VARME- KILDER Lærervejledning til modul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
|
|
- Else Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VARME- KILDER Lærervejledning til modul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
2 Indledning Formålet med dette undervisningsmodul er, at eleverne får viden om, hvordan vi opvarmer vores hjem i Danmark. Eleverne skal lære at skelne mellem forskellige energikilder og opvarmningsformer samt deres fordele og ulemper. Dette undervisningsmodul giver baggrundsviden, som vil være nødvendigt for de efterfølgende tre moduler. Desuden vil det lægge op til dialog i klassen samt teoretiske øvelser. I de efterfølgende moduler vil der være mere eksperimenterede øvelser og forsøg, der (ligesom besøgene på Vestforbrænding og vekslerstationen) vil give eleverne mulighed for at få indholdet visualiseret. Hvad er forskellen på fossile brændstoffer og vedvarende energi? Herunder: Hvordan påvirker opvarmning vores miljø? Hvor kommer olie og naturgas fra? Hvordan bruges de til opvarmning af husene? Hvad er fjernvarme? Hvordan bruger man vedvarende energikilder til at opvarme huse? Hvad kan man selv gøre for at spare på varmen? Øvelser i undervisningen I dette undervisningsmodul er ingen praktiske øvelser, der kræver forberedelse. Undervisningens mål Dette undervisningsmodul vil være struktureret i over skuelige afsnit, der har til hensigt at lære elevere om: Hvordan bliver dit hus varmet op? Hvordan har man opvarmet huse gennem tiderne? Hvor får vi varmen fra?
3 Hvordan bliver din bolig varmet op? Dette afsnit fungerer som indledning til første under visningsmodul. Indledningsvist er det vigtigt at skabe en forståelse blandt eleverne om, i hvor høj grad vi er afhængige af varme i hverdagen. Indled eksempelvis undervisningen med at spørge, hvor eleverne er vant til at få varme fra? I boksen er der skitseret eksempler, der giver varme. Disse kaldes for energikilder og energiformer. Eksempler på varme: Solens stråler Når vi gnider hænderne mod hinanden Radiatorer Gulvvarme Varmt vand i vandhanerne Varmeblæsere eller elradiatorer, der er eldrevne Brændeovn Bål I nogle klasser kan det være nødvendigt at definere, hvad energi er for, at eleverne forstår, hvad energikilder er. Hvad er energi? Energi er noget, der kan få noget andet til at flytte sig. Det er evnen til at udføre et arbejde. Vi får eksempelvis energi fra stikkontakterne, så vi kan oplade vores mobiltelefoner, tilslutte PlayStation, hårtørrer eller TV. Varmeenergi bruger vi til at få varmet vores hus op og få varmt vand i vandhanen. Varmen i Danmark kommer fra forskellige energikilder og energiformer. De fleste huse i Danmark har enten fjernvarme, oliefyr eller naturgas. Nogle har solfangere, andre et træpillefyr. Energien skal betales Varme er ikke gratis, hverken for vores pengepung eller miljøet. Når vi bruger varme, kan vi også indirekte være med til at varme klimaet op, så vi får klimaforandringer. Konsekvensen af klima for andringer er blandt andet, at isen på jordens poler smelter og jordens gennemsnitlige temperatur stiger, hvilket medfører at havets overflade stiger og oversvømmer øer og lande. I Danmark kan vi ikke undvære varme, da vi i så fald vil komme til at fryse om vinteren. Men vi kan træffe vores forholdsregler ved opvarmning og benytte de energikilder for varme, som påvirker klimaet og miljøet mindst muligt. Sagde du, at energi kilder?
4 Varmens historie Dette afsnit skal give eleverne et billede af, hvordan boligopvarmning har ændret sig de sidste hundrede år. De vil derved opnå en forståelse for, hvordan et ildsted og husdyr indendørs engang var tilstrækkeligt til at varme hjemmet op. I dag har vi udviklet mange nye varmeformer, der gør det nemmere at varme vores hjem op. I nogle klasser er det ikke nødvendigt at dvæle ved selve historikken men snarere de forskellige opvarmningsformer, som stadig eksisterer. Nogle af eleverne har måske brændeovn eller pejs derhjemme og kan få forståelsen af, at de engang var de eneste opvarmningsformer i hjemmene. Nogle lærere vil kunne komme med historier omkring oliekriserne i 70 erne, som vil være relevante for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at oliekriserne var energikriser, som kan finde sted igen. Det er derfor, at der konstant forskes i nye opvarmningsformer, som skal sikre Danmark stabil, billig og miljøvenlig opvarmning. Hvor kommer energien fra? Hvor kommer varmen i Danmark fra? 3 ud af 4 huse får deres fjernvarme fra en kollektiv varmeforsyning såsom fjernvarme eller naturgas fra et nærliggende værk. Resten bruger olie, el eller andre (vedvarende) energikilder såsom solvarme, biomasse og vindenergi. Tag eventuelt en snak i klassen om eleverne ved, hvilken varmeform de har derhjemme. Udbredelsen af opvarmningsformer i Danmark boliger opvarmes med fjernvarme med naturgas boliger er opvarmet med oliefyr med elvarme Forbehold overfor afsnittene om fossile brændstoffer og vedvarende energi Det er vigtigt, at gennemgangen af afsnittene om fossile brændstoffer og vedvarende energi formidles nuanceret. Mange i Danmark benytter stadig fossile brændstoffer til opvarmning. Derfor er det vigtigt, at det fremgår, at skridtet fra fossile brændstoffer til vedvarende energi ikke sker fra den ene dag til den anden det er dog en plan, at Danmark går mod grønnere energivalg, fordi de er med til at sikre, at vi stadig kan få varme i boligerne, selvom lagrene af olie og naturgas er tomme, eller uro i Mellemøsten gør, at oliepriserne bliver tårnhøje igen ligesom under oliekrisen i 70 erne.
5 SNAK I KLASSEN Hvordan opstår fossile brændstoffer? Fossile brændstoffer (lagerenergi) Det kan være kompliceret at forklare eleverne på 5-6. klassetrin, hvad fossile brændstoffer er, hvordan de bliver omdannet til varme samt, hvorfor de påvirker miljøet på en nuanceret måde. Ud af fossile brændstoffer kan der skabes forskellige varmeformer. Disse fossile brændstoffer er f.eks. olie, kul og naturgas, og de har det til fælles, at de gemmer på solenergi, der er millioner af år gammel. årene døde, blev de langsomt dækket af jord eller havbund. Med med tiden blev de udsat for et større og større tryk i takt med, at der kom flere lag af jord eller havbund. Den sammenpressede masse af døde dyr og planter udvikler sig efter millioner af år til naturgas, olie og kul. De fossile brandstoffer består derfor hovedsageligt af kul stof og brint. De fossile brændstoffer (brændsler) kaldes også lagerenergi, fordi de har ligget lagret i jorden i mange millioner af år. Fossil betyder faktisk opgravet, så fossile brændstoffer kan oversættes direkte til opgravede brændstoffer. Når man afbrænder fossile brændstoffer, opnår man energi fra brændstoffet i form af varme. Ved afbrænding af olie, kul og naturgas frigøres det kulstof, som har været lagret i undergrunden i millioner af år. Dette er altså hovedårsagen til det stigende niveau af CO2 i atmosfæren og dermed den globale menneske skabte op varmning. De fossile brændstoffer er dannet af organisk materiale, som for eksempel planter og små dyr, der levede i havet eller på landjorden for over 50 millioner år siden. Som dyrene og planterne med Ønsker du at komme nærmere ind i på, hvordan olie og naturgas dannes, kan du med fordel vise denne video:
6 Vedvarende energi Vedvarende energi er den energi, som kommer fra solen, og som livet på jorden er afhængig af. Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solens stråler, der opvarmer jord og luft. Vedvarende energi adskiller sig fra de fossile brændstoffer ved at findes i ubegrænsede mængder og være CO 2 neutralt, og vedvarende energi øger dermed ikke drivhuseffekten. Det er derfor også mere miljøvenligt at opvarme sit hus med vedvarende energikilder. I Danmark bruger vi flere slags vedvarende energi, men det er stadig kun et begrænset antal huse, der får varme fra vedvarende energikilder. Man arbejder dog på at finde de bedste løsninger inden for vedvarende energi, så vi ikke er afhængige af de begrænsede og miljøskadelige fossile brændstoffer. Olie, kul og gas beskrives her som begrænsede energikilder, da der ikke findes uendelige mængder af hverken olie og gas i verden. Grunden hertil er, at vi bruger det hurtigere, end det kan dannes. Biomasse og solenergi er derimod nogle af de vigtigste vedvarende energikilder, vi har. Fossile brændstoffer Olie Naturgas Kul Vedvarende energikilder Vindenergi Solenergi Biomasse Varmepumpe Bølgeenergi Geotermisk energi
7 Olie Olie er, som tidligere nævnt, rester af planter og døde dyr, som gennem millioner af år er blevet presset sammen til en sort masse. Jo dybere i jorden man kommer, des hårdere er planter og dyr presset sammen på grund af den overliggende jords vægt. Jo dybere du kommer ned, des højere er trykket, og jo højere er temperaturen. Når temperaturen kommer over 60 C omdannes de døde dyr og planter til olie. I Danmark opnås dette tryk ved 1 kilometers dybde, men oftest først ved 3 til 4½ kilometers dybde ( C), hvorfor dette temperaturinterval kaldes olievinduet. Bliver temperaturen over 150 C omdannes olien til gas. Presses al gas (brint) ud af dette organiske materiale, da opnås kul. Dette kan ske både før og efter olievinduet. Olie er en tyk, sort og klæbrig masse, som hentes op af jorden, hvor den ligger i kæmpe lagre som en slags underjordiske oliesøer. Det meste af olien ligger i mellemøstlige i lande som Irak, Iran, Kuwait, Qatar og Saudi-Arabien. Man kan også finde olie under havet. Der er f.eks. olie i Nordsøens undergrund, som bliver hentet op af store boreplatforme og sejlet i land med tankskibe. Danmark skar betydeligt ned for brugen af olie på de store kraftværker efter oliekrisen i 1970 erne. Men der er stadig mange danske boliger, der har oliefyr i enten bryggerset eller kælderen. Hvis man har oliefyr, kommer der en tankbil engang imellem og leverer olie til fyret. Oliefyret består af en oliebrænder og en vandkedel. Dertil hører en olietank, hvor olien til fyret opbevares. Et oliefyr varmer dit hus op ved at brænde olie af. Olien fra olietanken løber ind i fyrets brænder, hvor det forstøves, blandes med luft og antændes. I oliefyrets kedel brændes den forstøvede olie, og varmen derfra bruges til at opvarme det vand, som varmer husets radiatorer eller gulvvarmesystemet op. Derudover varmes brugsvandet op og sørger for, at der er varmt vand i husets vandhaner.
8 Sagde de varme fra gamle, døde dyr? Kul Kul er en hård kerne, som er dannet af døde dyr og planterester. Kullets dannelsesproces starter ved, at rester fra planter og døde dyr havner på bunden af et gammelt havområde. Fordi sten, ler og sand med tiden har lagt sig ovenover resterne og lukket for tilførslen af ilt, så har resterne ikke kunnet rådne. Det er en længere proces at danne kul. Først bliver resterne til tørv, dernæst brunkul og til sidste rent kul. Kul ligger i lag i jorden, der kan være helt op til tre meter tykke, og det kan ligge ned til en kilometer under jordens overflade. Man får kullet ved at bryde det eller grave det op af jorden. Kul vil ikke blive gennemgået i undervisnings modulet. Men eftersom det er en del af opgaven Tip en 13 er, er det vigtigt at gennemgå det kort. Naturgas Naturgas er dannet på samme måde som olie. I begyndelsen vidste man ikke, hvordan gassen kunne bruges til noget, og man brændte den derfor bare af. Men i dag bruger man blandt andet naturgassen til opvarmning af huse. Naturgas kommer fra Danmarks oliefelter i Nordsøen, der blandt andet ligger mellem England, Norge og Danmark. Gassen kommer op, når man borer efter olie. Når olie og naturgas kommer op fra undergrunden, skilles det ad og sendes i land hver for sig. Det kaldes at separere. Modsat olie, der er en væske, er naturgas en luft art. Derfor kan den ikke sejles i land via tankskibe. I stedet sendes den i land via rør og ledninger på havbunden. I land behandles den på et natur gas behandlingsanlæg, før den sendes videre til bolig erne. Her anvendes naturgas som opvarm ningsform; nogle huse har deres egen gaskedel, som opvarmer huset. Andre får indirekte varme fra naturgas via fjernvarme, der distribueres fra et fælles fjernvarmenet i rør under vejene ud til husene. Naturgas er den mindst forurenende af de fossile brændsler: Kul, olie og naturgas. Ved forbrænding udleder naturgas % mindre CO2 end olie og % mindre end kul. Desuden udledes meget lidt svovl nærmere bestemt mellem 6 og 15 mg/nm3. Det skyldes blandt andet, at natur gassen af sikkerhedsmæssige årsager tilsættes et særligt lovpligtigt lugtstof, som indeholder svovl. Derudover udledes næsten ingen partikler fra gassen i modsætning til olie og kul.
9 Fjernvarme I dette afsnit om fjernvarme skal l forklare eleverne princippet i fjernvarmesystemet. I skal komme ind på følgende tre punkter: 1. Fjernvarmens historie 2. Hvad er fjernvarme præcist? 3. Hvordan fungerer fjernvarmeværket? 1. Fjernvarmens historie. Fjernvarme er kendt langt tilbage i historien. I Rom udnyttede romerne vandet fra byernes varme kilder til at sende rundt til husene gennem render i gaderne, så beboerne kunne opvarme deres huse og få varmt vand at bade i. Verdens første fjernvarmesystem blev etableret i USA i Derefter udviklede det sig hurtigt til, at der omkring århundredskiftet var ca. 500 fjernvarmesystemer rundt om i USA. Brugerne betalte for varmen, der var baseret på damp. I Danmark blev det første fjernvarmeanlæg indsat i september 1903 på Frederiksberg. Varmen her blev produceret på et affaldsforbrændingsanlæg, og varmen gik hovedsageligt til Frederiksberg Hospital og en række bygninger i Frederiksberg Kommune. Siden er det blevet væsentligt udbygget, og i dag er fjernvarme den mest anvendte opvarmningsform af boliger i Danmark. Faktisk opvarmes 6 ud af 10 huse med fjernvarme (62 %). Det svarer til 1.6 mio. danske husstande. 2. Hvad er fjernvarme mere præcist? Fjernvarme er ikke en energikilde det er hverken et fossilt brændstof eller vedvarende energi. Det er der imod et distributionssystem, der transporterer energi. Fjernvarmen bliver til på mange forskellige måder. Eksempelvis som kraftvarme, hvor el og varme produceres sideløbende på et kraftvarmeværk. Fjernvarme kan også produceres af overskudsvarmen fra industriproduktion, solvarme og ikke mindst fra affaldsforbrænding. I Danmark kommer størstedelen af fjernvarmen fra overskudsvarme fra kraftværkernes elproduktion eller fra større industrielle produktioner, hvor man også kan udnytte overskudsvarme. Det kan f.eks. være stålvalseværker eller papirfabrikker, som leverer opvarmet vand til fjernvarmesystemet. 3. Hvordan fungerer fjernvarmeværket? Mere end 90 % af Danmarks fjernvarme kommer fra overskudsvarme fra kraftværkernes elproduktion. Men der findes også fjernvarmeværker, som kun producerer varme og ikke el. Disse udgør dog kun 5 % af den samlede produktion af fjernvarme i Danmark.
10 Så mange procent elektricitet og fjernvarme producerer kraftværkerne ud fra disse brændsler: Naturgas 27,5 % Affald 25,3 % Kul 22,9 % Biomasse 1 7,3 % Olie 5,1 % I Gentofte Kommune kommer fjernvarmen bl.a. fra affaldsforbrænding på Vestforbrænding. Her afbrændes borgernes affald, som opvarmer fjernvarmevandet, der pumpes ud til husene via kilo meterlange rør, der ligger nedgravet under vejene. Ude i husene bruges fjernvarmevandet til at opvarme radiatorerne, gulvvarme eller til at opvarme det varme vand i vandhanerne (du drikker ikke fjernvarmevandet det bruges kun til at opvarme noget andet vand). Alle huse har typisk en varme veksler og en varmvandsbeholder, som sørger for at varmen i fjernvarmerørene bliver om dannet til at opvarme radiatorerne og vandet. Når fjernvarmevandet ikke længere er varmt, trans porteres det tilbage til fjernvarmeværket for at blive opvarmet igen. På den måde cirkulerer fjernvarmevandet altså hele tiden i et lukket rørsystem, som man ikke kan se, fordi det er under vejene. Fjernvarme er mest miljøvenlig Fjernvarme er den varmeform, som er bedst for miljøet. Fjernvarme er blandt de mest energieffektive varmeformer. Det er den, fordi den kan bruges til at distribuere præcis de energikilder, der er billigst og bedst for naturen. Fx den overskudsvarme, der opstår på kraftværker, ved affaldsafbrænding, vindenergi, biogas eller solvarme. Hvordan kommer varmen fra Vestforbrænding og til min radiator?
11 Vedvarende energikilder Biomasse Biomasse er en fælles betegnelse for halm, træ, træflis, træpiller og organisk affald fra husholdninger og industri. Energi fra biomasse opstår ved enten at brænde eller forgasse biomassen på et kraftvarmeanlæg. Derefter kan den opvarmede biomasse bruges til at distribuere i fjernvarmesystemet rundt til husene, så vi får varme herfra. Solenergi Solenergi er den energi, som udsendes fra solen, og som livet på jorden afhænger af. Det er en af de reneste og naturligste energiformer, der findes. Solenergien kan fanges af solfangere på hustagene eller i haven og udnyttes til at give varme. Ved at have en solfanger tilknyttet sit hus kan solens stråler omdannes til varme, der bliver brugt til at varme huset op samt til at varme vandet i vandhanerne. Denne tekno logi er dog stadig ret dyr, og det er stadig billigere at varme sit hjem op på andre måder. Udover biomasse og solenergi findes en række andre vedvarende energikilder, som dog bliver brugt i mindre grad i Danmark. Af andre vedvarende energikilder kan blandt andet nævnes: Vindkraft, varmepumper, bølge- og vindkraft samt geotermisk energi (udnyttelse af geotermisk energi er en teknologi, der gør det muligt at ud nytte energi indholdet i jordens varme indre). Vindkraft Vindenergi er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder. Den er en indirekte form for solenergi og kan derfor betegnes som ved varende energi, der skåner miljøet. Denne form for energi er i mange hundrede år blevet ud nyt tet af os mennesker, der blandt andet an vender vinden til at fremdrive sejlskibe eller balloner eller til at udnytte energien ved hjælp af vindmøller. Varmepumper En varmpumpe er et varmeanlæg, der udnytter varmen i luften eller jorden til at opvarme boligen. Bølge- og vandkraft Bølgeenergianlæg er en lovende, men endnu relativt ny form for teknologi, til udnyttelse af vedvarende energi. Danmark har seks anlæg fra fem forskellige koncepter i test på havet. Geotermi I Danmark, hvor temperaturen i jordlagene typisk stiger med C pr meter, man går i dybden, er det muligt at udnytte geotermisk varme til opvarmning i form af fjernvarme.
12 Svar til Tip en 13 er (Eleverne kan enten sætte et eller flere krydser ved hvert spørgsmål) 1. Hvilke energikilder bruges til at producere varme i Danmark? Korrekte svar er: Olie, affaldsforbrænding, naturgas, biomasse, sol 2. Hvilke af følgende er fossile brændstoffer? Korrekte svar er: Kul, olie, gas 3. Hvad betyder fossile brændstoffer? Korrekt svar er: Opgravede brændstoffer 4. Hvor hurtigt gendannes fossile brændstoffer? Korrekt svar er: Over år 5. Hvilke af følgende er vedvarende energikilder? Korrekte svar er: Vind og sol 6. Hvordan er fossile brændstoffer opstået? Korrekt svar er: Døde dyr og planter er begravet og trykket sammen under jorden i lang tid 7. Hvilke typer af brændsler producerer vi varme med i DK? Korrekte svar er: Træpiller, olie, kul, affald, gas 8. Hvad betyder drivhuseffekten? Korrekt svar er: At bl.a. CO₂ i atmosfæren holder på jordens varme på samme måde som et drivhus holder på varmen 9. Hvad er vedvarende energi? Korrekt svar er: Energikilder, som ikke findes i begrænsede mængder 10. Hvordan kan man nedsætte drivhuseffekten? Korrekt svar er: Ved at plante træer og begrænse brugen af fossile brændstoffer 11. Hvordan kommer fjernvarmen hjem til din radiator? Korrekt svar er: Gennem underjordiske rør 12. Hvad kan man selv gøre for at spare på varmen? Korrekt svar er: Slukke for husets radiatorer, når man lufter ud 13. Hvad kan man selv gøre for at spare på det varme vand? Korrekt svar er: Tage brusebad i stedet for karbad
13 Og så til undervisningsmaterialet!
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereMulle Muldvarp og Regnar Regnorm Mulle Muldvarp
Mulle Muldvarp og Regnar Regnorm Mulle Muldvarp Det mystiske rør i jorden en bog om fjernvarme Udgivet i anledning af Varmens Dag 2012 Produceret af TURBINE forlaget for FIF Marketing 2011 FIF Marketing
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator
GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereTeknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.
Interview spørgsmål: Spørgsmål: (TK-teknik,SAM-samarbejde,EU-politik,HIST-historie,ØKO-økonomi) Generelt: Hvad er din uddannelse? Jess heinevann, bygningsingenør. Hvor længe har du arbejdet med det? 95.
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mereSkal dit gamle oliefyr fornys? Du kan spare op til 5.000 kr. hvert år med en ny, energieffektiv oliekedel
Skal dit gamle oliefyr fornys? Skal dit oliefyr fornys? Du kan spare op til 5.000 kr. hvert år med en ny, energieffektiv oliekedel Spar op til 5.000 kr. år hvert Har du tænkt på dit oliefyr for nylig?
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereHVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?
HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereIntroduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme
Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme Farum Fjernvarme a.m.b.a blev etableret i 1964. Værket leverer varme til over
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereIntelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden
Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden Jørgen G. Jørgensen, Dansk Fjernvarme Hovedspørgsmål Hvordan skal vi opvarme boligerne i Danmark? Hvad skal vi gøre på kort sigt, hvis vi gerne vil
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereFå mere ud af fjernvarmen. og spar penge
Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg
Læs mereAFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?
AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereScenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten
Læs mere18 kost tips til mere muskelmasse
18 kost tips til mere muskelmasse Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/18-kost-tips-til-mere-muskelmasse/ Træner du hårdt og uden at der rigtig sker noget? Så er denne artikel
Læs merePAROC Stenuld et stensikkert valg
PAROC Stenuld et stensikkert valg Hvorfor sige nej til tryghed, når det nu ikke koster ekstra? Én ting er stensikker I dag er der vist ikke mange, der tvivler på, at den vigtigste årsag til den truende
Læs mereVejret Lærervejledning og opgaver 5.-6. klasse
Vejret Introduktion De to af delemnerne til vejret - Luftfugtighed og Nedbør skal laves på skolen. Luftfugtighed fordi opgaverne kræver en fryser i nærheden for at kunne laves. Nedbør skal laves på skolen,
Læs mereen lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.
en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energimarked
DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mere- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler.
Vedrørende: Varme- og kraftvarmeværker i Randers Kommune - status 2014 Sagsnavn: VF barmarksværker - status 2014 Sagsnummer: 13.03.01-G01-3-14 Skrevet af: Majken Hentze E-mail: mhe@randers.dk Forvaltning:
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereSPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET DANSK
SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET DANSK 1 BRUG VAND MED OMTANKE TIL GAVN FOR PENGEPUNGEN OG MILJØET Når vi åbner for vandhanen, vasker tøj, eller går i bad, tænker vi sjældent over, hvor
Læs mereSolaris Værdigrundlag
Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereVarmepumper i fjernvarmesystemet
1 Varmepumper i fjernvarmesystemet 17 April 2013 EUDP projekt - Varmepumper til brugsvand i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme (LTFV) Ny fjernvarmeunit fra Danfoss udviklet i EUDP projektet muliggør
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereStrategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022
Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6
Læs mereUge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.
Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset
Læs mereHjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer:
Orientering ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 6550-0015 Den 29. september 2000 Hjælp på vej til barmarksværkerne De stigende olie- og gaspriser har påført varmeforbrugerne store varmeprisstigninger. De naturgasfyrede
Læs mereInternationale udfordringer og lokale handlemuligheder
Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og
Læs mereKommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %
CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige
Læs meremindre energiregning?
Kom til informationsmøde se side 5! Vil du gerne have en mindre energiregning? Vi fortæller, hvor du kan spare energi du vælger, hvad du vil gøre Vi kan ikke købe en ny klode Klimaet kalder på handling
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING
SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...
Læs mereOpvarmning med naturlig varme
varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereEnergieffektiviseringer i bygninger
Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne
Læs mereRØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN
KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereKaizen. Hvordan du kan involvere dine medarbejdere i at lave løbende forbedringer på en systematisk måde
Kaizen Hvordan du kan involvere dine medarbejdere i at lave løbende forbedringer på en systematisk måde 2013 Lean Akademiet - Danmark Gennemfør forbedringer med en systematisk metode, der tager udgangspunkt
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereSolvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig
Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereIntro - Std.Arb. Version: 2014-12-11
Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser
Læs mereVARMEPUMPER I VARMESEKTOREN
HPCOM VARMEPUMPER I VARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 15. juni 2016 INDHOLD From Zero to Hero Mulighed for gennembrud for store varmepumper. Den politiske udfordring
Læs mereEnergiregnskab 2007 2013 Regnskab og datagrundlag. Energiregnskaber 2013 21. april 2015 Jørgen Lindgaard Olesen 1
Energiregnskab 2007 2013 Regnskab og datagrundlag 1 Hvad har I fået tilsendt? 1. Energiregnskab med faneblade for 2007, 2009, 2011 og 2013. Samt faneblad med grafisk fremstilling. 2. Baggrundsnotat med
Læs mereBygninger i fremtidens energisystem
Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Stress Tekst indsættes Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Personlige strategier mod
Læs mereVarmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet
Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det
Læs mereHvordan kan vi lave/genskabe processen til sky og regndannelse I fx et køkken? Materials
Vandets kredsløb 1 Lav en sky og regn: Hvis lader et glas vand stå I solen udenfor eller I en vindueskarm forsvinder vandet I løbet af nogel dage. Hvor bliver det af? Hvordan kommer det tilbage? Problem:
Læs mereStjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVejen frem til CO2-neutralitet i 2030???
1 AffaldVa arme Århus Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030??? Netoptimering Energi- Besparelser Grøn varmeproduktion Handlingsplan for Varmeplan Århus grøn produktion AffaldVa arme Århus 2010 Idriftsættelse
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereVejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereForslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.
Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mere