Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling."

Transkript

1 Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen er der korrigeret for forskelle i anciennitet, uddannelse, branche mv. Selvom man korrigerer for disse forhold, er der således stadig en forskel på ca. 4 procent, der ikke umiddelbart kan forklares. J.nr Ref. ANH/ Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Det viser en analyse foretaget på basis af DJØF Privats lønstatistik for september I 2004 viste analysen, at der var en forskel ca. 6 procent. Da der imidlertid er en vis statistisk usikkerhed i målingerne, kan man ikke med sikkerhed sige at lønforskellen er blevet mindre det sidste år, men analysen tyder på at der aktuelt er en tendens til at forskellen reduceres. I den tid, hvor DJØF har analyseret lønforskellen efter samme metode siden 1999 har lønforskellen blandt mandlige og kvindelige ikke-chefer svinget mellem 4 og 6 procent. Lønforskellen mellem mænd og kvinder Der er flere forskellige faktorer, der er med til at bestemme lønnen til en privatansat djøfer. F.eks. afhænger lønnen af ancienniteten og af om man er ansat i en chefstilling eller ej. Når lønforskellen mellem mænd og kvinder analyseres, bør det derfor afdækkes, hvor stor en del af forskellen, der skyldes: 1) forskelle i mænd og kvinders anciennitet 2) forskelle i mænd og kvinders karrieremønster mv., og 3) hvor stor en forskel der kan skyldes, at der er kønsspecifikke forskelle i aflønningen af mænd og kvinder på samme niveau. Kvindelige fuldtidsansatte medlemmer af DJØF Privat tjener i gennemsnit kr. brutto om måneden, mens mandlige medlemmer har en gennemsnitlig månedsløn på kr. Bruttolønnen er opgjort inkl. pension, gratiale og bonus. Kvinderne har altså i gennemsnit en løn, der udgør 77,7 procent af mændenes. Få kvindelige chefer En del af denne forskel skyldes, at forholdsvis flere mænd sidder i chef-stillinger og dermed får en højere løn. 43 procent af mændene er enten chef eller direktør, mens kun 27 procent af kvinderne er det.

2 Tabel 1 Chefandelen blandt kvinder og mænd. September 2005 Kvinder Mænd Alle Procent Direktør Chef Ikke-chef Som den næste figur viser, skyldes dette langt fra kun, at kvinderne er yngre end mændene og dermed har færre i den chefmodne alder. Chefandelen blandt kvinderne er lavere end chefandelen blandt mændene for næsten alle kandidatårsgrupper. Mændene bliver således hurtigere chef end kvinderne, og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Figur 1 Andelen af privatansatte mandlige og kvindelige medlemmer i chefstillinger opdelt efter kandidatår. September % 80% 70% Kvinder Mænd Andel med chefstilling (%) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før Efter 1999 Kandidatår Kilde: DJØF Privats lønstatistik 2005 Ikke-chefer analyseres I det følgende er lønforskellene inden for de samme stillingsgrupper undersøgt. Da gruppen af direktører og chefer ikke er homogen, og da der er så relativt få kvinder i disse grupper er det statistiske grundlag for spinkelt til nærmere analyse. Derfor er det alene gruppen af ikke-chefer, der indgår i analyserne. Kvindelige ikke-chefer tjener i gennemsnit kr. om måneden eller 92,3 procent af lønnen til mandlige ikke-chefer, der i gennemsnit tjener kr. om måneden. 2

3 Som nævnt, viser tidligere undersøgelser, at der er andre forhold end en cheftitel, der har betydning for lønnen. Det kan f.eks. være anciennitet, uddannelse, branche, geografi mv. Hvis den resterende forskel på mænd og kvinders løn kan forklares af de ovennævnte variable (f.eks. at kvinder bliver ansat i andre brancher end mænd, eller har andre uddannelser end mænd), vil lønnen således ikke være bestemt af om man er mand eller kvinde. For at undersøge forskellen nærmere, er det derfor nødvendigt at tage højde for en række variable i analysen. Dette gøres ved hjælp af en såkaldt regressionsanalyse, der er en statistisk analysemetode. I en regressionsanalyse analyseres samspillet mellem en række variable samlet, dvs. sammenhængen mellem visse variable betragtes betinget af værdierne af de øvrige variable i analysen. På den måde kan man aflæse om lønnen direkte afhænger af om man er mand eller kvinde eller om forskelle i anciennitet, uddannelse branche mv. kan forklare lønforskellen mellem mænd og kvinder. Se appendiks for en nærmere beskrivelse af metoden. I analysen blandt ikke-cheferne indgår alle de målelige forhold vi kan inddrage på basis af DJØF Privats lønstatistik. Følgende variable indgår: Uddannelsesgruppe Geografi Kandidatår Branche Køn Regressionsanalysen viser, at alle de ovennævnte variable har signifikant betydning for lønnen. Kønnet har altså betydning for lønnen. Betinget af de andre variable udgør kvindernes løn 96,3 procent af mændenes løn. Når der er korrigeret for de målelige karakteristika, er der stadig en lønforskel på næsten 4 procent der ikke umiddelbart kan forklares. I 2004 udgjorde kvindernes løn med samme analysemetode 93,8 procent af mændenes. Når man bruger en statistisk analysemodel (her en regressionsanalyse) til at estimere den kønsmæssige lønforskel, er der en vis statistisk usikkerhed indbygget i modellen. I dette tilfælde betyder denne usikkerhed på resultaterne (estimaterne), at der statistisk set ikke er forskel på de lønforskelle, der kunne iagttages i 2004 og i Siden 1999, hvor vi brugt samme metode til at analysere lønforskellen, har lønforskellen svinget mellem 4 og 6 procent. Andre mulige forklaringer Ovenstående analyse indeholder de målelige forhold, der kan inddrages på basis af DJØF Privats lønstatistik. Der kan dog tænkes at være andre forhold der kan forklare (en del af) lønforskellen. Arbejdsfunktion I gruppen af ikke-chefer kan der være forskel på mænd og kvinders arbejdsfunktioner. Vi kender ikke medlemmernes nøjagtige arbejdsfunktioner, men arbejdsfunktionen afhænger blandt af uddannelsen, branchen og ancienniteten. Disse variable indgår alle i analysen, og det er derfor tvivlsomt om inddragelse af arbejdsfunktionen ville bidrage ret meget i forklaringen af lønforskellen. 3

4 Arbejdstid Hvis man antager at der er sammenhæng mellem arbejdstidens længde og lønnen, dækker den resterende del af mændenes højere løn så over, at de har en længere arbejdstid end kvinderne og at de bliver kompenseret for den længere arbejdstid i form af højere løn i stedet for særskilt overarbejdsbetaling? Eventuel overarbejdsbetaling er ikke regnet ind i lønningerne i undersøgelsen. Mandlige ikke-chefer arbejder i gennemsnit 42,2 timer om ugen, mens kvinderne arbejder 41,1 timer om ugen. Det skal dog bemærkes, at en del af denne forskel kan forklares ved at en større andel af kvinderne end mændene arbejder i de brancher, hvor arbejdstiden er kortest. Samtidigt er der også lidt flere mænd, der får overarbejdsbetaling. 14,6 procent af mændene og 10,8 procent af kvinderne får honoreret overarbejde i form af overarbejdsbetaling. Men arbejdstiden for de medlemmer, der ikke får særskilt overarbejdsbetaling, er dog stort set den samme som for dem, der får honoreret deres overarbejde. Mændene har altså en lidt længere arbejdsuge end kvinderne og selv om forholdsvis flere mænd bliver honoreret særskilt for dette overarbejde, bliver de øvrige mænd måske kompenseret i form af højere løn, således at arbejdstiden kan være med til at forklare mændenes højere løn. Da arbejdstiden som nævnt i en vis grad er afhængig af hvilken branche, man er ansat i, er der dog i den ovenstående analyse korrigeret for, i hvert fald en del, af denne forskel. Selv om der skulle være sammenhæng mellem arbejdstid og løn, vil mændenes længere arbejdstid derfor ikke kunne forklare hele den resterende lønforskel. Barselsorlov/forældreorlov En anden mulig forklaring kan være, at en vis andel af de kvindelige medlemmer har haft barselsorlov og evt. forældreorlov og dermed i en periode har været fraværende fra arbejdspladsen. Det kan have haft betydning for deres løn, eksempelvis ved at disse kvinder ikke har fået samme andel af lønforbedringerne som de andre på arbejdspladsen og derved i hvert fald for en periode er sakket agterud i forhold til jævnaldrende kollegaer? Det statistiske materiale giver ikke direkte mulighed for at afdække, om det kan være en forklaring (på noget) af lønforskellen. Men selv hvis man antog, at hver kvinde havde været på barselsorlov/forældreorlov i et år og derfor fratrækker et år fra kvindernes anciennitet, således at kvinder med 2 års anciennitet sammenlignes med mænd med 1 års anciennitet, kvinder med 3 års anciennitet med mænd med 2 års anciennitet osv. vil der stadig være en (mindre) signifikant forskel på mænd og kvinders løn. Ledighedsperioder Kandidatåret indgår i analyserne som et mål for ancienniteten på arbejdsmarkedet. Hvis kvinder har flere og længere ledighedsperioder end mænd kunne deres jobanciennitet på arbejdsmarkedet være kortere end mændenes, selvom de har samme kandidatanciennitet. Vi har ikke mulighed for at korrigere for dette i analysen. Andre undersøgelser viser dog, at der ikke er de store forskelle på mandlige og kvindelige DJØFeres ledighedsperioder når der korrigeres for forskelle i anciennitet og uddannelse og derfor ville en korrektion for ledighedsperioder ikke betyde noget for analysens resultater. 4

5 Ikke målbare forhold Ud over de ovennævnte mere eller mindre målelige karakteristika og forhold, er der også en række karakteristika, som ikke er direkte målbare, der kan have betydning for lønnens størrelse og dermed for lønforskellen. Det kan f.eks. være personlig indsats og effektivitet samt forhandlingsevne. Konklusion Samlet set har privatansatte kvinder en gennemsnitlig månedsløn, der udgør 77,7 procent af mændenes. En stor del af denne forskel kan dog forklares af mændenes højere anciennitet, forskelle i ledelsesansvar, valg af uddannelse og branche mv. Men selv når tallene renses for disse målelige forskelle, er der blandt ikke-cheferne stadig en lønforskel på ca. 4 procent, der ikke umiddelbart lader sig forklare. Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. 5

6 Appendiks metode Til analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd, er der anvendt en lineær regressionsmodel. Modellen er opstillet med bruttolønnen som den afhængige variabel og uddannelsesgruppe, geografi, kandidatanciennitet, branche og køn som forklarende variabler. I analysen indgår kun fuldtidsansatte ikke-chefer. Variable der indgår i regressionsanalysen Bruttoløn Bruttolønnen er den afhængige variabel og indgår i modellen som den naturlige logaritme til bruttolønnen. Fordelen ved at den afhængige variabel er i logaritme, er at koefficienterne til de forklarende variable, hvor det især er interessant i forhold til køn, kan fortolkes som procentvise afvigelser. Uddannelsesgruppe Der indgår tre forskellige uddannelsesgrupper i datamaterialet. Jurister, økonomer og øvrige kandidater. Der er konstrueret en effektvariabel (dummy) for henholdsvis jurister og økonomer. Det vil sige at forskellen i bruttolønninger måles med udgangspunkt i gruppen af øvrige kandidater. Geografi Datamaterialet er opdelt efter hovedstadsområdet og øvrige land. Effekten måles i forhold til øvrige land. Kandidatanciennitet Er beregnet i forhold til kandidatår og indgår som en kontinuert forklarende variabel. Branche Der er otte forskellige brancher i materialet fra Der er konstrueret syv dummy variable, hvor effekten måles i forhold til branchen interesseorganisationer, foreninger m.v. Køn Effektvariabel der måler forskellen i kønnenes bruttoløn med mænd som reference. Til den statistiske analyse anvendes en standard lineær regressionsmodel, som estimeres ved hjælp af mindste kvadraters metode. I modellen indgår den afhængige og de forklarende variable, som er beskrevet i boksen ovenfor. Den mest simple model, der bedst kan forklare sammenhængen mellem de forklarende og den afhængige variabel, findes ved successiv modelsøgning, hvor ikke signifikante variable reduceres ud af modellen. 6

7 Ved estimation findes den mest simple model, som her kan forklare omkring 35 procent af variationen i datamaterialet, hvilket er tilfredsstillende i denne type model. Koefficienten til variablen køn estimeres til -3,709 med en nedre grænse på - 5,59844 og en øvre grænse på - 1, Grænserne er bestemt som et 95 procents konfidensinterval. Koefficienten tolkes som den procentvise forskel mellem bruttolønnen til mænd og kvinder. Det betyder, at kvindernes bruttoløn i modellen estimeres til at være 3,7 procent lavere end mændenes - alt andet lige - med de samme karakteristika. Kvindernes løn estimeres således til at udgøre 96,3 procent af mændenes løn. Konfidensintervallet angiver usikkerheden på estimatet. I dette tilfælde kan det udtrykkes på følgende måde: Kvindernes løn udgør med 95 procents sikkerhed mellem 94,4 procent og 98,2 procent af mændenes løn. Sidste år viste en tilsvarende analyse foretaget på data fra DJØF Privats lønstatistik 2004, at der var en forskel på mænds og kvinders løn på godt 6 procent, som ikke umiddelbart kunne forklares. Umiddelbart ser det altså ud til at noget af forskellen er blevet udlignet. Denne tendens kan være reel nok, men rent statistisk er der dog ikke tale om en signifikant forskel 1. Om tendensen holder vil vise sig senere på året når løndata bliver indsamlet til 2006-statistikken. 1 Koefficienten til variablen køn estimerede på 2004-tallene til -6,155 med en nedre grænse på - 8,035 og en øvre grænse på - 4,275. Med andre ord angav konfidensintervallet i 2004, at kvindernes løn med 95 procents sikkerhed udgjorde mellem 92,0 procent og 95,7 procent af mændenes løn intervallet (94,4%; 98,2%) overlapper intervallet fra 2004, hvorfor forskellen mellem tallene fra 2004 til 2005 ikke kan siges at være signifikant. 7

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte

Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte Lønstatistik 2012 Offentligt ansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER...

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Løn- og personalestatistikken 2009. Medarbejdere der er omfattet af DANSKE ARKs overenskomster 4 DELTIDSANSÆTTELSER 7. Signaturforklaring

Løn- og personalestatistikken 2009. Medarbejdere der er omfattet af DANSKE ARKs overenskomster 4 DELTIDSANSÆTTELSER 7. Signaturforklaring Løn- og personalestatistikken 2009 Foreløbig udgave Hermed præsenteres en foreløbig udgave af løn- og personalestatistikken 2009, der er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK). Løn- og

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013. Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse. 8. marts 2013

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013. Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse. 8. marts 2013 Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse Notat 8. marts 2013 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende ingeniørarbejde.

Læs mere

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE

LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE Velkommen til KS første lønstatistik for studerende Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke-tr % over Antal 3 TR 0 K 5 U 10 ÅR 5 U 50

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Middelværdi med mere Hyppigheds- og frekvens-tabeller Diagrammer Hvilket diagram er bedst? Boxplot Lektion 9 Side 1 Når man skal holde styr på mange oplysninger,

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer

Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer Månedsløn i kr Lønstatistik 2013 HK s lønstatistik 2013 er baseret på lønoplysninger fra medlemmerne i HK s to private sektorer HK/Privat og HK/Handel. 26.763 medlemmer har svaret hvilket betyder at 33

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår.

Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår. Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår. Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen, er vedtaget

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007 Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25.

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, forår 2015 Udleveret 3. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (24.-25. marts) En stikprøve bestående af 65 mænd og 65 kvinder

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

Danmarks Radio. 24. mar 2015

Danmarks Radio. 24. mar 2015 t Spørgsmål: Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Statistikkompendium. Statistik

Statistikkompendium. Statistik Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007 Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Modelvejledning - StressCostEstimator

Modelvejledning - StressCostEstimator Modelvejledning - StressCostEstimator StressNordic har udviklet en model, der giver dig og din virksomhed mulighed for at få en pejling på, hvad det koster at have stress i organisationen. Modellen findes

Læs mere

Lønregulering 2014 og 2015

Lønregulering 2014 og 2015 Lønregulering 2014 og 2015 HR-analyse Juni 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 2.1. Statistiske mål... 5 3. Lønregulering 2014... 6 3.1. Samlet lønregulering 2014... 6 3.2.

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den

Læs mere

Rundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere

Rundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere Rundspørge om tilbagetrækning blandt De Erfarne Ledere Resumé af rundspørge til medlemmer af 13 faglige organisationer foretaget for Væksthus for ledelse i perioden 13. januar.-1. marts 2011 Indhold Om

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

landsoverenskomsten på kontor/lager mellem Dansk Erhverv og HK/Privat

landsoverenskomsten på kontor/lager mellem Dansk Erhverv og HK/Privat Mini-udgave landsoverenskomsten på kontor/lager mellem Dansk Erhverv og HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer har

Læs mere

DDA Danish Design Association

DDA Danish Design Association DDA Danish Design Association LØNUNDERSØGELSE 2011 DEN DANSKE DESIGNBRANCHE Danish Design Association Uddrag !"#"$"%&'()'%*#+#,"$-*!"%-"'./00'.! +,,$1!'12'%*#+#,"$-*!"%-"'./00' 3! 1$4"5,-!67"$4"&1%&"'4"#"26&-'

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede har således generelt ligget på et højt niveau den senere tid og har det sidste år ikke været under 33 procent.

Ledigheden blandt nyuddannede har således generelt ligget på et højt niveau den senere tid og har det sidste år ikke været under 33 procent. Ref. PIL/- Mere end hver tredje nyuddannet djøfer er berørt af ledighed 17.02.2012 Den omfattende ledighed, der har et fast tag i det danske arbejdsmarked, rammer i den grad også nyuddannede djøfere. Den

Læs mere

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan

Læs mere

Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011

Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011 Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2011 1 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Sygefravær... 4 Afgrænsning af områder... 5 Regionsområdet... 6 Somatik, psykiatri,

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010

Læs mere

Module 2: Beskrivende Statistik

Module 2: Beskrivende Statistik Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen og Hans Chr. Petersen Module 2: Beskrivende Statistik 2.1 Histogrammer og søjlediagrammer......................... 1 2.2 Sammenfatning

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Aldersfordeling 5 Datagrundlag Oprindeligt 3. marts 2010 Revideret pga. datakorrektion 5.

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Faktaark: Kvinder i ledelse

Faktaark: Kvinder i ledelse Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Behandling af kvantitativ data 28.10.2013

Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kvalitetssikrer stikprøven Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Modul 5: Test for én stikprøve

Modul 5: Test for én stikprøve Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 5: Test for én stikprøve 5.1 Test for middelværdi................................. 1 5.1.1 t-fordelingen.................................

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

PRIVATE FORESPØRGSLER

PRIVATE FORESPØRGSLER 26. april 2007 STATISTIK OVER PRIVATE FORESPØRGSLER 2000-2006 FORORD Godt 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2006 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens kontor

Læs mere

Ligninger med reelle løsninger

Ligninger med reelle løsninger Ligninger med reelle løsninger, marts 2008, Kirsten Rosenkilde 1 Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Vurdering af antallet af løsninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere