BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

2 FORMÅLET MED DAGEN Drøfte udviklingen på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune Udpege og drøfte de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder i Assens Kommune Udpege mål og sigtepunkter for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune Input til beskæftigelsesplanen for 2015

3 Velkomst og program for dagen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer, oplæg og debat v / Niels Kristoffersen, mploy Pause I oplægget sættes der fokus på følgende temaer: Udviklingen på arbejdsmarkedet - nationalt, regionalt og lokalt De største muligheder og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen Intentioner, linjer og konsekvenser af de nye reformer på beskæftigelsesområdet førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen Perspektivering af anbefalingerne fra Carsten Kock udvalget Beskæftigelsesministerens mål Indsatsen for at styrke samarbejdet med virksomhederne, oplæg og debat v/ Niels Kristoffersen Frokost Med afsæt i en undersøgelse mploy netop har afviklet blandt virksomheder i Assens sættes bl.a. fokus på: Hvad er formålet og målet med virksomhedsindsatsen? Hvor meget deltager virksomhederne i indsatsen i Assens? Hvordan er virksomhedernes kendskab til jobcentret? Hvilken service og samarbejde ønsker virksomhederne? Hvordan kan samarbejdet med virksomhederne udvikles? Drøftelse og input til beskæftigelsesplanen:

4 Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse Oplæg og debat v/ Niels Kristoffersen Pause I oplægget vil der bl.a. være fokus på: Udviklingen i gruppen af unge over 18 år i Assens Hvor mange unge får en uddannelse og hvilke uddannelser? Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for ungeindsatsen Indsatsen for de forskellige ungegrupper? Drøftelse og input til beskæftigelsesplan: Indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed v/ Niels Kristoffersen, mploy I oplægget og debatten vil der bl.a. være fokus på: Udviklingen i ledighed og langtidsledighed i Assens Hvad ved vi om indsatsen for de ledige og langtidsledige? Hvad kan anbefalingerne fra Carsten Kock udvalget komme til at betyde for indsatsen for de forsikrede ledige? Drøftelse og input til beskæftigelsesplan og strategi: Opsamling og afrunding på seminariet

5 BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR 2014

6 MINISTERENS MÅL FOR 2014 OG MÅSKE FOR 2015 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen

7 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I ASSENS OG SYDDANMARK

8 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN Stigning på i BRS i 2014 og 2015 Udviklingen i beskæftigelsen i Syddanmark Udviklingen i beskæftigelsen i Assens Personer Personer Personer Personer

9 Odense Kerteminde Nyborg Vejle Kolding Faaborg-Midtfyn Fredericia Middelfart Vejen Haderslev Esbjerg Varde Billund Assens Svendborg Nordfyns Sønderborg Langeland Tønder Aabenraa Fanø Syddanmark STORE FORSKELLE I UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DE SYDDANSKE KOMMUNER AUGUST 2012 TIL AUGUST 2013 Procent 1,0 0,6 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,0 0,1-0,2-0,4-0,9-1,1-1,3-1,8-2,3-2,9 Procent 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-0,9-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-3,5-4,0

10 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I SYDDANMARK FORDELT PÅ BRANCHER Indeks kv08 2kv09 2kv10 2kv11 2kv12 2kv13 Landbrug Off. service Privat service I alt Handel/ transport Byggeri Industri

11 UDVIKLINGEN I ANTAL LØNMODTAGERE OG ANTAL JOB I ASSENS, Antal 3. kv Udv. 3kv11 til 3kv12 Udv. 3kv12 til 3kv13 Udv. i alt Antal 3. kv 2013 Antal 3. kv Udv. 3kv11 til 3kv12 Udv. 3kv12 til 3kv13 Fuldtidslønmodtagere i Assens ,4% -2,0% -3,4% ,3% -0,5% -0,2% Fuldtidslønmodtagere i Syddanmark ,5% -1,0% -1,5% ,0% -0,7% 0,3% Berørte lønmodtagere i Assens fordelt efter branche: Lønmodtagere (bopæl) Job (arbejdssted) - Landbrug mv % -1% 5% % 3% 8% Industri mv % -2% -3% % -4% -3% Bygge/anlæg % 3% 1% % -1% 6% Handel/transport % -3% -5% % -1% 0% Privat service % 3% 4% % -3% -2% Offentlig service % -2% -4% % 2% 1% Uoplyst % -23% -47% % -56% -93% 4 Berørte lønmodtagere i alt ,1% -1,3% -3,3% ,7% -0,9% -0,2% Udv. i alt Antal 3. kv 2013

12 JOBÅBNINGER I SYDDANMARK I 2012 Antal jobåbninger i kommunerne i Syddanmark i 2012 Godt jobåbninger i arbejdskraft-opland Fyn Antal Antal jobåbninger på Fyn og i trekantsområdet Assens Resten af Fyn

13 SÆRLIGT OM INFRASTRUKTURPROJEKTER I SYDDANMARK

14 INFRASTRUKTURINVESTERINGER I SYDDANMARK PÅ 10 år gennemføres infrastrukturinvesteringer i Syddanmark på mere end 20 mia. kr. Sygehuse: Universitetshospital + Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Odense (6,3 + 1,1 mia. kr.), Sygehus i Aabenraa (1,25 mia. kr.), Kolding Sygehus (0,9 mia. kr.), Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg (0,6). Offentlig transport: Letbane, Odense (1,8 mia. kr.), Jernbane, Vamdrup-Vojens (0,7 mia. kr.). Motorvej: Udvidelse, Middelfart-Nørre Aaby (1 mia. kr.), nyt tilslutningsanlæg, Odense (0,16 mia. kr.). Vindmøllepark ved Horns Rev (beløb ikke kendt) samt ilandføringsanlæg (1,5 mia. kr.). Gasledning mellem Egtved og Ellund (1,5 mia. kr.). Desuden gennemføres der en række vej- og byggeprojekter i Odense for et større mia. beløb.

15 EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT I BYGGEPROJEKTER ANTAL EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT I BYGGEPROJEKTER - UDDANNELSE Personer Personer Gennemsnit Personer Ufaglærte og struktører Faglærte Konstruktører, ingeniører mv. Personer

16 UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I ASSENS KOMMUNE

17 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE I ASSENS KOMMUNE Personer På et år er ledighedsprocenten i Assens faldet fra 7,2 til 5,9 Personer i februar 2014 Ledige dagpengemodtagere Langtidsledige dagpengemodtagere

18 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU I alt Antal Ledige Procent LEDIGHEDSPROCENTEN FORDELT EFTER UDDANNELSE, OKTOBER 2013 Alle ledige Nyuddannede Middelfart 5,8 4,0 3,3 2,5 2,2 3,9 48 8,5 Faaborg-Midtfyn 6,6 5,8 4,1 3,5 3,2 5, ,7 Assens 8,6 4,8 3,8 3,5 3,0 5, ,3 Nordfyn 8,1 5,2 3,6 3,2 1,6 5, ,1 Kerteminde 7,9 6,0 3,4 3,4 2,3 5, ,7 Odense 9,5 7,6 6,0 4,8 4,0 7, ,1 Svendborg 7,3 6,7 5,0 4,3 1,9 6, ,7 Nyborg 7,8 5,8 4,5 4,2 2,7 5, ,2 Langeland 9,8 5,5 3,8 5,0 2,1 6, ,1 Syddanmark 7,7 5,3 4,3 3,5 2,8 5, ,5

19 LIDT OM DE OFFENTLIG FORSØRGEDE I ASSENS KOMMUNE

20 Andel offentligt forsørgede (%) ANDEL OG UDVIKLING I ANTALLET AF ÅRIGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGEDE FORDELT PÅ KOMMUNER 27 Langeland Odense Nordfyns Nyborg Kerteminde Svendborg FborgMfyn Assens Middelfart Kolding Haderslev Vejle Aabenraa Fredericia Esbjerg Tønder Syddanmark Hele landet Sønderborg Vejen Varde Ærø Billund Gns. 15 Fanø Udvikling i antal offentligt forsørgede juni 2012 til juni 2013 (%)

21 OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I ASSENS KOMMUNE Assens Syddanmark Antal personer Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge 771 3,1% -31% 2,9% -27% Særlig uddannelsesydelse 89 0,4% - 0,4% - Kontanthjælp match ,4% 16% 1,2% 11% Kontanthjælp match ,8% -1% 3,2% 3% Kontanthjælp I alt ,2% 4% 4,3% 5% For- og revalidering 43 0,2% -10% 0,3% -17% Sygedagpenge 617 2,5% 0% 2,3% -8% Ledighedsydelse 136 0,6% -12% 0,5% -3% Ressourceforløb 36 0,1% - 0,1% - Fleksjob 541 2,2% 6% 1,9% 5% Jobcentermålgruppe i alt ,3% -5% 12,6% -4% Førtidspension ,8% -3% 7,7% -4% Efterløn 944 3,8% -8% 3,2% -5% Forsørgede i alt ,9% -5% 23,5% -4%

22 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 UDVIKLINGEN I JOBCENTERETS MÅLGRUPPER I ASSENS, ANTAL BORGERE I ASSENS MED MINDST 3 ÅRS UAFBRUDT OFF. FORSØRGELSE, Personer Personer Personer 600 Personer RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH

23 DE NYE REFORMER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

24 NYE REFORMER OG NY LOVGIVNING PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Førtidspensions- og fleksjobreform 1. januar 2013 Kontanthjælpsreform 1. januar 2014 Ny sygedagpengelovgivning juli 2014 / januar 2015 Lovforslag om indsatsen for forsikrede ledige på baggrund af Carsten Koch udvalgets rapport (forventes fremsat i foråret 2014) Ny refusionsmodel? Carsten Koch udvalgets fase to indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate

25 HOVEDLINJER OG INTENTIONER I DE NYE REFORMER (I) Tidlig indsats vi skal sættes tidligt ind overfor de borgere der har et behov Screening / profilering vi skal være gode til at afdække og vurdere borgers ressourcer og barrierer Differentiering og målretning vi skal levere en indsats, der afspejler borgernes ressourcer og behov vi skal væk fra at behandle borgerne ens og vi skal prioritere de borgere der har behov Større valgfrihed for borgerne vi skal give borgerne større valgfrihed og dermed øge motivationen Samtaler er vigtige vi skal sikre høj kvalitet og effektivitet i samtaler med de forskellige borgergrupper afdækning, afklaring, rådgivning, motivation, involvering, plan, opfølgning, mv. Styrket virksomhedsrettet indsats vi skal sikre, at så stor en del af indsatsen som muligt foregår på eller i et samarbejde med virksomheder og vi skal sikre et effektivt og professionelt samarbejde med virksomhederne på alle områder i indsatsen

26 HOVEDLINJER OG INTENTIONER I DE NYE REFORMER (II) Uddannelse til bestemte grupper vi skal sikre at unge uden uddannelse og visse grupper af ufaglærte understøttes i at gå i gang med og gennemføre uddannelse - uddannelse skal primært foregå i uddannelsessystemet på SU Tværfaglig indsats for de udsatte borgere vi skal i stigende omfang tilbyde helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats for de udsatte borgere indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelt borger og skal foregå på tværs af sektorer Udviklingsfokus vi skal blive bedre til at se og skabe udvikling og progression for den enkelte Længere sigte i indsatsen for udsatte borgere vi kan tilrettelægge en indsats med et længere sigte end tidligere accept af at visse grupper af borgere har lang vej til selvforsørgelse Borgerinddragelse - vi skal blive bedre til at inddrage borgerne i indsatsen - skal opnå større forståelse og ejerskab, og skal tage mere ansvar og selv bære større dele af indsatsen

27 HOVEDLINJER OG INTENTIONER I DE NYE REFORMER (III) Koordinerende sagsbehandlere vi skal i stigende omfang sikre, at indsatsen for udsatte borgere koordineres og optimeres på tværs af sektorer og leverandører indsatserne skal gerne supplere hinanden (synergi) indsatserne skal som minimum ikke modarbejde hinanden Mentorer vi skal understøtte borgerne i at tager ansvar, ejerskab og deltage i aktiviteter mentorer er udpeget som et vigtigt redskab til dette Beskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene vi skal udvikle og optimere samarbejdet om alle dele af beskæftigelsesindsatsen gode resultater og effekter afhænger af et godt samarbejde Større fokus på resultater vi skal i stigende omfang tilrettelægge og styre indsatsen efter det der virker og giver effekt vi skal blive bedre til at måle effekter af alle indsatser Mindre fokus på proceskrav og færre detaljerede krav i lovgivningen vi får mere plads til at tilrettelægge indsatsen individuelt og mere plads til kommunale forskelle Statslig styring på en kombination af lovgivning og økonomiske incitamenter

28 CARSTEN KOCH UDVALGETS ANBEFALINGER VEJE TIL JOB EN ARBEJDSMARKEDSINDSATS MED MENING

29 CARSTEN KOCH UDVALGET (EKSPERTGRUPPEN) Regeringen nedsatte i februar 2013 en ekspertgruppe med det formål, at: Udrede den aktive beskæftigelsesindsats og komme med anbefalinger til en ny og bedre indsats, der varigt løfter beskæftigelsen Ekspertgruppen har forholdt sig til indsatsen for forsikrede ledige (39 anbefalinger) Ekspertgruppen har arbejdet med tre spørgsmål: 1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig job? 2. Hvordan sikres en meningsfuld indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov? 3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes?

30 EKSPERTGRUPPENS GRUNDLÆGGENDE VURDERINGER At redskaberne i den aktive beskæftigelsesindsats i dag ikke i tilstrækkeligt omfang er målrettet den enkelte lediges konkrete behov indsatsen er for standardiseret At indsatsen ikke i tilstrækkelig grad tilrettelægges ud fra viden om, hvad der virker At der er for lidt fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft i indsatsen. At ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen kan anvendes bedre end i dag, hvis: kommunerne får større frirum til at tilrettelægge indsatsen der bliver klarere økonomiske incitamenter til at investere i de rigtige løsninger det bliver lettere at administrere indsatsen indsatsen i større omfang bygger på viden om effekter indsatsen målrettes ledige, der har størst behov for hjælp til at komme i job.

31 FEM SØJLER I EN NY INDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE 1) Ny, individuel og jobrettet indsats for den enkelte 2) Målrettet uddannelse og opkvalificering for ledige i beskæftigelsessystemet 3) Styrket fokus på virksomhedernes behov 4) Styrkede økonomiske incitamenter og mindre bureaukrati og proceskrav 5) Ny tværgående organisering og interessentinddragelse

32 1) Ny, individuel og jobrettet indsats for den enkelte Tidlig og intensiveret jobsøgningsstøtte til alle fra uge 2 og i det første halve år Screening for risiko for langtidsledighed - ledige med høj risiko skal understøttes via jobsøgning, formidling, uddannelse, mv. Indflydelse på eget jobsøgningsforløb rettigheder, valgfrihed, selvbooking Valgfrihed i ft. kontaktforløb - lav risiko for langtidsledighed kan vælge mellem jobcenter og a-kasse (risiko for langtidsledighed skal vælge jobcentret) Jobcenter og a-kasser skal udvikle differentierede redskaber, kvaliteten i samtaler, digitale redskaber, jobsøgningsforløb mv. Omlægning af offentlig løntilskud ingen kvote i offentlige institutioner, satsen harmoniseres med privat løntilskud, varighedsbegrænsning på 6 måneder, offentlig løntilskud kan først gives efter 6 måneders ledighed Kompetenceløft i a-kasser og jobcentre styrkede kompetencer og redskaber til samtaler og rådgivning af ledige

33 2) Målrettet uddannelse og opkvalificering for ledige Fleksibel mulighed for opkvalificering til ledige med behov og som er motiverede Ledige med 6 måneders ledighed får ret til korte, jobrettede kurser, hvis de har jobgaranti opkvalificeringsjob, korte kurser op til 3 mdr. Ufaglærte ledige over 30 år får ret til erhvervsuddannelse på reduceret dagpengeydelse, men med mulighed for lån Ufaglærte over 30 år får ret til realkompetenceafklaring Ufaglærte over 30 år får mulighed for brobygningsforløb til uddannelse Ret til basale kurser i at læse, regne og skrive (FVU og OBU kurser) Ret til 6 ugers jobrettet udd. efter 6 mdr. ledighed efter aftale med jobcentret Jobcentret skal rådgive ufaglærte over 30 år om mulighederne for uddannelse

34 3) Styrket fokus på virksomhedernes behov Systematisk opsøgende virksomhedskontakt baseret på viden: Alle jobcentre skal have en strategi for virksomhedskontakt Virksomhedskontakt skal baseres på data og analyser af efterspørgslen suppleret med lokalt indhentet viden Øget service fra jobcentrene til virksomhederne: Rekruttering - hjælp til jobopslag, konkret jobformidling udsøgning, screening, henvisning, tværkommunalt jobformidling, udbygning af jobnet Styrket rådgivning om opkvalificering og fastholdelse Styrket samarbejde på tværs af kommuner: Skal drøfte mulighed for samarbejde om kampagner, infrastrukturprojekter, større opsigelsesrunder Etablering af én indgang for landsdækkende virksomheder ift. rekruttering Systematisk styrkelse af sagsbehandleres viden om arbejdsmarkedet

35 4) Mindre bureaukrati og nye incitamenter 5) Ny tværgående organisering og interessentinddra gelse Afskaffelse af alle proceskrav i ft. indkaldelse til samtaler og gentagende tilbud de ledige får selv ansvaret for at booke samtaler Omlægning af den kommunale refusion (Arbejdsmarkedskommissionens forslag) LBR og RBR nedlægges i stedet 8-12 Tværgående Arbejdsmarkedsråd (TAR) TAR sammensættes med arbejdsgivere, arbejdstagere, kommuner, handicaporganisationerne, Vækstforum og uddannelsesinstitutioner TAR skal bl.a. løse følgende opgaver: Understøtte samarbejdet ml. kommuner, a-kasser, VEU-centrene og de regionale Vækstfora Udvikling af indsatsen i det enkelte jobcenter og den enkelte a-kasse Understøtte udviklingsinitiativer og en sammenhængende indsats på tværs af kommunegrænser og fagområder og a-kasser Prioritere og udmønte midlerne fra en samlet regional pulje til opkvalificering Koordination mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet Mv.

36 PAUSE

37 DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS I ASSENS KOMMUNE

38 HVORFOR ER VIRKSOMHEDSINDSATSEN VIGTIG?

39 MINISTEREN HAR SAT ET MÅL FOR VIRKSOMHEDSINDSATSEN En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen

40 HVORFOR ER VIRKSOMHEDSINDSATSEN VIGTIG? Et godt og velfungerende samarbejde mellem virksomheder og jobcenter er til fordel for alle! Virksomhederne kan understøttes i omstilling, udvikling og vækst Jobcentret kan få flere ledige i arbejde, opkvalificering og afprøvning Jobcenteret kan understøtte unge i at blive afklaret i ft. uddannelse og finde praktikpladser Borgere kan understøttes i at opnå job, opkvalificering og fastholdelse Kommunen kan understøtte vækst i lokalområdet og understøtte job og selvforsørgelse til så mange borgere som muligt (økonomisk gevinst)

41 41 KERNEOPGAVER I VIRKSOMHEDSINDSATSEN Kerneopgave Skaffe pladser til ledige og sygemeldte, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Kerneopgave Understøtte virksomheders rekruttering Kerneopgave Synliggøre jobåbninger og understøtte at ledige og virksomheder mødes Kerneopgave Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet

42 SUCCESKRITERIER FOR VIRKSOMHEDSINDSATSEN Virksomhederne kender og ønsker at samarbejde med jobcentret Virksomhederne oplever, at de får en god og målrettet service (tilfredse virksomheder) Virksomhederne ønsker at fortsætte og udvikle samarbejdet med jobcentret Jobcentret får overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet og i de lokale virksomheder Flere jobåbninger synliggøres for jobcentret og ledige Pejlemærker for opkvalificering af ledige og langtidsledige Uddannelsespladser i samarbejde med virksomheder til unge og ufaglærte voksne Jobrotationsprojekter og andre målrettede opkvalificeringsforløb Løntilskuds- og praktikpladser (indslusning, afprøvning, afklaring, optræning, vedligeholdelse mv.) Fastholdelse og delvise raskmeldinger for sygemeldte Fleksjob og særlige pladser for udsatte grupper af borgere (virksomhedscentre mv.)

43 LOGIKKEN I SAMARBEJDET Noget for noget hvis jobcentret understøtter og hjælper virksomhederne med eksempelvis rekruttering, opkvalificering og fastholdelse, så vil virksomhederne gerne hjælpe jobcentret med løntilskud, praktikker, arbejdsprøvninger mv... Virksomhederne har en høj efterspørgsel på service fra jobcenteret, når de påtager sig at tage udsatte grupper ind i virksomheden. Der er behov for at støtte op med bl.a. økonomisk tilskud, mentorstøtte til borgeren og tæt opfølgning fra jobcenteret.

44 BRUGERUNDERSØGELSE HVAD ER STATUS PÅ OG DE FREMADRETTEDE MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDSINDSATSEN?

45 MANGE VIRKSOMHEDER KENDER IKKE JOBCENTERETS SERVICES Status: pct. af virksomhederne har et begrænset kendskab til jobcenterets services Virksomhedernes brug af jobcenterets services hænger snævert sammen med kendskabet til de forskellige services Fremadrettede muligheder: Øget markedsføring af jobcenterets services Overskuelige beskrivelser af serviceprodukterne Brug af kommunens hjemmeside og nyhedsmails til virksomhederne Deltagelse i eksisterende virksomhedsnetværk mhp. at synligøre service Øget virksomhedskontakt

46 HALVDELEN AF VIRKSOMHEDERNE BRUGER JOBCENTERETS SERVICE, MEN TIL ET RELATIVT SNÆVERT FORMÅL Status: Ca. 50 pct. af virksomhederne har gjort brug af jobcenteret service inden for det seneste år Brugen af jobcenterets service er dog relativ snæver og har ofte handlet om udplacering af ledige i virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse Fremadrettede muligheder: Systematisk fokus på jobcenterets øvrige services i virksomhedskontakten: Rekrutteringsservice, fastholdelsesservice og opkvalificeringsservice Målrettede kampagner og information overfor virksomhederne

47 VIRKSOMHEDERNE SIGNALERER ET STORT SAMARBEJDSPOTENTIALE Status: En større andel af virksomhederne er interesseret i at bruge jobcenterets services fremadrettet Den positive interesse er højere end den aktuelle brugerandel på alle serviceområderne Fremadrettede muligheder: Strategi for øget dialog og kontakt med virksomhederne Afprøvning af nye og mindre ressourcekrævende dialog- og kontaktformer: Servicebeskrivelser på hjemmeside Nyhedsmails Informationsudveksling via virksomhedspanel

48 VIRKSOMHEDERNE HAR FORSKELLIGE ØNSKER TIL SERVICE OG SAMARBEJDE Status: Knap 50 pct. af virksomhederne opfatter jobcenteret som en vigtig sparringspartner og ønsker tætte relationer til jobcenteret Ca. 40 pct. af virksomhederne ser kun jobcenteret som en serviceleverandør Ca. 15 pct. af virksomhederne ønsker ikke at benytte jobcenteret service Fremadrettede muligheder: Systematisk screening af virksomheder ud fra deres serviceefterspørgsel Udvikling af servicepakker, der imødekommer serviceefterspørgslen fra de forskellige virksomhedssegmenter Udvikling af serviceberedskab til virksomheder, der ønsker en her-og-nu service

49 VIRKSOMHEDERNES FORSKELLIGARTEDE EFTERSPØRGSEL PÅ SERVICE GIVER MULIGHED FOR DIFFERENTIERE VIRKSOMHEDSINDSATSEN Status: Der er grundlag for at tilrettelægge en balanceret virksomhedsindsats, der tilgodeser både virksomhedernes og jobcenterets behov Der vil være perspektiver i at målrette indsatsen mest mod virksomhederne i samarbejdssegmenterne og at have et beredskab overfor virksomhederne i servicesegmenterne Vigtigt samtidig at prioritere virksomheder med vækst og mange jobåbninger Fremadrettede muligheder: Prioritering af ressourcer til indsats overfor virksomheder, der ønsker tætte relationer Prioritering af virksomheder der oplever vækst / mange jobåbninger Fastlæggelse af noget-for-noget principper i servicepakker til virksomheder Målretning af virksomhedskontakt til vækstvirksomheder og virksomheder, der vil synliggøre jobåbninger og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen

50 FIRE SEGMENTER AF VIRKSOMHEDER I ASSENS KOMMUNE Gruppe 4 Gruppe 1 Ønsker ikke samarbejde 15% Ønsker samarbejdsaftale 18% Gruppe 3 Ønsker situationsbestemt kontakt 41% Ønsker løbende kontakt 26% Gruppe 2

51 VIRKSOMHEDERNE EFTERSPØRGER NYE SERVICEPRODUKTER Status: Virksomhederne sender et signal om, at de efterspørger flere valgmuligheder og nye serviceprodukter Langt flere virksomheder er interesseret i service og samarbejde, hvis der tilbydes nye og flere serviceprodukter inden for rekruttering og fastholdelse Fremadrettede muligheder: Udvikling af nye serviceprodukter, fx.: Screening af ledige Opkvalificering af ledige til job før/efter ansættelse Tværkommunal jobformidling Emnebanker til virksomheder / brancher Præsentation af CV-profiler Job- og uddannelsesmesser Samarbejde med vikarbureauer Fælles virksomhedsbesøg med udd.inst. Mv.

52 EN STRATEGI FOR VIRKSOMHEDSINDSATSEN MED AFSÆT I BÅDE VIRKSOMHEDERNES OG JOBCENTERETS BEHOV

53 EKSEMPLER PÅ ELEMENTER I EN STRATEGIPROCES MED UDGANGSPUNKT I VIRKSOMHEDERNES EFTERSPØRGSEL Opdel og prioriter virksomheder efter interesse, efterspørgsel og jobåbninger (segmenter af virksomheder) Sæt mål for hvad der skal nås i ft. de enkelte segmenter Beslut hvilke produkter og services, der skal tilbydes til de enkelte segmenter af virksomheder Overvej hvordan der kan skabes balance mellem mål for og ressourcer til virksomhedsindsatsen Beslut hvordan kontakten til og dialogen med de enkelte segmenter skal tilrettelægges og udføres Beslut hvor mange og hvilke ressourcer i jobcentret, der skal afsættes til de enkelte segmenter Beslut hvordan der skal måles og følges op på samarbejdet med de enkelte segmenter Gruppe 4 Gruppe 1 Gruppe 3 Ønsker ikke samarbejde 15% Ønsker situationsbestemt kontakt 41% Ønsker samarbejdsaftale 18% Ønsker løbende kontakt 26% Gruppe 2

54 EKSEMPLER PÅ MÅL FOR VIRKSOMHEDSINDSATSEN Strategiske mål Jobcenteret skal være en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne Beskæftigelsesindsatsen skal sikre, at jobåbninger i Assens og nabokommunerne bringes i spil overfor de ledige Samarbejdet med virksomhederne skal øges i de kommende år (volumen) Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes i de kommende år (indhold / tilfredshed) Andelen af virksomheder, der bruger jobcenterets rekrutteringsservice skal øges Virksomhederne skal tilbydes en servicepakke, der svarer til deres efterspørgsel på service og samarbejde Operationelle mål Jobsynligheden i virksomhederne skal frem til udgangen af 2015 øges med 10 procentpoint Andelen af virksomheder, der bruger jobcenterets service skal hæves til 60 pct. i 2015 Andelen af virksomheder, der bruger jobcenterets rekrutteringsservice, skal årligt øges med 5 procentpoint i 2014 og 2015 Jobcenteret skal årligt have dialog eller kontakt med mindst 60 pct. af virksomhederne Jobcenteret skal i 2014 udvikle målrettede servicepakker til de fire segmenter af virksomheder Andelen af virksomheder der er tilfreds med jobcentrets service skal stige med 10 procentpoint

55 SPØRGSMÅL TIL DRØFTELSE

56 TEMA 1: DIFFERENTIERING OG MÅLRETNING AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN 1) Hvilke mål og sigtepunkter skal der være for virksomhedsindsatsen i Assens? 2) Skal virksomhedsindsatsen i stigende omfang målrettes de virksomheder, som efterspørger service og samarbejde med jobcentret? Hvis ja hvorfor? hvad vurderer I, at der kan opnås ved det? Hvis nej hvorfor ikke? hvilke risici ser I? 3) Hvilke veje skal vi gå for at indfri de store samarbejdspotentialer som brugerundersøgelsen viser? Hvordan kan virksomhedernes kendskab til jobcentret øges? Er der bestemte virksomhedstyper og/eller brancher som skal prioriteres? hvorfor? Hvad skal vi tilbyde til virksomhederne for at øge samarbejdet? eksempelvis øget rekrutteringsservice 4) Hvordan kan service og samarbejde i virksomhedsindsatsen differentieres? eksempelvis: Forskellige serviceniveauer og servicepakker målrettet forskellige grupper af virksomheder Forskellige samarbejdsaftaler og kontaktformer målrettet forskellige grupper af virksomheder

57 TEMA 2: STYRKET VIDEN OG KENDSKAB 1) Hvilke mål og sigtepunkter skal der være for virksomhedsindsatsen? 2) Hvordan øger vi virksomhedernes viden om ledige i jobcentret og jobcentrets forskellige services? (services kan eks. være bistand til rekruttering, formidling, opkvalificering, fastholdelse, mv.) 3) Skal der satses mere på markedsføring? hvordan når vi bedst ud til virksomhederne? 4) Hvor har vi (beslutningstagere og jobcenter) behov for at få en øget viden? Øget viden om udviklingen i bestemte brancher og virksomhedstyper Øget viden om virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft Øget viden om virksomhedernes efterspørgsel på service og deres tilfredshed med service mv. 5) Hvem kan jobcentret samarbejde med for at opnå bedre overblik og viden om udviklingen på arbejdsmarkedet og i de lokale virksomheder? eksempelvis: Brancheorganisationer og nøglevirksomheder, andre jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser / faglige organisationer, erhvervsorganisationer, andre afdelinger i kommunen

58 INDSATSEN FOR DE UNGE I ASSENS KOMMUNE

59 MINISTEREN HAR SAT ET MÅL FOR UNGEINDSATSEN Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse

60 OVERORDNET STATUS PÅ AT FÅ UNGE I UDDANNELSE I ASSENS

61 Tilgang til uddannelse juli 2011-juli 2012 (pct.) TILGANG TIL OG FRAFALD FRA UDDANNELSE BLANDT UFAGLÆRTE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I DE SYDDANSKE KOMMUNER I 2012 Få påbegynder en uddannelse (13 pct.) og relativ mange af dem falder fra (45 pct.) Billund Nyborg Middelfart Kolding Odense Sønderborg Varde Fborg-Mfyn Kerteminde Fredericia Hele landet Tønder Vejen Syddanmark Esbjerg Svendborg Haderslev Aabenraa Assens Vejle Langeland Nordfyns Frafald fra uddannelse i 2012 (pct.)