VELKOMMEN TIL IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Transkript

1 VELKOMMEN TIL

2 Kursets formål og tilrettelæggelse Formålet med dagene er at styrke jeres forståelse for, hvordan I bedst kan arbejde for at fremme implementering af sundhedsfremme og forebyggelse i hele kommunen Dagene handler om at arbejde med sundhed som middel og mål, opnå politisk og ledelsesmæssig opbakning og engagere de øvrige forvaltningsområder i opgaveløsningen Dagene er tilrettelagt med en blanding af oplæg, plenumdrøftelser og gruppeopgaver

3 Center for Forebyggelse i praksis Formål Center for Forebyggelse i praksis skal bidrage til en bedre folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen Centerets opgaver er at: I. Formidle viden om nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser II. Understøtte implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser III. Medvirke til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser

4 Program for Implementering i Praksis Velkomst, præsentation og forventninger Sundhed på tværs - oplæg Hvordan ser udfordringerne ud fra jeres stol? Gruppedrøftelse Implementeringskapacitet oplæg Frokost Beslutningskraft politisk og administrativt oplæg Kaffepause Plan for implementering oplæg, gruppearbejde og plenumdrøftelse Afrunding af dagen og det videre arbejde indtil kursusdagen i marts

5 Kort præsentation Navn Kommune Hvor i organisationen arbejder du? Hvor længe har du været i stillingen? Forventninger drøft kort med sidemanden: Hvad forventer du at få ud af din deltagelse i kurset?

6 SUNDHED PÅ TVÆRS

7 Hvorfor sundhed og forebyggelse Sundhed er at have det godt, at være rask, at opleve livsglæde og tryghed og kunne tage aktivt del i samfundet sammen med andre Sundhed er en forudsætning for at lære, arbejde og fungere i dagligdagen og ikke at være afhængig af hjælp og pleje Et sundt hverdagsliv og forebyggelse af sygdom er bedre for den enkelte og for samfundet

8 Vi dør af noget og lever med noget andet Dødsfald Har sygdommen Førtidspensioner Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft Apopleksi KOL Alzheimers/demens Tyk- og endetarmskræft Diabetes Prostatakræft Brystkræft Kronisk leversygdom 1/1 sides b x 210h mm Misbrug Astma Lænderygsmerter Artrose Nakkesmerter Skizofreni Depression Kr ,- Angst Kilde: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen: 2015.

9 Hvad gør danskerne syge? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser

10 Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

11 Forebyggelsespakkerne Faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden 11 pakker anbefalinger Ikke en skal-opgave for kommunerne at implementere men forventning herom

12 Hvordan bruges pakkerne?

13 Forebyggelsespakkerne kan øge kvaliteten i den borgerrettede indsats Andel af kommuner, der hhv. i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad vurderer, at forebyggelsespakkerne kan være med til at øge kvaliteten i den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF 2015

14 Implementeringsudfordringer - forebyggelsespakkerne Der er mange anbefalinger 262 i alt Næsten alle forudsætter oversættelse til konkret praksis Anbefalinger til indsatser i alle forvaltningsområder en del tværgående Nogle forudsætter politisk og ledelsesmæssig prioritering, evt. nye ressourcer Mange involverer ændring af daglig praksis hos frontmedarbejdere

15 UDFORDRINGER SET FRA JERES STOL?

16 Hjemmeopgave forskellige udfordringer Implementering på tværs af organisationen Politisk og ledelsesmæssigt ejerskab Motivation af frontpersonale Konkrete indsatser på ungeområdet og ift. mad og måltider

17 IMPLEMENTERINGS- KAPACITET I EGEN KOMMUNE

18 IMPLEMENTERINGSKAPACITET - HVAD ER DET?

19 Implementering Hvad handler det om? Karakteristika ved selve indsatsen Organisatoriske faktorer Medarbejdernes rolle Ledelsens rolle Inddragelse af målgruppen Nøjagtighed versus tilpasning Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser, SST 2011

20 Kommunen har strategi og tværgående organisering for implementering Strategi for implementering 2013 nationale tal 2015 nationale tal Ja Delvist Nej Tværgående organisering Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF 2015

21 Tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområder Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne til at understøtte implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF 2015

22 Udarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med inspiration fra: Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til implementering, McLean 2011: Kapacitetsopbygning og Francke 2008: Implementeringsfaktorer

23 Udvælg en anbefaling og vurder implementeringskapaciteten på en skala fra 1 til 5 for hver af de 6 områder 5 er i meget høj grad og 1 er i meget ringe grad

24 Medarbejdere frontmedarbejdere Hvordan arbejder med personalets holdninger og engagement? Medarbejdere Engagement Viden Kompetencer Hvordan sikrer I at personalet har et fælles vidensgrundlag? Hvordan sikrer I læring og kvalitet i arbejdet?

25 Målgruppen børn, unge og familier Hvordan motiverer I målgruppen? Målgruppe Motivation Ressourcer Holdninger Hvordan vil I inddrage målgruppens ressourcer? Hvordan arbejder I med målgruppens holdninger?

26 Ejerskab og opbakning fra ledelse? Ledelse Synlig støttende Interesser Hvordan sikrer I den øverste ledelses forståelse for indsatsen? Hvordan understøtter ledelsen på forskellige niveauer samarbejde på tværs?

27 Organisationsadfærd samarbejde på tværs Hvordan medvirker I til en kultur, der stimulerer til at samarbejde på tværs af forvaltninger? Hvordan samarbejder I med eksterne samarbejdspartnere? Organisationens adfærd Værdier Incitamenter Samarbejde intern/ekstern

28 Fokus Fokus Politisk Medier Politisk TrendsFokus Medier Trends Politisk Medier Trends Hvordan kan der skabes synlighed om indsatsen - fx blandt politikere, nærmeste ledere, medarbejdere og i lokale medier? Hvilke dokumenter kan medvirke til at skabe fokus på indsatsen?

29 Ressourcer / middel Ressourcer Penge Timer Hvordan sikrer I at der er afsat nødvendig tid, ressourcer og bemanding til opgaven? Hvordan får I generelt forebyggelse til at indgå i den økonomiske prioritering?

30 Implementeringskapacitet At finde bedste vej til implementering givet de muligheder og betingelser, man har Der er mange veje At bruge kapacitet er at styrke kapacitet

31 BESLUTNINGSKRAFT POLITISK OG ADMINISTRATIVT - KEND DIN KOMMUNE

32 Mange retningsgivende dokumenter både faglige, administrative og politiske Monitorering og sundhedsprofiler Styrings værktøjer Forebyggelse i kommunerne Økonomi aftaler

33 Kommunale politikker og målsætninger Tværgående sundhedspolitik og også fx Kultur og fritidsstrategi Indsatsområder på børne- ungeområdet Lokalplaner fra Teknik og Miljø Beskæftigelsespolitik

34 Indhold i de 5 sundhedsaftaler relateret til forebyggelsespakkerne Region Sjælland: Mental Sundhed, Alkohol og Stoffer Region Syddanmark: Mad og Måltider, hygiejne, Fysisk aktivitet, Stoffer, Alkohol og Tobak Region Midtjylland: Mental sundhed, Tobak, Alkohol og overvægt Region Nordjylland: Tobak, Alkohol, Stoffer og hygiejne Region hovedstaden: Seksuel sundhed, Mental sundhed, Stoffer og Alkohol

35 Top 4 1. Alkohol er i fokus i alle 5 regioner 2. Stoffer i 4 regioner 3. Hygiejne, Mental sundhed og tobak i 3 regioner 4. Fysisk aktivitet, Overvægt og Seksuel sundhed i 1 region

36 De nationale mål for danskernes sundhed Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

37 Forebyggelsespakkerne

38 Sundhedsprofiler og Monitorering

39 Styringsværktøjer Politiske pejlemærker Byrådets eller de enkelte udvalg Direktionens visioner Forvaltningernes indsatsområder eller budgetmål Vær nysgerrig på om der er kvalitetskontrakter eller resultatmål hvor forebyggelse er skrevet ind Politisk eller administrativt besluttede projekter evt. behov for opfølgning på disse.

40 Budgetvejledning KL s forventninger til implementering KL anbefaler, at alle kommuner i løbet af 2017 fortsat justerer egen indsats og implementerer vidensbaserede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser. Mange kommuner har fokus på at reducere ulighed i sundhed og har styrket samarbejdet på tværs af alle forvaltningsområder og samarbejdet mellem kommuner og øvrige lokale aktører.

41 Det økonomiske årshjul Hvornår er der mulighed for at få forebyggelse på den økonomiske dagsorden? Januar: Tidsplan for budgetprocessen godkendes i fagudvalgene.temadrøftelser i fagudvalgene, hvor udvalgene skal prioritere hvilke af de beskrevne udfordringer og udviklingstendenser, der skal videre til kommunalbestyrelsens strategiseminar vær opmærksom på om forebyggelse kan komme på dagsordenen? Februar: Befolkningsprognose godkendes af Kommunalbestyrelsen. Marts: Strategiseminar for Kommunalbestyrelsen. Orientering om de foreløbige økonomiske rammer samt valg og prioritering af strategiske områder, drøftelse af 4-årige strategiske mål, samt tilkendegivelse af hvilke politikker der skal udarbejdes/revideres er forebyggelse på dagsordenen her? April: Rammeudmelding og budgetforudsætninger fastlægges af Økonomiudvalget. Målog budgetfokus udsendes og et evt. omprioriteringskatalog fastlægges undersøg om forebyggelse er på dagsordenen her? Maj: Fagudvalg og Økonomiudvalg drøfter eventuelle omprioriteringsforslag.

42 Økonomisk årshjul fortsat Juni: Kommunalbestyrelsen og Hoved-MED orienteres om status for økonomien, mål og økonomiaftalen med KL. Evt. omprioriteringskatalog sendes i høring vær opmærksom på om nogen skal klædes på ift. konsekvenser? August: Mål-og budgetfokus II udsendes til Kommunalbestyrelsen. Høringsperioden slutter. September: Borgmestermøde i KL. Drøftelse af landsprognose vedr. budget og regnskab. Borgere og brugerbestyrelser orienteres om budget og har dialog med politikere måske her nogen behov for at blive klædt på til dette møde? 1. behandling af budget samt halvårsregnskab i Kommunalbestyrelsen. Oktober: 2. behandling af budget i Kommunalbestyrelsen og så er der lukket. Og et nyt budgetår begynder. Så skaf venner og få gode ideer fra november til maj!

43 Kend din kommune Find ud af kommunens fokusområder og hvor de indgår i: - budgetter, virksomhedsplaner, kontrakter, politikker mv. Undersøg om forebyggelse er sat på fagudvalgets dagsorden Tal med din chef om hvordan forebyggelse kan spille sammen med evt. besparelser, m.v. i din kommune Skaf tidsplanen for budgettet! Skaf venner fra november til maj!

44 PLAN FOR IMPLEMENTERING

45 Implementeringsprocessen - redskaber på www Kortlægning og sortering Konkretisering og prioritering Planlægning af indsatser Politisk og ledelsesmæssigt mandat Samarbejde i egen kommune Frontmedarbejdernes rolle Samarbejde med eksterne Opfølgning og dokumentation

46 Implementeringsprocessen ofte ikke en lineær proces i adskilte faser Kilde. IMPLEMENT

47 Implementering af anbefalingerne - en opgave på flere niveauer 1. Implementering af sundhed på tværs med flere indsatser, der har fælles mål og indbyrdes sammenhænge, der skal koordineres og styres på tværs af fagområder 2. Implementering af én indsats med defineret mål, afgrænset indhold og fastlagt i tid i et eller flere fagområder Hvilke roller har du?

48 Lav effektive implementeringsprocesser Aktivitet Kortlægning og sortering Prioritering Brug politiker, pejlemærker, sundhedsaftaler i dialogen med interessenterne om prioritering af anbefalinger Chefer, Teamledere Dialogmøder Designstjernen Relationel koordinering* Handleplan Brug jeres projektleder værktøjskasse Borgeren nås! Indsatser Tidlig opsporing kompetence udvikling

49 Involvering af interessenter Hvilke interessenter er der i din indsats? (ledelse, administrativt personale, frontpersonale, borgere, eksperter mv,) Hvilken rolle har interessenterne i forhold til indsatsen? (beslutningstager, forandringsagent, ekspert, frontmedarvejder, borger) Hvordan og på hvilket niveau vil du involverer interessenterne? (informerer, rådfører, samarbejde, beslutte/lede) Hvornår i planlægningen involverer interessenterne? (udvikling, gennemførsel, opfølgning)

50 Interessentmatrix Aktiv medvirken i indsatsen er vigtig for gennemførsel Gidsel Har lille eller ingen mulighed for at træffe beslutninger. Medvirken er vigtigt for projektets succes. Indsatsen har betydning for interessenten og kræver ofte ændring af adfærd Skal informeres og delvist inddrages Fx frontmedarbejder eller borgere Ekstern interessent Understøtter indsat men har ikke mulighed for at påvirke centrale beslutninger og aktive medvirken er ikke nødvendig Kan inddrages og/ eller orienteres Fx Eksperter, frivillige foreninger, lokale medier, CFP Ressourceperson Har stor indflydelse på projektet og hvis aktive medvirken er nødvendig Skal involveres i indsatsen Fx mellemleder, koordinator, udviklingskonsulent, tillidsrepræsentant, repræsentant fra interesseorganisation/ borgergruppe eller forandringsagent der stærke relationer og stor indflydelse Grå eminence Stor beslutningskraft der påvirker indsatsen, men leverer kun mindre arbejdskraft der i. Skal involveres når der skal sættes retning, træffes beslutninger, afsættes ressourcer og følges op på progressionen Fx Politiske og administrativ ledelse, chefer, styregruppe Stor indflydelse på retningen af indsatsen Kilde. Guide til implementering af kommunale sundhedsindsatser, SST 2007

51 Forskellige involveringsniveauer Grad af mulighed for at sætte retning Sælge Afprøve/teste Konsultere/rådføre Co-creating Fortælle Grad af aktiv involvering Mails Udmeldinger Rådhusmøder Kontrakter Nyhedsbreve Plakater Marketingkampagner Brochurer og demoer Road shows Briefinger Undersøgelser Interviews og målinger Pilotforsøg og prøver Intranet- afstemninger/ blogs Træning af medarbejdere Workshops Interviews og målinger Forandringsagenter Intranet-forum Træning med konsultation Samarbejdende organisation Dialog på alle niveauer Open Spacemøder Stormøder Kilde: Senge, The Fifth Discipline Fieldbook, 1998

52 Målhierarki Målhierarki Formål Hvad er det overordnede mål med indsatsen? Mål med indsatsen Hvilke mål er der for indsatsen? Aktiviteter Hvordan realiseres målene? Opgaver Hvilke opgaver skal løses? Eksempel på indsats Børn i 0-3 klasse får styrket deres motorik og får bedre motionsvaner At børnene får viden om og forståelse for hvordan kroppen kan bruges og udfordres At børnene får positiver erfaringer med at være fysisk aktive og en aldersvarende motorik En temauge om året hvor der er særligt fokus på fysisk aktivitet på alle skoler i kommunen Kompetenceforløb for lærere og pædagoger Systematisk vurdering af børnenes motoriske formåen og særligt fokus på børn med ikke aldersvarende motorik Planlægning af temauge i samarbejde med skoler, indkalde til møde med ledelse og sundhedsplejen. Kilde: Tilrettet efter Implementering af sundhedsindsatser, Sundhedsstyrelsen 2007

53 Formål Børn i 0-3 klasse får styrket deres motorik og får bedre motionsvaner Projektmål At børnene får viden om og forståelse for hvordan kroppen kan bruges og udfordres At børnene får positiver erfaringer med at være fysisk aktive og en aldersvarende motorik Aktiviteter En temauge om året Kompetenceforløb for lærere og pædagoger Systematisk vurdering af børnenes motoriske formåen og særligt fokus på børn med ikke aldersvarende motorik Opgaver Møde med alle skoler Fastlægge dato og indhold Købe materialer Afdække behov og ønsker Planlægge forløb og undervisning. Afdække metoder Afklarer organisering Vurdere behov for tilbud Kilde: Tilrettet efter Implementering af sundhedsindsatser, Sundhedsstyrelsen 2007

54 Et program rummer en række indsatser og projekter med fælles formål Kilde. IMPLEMENT

55 Implementeringsplan Gantt diagram

56 Implementeringsplan i faser

57 Implementeringsplan light. Hvad Hvordan Hvornår Hvem Udvælg en indsats og udfyld planen

58 DET VIDERE ARBEJDE

59 Introduktion til værktøjskassen Hvilke to værktøjer vil du arbejde med næste gang? 1. Sorteringsskema skabe oveblik over ansvar for strategi for implementering af anbefalinger fra forebyggelsespakker 2. Det dobbelte bogholderi Redskab til at kunne arbejde med forandringer 3. Designstjernen og drejebog planlægning af møder og temadage 4. Frontpersonale - redskab til at skabe forandringer i personalegruppe udviklet af FOA og KL 5. Projektplanlægning og organisering implementeringsplan + styregruppe, tværgående gruppe 6. Politisk og ledelsesmæssig opbakning arbejde med retningsgivende dokumenter

60 1. Sorteringsskema - Redskab til overblik og strategi Sorteringsskema Anbefaling Hvem har ansvaret? Indsats i eget område, der kan implementeres inden for egen ramme Fx Reaktive rygestoptilbud for alle borgere Indsats i eget område med behov for ressourcer eller mandat Fx Fremme af mental sundhed er en tværgående indsats med tydelig ansvarsplacering Indsats i andet område, der kan implementeres inden for økonomisk ramme Fx Handleplan for mad og måltider i kommunale institutioner Indsats i andet område med behov for ressourcer eller mandat Fx Kurser i håndtering af kronisk sygdom Tværgående kompleks indsats Fx Tværgående organisering på hygiejneområdet Hvad skal der til? Hvornår?

61 2. Det dobbelte bogholderi Redskab til at kunne arbejde med forandringer

62 3. Designstjerne og drejebog - planlægning af møder og temadage

63 Baggrund Formål Beskrivelse Hvad er formålet med arrangementet? Leverancer - hvad skal vi have været omkring/ produceret/ besluttet, når arrangementet er færdigt? Hvordan er sammenhængen mellem arrangementet og den samlede plantagte proces? Mennesker Hvem deltager i arrangementet? Hvilken rolle har de for den samlede processen? Deltager de rigtige i forhold til det, vi gerne vil opnå? Er der nogle der mangler? Hvilken reaktion kan vi forvente fra deltagerne? har de motivation for opgaven eller skepsis? Form Lokale og forplejning Hvilke overordende procesmetoder er i spil til arrangementet? Hvordan skal deltagerne sidde? Samlet om et bord hvor alle kan se hinanden, eller alle med retning mod oplægsholderne? Er der behov for forplejning? Hjemmeopgave Opfølgning Skal deltagerene forberede noget inden arrangementet? Hvordan skal der følges op efter arrangementet? Tid Programpunkt Hvordan og hvem har ansvaret? Materialer og diverse HUSK AT: Formål hvorfor laver vi dette program -punkt? Hvordan faciliteres programpunktet Det er vigtigt at man tænker over, hvad det her kræver pr punkt (og evt. hvad der produceres) FØR Programpunkt Hvordan og hvem har ansvaret? Materialer og? Fx Forberede arrangement med egen leder FX Sende program, deltagerliste og opgaven ud til deltagerne FX Gøre materialer klar Husk at pakker: UNDER Programpunkt Hvordan og hvem har ansvaret? Materialer og? Diverse programpunkter og pauser fx FX Forbedrede rummmet Sørge for at IT fungerer og at stole og borde står som planlagt

64 4. Frontpersonale - redskab til at skabe forandringer i personalegruppe udviklet af FOA og KL

65 I dybden med to af dagens temaer 5. Projektplanlægning og organisering implementeringsplan + styregruppe, tværgående gruppe 6. Politisk og ledelsesmæssig opbakning arbejde med retningsgivende dokumenter

66 REFLEKTER KORT OVER DAGEN I DAG NÆVN TO TING DU SPECIELT VIL TAGE MED DIG

67 TAK FOR I DAG VI SES I MARTS FOREBYGGELSEIPRAKSIS@KL.DK