Sidste arbejdsdag hos Solae

Transkript

1 hk bladet ØSTJYLLAND 1Ijanuar2013 FAVRSKOV NORDDJURS ODDER RANDERS SAMSØ SILKEBORG SKANDERBORG SYDDJURS AARHUS Rekordbeløb hentet hjem til medlemmerne: 69 mio. kr. i 2012 INDSTIK: GENERALFORSAMLINGER 2013 Nyt om OK13 Lukkeloven: Butikker overtræder overenskomsten Langtidsledig søgte job gennem tv-show Til frokost med Arbejdstilsynet i Hadsten Sidste arbejdsdag hos Solae på Havnen i Aarhus

2 Leder HK ØSTJYLLAND HK Østjylland: Sødalsparken 22, 8220 Brabrand Telefon: (alle afdelinger) Fax: Sektorformand Leo Jensen, HK Stat Østjylland Sektorformand Hans-Henrik Hansen, HK Kommunal Østjylland A-kassen: Tlf Redaktion: Fællesformand Viggo Thinggaard (ansvarshavende redaktør). Journalisterne Kurt Balle Jensen og Peter Lodahl, Pressebureauet Silkeborg. En redaktionsgruppe nedsat af HK Østjylland. Forside: Alice Blak Iversen var som tillidsrepræsentant på Solae med i det forhandlingsudvalg, der forhandlede fratrædelsesordning og uddannelsespuljer på plads, da virksomheden lukkede. Oplag: Næste nummer 22. marts Deadline: 15. februar Stof til bladet mailes til: margit.bruun@hk.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere tilsendte indlæg. Artikler fra HK Østjylland kan citeres med kildeangivelse. Eftertryk af artikler kun ifølge aftale med redaktionen. Tekst og foto: Pressebureauet Silkeborg/ Jørgen Ploug (hvor ikke andet er anført). Layout: Scanprint.dk Tryk: Colorprint HK Østjylland er medlemsblad for HK ere i Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner. Bladet sendes desuden til fagforeninger, kommuner, presse, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere. Åbningstider: Sødalsparken 22, 8220 Brabrand Fax: Mandag-onsdag: Kl Torsdag: Kl Fredag: Kl Østervold 18, 8900 Randers C Fax: Mandag og onsdag: Kl Vestergade 43, 8600 Silkeborg Fax: Torsdag: Kl Lillegade 24, 8500 Grenaa Fax: Tirsdag: Kl Sektorformand Cliff Præstegaard, HK Handel Østjylland Dumper arbejdsgiverne? For snart tre måneder siden, den 24. oktober 2012, indgik regeringen en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Det er en aftale, der skal hjælpe de mange, der er i fare for at miste retten til dagpenge. Som led i aftalen skal der oprettes 5000 akutjob inden for det offentlige og 7500 akutjob i den private sektor. De i alt akutjob skal oprettes inden 1. juli Da aftalen blev indgået, lød der mange negative toner. En hel del private arbejdsgivere var hurtigt ude og sige, at de altid vil lade kvalifikationer eller mangel på samme være afgørende for, om de vælger en langtidsledig eller ej. De op til kroner i præmie spiller ingen rolle, lød det. Nu er kendsgerningen jo, at de langtidsledige i høj grad har både erfaringer, viden og kompetencer, og der er som bekendt nok at tage af. Så lad os kalde en spade for en spade: Det her handler om vilje, og når arbejdsgivernes egen organisation, DA, indgår en sådan aftale med regeringen, må man gå ud fra, at medlemsvirksomhederne lever op til den. Indtil nu er det forbavsende få akutjob, der er blevet slået op, og i nogle brancher og nogle steder i landet har arbejdsgiverne direkte givet udtryk for modvilje mod Fællesformand Viggo Thinggaard, HK Østjylland Sektorformand Frederik Vester, HK Privat Østjylland aftalen. Dermed har akutaftalen med regeringen udviklet sig til at blive en test: Viser arbejdsgiverne samfundssind i tilstrækkelig grad? Hvis de dumper i denne sag, er det pinligt for både dem og for deres organisation, for kan regeringen så fremover indgå aftale med DA i forventning om, at den bliver overholdt? Værst er det dog for de ledige, der er i fare for at miste retten til dagpenge. De betaler prisen, hvis arbejdsgiverne ikke lever op til aftalen, og undskyldningen med, at der simpelthen ikke er arbejde at få holder ikke. Selv om vi har arbejdsløshed, er der alligevel bevægelse på arbejdsmarkedet, og der ansættes hver dag nye medarbejdere. Vi er mildt sagt ikke imponerede, og ikke kun de private arbejdsgivere har skuffet, også nogle kommuner har opslået meget få akutjob. Der er endnu nogle måneder, før vi kan fælde den endelige dom: Dumpet eller bestået i samfundssind? For de lediges skyld håber vi på det sidste. Viser arbejdsgiverne samfundssind i tilstrækkelig grad?

3 Det skrev vi det skete der... Indhold Østjysk HK er årets personaleleder i Skatteministeriet Tillid, respekt, åben og lyttende, øje for den enkelte medarbejder og klar til at tage de svære samtaler. Sådan lyder nogle af de ord, medarbejderne fra Inddrivelse 4 i Aarhus giver Bitten Lundbye med på vejen, når de begrunder hvorfor, hun er årets personaleleder i Skatteministeriet. Hun har siden marts 2011 været leder af afdelingen med omkring 20 pantefogeder, som inddriver gæld til det offentlige hos erhvervsvirksomheder i Aarhus Kommune. Medarbejderne peger i deres indstilling af Bitten Lundby som årets personaleleder på, at hun klarer de vanskelige situationer med værdighed og respekt, og de kalder hende eminent til at uddelegere ansvar og opgaver, så den enkelte medarbejder føler, at evner og viden bliver brugt optimalt. Inddrivelsesområdet er blevet kritiseret af kommunerne for ikke at være effektivt nok, men det rammer ifølge Bitten Lundby helt ved siden af, og hun har derfor haft en ekstra lederfunktion med at beskytte medarbejderne mod kritik, når den ikke er retfærdig. - Det handler om samspil og tillid, og medarbejderne i afdelingen gør det rigtig, rigtig godt. Man bliver ikke en god leder alene, og netop medarbejderne har en stor del af æren. Hvis det kunne lade sig gøre, skulle de indstilles som årets afdeling, sagde Bitten Lundbye, da hun fik at vide, at hun var blevet årets personaleleder i Skatteministeriet. Foto: Jens Anker Tvedebrink Bliver de ledige med løntilskud først og fremmest betragtet som billig arbejdskraft for arbejdsgiveren? Det kan nogle gange godt virke sådan, men i HK Østjyllands medlemsblad nr. 5. oktober 2012 bragte vi en artikel om Regnskabsafdelingen på Aarhus Universitet som det gode eksempel. Her fortalte tillidsrepræsentant Gitte Bak Ditlefsen om, hvordan ledige med løntilskud ofte fortsætter i vikariater eller fastansættes. Men fortsætter denne tendens? Hvad er der sket siden? I artiklen fortalte vi om Henriette Stær, der blev ansat i et seks måneders job med løntilskud. Efter tre måneder blev hun overført til et ledigt vikariat, uden løntilskud. Dette vikariat blev i december forlænget, så foreløbig fortsætter Henriette som ansat i Regnskabsafdelingen. Endnu en ledig, der oprindeligt blev ansat med løntilskud, har fået forlænget. Med andre ord: Man kan fortsat på Aarhus Universitet finde det gode eksempel, hvor løntilskudsjob resulterer i ordinære job. indhold 4-6 Vemodigt farvel til Solae 7-9 Ved frokostbordet på Tilsynscenter Nord 10 Hårdt udspil fra kommunale arbejdsgivere Generalforsamlinger 2013 i HK Østjylland 15 Jobsøgning på tv-skærmen En dør blev åbnet 18 Butikker bryder overenskomsten 19 Den lange vej til ligestilling Det gode eksempel på Aarhus Universitet Når ledige kommer ud med løntilskud, betragtes de ofte som en billig arbejdskraft, og arbejdsgiveren har ingen intentioner om at fastansætte dem. I Regnskabsafdelingen på universitetet har de en anden holdning Henriette Stær er 26 år og blev sidste år færdiguddannet som kontorassistent. Hun glædede sig til at komme ud og bruge sin uddannelse, men der var et problem: Hun kunne ikke få noget job. - Jeg søgte og søgte og fik da også på et tidspunkt et vikarjob i en bank. Derudover tog jeg et kursus i jobsøgning, fortæller Henriette. Tiden gik, og da muligheden opstod for at få et job med løntilskud i Regnskabsafdelingen på Aarhus Universitet, søgte Henriette og fik det. I seks måneder kunne hun være på universitetet med løntilskud, så var det slut skulle man tro. Men Henriette er der stadig, for da der var gået tre måneder, blev hun i stedet overført til et ledigt vikariat, selv om det betød, at universitetet ikke mere fik løntilskuddet. - Det er jeg meget glad for. Jeg er i debitorafdelingen og har det rigtig godt med mine kolleger, siger Henriette. Skal ikke bare skiftes ud Én af kollegerne er regnskabsmedarbejder Gitte Bak Ditlefsen, der i forhold til Henriette er blandt arbejdspladsens veteraner. Hun er 43 år og har været ansat på Aarhus Universitet siden Hun havde forinden været i det private på trykkeri, byggeri og et alarmfirma, før hun blev statsansat på Aarhus Universitet. Her var hun først ansat i Regnskabsafdelingen, så på Molekylær-Biologisk Institut, på Naturvidenskabelig Fakultet og endelig igen i Regnskabsafdelingen. Hun har tidligere i forløbet været valgt som tillidsrepræsentant, og det er hun nu igen. For hende er Henriettes historie ikke speciel. Faktisk er universitets regnskabsafdeling den gode historie, når det gælder personer med løntilskud, mener hun. - Vi har haft otte ansatte med løntilskud, og af dem er de seks blevet fastansat eller er fortsat i vikariater. Enten bliver de i Regnskabsafdelingen, eller de bliver ansat på et af hovedområderne, fortæller Gitte. Ansatte med løntilskud fortsætter enten back office, det vil sige i Regnskabsafdelingen, eller front office, det vil sige ude på de enkelte områder, hvor de regnskabsmæssigt betjener forskerne m. fl. I Regnskabsafdelingen arbejder omkring 100 HK ere, mens der ude på områderne arbejder nogenlunde det samme antal, hvoraf nogle dog er AC ere. Alle er ansat under Økonomi og Planlægning. - Når vi i Regnskabsafdelingen får personer ind med løntilskud, er selve proceduren den samme, som når der fastansættes. De kommer til samtale, som om de skal fastansættes på universitet, og intentionen er ikke, at de skal skiftes ud, når perioden med løntilskud er forbi. Hvis de lever op til forventningerne, bliver de som regel ansat, og så kommer jeg ind over og sørger for, at de får den løn, de skal have, siger Gitte. Lønnen reguleres Når personer i løntilskud sluses over i fast job eller vikariat, skal de have løn efter deres kompetencer og ikke nøjes med den lave løn, de får som ledige med løntilskud, fastslår hun. Og det er ledelsen med på. - Holdningen er, at det skal føre til beskæftigelse, når ledige kommer ind med løntilskud. Derfor har vi også eksempler på, at personer i løntilskud kommer over i fast arbejde undervejs, selv om universitetet dermed går glip af løntilskuddet, siger Gitte. Hun mener, at holdningen til løntilskudspersoner er et eksempel på, at ledelsen i regnskabsafdelingen på Aarhus Universitet generelt vil medarbejderne det godt. Der er på andre arbejdspladser eksempler på, at man udnytter situationen og betragter løntilskudspersoner som billig arbejdskraft. Sådan er det ikke på Gitte og Henriettes arbejdsplads. Henriette Stær (th.) blev ansat med løntilskud, men arbejder nu under normale forhold i et vikariat. Her ses hun i Regnskabsafdelingen sammen med tillidsrepræsentant Gitte Bak Ditlefsen, 3 7 HK ØSTJYLLAND oktober LøntiLskud

4 Selvfølgelig er det vemodigt 4 solae lukket

5 solae lukket Laborant Alice Blak Iversen skal i bogstaveligste forstand lukke og slukke på laboratorierne i det nu lukkede Solae på havnen i Aarhus. Inden da skulle hun som HK-tillidsvalgt kæmpe for gode fratrædelsesordninger for kollegerne - Ja, man kan jo ikke lade være med at tænke, at det er sidste gang, jeg skal foretage denne analyse, siger Alice Blak Iversen, mens hun med sikre hænder håndterer reagensglas og forskelligt laboratorieudstyr. Vi møder hende i et af laboratorierne på sojafabrikken Solae Denmark A/S på Havnen i Aarhus. Det er midt i december, dette interview tages, og om få dage er det slut. Produktionen indstilles, Solae lukker, og stemningen er præget af det. Der er lidt vemod over det hele. - Jeg har været her på stedet i 13 år, men der er jo dem, der har været her væsentlig længere, siger Alice Blak Iversen. Hun har som HK-tillidsvalgt været i orkanens øje siden den 24. oktober 2011, da budskabet kom: Den amerikanske koncern DuPont varslede virksomhedens lukning og afskedigelse af 116 mand. Det var da cirka et halvt år siden, DuPont havde overtaget alle aktierne i Solae. Men hvordan blev forløbet, efter at beskeden blev givet til først de tillidsvalgte og senere samme dag til alle ansatte ved et møde i kantinen? HK på banen - Jeg kontaktede omgående HK Østjylland, og faglig konsulent John Gram var med på sidelinjen fra første dag. Som tillidsvalgt er jeg jo af HK blevet uddannet til at tackle en situation som denne, men jeg kunne konstant trække på John, når der for eksempel var noget juridisk, der skulle afklares, fortæller Alice Blak Iversen. - Efter en uge kom John her på virksomheden efter aftale med mig, og her orienterede han kollegerne om deres rettigheder og om, hvad de som minimum havde krav på. Samtidig vidste han godt, at jeg deltog i forhandlinger om en bedre ordning, men det gav alligevel ro i maven hos kollegerne at få at vide, hvad de som det mindste havde krav på. Pulje til uddannelse Alice Blak Iversen var selv ramt og ked af, at virksomheden skulle lukke, men som tillidsrepræsentant skulle hun finde ressourcer og kræfter til alt det, der skulle gøres. Sammen med tillidsvalgte fra andre faggrupper indgik hun i et forhandlingsudvalg med ledelsen, og der blev forhandlet gennem tre uger i november. Resultatet blev blandt andet en fratrædelsesordning med to måneders ekstra løn til alle uanset anciennitet, ud over den løn i opsigelsesperioden, de ansatte har krav på, og udover den fratrædelsesgodtgørelse, som overenskomster og funktionærlov giver ret til. Dertil kom en uddannelsespulje på 1,5 million, som de opsagte kan trække på, så der er mulighed for at tage uddannelse i opsigelsesperioden. - Direktøren meldte efter forhandlingerne ud, hvad resultatet var blevet, og herefter kom HK Østjylland på banen med yderligere orientering og for at svare på spørgsmål. Flere valgte ret hurtigt at benytte sig af muligheden for at søge ind på helt andre uddannelser som for eksempel blomsterbinder og på SOSU-skolen, fortæller Alice Blak Iversen. Kompetenceafklaring Allerede mens arbejdspladsen stadig fungerede, fik de ansatte desuden mulighed for at få afklaret kompetencer mv. gennem møder med firmaet AS3, der er eksperter i håndtering af jobmæssige forandringer. - Jeg synes, at en sag som vores viser, hvor vigtigt det er at vælge tillidsrepræsentanter. Det betød på Solae, at HK var repræsenteret på arbejdspladsen og kunne indgå i forhandlingerne om fratrædelsesordninger med backup fra afdelingen, siger Alice Blak Iversen. Nu er et kapitel i Aarhus industrihistorie blevet lukket. En virksomhed fik nøglen drejet om efter en beslutning, truffet et sted i et bestyrelseslokale. For Alice er der endnu nogle ugers arbejde med at lukke ned, mens kollegerne allerede er i fuld gang med at uddanne sig eller søge nyt arbejde. Et kollegialt fællesskab var blevet bygget op gennem mange år. Nu er det opløst. 5

6 solae lukket HK gjorde en forskel Formand for HK Privat Østjylland, Frederik Vester, betegner lukningen af Solae som foruroligende: Det her handler om jagten på profit og ikke hensynet til mennesker, siger han Sektorformand Frederik Vester: Vi skal som faglig organisation gøre vort til, at der også fremover produceres her i landet. Derfor er det trist, når en produktionsvirksomhed som Solae lukkes. For sektorformand Frederik Vester viser sagen om Solae, hvor vigtigt det er at have en HK tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. - I dette tilfælde blev der opnået ret til kompetenceafklaring og oprettet en pulje til uddannelse. Det skyldes ikke mindst godt fagligt håndværk fra Alice Blak Iversen og dermed fra HK Østjylland, og det siger noget om, hvor vigtigt det er at få valgt tillidsrepræsentant, siger Frederik Vester. Ud over den faglige indsats på arbejdspladsen har han ikke noget positivt at sige om erfaringerne fra lukningen af Solae: - Nej, jeg ser en udenlandsk koncern lukke en virksomhed for at spare penge. Der tages ikke hensyn til de mennesker, der har bygget det hele op, det er jagten på profit, der er afgørende. Nu flyttes produktionen så til Belgien, Brasilien eller et andet sted hen, og en gammel aarhusiansk arbejdsplads er historie, siger Frederik Vester. For ham rækker ærgrelsen ud over det aktuelle eksempel, for hvad kan konsekvenserne blive på længere sigt? - Det er jo ikke første gang, vi ser den slags ske. Som faglig organisation skal vi arbejde for, at der også fremover kan være produktion i Danmark, og at vi ikke løbende mister produktionsvirksomheder. Det er en foruroligende udvikling, vi skal gøre vort for at standse, siger sektorformanden. Solae fremstillede proteinkoncentrat af sojabønner til brug i fødevare- og foderbranchen. Den var tidligere en del af det, der en gang hed Oliemøllen, og Solae havde bygninger i tilknytning til denne virksomhed. Disse bygninger skal nu rives ned. Hurtig udrykning HK Østjylland har en plan, der sættes i værk hver gang, en virksomhed fyrer en større gruppe medarbejdere. Punkt 1 hedder: At være der med det samme 6 Det er vigtigt at rykke hurtigt ud, når der bebudes masseafskedigelser. Og det er lige så vigtigt at tilbyde både kollektiv og individuel information og vejledning. Det siger faglig chef i HK Østjylland, Gitte Færgemann: - Så snart en virksomhed melder ud om afskedigelser, henvender vi os til stedets tillidsrepræsentant og gør opmærksom på, at vi står til rådighed. Vi kommer ud på arbejdspladsen, hvis det ønskes, og ofte er Job og Vejledning med. Her kan vi så informere om forskellige regler, hvad man må i opsigelsesperioden, og hvad de kan få af hjælp fra os siger Gitte Færgemann. I arbejdet de kommende dage og uger går HK Østjylland så at sige på to ben: Sideløbende med information og hjælp til HK erne, indledes der med den tillidsvalgte i en central rolle forhandlinger med virksomheden. Der arbejdes på at få antallet af afskedigelser så langt ned som muligt, for aftaler om frivillig afgang, aftrædelsesordninger osv., og HK Østjylland forsøger også at indgå aftaler om efteruddannelse i opsigelsesperioden. Det kan være med til at lette adgangen til nye jobs, og Job og Vejledning kan hjælpe de opsagte til at få afklaret kompetencer og til at se nye veje frem på arbejdsmarkedet. - Det vigtige er hurtigt at komme på banen. Mange oplever stor utryghed, når deres arbejdsplads bebuder afskedigelser eller lukker helt ned. Så skal de opleve, at deres fagforening er der for dem, siger Gitte Færgemann.

7 Ved frokostbordet HK erne omkring frokostbordet: Iben Andersen, Alice Risgaard Andersen, Julie Horsdahl, Marianne Sejersen, Kristina Fisker, Gitte Jensen, Lotte Søndergaard Rasmussen, Rikke Nielsen, Martina Hansen, Sanne Hasager, Laila Nørmark sammen med sektorformand Leo Jensen. Hos Arbejdstilsynet passer de også på deres eget arbejdsmiljø Der er lækre sandwiches til alle og et par kander kaffe, som i kampens hede helt bliver glemt. For nu skal der snakkes nutid og fremtid, og formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen, rejser sig og siger tak, fordi vi måtte komme. Omkring bordet sidder 10 HK ere, der både supporterer og administrerer på den statslige arbejdsplads. Arbejdstilsynet i Hadsten hedder officielt Tilsynscenter Nord, forkortet TC Nord. Arbejdsopgaven er at føre tilsyn med arbejdspladsers sikkerhed og arbejdsmiljø, og derfor er langt hovedparten af de ansatte tilsynsførende. HK erne supporter dem og tager sig af en række tværgående opgaver. Uden dem kunne det ikke fungere. Men noget er sket: De tidligere skarpere skel mellem de tilsynsførendes og HK ernes arbejde er væk. Grænsepælene er blevet flyttet, fordi it og automatisering af visse processer har frigjort HK erne til andre opgaver, og de har vist sig meget parate til at gå ind i disse nye opgaver. Det betyder blandt andet, at de har mere kontakt med de virksomheder og arbejdspladser, der fø- 7 De skal holde øje med, hvordan medarbejderne har det ude på arbejdspladserne. Men hvordan har de det selv? Tag med til frokostmøde på en statslig arbejdsplads i Hadsten, hvor udvikling af kompetencer og nye opgaver har ændret de ansattes arbejdsdag

8 ved frokostbordet Engagerede HK ere snakker nutid og fremtid res tilsyn med, end tidligere. De har fået nye kompetencer, og det kan man lære af mange andre steder, mener Leo Jensen: - Ved overenskomstforhandlingerne får vi jo afsat midler til kompetenceudvikling. Så er det rart, når man på en arbejdsplads tager handsken op og benytter sig af det. Det har I gjort. Når der rationaliseres, er det med at benytte muligheden for at bruge ressourcerne på andre opgaver. I har vist, at det kan lade sig gøre, siger formanden for HK Stat Østjylland. Fra allround til specialiseret support Det er det store kompetenceprojekt KATC4, han hentyder til. Et projekt, der har giver HK erne nye opgaver, ny organisering og en ny måde at arbejde på i såkaldte specialespor. - Det har gjort, at vi nu er blevet mere specialiserede i vort arbejde, og det var nødvendigt. Tidligere supporterede vi mere allround, men som udviklingen har været med nye opgaver, må vi konstatere, at vi ikke alle kan det hele, siger Marianne Sejersen. Martina Hansen: Nej, for hvis man skal kunne det hele, vil der måske være opgaver, man kun ser én gang om året, og så er det umuligt at få ekspertisen. Så er det bedre at være specialiseret og dermed opbygge en specialviden til løsning af bestemte opgaver. 8 Der nikkes til Martinas beskrivelse bordet rundt, men som arbejdsmiljørepræsentant gør Laila Nørmark opmærksom på, at det heller ikke må betyde et alt for ensidigt arbejde: - Det er vigtigt med et afvekslende arbejde. Derfor er det godt, at vi også har de tværgående tillægsopgaver, og dem skal vi fastholde, siger hun. Social dumping Disse opgaver har også den fordel, at man kommer til at arbejde sammen med kolleger fra andre spor og dermed fungerer som en fælles personalegruppe. Problemet kan dog være, at der kan være så travlt i de enkelte spor, at det kan være svært også at finde tiden til de tværgående tillægsopgaver. Det er balancegangen: HK erne har på den ene side selv ønsket at få flere opgaver og har fået udviklet deres kompetencer. På den anden side må det ikke betyde en mere stresset hverdag. Og der er kommet mere pres på, for politikerne stiller nye krav, og der indføres ofte nye systemer. Tillidsrepræsentant Iben Andersen: Arbejdstilsynet er af regeringen blevet bedt om at gøre en forstærket indsats mod social dumping, og det betyder mere arbejde og ansættelse af flere tilsynsførende. Men der er ikke blevet ansat flere administrative medarbejdere til support, så det giver mere pres på os. Det betyder, at vi må møblere lidt rundt, og at vi må se på, om noget kan gøres anderledes, så vi ikke kører ned. Men det er klart, at der er en grænse, en smertetærskel, når der bliver flere tilsynsførende og ikke flere supportere. Kontaktpersoner De fire specialespor er It, Jura, Ulykker samt Uddannelse og Service. De tilsynsførende kan trække på HK ernes støtte, og det er også dem, der kontakter arbejdspladserne og fortæller, at nu kommer der tilsyn. Det er blot et enkelt eksempel på opgaveglidningen, for det betyder, at det nu er HK erne, der har den første kontakt til arbejdspladsen. Sådan var det ikke for et år siden, hvor de tilsynsførende bare mødte op. Nogle gange kan det give ubehageligheder og vrede borgere i telefonen, for ikke alle bryder sig om at skulle have besøg af Arbejdstilsynet. Også både påbud og bøder kan resultere i nogle ret barske kommentarer og stor utilfredshed. - Men vi er gode til at tage os af hinanden. Hvis vi har haft en dårlig oplevelse i telefonen, kan vi læsse af på kollegaerne. Vi er i det hele taget gode til at lægge mærke til hinandens reaktioner, siger Marianne Sejersen. En ordning med kontaktpersoner er med til at skabe tryghed. Alle kan melde

9 Ingen må brænde ud - Min fornemste pligt som arbejdsmiljørepræsentant er sammen med Iben som tillidsrepræsentant at sørge for, at ingen brænder ud, og at forsøge at finde løsninger, så vi kan løse det indefra, hvis noget bliver for presset. Jeg vil vove den påstand, at vi har et godt arbejdsmiljø, og at det er noget, både vi og ledelsen tager alvorligt, siger Laila Nørmark. Iben Andersen: - Jeg synes også, at vi har respekten fra de tilsynsførende. De ved udmærket, hvor meget vores support betyder, og på mange måder er det også os, der står for kommunikationen mel- Men hvad med OK13? Leo Jensen har lyttet til medlemmerne. Han er glad for budskabet: At man i stor skala har udviklet kompetencer, tager fat på nye opgaver, som ellers andre faggrupper end HK ere ville overtage, og at man er meget bevidst om, hvad denne udvikling kan betyde, nemlig at man hvis siger ja til for meget, kan man blive presset, stresset og i fare for at brænde ud. Det må ikke ske, og det er der på TC Nord udviklet værktøjer til at undgå. Formanden for HK Stat Østjylland har fået et godt indtryk af situationen på en væsentlig statsarbejdsplads. Nu kvitterer Leo så ved i denne frokostsnak at give en opdatering på overenskomstområdet. Men det er ikke særlig optimistisk, det han kan sige: - Vi vil gøre alt for at forsvare reallønnen, og HK Stat vil satse på tryghed i ansættelsen, beskyttelse af de tillidsvalgte og fortsat kompetenceudvikling. Men vi ved også, at der føres en stram økonomisk politik, så det bliver meget svært, siger han. De nikker bordet rundt. De ved godt, at det er sådan, det er. Men de ser ikke glade ud ved tanken. De udfører et vigtigt og stort stykke arbejde i dagligdagen. Det synes de også, de skal belønnes for. Formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen, forsikrede, at der vil blive kæmpet for reallønnen ved overenskomstforhandlingerne. Her ses han sammen med Rikke Nielsen, Martina Hansen og Sanne Hasager. 9 ved frokostbordet lem dem og deres arbejdsplads, når de kører rundt i området og arbejder hjemmefra. De tilsynsførende kan hele tiden trække på supporten. Der kan være noget juridisk, de skal have fra hjælp til fra det juridiske specialespor, og flere henviser til det store arbejde, der udføres af de HK ere i kørselsplanlægningen, der lægger ruter for de tilsynsførende. Her planlægges der en uge frem ad gangen for de tilsynsførende, og der er løbende tæt kontakt. I det hele taget virker det, som om forholdet er godt mellem personalegrupperne. Det er præget af gensidig respekt og erkendelse af, at man ikke kan undvære hinanden. Derfor sættes der også pris på de årligt tilbagevendende fælles, sundhedsfremmende aktiviteter: En fælles gåtur i skoven, en kanotur eller lignende, hvor alle personalegrupper er med. sig som kontaktperson, og alle kan vælge en kontaktperson. Det er en person, man kan have en særlig fortrolighed til, og som man altid kan kontakte, i princippet døgnet rundt. I det hele taget får man et indtryk af en arbejdsplads, hvor man er god til at passe på hinanden. For med opgaveglidning, flere nye opgaver og regelmæssig indførelse af nye systemer kan det godt være nødvendigt lige at holde øje med, hvordan kollegaen har det.

10 HK KOMMUNAL ØSTJYLLAND - OK13 De danske kommuner vil have slækket på beskyttelsen af de tillidsvalgte, og de vil have bedre muligheder for lokalt at forhandle arbejdstider på mere end 37 timer ugentligt. HK Kommunal siger nej til begge dele. Her er en af de mange kommunalt ansatte HK ere i Aarhus Kommune, Annette Mærkedal, i gang med sit arbejde i Bygningsafdelingen i Sundhed og Omsorg. Er 37 timer om ugen ikke nok? Kommunernes Landsforening skal have kamp til stregen, når de angriber reglerne for arbejdstid, og når beskyttelsen af tillidsvalgte presses, mener formand for HK Kommunal Østjylland, Hans-Henrik Hansen De kommunale arbejdsgivere har spillet hårdt ud, og det skal HK tage meget alvorligt og derfor ruste sig til forsvar for de faglige rettigheder. Det mener Hans-Henrik Hansen, HK Kommunal Østjylland, der ser en klar linje i udspillet fra modparten KL: - Da overenskomsterne skulle fornyes i 2011, ville de kommunale arbejdsgivere fjerne alle centrale bindinger omkring lokallønnen og give adgang til lokalt at aftale sig til en arbejdstid, der ligger ud over de 37 timer. Sådan blev det udtrykt i bladet Danske Kommuner tilbage i 2010, men sådan gik det heldigvis ikke. Nu forsøger man så igen, siger Hans-Henrik Hansen. Vil svække arbejdstidsregler Denne gang har KL i sit oplæg Plads til ledelse og forandring ifølge formanden for HK Kommunal Østjylland to sigte- 10 punkter: Ledelsesretten skal udvides, og arbejdstidsreglerne svækkes. - For KL er det centralt, at ledelserne på de kommunale arbejdspladser får plads og frihed til at gennemføre forandringer i forhold til lokale behov, og at opgaverne skal styre arbejdstiden. KL vil have adgang til, at den enkelte med sin leder kan aftale en højere arbejdstid end 37 timer om ugen, og vi ved jo nok, hvad det kan komme til at betyde. Derfor er det vigtigt, at vi nu i fagbevægelsen finder sammen i et fælles forsvar for de faglige rettigheder, siger Hans-Henrik Hansen. KL har op til overenskomstfor hand ling erne heller ikke lagt skjul på, at organisationen finder beskyttelsen af de tillidsvalgte for vidtgående. Kommunerne lægger op til, at færre medarbejdere skal være beskyttet, men heller ikke her skal KL forvente imødekommenhed fra HK Kommunal. Tværtimod. Kolliderer med HK s krav - HK Kommunal har fremlagt ønsker og krav til forhandlingerne, der afspejler de problemer og udfordringer, der i dag præg er de kommunalt ansatte HK ere. Men man kan mildt sagt sige, at udspillet fra HK kolliderer med udspillet fra KL på flere nøgleområder, siger Hans-Henrik Hansen. HK Kommunal vil blandt andet fokusere på uddannelse og udvikling af kompetencer og på sikring af reallønnen. Også lokal løndannelse og beskyttelse af de tillidsvalgte står højt på listen, ligesom tryghed i ansættelsen og øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø vil blive prioriteret under forhandlingerne. Målet er en aftale senest 1. marts, der herefter skal til urafstemning blandt medlemmerne i HK Kommunal.

11 generalforsamlinger Velkommen til HK Østjyllands Generalforsamlinger 2013 Sted Alle 5 generalforsamlinger holdes hos HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand. Spisning Alle 5 generalforsamlinger starter med spisning 1 time før selve generalforsamlingen. Forslag Forslag, som ønskes behandlet på de 5 generalforsamlinger, skal være hhv. HK Østjylland eller den re spektive sektor i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Tilmelding Til spisning via MitHK senest 7 dage før. 11

12 generalforsamlinger Generalforsamlinger 2013 Generalforsamlinger 2013 Generalforsamlinger 2013 HK Kommunal Østjylland Tirsdag 19. marts kl Dagsorden 1. g odkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Indkomne forslag til a. afdelingen og sektoren b. hk s 31. ordinære kongres oktober 2013 c. a kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Valg af a. bestyrelsesmedlemmer på valg er: Anni Lai Arve, Helle Rix, Tove Skov Hansen, Kirsten O. Jensen, Jojo Verndal, Rita Vinding, Jørgen Milton, Bente Drejer b. 3 Suppleanter c. delegerede og suppleanter til HK s 31. ordinære kongres oktober 2013 d. delegerede og suppleanter til A-kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Eventuelt HK Privat Østjylland Onsdag 20. marts kl Dagsorden 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Indkomne forslag til a. afdelingen og sektoren b. hk s 31. ordinære kongres oktober 2013 c. a kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Valg af a. 5 bestyrelsesmedlemmer for to år på valg er: Veli Metin, John Aabille, Jan Kolding, Vibeke Lang og Torben Dam Sørensen b. 4 suppleanter - på valg er: Olivera j ovanovic, Carina Drachmann, Jess Hardlei og Flemming Uldall c. delegerede og suppleanter til HK s 31. ordinære kongres oktober 2013 d. delegerede og suppleanter til A-kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Eventuelt Det bliver i høj grad overenskomstforhandlingerne, der kommer i fokus på HK Kommunal Østjyllands generalforsamling. Den politiske situation og specielt de lediges forhold vil stå centralt i formand Frederik Vesters beretning Forhandlingerne vil være ganske fremskredne, når vi mødes til generalforsamlingen, måske vil vi stå lige midt i afstemningsprocessen. Så det er svært at spå om præcist, hvilke emner der vil være prioriteret højest, men der er garanti for, at der kommer mange og aktuelle emner på bordet, fremhæver formand Hans-Henrik Hansen, som naturligvis også vil komme ind på de mange politiske forandringer i kommunerne, og den indflydelse de har på medlemmernes arbejdsliv og hverdag. - Det er en speciel udfordring, at politikerne på det område åbenbart er indstillet på at vedtage love, selv om de udmærket er klar over, at forudsætningerne ikke holder, lyder det fra Frederik Vester. Også reformerne vedr. fleksjob og førtidspension vil få nogle ord med på vejen, og naturligvis kommer HK Privat Østjyllands faglige strategi under behandling: Medlemshvervning, overenskomstarbejdet og ikke mindst forholdene omkring de tillidsvalgte, som man agter at arbejde endnu mere målrettet med. - Og så vil vi støtte dannelsen af netværk, så vi i højere grad får faget i centrum, understreger Frederik Vester.

13 Generalforsamlinger 2013 Generalforsamlinger 2013 Generalforsamlinger 2013 generalforsamlinger HK Stat Østjylland Onsdag 6. marts kl Dagsorden 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Indkomne forslag til a. afdelingen og sektoren b. hk s 31. ordinære kongres oktober 2013 c. a kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Valg af a. bestyrelsesmedlemmer b. suppleanter c. delegerede og suppleanter til HK s 31. ordinære kongres oktober 2013 d. delegerede og suppleanter til a kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Eventuelt HK Handel Østjylland Torsdag 14. marts kl Dagsorden 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Indkomne forslag til a. afdelingen og sektoren b. hk s 31. ordinære kongres oktober 2013 c. a kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Valg af a. 5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. b. 3 suppleanter til bestyrelsen for 1 år c. delegerede og suppleanter til HK s 31. ordinære kongres oktober 2013 d. delegerede og suppleanter til A-kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Eventuelt Der skal vedtages et nyt målprogram på den kommende kongres i HK Stat, og det vil sætte sit præg på formand Leo Jensens beretning, som ellers vil lægge en faglig vinkel på Finansloven, den nye regering og forarbejdet til de overenskomstforhandlinger, som man vil stå midt i, når generalforsamlingen holdes. - Derudover vil jeg i beretningen blandt andet belyse forholdene omkring vores arbejde med kompetenceudvikling, de mange forandringsprocesser på de statslige arbejdspladser og medlemssituationen, fortæller Leo Jensen. Formand Cliff Præstegaard fremhæver på forhånd to særligt sprængfarlige emner fra sin beretning. - Vi oplever i stigende grad, at arbejdsgivere på handelsområdet tager ledige og kontanthjælpsmodtagere i arbejdsprøvning. Det er i sig selv positivt, men efterhånden har det taget et så stort omfang, at det nogle steder minder om, at man på den måde udnytter muligheden for få gratis arbejdskraft på bekostning af faglærte og erfarne medarbejdere, fremhæver han. - På generalforsamlingen kommer også HK handels medlemskontingent til diskussion. I bestyrelsen har vi set i øjnene, at der er behov for at diskutere, om der f.eks. er grundlag for at differentiere medlemskontingentet alt efter, hvilket behov det enkelte medlem har for service og rettigheder i HK, siger Cliff Præstegaard. 13

14 generalforsamlinger Generalforsamlinger 2013 Generalforsamlinger 2013 Generalforsamlinger 2013 Fællesgeneralforsamling HK Østjylland Torsdag 21. marts kl Dagsorden 1. Godkendelse af forretningsorden 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Regnskab for Indkomne forslag til a. Afdelingen b. hk s 31. ordinære kongres oktober 2013 c. a kassens 25. ordinære delegeretmøde 25. november Valg af a. 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er: Bent Johansen, Hanne Vinther b. 4 bestyrelsessuppleanter for 1 år. På valg er: Birgitte Hesselbjerg, Jojo Verndal, Karin Therkildsen, Jette Nielsen c. 1 revisor for 2 år. På valg er: Finn Bjørnholdt d. 2 revisorsuppleanter for 1 år. På valg er: Søren Larsen, Helle Bervig 8. Eventuelt Det handler om tryghed Når HK Østjylland holder sin fællesgeneralforsamling, vil indholdet af en Akutpakke 3 være kendt, og den vil givet få en del bemærkninger med fra formand Viggo Thinggaard. Han reserverer en stor del af sin beretning til den dagpengereform, der blev vedtaget under den tidligere, borgerlige regering, men som trods mere end et år med en socialdemokratisk ledet regering fortsat kaster mørke skygger over hverdagen for de mange, der rammes uforholdsmæssigt hårdt af beskæringerne i dagpengeretten. - HK Østjylland vil også i forbindelse med en ny akutpakke gå positivt og konstruktivt ind i arbejdet, selvom de nye initiativer heller ikke i denne omgang måtte leve op til vore ønsker. Medlemmerne skal naturligvis have den bedst mulige opbakning i den svære situation, mange af dem er kommet i, fordi de både er ramt af den generelle krise og de urimelige nedskæringer på dagpengeområdet, understreger Viggo Thinggaard. Han peger på, at det i forbindelse med Akutpakke 3 ikke mindst er tiltrængt at kigge på, om genoptjeningskravet til dagpengeretten skal sættes ned, lige som tilknytningen til arbejdsmarkedet vil kunne bevares bedre, hvis også de timer, man er i arbejdsprøvning eller får løntilskud, tæller med, når dagpengeretten skal beregnes. 14 Rekordbeløb til østjyske HK ere HK Østjylland har i 2012 hentet 69 millioner kroner hjem til medlemmerne i forbindelse med fyringer, arbejdsskadesager, ophævede uddannelsesaftaler, konkurser, for korte opsigelses varsler, pensioner og lønninger samt betalingsstandsninger. Det er det største beløb nogensinde, og 14 miillioner kroner mere end i Under alle omstændigheder skal HK Østjylland arbejde konkret med at støtte lokale initiativer, der har til formål at imødegå den udstødning af arbejdsmarkedet og de mange sociale nedture, der følger i kølvandet på den barske politik, der føres på området. Der er for eksempel grund til at fremhæve den uddannelsesgaranti, som det er lykkedes at stable på benene i Silkeborg Kommune, og HK østjylland har da også været inde i en lang række andre initiativer sammen med kommuner, arbejdsgivere m. fl., siger Viggo Thinggaard, der fremhæver, at i dette arbejde er det først og fremmest medlemmernes tryghed, der er i fokus. Kommunalvalg 2013 I 2013 holdes der som bekendt kommunalvalg, og på generalforsamlingen bliver sløret løftet for, hvilke teser HK Østjylland går ind i valgkampen med.

15 Jobsøgning over tv-skærmen DAGPENGE OG AKUTPAKKE Lisbeth Simonsen har som andre langtidsledige mange værdier, evner og erfaringer. Dem fik hun aldrig lov til at vise, da hun i Aftenshowets Jobmatch dystede med andre ledige om et job hos Grundfos. Alligevel fortryder hun ikke - Det var meget grænseoverskridende for mig at melde mig til Jobmatch i Aftenshowet på DR 1. Det er slet ikke mig sådan at skulle optræde på tv, men jeg vil bare så gerne have et arbejde, og da jeg så, at Grundfos medvirkede, meldte jeg mig. Her har jeg søgt før, for de har en rejseafdeling og en besøgsafdeling, og her vil jeg rigtig gerne arbejde. Lisbeth Simonsen sidder i sin hyggelige og lune stue på Tovstrup Mark. Her bor hun godt med sin yngste søn i en bolig, der er en del af landets nok ældste kollektiv med omkring 60 beboere, der spiser sammen, udvikler sig sammen og laver en masse kreativt sammen, men hvor de hver især bor i deres egen andelsbolig. Nu tænker Lisbeth tilbage på den periode, hvor hun deltog i Aftenshowet, og hvor hun kom langt i jagten på en stilling hos Grundfos, før hun til sidst blev siet fra. Hun har klart en fornemmelse af, at det i den sene fase var afgjort på forhånd, hvem der skulle have jobbet, og dermed havde hun ikke en chance. Alligevel fortryder hun ikke: - Nej, for jeg mødte jo en masse søde mennesker undervejs, og jeg var og er desperat for at få et arbejde, før jeg i marts mister retten til dagpenge. Men det ærgrer mig, at vi ikke blev fremstillet rigtigt som de mennesker, vi er, og det ærgrer mig, at vi ikke fik tid alene sammen med de ledere, der skulle vælge mellem os, så vi kunne gøre noget reelt for at vise vores personlighed. Det ville jeg gerne have haft mulighed for. dagpenge og akutpakke Lisbeth Simonsen er aktiv på mange fronter, blandt andet i kulturudvalget hos de 60 mennesker, der dyrker den kollektive tanke på Tovstrup Mark. SAS og Hede Rytmer Lisbeth Simonsen er 45 år, og hun er ikke i tvivl om, hvad hun gerne vil: Hun vil gerne have et job, hvor hun kan bruge sine evner til at koordinere, planlægge og i det hele taget få tingene til at gå op i en højere enhed. Et job, hvor hun for eksempel skal booke, arrangere rejser og besøg eller lignende. Det er der, hun har styrke og erfaring. Siden maj 2011 har hun søgt et hav af stillinger, og hun har sendt mange uopfordrede ansøgninger. - Da jeg blev præsenteret på tv, fremgik det, at jeg har taget nogle enkeltfag og kurser, men ikke har en reel uddannelse. Hvorfor fremgik det ikke, at jeg har mange års erhvervserfaring, at jeg ofte har været i situationer på jobbet, hvor jeg måtte klare en krisesituation, og hvorfor fik vi ikke de opfølgende spørgsmål, der kunne have fortalt mere om os? Havde Lisbeth Simonsen fået dem, havde hun kunnet fortælle om et arbejdsliv med mange udfordringer. Hun har haft omkring 18 år i luftfart med udstationering i flere lande. For hende var højdepunktet i karrieren otte år hos SAS i Kastrup Lufthavn, hvor hun frem til 2006 var ansat i Ankomstservice, stod for eftersøgning af bortkommet bagage, for ombooking af passagerer, for hotel-booking og meget mere. Før det var hun blandt andet ansat i det, der den gang hed Copenhagen Air Services, og det er fortsat rejsebranchen, hendes hjerte banker for. Også i sin tid som ledig har hun brugt sine evner til at koordinere, booke osv., blandt andet i en praktikperiode hos musikfestivalen Hede Rytmer i Silkeborg. DR: Du får masser af jobtilbud Mens Lisbeth Simonsen fortæller om sit arbejdsliv før ledigheden, får man fornemmelsen af en spændende, kreativ kvinde, der har rigtig meget at byde på, og som hele tiden er i udvikling. Hun elsker at være blæksprutte, hun er aktiv på mange planer, men job er det ikke blevet til. - Da vi skulle deltage i Jobmatch, fortalte DR os, at vi måske ikke ville få det job, vi søgte, men at vi så til gengæld ville blive bombarderet med andre jobtilbud. Jeg har ikke fået et eneste, fortæller Lisbeth Simonsen. I marts mister hun retten til dagpenge, men hun har ikke givet op. Hun er stadig optimist, og hun kæmper sin kamp. Deltagelsen i Jobmach i tv var en noget speciel oplevelse, der efter Lisbeths mening ikke levede op til det, der var lovet. Men det ødelægger ikke hendes optimisme og gå-på-mod. 15

16 DAGPENGE OG AKUTPAKKE En dør blev åbnet... Hun er én blandt mange: Langtidsledig og tæt på at miste retten til dagpenge trods mange års erfaringer, et rigtigt godt cv og videreuddannelse undervejs. Men en dag ringede de fra Arbejdernes Andels-Boligforening AAB i Silkeborg: Jobbet er dit Hun er HK er, og tilhører det, man kalder det grå guld. I næsten 30 år arbejdede hun i en østjysk kommune, og det kunne være fortsat, hvis hun ikke havde søgt ind på en af kommunens mange institutioner. Det resulterede til sidst i en sygemelding og efterfølgende ledighed, og det blev starten på en lang periode med rigtig mange ansøgninger, en hel del ansættelsessamtaler, virksomhedspraktik, løntilskudsjob og en afgørende dato, der nærmede sig: Dagen, hvor dagpengeperioden løb ud. Nu møder vi hende hos AAB for at få en historie om det at være langtidsledig og om at være i gang igen på arbejdsmarkedet i et ordinært, men midlertidigt job: ge dagpenutog ak e pakk 16 Langtidsledige oplever gang på gang lukkede døre. De skriver utallige ansøgninger, de kommer måske til samtale, men der er mange nederlag undervejs. Ledige har kvalifikationer, værdier og erfaringer, der alt for ofte ikke bliver udnyttet. Men nogle gange åbnes en dør

17 Jeg har virkelig kæmpet Det er en torsdag i december, og på boligselskabet AAB Silkeborgs kontorer er der gang i arbejdet. Der kommunikeres med udlejere, der skrives, snakkes i telefon, holdes møder. Der er nok at se til, når 40 afdelinger med almene boliger skal administreres. Bag et af skrivebordene rejser en kvinde sig med et stort smil: - Det er vist mig, du skal snakke med. Hun er 56 år og har haft mange år på arbejdsmarkedet. I mere end tre årtier har hun passet sit på jobbet og udviklet sig undervejs. Alligevel er hun nu blevet et af de levende mennesker bag ledighedsstatistikkens tørre tal. - Jeg var 29 år i en kommune, hvorfra jeg også er kontoruddannet. Den største fejl jeg begik, var den, at jeg på et tidspunkt søgte ind på en af kommunens institutioner. Det skulle jeg aldrig have gjort, fortæller HK eren. Hun er imødekommende, har humor og let til smil, men lægger ikke skjul på, at det har været en barsk periode, da hun kom ud i ledighed. - Når jeg har valgt at være anonym i denne artikel, er det fordi, det for mig er en meget privat sag, at jeg kom i den situation, jeg nu er i. Men det er ikke fordi, jeg er flov, for jeg ved, hvad jeg er værd, og jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at komme videre. Jeg har virkelig kæmpet, og jeg har da også været tæt på flere gange. Praktikforløb uden perspektiv I de seneste par år er der blevet ædt af dagpengeperioden. HK eren har undervejs gjort alt for at dygtiggøre sig; blandt andet har hun uddannet sig som web-designer. Hun har udviklet sig, og hun har fået flotte anbefalinger fra diverse løntilskudsjob, hvor arbejdet kun var midlertidigt. - Der er for mange eksempler på praktikforløb mv., som der ikke er perspektiver i. Det fører ikke til noget, og det, jeg så brændende ønsker mig, er et ganske ordinært fast arbejde, siger HK eren. Hun er beviset på, hvor svært det er i dag at finde et nyt job. Hun har mange års erfaring fra forskellige afdelinger i en stor kommune. Hun har gode papirer, gode anbefalinger, efteruddannelse osv. Og hun har et cv, der skulle kunne få mange arbejdsgivere til straks at nikke ja skulle man tro. - Jeg gør meget ude af at skrive gode og målrettede ansøgninger, og jeg har skrevet rigtig mange af dem. Det har også ført mig til ansættelsessamtaler, men når jeg så har været lige ved mållinjen, er jeg blevet overhalet af en ansøger, man ikke kan komme uden om. Nogle har som ansat på en arbejdsplads haft mulighed for at få en videreuddannelse, jeg ikke som ledig har kunnet få, og det har jeg så ikke kunnet hamle op med. Så derfor føler jeg mig lidt som den evige toer. Kan hjælpe mig til fast arbejde I oktober sidste år fik HK eren som så mange andre et brev fra HK Østjylland med tilbud om et møde, fordi hun ville miste retten til dagpenge i første halvår af Her blev der snakket om muligheder og fremtid. Kort efter fik hun en forespørgsel: Kan du tænke dig at søge et job hos AAB? - Jeg var ikke den eneste ansøger, så jeg var selvfølgelig spændt efter at have været så tæt på ansættelse flere gange. Da udlejningschef Helle Winge Hansen fra AAB så ringede og sagde, at jobbet var mit, græd jeg af glæde. Det er midlertidigt, men i stedet for at miste retten til dagpenge i marts, bliver det nu en gang til sommer. Det giver mig en ekstra frist med nye muligheder. Jeg er utrolig glad for at være her, jeg har i den grad fået et løft, og det skal nok hjælpe mig fremover i mine bestræbelser for at få fast arbejde, siger HK eren. Hun har kæmpet længe, og hun har stadig ikke givet op. DAGPENGE OG AKUTPAKKE Tag det sociale ansvar alvorligt Udlejningschef Helle Winge Hansen, AAB-Silkeborg: Vores opfordring til andre arbejdsgivere skal være, at de giver en langtidsledig chancen, hvis kompetencerne ellers er i orden. Vi er i hvert fald glade for vort valg Da AAB henvendte sig til HK Østjylland for at få en projektansat i en periode, skyldtes det en bestemt arbejdsopgave, der skulle udføres: - Vi skulle have digitaliseret en hel del dokumenter, så vi ikke skal ned i dybet for at finde dem frem fra arkiverne, men har dem i vort computersystem. En kort overgang overvejede vi selv at klare det, men vi fandt hurtigt frem til, at det krævede en ansættelse, og derfor henvendte vi os til HK Østjylland, fortæller Helle Winge Hansen. Herfra fik AAB nogle muligheder at vælge imellem, og valget faldt på den HK er, der nu har arbejdet. - Da vi havde haft ansættelsessamtalen, var vi ikke i tvivl. Her var den, der kunne løse opgaven. Vi har absolut ikke fortrudt vort valg, for vi fik en medarbejder, der lever op til vore forventninger, og som fungerer godt i huset. Vi havde ingen problemer med at ansætte en langtidsledig, tværtimod er det for os en stor glæde at kunne hjælpe, og rådet her fra til andre arbejdsgivere skal være, at man giver en langtidsledig en chance og tager sit sociale ansvar, hvis kompetencerne ellers er i orden, siger udlejningschefen for AAB- Silkeborg. 17 HK ØSTJYLLAND januar

18 lukkelov Butikker bryder overenskomsten Tre måneder efter lukkelovens død ser det værre ud end frygtet: I nogle tilfælde er vagtplaner direkte i modstrid med overenskomsten, men de ansatte tør ikke sige fra, siger formand for HK Handel Østjylland, Cliff Præstegaard Ændring af lukkeloven, så den nu er så godt som ikke-eksisterende, har fra Dag 1 fået store konsekvenser for de ansatte. Butikkernes åbningstider er blevet voldsomt udvidet, nogle steder fra klokken 8 til 22 alle ugens syv dage, og der er eksempler på discountbutikker, der har åbent til endnu senere på aftenen. Allerede nu, kun tre måneder efter ændringerne, frygtes butiksdøden at blive endnu større end forudset. For de ansatte er forholdene mange steder blevet helt uacceptabelt barske, mener formand for HK Handel Østjylland, Cliff Præstegaard, der følger udviklingen nøje. Det er ikke mindst problemerne med at få vagtplanerne til at hænge sammen, der for alvor presser de ansatte: - Vi har eksempler på, at medarbejdere får vagtplaner, der bryder overenskomsten, når det gælder bestemmelserne om arbejdstid. Problemet er, at vore medlemmer ikke tør gøre noget ved det, fordi de er bange for at få en opsigelse, siger Cliff Præstegaard. Klarer det internt Også på andre måder gør de kraftigt udvidede åbningstider livet mere besværligt for de ansatte, blandt andet skal de nogle gange af sted på arbejde så tidligt om morgenen, at det kolliderer med daginstitutionernes åbningstider. Også her følger HK Handel Østjylland situationen nøje: 18 - Det ser ud til, at de ansatte gør meget for at få det til at fungere og foreløbig klarer det internt på den enkelte arbejdsplads. Men vi holder øje med udviklingen og med, om kommunerne indretter sig efter de nye behov som følge af den totale udhulning af lukkeloven, siger formanden for HK Handel Østjylland. Butiksdød Mange havde i forvejen forsøgt at forudsige, hvordan hele området ville udvikle sig, når åbningstiderne blev givet fri bortset fra enkelte helligdage. Men eksperterne er blevet overrasket, blandt andet over i hvor høj grad der satses på lange åbningstider også i weekenderne, og det har fået Dagligvarebranchen til at justere frygten for butiksdødens omfang. Man havde regnet med, at hver femte butik svarende til cirka butikker ville lukke eller bliver overtaget af en discountkæde i løbet af fem år, men dette tal forventes nu at blive endnu højere. Det vil først og fremmest være kiosker og mindre butikker, der bukker under, og det vil totalt ændre det danske butikslandskab og betyde langt færre nærbutikker og specialbutikker. Formand for HK Handel Østjylland, Cliff Præstegaard: Vi ser eksempler på helt uacceptable vagtplaner.

19 Den lange vej til ligestilling ligestilling Byrådsmedlem i Aarhus Kommune og medlem af bestyrelsen i HK Østjylland, Hanne Vinther, har et stort nytårsønske: At vi bliver bedre til at bruge alle samfundets menneskelige ressourcer og til at belønne og værdsætte hinanden på tværs af køn, etnisk oprindelse og alder HK Østjylland skal have et ligestillingsudvalg, men indtil et sådant udvalg bliver formelt oprettet, arbejder et foreløbig tremandsudvalg. Det skal senere erstattes af et egentligt udvalg med repræsentanter fra forskellige samfundsgrupper. Ligestilling handler nemlig ikke kun om kvinders forhold på arbejdsmarkedet og generelt i samfundet, siger Hanne Vinther, der sammen med Viggo Thinggaard og Alice Blak Iversen udgør det foreløbige udvalg. - Nej ligestilling skal forstås mere bredt, for der er også mange eksempler på manglende ligestilling og på forskelsbehandling på grund af forhold som race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap osv., siger Hanne Vinther. udnytter det store potentiale, der findes blandt flygtninge og indvandrere: Vi kan lære af hinanden - Og det er et stort potentiale. Jeg synes jo, det er forfærdeligt, når universitetsuddannede må ernære sig som avisbude, fordi vi ikke vil bruge deres ressourcer. Realiteterne er, at vi ofte kan bruge ikke kun deres faglige kompetencer men også deres menneskelige værdier. Vi kan lære meget af hinanden og satse på mangfoldigheden, men det kræver, at vi alle bliver bedre til at åbne os, siger Hanne Vinther. Hun sidder selv i Interkulturel Kvindeforening, der er et mødested for kvinder på tværs af alder, sprog og etnicitet, og hvor der er medlemmer fra omkring 20 oprindelseslande. HK Østjylland vil nu på forskellig vis opruste, når det gælder ligestilling på alle planer. Indsatsen mod det kønsopdelte arbejdsmarked og for ligeløn skal styrkes, og der skal øget fokus på alle de steder, hvor der er ulighed mellem mennesker. Hvorfor er der ikke flere kvindelige ledere? Ligestilling mellem mænd og kvinder er dog fortsat et stort emne, og det foreløbige udvalg har blandt andet et arrangement i forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts i støbeskeen: - Der er desværre lang vej til, at vi får ligeløn, og der er stadig konkrete ligelønssager, som HK Østjylland må tage sig af. Vi kan desuden se, hvor forholdsvis få kvindelige ledere, vi fortsat har, og her er HK Østjylland jo ingen undtagelse. Men nu ledes regeringen og dens støtteparti da af kvinder, så det er vel et skridt på vejen For Hanne Vinther er et af problemerne, at vi med manglende ligestilling ikke udnytter ressourcerne i samfundet i tilstrækkelig grad. Det gælder, når vejen til chefstillinger er længere for kvinder, men det gælder også, når vi for eksempel ikke Hanne Vinther: Der findes et stort menneskeligt potentiale, der ikke udnyttes. Og det er synd. 19 HK ØSTJYLLAND januar

20 TRYGHEDSKAMPAGNE LO helt fremme TryghED i bybilledet TryghED Fagbevægelsen i aarhus Fagbevægelsen i aarhus TRYGHED var nøgleordet i den kampagne, LO-fagforeningerne i Aarhus stod bag i efteråret Der er mange, der betragter fagbevægelsen som noget, der en gang havde stor betydning, men som nu har udspillet sin rolle. Intet er mere forkert. De arbejdspladser, der reguleres efter overenskomster, er trygge arbejdspladser forstået på den måde, at her er der orden i tingene. I modsætning dertil ser vi i mange lande, hvordan arbejdsforhold forringes og lønninger styrtdykker i disse år, fordi der ikke er en stærk fagbevægelse. Også i Danmark er der stigende pres på løn- og arbejdsforhold, og derfor er det vigtigt, at vi står fast, sagde formanden for LO Aarhus, Anders Munk, da kampagnen blev skudt i gang umiddelbart efter efterårsferien. De næste otte uger blev der på forskellige måder sat fokus på LO-fagbevægelsen i Aarhus og på den betydning, fagforeninger har i det moderne samfund. Kampagnebudskabet stod stærkt i bybilledet. 20 De første uger af kampagnøgleordet for LO Aarhus kampagne var TRYGHED. nen var LO bogstaveligt talt helt fremme i bybilledet, idet kampagnens budskab smykkede en stor del af byens busser, og op mod aarhusianske buspassagerer tog den gratis kampagneavis med sig hjem fra de avisstandere, der ellers er beregnet til ordinære gratis aviser. SamtiDet er os med overenskomsterne. Er du? dig satte annoncer i de lokale aviser deres præg på medierne, som derudover Alle LO-fagforeninger i Aarhus bakkede aktivt op om kampagnen. fulgte op på mange af de Det er os med overenskomsterne. Er du? emner, som de aarhusianske fagforeninger satte på dagsordenen i form af af læserbreve, kronikker og andre indlæg i medierne. ment fredag den 29. november på Viby Kampagnens sidste uger rettede sig Torv, hvor repræsentanter fra LO-fagforspecielt mod lokalområdet Viby-Hasselager, hvor fagforeningerne besøgte de loeningerne uddelte materialer fra såvel kale arbejdspladser. Torsdag den 22. noden lokale kampagne som LO s landsdækvember var LO-formand Harald Børsting kende overenskomstinitiativ Er Du OK?. med på nogle arbejdspladsbesøgene, og I foråret løber en lignende LO-kampagne af stablen i Silkeborg-Favrskov. det hele blev rundet af med et arrange- Formanden for LO Danmark Harald Børsting deltog i arbejdspladsbesøgene en af dagene, og han kom blandt andet forbi Aarhus Købmandsskole, hvor han efter et møde med eleverne fandt tid til en snak med medarbejderne i skolens administration.