Notat. Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge

Transkript

1 Notat Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge Udarbejdet forår 2015 Revideret september 2015

2 Indledning Haderselv Kommune ønsker en landskabelig undersøgelse og analyse, der omhandler et område i Kastrup og Tiset Enge. Området er i dag en del af et større område, der er udpeget som værdifuldt landskab, se figur 1, hvor området der ønskes undersøgt er markeret med rød prik. Det ønskes undersøgt, om området i dag fremstår som værdifuldt landskab, eller om brugen af landskabet har ændret sig siden udpegningen, så det bør ændre status. Den nuværende landskabsudpegning stammer fra Regionplan fra Sønderjyllands Amt. De landskabelige udpegninger er ikke blevet revideret siden, men taget direkte ind i Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune. Metode Området er blevet besigtiget og karakterer og landskabstyper i landskabet er registreret. Området, der er besigtiget, drejer sig om den sydligste del af Gram Bakkeø, den nordligste del af Toftlund Bakkeø samt hele den store hedeslette mellem bakkeøerne. Området i Kastrup Enge og Tiset Enge er besigtiget ekstra grundigt for at vurdere den landskabelige værdi og vurdere, hvor eventuelle afgrænsninger for området bør gå. Nye afgrænsninger er defineret ud fra landskabets karakter samt brugen af området. Figur 1: Kort med værdifuldt landskab, vist med orange slør. Området, der ønskes undersøgt, er markeret med en rød prik. Mål 1:

3 Landskabelig analyse Beskrivelse af området I området mellem Gram, Arnum og Stenderup består landskabets overordnede former af de større og mindre morænelandskaber fra næstsidste istid, bakkøerne og imellem dem smeltevandsdalene, slettelandskaberne. I dette område ligger det store flade slettelandskab, hvor blandt anden Kastrup Enge ligger og Gels Å løber igennem. I området findes hovedsageligt betegnelserne kær, enge og hede som Tiset Kær, Kastrup Kær, Kastrup Enge, Tiset Hede og Kastrup Fælled. Alle disse kær og enge ligger som en del af et større slettelandskab, med en stor skala omkring Gelsådalen. Omkring den store sletteflade ligger bakkeøerne Gram- og Toftlund Bakkeø. Bakkeøerne omkranser slettelandskabet, hvilket medfører, at oplevelsen af et stort landskabsrum bliver forstærket. Hermed får man en særlig landskabsoplevelse, idet det store skålformede rum kan opleves oppe fra randene af bakkeøerne. Også nede på sletten kan man opleve fornemmelsen af det store rum, der afgrænses af bakkeøerne. Det overordnede udtryk på slettefladen er stort og åbent, men sletten indeholder flere forskellige landskabstyper og karakterer. Store dele af slettefladen fremstår som et styret og opdyrket, lineært opbygget kulturlandskab. Lange lige levende hegn i nord-syd-gående retning deler området i store lineære landskabsrum med ensartet udtryk. På tværs af bevoksningen løber de rette kanaler og vandløb. Igennem området skærer to primære veje i nærmest lige linjer gennem landskabet. Kortet på figur 2 viser de overordne elemengram Engvej Ko n ge ve j Tiset Arnum Kastrup Kastru pvej ve Syd ej Overgangslandskaber markantestregerne viser graden af hvor markant det opleves. Fed er mest markant v Toftlund Højrup j en Byer eller boliger Bevoksning Størrre veje Gels Å Stenderup Ørderup Figur 2: Kort der viser landskabets opbygning. 3

4 ter, der skaber landskabet, dog undtaget kanaler og vandløb. Her fremgår det tydeligt, at man primært bosætter sig på bakkeøerne, mens størstedelen af det store flade område indeholder markparceller - ofte omkranset af levende hegn. På luftfotoet på figur 3 kan man se, at de enkelte markparceller er dyrket landbrugsjord. Slettefladens vestligste del, syd for Tiset, fremstår anderledes end den øvrige del af det flade landskab. Her forandrer landskabet sig ved, at der er flere mindre bevoksninger samt større bevoksninger i området ved Tiset Hede. Landskabet fremstår mindre intenst dyrket. Længere mod vest ligger Stenstrup Plantage op ad Gels Å der på dette sted snor sig gennem landskabet på naturlig vis. Tiset 5 7 Ko n Engvej ge ve j Ud si g ts ve 2 j en v Toftlund ej Kastru pvej d 9 Sy vej en G 3 el s 6 Å Ves ma ter vej r ks DDO, COWI Figur 3: Luftfoto fra De røde pile illlustrerer hvorfra foto er taget, med omtrentlig placering og retningsangivelse. DDO, COWI. 4

5 Figur 4: Foto 1. Foto fra den østlige del af Kastrupvej mod vest, viser landskabet øst for Toftlundvej. Figur 5: Foto 2. Foto fra Udsigtsvejen ud over den del af Kastrup Enge der ligger øst for Toftlundvej. Figur 6. Foto 3. Foto fra Vestermarksvej mod nordvest, viser landskabet øst for Toftlundvej. 5

6 Forandringen i landskabet opleves hovedsageligt vest for Engvej, der ligger parallelt med Toftlundvej, og går fra Tiset mod syd til den møder Kastrupvej, se figur 3. Landskabet vest for Engvej vurderes til at indeholde visuelle og oplevelsesmæssige værdier i form af varierede naturtyper som skov, krat, hede og eng blandet med dyrkede marker. Denne oplevelse opleves både fra bakkeørandene og ved færdsel i det flade landskab, se figur 7 og 8. Derimod har landskabet øst for Engvej og frem mod Toftlundvej samme karakter som landbrugslandskabet øst for Toftlundvej. Ligesom slettefladen opleves Gels Å og omgivelserne omkring denne mere værdifulde mod vest. Her er åen mere slynget og med omkringliggende engområder og mere bevoksning. Mod øst syner åen mere lige og de dyrkede marker grænser helt op til de dyrkningsfrie bræmmer. Gels Å er ikke specielt tilgængelig, da Haderslev Kommune ønsker at beskytte den, og der er derfor ikke lavet stier eller anden adgang til åen. Det er vurderet, at Gels Å og det nære landskab omkring denne er værdifuld, specielt vest for Toftlundvej hvor den indgår i et landskab med mere landskabelig værdi. Se figur 9. Figur 7: Foto 4. Foto fra nordøstlige udkant af Arnum. Bag markerne ses bevoksningen ved Tiset Hede, der ligger vest for Engvej Figur 8: Foto 5. Foto set fra nordligste del af Engvej i udkanten af Tiset. Kun landskabet vest for Engvej er synligt. Nede på slettefladen langs randen af bakkeøen opleves det åbne marklandskab med levende hegn, men bag dette ligger de sammenhængende bevoksninger med varierende højde, der afveksler det åbne landbrugsland. 6

7 Figur 9: foto 6. Foto af udsigt mod vest hvor Toftlundvej krydser Gels Å. Omkring åen oplever man en landskabelig værdi. Gels Å er dog ikke tilgængelig. Landskabet mellem Engvej og Toftlundvej har samme karakter som det store landbrugslandskab øst for Toftlundvej. Her oplever man også de store åbne marker, inddelt af de levende hegn i nord-syd-gående retning. Ved færdsel i området og især Toftlundvej og Kastrupvej, fremstår landskabet fuldstændig ens på begge sider af Toftlundvej, se figur Figur 10: Foto 7. Foto fra den nordligste del af Toftlundvej med vest. Landskabet har sammen karakter som øst for Toftlundvej med åbne marker inddelt af de nord-syd-gående levende hegn. 7

8 Figur 11: Foto 8. Foto fra Toftlundvej mod vest. Landskabet er åbent landbrugslandskab med levende hegn og kanaler. I baggrunden ses Toftlund Bakkeø med kirken i Højrup. Figur 12: Foto 9. Foto mod nord ad Toftlundvej fra krydset Toftlundvej/Sydvejen. Karakteren i landskabet er ens på begge sider af vejen. Figur 13: Foto 10. Foto fra Kastrupvej vest for Toftlundvej mod nord. Landskabet består af store marker med levende hegn i nord-syd-gående retning ligesom øst for Toftlundvej. 8

9 Historisk udvikling af området Den store, aflange sletteflade er i området syd for Gram fugtig, og har tidligere hovedsageligt haft karakter af eng og mose, mens den østlige del er præget af mere tørre, velafvandede og sandede flader. Længere mod vest omkring Enderupskov og i området ved Stensbæk Plantage bliver jordbunden igen sandet, og indlandsklitter og klimper vidner om et landskab, der på grund af skovrydning og opdyrkning har været plaget af fygning og sandflugt. Dette har i nyere tid medført plantningen af en del plantager samt dannelse af heder. Af kortet fra 1938 på figur 14 fremgår det tydeligt, at området omkring Kastrup og Tiset Enge har bestået af enge og andre vådområder inddelt i små parceller af et stort antal kanaler. Området er formentlig blevet brugt til afgræsning og høslæt. Denne form for landbrug fjerner næringsstofferne fra jorden, specielt høslæt, og dermed opnår man engagtig karakter med en høj artsrigdom i floraen. Sådanne arealer, der ofte ligger omkring søer, åer og vandløb, og derfor ofte også er udsat for tidvise oversvømmelser, kaldes ferske enge. Når et sådant areal inddrages i det almindelige jordbrug, drænes jorden enten med grøfter og kanaler eller med nedlægning af drænrør, eller ved en kombination. Samtidig inddrages jorden i et almindeligt sædskifte omfattende traditionel jordbehandling - pløjning, harvning, gødskning og sprøjtning, og arealet defineres ikke længere som en fersk eng. Den intensive udnyttelse af jorden i Kastrup og Tiset Enge, som vi ser i dag, har dermed betydet, at den engkarakter, man har kunne finde tidligere, ikke længere findes i området. Af kortet fra på figur 15 kan man se, at brugen af området har forandret sig betydeligt. I perioden 1925 til 1944 har ådalen og engområder gennemgået flere reguleringsarbejder. Der er flere områder med træplantninger omkring Tiset Hede, og det er den bevoksning man ser i dag. Gels Å er rettet ud fra Stenstrup Plantage og mod øst, og der er langt færre skelgrøfter. Derimod er der færre, men større afvandingskanaler. Man kan ikke af kortmaterialet se, om området samtidig er drænet med drænrør. I stedet for skelgrøfter er der plantet mange levende hegn i nord-syd-gående retning. En stor del af det tidligere engområde er omlagt til dyrket landbrugsjord, hvor de lægivende levende hegn fungerer som afgrænsning af markparceller. Det har ikke været muligt at skaffe den tilhørende signatur. Betegnelserne til signaturerne herunder er derfor angivet ud fra ligende signaturforklaringer Eng Hede Bevoksning Figur 14: Kort fra Ikke målfast. Kortet er downloaded fra kortforsyningen.dk. 9

10 Det har ikke været muligt at skaffe den tilhørende signatur. Betegnelserne til signaturerne herunder er derfor angivet ud fra ligende signaturforklaringer Levende hegn Figur 15: Kort fra Ikke målfast. Kortet er downloaded fra kortforsyningen.dk. Forslag til ny afgrænsning af værdifuldt landskab Vurderingen af landskabet er fortaget på baggrund af de faktiske forhold på stedet set i forhold til den landskabelige oplevelse, man får ved at færdes i området. Området øst for Toftlundvej, der ikke er udpeget som værdifuldt landskab, fremstår i dag som et lineært opdelt åbent landbrugslandskab. Denne landskabskarakter fortsætter vest for Toftlundvej og det er derfor vurderet, at landskabet på begge sider af Toftlundvej bør have samme landskabelig udpegning. Landskabet er defineret som åbent, intensivt dyrket jordbrugslandskab, der tydeligt adskiller sig fra det omkringliggende landskab mod vest og langs randene af bakkeøerne. På baggrund af denne betragtning foreslås det, at det viste område på figur 16 udtages af udpegningen som værdifuldt landskab. Den nye afgrænsning til værdifuldt landskab er udarbejdet på baggrund af registreringen og analysen af landskabets karakter, og er lagt således, at det landskab der udtages, har samme landskabelig karakter som landskabet øst for Toftlundvej. Dette landskab er i dag ikke udpeget som værdifuldt landskab. Mod nord følger afgrænsningen landskabets linjer. Overgangslandskabet mellem bakkeø og slettefladen har en landskabelig værdi både ved færdsel oppe i terrænet og langs terrænstigningen. Mod vest følger afgrænsningen Engvej, idet landskabet vest for Engvej ændrer karakter og har en højere landskabelig og oplevelsesmæssig værdi. Mod syd holder afgrænsningen god afstand til Gels Å, der på denne side af Toftlundvej har en større variation i omkringstående bevoksning og nogen steder afgræsses af kvæg. 10

11 Figur 16: Kortet til venstre: Den sorte stiplede linje viser, hvilket område det er foreslået at udtage af udpegningen. Det orange slør angiver værdifuldt landskab. Kortet til højre: Den fremtidige afgrænsning af værdifuldt landskab, hvis det foreslåede område bliver udtaget af udpegningen som værdifuldt landskab. Det orange slør angiver værdifuldt landskab.kortene er ikke målfaste. Konklusion På baggrund af registrering og analyse af landskabet er det foreslået, at det værdifulde landskab omkring Kastrup og Tiset Enge bliver reduceret, idet den del af udpegningen, der ligger som den vestlige del af det store flade landbrugsområde omkring Toftlundvej, bliver udtaget. Forslaget tager udgangspunkt i landskabets karakter og oplevelsesmæssige værdi. Da det er vurderet, at det føromtalte område er af samme landskabstype, som området der ikke er udpeget som værdifuldt landskab, giver det god mening, at de to områder fremtidigt bliver opfattet som et sammenhængende område. Det sammenhængende område har dermed samme landskabelige karakter og samme udpegning. Notat udarbejdet til Haderslev Kommune af PlanEnergi 11