Stamtræets. udvik. Af Tom Fenchel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stamtræets. udvik. Af Tom Fenchel"

Transkript

1 12 Stamtræets udvik Forestillinger om livets udvikling over geologisk tid har ændret sig gennem de sidste ca. 130 år i takt med øget kendskab til nulevende såvel som uddøde organismer. Molekylærgenetiske metoder til bestemmelse af organismers indbyrdes slægtskab har givet en ny udformning af livets træ. Af Tom Fenchel Udviklingslæren indebærer at organismer er beslægtede i slægtskabshistorisk forstand. I sin bog Arternes oprindelse angav Darwin med en skematisk figur hvordan arter kan opsplittes i nye udviklingslinier. Men den første der forsøgte sig Figur 1. Et af Haeckels stamtræer (fra 1866) for livets udvikling: analogien til et rigtigt træ var tidligt etableret og i bedste klunkestil blev det understreget gennem den grafiske fremstilling. Haeckel lavede adskillige udformninger den viste er den der kommer tættest på en moderne opfattelse af livets udvikling. Bakterier Moneres opfattedes som de oprindeligste former for liv hvilket der også er enighed om i dag. Det var også et moderne træk, at han anså de encellede eukaryote organismer (Protista) som en række selvstændige udviklingsformer snarere end blot som stamfædre for fl ercellede dyr og planter. Men mange af træets øvrige detaljer afviger fra vores aktuelle billede af livets udvikling.

2 13 ling med egentlige stamtræer var den tyske zoolog Ernst Haeckel kontinentets datidige bannerfører for udviklingslæren (figur 1). I et sådant stamtræ repræsenterer den lodrette akse tilsyneladende to forskellige ting der ikke nødvendigvis er sammenfaldende: tid og graden af udvikling kræene bliver jo mere avancerede opad. Men evolutionen favoriserer ikke nødvendigvis kompleksitet. Desuden var det grafisk vanskeligt at føre alle grupperne helt op til toppen selv om kun nulevende former er inkluderet. Træet er også misvisende på en anden måde: Ligesom et rigtigt træ bliver det bredere opad hvilket antyder at mangfoldigheden af arter bestandigt øges gennem evolutionen. Dette er generelt ikke rigtigt nok er der kommet nye grupper af organismer til, men andre er i mellemtiden uddøde. Stamtræer baseret på klassisk biologisk systematik Efter Haeckels tid akkumuleredes ny viden om dyrs og planters opbygning såvel som kendskab til uddøde former. Man fandt også frem til noget mere formaliserede og mindre subjektive måder at udrede dyrs og planters slægtskabsforhold. Når det gælder stamtræer for dyr og planter, og herunder specielt hvirveldyrene, opnåede man i forrige århundrede et forholdsvis detaljeret og realistisk billede som i det væsentlige er blevet bekræftet af den molekylære genetik. Her vil vi imidlertid ikke beskæftige os med detaljerede stamtræer for enkelte dyreog plantegrupper, men snarere med det universelle stamtræ, der altså omfatter alt levende. Et stamtræ fra 1960rne vises på figur 2. I endnu højere grad end Haeckels træ fremhæver det dyr og planter som den væsentligste opdeling af det levende, mens bakterier og andre encellede skabninger er blevet henvist til en beskeden plads ved træets bund. Dette træ understreger også evolutionen som en progressiv udvikling mod højere kompleksitet og mangfoldighed. På et punkt forudsiger den hvad der siden er blevet bedre dokumenteret: eukaryoterne (alle organismer, der har celler med cellekerner dvs. alle organismer, der ikke er bakterier) er genetiske hybrider eller kimærer. Således nedstammer grønkorn (kloroplaster), som findes i cellerne hos alger og planter, fra cyanobakterier ( blå-grønne alger i figuren) der oprindelig har levet i såkaldt endosymbiose med værtsorganismen. I udgangspunktet har det altså været selvstændige organismer der med tiden har udviklet sig til en integreret del af værtsorganismen. På samme vis nedstammer mitokondrier (som er organeller i cellerne der er ansvarlige for energistofskiftet hos eukaryoter) fra en anden type af symbiontiske bakterier. Dette er på figuren antydet med de stiplede linier. Konsekvensen er at eukaryoternes nedstamning fra bakterier Flercellet niveau Encellet eukaryot niveau Prokaryot (bakterie) niveau Stamtræer Planter Frøplanter Rødalger Brunalger Mosser Blå-grønne alger Mugsvampe Svampe Basidiesvampe Sæksporesvampe Snabel orme Phoronider, brachiopoder, mosdyr Dyr Ledorme Bløddyr Leddyr Figur 2. Et universelt stamtræ foreslået af R. Whittaker (1969) var i en periode udbredt i lærebøger og populære fremstillinger. Det understreger udelukkende udviklingen af organisationsniveauer og der er ingen forsøg på at angive en tidsdimension. Når det gælder bakterier (prokaryoter) og eukaryote mikroorganismer er forgreningerne helt skematiske eller som vi ved det i dag forkerte. Inden anvendelsen af molekylærgenetiske metoder var der i virkeligheden ingen måde at udrede slægtskabet mellem hovedgrupperne inden for mikroorganismerne. At svampene (dvs. de botaniske svampe) er mere beslægtede med dyr end med planter har vist sig at være korrekt; derimod ved vi i dag, at de zoologiske svampe har et fælles udspring med andre fl ercellede dyr. Universelle forfader Figur 3. Det universelle stamtræ baseret på sekventering af 16S-rRNA som det med nogle modifi kationer og forenklinger blev udviklet af Carl Woese i 1980rne. Livet består af tre domæner: eubakterier og archaebakterier (tilsammen prokaryoter eller blot bakterier) og eukaryoterne til hvilke hører en lang række encellede udviklingslinier (protozoer og encellede alger) samt planter, dyr og svampe. De sidste tre grupper er forholdsvis beslægtede, men nedstammer fra hver sin gruppe af encellede eukaryoter. Fladorme Bakterier Entamoeba Halofile bakterier Diverse protozo-grupper Ciliater Slimdyr Slimsvampe Grønalger Grønne ikke-svovlbakterier Proteobakterier Gram Metanbakterier (+ mitokondrier) positive Termofile archaebakterier Cyanobakterier (+ grønkorn) Flavobakterier Thermotoga Slimsvampe Primitive chordater Hvirveldyr Pighude Polypdyr Ribbegobler (Zoologiske) svampe EUBAKTERIER ARCHAEBAKTERIER EUKARYOTER Dyr Svampe Grønalger+planter Ciliater, dinoflagellater + sporozoer Euglenoide flagellater Trichomonader Diplomonader

3 14 Figur 5. Mange cyanobakterier (blågrønne alger ), som den her viste, danner kædeformede kolonier med karakteristiske strukturer. Man har fundet fossiler der er mere end 2 milliarder år gamle, og de er tilsyneladende helt identiske med nulevende arter. Milliarder år Prækambrium ,6 Livets tidstavle Karplanter Flercellede dyr Encellede eukaryoter Mange slags bakterier Isua, tegn på liv Jordens dannelse 100 millioner år Figur 4. Oversigt over geologisk tid med de mest betydningsfulde udviklingstrin i livets historie. Flercellede dyr (og dermed det meste af den evolution, som man almindeligvis har i tankerne) er sket inden for den phanerozoiske periode (de seneste ca. 540 millioner år). Over ufattelig lange tidsperioder fandtes kun mikroorganismer og evolutionen var præget af stasis, dvs at naturligt udvalg virker stabiliserende på nogle optimale typer af organismer ,4 Pleistocæn, nutid Tertiær Kridt Jura Trias Perm Kul Devon Silur Ordovicium Kambrium Phanerozoikum Foto: Tom Fenchel må beskrives med forskellige stamtræer: træet kan have grene der smelter sammen! Den molekylære genetiks bidrag Siden 1960rne har man forsøgt at udrede organismers slægtskab på grundlag af de nye data, som fremkom på baggrund af molekylærbiologiens og genetikkens udvikling. Slægtskab kan f.eks. baseres på forskelle og ligheder i opbygningen af proteiner som har samme funktion i forskellige organismer. Siden 1980erne er man i højere grad gået over til at sammenligne DNA-nukleotidsekvenser dvs. den rækkefølge hvormed DNA ets byggesten, nukleotiderne, er arrangeret på DNA et. Gener, der koder for proteiner (enzymer) med identiske funktioner hos forskellige slags organismer, udviser generelt ligheder, men er dog sjældent helt ens. På denne baggrund har det været muligt at kvantificere graden af slægtskab mellem to forskellige organismer som genetisk afstand. Ændringer dvs. mutationer i DNA et sker bl.a. ved at en enkelt DNA-byggesten (dvs. en nukleotid) udskiftes med en anden. Det vil altså sige, at den genetiske afstand mellem to organismer kan udtrykkes som antallet af sådanne fikserede mutationer (nukleotidudskiftninger) der er sket efter de to organismers forfædre opstod fra en fælles stamform. I dag er rækkefølgen af nukleotider i adskillige gener hos tusinder af forskellige arter blevet bestemt og på denne baggrund har man kunnet lave en ny slags stamtræer. Principielt adskiller metoden sig ikke fra den klassiske metode baseret på sammenlignende anatomi selv om denne stadig også er betinget af systematikerens intuition. De molekylære metoder har den væsentlige fordel at de kan anvendes på alle slags organismer også mikroorganismer, der almindeligvis mangler strukturer eller andre træk der kan anvendes til at placere dem systematisk. Men tolkninger af de molekylære data er heller ikke uden fælder og vanskeligheder. Ud over selve data kræver en konstruktion af et udviklingstræ en evolutionær model. Der findes flere sådanne modeller, men de er alle baseret på antagelser der ikke altid er opfyldte og de forskellige modeller kan give forskellige træer (forgreningsmønstre) på grundlag af et givet data-sæt. Konstruktionen af molekylære udviklingstræer kan derfor give anledning til systematiske fejl. Sådanne træer og specielt det universelle stamtræ må anses som hypoteser, der vil undergå ændringer i fremtiden. Det molekylære ur Udskiftning af DNA-byggesten inden for et givet gen synes at foregå med en nogenlunde konstant rate gennem evolutionen. Dette fremgår af at antallet af ændringer i gener hos dyr er proportionalt med alderen af deres fælles forfader. Den fælles forfader kender man ofte fra aldersbestemte geologiske lag i form af fossiler og jo ældre denne forfader er, jo større genetisk afstand finder man mellem de nulevende efterkommere. Dette og andre forhold støtter den antagelse at de fleste bevarede mutationer er selektivt neutrale hvilket vil sige at de hverken er skadelige eller gavnlige for bæreren. Man kan altså skelne mellem tre slags mutationer: 1. De skadelige (og hyppigste) mutationer som hurtigt fjernes gennem naturligt udvalg. 2. Mutationer som øger bærerens evne til at klare sig i den naturlige konkurrence (darwinistisk fitness). Sådanne mutationer er langt de sjældneste og de vil med nogen sandsynlighed blive fikseret i populationen gennem naturligt udvalg. 3. De neutrale eller næsten neutrale mutationer. Neutrale mutationer vil en gang imellem fortrænge det oprindelige gen af rent statistiske årsager. En sådan genetisk drift anses nu som den vigtigste årsag til ændringer i de enkelte gener gennem geolo-

4 15 gisk tid. Dette forklarer således det molekylære ur dvs. at ændringer i et bestemt gen synes at forgå med en given hastighed. I konstruerede molekylære stamtræer er grenenes længder proportionale med antallet af fikserede mutationer, men de er altså i princippet også proportionale med tid. Det skal understreges at der er mange eksempler på at et givet gen ikke har ændret sig med samme hastighed inden for forskellige udviklingslinier: det molekylære ur går altså ikke altid pålideligt. Oprindelse af eukaryoter Eubakterier Eukaryoter Grønkorn Mitokondrier Archaebakterier hed og kompleksitet skyldtes opståen af nye organismetyper: i første omgang den eukaryote celle og siden flercellede eukaryoter. Disse begivenheder skete forholdsvis sent i livets udvikling. De beroede på et modulprincip: henholdsvis kimæredannelse mellem forskellige typer af prokaryoter og siden dannelsen af kolonier af eukaryote celler der udvikledes til egentlig flercellethed. Med hensyn til basale biologiske processer er der ikke sket meget inden for de sidste 3,5-4 milliarder år. Det universelle stamtræ Figur 3 viser et stamtræ på grundlag af rækkefølgen af DNA-byggesten i genet for en af ribosomets RNA-komponenter (ribosomer er et universelt forekommende organel i cellerne, hvori proteinsyntesen foregår). Forskellen mellem dette træ og de tidligere viste træer er slående. Det viser at alt eksisterende liv har en fælles forfader noget som Haeckel dog allerede formodede. Klassiske træer (figur 2) afspejler den konventionelle antagelse at livet i det væsentlige består af botanik og zoologi. Figur 3 viser derimod at evolution først og fremmest er mikrobiel mens dyr, planter og svampe blot er et par små vedhæng oppe i træets øverste højre hjørne. I den udstrækning det molekylære ur passer blot nogenlunde, så er det i virkeligheden hvad man ville forvente på grundlag af det geologiske vidnesbyrd om livets tidlige udvikling (figur 4). Det første tegn på liv stammer fra ca. 3,8 milliarder år gamle aflejringer fra Grønlands vestkyst (Isua). Fra ca. 3,5 milliarder år siden og gennem den efterfølgende del af prækambrium har man fossiler af bakterier og andre indirekte vidnesbyrd om mikrobielt liv. De første nogenlunde overbevisende fossiler af encellede eukaryoter er ca. 1,7 milliarder år gamle. Flercellede alger og dyr opstod henholdsvis for ca. 600 og 590 millioner år siden og karplanter er endnu yngre. I halvdelen af den tid der har været liv på jorden har der kun Figur 6. En skematisk fremstilling af oprindelsen af eukaryoter (organismer med en cellekerne) der altså må beskrives gennem mindst tre eller for grønne organismers vedkommende fi re forskellige stamtræer. Der er fl ere eksisteret bakterier og i 6/7 af tiden har der kun været mikrorganismer! For så vidt udgør mikroorganismer jo stadig den dominerende form for liv: de udgør den største biomasse og er ansvarlig for den største del af den biologiske stofomsætning på Jordens overflade. På en måde repræsenterer de klassiske stamtræer alligevel også en sandhed. Det molekylære stamtræ viser i princippet korrekte forgreninger og i nogen udstrækning afspejler det også evolutionær tid. Men det viser ikke udvikling forstået som en øgning i organismers kompleksitet eller mangfoldighed af specialiseringer. Dette er jo underforstået i de klassiske stamtræer og også i de fleste menneskers måde at tænke evolution på: at livet udvikler sig mod mere og mere avancerede former. Det molekylære træ afspejler derimod overvejende neutrale ændringer i gener over geologisk tid og afspejler dermed ikke evolutionære fremskridt. Rent faktisk tyder meget på, at hovedtyperne blandt bakterierne (archae- såvel som eubakterier) har været stort set uforandrede siden de udspaltedes engang for måske 3,5-4 milliarder år siden. Mest slående er i sådanne eksempler på horisontal genoverførsel, f.eks. mellem forskellige typer af bakterier. Fænomenet kendes også fra lavere systematiske niveauer som f.eks. arter af planter der er opstået gennem hybridisering mellem to andre arter. denne sammenhæng fossiler af 1-2,5 milliarder år gamle cyanobakterier. Hvis de kunne bringes til live igen ville de udfra deres udseende eller fysiologiske egenskaber næppe kunne skelnes fra nulevende former (figur 5). Men hvis man kunne undersøge deres gener ville de udvise en stor afstand til de nulevende efterkommere givetvis en langt større genetisk afstand end der er mellem f.eks. en vandmand og et menneske! Gennem hele livets udvikling har den dominerende evolutionære proces været stabiliserende selektion, dvs at naturligt udvalg har opretholdt specielle sæt af optimale egenskaber inden for arterne, men neutrale mutationer har kunnet vinde indpas gennem tilfældigheder. Når man undersøger gensekvenser hos forskellige kulturer, der er isolerede fra forskellige kilder, af en given bakterieart med helt eller næsten helt identiske egenskaber, så udviser bakterierne ofte betydelige indbyrdes genetiske afstande, f.eks. som den, der kendes fra samtlige pattedyr. Bakterier har af forskellige årsager ikke noget potentiale for yderligere kompleksitet. Den senere udvikling af mangfoldig- Livets udvikling kan ikke beskrives med et enkelt træ Træet på figur 3 er kun baseret på et enkelt gen. Får man det samme universelle stamtræ frem når man undersøger andre gener? Dette er ofte, men ikke altid, tilfældet. Vi har allerede berørt det forhold at nogle cellekomponenter hos eukaryoterne nedstammer fra bakterier, der på et tidspunkt etablerede sig som symbionter inden i tidlige eukaryote celler. Det gælder mitokondrier (der formodentlig opstod for ca. 2 milliarder år siden) og grønkorn. Disse medbragte deres egne gener og hvis man baserer et stamtræ over eukaryoternes opståen på grundlag af mitokondrie- eller kloroplast-ribosomalt RNA, så vil eukaryoternes rødder befinde sig blandt henholdsvis de såkaldte proteobakterier og cyanobakterierne og altså ikke nær archaebakterierne som vist på figur 3. Eukaryoternes stamtræ må altså alene af den grund beskrives med flere stamtræer. Det har endvidere vist sig (når vi ser bort fra mitokondrie- og kloroplast-gener) at eukaryote gener, der er involverede i det genetiske system og proteinsyntesen, er mest beslægtede med tilsvarende gener hos archaebakterierne mens gener, der er involverede i stofskiftet, ofte er mere beslægtede med gener hos eubakterier. Dette har inspireret til den idé at den eukaryote celle opstod som en hybrid af en eubakterie og en archaebakterie (figur 6). Modellen bidrager til at forstå springet i kompleksitet fra bak-

5 16 terier til eukaryoter. Ideen er spekulativ og forklarer langt fra alle egenskaber hos eukaryote celler, men er dog den hidtil mest overbevisende forklaring på den eukaryote celles opståen. Encellede og trådformede kolonier af cyanobakterier. De lyser orange i fl uoroscensmikroskopet fordi de har et fotosyntetisk pigment phycoerythrin som absorberer grønt lys. Dette pigment findes bl.a. hos rødalger. Den universelle forfader Figur 4 antyder en universel forfader, som levede for måske 4 miliarder år siden. Hvad slags organisme var det? Man må her gå udfra de egenskaber som er fælles for de tre domæner. Specielt må man bemærke at cellers grundlæggende mekanismer og strukturer er forbløffende ens hos alle kendte organismer. Det gælder det genetiske system, proteinsyntesen, energistofskiftet og cellemembranens bygning og funktioner. Den universelle forfader må nødvendigvis have været en slags generaliseret bakteriecelle hvis basale strukturer og funktioner var som dem, vi kender fra bakterier i dag. De molekylære stamtræer ender således ved en horisont som vi ikke kan se igennem. Udviklingen fra selv-replikerende molekyler til den første celle noget vi endnu kun kan sige meget lidt fornuftigt om må man søge at forstå på andre måder. Men det er lykkedes at tegne en slags profil af alle nulevende organismers stamfader og det er jo også en slags triumf. Foto: Tom Fenchel Om forfatteren Tom Fenchel er professor ved Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Strandpromenaden Helsingør Tlf.: E-post: Mere læsning Tom Fenchel: Det første liv. Gads Forlag Gennembrud i matematikkens verden Af Jørgen Dahlgaard Tre indiske dataloger har løst et problem, som har naget matematikere gennem mange år. De har fundet en sikker metode til at afgøre om et tal er et primtal eller ej. Et primtal er et tal som kun kan deles med sig selv eller tallet 1. Det problem, de indiske forskere ved Indian Institute of Technology, Kanpur har løst, har optaget matematikere helt tilbage til grækernes tid. I starten var problemstillingen af rent akademisk karakter, men de sidste årtiers brug af computere og Internet har skabt et behov for effektiv kryptering bl.a. ved brug af primtal. I hverdagen kender vi det fra brug af Internettet med homebanking og fortrolig kommunikation i øvrigt. På Internettet er den såkaldte RSA-algoritme populær til at sikre oplysninger og den bygger netop på primtal. Brug af primtal I kryptografien skal matematikerne bruge et tal som fremkommer ved at gange to store, tilfældige primtal sammen, hver på 300 til 400 cifre. Tallet skal bruges som en nøgle til at skabe en sikker kodning af kommunikationen. Sikkerheden afhænger af at tallet er lavet på den rigtige måde, og i praksis er to teknikker til at finde frem til store, tilfældige primtal: Den ene måde er at regne eller konstruere sig frem til et passende stort primtal, oplyser lektor Ivan Damgaard, Aarhus Universitet. Denne metode er eksakt. En anden måde går ud på at vælge et tilfældigt stort tal og så teste om det er et primtal. Selv for en stor computer tager det alt for lang tid at efterprøve samtlige muligheder, når tallet er stort, men heldigvis har datalogerne udviklet forskellige algoritmer til at bestemme om et tal er et primtal. Og i dag kan man selv på en almindelig pc hurtigt afgøre, om et tal er et primtal. Svaret repræsenterer dog kun en stor sandsynlighed og ikke et helt eksakt resultat. Det er en potentiel svaghed om end den er lille. Den nye algoritme, som professor Manindra Agrawal samt hans studerende Nitin Saxena og Neeraj Kayal har fundet, beskrives af flere forskere som værende utrolig smuk og elegant, hvis det ellers er muligt at bruge sådanne ord om matematiske ligninger. Algoritmen kan som sagt lave en absolut bestemmelse af, om et tal er et primtal. Ivan Damgaard, mener dog ikke at opdagelsen vil få den store betydning foreløbig. Den nye algoritme er nemlig for langsom til brug i computerverdenen, hvor de nuværende algoritmer sagtens kan opfylde behovet. Yderlige oplysninger Indian Institute of Technology, Kanpur, Dept. of Computer Science & Engineering har denne hjemmeside: iitk.ac.in Se også: news/ _primetest

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

Skruedyrenes evolution

Skruedyrenes evolution Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II Erik Thomsen Jordens historie udgør 1/3 af al tid Der har eksisteret liv på Jorden i 9/10 af den tid planeten har eksisteret Jordens størrelse gør, at den kan

Læs mere

Mand eller mus. - hvad er forskellen?

Mand eller mus. - hvad er forskellen? 20 Mand eller mus - hvad er forskellen? Menneske, zebra, mus. Salmonella, gær, influenzavirus... Hvorfor er der udviklet så mange arter her på vores klode, og hvorfor er de så forskellige? Et nyt forskningsområde,

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Vejledende opgavesæt 1 Tirsdag den 28. august 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Respiratorisk

Læs mere

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Biologi 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Formål for faget biologi

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Eukaryote celler arbejder

Eukaryote celler arbejder Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Modeller og simulering af kunstig liv

Modeller og simulering af kunstig liv Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk

Læs mere

Adskiller overordnet levende organismer i større grupper Planteriget, dyreriget Animalia (Dyreriget)

Adskiller overordnet levende organismer i større grupper Planteriget, dyreriget Animalia (Dyreriget) Taksonomi/Fylogeni/Systematik/Arter/Navngivning Taksonomi er den faglige disciplin, der dels navngiver de enkelte levende organismer, og dels sammen med fylogenien, placerer dem i deres indbyrdes slægtskab.

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier

Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Isa Kirk Biotech Academy Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 2. november 2010 1 Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Introduktion til Evolutionsteori

Introduktion til Evolutionsteori Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi gorm@cbs.dtu.dk 1 /33 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hfe (e-learning) Biologi B Bjarne Sveegaard

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fortroligt dokument. Matematisk projekt

Fortroligt dokument. Matematisk projekt Fortroligt dokument Matematisk projekt Briefing til Agent 00-DiG Velkommen til Kryptoafdeling 1337, dette er din første opgave. Det lykkedes agenter fra Afdelingen for Virtuel Efterretning (AVE) at opsnappe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser

Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser 4 Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser Biaka pygmæ Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 207 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nu

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

Biologi læseplan på Gideonskolen

Biologi læseplan på Gideonskolen Biologi læseplan på Gideonskolen Klasse Materiale Indhold Bemærkninger UVM s Fælles Mål 1. Science 1003 Science 1007 Science 1010 Science 1011 2. Orientering 1014 Science 1014 Orientering 1016 Science

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere