Strategi for Udvikling af Sygeplejen en rejse værd

Transkript

1 Strategi for Udvikling af Sygeplejen en rejse værd Sygeplejefagligt Råd, 2012

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Strategiske temaer s Patientcentreret sygepleje s. 4 Indsatsområder s. 4 Opfølgning s Professionel og evidensbaseret sygepleje s. 4 Indsatsområder s. 4 Opfølgning s Uddannelse, udvikling og forskning i sygeplejen s. 5 Indsatsområder s. 5 Opfølgning s. 5 Sygeplejesymposiets overordnede temaer s. 6 Litteratur (referencer og øvrig litteratur) s. 6 Bilag: Stillingsstruktur og karriereveje i sygeplejen s. 8 2

3 Indledning Sygehus Lillebælt - en rejse værd! Det er visionen for Sygehus Lillebælt og dermed også for den sygepleje, der udføres på Sygehus Lillebælts fem sygehuse i Fredericia, Give, Kolding, Middelfart og Vejle. Visionen kan realiseres, når vi ved, hvilken vej der fører til målet, og er enige om, at det er den vej, vi skal gå. Strategi for Udvikling af Sygeplejen er en videreudvikling af strategien fra (1). Strategien skal være med til at synliggøre og dagsordensætte den kliniske sygepleje - til inspiration, støtte og opbakning for den udvikling og forskning, der foregår i de enkelte afdelinger. Den sygepleje, der skal bane vejen for vores fælles vision, er en praksisdisciplin der: er baseret på teoretisk og forskningsbaseret viden samt kliniske erfaringer foregår i dialog og samarbejde med patient og pårørende, hvilket er en af grundstenene i det gode og sammenhængende patientforløb bygger på professionel omsorg, der er kendetegnet ved anerkendende kommunikation, nærvær, forståelse, faglig viden og engagement i enhver patientrelateret situation Strategiske temaer Der er prioriteret tre strategiske temaer, der skal understøtte udviklingen af sygeplejen i klinisk praksis. De tre temaer er 1. Patientcentreret sygepleje - der bidrager til et sammenhængende forløb for patient og pårørende 2. Professionel og evidensbaseret sygepleje - der er baseret på forskning, og som er i overensstemmelse med bedste kliniske praksis 3. Uddannelse, udvikling og forskning - kendetegnet ved en sygepleje, der går nye veje, og som markerer sig lokalt, nationalt og internationalt Sundhedsteknologien anvendes systematisk på alle niveauer til at understøtte strategien. Arbejdet med Strategi for Udvikling af Sygeplejen indebærer opfølgning på indsatsområder og dermed synliggørelse af resultater. I det følgende vil de strategiske temaer med indsatsområder og opfølgning blive uddybet. På Sygehus Lillebælt er der ca medarbejdere i plejegruppen. Alle yder de et væsentligt og selvstændigt bidrag til pleje og behandling. Det er derfor afgørende, at alle arbejder med at realisere visionen. Arbejdet med Strategi for Udvikling af Sygeplejen på Sygehus Lillebælt foregår på de enkelte afdelinger i et tæt samarbejde med Direktionen, Oversygeplejerskerådet, Sygeplejefagligt Råd, afdelingssygeplejersker og andre nøglepersoner. 1 Patientcentreret sygepleje 2 Professionel og evidensbaseret sygepleje 3 Uddannelse, udvikling, forskning 3

4 1. Patientcentreret sygepleje Målet for sygeplejen er at yde en patientcentreret sygepleje, der bidrager til sammenhængende og inddragende forløb for patient og pårørende med henblik på at højne kvalitet og patienttilfredshed. På Sygehus Lillebælt forstår vi patientcentreret sygepleje som en sygepleje, hvor der etableres et samarbejde mellem klinikere, patienter og pårørende. Patientcentreret sygepleje er baseret på gensidig respekt, kommunikation og anerkendelse af, at patienten er ekspert i egen tilværelse. Derved sikres, at beslutninger respekterer patientens ønsker, behov og præferencer, og at patienten uddannes og støttes, således at patienten har forudsætninger for at være medansvarlig for eget forløb. Indsatsområder Koordinere forløb, der opleves sammenhængende for patient og pårørende Sætte fokus på og udvikle nye tiltag til inddragelse og involvering af patienter og pårørende med henblik på at skabe samarbejde Arbejde systematisk med feedback fra patienterne Opfølgning Strategien skal være med til at synliggøre og dagsordensætte sygeplejen til inspiration, støtte og opbakning... Synliggøre initiativer, hvor man i dialog og samarbejde med patient og pårørende arbejder med feedback (3) gennem f. eks. patientpanel, dialogforum, postkort, telefoninterviews og resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Synliggøre nye initiativer til inddragelse og involvering af patient og pårørende Arbejde systematisk med forventningsafstemning, eksempelvis gennem indlæggelses- og udskrivningssamtaler Audit på gennemførelse af indlæggelses- og udskrivningssamtaler Fortsat systematisk opfølgning på utilsigtede hændelser og klagesager med inddragelse af patient og pårørende og herunder synliggøre, at opfølgningen har skabt læring og udvikling 2. Professionel og evidensbaseret sygepleje Målet for sygeplejen er, at den bliver baseret på evidens; det vil sige, at vi yder en sygepleje, der er teoretisk funderet og i overensstemmelse med bedste kliniske praksis. Derfor må udvikling i sygeplejen tage udgangspunkt i systematiske arbejdsprocesser, hvor eksisterende viden fra udviklings- og forskningsprojekter indhentes, vurderes og anvendes til at forbedre pleje og behandling til patienter. I relation til sygeplejen består dét at praktisere evidensbaseret sygepleje således i kvalificeret at skønne, hvad der tilgodeser patienten bedst i den pågældende situation, ud fra såvel sygeplejefaglig klinisk ekspertise, forskningsresultater samt patientens ekspertise (4). Derfor må udvikling i sygeplejen integrere eksisterende viden fra udviklings- og forskningsprojekter, kliniske retningslinjer og pakker fra Patientsikkert Sygehus. Kliniske retningslinjer og pakker fra Patientsikkert Sygehus er redskaber, der kan bruges til at sikre ensartethed og høj kvalitet i sygeplejen. Begge dele skal suppleres af det sygeplejefaglige skøn. Indsatstområder Udvikle, implementere og evaluere sygeplejeområder fra Patientsikkert Sygehus: Forebyggelse af trykspor/tryksår Kateterpleje Perifer venekanyle (PVK) Basisobservationer (kritisk score værdier): puls, blodtryk, respirationsfrekvens, temperatur, saturationsfrekvens og Glascow Coma Scale Systematisk indsats i forhold til ernæring Implementering af gældende retningslinjer og instrukser Vurdere relevansen af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Implementere relevante sygeplejefaglige kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Dokumentere den planlagte, udførte og evaluerede sygepleje Opfølgning Arbejde systematisk med indikatorer fra Patientsikkert Sygehus og procesmål i de enkelte pakker Gennemføre internt survey, bedside undersøgelse af sygeplejepraksis mm. Systematisk arbejde med sygeplejefaglige kliniske retningslinjer: Antal vurderede sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Arbejde med implementering af sygeplejefaglige kliniske retningslinjer set i relation til lokale instrukser og implementering heraf Arbejde systematisk med audit ift. dokumentation og ernæring samt evt. andre selvvalgte sygeplejeområder 4

5 3. Uddannelse, udvikling og forskning i sygeplejen Målet for sygeplejen er at gå nye veje og markere sig lokalt, nationalt og internationalt. Derfor skal der fortsat iværksættes udviklings- og forskningsprojekter i relation til klinisk praksis. For at styrke uddannelse, udviklings- og forskningsaktiviteter er det afgørende at have de rette kompetencer i organisationen. Derfor er der beskrevet en kortlægning af stillingsstruktur og karriereveje for sygeplejen på Sygehus Lillebælt (se bilag). Klinisk praksis - udvikling og forskning Det er strategien at styrke klinisk praksis ved ansættelse af kliniske sygeplejespecialister. En klinisk sygeplejespecialist har en uddannelse på kandidat eller masterniveau og evt. ph.d. og har kendskab til forskningsmetoder. En klinisk sygeplejespecialist har til opgave at støtte udvikling og forskning i sygeplejen, deltage i den direkte patientpleje, være rollemodel, fungere som konsulent samt undervise og vejlede. Forskeruddannelse og kombinationsmuligheder Sygeplejefaglige udviklings- og forskningsinitiativer skal ses som en del af den eksisterende forskning og være en integreret del af den samlede sundhedsvidenskabelige forskning på Sygehus Lillebælt (12). Indsatsområder Der gennemføres og præsenteres udviklings- og forskningsresultater lokalt, nationalt og internationalt Der etableres forskningsbaserede stillinger Der ansættes en klinisk sygeplejespecialist i alle afdelinger med fokus på klinisk sygepleje, udvikling og forskning Opfølgning Nedenstående opfølgning foretages ud fra årsberetning 2012 (baseline). Antallet af artikler, posters og oplæg på konferencer stiger hvert år med 10 pct. pr. afdeling Antallet af studerende eller færdiguddannede med master eller kandidatuddannelse stiger hvert år med 10 pct. på sygehusniveau Med udgangen af 2015 skal der være ansat 20 kliniske sygeplejespecialister I 2013 ansættes 6 kliniske sygeplejespecialister I 2014 ansættes yderligere 6 kliniske sygeplejespecialister I 2015 ansættes yderligere 8 kliniske sygeplejespecialister Med udgangen af 2015 skal der være ansat 12 færdiguddannede eller studerende på ph.d.-niveau. I 2013 ansættes 2 ph.d. studerende I 2014 ansættes 2 ph.d. studerende I 2015 ansættes 2 ph.d. studerende Med udgangen af 2015 skal der være ansat 4 personer i en post. doc.stilling Med udgangen af 2015 skal der være ansat 4 kliniske lektorer Med udgangen af 2016 skal der være ansat en klinisk professor/professor i sygepleje 5

6 SLBs årlige sygeplejesymposium - afholdes i maj og har flg. overordnede temaer 2013 Patientsikkert Sygehus og kliniske retningslinjer 2014 Patientcentreret sygepleje 2015 Uddannelse, udvikling og forskning i sygepleje 2016 Hvordan er det gået med strategien - og hvor skal vi hen herfra? Litteratur (referencer og øvrig litteratur) 1. Sygehus Lillebælt: Strategi for Udvikling af Sygeplejen Sygehus Lillebælt; 2008 Tema 1: Patientcentreret Sygepleje 2. Advancing the practice of patient- and family-centered care. Institute for Patient- and Family-Centered Care 3. Ponte PR, Conlin G, Conway JB, Grant S, Medeiros C, Nies J, Shulman L, Branowicki P, Conley K. Making patient-centered care come alive: achieving full integration of the patient s perspective. J Nurs Adm, 2003;33(2): Kudsk A, Lund M, Lindegaard B, Qvist P. Introduktion til Kliniske mikrosystemer. Kvalitetsudvikling med patienten i centrum. Dansk Sundhedsinstitut, Center for Kvalitet i Region Syddanmark og Danske Regioner; Qvist P, Lindegaard B, Kudsk A, Lund M, Poulstrup A. Bruger- og patientinddragelse Kvalitetsudvikling med patienten i centrum. Center for Kvalitet; 2011 Tema 2: Professionel og evidensbaseret sygepleje 6. Pedersen BD, Hounsgaard L. Patient-sygeplejerskerelationen I: Sygeplejens fundament 1: Bydam J, Hansen JM (red.) København; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2005: Ponte PR, Conlin G, Conway JB, Grant S, Medeiros C, Nies J, Shulman L, Branowicki P, Conley K. Making patient-centered care come alive: achieving full integration of the patient s perspective. J Nurs Adm, 2003; 33(2): Den Danske Kvalitetsmodel. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet; Dicenso A, Cullum N. Implementing evidence-based nursing: Some misconceptions. Evidence-Based Nursing1998;1: Sackett DL, William MC, Rosenberg,J, Gray AM, Haynes R B, Richardson WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn t. BMJ; 1996; 312: Andersen IB, Matzen P. Evidensbaseret medicin. København; Gads Forlag Willman A, Stoltz P, Bahtsevani C. Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og klinisk virksomhed. København: 2.udg; Gads Forlag; Grimshaw J, Eccles M, Thomas R, Maclennan G, Ramsay C, Fraser C, et al. Toward Evidence-Based Quality Improvement. Journal of Gen. Interne Med. 2006;21: aspx 6

7 Tema 3: Uddannelse, udvikling og forskning i sygeplejen 15. Forskning på Sygehus Lillebælt. dk/wm Christensen D, Harder I: Den kliniske sygeplejespecialist Christensen D. Den kliniske sygeplejespecialist - en tendens i sygeplejens udvikling I: Fokus på sygeplejen: Persson B, Ravn KL J, Truelsen R (red.) København; Munksgaard; 1980: Hansen OA. Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet; Kandidatspeciale nr. 178/ Wintlev-Jensen A, Hansen R, Larsen E, Villadsen B. Petersen M. Klinisk oversygeplejerske.i: Fokus på sygeplejen: Persson B, Petersen J, Truelsen R (red.) København; Munksgaard; 1993: Udarbejdet af Sygeplejefagligt Råd Sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen Oversygeplejerske Helle Vibeke Andersen, Anæstesiologisk Afdeling Afdelingssygeplejerske Marianne Skaarup Johansen, Onkologisk Afdeling Afdelingssygeplejerske Anette Nissen Sørensen, Hæmodialyse Afdelingen Afdelingssygeplejerske Ella Boel, Akutafdelingen, Skadeafsnittet Udviklingssygeplejerske Jannie Christina Frølund, Medicinsk Afdeling Ph.d. Hanne Irene Jensen, Anæstesiologisk Afdeling Forskningsleder Jette Ammentorp, Enhed for Sundhedstjenesteforskning Universitetslektor Birthe D. Pedersen, Enheden for Sygeplejeforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Godkendt af Ledende sygeplejersker Sygehus Lillebælt, november

8 Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Kabbeltoft 25, 7100 Vejle sygehuslillebaelt.dk Bilag 1. Stillingsstruktur og karriereveje i sygeplejen A. Klinisk praksis - udvikling og forskning Social- og Sygeplejerske Specialuddannelser 3 Specialeansvarlig Udviklings- Klinisk syge- sundhedsassistent sygeplejerske 1 sygeplejerske 4 plejespecialist 4 B. Uddannelse og kompetenceudvikling Klinisk vejleder sygeplejerske social og sundhedsass. Udd.ansvarlig sygeplejeske 2 på afsnitsniveau C. Ledelse Souschef Afdelings- Over- Sygeplejefaglig sygeplejerske 2 sygeplejerske 4 direktør 4 D. Forskerstillinger - ofte i kombination med kliniske eller uddannelsesstillinger Mastergrad Ph.d. Adjunkt Klinisk lektor Klinisk professor Kandidatgrad Post doc. Lektor deltid/lektor Professor 1. 1/6 diplomuddannelse 2. Diplomuddannelse 3. Specialuddannelse á 1-2 år 4. Kandidat, masteruddanelse og/eller ph.d. Referencer Specialiseringer i sygeplejen - udvikling af fælles begrebsramme. Sundhedsstyrelsen; 2009 Kvaitetsreformen. Finansministeriet;