Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Lone Broberg, Jesper Højbjerg Christensen, Bodil Due, Steen Pade og Kira Vinberg

Transkript

1 Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Lone Broberg, Jesper Højbjerg Christensen, Bodil Due, Steen Pade og Kira Vinberg Afbud: Stina Vrang Elias Deltagere fra ACE Denmark: Anette Dørge Jessen (deltog i punkt 1-5 og 8-11), Steffen Westergård Andersen (deltog i punkt 4-5 og 8-9), Lars Pedersen (deltog i punkt 4-5 og 8-9), Kaspar Pilmark Andersen (deltog i punkt 5), Trine Jensen, Sébastien Bigandt, Rebekka Byberg og Rune Heiberg Hansen Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen (deltog i punkt 6-8), Inge Enroth (deltog i punkt 6-8), Christel Sølvhjelm (deltog i punkt 6-7), Hanne Elsnab (deltog i punkt 6) og Kirsten Jespersen (deltog i punkt 7). Referat fra Akkrediteringsrådets møde 5/ september 2012 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet, og den nye chef for rådssekretariatet, Rune Heiberg Hansen (RHH), blev introduceret. RHH præsenterede derpå sig selv og sin baggrund på Aarhus Universitet og Danske Universiteter. Ad. 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. Ad. 2. Godkendelse af referat af møde 4/2012 Referatet blev godkendt. Kira Vinberg (KV) spurgte til det seminar, som Rådet tidligere har overvejet at afholde i september. SBR fortalte, at seminaret kommer til at ligge i november i stedet. Et seminar i november passer tidsmæssigt godt til den politiske proces, og Rådet får mulighed for at drøfte forventninger til et nyt system på rådsmødet i oktober inden seminaret afholdes. Akkrediteringsrådet 21. september 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rebekka Birkebo Byberg Telefon E-post rby@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Side 1/7 Ad. 3. Meddelelser fra formand og direktør SBR indledte med at sige, at uddannelseskvalitet er kommet på dagsordenen. Det er glædeligt, og samtidig er det en udfordring, da der nu bliver stillet spørgsmål til kvalitetssikring, som Rådet skal reagere på. I den forbindelse nævnte SBR, at Danmarks Forskningspolitiske Råd holder konference 11. oktober, hvor SBR er inviteret til at holde et oplæg om forskningsbasering af universitetsuddannelser. SBR var desuden til seminar på Metropol 6. september om udvikling af forsknings- og uddannelsesmiljøer. Bjarne Wahlgren holdt oplæg om oversættelse af forskning til praksis inden for professionsområdet på baggrund af bogen Transfer kompetence i en professionel sammenhæng, som han har skrevet med Vibe Aarkrog. Det blev aftalt, at rådssekretariatet indkøber bogen. CT fortalte derefter om formandsskabet og ACE-direktørens møde med ministeren 20. august. Formandsskabet fremlagde tre punkter for ministeren:

2 1) Det er hensigtsmæssigt, hvis Rådet sammen med ACE bliver inddraget i udformningen af kriterierne. Anette Dørge Jessen (ADJ) supplerede med at sige, at ønsket er generiske standarder, så kan systemet kan blive udviklingsorienteret. 2) Formandsskabet kan med fordel inddrages i ministeriets dialog med ordførerne. 3) Planerne om et rådsseminar med internationale cases om institutionsakkreditering blev fremlagt, og ministeren bifaldt idéen og ville deltage, hvis det er muligt. CT sagde, at ministeren generelt var meget lydhør, og at der tre dage efter mødet kom en halv sides mail fra ministeren som opfølgning på mødet. Derefter fortalte Agneta Bladh, at EU-kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe om Teaching Excellence, som hun er udpeget til. SBR og Rådet gratulerede og opfordrede AB til at holde Rådet løbende orienteret. ADJ informerede dernæst om rigsrevisionsrapporten. Anledningen til rapporten var taxameterforhøjelsen til humaniora og samfundsfag, hvis resultater rigsrevisionen skulle afdække. Rigsrevisionen peger i rapporten på en række kritiske forhold: 1) Der er generelt få undervisningstimer på humaniora. 2) Der er stor forskel på forskerdækningen inden for de forskellige faglige hovedområder i den danske universitetssektor. I den forbindelse nævnes det i rapporten, at ACE accepterer store forskelle, når forskningsdækningen vurderes. Side 2/7 I første omgang har rapporten affødt kritik af universiteterne. I dagbladet Information 3. september var der desuden kritik af akkrediteringssystemet. ADJ mente, at ACE og Rådet i forbindelse med vurdering af forskningsdækning må holde fast i at have et nuanceret blik. Eksempelvis er der forskel på, hvornår der er behov for forskerdækning på henholdsvis en bachelor- og en kandidatuddannelse. Men rapporten giver anledning til at kigge på, om der er for stor forskel på forskerdækning og på K2 generelt. ADJ informerede derpå om bachelor- og kandidatuddannelsen i indoeuropæisk på KU. Uddannelsen var på sidste rådsmøde indstillet til en positiv akkreditering. Rådet vurderede, at afgørelsen skulle være en positiv akkreditering med kortere varighed. Denne afgørelse blev sendt i høring på KU, og høringssvaret gav ikke anledning til at ændre Rådets afgørelse. Uddannelserne har derfor fået en positiv akkreditering med kortere varighed. SBR pointerede til sidst, at det er hensigtsmæssigt, at Rådet sender faktuelle, detaljerede spørgsmål til operatøren på forhånd. Spørgsmål af generel eller principiel karakter kan diskuteres på rådsmødet uden, at operatøren er blevet varslet på forhånd. Det er dog stadig hensigtsmæssigt, hvis operatøren så vidt muligt ved på forhånd, hvis rådsmedlemmerne er uenige i nogle af operatørens vurderinger. Ad. 4. Akkreditering af eksisterende ACE-uddannelser ADJ indledte med at informere om rammerne for procesnotatet. Fra næste rådsmøde vil der ikke være en gennemgang af kriterierne før og efter høring i selve rapporten. Konsekvensen af høringssvaret for vurderingen af kriterierne vil i stedet være i procesnotatet i kondenseret form. Af hensyn til at skabe

3 gennemsigtighed i forhold til universiteterne vil disse forhold dog kortfattet fremgå i afsnittet om sagsbehandling i rapporten, da universiteterne ikke ser procesnotatet. ADJ sagde også, at helhedsvurderingerne nu er implementeret, og at håbet er, at det har løftet læsbarheden. Derefter akkrediterede Rådet syv universitetsuddannelser. Under akkrediteringerne blev det aftalt, at snittet i K5 skal drøftes på et kommende rådsmøde. Det blev desuden bestemt, at der i helhedsvurderingerne stadig skal stå, om problemerne er forbundne, men det skal fremgå tydeligere, hvad argumentationen for, at problemerne er forbundne, er, og hvad det betyder for vurderingen. Rådet gav en enkelt uddannelse en betinget akkreditering, selvom uddannelsen var indstillet til positiv akkreditering. Uddannelsen sendes ikke tilbage til operatøren, da sagen er fuldt oplyst. Under behandlingen af akkrediteringerne foreslog Bodil Due (BD), at Rådet på et kommende møde kunne se på overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelser. Side 3/7 Endelig mente Rådet, at procesnotatet stadig kan blive mere præcist i forhold til at belyse, hvordan en uddannelse i høringen er blevet løftet fx fra en betinget positiv til en positiv indstilling. Ad. 5. Tværfaglige uddannelser ADJ indledte med at fortælle, at notatet om tvær- og flerfaglige uddannelser, som Rådet har fået som bilag til mødet, er et led i et analyse- og formidlingsprojekt om tværfaglighed. Notatet indeholder en række anbefalinger til Rådet. ACE afholder herudover et gå-hjem-møde den 2. oktober, som vil munde ud i en publikation. På gå-hjem-mødet holder Mette Thunø, dekan på Aarhus Universitet, oplæg om de institutionelle rammer for tværfaglige uddannelser, en institutleder og en studieleder holder oplæg om tilrettelæggelse og en aftager fra Novozymes holder oplæg om behovet for tværfaglige kompetencer. Herefter fremlagde projektgruppen notatets konklusioner. Kaspar Pilmark Andersen (KPA) indledte med kort at beskrive gruppens arbejde. Han fortalte blandt andet, at gruppen kun har set på uddannelser, som er planlagt til at indeholde flere fag. Uddannelser rettet mod gymnasiet, hvor de studerende selv sammensætter fag, er derfor ikke medtaget. KPA beskrev derefter de fire modeller for tilrettelæggelse af tvær- og flerfaglige uddannelser, som projektgruppen har identificeret: For tværfaglige uddannelser er det henholdsvis en DNA-model og en model med løbende krydsfelter. For flerfaglige uddannelser er det en søjlemodel og en model med fagligheder i blokke Rebekka Byberg (RB) gik derefter videre med at beskrive de udfordringer og redskaber, som gruppen har identificet for tvær- og flerfaglige uddannelser. Udfordringerne handler om: adgangsgrundlag og fagligt niveau om de tværfaglige kompetencer understøttes om der er samarbejde mellem forskningsmiljøerne

4 om dialogen ang. samfundsmæssigt behov er dækkende for uddannelserne RB fortalte, at der ikke er identificeret udfordringer omkring kvalitetssikring, da særlige forhold omkring kvalitetssikring af tvær- eller flerfaglige uddannelser ikke er adresseret i de akkrediteringsrapporter, som gruppen har læst, eller i de interviews, som gruppen har udført. RB gik videre med at beskrive de redskaber, som kan imødegå udfordringerne: integrative kurser og projekter forskningssamarbejde på tværs vejledere fra hver faglighed på projekter gruppering af studerende ud fra faglig baggrund Lars Pedersen (LP) gik videre med at præsentere gruppens anbefalinger. Gruppen anbefaler for det første, at der skal være et større forkus på tvær- og flerfaglighed fra ACE s og Rådets side, og på de udfordringer og redskaber, som projektgruppen har identificeret. For det andet anbefaler gruppen, at udfordringerne, som en tvær- eller flerfaglig uddannelser kan have, fremgår af helhedsvurderingen. For det tredje anbefales, at akkrediteringspanelerne for eksisterende og nye tvær- og flerfaglige uddannelser suppleres med en kernefaglig ekspert, der har særlig viden og erfaring med tilrettelæggelse af tværeller flerfaglige uddannelser. Side 4/7 Agneta Bladh (AB) roste herefter projektgruppen for at have lavet en god rapport. AB mente, at det er vigtigt at gå i dialog med universiteterne om akkreditering af tvær- og flerfaglige uddannelser. Bodil Due roste også gruppen og mente, at det måske ikke er lige så relevant at se på udfordringer for bacheloruddannelser, som ofte er brede, som for kandidatuddannelser. BD mente desuden, at det også kunne være relevant at se på de gymnasierettede uddannelser, hvor det er overladt til de studerende at koble faglighederne samme. CT bemærkede, at behandlingen af tværfaglige uddannelser også bør forholde sig til økonomiske perspektiver. Fx kan institutionerne have incitament til at lave tværfaglighed uddannelser, som kobler to forskellige hovedområder og dermed får en høj taxameter-takst. Jesper Højberg Christensen (JHC) sagde, at de store virksomheder ofte foretrækker kandidater med faglig dybde i modsætning til kandidater med bred, men overfladisk viden. Samtidig skal kandidaterne kunne samarbejde med andre typer af kandidater. Dette er relevant at få med i diskussionen. SBR samlede op på Rådets drøftelse: Det faglige indhold i rapporten blev rost, og det blev aftalt, at der skal gås videre med, i hvilken grad og hvordan anbefalingerne skal ind i akkrediteringskonceptet. ADJ tilføjede, at der skal tages højde for eventuelle udfordringer i forbindelse med tvær- og flerfaglige uddannelser, men at det er vigtigt, at Rådet ikke bliver for konserverende. SBR nævnte desuden, at rapporten kunne belyse et aspekt yderligere: hvor initiativet til at skabe nye tvær- og flerfaglige uddannelser kommer fra - kommer det fra forskningsmiljøer, kommer det fra arbejdsmarkedet eller sker det for at

5 adressere store samfundsudfordringer. Det bør også fremgå af helhedsvurderingerne. Endelig sagde SBR, at en drøftelse om koblingen af fagligheder i de gymnasierettede uddannelser evt. kunne drøftes på et rådsmøde i foråret. Ad. 6. Akkreditering af eksisterende KUM-uddannelser Under punkt seks akkrediterede Rådet 22 musikkonservatorium-uddannelser. SBR sagde under akkrediteringerne, at procesnotatet er blevet godt. Det skal dog fremgå mere udførligt af procesnotatet, hvis en uddannelse er løftet fra en betinget positiv til en positiv indstilling i høringen. Tue Vinter Jørgensen (TVJ) bemærkede, at procesnotatet (kaldet Samlet om runden) skal give et overblik over alle uddannelser, og at detaljerne om hver enkelt uddannelse står i forklæderne. På baggrund af de behandlede uddannelser drøftede Rådet konservatorieuddannelsernes forholdsvist små studiemiljøer, der kan give anledning til faglige udfordringer. Endvidere drøftede Rådet udfordringer med formaliserede dimittenddialoger såvel som konservatorieuddannelsernes beskæftigelsessituation. Side 5/7 Ad. 7. Akkreditering af eksisterende EVA-udbud (7 udbud) Under punktet akkrediterede Rådet syv eksisterende EVA-udbud. Under en af akkrediteringerne forklarede TVJ, at EVA kunne forestille sig, at K3, K4 og K5 for eksisterende udbud bliver slået sammen fremover. Men der har også været klare fordele ved at operere med tre separate størrelser for videngrundlag, fordi det har hjulpet til at sætte fokus på en vanskeligt definerbar størrelse. Ministeriet afventer indtil videre det nye akkrediteringssystem. TVJ udlevede desuden EVA-publikationen Strategier for viden første rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning. Ad. 8. Drøftelse af kvalitetssikring af uddannelser med fjernundervisning Steffen Westergård Andersen præsenterede et notat om uddannelser med fjernundervisning, som ACE har udarbejdet. Notatet redegør for centrale problemstillinger og beskriver punkter, som bør være i fokus i forbindelse med akkreditering af uddannelser med fjernundervisning: 1. Om der er tænkt i både pædagogisk og teknisk kompetenceudvikling af underviserne i forhold til de særlige forhold, der karakteriserer fjernundervisning. 2. Tilrettelæggelsen af uddannelsen, herunder valg af medier. Er der tænkt i strategier for at sikre aktiv inddragelse af de studerende, og i mekanismer der kan kompensere for den manglende geografiske nærhed blandt medstuderende? Er der eksplicitte metoder for at sikre løbende forventningsafstemning mellem undervisere og de studerende, og klart fastlagte kanaler for vejledning og individuelle tilbagemeldinger til den enkelte studerende. 3. De studerendes adgang til nødvendige støttefunktioner såsom akademisk kontakt og laboratorier, og mere administrative forhold såsom indskrivning og vejledning.

6 4. Sikring af de studerendes retssikkerhed. SBR takkede for præsentationen og indledte en drøftelse om, hvordan notatets pointer skal kommunikeres ud. AB tilføjede, at det også er relevant at have fokus på, om de studerende eksamineres via internettet. Kira Vinberg pointerede, at der på side 4 i notatet står: Er der tænkt i strategier for at sikre aktiv inddragelse af de studerende. KV spurgte, om der ikke burde stå, om der er mekanismer, der inddrager de studerende og kompenserer for mangelende nærhed. SWA svarede, at det vil blive taget til efterretning. SBR konkluderede, at det er vigtigt at få spredt redegørelsen. For at vejledningerne ikke vokser unødigt, kunne man nøjes med at lægge notatet på ACE s hjemmeside. Dette var der tilslutning til fra Rådet. TVJ tilføjede, at EVA sidste år udarbejdede en undersøgelse om læring og blended learning på VEU-området, og at der nu arbejdes på en evaluering af fleksibelt tilrettelagte professionsbacheloruddannelser om virtuel undervisning. Det blev aftalt, at rådssekretariatet sender EVA s undersøgelse fra sidste år rundt til Rådet. Ad. 9. Drøftelse af kvalitetssikring af masteruddannelser SBR indledte med at sige, at masteruddannelser blev drøftet ganske kort på sidste rådsmøde. På den baggrund blev der lavet et nyhedsbrev, der vakte debat. Side 6/7 ADJ fortalte derefter om kronologien. For et år siden blev der lavet et ACE-notat om masteruddannelser. På rådsmødet 15. juni 2012 kom drøftelsen op, og en nyhed om masteruddannelser blev efterfølgende sendt ud. Det vakte debat. Sideløbende har rigsrevisionen sendt sin rapport om forskningsbasering ud. Der er dermed flere anledninger til at se på forskningsbasering på en mere nuanceret måde. ADJ fortalte derpå, at det ACE-notat om masteruddannelser, som var med som bilag til dagsordenen. redegør faktuelt for de udfordringer, som masteruddannelser har haft. Herefter drøftede Rådet notatet. Lone Broberg (LB) mente, at man ikke kan sammenligne en kandidat og en master. Dette var der opbakning til i Rådet, hvor Steen Pade (SP) supplerede med, at de to uddannelser derfor burde reguleres på hver deres måde. BD sagde, at en master bliver opfattet som en grad, men at det i realiteten er efter- og videreuddannelse. JHC tilføjede, at mastere giver et løft på arbejdspladsen, og at det er godt for samfundet, at så mange som muligt får en masteruddannelse. Men JHC pointerede, at det ikke er akademiske uddannelser på samme måde som kandidatuddannelser. AB tilføjede, at man i udlandet ikke forstår, hvad en dansk master er, da en kandidatuddannelse hedder en master de fleste steder. CT supplerede, at universiteterne i sin tid lagde vægt på, at de skulle kunne brande den som akademisk, og at Rådet er nødt til at gå i dialog med ministeriet i sagen. CT sagde også, at der i England ikke er problemer med at skelne mellem en akademisk master og en professions-master.

7 SWA mente, at kvalifikationsrammen kunne være et godt udgangspunkt for diskussionen. BD mente, at man kunne se på, hvordan man i England skelner mellem forskellige mastere. Hvordan gør aftagerene fx. I Danmark kunne man ifølge BD godt overveje, at have en 1-årig praktisk master og en 2-årig teoretisk master. AB supplerede og sagde, at man kunne kalde det henholdsvis en research master og en applied master. SBR sagde, at drøftelsen er begyndelsen på en vigtig diskussion, og at overvejelserne omkring, hvad forskningsbasering er alt efter, om uddannelser er på bachelor-, kandidat- eller masterniveau, skal medtages i i den generelle drøftelse af K2. På rådsmødet i december kunne et notat opdateret på baggrund af Rådets drøftelse danne baggrund for en grundig diskussion. SBR foreslog, at AB kunne holde et oplæg. AB mente ikke, at hun er den rigtige, men at man kunne overveje et oplæg fra ministeriet. Fx fra en, der har siddet med i Bolognastyregruppen. SBR tilføjede, at problemstillingen kunne indgå i Rådets studietur til Oslo. SBR afsluttede med at konkludere, at der var enighed om, at debatten om forskningsbasering skal nuanceres og at Rådet kan overveje, hvordan det kan ske. Side 7/7 Ad. 10. Kommende møder SBR indledte med at spørge, om alle er i stand til at deltage i studietur til Norge i januar, og alle rådsmedlemmerne meldte positivt tilbage. RHH spurgte derefter Rådet, hvem rådsmedlemmerne er interesseret i at møde. SBR sagde, at hovedemnet er auditering. Han foreslog desuden, at Rådet mødes med en repræsentant fra Norges Kundskabsdepartement med ansvar for Norges arbejde med Bologna-processen (fra ministeriet eller et universitet). SBR sagde endvidere, at den store institutionelle differentiering i Norge også kunne være interessant. Ad. 11. Evt. LB foreslog, at der til hver rapport kunne være en nøgletalsside med tal for frafald, vip/dvip og beskæftigelse. Dette var Rådet enigt i, og det blev aftalt, at det er tilstrækkeligt, at Rådet får tallene op på projektor til rådsmøderne. Rune Heiberg Hansen fortalte desuden, at SBR ville få et læserbrev i information mandag d. 10. september med overskriften Kvalitet er mere end timer. Det blev aftalt, at artikler fra pressen i forbindelse med debatten om masteruddannelser skal rundsendes til Rådet. SBR informerede til sidst om, at han er blevet medlem af Altingets debatpanel.