Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser"

Transkript

1 Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og voksne med autisme, artikelsamling, SIKON 1992) Mennesket er et socialt og kommunikativt væsen. Man ved, at det er afgørende for ethvert menneske at have mulighed for social kontakt og kommunikation med andre for at kunne opretholde psykisk og fysisk velvære. Al form for isolation i form af fysisk adskillelse, kulturel isolation, eller følelsesmæssig ensomhed kan medføre psykiske skader. Hvis ikke vi kan dele vores oplevelser og følelser med andre, kan vi ikke længere fungere som sociale væsener. Indledningsvis vil vi kort redegøre for vores egen opfattelse af, hvad begrebet kommunikation dækker. Med kommunikation forstår vi en interaktion mellem to eller flere personer, hvor der formidles signaler med det formål at etablere relationer og nå frem til en fælles handling og resultat. Når vi taler om interaktion, går vi ud fra, at begge deltagerne er aktive, dvs. skiftes til at afgive og til at modtage signaler af en eller anden art. Formidling af signaler kan både ske af nonverbal og verbal vej. Signaler kan være af såvel emotionel karakter (vil gerne trøstes) som af ren kommunikativ eller social art (jeg vil gerne snakke eller være sammen med dig). De kan også have form af oplysninger i relation til at løse fælles opgaver af intellektuel eller praktisk karakter. Formålet med kommunikation er tosidigt: 1. at etablere relationer 2. at fremme et fælles resultat f.eks. en handling I dag ved vi, at mennesket allerede fra fødslen med sig har et beredskab, en række færdigheder, der kan bringe det i et meningsfuldt kommunikativt samvær med moderen. Det er færdigheder som brug af lyde, blikkontakt, kropsbevægelser og en evne til imitation af moderens mimik, som det nyfødte barn udfolder aktivt allerede et par timer efter fødslen. Barnet ved naturligvis ikke selv, at det kommunikerer med moderen, men det ved hun. Hun bliver sat i gang, fastholdt og afvist, alt efter barnets behov. Moderen kommunikerer til barnet på baggrund af dets udspil, adfærd, humør og behov. På den måde erfarer barnet, hvad kommunikation går ud på og begynder mere målrettet at søge, hvordan det kan bruge dette i samværet med moderen. Efter ca. 1 måneds levetid er normaltudviklede børn i stand til at skabe, fastholde og afbryde en kommunikation på en sådan måde, at man klart oplever, at barnet fornemmer, hvad kommunikation går ud på. Fra 1-månedsalderen og resten af livet udvikler barnet almindeligvis dets elementære

2 kommunikationsfærdigheder. Det vil have et stadigt behov for at være i en kommunikativ sammenhæng med omgivelserne. Når barnet begynder at beskæftige sig med genstande som legetøj (fra ca. 6 måneders alderen), vil det søge at inddrage de voksne omkring sig i sin udforskning af disse. I udviklingen af sprogfunktionen fra 1 ½ år alderen vil det også have stor brug for, i fællesskab med den voksne, at øve sig i dette sprog. Og i udviklingen af legefunktionen vil barnet have stor brug for andre børn, som kan deltage i legen. Også senere hen, når barnet skal udvikle de øvrige kognitive funktioner, sin identitet, og udvikle følelsesmæssige bånd til andre. Alt dette vil være tæt forbundet med oplevelsen af et socialt samvær og positiv feedback fra andre. Hvis barnet ikke får opfyldt dets kommunikative og sociale behov i denne udviklingsproces, ved vi fra klinisk-psykologisk og børnepsykiatrisk praksis, at det medfører stagnation i, indskrænkning af og måske egentlig patologisk afvigelse i udviklingsprocessen. Om kommunikativ udvikling hos autistiske børn En af forudsætningerne for at stille diagnosen infantil autisme er, at der optræder afvigelser i den sociale udvikling samt afvigende kommunikationsevne. Autistiske børn med svære kommunikationsforstyrrelser har vanskeligt ved at etablere kontakt og forstå og reagere hensigtsmæssigt på henvendelser fra andre. Allerede i spædbarnsalderen kan der observeres afvigende adfærd. De undgår kontakt, smiler sjældent og reagerer i det hele taget ikke på moderens kontaktforsøg. De knytter sig ikke til andre mennesker. Når de f.eks. har slået sig eller er kede af det, søger de ikke trøst. De kan grine, når de er kede af det, græde, når de er glade. Til forskel for det normale lille barn vil det autistiske barn sjældent følge efter forældrene rundt i huset eller løbe dem i møde. Ligesom det kun i meget ringe udstrækning vil søge at tiltrække sig forældrenes opmærksomhed overhovedet. Børn med svære kommunikationsforstyrrelser bruger ikke deres talesprog til at kommunikere behov, ønsker, nysgerrighed og interesser. Hos børn, der ikke udvikler talesprog, er brugen af gestus og mimik enten manglende eller stærkt begrænset. De reagerer typisk på henvendelser fra andre ved at være passive, eller stirre lige ud i luften. Det er som om, de overhører eller undlader at reagere overfor andre. Ofte er man nødt til at tale og kommunikere indtrængende, før barnet reagerer. Det viser heller ikke forståelse for andres følelser. De kan f.eks. reagere ved at more sig, når et andet barn slår sig. Til andre tider er barnet tilsyneladende upåvirket. Børn med svære kommunikationsforstyrrelser skelner sjældent mellem mennesker og henvender sig til en fremmed lige så villigt som til deres forældre og lærer. Autistiske børn med lette kommunikationsforstyrrelser, som er i stand til at bruge talesproget til kommunikation og til at udtrykke ønsker og behov, har til gengæld andre

3 problemer i deres sociale udvikling og kontakt med andre. Når de taler, vil det ofte være om deres yndlingsemner, som er ensformige og tvangsprægede. De kan forstå at bruge visse elementære sociale regler og normer. Hvis det sociale samspil imidlertid kræver en mere nuanceret og kompliceret adfærd, kommer det autistiske barn til kort. Børnene kan umiddelbart give indtryk af normalitet, men blot få minutters samtale viser, at deres bemærkninger er stereotype og afvigende. De mister hurtigt interessen, hvis diskussionen drejer væk fra det konkrete til mere abstrakte ideer. Manglen på indfølingsevne giver problemer med at etablere venskaber, indgå i parforhold og tilpasse sig gruppesamvær. Manglende sammenhæng mellem verbal og ikke-verbal kommunikation er også karakteristisk for autistiske børn med lette kommunikationsforstyrrelser. Eksempelvis passer gestus eller ansigtsudtryk sjældent sammen med de verbale meddelelser. Utilstrækkelige samtalefærdigheder kan afspejle manglende evne til at sætte sig i lytterens sted. Det er ikke ualmindeligt for dem at tale om emner, som er uden interesse for lytteren, og de giver ikke mulighed for forespørgsel eller udveksling af meninger. Det er typisk, at de har svært ved at forstå hensigt og følelser bag deres egne følelser og andres adfærd, selv om de kan snakke om følelserne på et rent intellektuelt plan. Deres begrænsning på dette område viser sig ved, at mange ikke bliver følelsesmæssigt påvirket af andres reaktioner overfor dem. Vi ved, at autistiske børn, udover disse gennemgribende forstyrrelser på det sociale og kommunikative område, også har en række specifikke kognitive udviklingsforstyrrelser. De to former for forstyrrelser forstærker formentlig hinanden. Kognitive forstyrrelser er ofte ledsaget af sprogretardering og sprogejendommeligheder, f.eks. ekkotale og ombytning af stedord. Det formodes, at disse forstyrrelser viser sig gennem problemer med at fastholde erfaringer og derudfra opbygge meningsfulde begreber. Det der sker i omverdenen, kan forekomme det autistiske barn at være en række isolerede begivenheder uden sammenhæng. Barnets egne indre oplevelser af følelsesmæssig og forestillingsmæssig karakter optræder således også som isolerede begivenheder i barnet uden sammenhæng med omverdenen. Etablering af kommunikative sammenhænge Eftersom autistiske børn ikke selv etablerer kommunikative og sociale sammenhænge, er det grundlæggende, at vi i vores behandlingsarbejde søger at skabe disse sammenhænge for børnene. Et autistisk barn, der griber fat i den voksnes hånd og forsøger at trække den voksne i retning af køleskabet for at få stillet sin sult, indgår ikke nødvendigvis i en kommunikativ situation med den voksne. Vi siger ofte, at barnet bruger den voksne som et redskab, fordi det er ligeglad med hvem, der hjælper det med at få maden. Et normalt udviklet barn i 1-års alderen vil i den samme situation måske også hente en voksen og trække i det hånden hen til køleskabet. Men det vil højst sandsynligt kun henvende sig til en velkendt voksen for at få behovet for mad opfyldt, og når barnet er i gang med at spise, vil det med jævne mellemrum selv påkalde sig opmærksomhed, mens det spiser, for at få den voksne til at påskønne situationen.

4 Når et autistisk barn kaster en genstand på gulvet og den voksne samler den op, og barnet gentager situationen, vil det som oftest være fordi, barnet er optaget af selve handlingen. Et 1-årigt barn, som sidder i sin høje stol og kaster legetøj på gulvet, som den voksne tager op, hvorefter barnet gentager situationen, vil oftest samtidigt med interessen for handlingsforløbet udvise interesse for, hvordan den voksne som person reagerer på dets handling. Dvs. at det først er i det øjeblik, hvor det autistiske barn udviser interesse for den person, som er sammen med det, at vi kalder situationen kommunikativ. Interessen kan vise sig ved, at barnet, f.eks. foretrækker én bestemt person frem for en anden, eller ved at barnet er optaget af den voksnes emotionelle reaktioner. Om at tage udgangspunkt i barnets kommunikative intention Trods omfattende forstyrrelser i det autistiske barns kommunikative og sociale udvikling, samt de kognitive problemer der er knyttet hertil, har de fleste autistiske børn et grundlæggende ønske om kommunikation og social kontakt, men de har svært ved det. Forstyrret som børnene er med hensyn til at udtrykke dette ønske og begrænset af deres afvigende adfærdsmønstre, vil deres kommunikative intention oftest ledsages af bizar adfærd. Dette kan være i form af stereotype og gentagne bevægelser i form af gentagelse af stereotype spørgsmål eller ekkotale. Vi finder det frugtbart at anlægge en kommunikativ synsvinkel på alle samværssituationer med det autistiske barn. Uanset barnets adfærds- eller talemåde vil vi tillægge denne en kommunikativ betydning. F.eks. vil det autistiske barns stereotype, gentagne rokken frem og tilbage medføre, at vi imiterer den for at tiltrække dets opmærksomhed. Vi vil måske grine til barnet, vise at vi vil i kontakt gennem denne fælles handling. Hvis barnets stereotypi virker overvejende som en form for selvstimulation, antager vi, at barnet keder sig og tilbyder det anden beskæftigelse. Hvis barnets intense viften med hænderne f.eks. opstår i forbindelse med en forespørgsel, om det vil have en ostemad, tolker vi det som et nej, og hjælper barnet med at formulere nej, hellere en leverpostejmad. Hvis barnet taler for sig selv og pludselig gør det i et højere stemmeleje end før, henvender vi os til barnet, fordi det åbenbart gerne vil gøre opmærksom på sig selv og den aktivitet, det er i færd med vi kommenterer aktiviteten og roser den, og så fremdeles. Om at udvikle autistiske børns kommunikationsform Med kommunikationsform, mener vi både de helt grundlæggende elementære færdigheder, der må være til stede for at barnet kan indgå i en kommunikativ situation, og de forskellige midler, som barnet kan benytte sig af, for at videregive meningsbærende indhold. Af elementære færdigheder drejer det sig bl.a. om:

5 Grad af opmærksomhed, herunder bl.a. opmærksomhed overfor andre mennesker, social adfærd, andres mimik og gestus. Evnen til at lytte, herunder specifik evne til at fastholde koncentrationen om andres verbale henvendelser og reaktion på sådanne henvendelser. Blikkontakt, at anvende denne målrettet i relation til samtalepartner. At kunne afgive modtage, herunder at kunne indgå i og selv være med til at fastholde sociale regler. Imitationsevne, at forbedre barnets evne til imitation af handlinger og tale. Udover forbedring af de elementære færdigheder for kommunikation taler vi om at fremme barnets muligheder for at finde alternative former for kommunikation. Vi ved, hvor vanskeligt det er for langt de fleste autistiske børn at udvikle taleforråd som det primære meddelelsesmiddel. Vi taler om at udvikle alternative former som: 1. Gestus motoriske handlinger 2. Billedsprog 3. Skriftsprog 4. Tegn eller tegn-til-tale Men hvorfor fremme kommunikationen gennem alternative systemer frem for at lære barnet at tale? Tidligere byggede man netop sprogstimulation på at lære børn med sprogforstyrrelser det talte sprog. Når det drejer sig om indsatsen overfor autistiske børn, er resultaterne imidlertid ikke særlig opmuntrende. Arbejdsindsatsen er meget stor og effekten ringe. Det hænger sammen med, at mange autistiske børn har defekter, der gør det vanskeligt for dem at forstå, lære og bruge det talte sprog. På baggrund af en række undersøgelser er der i dag enighed om, at de fleste autistiske børn har svært ved at opfatte auditive stimuli, som det talte sprog. De har bedre opfattelsesevne med hensyn til visuelle stimuli, selv om der også kan ses vanskeligheder med at tolke ansigtsudtryk, mimik og gestus. Om undervisning i en social og kommunikativ sammenhæng Traditionelt har vi gennemgående tilrettelagt undervisningen ud fra det enkelte barn. I erkendelse af, at autistiske børns primære handicap er kommunikationsforstyrrelser og afvigelser i det sociale samspil, er vi i højere grad begyndt at lægge undervisningen til rette i en social og kommunikativ sammenhæng. I stedet for at kommunikationen udelukkende foregår mellem det enkelte barn og læreren, skabes forskellige situationer, der også styrker kommunikation og samspil imellem eleverne, samtidig med, at de lærer forskellige intellektuelle og sproglige færdigheder. Et eksempel fra Sofieskolen er et terningespil, hvor børnene på en gang lærer de sociale regler omkring spil i en gruppe og får opgaver, som de skal løse, ofte i fællesskab med en anden elev. Opgaverne kan tage

6 udgangspunkt i et hvilket som helst skolefag, som man ønsker at fremme viden om, men det kan også være spørgsmål som netop har med mellemmenneskelige forhold og social adfærd at gøre. I det daglige samvær i klassen lægger vi op til, at læreren, frem for at være i konstant dialog med et barn ad gangen, søger at fremme en dialog børnene imellem, eller involvere flere børn i den samme dialog med læreren. Vi taler nogle gange om, at læreren kan virke som superviser for børnene som gruppe, idet de kommunikerer med hinanden, ved at hjælpe med at kommunikere til læreren. Også almindelige daglige gøremål kan bruges til at fremme samspil. F.eks. tager to børn opvasken, sådan at den ene vasker op, og den anden tørrer af, eller den ene skyller af og rækker kopper og tallerkener til den anden, som sætter dem i opvaskemaskinen. Man kan også tilrettelægge situationer, hvor der aftales en arbejdsfordeling mellem eleverne i forbindelse med borddækning, husgerning, indkøb eller manuelle aktiviteter. Om fremme af kommunikative færdigheder i gruppesamtaler På Sofieskolen har vi udviklet en metode til fremme af de elementære kommunikationsfærdigheder. Den foregår i en gruppesammenhæng. Gruppen består oftest af 4 børn ad gangen, og deres forudsætninger for at deltage i gruppen, er i udgangspunktet alene, om de har et minimum af talesproglige ytringer. Gruppen indøver nogle basale regler for samtale på gruppeniveau. Børnene lærer, at man må skiftes til at tale. (Det foregår i runder). De lærer også, at der er én, der er dirigent, og at det er dirigenten, som styrer, hvem der står for tur til at tale. Man må ikke afbryde, kan række fingeren i vejret, hvis man vil sige noget, når man ikke selv har tur. Det har også været nødvendigt og særdeles værdifuldt at indføre en regel om, at et medlem af gruppen, som vedvarende afbryder andre, kan blive udelukket fra samtalen resten af den dag. Især i en ny gruppes startfase, gentages disse regler hyppigt til at støtte deltagerne. Men meget hurtigt viser det sig, at deltagerne ikke blot er meget interesseret i og forstår den kommunikative værdi af at hjælpe hinanden med at overholde reglerne. Med baggrund i flere års erfaringer med disse samtalegrupper, kan vi skitsere 5 faser i en sådan gruppes forløb. Faserne kan sige noget om, i hvilken udstrækning deltagerne (gruppen) må have støtte for at opretholde en samtalesituation, idet gruppen udvikler sig i en stadig fremadskridende proces: 1. fase: Dirigenten beslutter, hvilket emne, der skal diskuteres. Han støtter den enkelte deltager med at overholde og repetere reglerne, og støtter deltagerne med at ytre sig i relation ti det valgte emne. Samtalen forløber således alene mellem dirigenten og en enkelte deltager, mens disse bliver introduceret til begrebet, at have en runde, idet den gennemkøres mange gange i den første tid. 2. fase: I denne fase er udgangspunktet det samme som i første fase, men dirigenten opfordrer deltagerne til at gentage den forrige talers indlæg i samtalen, idet deltagernes opmærksomhed og aktive lytning overfor hinanden, hermed skærpes. 3. fase: Her gennemføres 2. fase, idet der nu tilføres det element, at deltageren ikke

7 længere skal henvende sig til dirigenten om emnet, men til den person, der sidder ved siden af. Dirigenten kan stadig styre deltageren til at komme med selve ytringen, men den rettes mod den anden gruppedeltager, som når det er dennes tur, igen opfordres til at gentage, hvad der faktisk er blevet fortalt ham. Alt efter deltagernes sproglige formåen kan man i denne fase i højere grad inddrage emner, som kommer fra deltagerne selv. 4. fase: Udgangspunktet er 3. fase, men deltagerne hjælpes til at stille spørgsmål og kommentere hinandens henvendelser og meddelelser. Gruppedeltagerne får efterhånden lejlighed til selv at prøve at være dirigent, idet de dog støttes lige så meget som gruppen blev i første fase. 5. fase: Med udgangspunkt i 4. fase forsøger man nu at tage egentlige problemer frem, som enten gruppedeltagerne kommer med, eller som man er bekendt med er fællesproblemer fra dagligdagen i skolen. Gruppen hjælpes til, med udgangspunkt i de indlærte regler og færdigheder, at komme med løsningsforslag til problemerne. Det er vores erfaring, at sådanne samtalegrupper fremmer deltagernes motivation for at kommunikere og fremmer deres elementære kommunikationsfærdigheder. Med et snævert samarbejde mellem klasselærer og pædagoger kan denne metode med stort held overføres ti andre af hverdagens situationer, således, at den generelt højner kontakten mellem den voksne og det autistiske barn og mellem børnene indbyrdes. Litteraturliste: Haracopos, D.: Hvad med mig, Andonia 1989 Lisina, Maja: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen, Sputnik 1989 Schopler, E. og Mesibov, G.: Social Behavior in Autism, Plenum Press, N.Y., 1986 Trillingsgaard, A.: Infantil Autisme børn med sociale, kommunikative og kognitive udviklingsforstyrrelser, Nordisk Psykologi, 1987, 39 (4) s

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction Talesprog og Intensive Interaction En e-bog om ord, lyde og verbale dialoger som en del af Intensive Interaction-aktiviteter SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK Talesprog og Intensive

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere