Nationale eksempler på energi løsninger

Transkript

1 Nationale eksempler på energi løsninger af Sigurd Lauritsen Chefrådgiver, Energi & Klima 1

2 Formål og struktur Agenda Kort præsentation Den overordnede kontekst Gode eksempler i Danmark (hurtig oversigt) Økonomi eksempler Barrierer og hvordan kommer vi videre 2

3 Kort præsentation Sigurd Bunk Lauritsen Chefrådgiver, Ansvarlig for klimaområdet og den strategiske energirådgivning Del af ledelsesteamet hos Grontmij Carl Bro A/S i Miljø, Vand & Energi Divisionen Arbejdet med energi- og klimaspørgsmål nationalt og internationalt gennem 24 år 3

4 Udvikling i temperatur Udviklingen i den globale temperatur fra 1856 til Nul-linien er gennemsnittet i den gældende internationale normal-periode

5 Udvikling i oliepriser 22/5-08: 135 US$/bbl 5

6 Kommende energikrav kwh/m2 år BR95 / BR / Klasse 2 Bolig, hotel, kollegie I 2010 kræves yderligere 25% reduktion. Kommunerne kan allerede nu i deres lokalplaner kræve Lavenergi klasse 2 og 1, senere også 2020 standard / Klasse 1 Erhverv, skole, butik Det officielle mål fra Erhvervs & Byggestyrelsen i standard 6

7 EU og UK Passivhusstandard i EU I januar 2008 opfordrede Europa-Parlamentets kommissionen til at foreslå et bindende krav om, at alle nye bygninger, der kræver opvarmning og/eller afkøling, fra 2011 og derefter bygges efter standarderne for "passive huse" eller tilsvarende bygninger. UK: Zero Carbon 2016 I UK har regeringen sat som mål, at alle nye bygninger fra 2016 skal være CO2 neutrale, det vil sige en årlig netto emission for CO2 på 0 fra al energiforbruget i hjemmet. Dette er inklusiv tv og komfurer. D.v.s. ikke kun hvad der er omfattet i bygningsreglementets krav. 7

8 Eksempler på Lavenergibyggeri i Danmark Green Light House 8

9 Golfen - Kolding Passivhusstandard, 12 kwh/m 2 pr. år til opvarmning Etageejendom Merpris ca. 10 % i råhus og installationer Lejligheder fra 133 til 156 kvm til fra 3,1 mio til 4,65 mio kr. 9

10 Fremtidens parcelhuse Køge Lavenergiklasse 1 og 2 Enfamilieshuse Indfrier samtidig type 3 kravene til Svanemærket 41 forskellige byggefirmaer deltager Tilsvarende lavenergibyggeri i Stenløse Syd, hvor flere forskellige typehusfirmaer er involveret 10

11 Harresø Huset Lindeballe Passivhusstandard Enfamilieshus Merpris ca. 10 % Som den kun femte producent i verden har Harresøhuset fået certificeret sit byggesystem som passivhus 11

12 Ringgården - Lystrup 50 rækkehuse, lavenergiklasse 1 40 seniorboliger lavenergiklasse 1 40 passivhuse Indflytning april-maj 2008 Kvadratmeterprisen ligger over rammebeløbet for alment byggeri i provinsen Eksempel på barriere for byggeri af lavenergi (på selvstænding slide) Byggeriet indgår i SHE-samarbejdet Sustainable Housing in Europe. 12

13 H 2 College - Herning Passivhusstandard Etagebyggeri i Birk ved Herning, 66 ungdomsboliger 1. spadestik 5. maj 2008, indflytning december 2008 Vindenergi omdannes via elektricitet til brint, der kan lagres indtil energien skal anvendes til b. la. opvarmning og elforsyning. Energiforsyningen er uden CO 2 - belastning af miljøet. Det første brintenergi-forsynede byggeri i Europa og det største passivhus-projekt i Danmark. 13

14 København Green Light House 2020 standard lavenergi Administrationsbygning for Københavns Universitet Skal stå færdigt 1. marts 2009 Konkurrence pågår Krystal & Sky Lavenergiklasse 2 Kontorbygning Solcelleanlæg på 83 MWh per år Lavenergi på trods af glasfacade 14

15 Company House III - Kolding Lavenergiklasse 2 Administrationsbygning Indflytningsklar april 2009 NCC bygherre 15

16 Eksempel fra Tyskland Frankfurt am Main Passivhusstandard Daginstitution, folkeskole og gymnasium offentligt projekt Indviet november 2004 Ekstra investeringer på omkring 4-5 % 16

17 Eksempler fra Tyskland Tübingen Passivhusstandard Renovationsprojekt 838 m 2 administrationsbygning Færdigrenoveret i 2003 Første renoveringsprojekt med opgradering til passivhusstandard Ludwigshafen Passivhusstandard Administrationsbygning på m 2 Opført i 2007 Certificeret passivhus 17

18 Økonomi eksempler Energiramme Mer investering Sparet energi Tilbagebetalingstid Golfen - Kolding Passiv hus (12 kwh/m**2) 10% 80% år *) Harrisø huset Passiv hus (15 kwh/m**2) 12% 78% ~10-13 år ***) Krystallen - solcelletag Lavenergiklasse 2 ~1% Min. 83 MWh (14%) ~ år *) **) Skole i Framkfurt an Main Passiv "hus" (<10 kwh/m**2) *) Estimerede værdier, da ej opført, **) Fordyrelse p.g.a. special fremstilling (udvikling+produktion), ***) Ingen offentliggjorte resultater. Baseret på estimeret tilgængelig viden 4-5% 30-35% 6-10 år Der er i passiv huse set meget på varmesiden. Der er ikke fokuseret på el, belysning og dagslys, hvilket kan give yderligere store besparelser. ***) 18

19 Løsninger Bygning Forbedrede u-værdier for samtlige konstruktioner Reduktion af kuldebroer Lufttæthed Ekstra isolering facader (ude/inde) Ekstra isolering tagflader Forbedrede energiruder Varme/energi akkumulerende materialer (facader, vinduer, tag) Øget dagslys i rummene Energi Fjernvarme og køling Spildvarme Genvinding Vindenergi Solvarme Sol-el: Lavvolt til gangarealer Mini- og mikrokraftvarme baseret på gas, brint, biomasse Jordvarme/geotermi Energilagring/opsamling i tung bygning / bassiner Lavenergiudstyr 19

20 Barrierer (> passivhuse i EUR, hvorfor mindre end 10 i DK?) Barriere Kommune Drift og anlæg 2 adskildte budgetter Reguleringsredskab har manglet ingen krav til lavenergibyggeri i lokalplan Ringe politisk og organisatorisk opbakning Bygherre/entreprenør Kunderne efterspørger ikke Manglende ekspertise Ikke været et samfundskrav Rammebeløbet for almennyttigt byggeri Privat bygherre Kender ikke lavenergibyggeri som produkt Ikke økonomisk attraktivt; >investering Energibesparelsen opvejer ikke invest. Ejendomsværdiskat øges Hvad kan gøres Begynde at se på totaløkonomi (livscyklusvurdering) Introducere lavenergikrav i lokalplaner Udvikle standardløsninger for lavenergi Udbyde lavenergiløsninger Dokumentere long run marginal costs Efterspørge lavenergibyggeri Informere om fordelene og effekterne Dokumentere energibesparelse kontra øget husleje 20

21 Hvordan kommer vi videre Mulighed for at sammenkæde investering og livscyklus omkostninger, specielt for offentligt og almennyttigt byggeri. Mere udstrakt brug af muligheden for i lokalplaner at stille krav til lavenergibyggeri (også efter passivhus standarder). Opblødning i anvendelsen af rammebeløb for almennyttigt byggeri. Sikre at lavenergi- og passivhuse indgår på markedsvilkår med traditionelt byggeri, dvs. livscyklus tankegangen skal være en bærende omkostningsdriver i alt byggeri. Beskatning af ejendomme skal ske på andre parametre end de sædvanlige vurderinger, så reduceret energi- og ressource forbrug præmieres. Udvikling af værktøjer, beregningsmodeller, der kan tage nye tekniske løsninger med i vurderingerne. 21