Kvalitets- og læringsrapport
|
|
- Helge Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitets- og læringsrapport
2 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune for skoleåret Kvalitetsrapporten er tilpasset skolereformens nationale mål 1 om et fagligt løft af folkeskolen, og der evalueres på obligatoriske nedslag af resultater fastlagt af Undervisningsministeriet. For at kunne følge de opstillede resultatmål, er det besluttet at lave en kriterieinddeling af elevernes resultater; denne kriterieinddeling anvendes også her. Selvom målingen i skoleåret er den anden evaluering af sin slags, siden skolereformen blev indført, er det endnu for tidligt at konkludere i et større perspektiv, hvorvidt målet nås. Alligevel giver kvalitetsrapporten på sigt - i sammenligning med tidligere års resultater - en pejling af, hvorvidt den nationale ambition om at skabe et fagligt løft på skoleområdet lykkes. Arbejdet mod målsætningen om at skabe et fagligt løft afspejler sig i høj grad i skolernes daglige arbejde. Her lægger man sig i selen for at finde ind i nye rutiner, hvorved man kan følge elevernes trivsel og læring tættere. Både for ledere, lærere og pædagoger ses nye systematikker og løbende opfølgninger, der understøtter elevens læring, trivsel og udvikling. I det fireårige udviklingsprogram, Program for læringsledelse, som kommunens skoler disse år indgår i, udvikles skolens professionelle til at arbejde kvalificeret med data. Kvalificeret, forstået sådan, at data ikke tolkes som den endegyldige sandhed om elevens udvikling, men anvendes i en professionel vurdering og spejles ind i øvrige forhold. Her gøres et stort og flot arbejde på Haderslevs skoler, som indledningsvist bør anerkendes. På samme måde er der store dele af den læring, der dagligt finder sted på kommunens skoler, der ikke kan indfanges i kvalitetsrapporten. Læring er dynamisk - altid undervejs - den finder sted hos den enkelte elev i de læringsfællesskaber, som han/hun dagligt indgår i. Rapporten viser et nedslag et læringsbillede, som vi kan holde op imod den virkelighed og de øvrige læringsbilleder, der også viser sig på Haderslev kommunes skoler. På de næste sider præsenteres spændende læringsbilleder fra kommunes skoler. Først belyses Børne-, Junior-, og Ungeuniverserne i Haderslev Kommune, dernæst læringsunderstøttende temaer, og sidst i rapporten laves en opsummering og handleplan, der kurssætter mod det nationale mål - et fagligt løft af folkeskolen. 1 Der henvises til de nationale mål og resultatmål fastsat i aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen.
3 Børneunivers Læsning For 2. klasse ses det, at omkring ¾ af årgangen placerer sig som gode læsere et resultat, der følger landsgennemsnittet og lidt under målopfyldelsen på 80%. Omkring en trediedel af eleverne placerer sig i de to top kategorier fremragende eller rigtig god præstation. Sammenlignes dette tal med resultaterne fra tidligere årgange er det vigende, både i Haderselv kommune og på landsplan. Undervisningsministeriet forklarer, at nedgangen blandt andet skyldes, at der er foretaget ændringer i prøveoplæg og kategorien med de allerdygtigste er vurderet hårdere end tidligere. Omkring en tiendedel af 2. klasses læsere placerer sig i de to laveste kategorier mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation, og den kommunale vurdering er et fremadrettet fokus særligt på denne elevgruppe. Samlet konstateres det for læsning på årgangen, at tendensen er vigende. Matematik et fagligt løft I Haderslev Kommune har der gennem flere år været arbejdet på at løfte niveauet for matematik. Fra at ligge under landsgennemsnittet på området placerer 3.klasse årgang sig nu lidt over landsgennemsnittet med omkring 3/4 af eleverne i kategorien som gode. Heraf placerer omkring en trediedel af eleverne sig i de to topkategorier fremragende eller rigtig god præstation, hvilket er et løft sammenlignet med tidligere år. Kategorierne for de lavest præsterende ligger omkring entiendedel af elevgruppen, hvilket også lidt bedre end landsgennemsnittet. Undervisningsministeriet påpeger også her, at sammenligninger skal foretages med forsigtighed på grund af justeringer i prøveoplæg, men selv med den opmærksomhed in mente, er det tydeligt at der er sket et løft på området. Juniorunivers Læsning en vigende tendens For junioruniversets 4.klasse placerer en andel lidt over 2/3 sig som gode læsere et stykke fra målopfyldelsen på 80%. Af de 2/3 placerer 1/3 sig i de to topkategorier fremragende eller rigtig god præstation. Dette tal er vigende sammenlignet med tidligere år. Andelen af elever i de to laveste kategorier udgør cirka entiendedel, hvilket svarer til tidligere års resultater på 4. årgang. Årgangens resultater for alle kategorier ligger på landsgennemsnittet, mens kommunens samlede vurdering viser et vigende resultat. For junioruniversets 6. klasse placerer ca. ¾ sig som gode læsere heraf placerer lidt mere en hver tredje elev sig i de to topkategorier fremragende eller rigtig god præstation. Andelen af elever i de to laveste kategorier er omkring 1/10, også her er resultaterne parallelle med landsgennemsnittet. Den samlede kommunale vurdering på læsning i junioruniverset er let vigende. Matematik et løft For junioruniversets 6.klasse ses 3/4 at placere sig som gode matematikudøvere. Heraf placerer lidt mere end hver fjerde elev sig i de to topkategorier fremragende eller rigtig god præstation et resultat der viser et løft på området. Andelen af elever i de to laveste kategorier er reduceret til omkring 1/10 - det samlede resultat ligger lige over landsgennemsnittet. Med undervisningsministeriets udmelding om forsigtighed i sammenligning af resultater in mente konstateres et løft på området. Det konstateres med den positive udvikling, at de tidligere vedtagne prioriteringer og handleplan på området har været velvalgte. 3
4 Ungeunivers Læsning 8.klasse For ungeuniversets 8. klasse ses det, at ca. 3/4 af eleverne placerer sig som gode læsere, af den gruppe ligger mere en halvdelen i de to topkategorier fremragende eller rigtig god præstation. Resultatet ligger lidt under landsgennemsnittet. Andelen af elever, der placerer sig i de to laveste kategorier, er omkring 1/10, hvilket også ligger lidt højere end landsgennemsnittet. Det samlede resultat for årgangen vurderes som status quo. Folkeskolens 9.klasse prøve i postiv udvikling 9. kl årgang præsterede resultater i positiv udvikling ved 9.klassesprøven. Over en treårig periode ses resultatet at være løftet på dansk, matematik og samlet for de bundne prøver. Resultatet for dansk og bundne prøver placerer sig på landsgennemsnittet, medens matematik ligger lige under landsgennemsnittet. Ud fra ønsket om at skabe et fagligt løft for alle elever vurderes der særligt på, hvor mange elever der fik mindst karakteren 02 i dansk og matematik. For eleverne på 9. årgang var resultatet her 85,7%. Her placerer kommunen sig lidt under landsresultatet, der ligger på 89,9%. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau, som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference giver en pejling på skolernes løfteevne. Den tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens karakterer hermed, gives et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I forhold til den socioøkonomiske reference ligger de to af kommunens ungenuniverser på 0,0 og de to øvrige på +0,2. Sammenlignet med andre kommuner, hvor eleverne har lignende opvækstbetingelser, præsterer eleverne i Haderslev Kommune på to af kommunens ungeuniverser som forventet (0,0) og for to ungeuniverser bedre end forventet (+0,2). 95% målsætningen - Overgang til ungdomsuddannelse I forhold til kommunens unge og deres overgang og fastholdelse til ungdomsuddannelse ses det, at 38,5% af kommunens årgang 2014 var i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. kl var afsluttet. Heraf er flest unge mænd, 39,8%, der afslutter grundskolen efter 9.klasse overfor 36,9% unge kvinder. Størstedelen af eleverne vælger et 10. klassestilbud enten i form af 10.kl ved Kløften, et efterskoleophold eller andet. Dette tal ligger lidt under landsgennemsnittet. 15 måneder efter afsluttet 9.klasse ses det, at 86% af årgang 2013 er i gang med ungdomsuddannelse her viser fordelingen sig på 82,7% mænd og 88,4% kvinder. Dette tal placerer sig på landsgennemsnittet, der tilsvarende er 86%. Ni måneder efter afsluttet grundskole (9. eller 10. kl) ses det for årgangen , at 94,7% er i gang med en ungdomsuddannelse her placerer Haderslev sig på landsgennemsnittet og er meget tæt på målopfyldelse på de 95%. Haderslev Kommune har efter reformændringer på vejlederområdet valgt at fortsætte det gode samarbejde mellem UU-Haderslev og ungeuniverserne. UU-Haderslev gennemfører de obligatoriske introduktionskurser Uddannelse og job i 8.klasserne i Haderslev Kommune. 4
5 Trivsel god trivsel og stærk læringskultur Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. Det er et centralt element i kommunernes og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten, at børnenes trivsel på de enkelte skoler følges. Trivselsarbejdet skal understøtte målet om et fagligt løft af folkeskolen og har dermed både fokus på elevernes generelle trivsel og læringsmiljøet. I marts 2015 blev den første obligatoriske trivselsmålning afviklet på skolerne. Trivselsbilledet på kommunens skoler tegner et homogent og positivt trivselsbillede, der følger landsgennemsnittet. Resultatet fra den første måling blev underbygget af resultaterne fra kortlægningen i kommunens udviklingsprogram Program for læringsledelse, der fandt sted på kommunens skoler i efteråret Resultaterne herfra giver skolerne mulighed for at følge både den faglige og sociale trivsel tæt på klasseniveau. Fra undersøgelsen i Program for læringsledelse viser kommunens resultat på elevtilbagemeldingen flotte resultater på trivsel. Eleverne trives godt og er glade for at gå i skole. Samtidig er der en rigtig god læringskultur. Relationen mellem elever og lærere er en meget væsentlig kvalitetsfaktor i folkeskolen. På det område ligger Haderslev Kommune over de 13 kommuners gennemsnit. God trivsel er et nødvendigt udgangspunkt for læring, og de gode resultater anerkendes. Inklusion På inklusionsområdet ses en svag positiv udvikling. Haderslev kommunes resultat placerer sig på 93,2%, hvilket er under landsgennemsnittet og 2,8% fra målopfyldelsen på 96%. Der ses fortsat en stor overvægt af drenge i specialtilbud. For både drenge og piger gælder det, at søgningen mod specialskoler er størst fra 3. klasse og op gennem junior- og ungeunivers. Kommunalt er der flere indsatser igang for at styrke det pædagogiske arbejde med inklusion på skolerne bla.gennem: - Program for læringsledelse - der arbejder på styrkelse af de professionelle læringsfællesskaber og samarbejde omkring elevernes trivsel og læring. - Inklusionskonsulenternes inklusionsunderstøttende arbejde på skolerne Haderslev Kommune har fået tildelt økonomiske midler fra Undervisningsministeriet til ved hjælp af tre inklusionskonsulenter at iværksætte en inkluderende indsats og udvikling. Denne indsats er søgt videreført i skoleåret og er i marts 2016 bevilliget af undervisningsministeriet. De første vurderinger af denne indsats er meget positive og forventes at give den kvalitative inklusionsprocent endnu et ryk i den rigtige retning. - Udarbejdelse af inklusionsstrategi for hele området 0-18 år Der er i 2015 nedsat en gruppe, som skal udarbejde en egentlig Inklusionsstrategi for 0-18 år området. Dette arbejde forventes færdig i efteråret Pædagogiske afdelingsledere Skolerne er ledelsesmæssigt blevet opgraderet med en person med henblik på at styrke den pædagogiske- og inkluderende ledelse. Dette forventes at have en positiv virkning på skolernes muligheder for at skabe endnu bedre rammer for inkluderende tiltag. 5
6 Af kvalitetsvurderingen skal det fremgå, hvorvidt kommunen har modtaget klager til Klagenævnet for Specialområdet. Det oplyses, at Haderslev Kommune i skoleåret ikke har modtaget klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Kompetencedækning Et af de temaer, der skal understøtte reformens mål om et fagligt løft, er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Af folkeskoleloven fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence. Her sammenfattes på kommunens resultater og plan for det fortsatte arbejde med kompetencedækning. Kommunens resultat for graden af kompetencedækning er på 80,2%, hvilket er en positiv udvikling, der ligger lige under landsgennemsnittet. Kompetencedækning pr. klassetrin Belyses den procentvise kompetencedækning på kommunens skoler pr. klassetrin, ses det, at kompetencedækningen er lavest i børneuniversets 1. og 2. klasse, og at kompetencedækningen er højest i ungeuniverserne. Det konstateres endvidere, at 3. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 9. klasse og 10.klasse ligger på landsgennemsnittet, men at de øvrige årgange befinder sig umiddelbart under. Handleplan for kompetenceudvikling Der er i samarbejde mellem Skole Fælles og kommunes skoleledere udarbejdet en handleplan med henblik på at opnå målopfyldelse i Allerede i skoleåret har første fase været igangsat. Evaluering af indsats i skoleåret I skoleåret har 11 lærere været i forløb med matematik. Alle 11 forventes at gå til kompetencemålsprøve i juni Ligeledes har 5 lærere gennemført forløb i engelsk, og det forventes afsluttet med en kompetencemålsprøve i juni I samarbejde med blandt andet Sangakademiet og UC-Syddanmark har 7 lærere deltaget i et efteruddannelsesforløb med fokus på sang og korledelse. 17 pædagoger og 6 pædagogmedhjælpere har deltaget i kompetenceudvikling og forventes at afslutte forløbet pædagogkompetencer og læreprocesser med eksamen. Antallet af deltagere på efteruddannelse i dette skoleår vurderes for lavt. Der har derfor været drøftelser med skoleledelserne i forhold til kommende års planlægning, således at den fælles efteruddannelse opprioriteres. Med blandt andet ugekursernes afslutning forventes det, at skolerne har bedre forudsætninger for kommende år. Sammenfatning Der konstateres et varieret billede i kommunens samlede arbejde med at skabe et fagligt løft. For læsning ses der en let vigende tendens, mens det er lykkedes at løfte resultaterne for matematik og 9.klassesprøven i skoleåret Skole Fælles er opmærksom på, at der er store forskelle på skolernes grad af målopfyldelse. De er løbende drøftet i forbindelse med de Dialogiske Evalueringer, der finder sted mellem skoleledelser og Skole Fælles. Der arbejdes med differentieret understøttelse af skolernes resultater. For alle skoler gælder det, at der arbejdes intenst efter at implementere en højere grad af systematik omkring det samlede datagrundlag, hvor elevernes tegn på læring løbende evalueres. 6
7 Trivselsbilledet på kommunens skoler er et homogent og positivt trivselsbillede. Resultatet for trivsel følger landsgennemsnittet og underbygges af resultaterne fra kortlægningen i kommunens udviklingsprogram Program for læringsledelse, der fandt sted på kommunens skoler i efteråret De unges overgang til ungdomsuddannelse og graden af fastholdelse viser et positivt resultat på 94% - tæt på målopfyldelse. På inklusionsområdet ses en svag positiv udvikling. Haderslev kommunes resultat placerer sig på 93,2%, hvilket er under landsgennemsnittet. En indsats mod den nationalt fastsatte målopfyldelsen på 96% er fortsat nødvendig. I forhold til graden af kompetencedækning er kommunens resultat på 80,2%, hvilket er en positiv udvikling lige under landsgennemsnittet. En indsats med et fortsat fokus på den udarbejdede handleplan er nødvendig. Den nationalt fastsatte målopfyldelse er 95% i
8 På baggrund af kvalitetsrapportens resultater anbefales følgende handleplan: Handleplan Handleplanen hviler på følgende elementer: Haderslevreformens børnesyn, der ser børn og unge udvikles i relationer. Læring i universers pejlinger og principper for elevens evne til at sætte mål for sig selv Haderslev Kommunes ledelsesgrundlag, der bl.a. bygger på central styring og decentral ledelse Program for Læringsledelse, der har fokus på at styrke de professionelles kompetence til at arbejde med data og systematik i professionelle læringsfællesskaber. På baggrund af kvalitetsrapporteringen indstilles det at; 1) der med henvisning til Læring i universer arbejdes med målsætning for den enkelte elev i kommunens Børne,- Junior og Ungeuniverser.Det betyder - For elever: At der i de forskellige universer arbejdes bevidst med elevernes kompetence til at sætte mål for egen læring. For lærere: At der ud fra en datainformeret tilgang arbejdes med systematik og hyppig elevevaluering i de professionelle læringsfællesskaber. For ledere: At der ud fra en datainformeret tilgang arbejdes systematisk med at følge elevernes læring og trivsel tæt, samt understøtte udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber. For Skole Fælles: At der ud fra en datainformeret tilgang arbejdes understøttende med opfølgning på handleplanen og styrkelsen af den elevcentrerede læringsledelse. 2) den fortsatte kvalitetsudvikling som udgangspunkt tilrettelægges decentralt via de indsatsområder, der er fastlagt i forbindelse med Skole Fælles dialogiske evaluering på de enkelte skoler. 3) Skole Fælles igangsætter understøttende indsatser som supplement til de lokalt aftalte handleplaner: Læseindsats Der arbejdes videre med den udarbejdede plan for fælles gruppeevaluering i Haderslev Kommune. Børneunivers der er behov for at styrke indsatserne omkring de allerdygtigste og de svageste læsere Juniorunivers der er behov for at styrke indsatsen omkring faglig læsning Ungeunivers der er behov for at styrke indsatsen omkring faglig læsning og de svageste læsere. Matematik For både Børne-, Junior- og Ungeunivers er der et behov for at fastholde fokus på den positive udvikling og forankringen af vejlederfunktionen. Fx ved en styrkelse af fagdidaktiske vejledninger/standarder for god praksis. Vejledninger, der udarbejdes lokalt for de forskellige universer. Der arbejdes med at udvikle et løbende evalueringsskema til at følge elevernes taludvikling. Fælles for læsning og matematik Der udarbejdes et årshjul for matematik og læsevejledere for at styrke det faglige samarbejde imellem vejledere, ledelser og Skole Fælles. Der udarbejdes en plan for at styrke arbejdet med progressionsmålinger Styrkelse af pædagogisk læringscenter Der udarbejdes en strategi for at styrke det faglige samarbejde imellem vejledere, ledelser og Skole Fælles i Pædagogisk læringscenter regi. Trivsel På baggrund af det samlede datagrundlag udarbejdes lokale handleplaner på Børne-, Junior- og Ungeuniverser. Der henvises endvidere til kommunens strategi for AKT indsatsen på skoleområdet og til den uddybende forståelsesramme, der er udarbejdet efteråret 2015 (Se bilag 6.1) 8
9 Folkeskolens afgangsprøver opfølgning sker ud fra decentrale handleplaner. 95% målsætning Fokus på at sikre målopfyldelse. Kompetencedækning der arbejdes efter den udarbejdede handleplan. Inklusion opfølgning ift. målopfyldelse af inklusionsgrad - En inklusionsstrategi udarbejdes på området. 4. Skole Fælles og skoleledelser igangsætter processer, der afdækker forskellige perspektiver på samarbejde. Processen involverer alle niveauer og skal pege på indsatser, der styrker samarbejdet. Forslag til procesplan fremlægges for Chefgruppen og ServiceMED inden sommerferien
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereKvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers
Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3
Læs mereKvalitetsrapport 2013-14
Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereIndhold. Indledning og baggrund
1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereKvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune
Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mariagerfjord Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mariagerfjord Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereStoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole
Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.
Læs mereBorup Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013
Borup Skole Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Indsatsområder
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave
Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)
skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereKvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014
Børne og Ungeforvaltningen Under udarbejdelse Rev. 29.01.2015 Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014 Forord Marts 2015 Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune viser skolernes resultater på en
Læs mereKvalitetsrapport 2015 Aalborg Kommune
Kvalitetsrapport 2015 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 s vision Noget at have det i... 3 Kvalitetsrapporten i en styringsmæssig sammenhæng... 3 Metode... 4 Tidsplan... 4 Resumé... 5 Opfølgning på
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereResultatlønskontrakt 2015 2016. Basisramme
Resultatlønskontrakt 2015 2016 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2015
Børne og Ungeforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2015 Indhold 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 16 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Læs mereFuresø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport 2014 2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport 2014 2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 4 INDLEDNING... 5 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 5
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 3. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen, er udarbejdet som konsekvens af Folketingets beslutning om reform af Folkeskolen. Denne tredje udgave
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereSorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sorring Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleområdet 2014/15. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleområdet 2014/15 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. FORORD... 2 2. LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 3 2.1.1. Om data i de nationale test... 3 2.1.2. Om data
Læs mereKOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 5/ EN INKLUSIONS- INDSATS DER BYGGER PÅ VIDEN OG EVIDENS
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 5/ EN INKLUSIONS- INDSATS DER BYGGER PÅ VIDEN OG EVIDENS INDSÆT EMNE Debatmøde 5: En inklusionsindsats der bygger på viden og evidens Assens Kommune: Udvalgsformand
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereInklusion kræver en demokratisk proces
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale. uddannelser
Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale 1 Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale 1 1: om systemet 1. En institution,
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereKommunerne skal værne om specialpædagogikken
Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør, Næstved. Kommunerne skal værne om specialpædagogikken Kommunerne befinder sig her godt inde i 2007 med en særdeles
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet 2014. - Kvalitetsrapport 2.0.
Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014. - Kvalitetsrapport 2.0. Indholdsfortegnelse: Del1: Indledning: - 1.1. Hvad indeholder kvalitetsrapport 2014, - benævnt kvalitetsrapport 2.0. - 1.2. Hvad er intentionen
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 13:
Forslag fra arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning April 2015 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereNibe Skole - 2011. Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart
Resume Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart Nibe Skole - 2011 Dette resume er en gennemgang af hovedresultaterne af den undersøgelse, der har været lavet over Nibe Skoles rullende skolestart i
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereEkstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereRetningslinier for Forum for Specialpædagogik
Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereFAKTA om Folkeskolereformen. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform.
Object 1 FAKTA om Folkeskolereformen Status 1. november 2013 indsamlet af Ivar Tønnesen, formand for skolebestyrelsen Rødkilde Skole. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform. Den
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereVirklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 9/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Virklund Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereReferat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 07. december 2015 Kl. 12:30 Solgården (Ungdomsskolen) Mosevej 9, Mørke
1 of 7 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 07. december 2015 Kl. 12:30 Solgården (Ungdomsskolen) Mosevej 9, Mørke Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø)
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereLokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereProgram for læringsledelse
LSP Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere,
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereFolkeskolereform i Hjørring Kommune
Folkeskolereform i Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsudvalgets Temadag 1. oktober 2013 En attraktiv lærerig dag for alle børn En dag med muligheder for børn og voksne Dagens program 16.30 VELKOMST
Læs mereKvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2015
Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2015 - Skoleåret 2013-2014 2 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af Herlev Kommunes skoler... 6 Kvalitetsrapport
Læs mereKommunalreformen. Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen
Vilkår og muligheder for børn med svære tale- /sprogvanskeligheder efter kommunalreformen H.C. Andersen Hotel Odense 29. September 2005 Kommunalreformen Som overordnet princip får kommunerne det samlede
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereKvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune
Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 1 Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereOverordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommerferien er ved at nærme sig. Det nye skoleår er ved at være planlagt og vi alle er så småt ved at være ferieklar! Men det
Læs mere