Stamtræets. udvik. Af Tom Fenchel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stamtræets. udvik. Af Tom Fenchel"

Transkript

1 12 Stamtræets udvik Forestillinger om livets udvikling over geologisk tid har ændret sig gennem de sidste ca. 130 år i takt med øget kendskab til nulevende såvel som uddøde organismer. Molekylærgenetiske metoder til bestemmelse af organismers indbyrdes slægtskab har givet en ny udformning af livets træ. Af Tom Fenchel Udviklingslæren indebærer at organismer er beslægtede i slægtskabshistorisk forstand. I sin bog Arternes oprindelse angav Darwin med en skematisk figur hvordan arter kan opsplittes i nye udviklingslinier. Men den første der forsøgte sig Figur 1. Et af Haeckels stamtræer (fra 1866) for livets udvikling: analogien til et rigtigt træ var tidligt etableret og i bedste klunkestil blev det understreget gennem den grafiske fremstilling. Haeckel lavede adskillige udformninger den viste er den der kommer tættest på en moderne opfattelse af livets udvikling. Bakterier Moneres opfattedes som de oprindeligste former for liv hvilket der også er enighed om i dag. Det var også et moderne træk, at han anså de encellede eukaryote organismer (Protista) som en række selvstændige udviklingsformer snarere end blot som stamfædre for fl ercellede dyr og planter. Men mange af træets øvrige detaljer afviger fra vores aktuelle billede af livets udvikling.

2 13 ling med egentlige stamtræer var den tyske zoolog Ernst Haeckel kontinentets datidige bannerfører for udviklingslæren (figur 1). I et sådant stamtræ repræsenterer den lodrette akse tilsyneladende to forskellige ting der ikke nødvendigvis er sammenfaldende: tid og graden af udvikling kræene bliver jo mere avancerede opad. Men evolutionen favoriserer ikke nødvendigvis kompleksitet. Desuden var det grafisk vanskeligt at føre alle grupperne helt op til toppen selv om kun nulevende former er inkluderet. Træet er også misvisende på en anden måde: Ligesom et rigtigt træ bliver det bredere opad hvilket antyder at mangfoldigheden af arter bestandigt øges gennem evolutionen. Dette er generelt ikke rigtigt nok er der kommet nye grupper af organismer til, men andre er i mellemtiden uddøde. Stamtræer baseret på klassisk biologisk systematik Efter Haeckels tid akkumuleredes ny viden om dyrs og planters opbygning såvel som kendskab til uddøde former. Man fandt også frem til noget mere formaliserede og mindre subjektive måder at udrede dyrs og planters slægtskabsforhold. Når det gælder stamtræer for dyr og planter, og herunder specielt hvirveldyrene, opnåede man i forrige århundrede et forholdsvis detaljeret og realistisk billede som i det væsentlige er blevet bekræftet af den molekylære genetik. Her vil vi imidlertid ikke beskæftige os med detaljerede stamtræer for enkelte dyreog plantegrupper, men snarere med det universelle stamtræ, der altså omfatter alt levende. Et stamtræ fra 1960rne vises på figur 2. I endnu højere grad end Haeckels træ fremhæver det dyr og planter som den væsentligste opdeling af det levende, mens bakterier og andre encellede skabninger er blevet henvist til en beskeden plads ved træets bund. Dette træ understreger også evolutionen som en progressiv udvikling mod højere kompleksitet og mangfoldighed. På et punkt forudsiger den hvad der siden er blevet bedre dokumenteret: eukaryoterne (alle organismer, der har celler med cellekerner dvs. alle organismer, der ikke er bakterier) er genetiske hybrider eller kimærer. Således nedstammer grønkorn (kloroplaster), som findes i cellerne hos alger og planter, fra cyanobakterier ( blå-grønne alger i figuren) der oprindelig har levet i såkaldt endosymbiose med værtsorganismen. I udgangspunktet har det altså været selvstændige organismer der med tiden har udviklet sig til en integreret del af værtsorganismen. På samme vis nedstammer mitokondrier (som er organeller i cellerne der er ansvarlige for energistofskiftet hos eukaryoter) fra en anden type af symbiontiske bakterier. Dette er på figuren antydet med de stiplede linier. Konsekvensen er at eukaryoternes nedstamning fra bakterier Flercellet niveau Encellet eukaryot niveau Prokaryot (bakterie) niveau Stamtræer Planter Frøplanter Rødalger Brunalger Mosser Blå-grønne alger Mugsvampe Svampe Basidiesvampe Sæksporesvampe Snabel orme Phoronider, brachiopoder, mosdyr Dyr Ledorme Bløddyr Leddyr Figur 2. Et universelt stamtræ foreslået af R. Whittaker (1969) var i en periode udbredt i lærebøger og populære fremstillinger. Det understreger udelukkende udviklingen af organisationsniveauer og der er ingen forsøg på at angive en tidsdimension. Når det gælder bakterier (prokaryoter) og eukaryote mikroorganismer er forgreningerne helt skematiske eller som vi ved det i dag forkerte. Inden anvendelsen af molekylærgenetiske metoder var der i virkeligheden ingen måde at udrede slægtskabet mellem hovedgrupperne inden for mikroorganismerne. At svampene (dvs. de botaniske svampe) er mere beslægtede med dyr end med planter har vist sig at være korrekt; derimod ved vi i dag, at de zoologiske svampe har et fælles udspring med andre fl ercellede dyr. Universelle forfader Figur 3. Det universelle stamtræ baseret på sekventering af 16S-rRNA som det med nogle modifi kationer og forenklinger blev udviklet af Carl Woese i 1980rne. Livet består af tre domæner: eubakterier og archaebakterier (tilsammen prokaryoter eller blot bakterier) og eukaryoterne til hvilke hører en lang række encellede udviklingslinier (protozoer og encellede alger) samt planter, dyr og svampe. De sidste tre grupper er forholdsvis beslægtede, men nedstammer fra hver sin gruppe af encellede eukaryoter. Fladorme Bakterier Entamoeba Halofile bakterier Diverse protozo-grupper Ciliater Slimdyr Slimsvampe Grønalger Grønne ikke-svovlbakterier Proteobakterier Gram Metanbakterier (+ mitokondrier) positive Termofile archaebakterier Cyanobakterier (+ grønkorn) Flavobakterier Thermotoga Slimsvampe Primitive chordater Hvirveldyr Pighude Polypdyr Ribbegobler (Zoologiske) svampe EUBAKTERIER ARCHAEBAKTERIER EUKARYOTER Dyr Svampe Grønalger+planter Ciliater, dinoflagellater + sporozoer Euglenoide flagellater Trichomonader Diplomonader

3 14 Figur 5. Mange cyanobakterier (blågrønne alger ), som den her viste, danner kædeformede kolonier med karakteristiske strukturer. Man har fundet fossiler der er mere end 2 milliarder år gamle, og de er tilsyneladende helt identiske med nulevende arter. Milliarder år Prækambrium ,6 Livets tidstavle Karplanter Flercellede dyr Encellede eukaryoter Mange slags bakterier Isua, tegn på liv Jordens dannelse 100 millioner år Figur 4. Oversigt over geologisk tid med de mest betydningsfulde udviklingstrin i livets historie. Flercellede dyr (og dermed det meste af den evolution, som man almindeligvis har i tankerne) er sket inden for den phanerozoiske periode (de seneste ca. 540 millioner år). Over ufattelig lange tidsperioder fandtes kun mikroorganismer og evolutionen var præget af stasis, dvs at naturligt udvalg virker stabiliserende på nogle optimale typer af organismer ,4 Pleistocæn, nutid Tertiær Kridt Jura Trias Perm Kul Devon Silur Ordovicium Kambrium Phanerozoikum Foto: Tom Fenchel må beskrives med forskellige stamtræer: træet kan have grene der smelter sammen! Den molekylære genetiks bidrag Siden 1960rne har man forsøgt at udrede organismers slægtskab på grundlag af de nye data, som fremkom på baggrund af molekylærbiologiens og genetikkens udvikling. Slægtskab kan f.eks. baseres på forskelle og ligheder i opbygningen af proteiner som har samme funktion i forskellige organismer. Siden 1980erne er man i højere grad gået over til at sammenligne DNA-nukleotidsekvenser dvs. den rækkefølge hvormed DNA ets byggesten, nukleotiderne, er arrangeret på DNA et. Gener, der koder for proteiner (enzymer) med identiske funktioner hos forskellige slags organismer, udviser generelt ligheder, men er dog sjældent helt ens. På denne baggrund har det været muligt at kvantificere graden af slægtskab mellem to forskellige organismer som genetisk afstand. Ændringer dvs. mutationer i DNA et sker bl.a. ved at en enkelt DNA-byggesten (dvs. en nukleotid) udskiftes med en anden. Det vil altså sige, at den genetiske afstand mellem to organismer kan udtrykkes som antallet af sådanne fikserede mutationer (nukleotidudskiftninger) der er sket efter de to organismers forfædre opstod fra en fælles stamform. I dag er rækkefølgen af nukleotider i adskillige gener hos tusinder af forskellige arter blevet bestemt og på denne baggrund har man kunnet lave en ny slags stamtræer. Principielt adskiller metoden sig ikke fra den klassiske metode baseret på sammenlignende anatomi selv om denne stadig også er betinget af systematikerens intuition. De molekylære metoder har den væsentlige fordel at de kan anvendes på alle slags organismer også mikroorganismer, der almindeligvis mangler strukturer eller andre træk der kan anvendes til at placere dem systematisk. Men tolkninger af de molekylære data er heller ikke uden fælder og vanskeligheder. Ud over selve data kræver en konstruktion af et udviklingstræ en evolutionær model. Der findes flere sådanne modeller, men de er alle baseret på antagelser der ikke altid er opfyldte og de forskellige modeller kan give forskellige træer (forgreningsmønstre) på grundlag af et givet data-sæt. Konstruktionen af molekylære udviklingstræer kan derfor give anledning til systematiske fejl. Sådanne træer og specielt det universelle stamtræ må anses som hypoteser, der vil undergå ændringer i fremtiden. Det molekylære ur Udskiftning af DNA-byggesten inden for et givet gen synes at foregå med en nogenlunde konstant rate gennem evolutionen. Dette fremgår af at antallet af ændringer i gener hos dyr er proportionalt med alderen af deres fælles forfader. Den fælles forfader kender man ofte fra aldersbestemte geologiske lag i form af fossiler og jo ældre denne forfader er, jo større genetisk afstand finder man mellem de nulevende efterkommere. Dette og andre forhold støtter den antagelse at de fleste bevarede mutationer er selektivt neutrale hvilket vil sige at de hverken er skadelige eller gavnlige for bæreren. Man kan altså skelne mellem tre slags mutationer: 1. De skadelige (og hyppigste) mutationer som hurtigt fjernes gennem naturligt udvalg. 2. Mutationer som øger bærerens evne til at klare sig i den naturlige konkurrence (darwinistisk fitness). Sådanne mutationer er langt de sjældneste og de vil med nogen sandsynlighed blive fikseret i populationen gennem naturligt udvalg. 3. De neutrale eller næsten neutrale mutationer. Neutrale mutationer vil en gang imellem fortrænge det oprindelige gen af rent statistiske årsager. En sådan genetisk drift anses nu som den vigtigste årsag til ændringer i de enkelte gener gennem geolo-

4 15 gisk tid. Dette forklarer således det molekylære ur dvs. at ændringer i et bestemt gen synes at forgå med en given hastighed. I konstruerede molekylære stamtræer er grenenes længder proportionale med antallet af fikserede mutationer, men de er altså i princippet også proportionale med tid. Det skal understreges at der er mange eksempler på at et givet gen ikke har ændret sig med samme hastighed inden for forskellige udviklingslinier: det molekylære ur går altså ikke altid pålideligt. Oprindelse af eukaryoter Eubakterier Eukaryoter Grønkorn Mitokondrier Archaebakterier hed og kompleksitet skyldtes opståen af nye organismetyper: i første omgang den eukaryote celle og siden flercellede eukaryoter. Disse begivenheder skete forholdsvis sent i livets udvikling. De beroede på et modulprincip: henholdsvis kimæredannelse mellem forskellige typer af prokaryoter og siden dannelsen af kolonier af eukaryote celler der udvikledes til egentlig flercellethed. Med hensyn til basale biologiske processer er der ikke sket meget inden for de sidste 3,5-4 milliarder år. Det universelle stamtræ Figur 3 viser et stamtræ på grundlag af rækkefølgen af DNA-byggesten i genet for en af ribosomets RNA-komponenter (ribosomer er et universelt forekommende organel i cellerne, hvori proteinsyntesen foregår). Forskellen mellem dette træ og de tidligere viste træer er slående. Det viser at alt eksisterende liv har en fælles forfader noget som Haeckel dog allerede formodede. Klassiske træer (figur 2) afspejler den konventionelle antagelse at livet i det væsentlige består af botanik og zoologi. Figur 3 viser derimod at evolution først og fremmest er mikrobiel mens dyr, planter og svampe blot er et par små vedhæng oppe i træets øverste højre hjørne. I den udstrækning det molekylære ur passer blot nogenlunde, så er det i virkeligheden hvad man ville forvente på grundlag af det geologiske vidnesbyrd om livets tidlige udvikling (figur 4). Det første tegn på liv stammer fra ca. 3,8 milliarder år gamle aflejringer fra Grønlands vestkyst (Isua). Fra ca. 3,5 milliarder år siden og gennem den efterfølgende del af prækambrium har man fossiler af bakterier og andre indirekte vidnesbyrd om mikrobielt liv. De første nogenlunde overbevisende fossiler af encellede eukaryoter er ca. 1,7 milliarder år gamle. Flercellede alger og dyr opstod henholdsvis for ca. 600 og 590 millioner år siden og karplanter er endnu yngre. I halvdelen af den tid der har været liv på jorden har der kun Figur 6. En skematisk fremstilling af oprindelsen af eukaryoter (organismer med en cellekerne) der altså må beskrives gennem mindst tre eller for grønne organismers vedkommende fi re forskellige stamtræer. Der er fl ere eksisteret bakterier og i 6/7 af tiden har der kun været mikrorganismer! For så vidt udgør mikroorganismer jo stadig den dominerende form for liv: de udgør den største biomasse og er ansvarlig for den største del af den biologiske stofomsætning på Jordens overflade. På en måde repræsenterer de klassiske stamtræer alligevel også en sandhed. Det molekylære stamtræ viser i princippet korrekte forgreninger og i nogen udstrækning afspejler det også evolutionær tid. Men det viser ikke udvikling forstået som en øgning i organismers kompleksitet eller mangfoldighed af specialiseringer. Dette er jo underforstået i de klassiske stamtræer og også i de fleste menneskers måde at tænke evolution på: at livet udvikler sig mod mere og mere avancerede former. Det molekylære træ afspejler derimod overvejende neutrale ændringer i gener over geologisk tid og afspejler dermed ikke evolutionære fremskridt. Rent faktisk tyder meget på, at hovedtyperne blandt bakterierne (archae- såvel som eubakterier) har været stort set uforandrede siden de udspaltedes engang for måske 3,5-4 milliarder år siden. Mest slående er i sådanne eksempler på horisontal genoverførsel, f.eks. mellem forskellige typer af bakterier. Fænomenet kendes også fra lavere systematiske niveauer som f.eks. arter af planter der er opstået gennem hybridisering mellem to andre arter. denne sammenhæng fossiler af 1-2,5 milliarder år gamle cyanobakterier. Hvis de kunne bringes til live igen ville de udfra deres udseende eller fysiologiske egenskaber næppe kunne skelnes fra nulevende former (figur 5). Men hvis man kunne undersøge deres gener ville de udvise en stor afstand til de nulevende efterkommere givetvis en langt større genetisk afstand end der er mellem f.eks. en vandmand og et menneske! Gennem hele livets udvikling har den dominerende evolutionære proces været stabiliserende selektion, dvs at naturligt udvalg har opretholdt specielle sæt af optimale egenskaber inden for arterne, men neutrale mutationer har kunnet vinde indpas gennem tilfældigheder. Når man undersøger gensekvenser hos forskellige kulturer, der er isolerede fra forskellige kilder, af en given bakterieart med helt eller næsten helt identiske egenskaber, så udviser bakterierne ofte betydelige indbyrdes genetiske afstande, f.eks. som den, der kendes fra samtlige pattedyr. Bakterier har af forskellige årsager ikke noget potentiale for yderligere kompleksitet. Den senere udvikling af mangfoldig- Livets udvikling kan ikke beskrives med et enkelt træ Træet på figur 3 er kun baseret på et enkelt gen. Får man det samme universelle stamtræ frem når man undersøger andre gener? Dette er ofte, men ikke altid, tilfældet. Vi har allerede berørt det forhold at nogle cellekomponenter hos eukaryoterne nedstammer fra bakterier, der på et tidspunkt etablerede sig som symbionter inden i tidlige eukaryote celler. Det gælder mitokondrier (der formodentlig opstod for ca. 2 milliarder år siden) og grønkorn. Disse medbragte deres egne gener og hvis man baserer et stamtræ over eukaryoternes opståen på grundlag af mitokondrie- eller kloroplast-ribosomalt RNA, så vil eukaryoternes rødder befinde sig blandt henholdsvis de såkaldte proteobakterier og cyanobakterierne og altså ikke nær archaebakterierne som vist på figur 3. Eukaryoternes stamtræ må altså alene af den grund beskrives med flere stamtræer. Det har endvidere vist sig (når vi ser bort fra mitokondrie- og kloroplast-gener) at eukaryote gener, der er involverede i det genetiske system og proteinsyntesen, er mest beslægtede med tilsvarende gener hos archaebakterierne mens gener, der er involverede i stofskiftet, ofte er mere beslægtede med gener hos eubakterier. Dette har inspireret til den idé at den eukaryote celle opstod som en hybrid af en eubakterie og en archaebakterie (figur 6). Modellen bidrager til at forstå springet i kompleksitet fra bak-

5 16 terier til eukaryoter. Ideen er spekulativ og forklarer langt fra alle egenskaber hos eukaryote celler, men er dog den hidtil mest overbevisende forklaring på den eukaryote celles opståen. Encellede og trådformede kolonier af cyanobakterier. De lyser orange i fl uoroscensmikroskopet fordi de har et fotosyntetisk pigment phycoerythrin som absorberer grønt lys. Dette pigment findes bl.a. hos rødalger. Den universelle forfader Figur 4 antyder en universel forfader, som levede for måske 4 miliarder år siden. Hvad slags organisme var det? Man må her gå udfra de egenskaber som er fælles for de tre domæner. Specielt må man bemærke at cellers grundlæggende mekanismer og strukturer er forbløffende ens hos alle kendte organismer. Det gælder det genetiske system, proteinsyntesen, energistofskiftet og cellemembranens bygning og funktioner. Den universelle forfader må nødvendigvis have været en slags generaliseret bakteriecelle hvis basale strukturer og funktioner var som dem, vi kender fra bakterier i dag. De molekylære stamtræer ender således ved en horisont som vi ikke kan se igennem. Udviklingen fra selv-replikerende molekyler til den første celle noget vi endnu kun kan sige meget lidt fornuftigt om må man søge at forstå på andre måder. Men det er lykkedes at tegne en slags profil af alle nulevende organismers stamfader og det er jo også en slags triumf. Foto: Tom Fenchel Om forfatteren Tom Fenchel er professor ved Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Strandpromenaden Helsingør Tlf.: E-post: Mere læsning Tom Fenchel: Det første liv. Gads Forlag Gennembrud i matematikkens verden Af Jørgen Dahlgaard Tre indiske dataloger har løst et problem, som har naget matematikere gennem mange år. De har fundet en sikker metode til at afgøre om et tal er et primtal eller ej. Et primtal er et tal som kun kan deles med sig selv eller tallet 1. Det problem, de indiske forskere ved Indian Institute of Technology, Kanpur har løst, har optaget matematikere helt tilbage til grækernes tid. I starten var problemstillingen af rent akademisk karakter, men de sidste årtiers brug af computere og Internet har skabt et behov for effektiv kryptering bl.a. ved brug af primtal. I hverdagen kender vi det fra brug af Internettet med homebanking og fortrolig kommunikation i øvrigt. På Internettet er den såkaldte RSA-algoritme populær til at sikre oplysninger og den bygger netop på primtal. Brug af primtal I kryptografien skal matematikerne bruge et tal som fremkommer ved at gange to store, tilfældige primtal sammen, hver på 300 til 400 cifre. Tallet skal bruges som en nøgle til at skabe en sikker kodning af kommunikationen. Sikkerheden afhænger af at tallet er lavet på den rigtige måde, og i praksis er to teknikker til at finde frem til store, tilfældige primtal: Den ene måde er at regne eller konstruere sig frem til et passende stort primtal, oplyser lektor Ivan Damgaard, Aarhus Universitet. Denne metode er eksakt. En anden måde går ud på at vælge et tilfældigt stort tal og så teste om det er et primtal. Selv for en stor computer tager det alt for lang tid at efterprøve samtlige muligheder, når tallet er stort, men heldigvis har datalogerne udviklet forskellige algoritmer til at bestemme om et tal er et primtal. Og i dag kan man selv på en almindelig pc hurtigt afgøre, om et tal er et primtal. Svaret repræsenterer dog kun en stor sandsynlighed og ikke et helt eksakt resultat. Det er en potentiel svaghed om end den er lille. Den nye algoritme, som professor Manindra Agrawal samt hans studerende Nitin Saxena og Neeraj Kayal har fundet, beskrives af flere forskere som værende utrolig smuk og elegant, hvis det ellers er muligt at bruge sådanne ord om matematiske ligninger. Algoritmen kan som sagt lave en absolut bestemmelse af, om et tal er et primtal. Ivan Damgaard, mener dog ikke at opdagelsen vil få den store betydning foreløbig. Den nye algoritme er nemlig for langsom til brug i computerverdenen, hvor de nuværende algoritmer sagtens kan opfylde behovet. Yderlige oplysninger Indian Institute of Technology, Kanpur, Dept. of Computer Science & Engineering har denne hjemmeside: iitk.ac.in Se også: news/ _primetest

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

Introduktion til Evolutionsteori

Introduktion til Evolutionsteori Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Er oprindelsen til. landdyrene at finde. blandt fiskene? omkring Øvre Devon, dvs. slægterne. Af Paul Garner, BSc

Er oprindelsen til. landdyrene at finde. blandt fiskene? omkring Øvre Devon, dvs. slægterne. Af Paul Garner, BSc Er oprindelsen til landdyrene at finde blandt fiskene? Af Paul Garner, BSc de fleste diskussioner vedr. tetrapodernes oprindelse omkring Øvre Devon, dvs. slægterne For darwinister er den påståede overgang

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Forskning på tværs af

Forskning på tværs af 44 FYSIKKEN I BIOLOGIEN Forskning på tværs af fag grænser Både fysikere og biologer er optaget af at udforske og forstå naturen. Biologer kan stille mange relevante spørgsmål, som de ikke kan besvare.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Fortroligt dokument. Matematisk projekt

Fortroligt dokument. Matematisk projekt Fortroligt dokument Matematisk projekt Briefing til Agent 00-DiG Velkommen til Kryptoafdeling 1337, dette er din første opgave. Det lykkedes agenter fra Afdelingen for Virtuel Efterretning (AVE) at opsnappe

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Immunologisk bioinformatik

Immunologisk bioinformatik Immunologisk bioinformatik Øvelsesvejledning Introduktion til øvelsen Når man i dagligdagen taler om influenza, bliver virussen ofte forbundet med forbigående og ufarlig sygdom. Som regel har mennesker

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE

NATURVIDENSKAB FOR ALLE NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 1 / 2007 ASTROBIOLOGI FRA BIG BANG TIL DNA For 13,7 milliarder år siden så verden helt anderledes ud. Vi eksisterede ikke selv, mennesket eksisterede slet ikke, Jorden

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Den horisontale genoverførsels betydning for evolutionsteorien

Den horisontale genoverførsels betydning for evolutionsteorien Den horisontale genoverførsels betydning for evolutionsteorien The influence of horizontal gene transfer on theory of evolution Natbas, 3. semester, Efterår 2005 Hus 13.2, Gruppe 2 Malene Cohen Anfinn

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE

FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE FEM GODE SPØRGSM AL OM LIVETS OPRINDELSE SPØRGSMAL1 Hvordan er livet opstaet? SIDE 4 SPØRGSMAL2 Findes der simpelt liv? SIDE 8 SPØRGSMAL3 Hvor er instruktionerne

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet 3. april 2009 1 Kryptering med offentlige nøgler Indtil midt i 1970 erne troede næsten alle, der beskæftigede sig

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Ingen af de to forskere var nu selv til stede. Wallace var stadig i Malaysia. Darwin var optaget af sin søns begravelse. Og godt det samme.

Ingen af de to forskere var nu selv til stede. Wallace var stadig i Malaysia. Darwin var optaget af sin søns begravelse. Og godt det samme. Adam eller aben: Skabte Gud Darwin? Næsten hver anden amerikaner tror, at Gud skabte mennesker, dyr og planter for få tusind år siden. Darwins tanker regner de for rent opspind. Også herhjemme har bibeltro

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold maj- juni, 14/15 HF i Nørre Nissum, VIA University College

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Molekylærbiologi og biokemi

Molekylærbiologi og biokemi Bodil Stilling Inger Dahl Krabbe Margit Mølgård Hvilsom Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode 3. udgave, 1. oplag 2014 Nyt Teknisk Forlag 2014 Forlagsredaktør:

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Lektion 1 Grundliggende regning

Lektion 1 Grundliggende regning Lektion 1 Grundliggende regning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division - brug af regnemaskine... Talsystemets opbygning - afrunding af tal... Store tal og negative tal...

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (www.bio.ku.dk/mars/)

NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (www.bio.ku.dk/mars/) SPECIALE-MULIGHEDER i 2013 indenfor MICROENVIRONMENTAL ECOLOGY: Min forskergruppe studerer det fysisk-kemiske mikromiljøs betydning for akvatiske samfunds og organismers økologi. Vi undersøger hvordan

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

vsm.skf.com SKF Group 2006 PUB80/P7 6394 DA 06

vsm.skf.com SKF Group 2006 PUB80/P7 6394 DA 06 Se Pole Position-programmet for at få yderligere oplysninger om produkterne i SKF-sortimentet. Kontakt din lokale SKF-forhandler for at få fl ere oplysninger om, hvordan du bliver tilmeldt. vsm.skf.com

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 08/09 Institution Frederiksberg VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Biologi B Thorbjørn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Biologi B, stx Lene H. Nielsen og Odd Frederiksen

Læs mere

Point&Figure af Peter Konner

Point&Figure af Peter Konner Point&Figure af Peter Konner Herunder har jeg forsøgt at lave en grundlæggende beskrivelse af teorien omkring Point&Figure-metoden. For yderligere information henvises til litteraturlisten sidst i artiklen.

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Af Kristian Bánkuti Østergaard Det er de lovende ord for særudstillingen Livsformer på Naturhistorisk Museum i Århus. Udstillingen forklarer

Læs mere