BJARNE WAHLGREN TRANSFER I VEU TOLV FAKTORER DER SIKRER, AT MAN ANVENDER DET, MAN LÆRER AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Freja Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BJARNE WAHLGREN TRANSFER I VEU TOLV FAKTORER DER SIKRER, AT MAN ANVENDER DET, MAN LÆRER au AARHUS UNIVERSITET
2 Selvfølgelige forventninger Fontænehusene som psykosocial rehabiliteringsmodel er den afsluttende rapport fra et forskningsprojekt omkring Fontænehusene eller klub-husene som de oftest kaldes. I Danmark er der i dag ni klubhuse geografisk fordelt i Jylland, på Sjælland og Bornholm. De udgør dagligt eller jævnligt et aktivitetstilbud for samlet op mod tre hundrede voksne psykiatribrugere og unge med psykosociale vanskeligheder. Medlemmer med et aldersspænd fra først i 20 erne til op i 60 erne og med psykiske vanskeligheder varierende fra yngre med behov for et midlertidigt sted at finde sig selv på den fortsatte vej mod uddannelse eller ordinært lønarbejde, til ældre med en lang psykiatrisk karriere bag sig og med deltagelse i klubhusets aktiviteter som en meningsfuld dagligdag, så langt øjet rækker frem. Fontænehusene i Danmark kan ses et af de mere utraditionelle bud på en psyko-social rehabiliteringsmodel, der gør sig bemærket i kraft af fokus på at skabe stabile og strukturerede rammer og sociale fællesskaber, hvor borgere med diagnosticerede sindslidelser eller massive psykiske vanskeligheder har muligheder for at komme sig ud fra empowerment inspirerede livsmestringsstrategier frem for individuelt tilrettelagte terapeutiske behandlingsforløb.
3 Bjarne Wahlgren TRANSFER I VEU Tolv faktorer der sikrer, at man anvender det, man lærer Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet, 2013
4 Titel: TRANSFER I VEU Forfatter: Bjarne Wahlgren Udgivet af: Nationalt Center for Kompetenceudvikling Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, , forfatteren 1. udgave Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen Forsidefoto: Colourbox
5 Indhold INDHOLD... 3 HVORDAN FÅR MAN ET GODT KOMPETENCEFORLØB?... 5 TRE VIGTIGE FORHOLD... 5 TRANSFERFAKTORER SOM KNYTTER SIG TIL DEN LÆRENDE... 7 HVAD VIL JEG BLIVE BEDRE TIL AT GØRE?... 7 HVILKEN KOMPETENCE KRÆVER DET, HVIS JEG SKAL KUNNE GØRE DET GODT?... 9 TRANSFERFAKTORER SOM KNYTTER SIG TIL UNDERVISNINGEN AT MESTRE STOFFET AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM UNDERVISNING OG ANVENDELSESSITUATION TRÆNING I TRANSFER UNDERVISERENS BETYDNING TRANSFERFAKTORER DER KNYTTER SIG TIL ANVENDELSESSITUATIONEN... 19
6
7 Hvordan får man et godt kompetenceforløb? Et godt kompetenceforløb er en proces, der fører til bedre handlinger. Et godt kompetenceforløb fører altså til, at man anvender det, man har lært. Hvor meget af det, der læres i et kompetenceforløb, anvendes rent faktisk? Hvor mange af dem, der har lært noget i et kompetenceforløb, anvender faktisk noget af det, de har lært? Svaret er: mindre end man umiddelbart tror, og mindre end man kunne ønske. Såvel praktiske erfaringer som evalueringer og forskning peger på, at det kun er en begrænset del af det, som læres i et traditionelt kompetenceforløb, der anvendes efterfølgende. Nogle undersøgelser peger på, at det kan være helt ned til 10% af det, som læres på et kursus, der faktisk anvendes. Andre undersøgelser peger tilsvarende på, at det kan være under halvdelen af deltagerne på et kursus, som faktisk and vender noget fra kurset, Hvor meget, der anvendes, og hvor mange, som anvender det, som undervisningen drejer sig om, varierer naturligvis fra situation til situation og fra kursus til kursus. Men stort set alle kompetenceudviklingsforløb vil kunne forbedres, hvis de i højere grad tilrettelægges med henblik på anvendelse af det lærte. Kompetenceudviklingsforløb skal altså tilrettelægges med henblik på, at man overfører det, man lærer til en ny situation. Overførelse af kompetence lært i en situation til anvendelse i en anden situation kaldes transfer. Spørgsmålet er derfor: Hvad fremmer transfer? Tre vigtige forhold Der er tre forhold, som kan fremme transfer: de personlige faktorer, faktorer som knytter sig til undervisningen, og faktorer som knytter sig til den situation, hvor man skal anvende det, man har lært. Anvendelsen af det, der lærers, vil altså kunne forøges, hvis man lægger vægt på, hvad det er, den, som lærer, skal gøre anderledes og bedre. Den vil kunne øges, hvis man tilrettelægger undervisningen i forhold til det, som skal 5
8 gøres anderledes. Og anvendelsen vil kunne forøges, hvis man inddrager den faktiske anvendelse af det lærte i den samlede kompetenceudviklingsproces. Man kan også sige, at det gode kompetenceudviklingsforløb lægger lige så stor vægt på, hvad der sker før undervisningen og efter undervisningen, som på det, der sker i undervisningen. Faktaboks: Før, i og efter undervisningen Et godt kompetenceforløb er en proces, der begynder før undervisningen, inddrager det, der sker i undervisningen, og omfatter anvendelsen af det lærte efter undervisningen. Læringen begynder inden undervisningen Den systematiseres i undervisningen Den implementeres efter undervisningen Det, der sker før og efter undervisningen er lige så vigtigt som det, der sker i undervisningen! Faktaboks: Et godt kompetenceforløb Det gode kompetenceforløb i forhold til en arbejdssituation tilrettelægges ud fra følgende spørgsmål: Hvad skal jeg blive bedre til at gøre på min arbejdsplads? Hvilken kompetence kræver det, hvis jeg skal kunne gøre det godt? Hvordan skal mit kompetenceforløb tilrettelægges, så jeg lærer det? Hvordan kan jeg træne anvendelsen, mens jeg lærer? Hvilke forhold på arbejdspladsen skal være i orden, hvis jeg skal kunne anvende kompetencen? Hvordan kan jeg vide, om jeg anvender den nye kompetence korrekt? Hvordan kan jeg vide, om jeg efter kompetenceforløbet handler bedre? Hvordan kan jeg udvikle mig yderligere? 6
9 Transferfaktorer som knytter sig til den lærende Der er tre forhold, som på forskellig måde og med forskellig styrke har indflydelse på transfer. Det er viljen til at ville gøre noget andet, evnen til at sætte mål for eget arbejde og troen på, at man kan. Hvad vil jeg blive bedre til at gøre? Baggrunden for en god kompetenceudvikling er et ønske om forandring og udvikling. Den, der kompetenceudvikles, vil blive bedre til noget. Ønsket om kompetenceudvikling kan være knyttet til den enkeltes private liv, eller det kan være knyttet til arbejdslivet. Ønsket udspringer af, at man gerne vil blive bedre til at løse de opgaver, man står over for. Det kan være fordi, man vil blive bedre til at hjælpe sine børn med deres lektier. Det kan være fordi, man vil blive bedre til at dyrke sport, eller det kan være fordi, man gerne vil kunne mestre nogle sociale situationer bedre. Det kan også være fordi, man får nye udfordringer på sin arbejdsplads. De nye udfordringer kan bestå i, at man skal varetage nye jobfunktioner fx i forbindelse med produktionsudviklingen. Eller de kan bestå i, at det job, man har, ændrer karakter, så man skal gøre noget andet. Udgangspunktet for et kompetenceforløb er altså, at man skal gøre noget andet. Man skal blive bedre til noget. Men vigtigst i den sammenhæng er, at man vil blive bedre til noget. Man skal ville forandringen, og man skal kunne se meningen med den. En afgørende faktor for transfer er, at den, der går ind i et kompetenceudviklingsforløb, ønsker at anvende den nye viden og de nye færdigheder på jobbet. Man skal kort og godt være motiveret for transfer. Motivation har rod i et (erkendt) behov og er i forbindelse med undervisning ofte knyttet til mening og brud på rutiner. Hvis det, der læres, skal anvendes, skal der være et behov for at anvende det, og det skal give mening at anvende det. Man skal kunne se en fordel ved at anvende det, og man skal have en forestilling om, at anvendelsen opfylder behovet. 7
10 Første faktor: Jo mere klart den, der lærer, kan se behovet for at lære jo mere transfer En forudsætning for en vellykket kompetenceudvikling er altså, at de, der indgår i kompetenceudviklingen, ved, hvorfor de skal kompetenceudvikles. Man skal vide, hvad det betyder for det, man gør til daglig, og man skal kunne se en mening med det. Enhver, der indgår i en kompetenceudviklingsforløb skal derfor stille følgende tre spørgsmål inden forløbet: Hvad skal jeg blive bedre til? Hvad skal jeg derfor lære? Hvorfor skal jeg lære det? Jo tydeligere den, der skal lære, kan se anvendelsessituationen for sig (inden undervisningen og i undervisningen), jo mere transfer. Man skal altså have en klar opfattelse af, at læringen har (eller kan have) en positiv indflydelse på kvaliteten af det arbejde, man udfører. Som en konsekvens heraf vil motivation til transfer øges, hvis den lærende selv har været med i planlægningen af kompetenceudviklingen (i en eller anden form). Medinddragelse sikrer en bedre tilpasning mellem behov og læring og dermed mere motivation. Medinddragelsen af den lærende sikrer samtidig en bedre sammenhæng mellem det, man har behov for at lære, og det man lærer. Væsentligst i den sammenhæng er også, at medinddragelsen sikrer en motivation eller forpligtelse til at (prøve) at anvende det, man selv har sagt, man har behov for at lære. Analyseredskab: begrundelser for kompetenceudvikling 1. Hvad skal jeg blive bedre til? Lav en liste over de opgaver, som du skal blive bedre til at løse Hvor får du brug for den nye kompetence? 2. Hvorfor er det vigtigt at blive kompetenceudviklet? Hvorfor er det vigtigt for virksomheden? Hvorfor er det vigtigt for dig? 8
11 Hvilken kompetence kræver det, hvis jeg skal kunne gøre det godt? To forhold styrker transfer: Fastlæggelse af mål for læringen og målforpligtelse. Det ene er, hvor god den enkelte medarbejder er til sætte mål for sin egen læring. Det andet er, i hvilken udstrækning medarbejderen føler en forpligtelse over for de satte mål. Fastlæggelse af læringsmål er den proces, hvor den lærende beskriver, hvad læringen skal føre til. Man gør sig klart, hvad man vil lære. Målforpligtelsen er den proces, hvor man over for sig selv vedtager, at man vil arbejde for at nå målene. Sætning af mål for læringen er et led i realiseringen af den enkeltes behov. Hvis den enkelte er i stand til at omforme ønskerne om at blive bedre at handle og løse nye opgaver til klare mål for læringen, så øges sandsynligheden for, at man faktisk anvender det, som læres. Jo mere man forpligter sig over for de opstillede mål, jo mere transfer. Formulering af mål vil ofte ske i samarbejde med dem eller den, der er ansvarlig for kompetenceudviklingsprocessen, fx underviseren. Men det er vigtigt, at det er den, der skal lære, som forstår og gør læringsmålene til sine egne. Målsætning kan være en individuel proces, som den lærende foretager inden eller i forbindelse med undervisningen, eller det kan være en mere systematisk og fælles proces, som indgår som en del af undervisningen. Forpligtelsen over for målene kan tilsvarende være over for en selv, eller det kan være over for andre, fx over for familien eller over for kolleger eller ledelse på arbejdspladsen. Forskningsresultaterne peger på, at målene skal være passende høje, men de skal samtidig være realistiske. De skal være formulerede, og de skal være konkrete. De skal formuleres på en sådan måde, at den, der lærer, kan vurdere, om man nærmer sig målet, og hvornår man har nået det. Hvis man ikke oplever en progression i læreprocessen, vil både motivationen i læringen og ønskerne om anvendelse mindskes. 9
12 Anden faktor: Jo mere klart den, der lærer, har formuleret målet for læringen jo mere transfer Enhver, der indgår i en kompetenceudviklingsforløb skal derfor stille følgende tre spørgsmål inden forløbet: Hvad er mine læringsmål? Hvordan kan jeg se, om jeg nærmer mig dem? Hvor forpligtet er jeg over for de forskellige mål? Analyseredskab: læringsmål 1. Hvad er mine læringsmål? Hvad kan jeg allerede? Hvad er det nødvendigt at lære nyt? 2. Hvordan kan jeg vide, om jeg når mine læringsmål? Hvad er kriterierne for, at jeg er blevet bedre? Hvordan kan jeg se, om jeg løser nye opgaver godt? 3. Hvor højt vil jeg prioritere de forskellige læringsmål? Hvad er de vigtigste mål? Hvor megen tid vil jeg bruge på kompetenceudviklingen? En faktor, som også spiller en væsentlig rolle i forbindelse med transfer, er den lærendes tiltro til egne evner. Jo mere man tror, man kan, jo mere kan man. Hvis man tror på, at man kan lære og kan blive bedre til at handle, når man anvender det lærte, så vil man også anvende det lærte til at handle. Tredje faktor: Jo mere den, der lærer, tror på, at han kan anvende det, han lærer, jo større er sandsynligheden for, at han faktisk anvender det Det kræver selvtillid at kunne handle på en ny måde i nye sammenhænge. Hvis det, der er lært, skal overføres til arbejdssituationen, betyder det, at der skal handles anderledes. Der skal handles på en ny måde. Nye handlinger kan møde forskellige former for modstand. Det kan betyde, at man udsætter sig for en 10
13 risiko og i værste fald et nederlag, hvis handlingen ikke kan gennemføres, eller hvis den fører til et uønsket resultat. Forestillingen herom hvad enten den er reel eller blot en forestilling kan føre til manglende handling. Det kræver derfor et vist overskud, en vis selvtillid, hvis man vil handle anderledes. En væsentlig del af hele kompetenceudviklingsprocessen er derfor, at de, der indgår, har en klar opfattelse af, at det kan nytte, og at den enkelte gør en forskel. Medarbejderens jobtilfredshed har positiv indflydelse på transfer. Jobtilfredshed kan ses som en generel motivationsfaktor i forhold til at ville yde noget i forhold til jobbet. Jobtilfredshed er derfor motiverende for at ville lære noget, og for at ville anvende det lærte. 11
14 Transferfaktorer som knytter sig til undervisningen At mestre stoffet En forudsætning for transfer er, at man har lært det, der skal anvendes. At man har lært det så godt, at man er i stand til at anvende det. Det er mere sandsynligt, at man kan og vil anvende det, der er lært med forståelse end det, man blot kan gengive. Det er mere sandsynligt, at man anvender det, man har øvet sig på, end det, man blot har set eller hørt. I forhold til transfer kan der være god mening i den klassiske pædagogiske læreproces: vise forklare øve. Øvelse til man mestrer det, der skal læres. I nogle sammenhæng kan det ligefrem være nødvendigt med en over læring eller overindlæring. Det kan være nødvendigt med en konsekvent indøvelse ud over et første forsøg, hvis man vil være sikker på høj transfer. En forudsætning for transfer er altså, at man har lært det, der skal anvendes på et vist niveau. Megen voksenundervisning og mange læreprocesser vil uden tvivl kunne kritiseres for ikke at bruge den nødvendige tid på at mestre stoffet bl.a. gennem praksis og gennem øvelse så der derigennem er tilegnet de nødvendige forudsætninger for transfer. Begrundelsen vil ofte være, at man skal nå hele stoffet. Men ud fra et transfersynspunkt er det vigtigere at lære i dybden end at lære i bredden. 12
15 Fjerde faktor: Jo bedre man mestrer det, man har lært, jo større er sandsynligheden for, at man anvender det Analyseredskab: mestring af stoffet Tænk på din kompetenceudvikling. Er der eksempler fra undervisningen i stof, som passer til en af de tre følgende beskrivelser? Har lyst til at prøve det af i praksis og har nu kompetence til at gøre det Har lyst til at prøve det af i praksis, men er usikker på om du kan gøre det Emnet er gennemgået, men jeg har svært ved at se, hvad jeg lige skal bruge det til Giver det anledning til at overveje, om kompetenceforløbet skal prioriteres anderledes, eller er prioritering af emner og læringsdybde passende? At skabe sammenhæng mellem undervisning og anvendelsessituation At kunne anvende det, man har lært, fordrer, at man kan se en sammenhæng mellem læringssituation og anvendelsessituation. Der er to former for sammenhænge. Den ene er en indholdsmæssig sammenhæng. Det betyder, at de to situationer ligner hinanden. Der er en række identiske elementer i de to situationer. Det, man lærer, svarer til det, man gør i praksis. Man lærer fx en bestemt rengøringsmetode eller en bestemt svejseteknik. Den anden er en begrebsmæssig sammenhæng. Det betyder, at undervisningen omfatter nogle begreber, som kan genfindes i anvendelsessituationen. Det kan fx være begreber som belønning, hygiejne, sikkerhed eller kvalitet. Undervisningen omfatter regler, retningslinjer eller teoretisk viden, som kan anvendes i forskellige situationer. 13
16 Både i forbindelse med den indholdsmæssige sammenhæng og i forbindelse med den begrebsmæssige sammenhæng er det vigtigt, at de konkrete sammenhænge bliver tydelige i undervisningen. Undervisningen skal så at sige pege på sammenhængene. Undervisningens indhold og begreber skal oversættes til praksis. Med hensyn til den indholdsmæssige sammenhæng gælder, at: Jo mere læringssituationen ligner anvendelsessituationen, jo mere transfer. Jo flere elementer fra anvendelsessituationen, som indgår i undervisningen, jo mere transfer. Jo flere eksempler fra praksis, jo mere transfer. Jo flere eksempler fra anvendelsessituationen, som deltagerne selv inddrager i undervisningen, jo mere transfer. Femte faktor: Jo flere identiske elementer, der er mellem læringssituation og anvendelsessituation, jo mere transfer Analyseredskab: identiske elementer Find eksempler på, at der er identiske elementer mellem undervisningssituation og anvendelsessituation I hvilke sammenhænge kan man anvende det lærte? Hvor identiske skal situationerne være for, at man kan anvende det? Med hensyn til den begrebsmæssige sammenhæng gælder, at: Jo bedre begreberne forankres i forhold til forskellige anvendelsessituationer, jo mere transfer. Jo bedre underviseren er i stand til at oversætte den teoretiske viden til forskellige praksissituationer, jo mere transfer. Jo bedre deltagerer er til at reflektere over mulige anvendelsessammenhænge, jo mere transfer. Jo bedre deltagerne selv er til at finde anvendelsesmuligheder, jo mere transfer. Refleksion over og innovativ anvendelse af den begrebsmæssige viden bidrager til en fremadrettet og udviklingsorienteret transfer. 14
17 Sjette faktor: Jo bedre man er i stand til at reflektere over, hvordan sammenhængen mellem den teoretiske eller skolebaserede viden bliver og den praktiske anvendelsessituation, jo mere transfer Analyseredskab: teoretisk viden Find eksempler på, at den teoretiske viden er oversat til forskellige sammenhænge Hvilke andre sammenhænge kan den teoretiske viden anvendes i? Hvilke fordele har teoretisk viden sammenlignet med praksisbaseret viden? Når det i undervisningen skal planlægges, hvordan man bedst skaber transfer, er det nyttigt at indføre en skelnen mellem specifik og generel transfer. Den specifikke transfer knytter sig især til den indholdsmæssige sammenhæng, mens den generelle først og fremmest knytter sig til den begrebsmæssige sammenhæng. Specifik transfer betyder, at man anvender det lærte i situationer, der har stor lighed med læringssituationen. Generel transfer betyder, at man kan anvende det lærte i forskellige situationer, som er forskellige fra læringssituationen. Det siger sig selv, at det er vanskeligt at finde en klar grænse. Man kan sige, at der er tale om specifik transfer, hvis man lærer en bestemt metode, en teknik eller procedure. Det kan være en bestemt svejsemetode, det kan være pasning af et bestemt måleapparatur, eller det kan være anvendelsen af en bestemt pædagogisk øvelse. Der er tale om generel transfer, hvis man lærer nogle generelle regler, nogle grundlæggende principper eller en bestemt teori. Det kan være nogle generelle regler om sikkerhed, det kan være nogle grundlæggende hygiejniske principper, eller det kan være en bestemt psykologisk teori. 15
18 Faktaboks: Specifik og generel transfer Der kan opstilles retningslinjer for, hvad der forøger sandsynligheden for specifik transfer: Jo mere undervisningens indhold har arbejdspladsrelaterede elementer Jo større grad af præcisering i, hvor det lærte skal anvendes på jobbet Jo mere overlæring (altså læring der modvirker glemsel) Jo mere opgaven har karakter af procedure eller fremgangsmåde Jo mere afgrænset træningen er i forhold til anvendelsen Specifik transfer retter sig først og fremmest mod løsning af konkrete arbejdsopgaver på jobbet. Den kan knytte sig til en bestemt færdighed eller kunnen. Der kan opstilles retningslinjer for, hvad der forøger sandsynligheden for generel transfer: Jo mere den lærende forstår de underliggende principper og begreber des mere fjern transfer Jo mere den lærende øver sig i at anvende det lærte i forskellige kontekster og i nye praktiske eksempler des mere fjern transfer Jo mere den lærende bliver opmuntret/opfordret til at diskutere og anvende læringen i situationer, som den lærende selv vælger des mere fjern transfer Jo mere den lærende bliver opmuntret/opfordret til at anvende det lærte i andre situationer des mere fjern transfer Generel transfer retter sig ført og fremmest mod læring af principper. Det kan være generelle regler eller en teoretisk viden. 16
19 Træning i transfer I selve undervisningssituationen kan man træne i transfer. Man kan trænes i at anvende det lærte. Man kan undervises i, hvordan man anvender det lærte. Træningen omfatter klargøring af vanskeligheder ved anvendelse og en undersøgelse af de forudsætninger, som skal være til stede, hvis man skal anvende det. Altså en undersøgelse af muligheder og begrænsninger for anvendelse. Efterfulgt af en diskussion af, hvordan man kan overvinde mulige begrænsninger gennem konkrete handlingsforslag. Træningen kan også omfatte en klargøring af, hvad der skal til for, at man gør noget andet, når man vender tilbage til arbejdspladsen. Hvad skal der til for, at man ikke blot fortsætter med at gøre, som man plejer at gøre? Hvad skal man gøre, så man undgår tilbagefald til de gamle måder at handle på? Hvad skal man gøre så man udgår de gamle rutiner og vaner? Syvende faktor: Jo mere man træner transfer i undervisningen, jo mere transfer Analyseredskab: træning i transfer Overvej hvad der skal til, hvis du i størst mulig udstrækning skal anvende det, du har lært, når du vender tilbage til arbejdspladsen Hvilke emner vil jeg følge op på i arbejdssituationen? Hvad skal der være til stede på arbejdspladsen? Hvordan vil du undgå at havne i de gamle vaner og rutiner? Underviserens betydning Et særligt aspekt ved undervisningen er underviseren. Forskning peger på, at underviserens troværdighed set fra den lærendes side spiller en væsentlig rolle for transfer. En underviser, der har opbygget en troværdighed baseret på fairness og interesse for den lærende, vil have større sandsynlighed for, at den lærende anvender det lærte. I en forenklet psykologisk udlægning kan man sige, 17
20 at den lærende skylder underviseren at anvende det, som underviseren nu har haft ulejlighed med at undervise i. Ottende faktor: Jo mere troværdig underviseren er, jo mere transfer Mere generelt kan man sige, at en god underviser skaber en relation til den lærende, og at denne relation opleves som en forpligtelse til at følge underviserens anvisninger. Underviseren bliver på den måde en referenceperson for efterfølgende handlinger. En opsummering af forskningsresultater peger på følgende tre forhold ved underviseren, som har den største indflydelse på transfer: Samtale med underviseren om anvendelsen af det lærte Underviserens involvering og kendskab til den lærendes arbejdssituation Positiv feedback fra underviseren Analyseredskab: feedback fra underviser Afklar løbende i undervisningssituationen: Hvad vil du gerne have feedback på fra underviseren? Hvad er du usikker på, om du har lært godt nok? Hvad vil du gerne vide mere om eller kunne bedre? Hvilke gode råd vil underviseren give, der kan styrke en korrekt anvendelse? 18
21 Transferfaktorer der knytter sig til anvendelsessituationen Forholdene i anvendelsessituationen er af stor betydning for transfer. Tre faktorer spiller især en rolle: organisatoriske forhold, personrelationer og opfølgning. Det er altså afgørende vigtigt for transfer, at man har mulighed for at anvende det, man har lært, at man får støtte til at anvende det, og at der sker en systematisk opfølgning på anvendelsen. Der kan findes mange eksempler på, at en medarbejder har deltaget i et kompetenceforløb, men at det, der læres, ikke kan anvendes, når vedkommende kommer tilbage på arbejdspladsen. Det kan være fordi de tekniske faciliteter ikke er på plads. Værktøjet eller apparaturet er ikke tilgængeligt. Det kan være fordi, andre opgaver skal løses først. Det kan være fordi, der er for travlt til, at det nylærte prøves af. Det kan være fordi, de nye arbejdsopgaver først kommer senere. Det kan være fordi, de nye organisationsformer og samarbejdsrelationer endnu ikke er indført. Der kan være mange grunde til, at man ikke får mulighed for at anvende det, man har lært. Det er derfor vigtigt, at arbejdssituationen er tilrettelagt på en sådan måde, at man får mulighed for at afprøve det, man har lært. Den skal ideelt set være tilrettelagt på en sådan måde, at man kan anvende det lærte direkte i forlængelse af læringssituationen. Forskningen i transfer støtter ikke forestillingen om, at det, man lærer, nok skal dukke op, når man senere skal anvende det. Tværtimod falder sandsynligheden for, at man bruger det lærte, og at man bruger det korrekt, jo længere tid der går for læringssituation til anvendelsessituation. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der er en umiddelbar mulighed for direkte anvendelse af det, som læres. Dette gælder for især for den specifikke transfer. Hvis der skal være størst mulig transfer skal arbejdssituationen opfylde følgende: De tekniske forudsætninger for anvendelsen, fx det nødvendige værktøj, skal være på plads 19
22 De organisatoriske forhold skal være afklarede: må man bruge det man har lært? Der skal afsættes tid til at afprøve det lærte Arbejdsopgaverne skal give mulighed for at afprøve det lærte Det skal være en tæt tidsmæssig kobling mellem læring af afprøvning Niende faktor: Jo bedre anvendelsessituationen er tilrettelagt i forhold til afprøvning og anvendelse af det lærte, jo mere transfer Det understøttende miljø på arbejdspladsen eller det, der kaldes transferklimaet, er en af de vigtigske faktorer til at fremme transfer. Transferklimaet omfatter både stimuleringer til at anvende det lærte og feedback på anvendelsen. Støtten kan være fra overordnede altså ledelsen, eller den kan være fra kolleger. Et understøttende arbejdsklima fremmer lysten til og muligheden for at anvende det lærte. Hvis der er en forandringskultur på arbejdspladsen, hvor forandring, omstilling og tolerance er gennemgående værdier, øges muligheden for transfer. Det understøttende miljø kan også fremmes af supervisorer, der har kendskab til kompetenceforløbet. Supervisorens rolle er at understøtte og opmuntre til anvendelse af de nye færdigheder og den ny viden. Konkret betyder det, at den lærende skal have muligheder for at hente hjælp til anvendelsen af det lærte. En regelmæssig kontakt mellem den lærende og underviseren efter tilbagevenden til arbejdspladsen fremmer derfor transfer. I den udstrækning, der er tale om større og mere omfattende kompetenceforløb, kan der indlægges refleksionsrum som en integreret del af kompetenceudviklingsforløbet. Det betyder, at der afsættes tid til refleksion over, hvordan implementeringen foregår. I grupper reflekteres over erfaringerne med anvendelsen af de nye kompetencer, og implementeringen evalueres og praksis justeres på den baggrund. 20
23 Tiende faktor: Jo mere socialt understøttende anvendelsessituationen er, jo mere transfer Træning af transfer efter afslutningen af en undervisning er på samme måde som træning af transfer i undervisningen en metode til at forbedre transfer. En metode, som har vist sig effektiv er opfølgende læring. En måde at systematisere den opfølgende læring er at benytte personlige journaler, logbøger eller andre former for systematiske og skriftlige opsamlinger af erfaringerne med den nyerhvervede kompetence. De personlige journaler omfatter refleksioner over, hvad man anvender af det lærte, og hvordan man anvender det. Grundideen er, at den personlige journal skal udfyldes løbende, og at den gennem kritisk refleksion over egen praksis tvinger den lærende til at forholde sig til anvendelsen af det lærte. Den personlige journal udfyldes på baggrund af en række på forhånd stillede spørgsmål, der relaterer sig til undervisningen. Anvendelsen af journalen har yderligere den virkning, at kommunikationen mellem kolleger, som har deltaget i kurset eller har tilsvarende erfaringer, bliver styrket. Den forøgede kommunikation og herigennem videndelingen forøger såvel læring som transfer. Analyseredskab: din personlige logbog Hvordan anvender du det lærte i praksis i hverdagen? Gør status en gang om ugen: Hvad har jeg brugt af det, jeg har lært? Hvilke fordele har jeg haft ved at anvende det? Hvilke erfaringer har jeg gjort med henblik på den fremadrettede anvendelse? I en dansk sammenhæng har denne metode været afprøvet i forbindelse med uddannelse af AMU lærere. Metoden var et led i evalueringen af kursuseffekten med henblik på anvendelse af det lærte i lærernes daglige undervisning. Den bestod i, at lærerne i tre måneder efter kurset skulle udfylde 14 dages rapportskemaer. Det kunne her konstateres, at lærere, der anvendte 14 dages 21
24 rapportskemaerne gav flere eksempler på, hvad de anvendte i deres undervisning, end en tilsvarende lærergruppe, som blev interviewet om de samme forhold. Rationalet ved at anvende sådanne opfølgende pædagogiske metoder er, at den systematiske (skriftlige) opfølgning sikrer en løbende refleksion over, hvad man bruger det lærte til. Den systematiske tvungne refleksion fremmer i sig selv transfer. Den fremkalder en øget bevidsthed om det lærte, som man så husker bedre. Den fremkalder en tankemæssig kobling af læring og anvendelse, som gør anvendelse lettere. 22
25 Elvte faktor: Jo mere systematisk opfølgning der er på læringen jo mere transfer Tolvte faktor: Jo større fordel madarbejderen kan se ved anvendelsen af det lærte, jo større transfer Faktaboks: Transferklima De følgende arbejdspladsrelaterede faktorer har indflydelse på, om det, der læres, også bringes i anvendelse. Det fremmer transfer: At den lærende bringes i situationer, som minder om eller giver associationer til det lærte At der opstilles systematiske mål for arbejdet, der implicerer anvendelse af det lærte At selve arbejdet og arbejdsprocessen tilrettelægges, så anvendelse af det lærte er nødvendig At fordelene ved at anvende det nye har positive konsekvenser, som er synlige for medarbejderen At der gives den nødvendige frihed og ressourcer til at anvende det lærte At anvendelse opfatte som en del af læreprocessen, og at der derfor er åbenhed og tolerance over for vanskeligheder og mulig fejl At der hersker en forandringskultur på arbejdspladsen, som fremmer nytænkning og er positiv over for ny viden At der skabes sociale fællesskaber, fx ved at flere har lært det samme, som fastholder anvendelsen af det lærte At der er gode muligheder for at drøfte anvendelsen af det lærte med kolleger og ledere At der gives muligheder for systematisk refleksion over anvendelsen fx i regelmæssige skriftlige rapporteringer Disse faktorer bliver ofte sammenfattet under betegnelsen transferklima. Der skal kort og godt være en organisering af arbejdssituationen, som giver muligheder for at anvende det lærte, og der skal være et understøttende socialt miljø, som fremmer anvendelse. 23
26 Faktaboks: Tolv faktorer, der har indflydelse på, om man anvender det, man har lært Transfer styrkes: Hvis kompetenceforløbet tager udgangspunkt i et erkendt behov for at kunne handle mere kvalificeret Hvis der formuleres klare mål for læringen Hvis den, der lærer, tror på, at han kan anvende det, han lærer Hvis deltagerne mestrer det, de lærer Hvis der er identiske elementer mellem undervisning og arbejdsplads Hvis deltagerne reflekterer over læringen i forhold til forskellige anvendelsesmuligheder Hvis undervisningen indeholder øvelser i transfer Hvis underviseren udstråler troværdighed og autoritet Hvis arbejdspladsen er gearet til at kompetencen kan anvendes Hvis medarbejdere og ledelse skaber et transfermiljø Hvis der følges op på kompetenceudviklingen Hvis medarbejderen oplever en fordel ved at anvende det, der er lært 24
27
28
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Læs mereEt kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder
Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereIntroduktion til ledelse
Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereAt skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge
Kursus inspiration og værktøjer til ungegrupper At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge For ungdomsuddannelser og kommuner i Region Syddanmark Trivsel og fællesskab i grupper af unge Formål Formålet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereKompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge kompetencestrategien
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereSkriv en kommunikationskontrakt
Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereLærerne er fundamentet for en god skole
K RO N I K B R AGT I P O L I T I K E N, 1. M A RT S 2 0 1 3 Lærerne er fundamentet for en god skole Af Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg og Michael Ziegler, formand for KL s Løn- og
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereTitel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland
Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland Hvor: Klinik Psykiatri Nord, Psykiatrien i Region Nordjylland, Psykiatrisk sengeafsnit N7. På psykiatrisk sengeafsnit
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereI MITrack har fællesskabet været et bærende element i arbejdet med ungegruppen.
Intern evaluering e indhold & form MITrack Følgende skriv har til formål at redegøre for metoder anvendt i MITrack, herunder de erfaringer vi igennem forløbet har draget, og de ændringer det har afstedkommet.
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereFrivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual
Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mere