig og efterlyser, at også medier og forbrugere ser mere nuanceret på børnearbejde. Dansk fagbevægelse kan ikke finde sit ben at stå på. Den tænker for meget på egne interesser, mener lektor. Læs mere her: view.asp?id=4834 Læs mere her: sw9176.asp 18

19 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen 4.2 BØRNEKONVENTIONEN Børnekonventionen beskriver det børn har ret til og krav på. Børnekonventionen skal gælde for alle børn under 18 år i hele verden og alle lande i verden, bortset fra USA og Somalia, har ratificeret Børnekonventionen. Dette hænger sammen med disse landes retssystem. I USA gør systemet med føderalstater processen med ratificering kompliceret. Somalia har ikke et centralt styringssystem, der har autoritet til at ratificere konventionen. Centrale temaer i Børnekonventionen er: - Børn er selvstændige mennesker med egne rettigheder, akkurat som voksne. - Det staten gør for børn, skal være det bedste for barnet. - Børn skal ikke diskrimineres. - Børn har ret til et godt helbred. - Børn har ret til at gå i skole og udvikle sig. - Børn har ret til at blive hørt og at få indflydelse på sager, som angår dem. - Børn har ret til at blive beskyttet mod alle former for vold, misbrug og udnyttelse. På denne net side kan du se en forenklet udgave af Børnekonventionen: Link: Børnekonventionen indeholder fire hovedområder. Disse er maksimum overlevelse og udvikling, ikke-diskriminering, barnets bedste og deltagelse. Maksimum overlevelse og udvikling Ret til overlevelse og udvikling betyder blandt andet at børn skal have nok mad og vand, lægehjælp og medicin og et godt sted at bo. Alle børn har ret til at gå i skole. Der skal de blandt andet lære at læse, skrive og regne. De skal også lære om deres rettigheder i børnekonventionen. Rundt regnet 113 millioner børn i verden går fortsat ikke i skole. Et af FN s tusinde årsmål er, at alle børn skal gå i skole inden Der er langt igen, før dette mål er nået, men hvis alle verdens lande samarbejder, er det fuldt ud muligt at klare det på de resterende år. Ikke-diskriminering Ikke-diskriminering betyder, at man ikke må behandle folk forskelligt på grund af for eksempel: hudfarve, udseende, køn, religion, kultur eller funktionshæmning. Målet med ikke-diskriminering er, at alle børn skal respekteres og have lige muligheder. Børn der har det svært har ret til ekstra hjælp, som kan give dem muligheden til at udvikle sig og få en god fremtid. 19

20 4. Baggrundsstof om børnearbejde og Børnekonventionen Barnets bedste Alle voksne har pligt til at lægge vægt på, hvad der er bedst for børnene, når de træffer beslutninger. Når forældrene ikke er enige, siger Børnekonventionen, at børnene skal spørges, før de voksne træffer en afgørelse. Fattigdom bliver nemt en ond cirkel, hvor det er svært at se, hvad der er gode alternativer for børnene. Det bedste for børnene er derfor, at familiens muligheder for at tage sig af dem bliver bedre. Deltagelse Børn har ret til at deltage i alle afgørelser, som vedrører deres liv. At deltage betyder, at man har ret til at sige sin mening. Voksne har pligt til at lytte til, hvad børn siger. Det vigtigste er at nå frem til en løsning, som er bedst for barnet. Børn har også ret til at deltage i samfundet. For at være i stand til det, må børn kende deres rettigheder. Informationen om deres rettigheder kan børn få i skolen eller gennem tv, radio, blade, aviser, klubber eller organisationer. Det er først, når man kender sine rettigheder, at man kan kæmpe for dem. Links I undervisningsprogrammet er der forslag til links, der er egnede for eleverne til at lære mere om børnearbejde og Børnekonventionen. Disse kan du finde under fordybning. Nedenunder har vi indsat nogle links, der er lidt mere avancerede, men som giver et indblik i temaet

21 5. Diskussionsspørgsmål og opgaver 21

22 5. Diskussionsspørgsmål og opgaver Der er lagt op til opgaver efter hvert afsluttende tema i undervisningspakken. I tillæg har vi udarbejdet forslag til opgaver, der kan bruges bagefter, som en fordybning i temaet. Diskussionsspørgsmål Hvad er børnearbejde? Forklar forskellen på acceptabelt, uacceptabelt og de værste former for børnearbejde. (Påpeg betydningen af børns alder og hvorvidt arbejdet går udover helbred, udvikling og skolegang). Findes der nogen positive sider ved børnearbejde? (For eksempel børnearbejde der ikke skader barnet, arbejde som gør, at barnet lærer nyttige færdigheder, tjener penge til mad og som betyder, at de selv kan gå i skole osv). Bør man forbyde børnearbejde? Hvordan kan skolegang hjælpe til at bekæmpe udnyttelse af børn? Hvad kan vi i klassen gøre for at bekæmpe børnearbejde? Opgaver Opgave 1: Rollespil / film Eleverne skal lave et rollespil eller en film, hvor de fortæller historien om et barn, der bliver kidnappet og solgt til en rig familie for at arbejde som hushjælp. Opgave 2: Avisindlæg Eleverne skal skrive et indlæg til lokalavisen, hvor de forklarer, hvorfor det er vigtigt at stoppe børnearbejde. Opgave 3: Børns rettigheder i kommunen a) Bed eleven om at lave et kort over deres eget nærmiljø. Bed dem om at diskutere, hvad der er godt og hvad der ikke er godt med det sted, hvor de bor. Eleverne markerer på kortet, hvad der er ok og ikke ok. Hvad vil de have lavet om på? b) Eleverne skal finde ud af, hvem der er ansvarlig for at varetage børns interesser i kommunen. c) Er der noget, de undrer sig over i deres nærmiljø, eller har de andre spørgsmål til personen, der er ansvarlig for børns rettigheder i kommunen? Klassen kan samle spørgsmålene og sende dem til børnenes repræsentant, eller invitere denne til at komme på besøg i klassen. 22

23 5. Diskussionsspørgsmål og opgaver Opgave 4: Ret til at blive hørt En af de vigtigste rettigheder i Børnekonventionen er børns ret til at deltage og blive hørt i sager, som angår dem. Del eleverne i grupper på 4 og bed dem med ord og/eller billeder/tegninger at beskrive indflydelse. Alle skal have lov til at bidrage med det, de associerer. Hvor har de f.eks. mulighed for at få indflydelse på deres eget liv, derhjemme, i skolen, i fritiden. Efter at grupperne er færdige samles klassen og hver gruppe præsenterer for de andre. Er der lighedstegn mellem præsentationerne? Hvad er forskellene? Hvor deltager børn i Danmark? Hvor bliver børn ikke hørt? Hvorfor er det vigtigt, at børn bliver hørt i sager, som angår dem? Tænk hvis du som ung ikke havde indflydelse på dit eget liv. Opgave 5: De vigtigste rettigheder Del eleverne i grupper og bed dem læse rettighederne i Børnekonventionen. Eleverne skriver de 5 rettigheder ned, som de synes er vigtigst for børn, der bor i Indien. Derefter skal de skrive de 5 rettigheder ned, der er vigtigst for børn i Danmark. Hvilken rettighed mener de, der er vigtigst for alle børn i verden. Klassen samles og læser de rettigheder op, de har noteret ned for børn i Indien og børn i Danmark. Er der forskelle? Hvorfor hvorfor ikke? 23

24 6. Evalueringsskema 24

25 6. Evalueringsskema Plan Danmark er meget interesseret i at få tilbagemeldinger fra lærere, der har brugt programmet i deres undervisning, således at programmet kan forbedres. Temaet om børnearbejde og Børnekonventionen er det første af flere undervisningsprogrammer, som vil blive udarbejdet af Plan. Tilbagemeldinger vil dermed også være med til at forme de næste programmer. Her følger nogle vejledende spørgsmål vi gerne ser tilbagemelding på. Vi sætter også pris på egne kommentarer. 1. Hvordan brugte du programmet i undervisningen? (For eksempel: Hele, dele eller udvidet med diskussionsspørgsmål / ekstraopgaver). 2. Hvordan var sværhedsgraden? 3. Var programmet for omfattende eller burde det indeholde mere information? 4. Hvordan reagerede eleverne på programmet? 5. Var der nogle dele af programmet, der ikke fungerede i undervisningen og eventuelt hvorfor? 6. Var lærervejledningen tilfredsstillende? (Var der nok uddybende information, vejledning og opgaver). 7. Generelle synspunkter. 25

26 7. Medieliste 26

27 7. Medieliste Litteraturliste Af Frans Bay klasse: Colin Hynson: Et liv som gadebarn. Kampen for at overleve på gaderne i Brasilien. Bogfabrikken Fakta, sider: ill. Om drengen Hamiltons opvækst i et fattigt slumområde i en storby. Om hvorfor han og mange jævnaldrende lever deres liv som gadebørn. Om børnearbejde og om hvordan man overlever i den barske verden. Mange Faktaoplysninger og illustrationer Charlotte Toft m.fl.: Eddiemer fra skraldebjerget - og andre gadebørn i Manila. Dansk Røde Kors, sider: ill. Læs om nogle af de ca børn, som bor og arbejder i slumkvartererne i Filippinernes hovedstad. Deres barske hverdag er skildret gennem tekst og egne udtalelser. Faktaoplysninger og fine farvefotos klasse Red.: Bettina Gram: Globale pige: Pigeliv anno Mellemfolkeligt Samvirke, sider: ill. Om pigers vilkår rundt om i verden, hvor drenge mange steder kommer i første række, mens piger ses som en økonomisk byrde. Samt om FN s 2015 mål som vil få betydning for pigers liv, status og rettigheder Red.: Birgitte Kabel m.fl.: Børnearbejde - fattigdommens grimmeste ansigt. Red Barnet, sider: ill. Læs om nogle af de mange hundrede millioner børnearbejdere i verden. Om deres arbejde og deres hverdag. Om hvad nogle danske virksomheder gør i kampen mod børnearbejde. Forskellige Faktaoplysninger Kaye Stearman: Børnearbejde. Flachs, sider: ill. Gennemgår bl.a. forskellige typer børnearbejde og synspunkter om hvorfor børnearbejde. Forslag til hvad der kan gøres ved problemerne. 27

28 7. Medieliste Lærere og andre voksne Red. Anette Eklund Hansen: Børnearbejde en antologi om 1900-tallets børn og arbejde. Arbejdermuseet, sider: ill. Bogen er udgivet i forbindelse med en udstilling om børnearbejde på Arbejdermuseet. Handler primært om børnearbejde i Danmark i tallet. Tekst og referater. Sidste afsnit handler om børnearbejde i ulandene og beskriver børns arbejde i Bangladesh. (Se nedenstående henvisning til Internettet: Arbejdermuseet.) Anne Mette Skipper: Mennesker til salg. Om menneskesmugling, prostitution og børneporno, børnearbejde og moderne slaveri. JP Bøger, sider. I bogen sættes fokus på det internationale arbejdsmarkeds absolutte bund, udnyttelsen af samfundets allersvageste herunder børn. Mange eksempler på børnearbejde og børneporno Ulrik T. Skafte: Jordens arbejdere. Arbejdermuseet og 3F, sider: ill. I hæftet fortælles historien om nogle af de mennesker, som knokler under elendige forhold og til en ringe løn for at producere forbrugsgoder til Vesten. Flest afsnit om voksne (som sikkert har arbejdet som børn også), men 4 afsnit handler om børnearbejde. Interessevækkende illustrationer Red.: Bettina Gram: Børnearbejde: Hård hud. Mellemfolkeligt Samvirke, sider: ill. (Zapp jorden rundt). De første afsnit handler om børn og unges arbejde i Danmark. Dernæst fokus på forskellige slags børnearbejde i verden. Afsnit om danske virksomheders synspunkter på børnearbejde. Faktaafsnit, gode illustrationer og oplysninger til debat. 28

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater lærervejledning når BØRN slås når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser for regler børnesoldater og konsekvenser for børnesoldater d+ d+ Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Globalt børnearbejde

Globalt børnearbejde Globalt børnearbejde Hvad er børnearbejde? Hvor mange børn arbejder og med hvad? Hvilke regler findes der for børnearbejde? Hvilke problemer giver børnearbejde? Hvad er årsagerne til børnearbejde? Hvad

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Af Sara Sjölin og Thomas Søgaard Rohde Menneskehandel. De er på vej hjem til hans

Læs mere

børneret.nu Børn har ret!

børneret.nu Børn har ret! børneret.nu Børn har ret! en billedbog om børns rettigheder DUI-LEG og VIRKE FNs Børnekonvention Børn har ret - en billedbog om børns rettigheder Tekst: Hans Stavnsager Redaktion: Simon Bauer, DUI-LEG

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere