Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser"

Transkript

1 Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og voksne med autisme, artikelsamling, SIKON 1992) Mennesket er et socialt og kommunikativt væsen. Man ved, at det er afgørende for ethvert menneske at have mulighed for social kontakt og kommunikation med andre for at kunne opretholde psykisk og fysisk velvære. Al form for isolation i form af fysisk adskillelse, kulturel isolation, eller følelsesmæssig ensomhed kan medføre psykiske skader. Hvis ikke vi kan dele vores oplevelser og følelser med andre, kan vi ikke længere fungere som sociale væsener. Indledningsvis vil vi kort redegøre for vores egen opfattelse af, hvad begrebet kommunikation dækker. Med kommunikation forstår vi en interaktion mellem to eller flere personer, hvor der formidles signaler med det formål at etablere relationer og nå frem til en fælles handling og resultat. Når vi taler om interaktion, går vi ud fra, at begge deltagerne er aktive, dvs. skiftes til at afgive og til at modtage signaler af en eller anden art. Formidling af signaler kan både ske af nonverbal og verbal vej. Signaler kan være af såvel emotionel karakter (vil gerne trøstes) som af ren kommunikativ eller social art (jeg vil gerne snakke eller være sammen med dig). De kan også have form af oplysninger i relation til at løse fælles opgaver af intellektuel eller praktisk karakter. Formålet med kommunikation er tosidigt: 1. at etablere relationer 2. at fremme et fælles resultat f.eks. en handling I dag ved vi, at mennesket allerede fra fødslen med sig har et beredskab, en række færdigheder, der kan bringe det i et meningsfuldt kommunikativt samvær med moderen. Det er færdigheder som brug af lyde, blikkontakt, kropsbevægelser og en evne til imitation af moderens mimik, som det nyfødte barn udfolder aktivt allerede et par timer efter fødslen. Barnet ved naturligvis ikke selv, at det kommunikerer med moderen, men det ved hun. Hun bliver sat i gang, fastholdt og afvist, alt efter barnets behov. Moderen kommunikerer til barnet på baggrund af dets udspil, adfærd, humør og behov. På den måde erfarer barnet, hvad kommunikation går ud på og begynder mere målrettet at søge, hvordan det kan bruge dette i samværet med moderen. Efter ca. 1 måneds levetid er normaltudviklede børn i stand til at skabe, fastholde og afbryde en kommunikation på en sådan måde, at man klart oplever, at barnet fornemmer, hvad kommunikation går ud på. Fra 1-månedsalderen og resten af livet udvikler barnet almindeligvis dets elementære

2 kommunikationsfærdigheder. Det vil have et stadigt behov for at være i en kommunikativ sammenhæng med omgivelserne. Når barnet begynder at beskæftige sig med genstande som legetøj (fra ca. 6 måneders alderen), vil det søge at inddrage de voksne omkring sig i sin udforskning af disse. I udviklingen af sprogfunktionen fra 1 ½ år alderen vil det også have stor brug for, i fællesskab med den voksne, at øve sig i dette sprog. Og i udviklingen af legefunktionen vil barnet have stor brug for andre børn, som kan deltage i legen. Også senere hen, når barnet skal udvikle de øvrige kognitive funktioner, sin identitet, og udvikle følelsesmæssige bånd til andre. Alt dette vil være tæt forbundet med oplevelsen af et socialt samvær og positiv feedback fra andre. Hvis barnet ikke får opfyldt dets kommunikative og sociale behov i denne udviklingsproces, ved vi fra klinisk-psykologisk og børnepsykiatrisk praksis, at det medfører stagnation i, indskrænkning af og måske egentlig patologisk afvigelse i udviklingsprocessen. Om kommunikativ udvikling hos autistiske børn En af forudsætningerne for at stille diagnosen infantil autisme er, at der optræder afvigelser i den sociale udvikling samt afvigende kommunikationsevne. Autistiske børn med svære kommunikationsforstyrrelser har vanskeligt ved at etablere kontakt og forstå og reagere hensigtsmæssigt på henvendelser fra andre. Allerede i spædbarnsalderen kan der observeres afvigende adfærd. De undgår kontakt, smiler sjældent og reagerer i det hele taget ikke på moderens kontaktforsøg. De knytter sig ikke til andre mennesker. Når de f.eks. har slået sig eller er kede af det, søger de ikke trøst. De kan grine, når de er kede af det, græde, når de er glade. Til forskel for det normale lille barn vil det autistiske barn sjældent følge efter forældrene rundt i huset eller løbe dem i møde. Ligesom det kun i meget ringe udstrækning vil søge at tiltrække sig forældrenes opmærksomhed overhovedet. Børn med svære kommunikationsforstyrrelser bruger ikke deres talesprog til at kommunikere behov, ønsker, nysgerrighed og interesser. Hos børn, der ikke udvikler talesprog, er brugen af gestus og mimik enten manglende eller stærkt begrænset. De reagerer typisk på henvendelser fra andre ved at være passive, eller stirre lige ud i luften. Det er som om, de overhører eller undlader at reagere overfor andre. Ofte er man nødt til at tale og kommunikere indtrængende, før barnet reagerer. Det viser heller ikke forståelse for andres følelser. De kan f.eks. reagere ved at more sig, når et andet barn slår sig. Til andre tider er barnet tilsyneladende upåvirket. Børn med svære kommunikationsforstyrrelser skelner sjældent mellem mennesker og henvender sig til en fremmed lige så villigt som til deres forældre og lærer. Autistiske børn med lette kommunikationsforstyrrelser, som er i stand til at bruge talesproget til kommunikation og til at udtrykke ønsker og behov, har til gengæld andre

3 problemer i deres sociale udvikling og kontakt med andre. Når de taler, vil det ofte være om deres yndlingsemner, som er ensformige og tvangsprægede. De kan forstå at bruge visse elementære sociale regler og normer. Hvis det sociale samspil imidlertid kræver en mere nuanceret og kompliceret adfærd, kommer det autistiske barn til kort. Børnene kan umiddelbart give indtryk af normalitet, men blot få minutters samtale viser, at deres bemærkninger er stereotype og afvigende. De mister hurtigt interessen, hvis diskussionen drejer væk fra det konkrete til mere abstrakte ideer. Manglen på indfølingsevne giver problemer med at etablere venskaber, indgå i parforhold og tilpasse sig gruppesamvær. Manglende sammenhæng mellem verbal og ikke-verbal kommunikation er også karakteristisk for autistiske børn med lette kommunikationsforstyrrelser. Eksempelvis passer gestus eller ansigtsudtryk sjældent sammen med de verbale meddelelser. Utilstrækkelige samtalefærdigheder kan afspejle manglende evne til at sætte sig i lytterens sted. Det er ikke ualmindeligt for dem at tale om emner, som er uden interesse for lytteren, og de giver ikke mulighed for forespørgsel eller udveksling af meninger. Det er typisk, at de har svært ved at forstå hensigt og følelser bag deres egne følelser og andres adfærd, selv om de kan snakke om følelserne på et rent intellektuelt plan. Deres begrænsning på dette område viser sig ved, at mange ikke bliver følelsesmæssigt påvirket af andres reaktioner overfor dem. Vi ved, at autistiske børn, udover disse gennemgribende forstyrrelser på det sociale og kommunikative område, også har en række specifikke kognitive udviklingsforstyrrelser. De to former for forstyrrelser forstærker formentlig hinanden. Kognitive forstyrrelser er ofte ledsaget af sprogretardering og sprogejendommeligheder, f.eks. ekkotale og ombytning af stedord. Det formodes, at disse forstyrrelser viser sig gennem problemer med at fastholde erfaringer og derudfra opbygge meningsfulde begreber. Det der sker i omverdenen, kan forekomme det autistiske barn at være en række isolerede begivenheder uden sammenhæng. Barnets egne indre oplevelser af følelsesmæssig og forestillingsmæssig karakter optræder således også som isolerede begivenheder i barnet uden sammenhæng med omverdenen. Etablering af kommunikative sammenhænge Eftersom autistiske børn ikke selv etablerer kommunikative og sociale sammenhænge, er det grundlæggende, at vi i vores behandlingsarbejde søger at skabe disse sammenhænge for børnene. Et autistisk barn, der griber fat i den voksnes hånd og forsøger at trække den voksne i retning af køleskabet for at få stillet sin sult, indgår ikke nødvendigvis i en kommunikativ situation med den voksne. Vi siger ofte, at barnet bruger den voksne som et redskab, fordi det er ligeglad med hvem, der hjælper det med at få maden. Et normalt udviklet barn i 1-års alderen vil i den samme situation måske også hente en voksen og trække i det hånden hen til køleskabet. Men det vil højst sandsynligt kun henvende sig til en velkendt voksen for at få behovet for mad opfyldt, og når barnet er i gang med at spise, vil det med jævne mellemrum selv påkalde sig opmærksomhed, mens det spiser, for at få den voksne til at påskønne situationen.

4 Når et autistisk barn kaster en genstand på gulvet og den voksne samler den op, og barnet gentager situationen, vil det som oftest være fordi, barnet er optaget af selve handlingen. Et 1-årigt barn, som sidder i sin høje stol og kaster legetøj på gulvet, som den voksne tager op, hvorefter barnet gentager situationen, vil oftest samtidigt med interessen for handlingsforløbet udvise interesse for, hvordan den voksne som person reagerer på dets handling. Dvs. at det først er i det øjeblik, hvor det autistiske barn udviser interesse for den person, som er sammen med det, at vi kalder situationen kommunikativ. Interessen kan vise sig ved, at barnet, f.eks. foretrækker én bestemt person frem for en anden, eller ved at barnet er optaget af den voksnes emotionelle reaktioner. Om at tage udgangspunkt i barnets kommunikative intention Trods omfattende forstyrrelser i det autistiske barns kommunikative og sociale udvikling, samt de kognitive problemer der er knyttet hertil, har de fleste autistiske børn et grundlæggende ønske om kommunikation og social kontakt, men de har svært ved det. Forstyrret som børnene er med hensyn til at udtrykke dette ønske og begrænset af deres afvigende adfærdsmønstre, vil deres kommunikative intention oftest ledsages af bizar adfærd. Dette kan være i form af stereotype og gentagne bevægelser i form af gentagelse af stereotype spørgsmål eller ekkotale. Vi finder det frugtbart at anlægge en kommunikativ synsvinkel på alle samværssituationer med det autistiske barn. Uanset barnets adfærds- eller talemåde vil vi tillægge denne en kommunikativ betydning. F.eks. vil det autistiske barns stereotype, gentagne rokken frem og tilbage medføre, at vi imiterer den for at tiltrække dets opmærksomhed. Vi vil måske grine til barnet, vise at vi vil i kontakt gennem denne fælles handling. Hvis barnets stereotypi virker overvejende som en form for selvstimulation, antager vi, at barnet keder sig og tilbyder det anden beskæftigelse. Hvis barnets intense viften med hænderne f.eks. opstår i forbindelse med en forespørgsel, om det vil have en ostemad, tolker vi det som et nej, og hjælper barnet med at formulere nej, hellere en leverpostejmad. Hvis barnet taler for sig selv og pludselig gør det i et højere stemmeleje end før, henvender vi os til barnet, fordi det åbenbart gerne vil gøre opmærksom på sig selv og den aktivitet, det er i færd med vi kommenterer aktiviteten og roser den, og så fremdeles. Om at udvikle autistiske børns kommunikationsform Med kommunikationsform, mener vi både de helt grundlæggende elementære færdigheder, der må være til stede for at barnet kan indgå i en kommunikativ situation, og de forskellige midler, som barnet kan benytte sig af, for at videregive meningsbærende indhold. Af elementære færdigheder drejer det sig bl.a. om:

5 Grad af opmærksomhed, herunder bl.a. opmærksomhed overfor andre mennesker, social adfærd, andres mimik og gestus. Evnen til at lytte, herunder specifik evne til at fastholde koncentrationen om andres verbale henvendelser og reaktion på sådanne henvendelser. Blikkontakt, at anvende denne målrettet i relation til samtalepartner. At kunne afgive modtage, herunder at kunne indgå i og selv være med til at fastholde sociale regler. Imitationsevne, at forbedre barnets evne til imitation af handlinger og tale. Udover forbedring af de elementære færdigheder for kommunikation taler vi om at fremme barnets muligheder for at finde alternative former for kommunikation. Vi ved, hvor vanskeligt det er for langt de fleste autistiske børn at udvikle taleforråd som det primære meddelelsesmiddel. Vi taler om at udvikle alternative former som: 1. Gestus motoriske handlinger 2. Billedsprog 3. Skriftsprog 4. Tegn eller tegn-til-tale Men hvorfor fremme kommunikationen gennem alternative systemer frem for at lære barnet at tale? Tidligere byggede man netop sprogstimulation på at lære børn med sprogforstyrrelser det talte sprog. Når det drejer sig om indsatsen overfor autistiske børn, er resultaterne imidlertid ikke særlig opmuntrende. Arbejdsindsatsen er meget stor og effekten ringe. Det hænger sammen med, at mange autistiske børn har defekter, der gør det vanskeligt for dem at forstå, lære og bruge det talte sprog. På baggrund af en række undersøgelser er der i dag enighed om, at de fleste autistiske børn har svært ved at opfatte auditive stimuli, som det talte sprog. De har bedre opfattelsesevne med hensyn til visuelle stimuli, selv om der også kan ses vanskeligheder med at tolke ansigtsudtryk, mimik og gestus. Om undervisning i en social og kommunikativ sammenhæng Traditionelt har vi gennemgående tilrettelagt undervisningen ud fra det enkelte barn. I erkendelse af, at autistiske børns primære handicap er kommunikationsforstyrrelser og afvigelser i det sociale samspil, er vi i højere grad begyndt at lægge undervisningen til rette i en social og kommunikativ sammenhæng. I stedet for at kommunikationen udelukkende foregår mellem det enkelte barn og læreren, skabes forskellige situationer, der også styrker kommunikation og samspil imellem eleverne, samtidig med, at de lærer forskellige intellektuelle og sproglige færdigheder. Et eksempel fra Sofieskolen er et terningespil, hvor børnene på en gang lærer de sociale regler omkring spil i en gruppe og får opgaver, som de skal løse, ofte i fællesskab med en anden elev. Opgaverne kan tage

6 udgangspunkt i et hvilket som helst skolefag, som man ønsker at fremme viden om, men det kan også være spørgsmål som netop har med mellemmenneskelige forhold og social adfærd at gøre. I det daglige samvær i klassen lægger vi op til, at læreren, frem for at være i konstant dialog med et barn ad gangen, søger at fremme en dialog børnene imellem, eller involvere flere børn i den samme dialog med læreren. Vi taler nogle gange om, at læreren kan virke som superviser for børnene som gruppe, idet de kommunikerer med hinanden, ved at hjælpe med at kommunikere til læreren. Også almindelige daglige gøremål kan bruges til at fremme samspil. F.eks. tager to børn opvasken, sådan at den ene vasker op, og den anden tørrer af, eller den ene skyller af og rækker kopper og tallerkener til den anden, som sætter dem i opvaskemaskinen. Man kan også tilrettelægge situationer, hvor der aftales en arbejdsfordeling mellem eleverne i forbindelse med borddækning, husgerning, indkøb eller manuelle aktiviteter. Om fremme af kommunikative færdigheder i gruppesamtaler På Sofieskolen har vi udviklet en metode til fremme af de elementære kommunikationsfærdigheder. Den foregår i en gruppesammenhæng. Gruppen består oftest af 4 børn ad gangen, og deres forudsætninger for at deltage i gruppen, er i udgangspunktet alene, om de har et minimum af talesproglige ytringer. Gruppen indøver nogle basale regler for samtale på gruppeniveau. Børnene lærer, at man må skiftes til at tale. (Det foregår i runder). De lærer også, at der er én, der er dirigent, og at det er dirigenten, som styrer, hvem der står for tur til at tale. Man må ikke afbryde, kan række fingeren i vejret, hvis man vil sige noget, når man ikke selv har tur. Det har også været nødvendigt og særdeles værdifuldt at indføre en regel om, at et medlem af gruppen, som vedvarende afbryder andre, kan blive udelukket fra samtalen resten af den dag. Især i en ny gruppes startfase, gentages disse regler hyppigt til at støtte deltagerne. Men meget hurtigt viser det sig, at deltagerne ikke blot er meget interesseret i og forstår den kommunikative værdi af at hjælpe hinanden med at overholde reglerne. Med baggrund i flere års erfaringer med disse samtalegrupper, kan vi skitsere 5 faser i en sådan gruppes forløb. Faserne kan sige noget om, i hvilken udstrækning deltagerne (gruppen) må have støtte for at opretholde en samtalesituation, idet gruppen udvikler sig i en stadig fremadskridende proces: 1. fase: Dirigenten beslutter, hvilket emne, der skal diskuteres. Han støtter den enkelte deltager med at overholde og repetere reglerne, og støtter deltagerne med at ytre sig i relation ti det valgte emne. Samtalen forløber således alene mellem dirigenten og en enkelte deltager, mens disse bliver introduceret til begrebet, at have en runde, idet den gennemkøres mange gange i den første tid. 2. fase: I denne fase er udgangspunktet det samme som i første fase, men dirigenten opfordrer deltagerne til at gentage den forrige talers indlæg i samtalen, idet deltagernes opmærksomhed og aktive lytning overfor hinanden, hermed skærpes. 3. fase: Her gennemføres 2. fase, idet der nu tilføres det element, at deltageren ikke

7 længere skal henvende sig til dirigenten om emnet, men til den person, der sidder ved siden af. Dirigenten kan stadig styre deltageren til at komme med selve ytringen, men den rettes mod den anden gruppedeltager, som når det er dennes tur, igen opfordres til at gentage, hvad der faktisk er blevet fortalt ham. Alt efter deltagernes sproglige formåen kan man i denne fase i højere grad inddrage emner, som kommer fra deltagerne selv. 4. fase: Udgangspunktet er 3. fase, men deltagerne hjælpes til at stille spørgsmål og kommentere hinandens henvendelser og meddelelser. Gruppedeltagerne får efterhånden lejlighed til selv at prøve at være dirigent, idet de dog støttes lige så meget som gruppen blev i første fase. 5. fase: Med udgangspunkt i 4. fase forsøger man nu at tage egentlige problemer frem, som enten gruppedeltagerne kommer med, eller som man er bekendt med er fællesproblemer fra dagligdagen i skolen. Gruppen hjælpes til, med udgangspunkt i de indlærte regler og færdigheder, at komme med løsningsforslag til problemerne. Det er vores erfaring, at sådanne samtalegrupper fremmer deltagernes motivation for at kommunikere og fremmer deres elementære kommunikationsfærdigheder. Med et snævert samarbejde mellem klasselærer og pædagoger kan denne metode med stort held overføres ti andre af hverdagens situationer, således, at den generelt højner kontakten mellem den voksne og det autistiske barn og mellem børnene indbyrdes. Litteraturliste: Haracopos, D.: Hvad med mig, Andonia 1989 Lisina, Maja: Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen, Sputnik 1989 Schopler, E. og Mesibov, G.: Social Behavior in Autism, Plenum Press, N.Y., 1986 Trillingsgaard, A.: Infantil Autisme børn med sociale, kommunikative og kognitive udviklingsforstyrrelser, Nordisk Psykologi, 1987, 39 (4) s

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap. Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård

En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap. Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård Fra bogen: STATUS PÅ GÅRDEN - Et hjem for unge med autisme Ny Allerødgård 1982-1994 (Gugu

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind"

Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - Theory of Mind De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Klinisk børneneuropsykolog Lennart Pedersen og psykolog Demetrious Haracopos (fra bogen "Aspergers syndrom - Fra diagnose til behandling) - ISBN: 87-90479-40-8)

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik

Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik Vejledning til forældre hvis barn har en autismeproblematik Denne vejledning giver en kort introduktion til de forskellige forstyrrelser inden

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehuset er et botilbud i henhold til Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet modtager rengøring efter

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere