Fra mark til mund til mark
|
|
- Frida Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra mark til mund til mark På Læreruddannelsen i Vordingborg har et hold geografistuderende og et hold madkundskabsstuderende arbejdet tværfagligt med temaet Fra mark til mund til mark. Projektet har dannet afslutningen på det første af de tre moduler, der udgør et undervisningsfag. Det er blevet til 6 forskellige bud på, hvordan der kan arbejdes tværfagligt i Geografi og Madkundskab. Vi håber, det kan være til inspiration! De studerende fik opgaven at udarbejde et læringsmålstyret tværgående undervisningsforløb til 7. klasse mellem Geografi og Madkundskab med nedenstående rammesætning: Rammesætning: 1. Grupper på max 4 studerende begge fag repræsenteret i gruppen 2. Udvælg 1 til 3 målpar fra hvert fag 3. Beskriv hvordan målparrene fra de to fag beriger forløbet synergieffekten 4. Beskriv det faglige indhold på eget niveau samt hvordan det omskrives til elevniveau (læringsmål) 5. Find læremidler fx CFU og emu.dk og/eller udvikl selv materialer 6. Konkrete og praktiske aktiviteter med perspektiver til temaet 7. Organisering af undervisningen 8. Hvert fag har egen litteratur som udgangspunkt for forløbet. 9. Geografi: klima, vand og jordbund og afgrøder og kulturteknikker (dyrkningsformer) Madkundskab: viden om fødevaregrupper, de rigtige fødevarer (Mad, mennesker og måltider) 10. Projektet fremlægges som markedsplads på C torvet hvor ansatte og medstuderende kan spørge ind til de enkelte forløb 11. Undervisningsforløbene sendes til fagbladene for madkundskab og geografi samt lægges på NTS s hjemmeside Fagspecifikke nøglebegreber: Geografi: Globale værdikæder, CO 2, humane udnyttelsessystemer/bæredygtighed, handel og transport, kortlægning af fødevarernes vej fra producent til forbruger Madkundskab: fødevare og forbrugsvalg, fødevarekvalitet, tilberedning og fødevaremetodikker, fra jord til bord til jord og bæredygtighed Indledende fase Arbejdet forløb over 2½ uge med indledende oplæg om projektets forløb og mål samt oplæg om læringsmålstyret undervisning med udgangspunkt i en citronmåne (oplægget er indsat nederst), værdikæder og projektarbejdsformen. De studerende arbejdede i de tværfaglige grupper og vi, undervisere, var til rådighed med vejledning.
2 Temaerne blev fundet ved et eksemplarisk forløb, hvor de studerende individuelt skrev mulige temaer til emner. Disse blev noteret på tavlen og derefter samlet i kategorier. De studerende gik derfra ud i de tværfaglige grupper efter interesseområde. Arbejdet i de tværfaglige grupper Vores ide med at samle de studerende til fælles at arbejde med temaet og ikke blot nøjes med at arbejde i hver vores fag var, at vi ville give dem oplevelse af, at skulle argumentere for eget fag og dermed få en oplevelse af at være fagperson. Det er tidligt i deres undervisningsfag at give dem den opgave (de har læst faget i 10 uger), men det er vores indtryk, at de studerende er dykket ekstra ned i, hvad deres fag egentlig går ud på og kan både monofagligt og tværfagligt. De studerende erfarede vigtigheden af, at have tydelig struktur og tydelige mål for arbejdet i gruppen for at undgå at miste overblikket i de mange muligheder, der opstår undervejs i diskussionerne i gruppen:.at der er noget struktur i opgaven, da man hurtigt mister overblikket at så gruppen er i stand til at hjælpe hinanden videre. Fremlæggelsen I tilrettelæggelsen af det tværfaglige projekt besluttede vi, at de studerende skulle ud af undervisningslokalerne, når projektet skulle fremlægges. Vi ville gerne bredere ud med forløbet og vise, hvad vi havde arbejdet med. Derfor valgte vi, at fremlæggelsen skulle foregå som markedsplads. Hver gruppe skulle således arrangere en bod, hvor de skulle præsentere og diskutere deres arbejde for ansatte og medstuderende på Læreruddannelsen i Vordingborg.. BILLEDER. Evaluering af projektet Projektet er foregået på et meget tidligt tidspunkt i undervisningsfagene, og der var studerende, som syntes det lød som og var en overvældende opgave at gå i gang med. Men de fandt også ud af at: At en enkelt fødevare, som fx tomaten, kan bruges til et stort tværfagligt projekt. Der blev arbejdet meget seriøst i grupperne og de studerende fik øjnene op for tværfaglighedens muligheder, men også de udfordringer, der er, når to fag arbejder sammen: At det er vigtigt, at man som lærer hele tiden har undervisningens faglige mål for øje, så det ikke ender med, at det tværfaglige projekt egentlig blot dækker over to fag, der kører parallelt. En studerende udtaler i evalueringen: at intet tværfagligt samarbejde er umuligt, selv om det som udgangspunkt ser lidt håbløst ud. Og at at man kan ende ud med meget kreativ tænkning når geografi og madkundskab arbejder sammen. De 6 grupper arbejdede med følgende temaer: Mangoen, Kulturelle tomater, Tomaten den mest spiste i EU, Økologisk og konventionelt produceret svinekød, Sønderjysk kagebord, Svineproduktion og globalisering
3 Fra kompetenceområder til læringsmål til tegn på læring fra citroner til citronmåne oplæg til arbejde med fag og målstyret undervisning At vælge ingredienser til en kage på et oplyst grundlag (det kunne også have været: sukker, hvedemel, vanille, æg, marcipan/mandler) Trin 1: at vælge kompetenceområder Madkundskab Kompetenceområde Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Geografi Perspektivering Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kompetenceområde Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Trin 2: at vælge færdigheds og vidensmål Madkundskab Geografi Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål Kvalitetsforståelse og madforbrug Perspektivering i naturfag Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer Elev kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt
4 omverden indhold Bæredygtighed og miljø Globalisering Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik Eleven har viden om produktionskæder Trin 3: at omsætte færdigheds og vidensmål til læringsmål Begreber fra de udvalgte målpar fra fagene Fra jord til bord til jord, vej fra ressource til butik Synergi: eleven får viden om samt viden om, hvor citronen dyrkes/stammer fra og kan sætte den i en global sammenhæng. Læringsmål omsatte målpar Eleven ved at Danmark importerer citroner især fra Middelhavsområdet Didaktisk: fx undersøge citronmånens oprindelse eller analysere opskrifter fra Middelhavsområdet og undersøge citroners plads i den del af verden Kvalitetskriterier, naturfaglige problemstillinger Synergi: eleven får viden om fødevarekvalitet den sansemæssige og kan nu også træffe sit valg på baggrund af en dybere viden om forskellige dyrkningsmetoders konsekvenser for maden Eleven ved i hvilke sammenhænge der skal vælges henholdsvis konventionelt og økologisk dyrkede citroner Didaktisk: fx at undersøge og diskutere hvilke kvaliteter af citroner, der er relevante at bruge i bestemte sammenhænge Bæredygtighed, produktionskæder, Synergi: eleven får viden om de forskellige led i produktion og transport af citroner og bliver Eleven kender miljøomkostninger ved dyrkning og import af citroner
5 derved i stand til at træffe valg på et bæredygtigt grundlag. Didaktisk: undersøge de miljømæssige omkostninger ved citrondyrkning, undersøge til hvad og hvor mange citroner vi bruger, opstille sanseforsøg med henblik på at undersøge om andre sure produkter kan erstatte citronen, undersøge det lokale og det globale forbrug og dyrkning af citroner fx sammenlignende undersøgelser af produktionen i Italien og Indien Trin 4: at udarbejde tegn på læring på 3 niveauer Læringsmål omsatte målpar Eleven ved at Danmark importerer citroner især fra Middelhavsområdet Tegn på læring Niveau 1 Eleven kan nævne 3 citronproducerende lande som vi importerer citroner fra Niveau 2 Eleven kan fortælle om de klimatisk forhold citroner vokser under Niveau 3 Eleven kan fortælle om klimaet og dyrkningsforhold i Middelhavsområdet/de lande vi importerer citroner fra Eleven ved i hvilke sammenhænge der skal vælges henholdsvis konventionelt og økologisk dyrkede citroner Niveau 1 Eleven ved hvornår der bør anvendes økologiske citroner Niveau 2 Eleven ved.
6 Niveau 3 Eleven ved.. Eleven kender miljøomkostninger ved dyrkning og import af citroner Niveau 1 Eleven ved.. Niveau 2 Eleven ved.. Niveau 3 Eleven ved..
Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereÅrsfagplan for fysik/kemi 8. klasse
Årsfagplan for 8. klasse Uge Emne Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Aktiviteter 34 35 Fysik og kemi overalt 36 Lejrskole Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i
Læs mereFortolkning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Fortolkning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret
Læs mereØkologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereHanna Cohen s Holy Communion
Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs merePraktikplan, 2. praktik
Praktikplan, 2. praktik Indhold: I. faktuelle oplysninger om studerende, skolen, praktiklærer & UCC-praktikunderviser II. plan for praktikperioden III. forventninger til og mål for praktikken IV. aftaler
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereAKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER
AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING
1 FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING visnings r e d n u løb ende fs kreds o Suppler t s l æ v le om k materia 8. og 9. klasse til 2 LÆRER- VEJLEDNING Materialet Fra tis til øl beer cycling kan anvendes som
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereFællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fællesfaglig undervisning i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for
Læs mereDette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-
3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.
Læs mereVejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv
GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mere6. klasse BLIK OR EUD - Strandpromenaden - Lektionsoversigt
6. klasse BLIK OR EUD - Strandpromenaden - Lektionsoversigt Ramme: 4 hele skoledage. Mulighed for besøg på Learnmark uge 18. Før og efter arbejdes i faget Håndværk og design med elementer der kan bruges
Læs merePræsentation: Næsten alle steder er naturen i Danmark påvirket af menneskelig aktivitet eller indgriben i større eller mindre grad.
Det åbne land Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Næsten alle steder er naturen i Danmark påvirket af menneskelig aktivitet eller indgriben i større eller mindre grad. Selv om titlen
Læs mereFælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereHjemkundskab Eksperimenterende bageforløb
Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Undervisningens formål; at eleverne gennem praktisk, eksperimenterende og teoretisk arbejde opnår færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at udvikle
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereForenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.
Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereLÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:
LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE: TRIN 1 1 Formål For at træne dig i at sætte fokus på din måde at lære på, at blive mere bevidst om hvad, og hvordan, du lærer noget nyt, og hvad dette så betyder
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereMålstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Læs mereLæringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.
Bilag 1 Hvornår: Tema: Færdigheds- og vidensmål: Uge: 33-36 Danmark i verden International politik: organisationer, som Danmark deltager i. dansk udenrigspolitik. Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi
Læs mereThe Halloween Wizard
The Halloween Wizard Niveau 5. klasse Varighed 4-6 Lektioner Om forløbet Forløbet The Halloween Wizard tager udgangspunkt i en historien om drengen Matty, der pludselig, efter eget udsagn, får magiske
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge
Læs mere1 Læreruddannelsen i Skive
VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereINKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering
INKLUDERET EVALUERING Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering 1 Undervisningsprocessen Statements For den der ikke ved hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereNatur/teknologi 6. kl
Natur/teknologi 6. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål undersøgelse undersøgelser (f) undersøgelsesdesign (v) Specifikke naturfaglige mål Færdigheds- og
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereKøge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse
Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager
Læs mereSlagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Kl. 13-14 i lok. D002 fælles med de øvrige uddannelsesudvalg Kl. 14-16 tilstødende lokale læreruddannelsen
Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 21. januar 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Kl. 13-14 i lok. D002 fælles med de øvrige
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereLæringsmål og tegn på læring
Læringsmål og tegn på læring - Hvordan ser læringsmål og tegn på læring ud, når målpar fra de matematiske kompetencer kombineres med målpar fra stofområderne Sensommerkursus Odense 2015 Side 1 Sensommerkursus
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereProblembaseret læring
Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereTEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
EVALUERING AF P.P. 2012. Hedelundsgade Børnehave TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) At børnene lærer sig selv at kende og at de på eget initiativ begynder at løse de små
Læs mereHvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? 6. SFLP Konference
Hvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? Vi vil se på Forenklede fælles mål i fagene Sprog som tværgående emne Målstyret undervisning Sprogbaseret undervisning Forenklede
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereHøringssvar ved. mediestrategi for folkeskolerne 2013-2018
Høringssvar ved. mediestrategi for folkeskolerne 2013-2018 Vallerødskolens skolebestyrelse Høringssvar, mediestrategi Vallerødskolens bestyrelse har med interesse læst forslaget til en ny mediestrategi
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Detf or under l i ges pr og AfJ annil y be c h Mål gr uppe: 6. 9. k l as s e Det forunderlige sprog Undervisningsforløb til 6.-9. klasse Varighed ca. 3-4 lektioner Af Janni Lybech Dannelsesmål Dette undervisningsforløb
Læs mereHVOR KOMMER MADEN FRA?
ø æ ø å å HVOR KOMMER MADEN FRA? Hvor kommer de madvarer egentlig fra, som vi spiser hver dag, og hvordan ser de ud, før de bliver til mad? Det ser vi nærmere på i dette forløb. Efter en quiz, hvor eleverne
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mere