NY KOSMOLOGI. Tilføjelse til Kapitel 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY KOSMOLOGI. Tilføjelse til Kapitel 14"

Transkript

1 1 NY KOSMOLOGI Tilføjelse til Kapitel 14 I marts 2013 kom de første resultater fra den europæiske Planck-satellit, der siden 2009 har studeret den kosmiske baggrundsstråling. Det er sket med en betydelig højere opløsningsevne end WMAP, og det meget detaljerede kort over baggrundsstrålingen, som Planck har produceret, har givet ny viden om universets begyndelse.

2 2 Stort set har Planck bekræftet vore teorier om, at universet begyndte med en meget hurtig udvidelse, som går under navnet inflation, og at udvidelsen i dag accelererer på grund af mørk energi. Men når det er sagt, er der en række detaljer, som ikke umiddelbart ser ud til at passe med det, man kunne kalde for kosmologiens standardmodel Big Bang suppleret med inflation, mørkt stof og mørk energi. Den største og måske vigtigste opdagelse er, at universet ikke er isotropt, altså har samme egenskaber alle steder. På nedenstående Planck-kort er høje temperaturer vist med orange og rødt, og lave temperaturer med blå. Den hvide kurve er ekliptika. Det er helt tydeligt, at de høje temperaturer ikke er ligeligt fordelt. De høje temperaturer en koncentreret i højre side af billedet under ekliptika. Denne asymmetri er blevet døbt Axis of evil, og den er en enorm udfordring for standardmodellen. Man havde en formodning om denne asymmetri allerede på grundlag af WMAPs målinger, men der var stor skepsis, fordi ekliptika ret godt adskilte den varme fra den kolde del af universet. Det er jo fuldstændig utænkeligt, at jordens baneplan har nogen betydning for universet som helhed. Men de bedre målinger fra Planck bekræftede blot, at fænomenet er ægte. Det kan ikke længere blot anses for en fejlmåling. Til gengæld har vi i dag ingen teori for, hvordan universet kan være asymmetrisk på så stor skala. Helt ude i højre side af billedet ses en mørkeblå plet, altså et usædvanligt koldt område. Det er allerede taget til indtægt for en teori om, at vort univers er stødt ind i et andet univers. Det forudsætter, at teorien om et multivers er korrekt, hvor der hele tiden opstår nye universer ved hvert sit

3 3 Big Bang. Det er på nuværende tidspunkt ren spekulation, dog understøttet af, at en sådan kold plet i baggrundsstrålingen teoretisk set godt kunne være sporet af en kollision med et andet univers. Planck-målingerne har også ændret en smule ved talværdierne for både universets sammensætning og alder. Disse talværdier justeres løbende, og det forklarer, at der ikke er total overensstemmelse med bogen side 224 og nedenstående figur: Vi kan se, at mængden af mørkt stof er blevet justeret op fra 22,7 % til 26,8 %, hvilket modsvares af en nedjustering af den mørke energi fra 72,8 % til 68,3 % og en opjustering af det almindelige stof som planeter, stjerner og galakser er opbygget af. Universet er også blevet 80 millioner år ældre. Ifølge Planck er universets alder 13,82 milliarder år med en usikkerhed på bare 37 millioner år. Det betyder også, at udvidelsen i hvert fald i begyndelsen har været lidt langsommere end hidtil antaget. Plancks værdi for Hubble-konstanten er: H = 67,3 +/- 1,2 km/s/ Mpc

4 4 Det passer jo ikke godt med den værdi, som NASA angav i oktober 2012 baseret på lokale målinger af supernovaer og Cepheider i vor egen og nærliggende galakser. Denne værdi blev bestemt til: H = 73,8 +/- 2,4 km/s/mpc Værdierne kan helt klart ikke forenes, og det åbner det interessante spørgsmål, om Hubblekonstanten har ændret sig siden Big Bang. Det passer ikke med standardmodellen, og i skrivende stund er der ingen umiddelbar løsning på problemet. Fra målinger til data Der er en lang vej fra målingerne til de resultater, som den europæiske rumstyrelse ESA kunne præsentere ved en pressekonference i marts. For det første kan Planck ikke se den rene baggrundsstråling. Der er en masse støj, som først må fjernes fra målingerne. Planck observerer baggrundsstrålingen i bølgelængder mellem 0,3 mm og 11,1 mm. Dette område er valgt, fordi baggrundsstrålingen med en temperatur på 2,7 K netop er stærkest ved en bølgelængde omkring 1 mm. Men i dette område er der mange andre kilder end baggrundsstrålingen, som udsender stråling: Stråling fra kilder både i Mælkevejen og andre galakser. Diffus radiostråling fra elektroner, som er indfanget af Mælkevejens magnetfelt. Bremsestråling fra elektroner, som bremses ved mødet med fotoner. Varmestråling fra støvskyer i Mælkevejen. Først når bidragene fra disse kilder er fjernet, står den rene baggrundsstråling tilbage og denne renselsesproces tager tid og er bestemt ikke simpel. Dernæst må det understreges, at baggrundsstrålingen i sig selv ikke leverer værdier om universets alder og sammensætning. Målingerne skal fortolkes gennem modeller for det tidlige univers og sammenholdes med målinger foretaget med andre teleskoper. Så kommer et kæmpe regnearbejde, hvor man søger at finde det sæt af parametre som alder og sammensætning af universet, der bedst passer med målingerne. Vi kan nævne et enkelt eksempel på denne proces. Da universet sang Som omtalt i bogen side 214 begyndte universet som en tæt suppe af fotoner, frie elektroner og atomkerner af brint og helium. Hertil en betydelig mængde mørkt stof. Denne urplasma var så tæt, at lydbølger kunne udbrede sig og det var netop, hvad der skete.

5 5 Meget tidligt i universets historie måske allerede under inflationen - skabte kvantefluktuationer variationer i tætheden af urplasmaet. Nogle steder var der et lille overskud af fotoner og partikler, og disse områder søgte nu med deres lidt stærkere tyngdekraft at tiltrække stof og fotoner fra omgivelserne. Men på grund af fotonerne var dette ikke en let proces. Fotonerne modvirker en sådan sammentrækning ved at skabe et udadrettet tryk - og resultatet var, at der opstod svingninger i urplasmaet. Disse svingninger skabte de første lydbølger. Frekvensen var umådelig lav, omkring Hz, så vi skulle omkring 50 oktaver op, før det menneskelige øre kunne høre disse toner. Bølgelængden var titusinder af lysår, og lydbølgerne bevægede sig med over halvdelen af lysets hastighed. Ligesom en anslået violinstreng har grundtoner og overtoner, opstod der også sådanne toner i det unge univers. Men det varede kun kort, indtil universet blev gennemsigtigt godt år efter Big Bang, og fotonerne undslap. Universet ophørte med at synge, men lydbølgerne efterlod et aftryk på plasmaet, nemlig størrelsen af de områder, hvor temperaturen afviger fra gennemsnittet. Teorien er ganske kompliceret, men ideen er, at lydbølgerne har skabt fortætninger med en lidt forøget temperatur. Fordelingen af disse varme områder er helt tilfældig, men deres afvigelse fra middeltemperaturen afhænger af områdernes størrelse. Plancks målinger er vist på en graf, som angiver temperaturafvigelserne som funktion af områdernes vinkeludstrækning på himlen. Vi ser, at de varmeste områder typisk har en vinkeludstrækning på omkring 1 o, og at der er et par mindre toppe med en vinkeludstrækning mellem 1 og 0,2 grader. Det hænger sammen med lydbølgernes forholdsvis korte levetid i urplasmaet. Lydbølgerne kunne jo ikke leve længere tid end

6 år, og dermed kun nå at svinge et bestemt antal gange. Den store top svarer til grundtonen, hvor bølgerne lige var begyndt på den første sammenpresning af urplasmaet. De mindre toppe svarer til overtoner, hvor der er gennemført mere end en svingning. Da urplasmaet forsvandt, efterlod de aftryk, som både kunne svare til en forøget og formindsket tæthed af plasmaet. En af de metoder, som er anvendt til at behandle Plancks data er netop at justere på en række grundlæggende parametre i modellerne for det tidlige univers og urplasmaet, til man fik den bedst mulige tilpasning til Plancks målinger. Tre af disse parametre er netop universets sammensætning af almindeligt stof, mørkt stof og mørk energi. En fjerde vigtig parameter er Hubblekonstanten, men i virkeligheden er der mange andre parametre, og det er nødvendigt at bruge supercomputere for at gennemregne de mange tusinde forskellige kombinationsmuligheder af parametre. De røde punkter er Plancks målinger, og den fuldt optrukne kurve er en teoretisk kurve baseret på det bedste valg af parametre. Vi ser, at der er en meget fin overensstemmelse, med undtagelse af de fluktuationer, som strækker sig over en stor del af himlen (Kurven ude til venstre). De virker lidt mindre klare, end teorien foreskriver. Forklaringen herpå er ukendt. Overensstemmelsen er fin for en skala under 6 grader, men meget dårlig i området 6 til 90 grader. Så selv om Plancks målinger er helt objektive, så er vor fortolkning af dem ikke. Vi ser universet gennem vore teorier. Øvelse NASA har på hjemmesiden for satellitten WMAP en øvelse, som meget godt belyser, hvordan de forskellige parametre bestemmes ud fra baggrundsstrålingen. WMAP blev opsendt i 2001 med nogenlunde de samme opgaver som Planck. Forskellen til Planck er især, at Plancks bedre instrumenter giver en større opløsningsevne, og dermed mere præcise målinger. Selve hjemmesiden har adressen Teorien bag øvelsen er beskrevet på siden: Øvelsen har titlen Build a Universe og ideen er, at man skal justere på en række parametre, indtil der opnås en perfekt tilpasning til det målte lydspektrum (se ovenfor). Dette sker på et instrumentpanel, som er vist og beskrevet på siden: Helle og Henrik Stub og Nyt Teknisk Forlag 2013

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet. Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Partikelbevægelser i magnetfelter

Partikelbevægelser i magnetfelter Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift: Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Identitet og autenticitet

Identitet og autenticitet Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Jagten på det mørke stof

Jagten på det mørke stof Jagten på det mørke stof 115 Det lysende stof i universet, planeter, stjerner og gas, udgør kun en lille del af alt stof. Observationer viser, at stjerners og galaksers bevægelse er styret af langt større

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

ESA s mikrobølgesatellit PLANCK

ESA s mikrobølgesatellit PLANCK ESA s mikrobølgesatellit PLANCK Af Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space, Institut for Rumforskning og -teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Med ESA s Planck satellit vil vi få kort over mikrobølge-baggrundstrålingen

Læs mere

Arealer under grafer

Arealer under grafer HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Forslag til træningsøvelser U11 12

Forslag til træningsøvelser U11 12 Forslag til træningsøvelser U11 12 Løbe aflevering. Spillerantal: Alle 1 bold pr. spiller Banestørrelse: 20 x 15 meter Scoring: Ingen Øvelses starter med at spillerne løber banen igennem. Der startes med

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172) Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x

Læs mere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere 11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Afstand fra et punkt til en linje

Afstand fra et punkt til en linje Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1 Pendulbevægelse Jacob Nielsen 1 Figuren viser svingningstiden af et pendul i sekunder som funktion af udsvinget i grader. For udsving mindre end 20 grader er svingningstiden med god tilnærmelse konstant.

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U. Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Film (spilletid: 2 min.)

Film (spilletid: 2 min.) Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet

Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet Af er PhD studerende på Dark Cosmology Centre ved NBI med projektet Characterization of Dark Matter from Observations. E-mail: signe@ dark-cosmology. dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Victor, Sofia og alle de andre

Victor, Sofia og alle de andre Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens

Læs mere

Kapflyvningsdagen 18. maj 2013 Af Ove Fuglsang Jensen

Kapflyvningsdagen 18. maj 2013 Af Ove Fuglsang Jensen Kapflyvningsdagen 18. maj 2013 Af Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Vejrdata den 18. maj Vejrdata Fugt, Sigt, Temperatur og Skydække. Det er tydeligt, at de høje fugtprocenter og den lave sigt,

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 6 Noget om blænde GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed... 5 Blænde og lyset... 6 LÆRfoto.dk s serie af guides

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Kosmologi supplerende note

Kosmologi supplerende note Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

Elektron- og lysdiffraktion

Elektron- og lysdiffraktion Elektron- og lysdiffraktion Fysik 8: Kvantemekanik II Joachim Mortensen, Michael Olsen, Edin Ikanović, Nadja Frydenlund 19. marts 2009 1 Elektron-diffraktion 1.1 Indledning og kort teori Formålet med denne

Læs mere

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 23. marts 2015 Dok.: 1547174 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

EINSTEINS RELATIVITETSTEORI

EINSTEINS RELATIVITETSTEORI KAPITEL 3 EINSTEINS RELATIVITETSTEORI Newtons tyngdelov dannede det fundamentale grundlag for forståelsen af, hvordan tyngdekraften fungerer. Tyngdeloven siger, at der mellem to masser virker en tiltrækkende

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK

KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK KLIMAÆNDRINGER OVER DANMARK Seniorforsker Ole Bøssing Christensen Danmarks Meteorologiske Institut ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 RESUME Virkningen

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2015

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2015 BERETNING 2015 Indledning Året 2015 er gået og det er tid for en ny beretning. Beretningen beskriver, hvordan året 2015 er gået for vores forening og butik. Helt naturligt tager beretningen udgangspunkt

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

SPF-Sundhedsstyringen - Status juni 2015

SPF-Sundhedsstyringen - Status juni 2015 SPF-Sundhedsstyringen - Status juni 2015 SPF-Sundhedsstyringen sidste nyt SPF-Sundhedsstyringen har i 2014 fået en ny hjemmeside, der skal sikre, at alle relevante oplysninger er til stede på en let og

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Undersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle.

Undersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle. Fremtidens bank Undersøgelse af ønsker til den ideelle bank Internetbanken Nordnet har ved hjælp af Novus Opinion gennemført en undersøgelse af de nordiske forbrugeres ønsker til den ideelle bank i dag

Læs mere

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF 10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe11-mat/b-3108011 Onsdag den 31. august 011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Clublog Dansk vejledning af OZ0J Version 1.0 opdateret juli 2016. Forord. Denne vejledning indeholder opstart og løbende brug af Clublog.

Clublog Dansk vejledning af OZ0J Version 1.0 opdateret juli 2016. Forord. Denne vejledning indeholder opstart og løbende brug af Clublog. Forord Denne vejledning indeholder opstart og løbende brug af Clublog. Brug af vejledningen samt installation af softwaren sker helt på eget ansvar. Vejledningen opdateres efter behov og må frit kopieres

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Tal, funktioner og grænseværdi

Tal, funktioner og grænseværdi Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner

Læs mere

Ventetiden på apoteket halveret siden 2009

Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Danmarks Apotekerforening Analyse 9. december 2015 Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Siden 2009 er den gennemsnitlige ventetid på apoteket mere end halveret. I gennemsnit bliver apotekernes kunder

Læs mere

Potens & Kvadratrod. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 22 Ekstra: 4 Point: Matematik / Potens & Kvadratrod

Potens & Kvadratrod. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 22 Ekstra: 4 Point: Matematik / Potens & Kvadratrod Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Potens & Kvadratrod Opgaver: Ekstra: Point: http://madsmatik.dk/ d.0-0-01 1/1 Potenser: Du har måske set udtrykket før eller måske 10 1. Begge to er det vi kalder

Læs mere

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012.

ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. ALLE HELGENS DAG (2. TEKSTRÆKKE). Kirke Værløse Kirke, den 4.11.2012. Salmer: 26 - (Musik) - 571 / 277-192, 7-787. Læsninger: Esajas Bog 49:8-11. Johannes Åbenbaring 21:1-7. Matthæusevangeliet 5:13-16

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Konjunktur - forår 2012

Konjunktur - forår 2012 Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel

Læs mere

HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE?

HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE? 14 1 HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE? Af JØRGEN CHRISTENSEN- DALSGAARD PROFESSOR, PH.D., INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET. MODTAGER AF CARLSBERG FONDETS FORSKNINGSPRIS 2013 INDEN FOR

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9. Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. 7A Åbenrå Friskole Aabenraa Kommune (Privatskoler) Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. 7A Åbenrå Friskole Aabenraa Kommune (Privatskoler) Termometeret OVERBLIKSRAPPORT 7A Åbenrå Friskole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Tekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37

Tekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37 Tekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37 Salmer: Vejby 9.00: 749 I østen stiger 493 Gud Herren så 164 Øjne, I var lykkelige (Mel. Egmose) 518 På Guds nåde Lihme 10.30: 749 I østen stiger

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Afstandsmærker på motorveje. april 2011 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6

Læs mere

OVERBLIKSRAPPORT. Nr. Nissum Skole Lemvig Kommune. Termometeret

OVERBLIKSRAPPORT. Nr. Nissum Skole Lemvig Kommune. Termometeret OVERBLIKSRAPPORT Nr. Nissum Skole Termometeret Læsevejledning Rapporten giver et overblik over, hvordan elevernes samlede besvarelser fordeler sig på de overordnede temaer, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Kommuniker: Symbolskrivning 2 Kom godt i gang med tavler 3

Kommuniker: Symbolskrivning 2 Kom godt i gang med tavler 3 Byg ord ved at bruge flere teksttavler Dette er en aktivitet med bygning af ord. Målet er at vælge et startbogstav, en midtervokal og et slutbogstav fra den tredje tavle. Når ordet er færdigt, vil korrekte

Læs mere

Solaris Værdigrundlag

Solaris Værdigrundlag Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du:

Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du: Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du: har haft arbejde i perioden har fået reguleret din pension er begyndt at få udbetalt en pension fylder 65 år i den periode du skal udfylde ½-årserklæring

Læs mere