Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Departementet

Transkript

1 Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Departementet 2009

2 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Sundhedsministeriets energiforbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag side 7 BILAG 4. Øvrige bemærkninger til energigennemgang side 12 BILAG 5. Håndbog i energirigtigt indkøb side 13 Side 2/24

3 Bilag 1. Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst er de paragraffer i cirkulæret, der har direkte indflydelse på handlingsplanens udformning samt den energieffektivisering, der skal udføres hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på baggrund af handlingsplanen. Sidst i afsnittet er AD $10, som er et udsnit fra vejledningen til cirkulæret. 1. Cirkulærets formål er at begrænse statens energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv adfærd i statens institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. 3. Cirkulæret omfatter alle former for forbrug af el, varme og vand tilknyttet til en statslig institution, herunder både energi- og vandforbrug til bygningers drift og energi- og vandforbrug til andre aktiviteter i tilknytning til institutionen. 4. Statslige institutioner skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på ar reducere institutionens samlede energiforbrug. 5. Statslige institutioner skal købe energieffektive produkter, medmindre de kan begrunde, at sådanne produkter ikke lever op til væsentlige krav med hensyn til funktion, kvalitet, miljø og omkostningseffektivitet. Stk. 2. Følgende produkter anses umiddelbart som energieffektive 1) Produkter, der opfylder kravene i Elsparefondens indkøbsvejledning. 2) Produkter med energimærke A i henhold til den Europæiske Unions energimærkningsdirektiver for husholdningsapparater m.v. For kølemøbler (køl/frys) dog energimærke A+ eller A++ 3) Produkter, der er optaget på elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskabernes eller andres positivlister over energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 4) Produkter, der er omfattet af andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 7. Alle statslige institutioner skal have en energiansvarlig person (EP), som skal samarbejde med ministerområdets energiansvarlige, koordinerende kontaktperson om gennemførslen af cirkulærets bestemmelser. Den energiansvarlige person skal herunder følge udviklingen i institutionens varme-, el- og vandforbrug, f.eks. på eller ved jævnlig aflæsning af varme-, el- og vandmålere. 9. Statslige institutioner med et elforbrug på over kwh pr. år skal synliggøre elforbruget ved en løbende registrering af elforbruget på Internettet på Statslige institutioner, der lejer som ejer eller lejer eller på anden måde har ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. 16. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet energimærkning af bygninger, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. Stk. 2. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet en rådgivningsrapport fra et elnet-, naturgas- eller fjernvarmeselskab, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. AD 10. Energistyrelsen udsender en særskilt vejledning vedrørende gennemførelse af rentable energibesparelser, der er anbefalet i energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Side 3/24

4 Vejledning til 10 i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner I bilag 1 til Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner af 19. april 2005 findes en vejledning til cirkulæret. Vejledningen omfatter ikke cirkulærets 10. I det følgende findes vejledningen til 10. Uddybning af Ad 10 Statslige institutioner skal gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger (indtil 1. januar 2006 Energiledelse i store ejendomme, ELO henholdsvis Energimærkning af små ejendomme), og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år og derunder, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse. Kravet vedrører alene energibesparelsesprojekter, der i energimærkningen af bygninger er anbefalet som forslag til energibesparelser her og nu. I energimærkningen er for hvert energibesparelsesprojekt blandt andet anført en skønnet investering, en skønnet besparelse samt tilbagebetalingstid. Hvis et energibesparelsesprojekt med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år ikke udføres, skal det kunne dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod gennemførelsen. Det kan være, at indhentede tilbud på udførelse af projektet viser, at investeringen er større end skønnet i energimærkningen. Hvis den forøgede investering bevirker, at tilbagebetalingstiden overskrider 5 år, kan det tale imod gennemførelse af projektet. Det er en forudsætning, at tilbud er indhentet fra firmaer, som må formodes, at kunne levere den ønskede ydelse til den lavest mulige pris. Såfremt tilbuddet omfatter ydelser ud over et energibesparelsesprojekt, skal det samlede tilbud opgøres på delydelser, således at økonomien for energibesparelsesprojektet kan opgøres. Hvis den statslige institution ikke finder, at den af konsulenten anslåede besparelse er realistisk eller at gennemførelse af projektet strider mod restriktioner på ejendommen, fx tinglyste lokalplaner og andre servitutter, bør dette drøftes med konsulenten med henblik på en vurdering af, om energimærkningsrapporten skal revideres. Kan enighed ikke opnås, er der mulighed for, at spørgsmålet om rigtigheden af energimærkningen indbringes for den relevante ankeinstans i forbindelse med energimærkning. Det er indtil 1. januar 2006 registreringsudvalgene for energimærkning af henholdsvis store og små ejendomme og efter 1. januar 2006 Energistyrelsen. Andre væsentlige forhold, som kan tale imod et projekts gennemførelse, kan være beslutninger om fraflytning af ejendommen eller nedrivning af ejendommen inden investeringen er tilbagebetalt. Tilsvarende kan beslutninger om ombygning eller ændret anvendelse af ejendommen, der afgørende ændrer grundlaget for energibesparelsesprojektet, tale imod gennemførelse. Energibesparelsesprojekter skal gennemføres inden for et tidsrum af fire år efter udfærdigelsen af energimærkningen af ejendommen. Energibesparelsesprojekter i energimærkning, som var gyldig ved cirkulærets ikrafttræden den 27. april 2005, skal være gennemført senest den 26. april 2009, hvis tilbagebetalingstiden er indtil 5 år. Fristen for gennemførelse af et energibesparelsesprojekt, som ikke er nævnt i en gyldig energimærkning, der forelå den 27. april 2005, regnes fra datoen for den første energimærkning, hvor projektet er nævnt. Omtale af samme energibesparelsesprojekt i efterfølgende energimærkninger medfører ikke ændring af fristen. Såfremt der er truffet en beslutning, der indebærer, at der skal udføres en konkret ombygning eller renovering af en bygning umiddelbart efter udløbet af 4 års fristen, og det vil reducere investeringen i et energibesparelsesprojekt væsentligt, at det udføres samtidigt, kan det tale for at projektet udskydes til udførelse samtidig med den besluttede ombygning eller renovering. Energistyrelsen, den 29. juni 2005 Ib Larsen Side 4/24

5 Bilag 2. Sundhedsministeriets energiforbrug Der er delvist i Slotsholmsgade 12 opsat en el-bimåler på hver etage i hver fløj til at måle Sundhedsministeriets elforbrug, og der er ligeledes til varmen opsat bimålere, men to (en på begge sider af etagen) på hver etage i hver fløj. Derved kan der fremadrettet registreres det nøjagtige forbrug for departementet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvor det tidligere fremkom ud fra fordelingstal for hele bygningen. Vandforbruget registreres stadig som fordelingstal. De øvrige dele er stadig registreret ud fra fordelingstal Tabel 1. Sundhedsministeriets samlede energiforbrug fra Slotsholmsgade 10 Slotsholmsgade 12 Total Areal (m 2 ) Varme (MWh/år) 165,5 409,6 575,1 El (kwh/år) Vand (m 3 /år) På Se-Elforbrug er der data for hele Slotsholmsgade 10-12, hvoraf Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse står for en andel på 23 %. Side 5/24

6 Nedenstående kurve viser elforbruget i kwh pr. time for henholdsvis uge og uge for hele Slotsholmsgade Elforbruget i kwh/time uge Kilde: Se-Elforbrug Elforbruget i kwh/time uge Kilde: Se-Elforbrug Af kurverne kan det ses at elforbruget om natten tirsdag, onsdag og torsdag i uge 26 har været noget lavere end det normale billede. Hvis man arbejder med data for elforbruget, kan det være muligt at finde årsagen til nedgangen, og se om man kan gøre det til en permanent løsning. Hvis elforbruget om natten kan sænkes fra ca. 140 kwh/time til ca. 50 kwh/time vil besparelsen samlet udgøre ca kwh/år - altså en besparelse for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på ca kwh/år eller ca kr./år (elpris på 114,70 øre/kwh ekskl. moms). Side 6/24

7 Bilag 3. Tekniske besparelsestiltag Besparelsestiltagene er udarbejdet igennem et samarbejde mellem energirådgiver Tine Florin, DONG Energy og Sundhedsministeriets EP, Anders Nissen Hansen. Energimærkningen skal ifølge cirkulæret indgå i denne handlingsplan. Der er lavet Energimærke for Slotsholmsgade 12 i 2008 og for Slotsholmsgade 10 i De tekniske indgreb i handlingsplanen kan ifølge cirkulæret strække sig over fire år. De let tilgængelige besparelser er alle lagt det første år, og derudover er tiltag med tilbagebetalingstid på mere end 5 år lagt i sit eget skema. Ligeledes er der lagt besparelsesforslag til ejeren af bygningen i sit eget skema. Den del af handlingsplanen, der omhandler de energieffektive indkøb og energirigtig adfærd, skal selvfølgelig følges fremadrettet. Som nævnt i vejledningen til cirkulæret i afsnit 1, AD 10 er kravene til besparelsestiltagene, at de ikke skal være til gene for medarbejderne; at de skal være i overensstemmelse med de krav, der er til arbejdets udførsel samt at tilbagebetalingstiden maksimalt er fem år. Det er ud fra disse kriterier, at tiltagene er udvalgt. De fundne besparelsestiltag er opstillet efter prioritering baseret på tiltagets besparelsespotentiale, investeringsomkostninger samt udstyrets levetid. Besparelsesforslagene er nærmere forklaret i de følgende afsnit. Besparelsesforslagene er enten angivet i kwh elbesparelser eller kwh varmebesparelser. I omregningen fra m 3 kondensat til kwh er benyttet et gennemsnit for København, hvor der regnes med at 1 m 3 kondensat = 700 kwh. Besparelsernes størrelser er baseret på den aktuelle el-, varme- og vandpris inkl. afgifter og ekskl. moms: Elpris: 1,15 kr./kwh Varmepris: 0,45 kr./kwh Tilbagebetalingstiden er simpel tilbagebetalingstid: Nødvendig investering [kr.] / besparelsen pr. år [kr./år] Prioriteringsfaktor er udregnet ud fra den skønnede investering, den årlige besparelse og den skønnede levetid: investering [kr.] / (besparelse [kr./år] * levetid [år]) Side 7/24

8 Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Handlingsplan for første år I nedenstående tabel er indsat de besparelsesforslag som gennemføres det første år. Tabel 2. Besparelser, der skal gennemføres første år El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] Printere på kontorer i elspareskinner Belysning på kontorer i Slotsholmsgade nr skift fra glødepærer til sparepærer , Total , Detaljer for besparelser i handlingsplan for første år Printere på kontorer i elspareskinner På flere kontorer står der printere, som med fordel kan sættes i elspareskinnen, så der sikres automatisk slukning. Der er 10 printere. I beregningen er det antaget at det gennemsnitlige standby-forbrug er 30 W. Belysning på kontorer i Slotsholmsgade 10 På en del kontorer i Slotsholmsgade 10 består belysning af glødepærer. Disse kan skiftes til sparepærer. Ved at vælge en sparepære på f.eks. 15 W skulle der kunne opnås det samme lux-niveau som med glødepærerne. Det er anslået at der 50 glødepærer med en driftstid på 1500 timer om året. Side 8/24

9 Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Besparelsesforslag med tilbagebetalingstid på mere end 5 år I nedenstående tabel er indsat de besparelsesforslag, der har en tilbagebetalingstid på mere end 5 år. Disse forslag er ikke omfattet af cirkulæret, men kan vælges at gennemføre alligevel. Tabel 3. Besparelser, der kan gennemføres El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] Belysning på toiletter - opsætning af bevægelsesmeldere Belysning i kopirum i Slotsholmsgade nr opsætning af bevægelsesmelder Kaffemaskiner - automatisk sluk efter ½ time Belysning på gange i Slotsholmsgade nr anden belysning , , , , Total , Detaljer for besparelser med tilbagebetalingstid på mere end 5 år Belysning på toiletter På toiletterne sker det at lyset er tændt selvom der ikke er nogen i rummet. Ved at opsætte bevægelsesmelder kan driftstiden reduceres. Der er 25 toiletter med 38 tænd/sluk kontakter. I beregningen er det antaget at tænd/sluk kontakterne kan erstattes af bevægelsesmeldere samt at driftstiden kan reduceres fra 3000 timer om året til 1500 timer om året. Belysning i kopirum i Slotsholmsgade nr. 10 I kopirummet sker det at lyset er tændt selvom der ikke er nogen i rummet. Ved at opsætte bevægelsesmelder kan driftstiden reduceres. I beregningen er det antaget at driftstiden kan reduceres fra 2500 timer om året til 1500 timer om året. Side 9/24

10 Kaffemaskiner Der står kaffemaskiner på alle køkkener. I alt er der 24 kaffemaskiner. Det opleves at disse tit står tændt hele dagen. Ved at opsætte automatisk sluk efter en halv time i kontakterne kan driftstiden reduceres. Samtidig er det fornuftigt i forhold til sikkerheden, da man derved ikke risikerer at kaffemaskinerne står tændt hele natten. I beregningen er det antaget hver maskine bruger 200 kwh/år og at driftstiden kan halveres ved automatisk sluk. Belysning på gange i Slotsholmsgade 10 På nogle af gangene Slotsholmsgade 10 sidder der loftslamper, der har et relativt højt energiforbrug i forhold til lysudbyttet. Det bør overvejes om disse kan udskiftes til en mere energirigtig belysning. Det er pga. sikkerhedshensyn ikke muligt at opsætte bevægelsesmeldere. Der er 20 lamper. I beregningen er det antaget, at det er muligt at finde en alternativ lampe, der opsat koster pr. stk. Side 10/24

11 Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Besparelser fra Energimærker til ejer af bygninger I nedenstående tabel er indsat besparelsesforslag fra Energimærkerne med en tilbagebetalingstid mindre end 5 år, som vedrører ejeren af bygningerne. Disse forslag er til orientering, så Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse af har mulighed for at følge op på om besparelsesforslagene bliver gennemført. Tabel 4. Besparelser fra Energimærkerne El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] Udskiftning af 2 ældre pumper til varmtvandscirkulation i Slotsholmsgade nr. 12 Isolering af varmerør i varmecentral i Slotsholmsgade nr. 12 Ny pumpe på varmtvandsanlæg i Slotsholmsgade nr forhus Nye cirkulationspumper på varmeanlæg i Slotsholmsgade nr forhus Isolering af varmtvandsrør i varmecentral i Slotsholmsgade nr forhus Isolering af ventiler o.l. i varmecentral i Slotsholmsgade nr forhus Isolering af varmerør i loftsrum i Slotsholmsgade nr forhus , , , , , , , Total , Side 11/24

12 Bilag 4. Øvrige bemærkninger til gennemgangen Elspareskinner Sundhedsministeriet har målt energiforbruget til hæve-/sænkeborde og skærme mv. og vurderer at det primært er selve computeren, der bruger energi. Derfor er det valgt ikke at opsætte elspareskinner. Side 12/24

13 Bilag 5. Håndbog i energirigtigt indkøb Side 13/24

14 Side 14/24

15 Side 15/24

16 Side 16/24

17 Side 17/24

18 Side 18/24

19 Side 19/24

20 Side 20/24

21 Side 21/24

22 Side 22/24

23 Side 23/24

24 Side 24/24