. Verdensbilledets udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ". Verdensbilledets udvikling"

Transkript

1 . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på himlen i løbet af en time. I de ældste forestillinger om verdens indretning blev dette forklaret ved, at himmellegemerne roterer omkring Jorden. Det stemmer overens med vores umiddelbare sanse oplevelse af, at Jorden står stille. Allerede i forhistorisk tid vidste man, at planeterne adskiller sig fra stjerner. Planeterne blev kaldt "vandrestjerner", fordi de flytter sig i forhold til stjernebillederne. Ptolemaios Den græske astronom Claudius Ptolemaios(ca e.kr.) udviklede en matematisk beskrivelse, der med stor præcision kunne forudsige planeternes og stjernernes bevægelse på himlen. Ifølge Ptolemaios bevæger planeterne og stjernerne sig i cirkelbaner rundt om Jorden. sr STEMcA TTOLEMcAICVM. Figur 4.1 Ifølge Ptolemaios' geocentriske verdensbillede ligger Jorden (te/ta) stille i Universets cenitum, og Månen ( :2)), Merkur (~ ), Venus ( ~ ), Solen (0), Mars ( d ), Jupiter ( lt ) og Saturn ( i? ) bevæger sig rundt om Jorden på roterende kugleskaller (sfære/). Man kendte ikke flere planeter på dette tidspunkt. Stjernerne bevæger sig rundt med den yderste fiksstjernesfære, og uden på denne er symbolerne for stjernetegnene vist. Figuren viser Jorden opdelt i de fire elementer jord, vand, Luft og ild. Fænomener som lyn og stjerneskud foregår i ildsfæren under Månens sfære. Illustration fra I det geocentriske verdensbillede er der et skarpt skel mellem den jordiske (terrestriske) og den himmelske (celeste) fysik. Den jordiske fysik er præget af Aristoteles ( f.kr.), der hævdede, at alt er opbygget af de fire elementer jord, vand, luft og ild, som har hver sit naturlige sted. Jordens opbygning og fænomener i naturen forklares desuden ved, at elementerne har hver deres naturlige bevægelser - jord og vand søger mod Universets centrum, hvorimod ild og luft søger bort fra Universets centrum. B z VERDENSBILLEDET 51

2 I det himmelske område findes der ifølge Aristoteles kun de perfekte, kugleformede himmellegemer, der bevæger sig i evige cirkelbevægelser med konstant hastighed. Cirklen blev opfattet som den fuldkomne geometriske form, men for at få regnestykket til at passe var Ptolemaios nødt til at indføre flere cirkler for hvert himmellegeme. ~~ --- Figur 4.2 Billedet til venstre viser planeten Mars' bevægelse på himlen i forhold til baggrundsstjernerne i løbet af nogle måneder. Med ca. 2 års mellemrum foretager Mars en sløifebevægelse på himlen, og fænomenet kendes også fra andre af Solsystemets planeter. For at forklare dette indførte Ptolemaios mindre cirkler, kaldet epicykler (af græsk epi = på og cykel = cirkel), der bevæger sig rundt på større cirkler. Fx kunne Ptolemaios forklare Mars' sløjfebevægelse på himlen ved at antage, at Mars bevæger sig rundt på en epicykel, hvis centrum bevæger sig i en cirkelbane rundt om Jorden. Ptolemaios' geocentriske verdensbillede var et kompliceret system af cirkelbevægelser, men gav, rent matematisk, en meget præcis beskrivelse af himmellegemernes bevægelse. Derfor var verdensopfattelsen helt frem til midten af det 16. århundrede domineret af det geocentriske verdensbillede. Den fysiske fortolkning af det geocentriske verdensbillede var derimod mere uklar. Fx gav det geocentriske verdensbillede ikke nogen god forklaring på, at Venus og Merkur altid observeres tæt på Solen. Ud fra figur 4.1 ville man forvente, at Venus og Merkur indimellem også ville stå modsat Solen på himlen. Dette er tilfældet for alle de andre planeter og for Månen (når det er fuldmåne). Ved at indføre passende epicykler kunne Ptolemaios give en præcis matematisk beskrivelse af Merkurs og Venus' bevægelse. Men der var ikke nogen fysisk forklaring på disse epicykler - de var alene begrundet i, at de kunne få modellen til at passe med observationerne. 52 VERDENSBILLEDET

3 Månens faser Når Månen er placeret mellem jorden og Solen, er det nymåne, og Månen ses som et tyndt segl på himlen om dagen (dvs. lige omkring solnedgang eller solopgang, hvor himlen er mørk nok). D'9~N" Jorden 14 dage senere står Solen og Månen i modsatte retninger på himlen, set fra jorden. Det er fuldmåne, og Månen står højt på himlen ved midnat. Selvom Månens faser skifter, er det de samme kratere og månehave, man ser. Det skyldes, at Månen i løbet af et omløb om jorden også drejer en gang om sig selv og derfor hele tiden vender den samme side ind mod jorden. Fænomenet kaldes bunden rotation. Kopernikus Den polske astronom og kannik Nicolaus Kopernikus ( ) opstillede omkring 1530 en alternativ forklaring på himmellegemernes bevægelse. I Kopernikus' model var Solen placeret i Universets centrum, og derfor kaldes det for et heliocentrisk verdensbillede. Figur 4.3 Ifølge Kopernikus' heliocentriske verdensbillede ligger Solen stille i Universets centrum. Jorden og de fem kendte planeter bevæger sig i cirkelbaner rundt om Solen. Månen bevæger sig i en cirkelbane rundt om Jorden. At Solen, og ikke Jorden, er Universets centrum, var faktisk blevet foreslået af Aristarehos (ca (Kr.) allerede 250 år før vor tidsregning. VERDENSBILLEDET 53

4 Døgnets længde og årstiderne jorden roterer en gang om sig selv på et døgn, og det er forklaringen på, at det er nat og dag på jorden. jorden bevæger sig rundt om Solen i løbet af et år, og fordi Jordens rotationsakse hælder 23,4 i forhold til jordens baneplan (kaldet ekliptika), er der forskel på årstiderne. Når det er sommer i Danmark, går Solen fx aldrig ned på Nordpolen, og dagen er længere end natten i Danmark. I det heliocentriske verdensbillede forklares Merkurs og Venus' specielle opførsel umiddelbart ved, at deres baner er placeret inden for Jordens bane om Solen. Det heliocentriske verdensbillede giver også en enkel forklaring på Mars' sløjfebevægelser. Når Jorden i sin bane overhaler Mars indenom, vil det se ud, som om Mars udfører en sløjfebevægelse på himlen (se øvelse 4.1). Kopernikus' heliocentriske verdensbillede gaven bedre forklaring på himmellegemernes bevægelser, men mødte alligevel stor modstand på Kopernikus' tid. På afgørende punkter var det nemlig i modstrid med Aristoteles' fysik, der på den tid blev opfattet som sikker viden. Fx vil en sten ifølge Aristoteles' fysik søge imod Universets centrum, og hvis det er Solen, skulle alle sten flyve mod Solen. Et andet argument mod det heliocentriske verdensbillede var, at man kunne beregne Jordens hastighed i dens bane om Solen til at være ca km/h. Men vi kan ikke mærke, at Jorden bevæger sig. Desuden var Kopernikus nødt til at indføre næsten lige så mange epi- 54 v E R D E N S B I Ll E D E T

5 cykler som Ptolemaios for at få beregningerne til at passe præcist. Så Kopernikus' model var, rent matematisk, ikke mindre kompliceret end Ptolemaios'. Galilei Da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei ( ) i 1609 begyndte at observere himmellegemerne med kikkert, fik man nye argumenter imod det geocentriske verdensbillede. Galilei så i sin kikkert, at himmellegemerne ikke er perfekte kugleformede legemer. Han så fx, at der er kratere og bjerge på Månen, og han så, at der er solpletter på Solens overflade. Og Galilei så i sin kikkert, at Venus har faser, som svarer til Månens faser. Galileis observationer af Venus' faser viste, at det geocentriske verdensbillede ikke kunne være korrekt (se øvelse 4.2). Men tilhængerne af Aristoteles' lære og det geocentriske verdensbillede var meget skeptiske over for, om man overhovedet kunne stole på observationer på himlen foretaget med kikkert. Man kan hævde, at det var, fordi observationerne gik dem imod, men det er vigtigt at huske på, at himmellegemernes fysik, ifølge Aristoteles, er fundamentalt anderledes end den jordiske fysik. Da man af gode grunde ikke kunne kontrollere observationerne, mente de ikke, at man havde nogen garanti for, at de var ufejlbarlige. Den katolske kirke, der havde stor politisk magt i Europa på denne tid, tog skarpt afstand fra Galilei. Han blev arresteret og levede sine sidste år i husarrest, og Kopernikus' værk om det heliocentriske verdensbillede var forbudt af den katolske kirke helt frem til At kirken havde så stor modstand imod det heliocentriske verdensbillede, skyldtes både, at det fjernede Jorden fra Universets centrum, og at det stred imod Aristoteles' lære. Figur 4.4 I januar 1610 opdagede Galilei Jupiters fire største måner og så, at de bevæger sig rundt om Jupiter. De/med havde han vist, at det i hvert fald ikke er alle himmellegemer, der bevæger sig rundt om Jorden. Billedet viser Jupiter og måneme Io (rød) og Europa (hvid). Kepier og Newton Det afgørende skift i den matematiske beskrivelse af planetbanerne blev indført af den tyske astronom og matematiker Johannes KepIer ( ). Både Ptolemaios og Kopernikus havde beskrevet planetbanerne ved et indviklet system af cirkelbevægelser med konstant hastighed, men KepIer viste, at planetbanerne kunne beskrives meget enklere som ellipsebaner med varierende hastighed. Den engelske matematiker og fysiker Isaac Newton ( ) viste, at Månens bevægelse om Jorden og planeternes bevægelse omkring Solen Figur 4.5 Galilei regnes for den ekspe/imentelle metodes fader og nåede gennem sit arbejde mange væsentlige resultater både inden for fysik og astronomi. Galilei byggede i modsætning til Aristoteles sine teorier dels på eksperimente/~ dels på matematisk behandling af de eksperimentelle forsøgsresultater. Det, vi i dag kalder den naturvidenskabelige metode, kan i alt væsentligt føres tilbage til Galilei. VERDENSBILLEDET 55

6 Figur 4.6 Ifølge Keplers 2. lov bevæger planeterne sig i ellipsebaner om Solen. En planets hastighed varierer sådan, at linjen mellem Solen og planeten overst7yger samme areal pr. tidsenhed. Det betyder fx, at det tager samme tidsrum for planeten at bevæge sig fra A til B som fra C til D, fordi de to skraverede arealer er lige store. c D A kan forklares ud fra en universel tyngdekraft, som virker mellem alle masser i Universet. Dermed fik man med Newton en fysisk forklaring på himmellegemernes bevægelse, og dermed kom det endelige brud med Aristoteles' skarpe skel mellem himmellegemernes fysik og den jordiske fysik. I dag ved vi, at Solen ikke er centrum i Universet. Solen bevæger sig rundt om Mælkevejens centrum og er blot en ud af milliarder af stjerner i Mælkevejen. Og Mælkevejen er blot en ud af Universets milliarder af galakser - måske er der endda uendelig mange galakser. I kapitel 7 Kosmologi vender vi tilbage til de nyeste teorier om Universet. Figur 4.7 Newton anses for at være en af de største naturvidenskabsmænd i histolien. Newtons 3 love blev publiceret i 1687 i bogen "Philosophiae Natura/is P7incipia Mathematica" (oversat: "Naturfilosofiens matematiske principper"). Dette værk er en milepæl i naturvidenskabens udvikling og dannede gmndlaget for den klassiske fysik helt op til omkring år Figur 4.8 Andromedagalaksen er i en afstand på ca. 2,3 millioner lysår vores nærmeste nabogalakse. Mælkevejen og Andromedagalaksen består hver især af et par hundrede milliarder stjerner. Solen bevæger sig rundt om Mælkevejens centrum i en afstand på ca. 2/3 af Mælkevejens radius. 56 v E R D E N S B III E D E T

7 Figur 4.9 Bevægelsen af stjernerne nær Mælkevejens centrum er styret af tyngdekraften fra Mælkevejens centrum. Målinger af stjernernes baner viser, at de bevæger sig rundt om et usynligt objekt med en masse på flere millioner gange Solens masse. Den vandrette bjælke øverst svarer til en afstand på 100 milliarder km eller 670 AE. Objektet kan kun være et sort hul. Sort hul Et sort hul er et område i rummet, hvor tyngdekraften er så stor, at intet kan undslippe - ikke engang lys. Stoffet i et sort hul er presset så meget sammen, at det formentlig ligger i et enkelt punkt, og tyngdekraften er derfor uendelig stor helt tæt på det sorte hul. Hvordan udvikler videnskaben sig? Ifølge fysikeren og videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn ( ) foregår næsten al videnskabelig forskning inden for et paradigme. Et paradigme er nogle grundantagelser, som man stoler blindt på. De gør forskerne i stand til at lave undersøgelser, hvor små delproblemer løses inden for paradigmet, dvs. uden at der sættes spørgsmålstegn ved de grundlæggende dele af teorien. Paradigme oversættes under tiden med 'verdensbillede'. Et videnskabeligt problem, der ikke kan løses inden for det eksisterende paradigme kaldes en anomali. Det kan være et eksperiment eller en observation, der strider imod de gældende teorier. Normalt gemmes anomalier væk, fordi man tror mere på de grundlæggende teorier inden for paradigmet end på enkeltstående eksperimenter. Ofte kan en anomali løses ved at indføre en ad-hoc hypotese, dvs. en til lejligheden indført hypotese, som ikke er teoretisk begrundet. Adhoc hypoteser berettiges udelukkende i kraft af, at de løser en påtrængende anomali, og de anses ikke for god videnskabelig skik. Når anomalierne hober sig op, er det et tegn på, at der er noget grundlæggende galt i det teoretiske fundament. Man siger, at paradigmet er i krise. I en krise er det nødvendigt at stille kritiske spørgsmål til de grundlæggende dele af paradigmet. Udgangen kan være en videnskabelig revolution (et paradigmeskift), hvor fundamentale dele af vores teorier skiftes ud med nye teorier, der forklarer anomalierne. Det er indbygget i dette billede af naturvidenskaben, at teorier fra to forskellige paradigmer ikke direkte kan sammenlignes, fordi de bygger på forskellige grundantagelser. De taler, så at sige, ikke samme sprog. VE RDENSBI LlEDET 57

8 Mars' tilsyneladende position på himlen Øvelser 4.1 Figuren til venstre viser jordens og Mars' bane ifølge det heliocentriske verdensbillede. De tre streger viser, hvordan man kan forklare Mars' tilsyneladende position på stjernehimlen set fra jorden på tre forskellige tidspunkter. Ved at tegne tilsvarende streger for tidspunkterne 4-10 skal du vise, at Mars' sløjfebevægelser på himlen (i det heliocentriske verdensbillede) kan forklares ved, at jorden overhaler Mars. 4.2 Galilei observerede i sin kikkert, at Venus gennemgår de samme faser som Månen, selvom den aldrig fjerner sig mere end 47" fra Solen (set fra jorden). a. Laven skitse af Solen, jorden og Venus ifølge det heliocentriske verdensbillede. Vis på din tegning, hvordan Solen, jorden og Venus skal stå, når Venus' fase (set fra jorden) er fuld-, halv- og ny-venus. b. Lav på tilsvarende måde en skitse af Solen, jorden og Venus ifølge det geocentriske verdensbillede. Vis på din tegning, hvordan Solen, jorden og Venus skal stå, når Venus' fase (set fra jorden) er fuld-, halv- og ny-venus. Kan det lade sig gøre, når Venus aldrig fjerner sig mere end 47" fra Solen (set fra jorden)? 4.3 Observationer med prismekikkert En almindelig prismekikkert er bedre end de kikkerter, Galilei havde til rådighed, så med en prismekikkert kan du selv foretage de samme observationer som Galilei. Ideer til observationer: - Venus' faser. - Månen. - jupiters fire store måner. På er der anvisninger på, 'hvordan du finder ud af, hvor på himlen du skal kigge efter planeterne mm. 58 VER D E N S B I LLE DET

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus (1473-1543)

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Kortlægningen af den ydre og indre verden

Kortlægningen af den ydre og indre verden en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

KOSMOLOGIENS HISTORIE

KOSMOLOGIENS HISTORIE KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 11 12.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm Antik og Moderne Kosmologi Søren Hindsholm 14. april 2001 2 Indhold 1 Oldtiden 5 1.1 Mytologiske Verdensbilleder..... 5 1.2 Fra myte til spirende naturvidenskab 6 1.2.1 Den joniske naturloso 7 1.2.2 Pythagoræerne

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Omkring Kopernikus. De tidligste skrifter om det kopernikanske verdensbillede Forfatter: Helge Kragh Steno Museets Venner, 2006 s.

Omkring Kopernikus. De tidligste skrifter om det kopernikanske verdensbillede Forfatter: Helge Kragh Steno Museets Venner, 2006 s. Reference: Omkring Kopernikus. De tidligste skrifter om det kopernikanske verdensbillede Forfatter: Helge Kragh Steno Museets Venner, 006 s. 7-40 Skitse af hans Hypotese om de Himmelske Bevægelser Commentariolus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Fortællingen om universet

Fortællingen om universet Fortællingen om universet Indhold Videnskabelige paradigmer og anomalier 3 Det Geocentriske Verdensbillede 4 Det todelte univers 5 Nicolaus Kopernikus (1473-1543) Solen er centrum 7 Tycho Brahe (1546-1601)

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Naturvidenskab og kristendom

Naturvidenskab og kristendom Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi

Læs mere

Ole Christensen Rømer 1644-1710

Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Rømer Født den 25. september 1644 i Kannikegade i Aarhus Boede i en ejendom ved Mindet (nær Åboulevarden 12) Flyttede til en ejendom i Skolegade efter en brand Student

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter 1 Netopgaver Nogle af Omegas opgaver og et enkelt bevis er lagt her på nettet. Idéen til dette opstod, da vi kunne se, at sidetallet i Omega skulle holdes nede for at give en bekvem og håndterbar bog.

Læs mere