Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området"

Transkript

1 Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Fredensborg Kommune Revideret 2011 BØRN, KULTUR og SUNDHED 1

2 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på børns sproglige og skriftsproglige udvikling i dagtilbud og i folkeskolen både i faget dansk og i andre undervisningsfag, idet læsning er et middel til såvel oplevelse og læring samt en forudsætning for at kunne deltage i et demokratisk samfund. Ikke mindst er gode læsefærdigheder væsentlige for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. På landsplan får 80% af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 vil have en ungdomsuddannelse. I Fredensborg Kommune er målet, at samtlige elever får tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor stadigvæk behov for at opprioritere og koordinere læseindsatsen på mange niveauer lige fra det kommunale niveau, over skoleniveau til lærer- og elevniveau. I Fredensborg kommune blev det i 2008 politisk besluttet, at indsatsen på det kommunale niveau skal bestå i at udarbejde en overordnet handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling som et fælles udgangspunkt for indsatsen på tværs af institutioner og skoler og som afsæt for de enkelte skolers egne handlingsplaner. I februar 2009 udkom Fredensborg Kommunes overordnede handlingsplan. Denne udgave er den første reviderede udgave af den oprindelige handlingsplan fra 2009 og er hermed et revideret afsæt for de enkelte skolers egne handlingsplaner. Handlingsplanen revideres næste gang i Da god sprogtilegnelse er en vigtig forudsætning for at lære at læse, sætter den kommunale handlingsplan fokus på hele 0 16 års området, dvs. både på småbørns tidlige sproglige forudsætninger for læsning samt tidlige skriftsproglige udvikling før skolestart og på skoleelevernes læseudvikling fra indskoling til udskoling. Formålet er at opnå en målrettet og sammenhængende indsats i såvel dagtilbud, skole og fritidsinstitutioner i samarbejde med forældrene. På skoleområdet sætter den kommunale handlingsplan fokus på elevernes læseudvikling lige fra indskoling til udskoling. På mellemtrinnet og i udskolingen vil der være særligt fokus på at læse for at lære, og derfor vil den kommunale handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling ikke kun gøre dansklærere - men alle skolens lærere - ansvarlige for udvikling af elevernes læsefærdigheder i alle skolens fag. Den faglige læsning og skrivning skal være et fast element på alle skolens klassetrin. Ligeledes pointeres forældrenes støttende rolle flere steder i forbindelse med deres børns læseudvikling. I en række foldere, der er udarbejdet i overensstemmelse med handlingsplanen, orienteres forældre til elever på ethvert klassetrin om, hvordan de bedst kan støtte deres barns sproglige og skriftsproglige udvikling. Den kommunale handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling opstiller kommunale mål på læseområdet. Disse er afstemt med Undervisningsministeriets fælles mål, slutmål og trinmål i faget dansk. I den kommunale handlingsplan er anført tiltag og anbefalinger, der i overvejende grad bør anvendes for at nå de kommunale mål. Siden 2009 har Fredensborg Kommune iværksat en del af de anbefalinger, som beskrives i den kommunale handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Direktør for Børn, kultur og sundhed Lina Thieden 2

3 Indholdsfortegnelse Sprog og skriftsprog... 6 Forudsætninger for skriftsprog...6 Småbørnsområdet... 7 Målsætning for småbørnsområdet...7 Status på sprog og læsning...7 Generelle tiltag på småbørnsområdet...8 Sprogvurdering...8 Sprogpakken...9 Kurser for det pædagogiske personale...9 Siv sprog i vuggestue...9 Vidensdeling Dagplejen Dialogisk oplæsning Det kan anbefales Tosprogede småbørn Målsætning for sprogstimulering Dagtilbudsloven: Sprogvurdering og sprogstimulering Sprogvurdering i Fredensborg Kommune Tidlig sproglig indsats 0-3 år Sproghandleplan og sprogstimulering Det pædagogiske personales kompetencer Sprogmiljøet i daginstitutionerne Overgang fra daginstitution til skole Tosprogede børn, der ikke går i daginstitution Bogkanon Dialogisk oplæsning Det kan anbefales pædagogerne Det kan anbefales forældrene Skoleområdet Status på læsning Status på læsning nationalt Status på læsning kommunalt august Sammenfatning og udfordring Faglig læsning og skrivning Alle læreres ansvar Det kan anbefales Mål for læsning Mål, tiltag og anbefalinger i børnehaveklassen Mål Tiltag Evaluering Det kan anbefales Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Tiltag i forhold til faglig læsning Det kan anbefales Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Tiltag i forhold til faglig læsning Det kan anbefales

4 Mål, forslag til tiltag og anbefalinger på i klasse Mål Tiltag i forhold til undervisning i det talte og skrevne sprog Særlige tiltag i forhold til læseforståelse Tiltag i forhold til faglig læsning Det kan anbefales Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål Tiltag i forhold til undervisning i det talte og skrevne sprog Særlige tiltag i forhold til læseforståelse Tiltag i forhold til faglig læsning Det kan anbefales Generelt Skoleleder Det kan anbefales Den fælleskommunale læsekonsulent Skolernes læsevejledere Læsevejlederens opgaver Tiltag i det fælleskommunale netværk for læsevejledere: Det kan anbefales Evalueringsredskaber / Læsetest Registrering af læseresultater Andre evalueringsredskaber Det kan anbefales Computeren som redskab Det kan anbefales IT- Undervisningsprogrammer Det kan anbefales Netværk til vidensdeling Børnehaveklasselederne Tiltag i det fælleskommunale netværk for børnehaveklasseledere Det kan anbefales Dansklærerne Klasseteam Det kan anbefales PUC, Pædagogisk Udviklingscenter Elever med dansk som andet sprog Tosprogethed Tilegnelse af dansk som andetsprog Mellemsprog Testning/vurdering Elever i læsevanskeligheder Inkluderende tiltag Tidlig foregribende undervisning Det kan anbefales Læsebånd tidlig foregribende undervisning, der udvikler alle elevers læsefærdigheder Specialundervisning IT-støtte Forældrenetværk Det kan anbefales Læseklasser Det kan anbefales

5 Forældre og læsning Alle børn vil lære at læse Forældreinformation om læsning Det kan anbefales Litteratur Bilag En interaktiv læsemodel Bilag Komponenter i læseforståelse Bilag Samarbejde og læsebånd

6 Sprog og skriftsprog Børns sproglige udvikling går tidligt i gang. Allerede før fødslen kan det lille barn genkende sin mors stemme og opfatte dele af sin mors sprogmelodi. Det sker helt af sig selv, fordi vores hjerner er kodet til at skulle lære sprog. Efter fødslen og i årene frem udvikles barnets sprog med eksplosiv fart. Det virker, som om det sker helt af sig selv. Men det er ikke helt rigtigt. De voksne omkring barnet er vigtige for barnets sprogudvikling. Barnet udvikler sit sprog i kommunikationen med de voksne. Barnets sprog udvikles bedst, når der er gode relationer mellem barnet og de voksne, og når de voksne tilpasser deres sprog til barnets eget sproglige niveau 1. De fleste børn har ved skolestart fået opbygget en solid sproglig ballast. De kan kommunikere ved hjælp af sproget, og de kan høre, om noget lyder rigtigt eller forkert. Det kommer dem til gode, når de skal lære skriftsproget. Skriftsprog er nemlig i modsætning til talesproget ikke noget, som vores hjerner er kodet til at kunne udvikle, men allerede i førskolealderen bør barnet introduceres til skriftsprog gennem leg 2. Skriftsproget er en menneskeskabt kode, som vi kan bruge til kommunikation, og som bygger på vores talesprog. Det er derfor vigtigt, at børn ved skolestart har et aldersvarende sprog, men også at de gennem hele skoleforløbet udvikler deres sprog, så de kan tilegne sig indholdet i tekster af stigende kompleksitet. Da god sprogtilegnelse således er en vigtig forudsætning for at lære at læse, sætter Fredensborg Kommunes Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling fokus på såvel de tidlige sproglige forudsætninger for læsning og den tidlige skriftsproglige udvikling som på elevernes sprog- og læseudvikling fra indskoling til udskoling. Forudsætninger for skriftsprog En sammenfatning af 60 forskningsprojekter 3 viser, at både barnets sprogproduktion og opmærksomhed på sprogets lyde i førskolealderen har stor sammenhæng med barnets læsefærdigheder i 3. klasse. Med sprogproduktion menes flere ting bl.a. aldersvarende omfang af barnets ordforråd, hurtig og præcis mobilisering af ord og aldersvarende sætningsopbygning. Forskning har vist, at størrelsen af børns ordforråd i 3-års alderen har sammenhæng med deres læseforståelse i 16-års alderen 4. Udvikling af et aldersvarende ordforråd er en forudsætning for at udvikle aldersvarende syntaks (sætningsopbygning). Så derfor er barnets talesproglige udvikling af stor betydning for den senere skriftsproglige udvikling. Børn med en aldersvarende talesproglig udvikling bliver allerede i førskolealderen opmærksom på sprogets lyde. Med opmærksomhed på sprogets lyde menes der, om barnet er opmærksomt på ordenes lydlige form: at barnet kan genkende rim, at barnet kan høre, at et ord kan bestå af flere stavelser, og at barnet også er opmærksomt på de enkelte lyde i ord. Mange børn får af selv opmærksomhed på sprogets lyde, men flere børn har brug for, at der hjemme eller i daginstitutionen leges med sprogets lyde. 1 Louise Bjar & Caroline Liberg, Børn udvikler deres sprog 2 Bente Eriksen Hagtvet, Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen 3 Elbro & Scarborough, 2003 og Elbro, Frost, Madsbjerg, Niedersøe, Olofsson og Sørensen, Semantic and Phonological Skills in Predicting Reading Development: From3 16 Years of Age, Dyslexia 11,

7 For overhovedet at kunne være opmærksom på lyde inde i et ord kræves der for det første, at barnet kan skelne mellem talesprogets forskellige lyde - og for det andet, at de ord, som barnet har lagret i sin hjerne, er lagret i deres tydeligste og mest præcise lydlige form. I forhold til mange andre lande, fx Sverige, er de danske børn længere tid om at blive opmærksomme på ordenes lyde. Det skyldes det danske sprog og vores udtale: Vi taler mere utydeligt vi snupper endelser af, og vi udtaler ikke alle lyde i ord. Vi har heller ikke så klar en markering af, hvornår et ord starter og slutter. Derfor får mange børn lagret ord utydeligt og kan derfor ikke være opmærksom på samtlige enkeltlyde i ordene 5. Yderlige viser disse 60 forskningsprojekter, at barnets spirende ortografiske færdigheder i børnehavealderen også har sammenhæng med dets tilegnelse af skriftsproget. Det betyder, at de børn, som allerede før skolestart kender nogle eller de fleste af bogstaverne samt læse- og skriveretningen, og som gerne vil udtrykke sig på skrift (vha. kruseduller og/eller bogstaver), har bedre forudsætninger for at tilegne sig skriftsprog, når de kommer i skole. Børn, som ikke har disse forudsætninger inden skolestart, udvikler ikke deres skriftsprog i samme tempo som kammeraterne, eller som de selv håbede på. Det giver dem en uheldig skolestart med skuffede forventninger og ringe tiltro til egne evner, hvilket kan forfølge dem resten af skoletiden. Derfor skal der gøres en stor indsats både i daginstitutionerne og i hjemmene for at sikre, at alle børn i Fredensborg Kommune får de bedste forudsætninger for både at udvikle et godt talesprog og skriftsprog. Småbørnsområdet Målsætning for småbørnsområdet Dagtilbudsloven 6 som omfatter børn i alderen 0 14 år. Status på sprog og læsning I Fredensborg Kommune er der fokus på børns sproglige udvikling lige fra de tidlige barneår. Sprog og sprogbrug er vigtige forudsætninger for børns udvikling af såvel kognitive, sociale som personlige kompetencer. Et velfungerende talesprog er også grundlag for barnets skriftsproglige udvikling. Fredensborg Kommune har derfor besluttet at lade sprog- og læseudviklende aktiviteter på førskoleområdet indgå som en del af den kommunale handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ifølge de obligatoriske pædagogiske læreplaner skal der udarbejdes planer for sprogudviklende pædagogiske aktiviteter for børn i alderen fra ½ til 6 år. Derfor arbejdes der i alle dagtilbud systematisk med udvikling af børns sproglige kompetencer samt med dokumentation og evaluering i forhold til læreplanerne. Ifølge Dagtilbudsloven paragraf 18 stk. 3 skal fritidshjem fremme børns sproglige udtryksformer

8 Fritidshjem i kommunen arbejder efter pædagogiske mål - og indholdsbeskrivelser. Det betyder, at fritidshjemmene for børn i alderen 6 ca. 14 år har etableret lektieværksted, hvor børnene kan få ro, rum og opbakning til at lave lektier. Desuden skal fritidshjemmene understøtte børnenes fortsatte sproglige udvikling via forskellige aktiviteter, udfordringer og udtryksformer. Fredensborg Kommune har besluttet, at blandt andet sprog er et indsatsområde fra 2008 til Alle institutioner skal derfor arbejde med, hvordan de kan støtte børns sproglige udvikling. Mål for sprog og læsning at alle børn får mulighed for at udvikle deres sprog og sproglige forudsætninger for deres skriftlige udvikling at udvikle et velfungerende talesprog hos et barn at en forsinket eller afvigende sproglige udvikling hos et barn opdages så tidligt som muligt, så der kan iværksættes en tidlig foregribende sprogstimulering for disse børn at børns nysgerrighed over for skriftsproget mødes med interesse, og at børn igennem leg får mulighed for at tilegne sig læseforberedende færdigheder at børnene eksperimenterer med skriftsproget, rim og remser Generelle tiltag på småbørnsområdet Sprogvurdering Sprogvurdering af 3-årige børn omfatter børn, der er i dagtilbud. Når det pædagogiske personale har en formodning om, at et barn har behov for sprogstimulering, skal personalet fortage en sprogvurdering af barnet. Forældre til børn, som ikke er i dagtilbud, har pligt til at tage imod tilbuddet om sprogvurdering af deres barn ved kommunens talepædagoger. Formålet med sprogvurderingen af 3-årige er, at børn sikres den nødvendige støtte i deres sproglige udvikling. Forældre, hvis børn ikke går i dagtilbud, vil blive kontaktet af en af kommunens talepædagoger med henblik på, at barnet bliver sprogvurderet. Forældre kan også kontakte de pædagogiske konsulenter, så kontakten kan formidles. Anvendelse af sprogvurderingsmaterialet er knyttet op på dagtilbudspersonalet og udføres af det pædagogiske personale. På baggrund af sprogvurderingen skal forældrene udfylde et skema vedrørende barnets ordforråd, barnets brug af bøjningsendelser og sproglig kompleksitet og besvare enkelte spørgsmål om barnets brug af ord og endelser. De sproglige dimensioner, pædagogerne tester, er barnets produktive talesprog, receptive talesprog, lydlige opmærksomhed og kommunikative kompetencer. Forældrene bidrager til afklaring med at udfylde skemaer om barnets ordforråd, ords endelser og sproglig kompleksitet. På baggrund af resultaterne af sprogvurderingen udarbejder barnets pædagog en pædagogisk handleplan med henblik på at styrke barnets sprog. Barnets pædagog giver også forældrene gode råd til støtte til deres barns sprog, hvis det skønnes nødvendigt. Der gives anvisninger til tosprogede forældre på det sprog, de foretrækker. Skønnes det nødvendigt at inddrage en talepædagog, vil barnet blive henvist hertil i samarbejde med forældrene. 8

9 Sprogpakken For at opkvalificere pædagogerne til at udføre sprogvurderingen og understøtte sprogarbejdet i institutioner tilbyder Fredensborg Kommune i samarbejde med UCC og Socialministeriet samtlige pædagoger kursus i at udføre og opgøre sprogvurderingen. Denne kaldes Sprogpakken Pædagogerne bliver bl.a. undervist i talesproglige forudsætninger for den skriftsproglige udvikling og får input til, hvordan de kan arbejde med at stimulere både den generelle sproglige udvikling og de mere specifikke forudsætninger for læsning. Fredensborg Kommunens talepædagoger foretager sprogvurdering af de børn, som ikke er indskrevet i en daginstitution. Henvisning til sprogvurderingen af disse børn sker gennem de pædagogiske konsulenter og via kommunens hjemmeside. For tosprogsbørn se afsnittet om Tosprogede småbørn. Den elektroniske sprogvurdering blev tilkoblet institutionerne, så de børn, der bliver sprogvurderet, blev registeret - dette for blandt andet at få evidensmateriale til kvalitetsrapporten. Indtil udgangen af 2011 blev alle registeret. Fra 2011 er dette frivilligt for institutionerne. Dog ikke for de børn, som vurderes at have et behov for sproglig opmærksomhed. Registreringen er anonymiseret i kvalitetsrapporten. Områdelederen skal i samarbejde med den daglige leder sikre, at der opstilles mål for børnenes sproglige læring i den pædagogiske læreplan. Følgende punkter skal være omfattet: målrettet indsats omkring den sproglige udvikling for alle børn, tosprogsbørn og børn i udsatte positioner sprogvurdering og handleplan med aktiviteter til at understøtte sprogstimulering forældreinddragelse i det sproglige udviklingsarbejde implementering af dialogisk oplæsning for børn i små grupper målrettet indsats omkring personalets sproglige indsats for børn i alderen 0-3 år Institutionerne dokumenterer og evaluerer deres arbejde. Det gælder også i forhold til sprogarbejdet. Kommunen udfærdiger en kvalitetsrapport, som synliggør resultaterne af det dokumenterede sprogarbejde. Kurser for det pædagogiske personale Kommunen tilbyder diplomuddannelse til pædagogerne, hvor et af modulerne kan være sprogstimulering og sprogvurdering. To gange årligt bliver personalet i institutionerne tilbudt undervisning af to af kommunens talepædagoger i sprogvurdering, og her får de også handleanvisninger om sprog samt udviklingsmateriale og leg. Derudover afholdes temaaftner om dialogisk oplæsning og ny viden om sprogpædagogik særligt med fokus på de 0-3 årige. Siv sprog i vuggestue Tre af kommunens vuggestuer, kommunens talepædagoger og tosprogskonsulenten har fået undervisning af Ole Henrik Hansen fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet om sprogpædagogik og sprogsyn for 0-3 årige. Pt. arbejder institutionerne med fokus på, at relationer, nærvær, spejling og øjenkontakt er faktorer, der er afgørende i forhold til, at det lille barn danner sprog. Sprogpædagogiske forudsætninger som barnets perspektiv, barnets tilknytningstrang og fælles opmærksomhed mellem barn og voksen er emner, der arbejdes med. Det kan være 9

10 engagement, lyst og vilje til at give barnet mulighed for at være aktiv og udforske sin verden via sanserne og sproget. Temaer som vuggestuerne skal have med i deres arbejdstese. Børn får de bedste forudsætninger for at lære sprog gennem meningsfuld nærhed og nærvær sammen med voksne, som bruger et varieret sprog. Små børn skal desuden have søvn i et omfang, så hjernen kan restituere sig. Det er endvidere helt essentielt, at barnet bliver set, hørt og bekræftet med glæde samt bliver holdt af de voksne, som børn omgås med dagligt. Det er afgørende at inddrage forældrene i sprogarbejdet, så de får muligheden for at handle på de anvisninger, som det pædagogiske personale anbefaler til understøttelse af barnets sproglige udvikling. Dette skal altid være i et tæt samarbejde med personalet på barnets stue. Arbejdet med børns sprog kræver organisering og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. For at nå det enkelte barn er det en pædagogisk hjælp at aldersopdele børnene og atorganisere og rammesætte dagen, da det skaber mulighed for ro og fordybelse. Vidensdeling For at personalet kan blive inspireret og holde fokus på sprog for de 0-3 årige, er der etableret et netværk mellem institutioner om det lille barn og sprog i vuggestuer. Blandt andet har der været afholdt en temadag Tendenser i Pædagogikken, inspirationsbesøg og konference om Småbørns sprog. De seneste undersøgelser viser, at barnets sproglige forudsætninger dannes og udvikles i det helt lille barn og er afgørende for barnets senere ordforråd. Derfor er den pædagogiske kontekst og samarbejde med forældrene ret afgørende. Dagplejen For systematisk at kunne følge børnenes sproglige udvikling og undgå, at børn med en forsinket sprogudvikling bliver overset, har Fredensborg Kommune bestemt, at iagttagelsesmaterialet TRAS* (= Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) anvendes i alle dagplejetilbud. Dialogisk oplæsning Dialogisk oplæsning er en systematisk læsemetode, som styrker barnet sproglige kompetencer. Der er afholdt en kursusaften om dialogisk oplæsning af tale- og hørelærer Jette Løntoft for al personalet i kommunens institutioner dvs. vuggestue og børnehave. Formålet er at involvere børn aktivt i læsning af børnelitteratur for at optimere deres muligheder for sprogtilegnelse. Det bliver fulgt op af yderlig en temadag om sprogpædagogik og forældresamarbejde for vuggestuepersonalet samt for personale, som arbejder med tosprogsbørn. Det kan anbefales at institutionerne informerer og vejleder forældrene om betydningen af, at de stimulerer børnenes sprog gennem rim og remser, højtlæsning og samtale om det læste at forældre med behov herfor orienteres om hvor der vises, hvordan man som ordblind kan læse for sine børn 10

11 at opbygge en samling med lege, der udvikler sproglig opmærksomhed: lyttelege, rim (både med rigtige ord og vrøvleord) og remser, lege med at sætte ord sammen, lege med stavelser og enkeltlyde i ord at give børn rig mulighed for at udforske og eksperimentere med skriftsproget f.eks. legelæsning og legeskrivning, og at de voksne omkring børnene anvender skriftsproget i relevante situationer, f.eks. skriver barnets navn at personalet giver børnene rige muligheder for at bruge flest mulige af deres sanser i sprogtilegnelsesprocessen at personalet anvender dialogisk oplæsning med velegnede bøger for børnegruppen at personalet anvender sproglig opmærksomhed sammen med børn i mindre grupper og i aldersopdelte, hvor det giver mening at de ansatte i daginstitutionen er opmærksomme på at udtale ord tydeligt og tale i hele sætninger at sikre fokus på overlevering af viden om barnets sproglige kompetencer til skolen at bruge TRAS som redskab til systematisk at kunne følge børnenes sproglige udvikling og til at give anvisninger om sprogstimulering til det enkelte barn i dagplejen. TRAS kan anvendes som overgangspapir til institutionerne at styrke brobygning og det professionelle samarbejde mellem skole og daginstitution for eksempel ved jobswop, hvor pædagogen i børnehaveklassen og i børnehaven bytter job for en kortere periode. Således kan begge opnå større indsigt i de aktiviteter, der foregår de to steder samt få forståelse for hvilke forventninger, der er til barnet i henholdsvis børnehave og skole. Herved kan pædagogerne få bedre mulighed for at skabe de bedste betingelser for barnets overgang fra børnehave til skole at give pædagoger og dagplejere fortsat mulighed for at opkvalificere deres viden om sprog og sprogstimulering, bl.a. ved lokale kurser og lignende, både på dansk som modersmål og dansk som andetsprog at der i hver institution findes en uddannet sprogvejleder/-ansvarlig at der i alle områder findes uddannede nøglepersoner, som er ansvarlige for implementering af Sprogpakken at daginstitutionerne indgår et samarbejde med det lokale bibliotek om lån af sprogudviklende materialer og bøger at der etableres café-lektiehjælp i fritidshjemmene og fritidsklubberne at personalet anvender dialogisk oplæsning sammen med børnene at vuggestuerne og dagplejen anvender den nyeste forskning om det helt lille barns sproglige udvikling at fritidsinstitutionerne etablerer miljøer, hvor skriftsproglige aktiviteter indgår naturligt i dagligdagen. De skal være opmærksomme på og tage initiativer i forhold til børn, som har ekstra stort behov for at beskæftige sig med sproglige og/eller skriftsproglige aktiviteter at der etableres en ordning med bogvenner (frivillige voksne eller unge) for børn i læsevanskeligheder. I den forbindelse er det altafgørende at invitere skolens læsevejleder eller specialundervisningslærer til et møde for at kvalificere bogvennernes arbejde med disse børn 11

12 Tosprogede småbørn Målsætning for sprogstimulering at tosprogede børn har mulighed for at lære dansk som andet sprog og tilegne sig sproglige forudsætninger, som jævnaldrende danske børn normalt har, når de begynder i 0. klasse at forældre og pædagoger har et fælles ansvar for aktivt at bidrage til, at børnene lærer dansk at der udarbejdes individuelle sproghandleplaner for børnene Dagtilbudsloven: Sprogvurdering og sprogstimulering Ifølge dagtilbudsloven er sprogstimulering obligatorisk, hvis det vurderes, at børnene har behov for det. Forældre har pligt til at lade deres børn deltage i sprogstimulering. Sprogstimulering skal varetages af personer, som har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Daginstitutionerne skal sikre, dels at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderinger og sprogstimuleringen, og dels at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Sprogvurdering i Fredensborg Kommune Kommunen har besluttet, at alle tosprogede børn i alderen tre til seks år skal sprogvurderes hvert år, for dels at have fokus på deres sprogudvikling og dels at have mulighed for tidlig forbyggende indsats. Tidlig sproglig indsats 0-3 år Kommunen har tillige fokus på tosprogede børns sproglige udvikling allerede i 0-3 års alderen og på vigtigheden af, at børnenes sproglige udvikling styrkes i en tidlig alder. Sproghandleplan og sprogstimulering Ud fra resultatet af de årlige sprogvurderingerne skal pædagogerne udarbejde en sproghandleplan, der tydeliggør, hvordan det enkelte barns sprog skal styrkes. Sproghandleplanen skal udarbejdes i samarbejde med barnets forældre, som har medansvar for deres barns sproglige udvikling. Børnene sprogstimuleres i grupper af 3-6 børn i børnehaven, så der skabes kontinuitet i børnenes hverdag. Det pædagogiske personales kompetencer Center for Skoler og Dagtilbud har fokus på løbende at styrke pædagogernes kompetencer i sprogstimuleringsarbejdet, kulturforståelse og i interkulturel kommunikation. Personalet tilbydes løbende uddannelse via kurser og diplomuddannelser. 12

13 Sprogmiljøet i daginstitutionerne Det er vigtigt for tosprogede børn, at de møder et varieret og nuanceret sprog, herunder gode voksne sprogmodeller, som bruger et rigt sprog i deres kommunikative samvær med børnene. Tosprogede småbørn skal have mulighed for at udvikle sproget i meningsfulde sammenhænge, i daglige aktiviteter og i de relationer, som de indgår i sammen med voksne og børn. Personalet skal skabe sproglige aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet bliver aktivt i sin sprogtilegnelse. Et rigt og nuanceret ordforråd er en forudsætning for, at barnet kan lære at læse. Overgang fra daginstitution til skole Kommunen vægter, at børns overgang til skolen bliver bedst mulig. Derfor har tosprogskonsulenten et tæt samarbejde med skolens tosprogskoordinator. I daginstitutionerne udarbejdes et konklusionsskema for de kommende børnehaveklassebørn. Det overordnede formål er at videregive oplysninger til skolens lærere om det tosprogede og tokulturelle barn. Lærerne har dermed mulighed for at tilrettelægge et læringsmiljø og skabe en bedre overgang fra børnehave til skole for barnet og forældrene. Tosprogede børn, der ikke går i daginstitution Forældre, som har tre-årige børn, der ikke går i daginstitution, er der fra den 1. juli 2010 blevet kontaktet af kommunens tosprogskonsulent, da børnene ifølge dagtilbudsloven 11 skal have et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen, hvis de vurderes at have behov for sprogstimulering. Hvis én eller begge forældre ikke er i beskæftigelse, skal barnet have en gratis daginstitutionsplads i 30 timer om ugen, hvis barnet vurderes at have behov for sprogstimulering. Tilbuddene er obligatoriske, og forældrene har pligt til at lade deres børn modtage sprogstimuleringen. Daginstitutionslederen skal sikre følgende: at målrette indsatsen over for tosprogede børn at prioritere sprogstimuleringen af tosprogede børn at styrke samarbejdet med forældrene Bogkanon Børnehusene Kokkedal, Fredensborg Bibliotekerne og kommunens tosprogskonsulent har udarbejdet en Bogkanon. Formålet med en Bogkanon er at skabe et fælles sprogligt og litterært grundlag for alle børn i førskolealderen, som kan være med til at styrke børns læsning. Dialogisk oplæsning Oplæsning giver optimalt udbytte, når oplæsningen foregår som dialogisk oplæsning. Formålet er at involvere børn aktivt i læsning af børnelitteratur for at optimere deres muligheder for sprogtilegnelse. 13

14 Dialogisk oplæsning medfører følgende: børnene får et øget ordforråd og en større begrebsverden børnene får en god læseoplevelse i små og trygge fællesskaber børnene får mulighed for at udvikle fiktionskompetencer børnene får kendskab til skriftsproget og forskellige litterære genrer børnene får viden om egen identitet, andre mennesker og verden Det kan anbefales pædagogerne at anerkende børnenes kulturelle baggrund og støtte en positiv identitetsudvikling, som er forankret i to kulturer at vejlede forældrene i, at det er en styrke for barnet at have et veludviklet modersmål, som grundlag for tilegnelsen af dansk som andetsprog at vejlede forældrene i, hvordan de bedst muligt kan styrke deres børns sproglige udvikling at lære børnene at fungere i en gruppe at følge børnenes sprogudvikling på dansk at styrke børnenes ordforråd og omverdensforståelse at gøre børnene bekendt med dansk børnelitteratur ved højtlæsning i små grupper hver dag at give tosprogede børn indsigt i og oplevelse af danske normer og værdier at styrke samarbejdet og dialogen mellem daginstitution og hjem Det kan anbefales forældrene at tale med barnet, lige fra det er født at tale det sprog til barnet, som bedst kan udtrykke deres tanker og følelser nuanceret at tale meget med deres barn, fortælle historier og læse bøger at være gode sprogmodeller. Barnet har brug for, at der sættes ord og begreber på alt det, som forældrene gør sammen med deres barn at give barnet viden om dets familie og dets omverden 14

15 Skoleområdet Status på læsning Status på læsning nationalt Danske børn er kommet bedre i gang med at læse. Antallet af hurtige og sikre læsere i indskolingen er steget støt de sidste mange år, og antallet af usikre læsere er faldet. En undersøgelse foretaget af Læsekonsulenternes Landsforening i 2010 viser, at der nu er 77% hurtige og sikre læsere i 1. klasse, og i 3. klasse er dette tal steget til 83%. Den gode udvikling på de første klassetrin ser ud til at stagnere i 4. kl., idet kun 72% af elevene nu beskrives som flydende læsere dvs. at afkode hurtigt og sikkert med god forståelse % af eleverne har ikke erhvervet sig en flydende forståelseslæsning af de sætninger, som de præsenteres for i SL40, der er en sætningslæseprøve til 4. klassetrin. Dog er det værd at bemærke, at den læsefærdighed, der måles med en læseprøve, er et blandet produkt - dels af elevens faktiske færdigheder og dels af, hvilke af disse færdigheder prøven afspejler. Desuden er SL40 en forholdsvis svær prøve med et lix-tal, der ligger over det, man normalt forventer af elever i 4. klasse. Derfor kan forskellige læseprøver fortælle noget forskelligt om elevernes læsefærdigheder. SLprøverne måler færdighed i at læse og forstå sætninger, men afspejler ikke nødvendigvis, hvordan eleverne kan læse og forstå forskelligartede tekster. Pisa-undersøgelsen fra 2009 viser, at 15% af de 15-årige danske skoleelever har så utilstrækkelige læsekompetencer, at de kan få svært ved at anvende deres læsefærdigheder som redskab i deres fortsatte uddannelse, arbejdsliv og samfundsliv. Kun 5% placerer sig i top. De danske elever har især svært ved opgaver i at sammenkæde/fortolke og reflektere over og vurdere informationer. De har langt nemmere ved at finde informationer i teksten. Elever med dansk som andetsprog forlader folkeskolen med læsefærdigheder, der i gennemsnit svarer til 1 eller 2 klassetrin under deres dansksprogede klassekammerater. Ifølge PISA 2009 har 38% af elever med dansk som andetsprog utilstrækkelige læsefærdigheder mens det gælder for 13% af elever med dansk som modersmål. Ifølge PISA 2009 er der siden 2000 sket et fald på 7% i de danske elevers læseengagement. Kun 67% af eleverne læser af egen lyst hver dag. Det er bekymrende, idet læselyst hænger sammen med læseerfaringer og gode læsefærdigheder, og bare 30 minutters læsning hver dag kan forbedre elevernes læsefærdigheder svarende til et helt skoleår. Status på læsning kommunalt august 2011 Også i Fredensborg Kommune får eleverne en god læsestart. Det viser læseresultaterne fra skoleåret Vi har næsten 85% hurtige og sikre læsere og kun ca. 6% langsomme og usikre læsere i 1. klasse. På mellemtrinnet er der i 3. klasse i skoleåret en lille stigning i antallet af flydende læsere med sikre og relevante afkodningsstrategier fra 85,5% til 88,3%. Samtidigt er der et fald i antallet af meget usikre læsere fra 7,5% til 2,5%. Det er en flot udvikling. For 4. klassetrin har der i dette skoleår også været flere flydende læsere end i forrige skoleår en stigning fra 73% til næsten 79,5%. Samtidigt er der blevet færre elever i store læsevanskeligheder fra ca. 8% i skoleåret til 6% i skoleåret Det er flot især taget i betragtning, at sværhedsgraden i læseprøven til 4. kl. (SL40) er i overkanten af det, vi normalt forventer af elever på 4. klassetrin. I 5. klasse er der i skoleåret sket en stigning i antallet af læsere med god læseforståelse fra 65% i forrige skoleår til nu 69% - og samtidigt er der et fald i antallet af elever med ringe læseforståelse fra 10% til nu 7%. Så her er der også sket en positiv udvikling. 15

16 Sammenfatning og udfordring Især i indskolingen ses en flot udvikling af elevernes læsefærdigheder både nationalt og kommunalt. Langt de fleste elever kommer godt i gang med deres læseudvikling, men der ligger stadig en læsepædagogisk udfordring i at tilrettelægge undervisningen således, at samtlige elever kan komme godt med fra starten. På mellemtrinnet er der i Fredensborg Kommune på få år sket en flot og markant udvikling af elevernes læsefærdigheder. Den gode udvikling er et bevis på, at kommunens lærere er lykkedes med at styrke elevernes læsefærdigheder. Alligevel er det en kendsgerning, at der stadig er færre hurtige og sikre læsere på mellemtrinnet end i 1. til 3. klasse. Vi skal derfor fortsætte vores gode undervisning i indskolingen og udbygge indsatserne på mellemtrinnet. Vi må holde fast på vores fokus på systematisk læseundervisning i indskolingen, så endnu flere elever kan udvikle sig til hurtige og sikre læsere. Desuden er det vigtigt at iværksætte tidlig foregribende undervisning over de elever, der viser tegn på usikre afkodningsfærdigheder. Også efter at eleverne har knækket koden, skal der fortsættes med at undervises i forskellige afkodningsstrategier og flere forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle elever udvikler lyst til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige læsere. For at sikre en positiv læseudvikling for især de svage læsere er det vigtigt, at de guides til at læse tekster af passende sværhedsgrad. Det vil også være værdifuldt at lave kortere intensive læseforløb for ældre elever. Det kan i særdeleshed anbefales at have stort fokus på alle elevers sproglige udvikling sprogforståelse og sprogbrug som en forudsætning for læseforståelse. Derfor anbefales det at arbejde systematisk på at udvide alle elevers ordforråd i alle fag, dvs. både de fagspecifikke ord, de før-faglige ord, fremmedord og hverdagsord. Det tilstræbes, at eleverne kan forstå og anvende præcise og relevante ord og begreber. Det er væsentligt at være særligt opmærksom på, at elever med dansk som andetsprog i alle skolens fag kan få rig mulighed for at udvikle både deres forståelse og brug af det danske sprog. Men også elever med dansk som modersmål kan have stærkt brug for at udvikle både deres sprogforståelse og sprogbrug for at kunne forstå de tekster, de præsenteres for i de forskellige fag. Så det er ikke kun dansklæreren, som skal undervise i læsning. Læsning er alle faglæreres opgave. Det betyder, at enhver lærer har ansvar for at undervise i læsning af sit fags tekster faglig læsning - herunder at undervise eleverne i sit fags ordforråd og særlige tekstgenrer. Faglig læsning og skrivning Alle læreres ansvar Læseforståelse er en dobbelt-proces, hvor læseren både uddrager og skaber mening i en tekst i7. At uddrage mening betyder, at læseren finder frem til den mening eller de informationer, som forfatteren har lagt ind i teksten. At skabe mening i en tekst betyder, at læseren knytter tekstens (= forfatterens) informationer sammen med sin egen baggrundsviden om tekstens emne. God læseforståelse kræver, at læseren anvender begge ovennævnte processer. God læseforståelse kræver også, at læseren bevidst kan anvende et repertoire af forskellige strategier til forståelse både før, under og efter læsningen. En skønlitterær tekst giver meget rum for, at læseren selv kan skabe mening i teksten, dvs. at læseren tolker teksten. 7 Bråten, Leseforståelse. Lesing i kunnskapssamfunnet teori og praksis 16

17 En faglig tekst giver ikke på samme måde læseren mulighed for at skabe sin egen mening ud af teksten. Her betyder udtrykket at skabe mening, at læseren udnytter sin baggrundsviden til at kunne finde frem til informationer i teksten og dermed udvide eller ændre sin egen viden om tekstens emne. Arbejdet med at forstå fagtekster i skolens fag kaldes faglig læsning. Teksttypen eller genren er bestemmende for, hvilke strategier der er hensigtsmæssige for at uddrage og skabe mening i en tekst. Når eleverne skriver faglige tekster faglig skrivning - skriver de sig til større forståelse både af tekstens emne, men også af hvordan de skal uddrage informationer af tilsvarende teksttyper. Uden god forståelse af det læste sker der ingen læring. Med faglig læsning og skrivning lærer eleverne at læse og skrive for at lære. Da hvert fag har sine specifikke teksttyper og genrer med hver deres fagspecifikke sprog, har enhver lærer ansvar for at undervise sine elever i, hvordan de skal uddrage og skabe mening i netop dette fags tekster. Det kan med fordel gøres ved læsning af en typisk tekst i faget ( eksempel- eller modeltekst ), hvor læreren sammen med eleverne synliggør de typiske træk ved teksten, fagets sprog og tekstens hensigt 8. Dermed bliver undervisning i læseforståelse alle læreres ansvar. Det er derfor vigtigt, at alle lærere har grundig viden om genrer i deres fags tekster og relevante læseforståelsesstrategier. Alle faglærere skal vide, hvordan man kan undervise i at læse deres fags tekster, og dette skal være en naturlig del af den almindelige faglige undervisning. Forskning 9 viser, at elever bedst udvikler deres læseforståelse 10, hvis undervisningen tager udgangspunkt i principper for direkte undervisning i læseforståelsesstrategier, og hvis denne undervisning er integreret i den almindelige fagundervisning. Det vil sige, at det er alle faglæreres opgave og ansvar at undervise i læseforståelse i deres fag. Direkte undervisning betyder, at læreren først demonstrerer (modellerer) for eleverne, hvordan man skal bruge en læsestrategi. Samtidigt skal læreren fortælle eleverne, hvad der skal gøres, og hvordan der tænkes, mens man anvender strategien. Hermed får eleverne viden om, hvordan de skal bruge strategien, og hvordan man som god læser kan tænke, ræsonnere og planlægge brugen af en strategi 11. Herefter arbejder eleverne sammen om at øve sig i at anvende strategien. Læreren støtter, men trækker gradvist sin støtte tilbage. Når eleverne har lært at anvende strategien, skal de bruge den på egen hånd. Her er det vigtigt, at eleverne ved, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende den lærte strategi (og de øvrige strategier) samt hvilke fordele, der kan være ved at anvende de forskellige strategier. Som hjælp til lærere i alle fag har undervisningsministeriet produceret et elektronisk materiale, der formidler forskningsbaseret viden om undervisning i læseforståelsesstrategier. Såvel dansklærer som faglærer og læsevejleder kan få viden og inspiration her: 8 Maagerø og Tønnesen, 2009 At læse i alle fag. Klim. 9 Guthrie et al., Contributions of concept-orientated reading instruction to knowledge about interventions for motivation in reading. Educational Psychologist, 42 (4), Bilag 2: Komponenter i læseforståelse 11 Bereiter & Bird, 1985 Use of thinking aloud in identification and teaching of reading comprehension strategies. Cognition and Instruction, 2 (2),

18 Note I skoleår vil læsevejlederne i deres netværk og studiekreds sammen med kommunens læsekonsulent arbejde med læsedidaktik på mellemtrinnet og med faglig læsning. Der vil blive udviklet idéer til, hvordan læsevejlederen kan vejlede lærerteam i faglig læsning, og hvordan læseundervisningen på mellemtrinnet og i overbygningen kan styrkes. Til arbejdet med faglig læsning i fagene og årsplanen kan anbefales fx følgende bøger: Elisabeth Arnbak, 2005, Gyldendal: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Gerd Fredheim, 2006, Gyldendal: At læse for at lære en praksisbog i læringsstrategier Merete Brudholm, 2010, Akademisk Forlag: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Lone Skafte Jespersen & Anne risum Kamp, 2010, Akademisk Forlag: Faglig læsning i fagene. Temahåndbog. Det kan anbefales At skolelederen bakker op om fokus på faglig læsning og skrivning i alle fag og giver skolens læsevejledere og dansklærere tid og mulighed for at støtte faglærerne i at udvikle deres kompetencer til at arbejde med faglig læsning og skrivning At faglig læsning og skrivning sker i funktionelle sammenhænge, hvor eleverne alligevel skal læse tekster i fagene At sætte faglig læsning og skrivning på dagsordenen i teamet omkring klassen, så metoderne bliver anvendt i alle fag. Dansklærerne er tovholdere for teamets arbejde med faglig læsning og skrivning At klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning, hvori alle klassens faglærere gøres ansvarlige. At lærerne får udviklet deres kompetencer til at undervise i faglig læsning og skrivning Mål for læsning Når børn læser for at forstå en tekst, er mange sproglige og kognitive processer i gang samtidigt fx viden om sprog og skriftsprog, hukommelse, viden om verden osv. Professor Linnea C. Ehri har udarbejdet en model 12 til at illustrere dette samspil af processer. Modellen repræsenterer en opfattelse af, hvad læsning indeholder og forudsætter. En opfattelse, som ligger til grund for denne kommunale handlingsplan. For at eleverne kan udvikle god læseforståelse i såvel læsning af danskfagets tekster som de øvrige fags tekster er det nødvendigt, at eleverne forstår, hvorfor de skal læse den pågældende tekst, dvs. have et læseformål. Læseformålet bestemmer da, hvordan de skal læse teksten. Merete Brudholm har udarbejdet en illustrativ model 13 som viser komponenter i læseforståelsen, der skal interagere og fungere parallelt. 12 Bilag 1: Ehris interaktive læsemodel 13 Bilag 2: Merete Brudholms model over komponenter i læseforståelse 18

19 Mål, tiltag og anbefalinger i børnehaveklassen Mål at styrke og udvikle børnenes mundtlige kommunikative færdigheder herunder udvikling af ordforråd og situationsuafhængigt sprog at udvikle børnenes generelle sproglige og deres specifikke fonologiske forudsætninger for skriftsproglig udvikling styrke børnenes lyst til at anvende skriftsprog og deres begyndende skriftsproglige kompetencer herunder læseretning, udvikling af funktionelt bogstavkendskab og forståelse for skrift som middel til kommunikation at børnene udvikler deres omverdenskendskab Tiltag lytte, genfortælle og samtale om indholdet i en højtlæst tekst af forskellige genrer gerne dialogisk oplæsningsform 14 og kognitivt udvidende samtaler, hvormed den voksne styrker børnenes samtalefærdigheder ved at stimulere dem til at lave fortællinger samt udvikle forklaringer og bidrage med definitioner på ord og begreber. Netop disse talesproglige færdigheder er vigtige forudsætninger for senere at kunne læse mere komplekse tekster og for kunne identificere og fortolke forskellige tekster 15 fortælle egne historier/tekster til billeder o.l. samt skrive og læse egne tekster vha. opdagende skrivning 16 /børnestavning og -læsning leg og eksperimentering med sætninger, der udvider børnenes forståelse og brug af forskellige sætningskonstruktioner herunder opmærksomhed på ord, som binder sætninger sammen (fx da, når, fordi osv.) ordlege, der udvikler elevernes ordkendskab og ordforråd sammensætte/adskille/ombytte rodmorfemer 17 og samtale om deres betydning - finde ord med samme/modsatte betydning - finde over-/underbegreber m.m. fonologiske opmærksomhedslege, der samtidigt styrker børnenes opmærksomhed på tydelig udtale af samtlige stavelser i ordene - rim og remser - stavelser, fx tælle/klappe stavelser, finde ord med en bestemt stavelse, stavelseskrig, robotsprog m.m. - enkeltlyd, fx identificere forlyd/udlyd/indlyd, finde ord med samme forlyd/udlyd, fonologisk analyse af korte lydrette ord 14 Mette Nygaard Jensen, 2009, Læsevejlederen: At læse med børn dialogisk oplæsning i dagtilbud 15 Vibeke Grøver Aukrust, 2007: Røverkjøp og bra kjøp: om språk og leseforståelse i et utviklingsperspektiv fra Bråten, 2007: Leseforståelse, Cappelen Akademisk Forlag. 16 Klara Korsgaard, Monique Vitger, Sara Hannibal, 2010, Dansklærerforeningens Forlag: Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Opdagende skrivning refererer til den eksperimenterende tilgang, som børn anvender i deres tidlige forsøg med at kommunikere vha. skrift. De eksperimenterer både med tekstens indhold (hvad og til hvem), tekstens struktur og med ordenes stavning. Børnene anvender deres eksisterende viden om bogstavernes lyde til at danne og afprøve hypoteser om forholdet mellem lyd og bogstav. 17 Rodmorfemer er selve ordet uden endelser, fx hus og æble i modsætning til huset og æblernes. 19

20 lege og aktiviteter, der udvikler børnenes funktionelle bogstavkendskab (lyd, form og navn samt forbindelsen mellem lyd og bogstav i børnenes eget talesprog anvend primært bogstavernes standardudtale). Knyt gerne håndfonemer 18 og viden om artikulation til disse aktiviteter. anvendelse af fx metoden Opdagende skrivning 19, så børnene i deres eget tempo og ud fra egne forudsætninger opdager den alfabetiske kode i for dem meningsfulde skriftsproglige aktiviteter læsning af små tekster hvor billeder/tegninger støtter indholdet Evaluering Der skal udføres en obligatorisk sprogvurdering af samtlige elever i børnehaveklassen i starten af skoleåret. Hertil anvendes prøverne til børnehaveklassen fra materialet Læseevaluering på begyndertrinnet. Formålet med sprogvurderingen er at få indsigt i børnenes forudsætninger for skriftsproglig udvikling. Resultaterne fra sprogvurderingen og børnehaveklasselederens øvrige iagttagelser af barnet skal danne udgangspunkt for arbejdet med at udvikle det enkelte barns sproglige kompetencer og specifikke sproglige forudsætninger for skriftsproglig udvikling. Senest i oktober drøfter børnehaveklasselederen elevernes resultater og sine iagttagelser med læsevejlederen og eventuelt tosprogskoordinatoren samt skolens talepædagog. Talepædagogen kan vejlede børnehaveklasselederen i forhold til de elever, som har brug for særlig sprogstimulering. Vær opmærksom på, at det især er de sprogligt usikre børn, som kan identificeres vha. prøverne fra Læseevaluering på begyndertrinnet. Det er vigtigt, at børnehaveklasselederen ved sine iagttagelser også kan identificere de børn, som allerede fra starten af skoleåret er tæt på at knække den alfabetiske kode, og som derfor skal have særligt udviklende udfordringer I skoleår vil alle børnehaveklasser arbejde med opdagende skrivning. Sammen med kommunens læsekonsulent vil børnehaveklasseledere deltage i en studiekreds, hvor teorien bag metoden præsenteres, og et systematisk arbejde med metoden vil blive implementeret. I slutningen af skoleåret vil metoden blive evalueret et af parametrene vil være, om flere elever end tidligere knækker den alfabetiske kode ved juletid i børnehaveklassen. 20

21 Det kan anbefales at skolen - på baggrund af sprogvurderingen i starten af året - sætter ind med tidlig indsats i forhold til børn med svage sproglige forudsætninger, og at talepædagogen kontaktes for råd og vejledning at skolen laver en formaliseret procedure for at inddrage læsevejleder, talepædagog og tosprogskoordinator i drøftelse af sprogvurderingen samt eventuelle efterfølgende tiltag at der også i slutningen af børnehaveklassen foretages evaluering af børnenes sproglige kompetencer og forudsætninger for skriftsproglig udvikling fx vha. de relevante prøver fra materialet Læseevaluering på begyndertrinnet at børnehaveklasselederne samarbejder med de kommende dansklærere i 1. klasse, og at kommende dansklærer får mulighed for at deltage i børnehaveklassen for at få viden om børnenes forudsætninger for at fortsætte deres læse- og skriveudvikling i 1. klasse at skolen etablerer faste procedurer for at videregive informationer fra børnehaveklasselederne til dansklærerne i 1. kl. Hermed sikres det, at dansklæreren kan starte sin undervisning med udgangspunkt i elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger 21

22 Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål Det talte sprog: at eleverne kan forstå og anvende situationsuafhængigt sprog i forskellige genrer (referat, oplæsning m.m.) at eleverne udvikler deres kendskab til sprogets form (udtale, sætningsopbygning, orddannelse, sprogmelodi), indhold (betydning) og funktion (hvordan bruges sproget) Det skrevne sprog: at eleverne kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af fiktive, ikke-fiktive og digitale aldersvarende tekster med almindeligt brugte ord og kan genfortælle indholdet at eleverne kan læse og stave de 120 hyppigste ikke-lydrette ord at eleverne med udgangen af 2. klasse kan læse aldersvarende tekster på lix 15 med god præcision og forståelse samt med en hastighed på 100 ord pr. minut at eleverne kan læse udfordrende sprogligt udviklende tekster med passende præcision, forståelse og en hastighed på 60 ord pr. minut at eleverne søger forklaring på ukendte ord og bruger enkle forståelsesstrategier for at læse sig til viden at eleverne begynder at udvikle hensigtsmæssige læserutiner at eleverne kan læse lette norske og svenske ord og sætninger at eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver at eleverne kan bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker og til at skrive enkle fiktive og små faglige tekster Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Der foregår en systematisk og direkte undervisning i skriftens lydprincip først bogstavernes mest almindelige standardudtaler og derefter de betingede udtaler i bogstavfølger. Følgende forhold er væsentlige i forbindelse med tilegnelsen af skriftens lydprincip: eleverne fortsætter efter behov børnestavningen, hvor ny viden om bogstavers lyde hele tiden integreres. Hermed tilegner eleverne sig gradvist skriftens lydprincip det er vigtigt, at eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne i starten af 1. kl. indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale. Stavelsesdeling bør indgå fra starten herefter kan man gradvist gå i gang med arbejde med skriftens lydprincip for bogstavfølger fra starten af 1. klassen en systematisk undervisning i at læse og stave de 120 hyppigste ord (fx de, og, jeg) selv om lydering er den vigtigste afkodningsstrategi på dette trin, bør eleverne også undervises i andre læsestrategier, som de kan anvende, når de støder på ikke-lydrette ord, fx anvende konteksten (indhold, syntaks m.m.) til gættelæse. Der skal samtidigt arbejdes med at gøre eleverne til aktive og meningssøgende læsere eleverne skal have adgang til et rigt udvalg af bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever. Eleverne skal således have mulighed for at læse meget for at automatisere deres afkodning og få opbygget et stort lager af ortografiske repræsentationer i deres indre 22

23 ordforråd. Herved automatiseres læsningen, og læsehastigheden sættes op, og elevernes læselyst fremmes. Eleverne i 2. klasse bør læse 2 3 letlæsningsbøger om ugen Følgende forhold er væsentlige i forbindelse med udvikling af elevernes ordforråd: systematisk og regelmæssigt arbejde med ordforrådsudvikling. Et stort og nuanceret ordforråd er væsentligt for bl.a. læseforståelse, men her er det en forudsætning, at eleverne i arbejdet med nye ord får mulighed for at tilegne sig en dybere forståelse af disse. Det kan fx gøres ved at arbejde med ordkendskabskort, hvor det nye ord skal sættes i relation til over- og underbegreber, synonymer og antonymer, og der skal tales om, i hvilke sammenhænge man kan anvende ordet. Det er væsentligt både at arbejde med dagligdags ord og ord, som skal bruges i en emnemæssig sammenhæng lege med ords dannelse, dvs. finde rodmorfemer i sammensatte ord bytte rundt på rækkefølgen/udskifte med andre rodmorfemer og forklare de nye betydninger arbejde med ord formside og distinkte udtale. Jo mere distinkt et ord er lagret i elevens hjerne, desto bedre mulighed har eleven for både at kunne stave ordet og for hurtigt at mobilisere det for at styrke elevernes ordmobilisering kan der arbejdes med at beskrive egenskaber ved ord og begreber, så eleverne på den måde får flere indgange huskeknager til ordet. Disse huskeknager kan med fordel være bundet til vores sanser, fx kan huskeknagerne til ordet kokosnød være: hvordan den ser ud/hvad den ligner; hvordan den smager og lugter; hvordan det lyder, når man banker på den/spiser den; hvordan er den er at røre ved osv. Udover sikker afkodning og ordforråd er følgende forhold væsentlige i forbindelse læseforståelsen: at arbejde med metakognitive strategier før/under/efter-læseaktiviteter at arbejde sætningsopbygning og forståelse af tekstbånd at undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog, fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog Tiltag i forhold til faglig læsning Allerede i 1. og 2. klasse skal eleverne blive klar over, at skønprosa og fagprosa er to forskellige genrer med hver deres opbygning og sprog, og at de to genrer skal læses og skrives på forskellig måde. Der kan fx arbejdes hermed på denne måde: Eleverne skriver en historie om et emne, fx mariehønen. Bagefter læser eleverne en fagtekst om mariehønen, og de to slags tekster sammenlignes. Herpå kan eleverne eksperimentere med at skrive deres egne små fagtekster om mariehønen og om andre emner. Lad eleverne sammenligne egne fagtekster med de fagtekster, som de skal læse i klassen, så de får øje på og får talt om, hvordan man både skriver og læser fagtekster. 23

24 Det kan anbefales at det fonematiske princip vægtes skriftens lydprincip som den væsentligste afkodningsstrategi i klasse at evaluere hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede med hensyn til valg af tekster at eleverne vejledes til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad at Fritidshjemmene tager initiativ til at lave lektie- og læsecafé, hvor eleverne bl.a. kan læse deres frilæsningsbøger at klasseteamet laver årsplan for faglig læsning og skrivning (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at der planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning på hvert klassetrin fra 2. klasse, hvor alle faglærere er med i planlægningen og deltager med deres fags tekster, som eleverne alligevel skal læse at sætte tidligt ind med en forebyggende indsats både i forhold til tosprogede elever og i forhold til elever, der viser vanskeligheder ved skriftens lydprincip og/eller har et begrænset sprog Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål at eleverne anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier, så de kan læse aldersvarende skøn- og faglitteratur samt digitale tekster med god forståelse og hastighed, dvs. lix 25 og 150 ord pr. minut ved udgangen af 4. klasse at eleverne læser sprogligt udviklende tekster med forståelse og en læsehastighed på 100 ord pr. minut ved udgangen af 4. klasse at eleverne kan læse og forstå lette, korte svenske og norske tekster at eleverne kender forskellige læseteknikker og forskellige læseforståelsesstrategier, samt at de læser med bevidsthed om deres eget udbytte af det læste at eleverne kan opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil at eleverne søger ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at eleverne såvel skriftligt som mundtligt og med passende og nuanceret ordforråd - kan udtrykke forståelse af en tekst at eleverne kan tilegne sig viden ved at læse og anvende skrivning til at organisere og fastholde sin viden at eleverne kan skrive sammenhængende fiktive tekster og fagtekster at eleverne kan søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier 24

25 Tiltag i forhold til undervisning i det skrevne og talte sprog Følgende forhold er væsentlige i forbindelse med sikker og automatiseret afkodning: Fortsat fokus på stavelsesdeling og skriftens lydprincip samtidig med undervisning i skriftens lydprincip for bogstavfølger, dvs. lydfølgeregler, og i læsning og stavning af de næsthyppigste ord Undervisning i morfologi rodmorfemer, endelsesmorfemer, kitmorfemer. Her undervises også i skriftens betydningsprincip (morfematiske), som er stærkere end skriftens lydprincip (fx tagsten er dannet af tag og sten. Derfor staves tag sådan, selv om det lyder anderledes.) For at blive en god læser på mellemtrinnet skal eleven have læst normalsider. I 3. og 4. klasse anbefales det, at eleverne hver måned læser 3 4 frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad, dvs. de skal selvstændigt kunne læse mindst 90% af ordene uden problemer eller behov for at standse op og anvende en afkodningsstrategi At lave læsekontrakter med eleverne for at styrke deres flydende læsning og for at udvikle og fastholde hensigtsmæssige læserutiner Læsning hver dag i skolen gerne i læsebånd 20 (se masser af idéer i linket) Følgende forhold er væsentlige i forbindelse med læseforståelse: Eleverne skal have fokus på at opstille læseformål ved enhver tekst at læse for at opleve, for at søge informationer, at læse for at udføre en handling, fx følge en opskrift osv. Undervisning i forskellige læsemåder og læseforståelsesstrategier til før, under og efter læsning fx VØL, tankekort, kolonnenotat m.m. - og i at udnytte alle informationskilder i teksterne Fortsat at styrke elevernes genrekendskab ved både at læse og skrive forskellige genrer Fortsat sprogarbejde med sætningsopbygning, forståelse af tekstbånd og udvikling af nuanceret ordforråd herunder udvikling af elevernes kendskab til og anvendelse af præcise fagudtryk (se beskrivelse af ordforrådsudvikling under tiltag i 1. og 2. klasse) og bevidsthed om den sprogbrug, som forskellige genrer er karakteriseret ved Arbejde med forståelse af fagudtryk og førfaglige 21 ord i teksterne - hav særligt fokus på tosprogede elevers forforståelse At indføre logbog til bl.a. at styrke elevernes opmærksomhed på egen læreproces Tiltag i forhold til faglig læsning Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læseforståelsesstrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Faglæreren skal sørge for, at de læseforståelsesstrategier og notatteknikker, som eleverne har lært i dansk, anvendes i hans eller hendes fag. Der kan arbejdes hermed på denne måde: Undervis i fagets teksttyper deres opbygning og hvordan de skal læses Førfaglige ord er betegnelsen for ord, som hverken er dagligdagsord eller fagudtryk, men som ikke forekommer så hyppigt, at man kan forvente, at de er kendte for alle elever. Førfaglige ord er af væsentlig betydning for forståelsen af den faglige tekst. Det kan fx være ord som landbrug, øge og bevarelse 25

26 Opstil læseformål (læse for at lære læse for at gøre læse for at opleve) Aktiver elevernes baggrundsviden om tekstens emne, dvs. deres forforståelse Arbejd med tekstens ord præcise fagudtryk og førfaglige ord inden elevernes læsning. Sæt ordene i relation til hinanden gerne vha. ordkort, over-/underbegreber osv. Inddrag sammen med eleverne en relevant læseforståelsesstrategi inden læsningen Sørg for, at eleverne reflekterer over teksten bagefter hvad har de lært og hvad kan de bruge det til Lad eleverne selv skrive fagtekster i faget så de øver sig i fagteksternes opbygning og særlige fagsprog Udarbejd en læseårsplan på teamniveau, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om at planlægge arbejdet med læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at der arbejdes med læsehastigheden at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger i forskellige genrer af passende sværhedsgrad (dvs. eleven skal selv kunne læse mindst 90% af ordene hurtigt og sikkert), og at eleverne inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem at der stadig planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også et tværfagligt forløb med fokus på faglig læsning og skrivning hvert klassetrin, hvor alle klassens lærere bidrager med deres fags tekster at alle elever introduceres til CD-ord senest i 3. klasse at elever i læsevanskeligheder får adgang til indscannede tekster og lydbøger både til frilæsning og klasseundervisning Mål, forslag til tiltag og anbefalinger på i klasse Mål at elevernes læser forskellige teksttyper (både skøn- og faglitteratur samt digitale tekster) med både kendte og nye ord sikkert og flydende at eleverne ved udgangen af 6. klasse med forståelse læser aldersvarende tekster lix 35 - med en læsehastighed på 200 ord pr. minut og sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 140 ord pr. minut 26

27 at eleverne er bevidste om egen forståelse og kan anvende relevante læseteknikker samt varierede læseforståelsesstrategier i forhold til teksttype og læseformål at eleverne kan læse sig til danskfaglig viden og skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst at elevernes ordforråd øges, så de kan anvende både mere præcise og nuancerede ord og begreber, samt at de søger ordforklaring i såvel trykte som digitale ordbøger at eleverne udvikler hensigtsmæssige læsevaner at eleverne strukturerer og skriver både fiktive og ikke-fiktive tekster og bruger skrivning bevidst som støtte for tænkning at eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning og som baggrundsviden for egne skriftlige produktioner at eleverne kan læse lette norske og svenske tekster med forståelse Tiltag i forhold til undervisning i det talte og skrevne sprog Det er vigtigt at styrke elevernes sprogudvikling gennem hele skoleforløbet. Udvikling af elevernes ordkendskab skal have stor prioritet. Fra mellemtrinnet bliver teksterne mere komplekse, hvilket stiller stadigt stigende krav til elevernes sprogforståelse. Læsning er en væsentlig kilde til udvikling af elevens ordforråd. Derfor er den daglige selvstændige læsning også vigtig i forhold til elevernes sprogudvikling. Nogle få elever er ikke i stand til at læse aldersvarende tekster, og de får derfor ikke de samme muligheder for sprogudvikling. Derfor skal disse elever have mulighed for at lytte til aldersvarende litteratur Inddrag arbejdet med væsentlige og/eller nye ord i forbindelse med læsning af enhver tekst. Eleverne kan arbejde med at ordets definition, over-/underbegreber, synonymer, antonymer, i hvilke sammenhænge ordet kan anvendes. Det er vigtigt, at eleverne får et grundigt kendskab til det enkelte ords betydning og anvendelse i forskellige sammenhænge. Vær opmærksom på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever. Begge elevgrupper har brug for fokus på både nye og væsentlige ord i en tekst eller en emnesammenhæng, men også på førfaglige ord og begreber Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning. Læreren kan selv anvende relevante fremmedord og opfordre eleverne til at anvende fremmedord i såvel mundtlige som skriftlige aktiviteter Systematisk arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling. Fokus på morfemer fremmer såvel forståelsen af ord, giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Samtidig med udvikling af elevernes ordforråd, skal der arbejdes med korrekt og præcis udtale. Det er væsentligt, at læreren også selv udtaler ordene distinkt Fortsæt arbejdet med udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift, så de kan anvende en relevant og varieret syntaks i forhold til situationen og til genre Eleverne skal sikres, at deres læsefærdigheder fortsat udvikler sig, så de kan læse hurtigt, sikkert og med god forståelse Det er vigtigt at skabe et læsemotiverende miljø i klassen, så alle får lyst til at læse for at opleve og lære. Indret klasselokalet med reoler med skøn- og faglitteratur samt blade og tidsskrifter. Lav indbydende læsehjørner på skolen med fx sofaer, udstillinger af blade og bøger m.v. Støt elevernes læsevaner ved bl.a. at lave læsekontrakter e.l. med eleverne. Vær som lærer i dialog med eleverne om, hvad og hvor meget de læser. Orienter forældrene om, hvordan de hver især kan støtte deres barn, så eleven oplever sin selvstændige daglige læsning som noget givende og rart. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på drengenes fortsatte læsevaner. Alle former for læsestof er tilladt til den selvstændige 27

28 daglige læsning. Elever i 5. klasse bør læse 3 4 frilæsningsbøger om måneden. I 6. klasse kan antallet af frilæsningsbøger om måneden afhænge af klassens tema. Derudover bør eleverne læse mindst 1 frilæsningsbog efter efter valg hver måned Inviter bibliotekaren til at fortælle om relevant og ny litteratur Læsebånd med såvel skøn- og faglitteratur Særlige tiltag i forhold til læseforståelse Sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen. Derfor er det stadig vigtigt at arbejde med elevernes afkodningsstrategier, bl.a. ved at arbejde med stadig større ordindsigt og automatisering via den selvstændige læsning i skolen og hjemme Undervisning i genrekendskab og i, hvordan eleven kan tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen. Det er vigtigt, at eleven lærer at navigere i forskellige teksttyper også multimodale 22 tekster Systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervis på alle niveauer af forståelse: - finde informationer som står direkte i teksten - drage følgeslutninger - fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Jo mere viden om tekstens emne, jo nemmere er det at læse teksten med god forståelse. Derfor er det vigtigt at arbejde med at udvikle elevernes baggrundsviden inden læsningen Reciprok undervisning 23 har en positiv effekt på læseforståelsen også for elever med svage læsefærdigheder Tiltag i forhold til faglig læsning Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læseforståelsesstrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Faglæreren skal sørge for, at de læseforståelsesstrategier og notatteknikker, som eleverne har lært i dansk, øves i hans eller hendes fag. Der kan arbejdes hermed på denne måde: Undervis i fagets teksttyper deres opbygning og hvordan de skal læses Opstil læseformål (læse for at lære læse for at gøre læse for at opleve) Aktiver elevernes baggrundsviden om tekstens emne, dvs. deres forforståelse Arbejd med tekstens ord præcise fagudtryk og førfaglige ord inden elevernes læsning. Sæt ordene i relation til hinanden gerne vha. ordkort, over-/underbegreber osv. Inddrag sammen med eleverne en relevant læseforståelsesstrategi inden læsningen 22 Multimodale tekster består af mange forskellige kilder til viden som tabeller, grafer, fotos, ord og sætninger m.m. Alle modaliteter har en særlig funktion. 23 Reciprok undervisning eller gensidig undervisning omfatter fire strategier: at forudsige, at stille spørgsmål, at opklare og at opsummere. Læs evt. mere om reciprok undervisning i Merete Brudholms bog Læseforståelse hvorfor og hvordan, Akademisk Forlag, 2011, s

29 Sørg for, at eleverne reflekterer over teksten bagefter hvad har de lært og hvad kan de bruge det til Lad eleverne selv skrive fagtekster i faget så de øver sig i fagteksternes opbygning og særlige fagsprog Udarbejd en læseårsplan på teamniveau, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag Det kan anbefales At klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning i fagene, hvori alle faglærere er ansvarlige for undervisning i faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om undervisningen i læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at der planlægges tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning og skrivning at fortsætte med at inspirere eleverne til at læse bøger på egen hånd. Især mange drenge holder op med at læse så meget, så læreren må finde måder at gøre det attraktivt at læse af lyst gerne i samarbejde med PUC, skolens pædagogiske udviklingscenter. En del elever har stadig brug for at blive vejledt i valg af frilæsning for at kunne udvikle deres læsehastighed at der findes læsemateriale på børnenes modersmål på PUC, og at elever i læsevanskeligheder får mulighed for at anvende indscannede tekster og lydbøger til både frilæsning og klasseundervisning at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren kan tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål at eleverne behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier, som gør dem i stand til at læse og forstå alle former for trykte og digitale tekster, så de ved udgangen af 9. klasse kan læse aldersvarende tekster, lix 45 50, med en læsehastighed på op til 300 ord pr. minut samt sprogligt udviklende tekster med en læsehastighed på 170 ord pr. minut at eleverne kan læse sig til viden i trykte og digitale tekster og med høj bevidsthed om eget udbytte af læsning, samt at de behersker forskellige forståelsesstrategier, læseteknikker og kan anvende varierede læsemåder fleksibelt og hensigtsmæssigt i forhold til genre, læseformål og tekstens sværhedsgrad at eleverne behersker skriftsproget i forskellige genrer både til formidling, som støtte for tænkning og til at fastholde det væsentligste i en tekst at eleverne mestrer at søge forklaring på ukendte ord og fagudtryk i såvel trykte som digitale medier at eleverne kan foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og faglige skrivning samt opgaveløsning at eleverne kan læse norske og svenske tekster med forståelse 29

30 at eleverne fastholder hensigtsmæssige læsevaner mhp. en langsigtet læsekultur Tiltag i forhold til undervisning i det talte og skrevne sprog Det er vigtigt at blive ved med at styrke elevernes sprogudvikling, så de kan læse stadigt mere komplekse tekster i alle fag. Med et præcist, nuanceret og varieret ordforråd skal eleverne lære at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om alle emner, der berøres i skolens fag. Den daglige læsning (eller lyttelæsningen for elever i læsevanskeligheder) fortsætter med at være en væsentlig kilde til udvikling af elevens ordforråd. Inddrag arbejdet med væsentlige og/eller nye ord i forbindelse med læsning af enhver tekst. Eleverne kan arbejde med at ordets definition, over-/underbegreber, synonymer, antonymer, i hvilke sammenhænge ordet kan anvendes. Det er vigtigt, at eleverne får et grundigt kendskab til det enkelte ords betydning og anvendelse i forskellige sammenhænge. Vær opmærksom på elever med dansk som andetsprog og sprogligt svage elever. Begge elevgrupper har brug for fokus på både nye og væsentlige ord i en tekst eller en emnesammenhæng, men også på førfaglige ord og begreber Systematisk arbejde med fremmedords udtale og betydning. Læreren kan selv anvende relevante fremmedord og opfordre eleverne til at anvende fremmedord i såvel mundtlige som skriftlige aktiviteter. Også læsning af ældre tekster kan med deres særlige sprogbrug være med til at udvide af elevernes ordforråd Fortsæt det systematiske arbejde med morfemer i forbindelse med ordforrådsudvikling. Fokus på morfemer fremmer både forståelsen af ord, giver større ordfleksibilitet og støtter elevernes stavning Samtidig med udvikling af elevernes ordforråd, skal der arbejdes med korrekt og præcis udtale. Det er væsentligt, at læreren også selv udtaler ordene både korrekt og distinkt Fortsæt arbejdet med udvikling af elevernes sætningsopbygning i såvel tale som skrift, så de kan anvende en relevant og varieret syntaks i forhold til situationen og til genre Eleverne skal sikres, at deres læsefærdigheder og lyst til at læse fortsat udvikler sig, så de opbygger gode læsevaner, der kan følge dem resten af livet. Det er vigtigt at skabe et læsemotiverende miljø i klassen, så alle får lyst til at læse for at opleve og lære. Indret klasselokalet med reoler med skøn- og faglitteratur samt blade og tidsskrifter. Lav indbydende læsehjørner på skolen med fx sofaer, udstillinger af blade og bøger m.v. Synliggør og vis værdien af elevernes egen læsning ved fx elevernes boganmeldelser, bogudstilling osv. En boganmeldelse kan også laves som en trailer Støt elevernes læsevaner ved bl.a. at lave læsekontrakter e.l. med eleverne. Vær som lærer i dialog med eleverne om, hvad og hvor meget de læser. Vejled eleverne til at læse bøger, som langsomt og gradvist fordrer en mere tolkende læsning. Men det er vigtigt, at bogen ikke ligger for langt fra elevernes erfaringsverden, så de mangler tolkningsmuligheder og derfor mister lysten til at læse I klasse kan antallet af frilæsningsbøger om måneden afhænge af klassens tema. Derudover bør eleverne læse i omfang af mindst én frilæsningsbog efter efter valg hver måned Alle former for læsestof er tilladt til den selvstændige daglige læsning Inviter bibliotekaren til at fortælle om relevant og ny ungdomslitteratur Læsebånd med såvel skøn- og faglitteratur 30

31 Særlige tiltag i forhold til læseforståelse Sikker afkodning er den største enkeltfaktor af betydning for læseforståelsen. Derfor vil nogle elever stadig have behov for at arbejde med stadig større ordindsigt og automatisering via den selvstændige læsning i skolen og hjemme Fortsat undervisning i genrekendskab og variationer inden for den enkelte genre samt i, hvordan eleven kan tilpasse sin læsestrategi efter teksttypen. Det er vigtigt, at eleven lærer at navigere i forskellige teksttyper også multimodale tekster Fortsat systematisk undervisning i forståelsesstrategier før, under og efter læsningen Undervis på alle niveauer af forståelse: - finde informationer som står direkte i teksten - drage følgeslutninger - fortolke og sammenkæde informationer på tværs af en tekst Udvide og inddrage omverdenskendskab Tiltag i forhold til faglig læsning Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læseforståelsesstrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Faglæreren skal sørge for, at de læseforståelsesstrategier og notatteknikker, som eleverne har lært i dansk, øves i hans eller hendes fag. Der kan arbejdes hermed på denne måde: Undervis i fagets teksttyper deres opbygning og hvordan de skal læses Opstil læseformål (læse for at lære læse for at gøre læse for at opleve) Aktiver elevernes baggrundsviden om tekstens emne, dvs. deres forforståelse Arbejd med tekstens ord præcise fagudtryk og førfaglige ord inden elevernes læsning. Sæt ordene i relation til hinanden gerne vha. ordkort, over-/underbegreber osv. Inddrag sammen med eleverne en relevant læseforståelsesstrategi inden læsningen Sørg for, at eleverne reflekterer over teksten bagefter hvad har de lært og hvad kan de bruge det til Lad eleverne selv skrive fagtekster i faget så de øver sig i fagteksternes opbygning og særlige fagsprog Udarbejd en læseårsplan på teamniveau, hvor alle faglærere er ansvarlige for faglig læsning i deres fag 31

32 Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning i fagene, hvori alle faglærere er ansvarlige for undervisning i faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet Faglig læsning og skrivning) at klasseteamet samarbejder om undervisningen i læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at der planlægges tværfaglige forløb med fokus på faglig læsning og studieteknik med de forskellige fags tekster at faglærerne arbejder systematisk med elevernes forståelse af fagudtryk og førfagligt ordforråd (førfaglige ord er ikke direkte fagudtryk, men ord som ikke forekommer så hyppigt i dagligdags samtalesprog, fx høste, stikkontakt) at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren kan tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster at fortsætte med at inspirere eleverne til at læse bøger på egen hånd. Især mange drenge holder op med at læse så meget, så læreren må finde måder at gøre det attraktivt at læse af lyst gerne i samarbejde med PUC, skolens pædagogiske udviklingscenter. En del elever har stadig brug for at blive vejledt i valg af frilæsning for at kunne udvikle deres læsehastighed at der findes læsemateriale på børnenes modersmål på PUC, og at elever i læsevanskeligheder får mulighed for at anvende indscannede tekster og lydbøger til både frilæsning og klasseundervisning 32

33 Generelt Skoleleder Det er skoleledelsens ansvar og opgave at sikre det bedst tænkelige læseundervisningsmiljø på skolen, både i relation til elevernes kompetencer i læsning og til deres bevarelse af læselysten. Dette må ske både gennem en sikring af lærernes læsefaglige kompetencer, gennem en organisation, der sikrer lærernes muligheder for løbende udvikling af læseundervisningen, og gennem en etablering af et synligt og mærkbart læsemiljø. Skolelederen har en vigtig opgave i at skabe muligheder for, at læsevejlederen kan fungere som ressourceperson og vejleder for sine kolleger. Det er skolelederens ledelsesmæssige ansvar at sørge for, at skolens lærere udfører de læseopgaver, som er vedtaget i såvel den kommunale som i den lokale handlingsplan. Det kan anbefales at skolelederen og læsevejlederen i fællesskab udarbejder en funktionsbeskrivelse med et arbejdstimetal, der svarer til opgaver og forventninger at skolelederen inddrager læsevejlederen i initiativer og spørgsmål om læsning samt synliggør og legitimerer læsevejlederens funktion på skolen at skolelederen og læsevejlederen mindst én gang om året evaluerer læsevejlederens opgaver i forhold til funktionsbeskrivelsen at skolelederen sikrer læseundervisningens centrale placering i skolens dagligdag ved jævnligt, f.eks. to gange om året at sætte læsning på dagsordenen på alle team-, afdelings- og PR-møder at sikre kvalitet i skolens læseundervisning ved at prioritere området højt i efteruddannelsen af lærerne og læsevejlederne at inspiration til lederne sikres, ved at læsning f.eks. jævnligt optræder på ledermødernes dagsorden Den fælleskommunale læsekonsulent Læsekonsulenten deltager i arbejdet med at udforme kommunens handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling og skal sammen med Børn, Kultur og Sundhed arbejde på at kommunens læseindsats evalueres. Læsekonsulentens opgaver i relation til handlingsplanen: undervisning og formidling af viden på læseområdet til relevante fagpersoner i kommunen indsamle og bearbejde de centralt bestemte læseprøver og formidle resultaterne samt foreslå læsepædagogiske tiltag på baggrund af resultaterne vejleder og koordinator for kommunens læsevejledere, for lærerne i kommunens læsecenter samt for andre lærergrupper efter kommunens vurdering koordinator for det kommunale netværk af børnehaveklasseledere 33

34 formand for visitationsudvalget til kommunens læsetilbud ansvarlig for revision af den kommunale handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. I revisionen skal inddrages relevant forskningsbaseret viden, der skal omsættes til sprog- og læsepædagogisk tiltag. Hermed skal handlingsplanen være retningsangivende for udvikling af kommunens arbejde med sproglig og skriftsproglig udvikling hos børn fra 0 16 år orientere, inspirere og samarbejde om læsning med kommunens skoleledere Skolernes læsevejledere Det tilstræbes, at der på alle skoler er mindst en læsevejleder. Uddannelsen af nye læsevejledere skal svare til Professionshøjskolens 2-årige læsevejlederuddannelse, således at der er et fælles forventningsniveau i forhold til de opgaver og funktioner, der varetages af læsevejlederen. Læsevejlederen har en særlig interesse for og indsigt i læsning på alle niveauer samt interesse for og teoretisk viden om vejlederrollen. Læsevejlederen skal være i stand til at formidle ny viden til kollegerne. Det anbefales, at læsevejledere på skoler med mange tosprogede elever har viden om og indsigt i læsning på andetsprog. Læsevejlederne skal både kunne vejlede i almen-/specialundervisning samt iværksætte læsepædagogiske tiltag på deres skoler. Så det er derfor vigtigt, at de får mulighed for at opdatere deres viden på det læsepædagogiske område samt får mulighed for at diskutere forskellige læsepædagogiske tiltag med hinanden. Kommunens læsevejledere afholder netværksmøder 4 gange om året med kommunens læsekonsulent som tovholder, og læsekonsulenten arrangerer relevante kurser for læsevejlederne svarende til 10 timer pr. år. På netværksmøderne udveksles informationer om ny relevant faglitteratur, nye materialer og metoder. Læsekonsulenten orienterer om bl.a. resultater fra de kommunale læseprøver. Der udveksles erfaringer, og forskellige tiltag drøftes. Af og til er der oplæg fra læsekonsulenten, en eller flere læsevejledere eller en gæsteforelæser. Herved skabes en fælles læsepædagogisk platform, som er med til at føre skolernes udvikling i samme retning. Dialogen mellem skolerne og kommunen samt skolerne imellem kan også foregå i de kommunalt organiserede netværk. Læsevejlederne har sammen med læsekonsulenten også et elektronisk netværk til videns- og erfaringsudveksling i form af en lukket læsevejlederkonference på skolekom. Læsevejlederens opgaver at være skolens ressourceperson i forhold til at kvalificere indsatsen i forbindelse med læsning og skrivning at udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning i forhold den kommunale handlingsplan at vejlede kolleger og ledelse inden for læsning og skrivning i såvel dansk som i skolens øvrige fag og på alle klassetrin at fortolke og formidle klassers læse- og staveresultater til skoleledelse og lærere at udrede elevers individuelle læsebehov at deltage i de kommunale netværksmøder for læsevejledere at deltage i de kommunale kurser for læsevejledere 34

35 Dette gøres ved: løbende at evaluere skolens læsehandlingsplan i samarbejde med skolens ledelse og andre fagpersoner samt med udgangspunkt i den kommunale læsehandlingsplan at formidle ny viden om materialer og undervisnings- og evalueringsmetoder at inspirere og koordinere skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læsefærdigheder og læselyst at vejlede elever og forældre efter behov. Forældre til tosprogede elever vejledes på det sprog, som de foretrækker at vejlede lærerteam i brugen af kompenserende it til elever i læse-skrivevanskeligheder at vejlede team i deres arbejde med faglig læsning og skrivning i klassens fag at tilrettelægge og forestå afholdelse af læsekurser, læsedage og læseuger med udgangspunkt i elevgruppens sammensætning i samarbejde med skolens ressourcecenter at forestå afholdelse af stave- og læsetest i samarbejde med klassens dansklærer, og indberette testresultaterne af de obligatoriske kommunale test til kommunens læsekonsulent at indkalde til og deltage i klassekonferencer efter læsetest at vejlede i forhold til udarbejdelse af handleplaner på baggrund af testresultater for klassen og den enkelte elev at vurdere elevers behov for specialundervisning i samarbejde med specialundervisningskoordinatoren/koordinatoren for tosprogede elever herunder i samarbejde med specialundervisningskoordinatoren at indstille til kommunale læsetilbud Tiltag i det fælleskommunale netværk for læsevejledere: i skoleåret vil læsekonsulenten oprette et kursus og en studiekreds sammen med kommunens læsevejledere om emnet Læsedidaktik efter den første læseundervisning. Formålet er, at læsevejlederne tilegner sig en højere grad af forskningsbaseret viden, som kan kvalificere deres læseteoretiske grundlag for at kunne vejlede både dansklærere og faglærere på mellemtrinnet og i overbygningen. Der vil være 4 mødegange à to timer. Mellem hver mødegang skal læsevejlederne arbejde med at omsætte teorien til praksis eller idéer til praksis på deres egen skole. i skoleåret vil der til alle 4 netværksmøder for læsevejlederne være et fast punkt på dagsordenen om faglig læsning og skrivning i fagene. Her skal der ske viden- og erfaringsudveksling om, hvordan læsevejlederne helt konkret kan vejlede team i deres arbejde med faglig læsning og skrivning i alle fag. 35

36 Det kan anbefales at gøre funktionsbeskrivelsen bred med primært ansvarsområde i almenundervisningen at der fastsættes et kommunalt minimumstimetal for læsevejlederfunktionen i kommunen. Herudover kan den enkelte skole tilføje yderligere timer, hvis der er behov og mulighed for det at læsevejlederens funktion beskrives i skolens læsehandlingsplan med målområder på kort og lang sigt, herunder en indsatsplan og evalueringsplan at læsevejlederen inddrager lærerteam på alle klassetrin i en dialog om deres behov for vejledning for derpå at samarbejde om, hvordan denne bedst kan finde sted at prioritere vejledning af grupper (fx team og årgange, faglærerteam) frem for én-til-én vejledning Evalueringsredskaber / Læsetest Nedenstående plan viser de læse- og stavetest, som ved læsehandlingsplanens udarbejdelse er obligatoriske i Fredensborg Kommune. kl. Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun 0. Læseevaluering på begyndertrinnet eller udvalgte delprøver fra ILbasis 1. Læseevaluering på begyndertrinnet eller udvalgte delprøver fra IL-basis 2. OS 64*, Læseevaluering på begyndertrinnet (retestning restgruppen) 3. DVO Screening for ordblindhed 4. SL 60* (retestning restgruppen) 5. SL 40* (retestning restgruppen) 6. TL 1 7. TL 2 8. TL 3 9. OS 64* OS 120* SL 60* SL 60* DVO retestning Læs 5* SL 40* Testene tages inden for de angivne tidsrammer. Testene skal primært være et evalueringsredskab til brug for læreren, som på baggrund af resultaterne kan tilrettelægge en differentieret undervisning. Skolerne kan vælge at tage flere test, hvis det skønnes nødvendigt. Test markeret med * tages af skolens testlærer eller læsevejleder øvrige test tages af klassens egne lærere. 36

37 ST-prøver kan anbefales fra 2. 9.kl. OS 64 og OS 120 for tosprogede elevers vedkommende kan nemt blive en prøve i ordforråd/- ordkendskab og kulturel kompetence og ikke kun i læsefærdigheder. Det anbefales at reteste tosprogede elever, som giver anledning til bekymring. Ligeledes kan der anbefales det samme mht. SL 60 og SL 40. I tvivlstilfælde anbefales det, at skolens tosprogskoordinator inddrages i vurdering af testresultater. De nationale læsetest er indført fra skoleåret 2010/11 på 2., 4., 6., og 8. klassetrin. Testene gennemføres ud fra de retningslinier, som ministeriet har udsendt. Registrering af læseresultater Læsevejlederne indsamler hvert år resultaterne af OS 64, SL 60, SL 40 og LÆS 5 og sender dem til kommunens læsekonsulent. Læsekonsulenten registrerer skolernes resultater, og kommunens samlede læseresultat formidles til skoleledere og forvaltning samt fremlægges for læsevejlederne på et af de efterfølgende netværksmøder. Ud over formidling af resultaterne foretager læsekonsulenten en evaluering af disse med henblik på at kunne anbefale eller iværksætte hensigtsmæssige læsepædagogiske tiltag. Andre evalueringsredskaber De årlige læsetest er et af mange redskaber til evaluering. Men OS- og SL-prøverne tester primært, om eleverne kan afkode ord og sætninger. LÆS5 kræver forståelse på tekstniveau, men har forskellige mangler, fx ingen mulighed for at vurdere elevens strategier til at forstå teksten. Der er i øjeblikket ikke mulighed for at anvende standardiserede test, som kan vurdere elevernes læsekompetence forstået som: At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at kunne opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder Derfor skal dansklærerne også løbende foretage evalueringer for at sikre sig, at eleverne når de opstillede læringsmål. Målfastsættelse og evaluering skal tænkes ind i den daglige undervisning. Mange lærebogssystemer har forslag til evalueringsmetoder, men derudover kan følgende gode evalueringsredskaber med fordel anvendes: Portfolio Læselog Kvalitetsstjernen eller SMTTE-modellen Værktøj på elevintra En gang om året holdes en læsekonference på alle klassetrin fra klasse. Konferencen afholdes efter den obligatoriske læsetestning af eleverne. På konferencen gennemgås klassens og den enkelte elevs læseresultater, og eventuelle handleplaner iværksættes. Læsevejlederen er ansvarlig for at indkalde klassens lærere til læsekonferencen. Det er op til den enkelte skole selv at vurdere hvilke andre fagpersoner incl. læsekonsulenten - der yderligere inviteres til at deltage i læsekonferencen. 37

38 Det kan anbefales at alle forældre informeres skriftligt om klassens og eget barns læseresultat ud fra de kategorier, der er i læsetestene. Forældre til tosprogede elever informeres på det sprog, de foretrækker at forældrene informeres, når der udarbejdes en handleplan for læsning for barnet at forældrene inddrages i at støtte deres barns læseudvikling at anvende læseudviklingsskemaet fra LUS (se Læseudvikling bogen om Ny Lus, oversat og bearbejdet af Kirsten Kold Andersson, 2008 Alinea) - som pædagogisk værktøj til at beskrive elevernes læsning og læseudvikling - som evalueringsværktøj omkring børns læseudvikling og læsefærdigheder - som styreværktøj omkring læseundervisningen og de nødvendige indsatser for at differentiere undervisningen Computeren som redskab Alle elever skal lige fra børnehaveklassen undervises i brugen af it, således at de kan erhverve sig viden om og erfaring i brugen af computeren og dens mange muligheder. Eleverne undervises efter de lokale handleplaner for it- og medieundervisning svarende til Junior PC-kørekortet. Det er skolens opgave at uddanne eleverne til at blive kompetente brugere af computeren som redskab i et elektronisk informations- og kommunikationssamfund. Ligeledes er det alle faglæreres ansvar at lære eleverne at læse og at navigere i de elektroniske multimodaler tekster, som kan anvendes til deres fag. Det kan anbefales at der er en let og fleksibel adgang til skolens computere at eleverne har mulighed for at anvende computere til informationssøgning, opgaveløsning, kommunikation og fornøjelse at eleverne opfordres til at anvende computer i det daglige arbejde IT- Undervisningsprogrammer I Fredensborg Kommune bruger skolerne bl.a. programmerne i Mikroværkstedets Skoleaftale 1 24, som skal være tilgængelige for alle elever, der har behov for at anvende dem. 24 Heriblandt CD-ord, som er et program med ordforslag og oplæsning. Eleverne har mulighed for at få oplæst en dansk, engelsk og tysk. 38

39 Eleverne har desuden mulighed for at downloade programmerne til hjemmearbejde på Udover Mikroværkstedets Skoleaftale har kommunen licenser til en del andre programmer. Se hvilke programmer, det drejer sig om i den lokale læsehandlingsplan. Det er lærerens opgave, evt. i samarbejde med PUC, at medinddrage disse programmer i undervisningen. Mange elever profiterer af at arbejde med it-programmer, idet de her får mulighed for at få hjælp til oplæsning eller den skriftsproglige formulering. Brugen af it-undervisningsprogrammer giver læreren gode muligheder for at undervisningsdifferentiere, da mange af programmerne er tilpasset flere niveauer. Flere af programmerne kan bruges allerede i den første læseundervisning. Der udvikles hele tiden flere og flere gode netbaserede undervisningsmaterialer, som kan være med til at stimulere og udvikle elevernes læseudvikling. Det er op til den enkelte skole, at vurdere behovet for at investere i programmer, som kan understøtte elevernes læseudvikling og den læsekultur, der er på skolen. Det kan anbefales at lærerne fra skolens kompetencecenter samt læse- og it-vejlederne indgår i et samarbejde om implementering af it-støttet undervisning at både dansklærere og faglærer, som del af en inkluderende praksis, tænker it-støtte og it-kompensation ind i deres planlægning af undervisningen, og at det fremgår af deres årsplan at programmet 10 finger igangsættes som et kursusforløb over f.eks. 3. måneder med undervisning à 15 minutter 3 gange om ugen i indskolingen. Med 10-finger får eleverne lært at bruge computerens tastatur, og de får samtidigt et læse- og stavekursus Netværk til vidensdeling For at understøtte udviklingen af børns læsefærdigheder i Fredensborg Kommune er det af stor betydning, at læsefaglig og læsepædagogisk viden og erfaring formidles til relevante personer. Dette kan ske såvel spontant og uformelt som i organiserede netværk med en tovholder på den enkelte skole samt i hele kommunen. I de kommunalt organiserede netværk formidles relevant viden til grupper af nøglepersoner fra alle folkeskoler i kommunen. Relevant viden og erfaring er i de forskellige netværk knyttet til deres særlige arbejdsområde. Viden og erfaring kan udspringe fra egen praksis blandt nøglepersonerne i netværket. Læsekonsulenten er tovholder for de kommunalt organiserede netværk for børnehaveklasseledere og læsevejledere. Det er læsekonsulentens opgave at sikre, at nyere forskningsbaseret viden om læsning og læseundervisning formidles til disse netværk. Børnehaveklasselederne De første år i skolen kan have afgørende betydning for børnenes udvikling både fagligt, socialt og personligt. Derfor blev det i 2006 for både Karlebo og Fredensborg-Humlebæk 39

40 Kommuner besluttet, at der skulle være et kommunalt organiseret netværk for børnehaveklasselederne med læsekonsulenten som tovholder. Børnehaveklasselederne mødes 4 gange om året med kommunens læsekonsulent. Ved netværksmøderne, som ofte foregår ude på skolerne i børnehaveklassernes lokaler, inspirerer børnehaveklasselederne hinanden ved på skift at præsentere materialer og fortælle om deres arbejde med børnene. Læsekonsulenten arrangerer relevante kurser for børnehaveklasselederne. Til netværksmøderne er der oplæg ved læsekonsulenten eller andre indbudte. Oplæg kan enten være i kursusform med fokus på sproglig udvikling også hos børn med dansk som andetsprog - læsning, læseundervisning og læsevanskeligheder, eller være i form af præsentation og diskussion af nye materialer samt materialer til at vurdere læseforudsætninger. Børnehaveklasselederne har ligesom læsevejlederne et elektronisk netværk på Skolekom. Tiltag i det fælleskommunale netværk for børnehaveklasseledere I skoleåret vil læsekonsulenten oprette en studiekreds sammen med kommunens børnehaveklasseledere om emnet Opdagende skrivning og skriftsprogsudvikling. Formålet er, at børnehaveklasselederne udvikler deres praksis på et stadigt større læseteoretisk grundlag. Der vil være 4 mødegange à to timer. Mellem hver mødegang vil børnehaveklasselederne arbejde med metoden opdagende skrivning. Til møderne vil børnehaveklasselederne medbringe eksempler fra deres arbejde med metoden som udgangspunkt for gensidig inspiration, drøftelse, analyse og pædagogiske tiltag. Det kan anbefales at børnehaveklasselederne gives mulighed for jobswop i en kortere periode - dels med børnehaveklasseledere fra andre folkeskoler i kommunen for derved at give mulighed for større udveksling af viden og praksis - dels med pædagoger fra de omkringliggende daginstitutioner for at fremme brobygningen mellem daginstitution og skole Dansklærerne Dansklærerne har deres netværk i de enkelte skolers fagudvalg. I fagudvalget kan lærerne udveksle viden og erfaringer og give hinanden gode ideer til undervisningsforløb. Dansklærerne bør have mulighed for at samarbejde med koordinatorerne for tosprogede elever på skolerne. Fagudvalget har mulighed for at få råd og vejledning om danskaktiviteter, lærebogssystemer og andre undervisningsmaterialer af danskkonsulenten, som er ansat under Center for Undervisningsmidler, Nordsjælland. Fagudvalget er medansvarligt for indkøb af materialer og bogsystemer, som understøtter den gode læseindlæring, og som bygger på resultater fra den nyeste læseforskning. Klasseteam Teamet omkring den enkelte klasse arbejder sammen om klassen. Her er mulighed for at udveksle iagttagelser af og viden om de enkelte elever og diskutere hensigtsmæssige undervisningsmetoder. I klasseteamet skal dansklæreren videregive viden til de øvrige lærere om specielle undervisningsmæssige forhold omkring elever i læsevanskeligheder samt i, hvordan klassens faglærere kan arbejde med læseforståelse af deres fags tekster. 40

41 Det kan anbefales at klasseteamet udarbejder en læseårsplan om faglig læsning og skrivning, hvori alle klassens faglærere gøres ansvarlige for at arbejde med faglig læsning og skrivning i deres fag (se afsnittet om Faglig læsning og skrivning) at dansklæreren er tovholder for klasseteamets arbejde med faglig læsning og skrivning og skal medvirke til, at faglærerne i klasseteamet bibringes viden om læseforståelse og faglig læsning at sætte faglig læsning og skrivning på dagsordenen til alle klasseteammøder, herunder - at udveksle information om den enkeltes læsekompetencer i alle fag - at faglærerne og dansklæreren drøfter, hvordan der kan arbejdes på at støtte elevernes læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling generelt og fagspecifikt at alle faglærere får mulighed for at udveksle viden om faglig læsning og skrivning i deres fag at der gives tid til at udvikle og diskutere måder, hvorpå eleverne kan undervises i læseforståelse i deres fag at læsevejlederen gives tid til at vejlede fagteam i faglig læsning og skrivning PUC, Pædagogisk Udviklingscenter Skolens Pædagogisk Udviklingscenter indgår som en central del af læringsmiljøet og skal medvirke til at realisere skolens værdigrundlag, indsatsområder og de faglige mål. PUC skal være med til at understøtte den pædagogiske udvikling inden for de forskellige fag og skal danne rammen om et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. PUC skal fungere som en aktiv og udfarende kraft i forhold til læsning og læseindsatser. Her skal eleverne præsenteres for alsidigheden i skriftsproget, og de skal erfare, at læsning giver gode oplevelser og viden. De skal her kunne opleve et bredt udvalg af teksttyper, som kan være med til at stimulere deres egen læsning og læselyst. Skolebiblioteket skal være med til at skabe gode læsemiljøer, som er en vigtig forudsætning for en god læseindlæring. Skolebiblioteket skal også medvirke til at udvikle elevernes informationskompetencer, således at de bliver i stand til selv at opsøge, vurdere og tilegne sig den viden, de har brug for på et givet tidspunkt. Medarbejderne på PUC kan som faglige sparringspartnere sammen med læsevejlederne komme med forslag og ideer til læseinitiativer, der understøtter skolens læsekultur. De bør have et bredt kendskab til skolens bog- og materialesamling, og kunne bidrage med viden omkring materialevalg og materialeanvendelighed. PUC kan støtte skolens læsekultur ved bl.a. at: sørge for et bredt og varieret udbud af god litteratur rådgive og vejlede i forbindelse med indkøb af materialer arrangere læsekurser og læsekampagner give eleverne læseoplevelser, der stimulerer deres læsning og læselyst lave udstillinger med elevproducerede arbejder 41

42 invitere forfattere på besøg læse højt fra forskellige genrer formidle nye materialer og rådgive om materialeanvendelighed vejlede forældre om gode oplæsningsbøger undervise eleverne i bibliotekskundskabsplanen være behjælpelig med implementeringen af it i alle fag Elever med dansk som andet sprog Den sproglige kompetence spiller en væsentlig rolle for, hvordan læseundervisning bedst kan tilrettelægges. Derfor beskrives kort, hvordan dansk som andetsprogstilegnelse skal forstås. Tosprogethed Begrebet andetsprog forudsætter implicit, at der også er et førstesprog et modersmål. Andetsprog må derfor ses som en del af tosprogethed og andetsprogstilegnelse som en del af en sproglig udvikling, der foregår på mindst to sprog. I pædagogisk sammenhæng betyder det, at andetsprogspædagogikken må forstås som et led i udvikling af elevernes tosprogethed. Tilegnelse af dansk som andetsprog Andetsprogstilegnelse ligner på mange måder modersmålstilegnelse. Kognitive, interaktionelle, sociale og socialpsykologiske faktorer indgår i såvel modersmåls- som andetsprogstilegnelse. Men alligevel er der også væsentlige forskelle mellem de to. F.eks. har tosprogede elever, der skal tilegne sig dansk som andetsprog allerede gjort sig en række erfaringer med deres modersmål, som han/hun kan trække på i sin andetsprogstilegnelse. Hvilke sproglige (på modersmålet) erfaringer eleven har med sig, er afhængig af alder, opvækst og andre individuelle og sociale faktorer. Modersmålet udgør således en vidensressource, eleven kan trække på. Mellemsprog Ved tilegnelsen af et andetsprog møder man betegnelse intersprog eller mellemsprog. Mellemsprog er det sprog, der ligger mellem modersmålet og målsproget, her dansk. Mellemsprog er et levende, dynamisk og systematisk sprog, der hele tiden udvikles gennem hypoteseafprøvning. Mellemsprog skal ses i forhold til sine egne regler og systemer, som eleven selv opbygger i tilegnelsesprocessen. Der er dog visse karakteristika for mellemsprog nemlig: interferens fra modersmålet, overføringer fra målsproget herunder dansk, forenklet morfologi og ringe ordforråd. Visse træk ved de tosprogede elevers mellemsprog kan altså ligne dem, man ser hos danske elever med sprog/læse/stavevanskeligheder. Derfor er viden om andetsprogsdidaktik og analyse af elevernes mellemsprog en nødvendighed. Læsning på andetsprog kræver stor opmærksomhed bl.a.: navne og stednavne i materialet kan misforstås af tosprogede elever f.eks. at Helle er et kvindenavn, mens Helge er et mandenavn kulturbundet ordforråd, f.eks. associeres ugle med klogskab ifølge dansk kultur hvorimod en anden kultur opfatter uglen som dovenskab 42

43 førfagligt ordforråd. Hvis danske elever skulle læse fysik på tysk, ville ord som en stikkontakt, et batteri og en fatning være et førfagligt stof, dvs. ordforråd som modersmålstalende tyskere ville forstå og aktivt anvende. Tosprogede elever, der lærer dansk som andetsprog har ligeledes brug for at lære et førfagligt ordforråd, for at videnstilegnelse i fagene kan finde sted Testning/vurdering Alle elever testes med de samme læseprøver uden hensyntagen til kulturel eller sproglig baggrund. Disse prøver er ikke udarbejdet med henblik på at afdække de tosprogede elevers specifikke forudsætninger for læsning. Derfor er det vigtigt, at sprog- og læseprøver bruges med stor omhu. Elever i læsevanskeligheder Nogle elever vil udvikle læsevanskeligheder. Det er nødvendigt til at skelne mellem forskellige former for læsevanskeligheder, idet årsagerne til disse kan være meget forskellige kognitive, sproglige, undervisningsmæssige, affektive m.m. For at kunne tilrettelægge den mest hensigtsmæssige undervisning er det vigtigt at undersøge årsagssammenhængene til læsevanskelighederne hos den enkelte elev samt hvilken måde, vanskelighederne kommer til udtryk på. I forbindelse med udarbejdelsen af denne kommunale handlingsplan har Fredensborg Kommune valgt at anvende en definition af dysleksi, som skal bruges til at afgrænse denne form for læsevanskeligheder fra andre former. Med en definition af dysleksi kan der således skabes mulighed for at få en fælles opfattelse af, hvad det vil sige at have dyslektiske vanskeligheder. Men dysleksiforskningen er et levende praksis- og forskningsfelt, hvor der stadig arbejdes med at afgrænse dysleksi fra andre former for læsevanskeligheder, og som følge heraf vil definitioner af dysleksi hele tiden præciseres i takt med den nyeste forskning. Derfor har Fredensborg Kommune valgt at anvende følgende arbejdsdefinition af dysleksi: Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive- og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. 25 Ovennævnte arbejdsdefinition afgrænser dysleksi til at være fonologiske forarbejdningsvanskeligheder, som medfører markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Dysleksi skyldes altså ikke generelle sproglige vanskeligheder, dårlig intelligens eller utilstrækkelig undervisning. En elev med dysleksi har således besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, hvilket fører til begrænset læseforståelse. En elev med dysleksi har mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip og har vanskeligheder med at læse nye ord samt langvarige vanskeligheder med stavning. 25 (Lyon, G.R., S & Shaywitz, B, 2003). (A definition of Dyslexia. I: Annals of Dyslexia, vol. 53, no 1.) 43

44 Arbejdsdefinitionen angiver relevante undersøgelsesområder i forbindelse med afdækning af mulig dysleksi hos en elev. Afdækningen er tværfaglig og indeholder såvel læse- som talepædagogiske og psykologiske undersøgelser. Læsekonsulenten er koordinator i den tværfaglige afdækning og diskussion af barnets situation. Fredensborg Kommune har besluttet at screene alle elever med nonordstaveprøven fra DVOtesten 26 i starten af 3. klasse. Elever, der i denne screening, viser tegn på dysleksi, skal igennem 3 individuelle prøver fra DVO-testen, som kan give yderligere tegn på, hvorvidt læse- og stavevanskelighederne kan tyde på risiko for dysleksi Hvis en elev i såvel gruppeprøven som i de individuelle prøver i DVO-testen viser karakteristiske tegn på dysleksi, skal eleven tilbydes hensigtsmæssigt undervisning som fx et VAKS-kursus 27. I slutningen af skoleåret retestes med hele DVO-testen for at evaluere, om eleven har profiteret af undervisningen En egentlig vurdering af, hvorvidt en elev har dysleksi, kan foretages af PPR (læsekonsulent, psykolog og talepædagog) i samarbejde med skolens kompetencecenter Ud fra elevens funktionsniveau kan PPR være med i en vurdering af elevens undervisningsbehov samt behov for kompenserende og støttende it Inkluderende tiltag Tidlig foregribende undervisning Elever, der ikke har de kritiske forudsætninger for læsning, lærer sig ikke at læse i samme tempo som deres klassekammerater eller som de selv har forestillet sig. Det drejer sig ofte om elever med ringe bogstavkendskab og opmærksomhed på sproglyde samt vanskeligheder ved at afkode eller stave lydrette ord på 2-3 bogstaver i første halvdel af 1. klasse 28. Også elever med store sprogforståelsesvanskeligheder vil have behov for foregribende undervisning fra 1. klasse. Derfor er det nødvendigt, at alle skoler har en plan for et intensivt foregribende undervisningsforløb, der bør iværksættes allerede i 1. klasse. Elevernes udbytte heraf afhænger af tre forhold: 1. Undervisningens indhold 2. Undervisningens intensitet 3. Lærerens kvalifikationer Det er derfor vigtigt, at undervisningsforløbet har tydeligt fokus på det fonematiske princip og på sprogforståelse, at det er intensivt, og at det varetages af velkvalificerede lærere i skolens kompetencecenter. Det er også at stor betydning af forældrene viser interesse for den foregribende undervisning og deres barns læsetilegnelse. 26 Kan dowloades gratis på: 27 VAKS (Valg Af Kodnings-Strategi) er et 75 timers undervisningsforløb med et bestemt materiale, som har til formål at lære elever med specifikke afkodningsvanskeligheder fem forskellige ordlæsestrategier. 28 Jørgen Frost, 2002, Psykologisk Forlag: Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren 44

45 Det kan anbefales at beskrivelser og vurderinger af børnenes sprogudvikling i daginstitutionen samt eventuelle oplysninger om sprog- og læsevanskeligheder i familien overleveres til skolen i god tid inden skolestart at elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder gives særlig sprogstimulering allerede i børnehaveklassen at skolen har en plan for at iværksætte en tidlig foregribende undervisning af elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder at denne foregribende undervisning foregår allerede i 1. klasse at undervisningen er intensiv, dvs. gerne 4 gange om ugen à 30 minutter små hold på op til 5 elever kan undervises sammen, eller der kan være eneundervisning at den foregribende undervisning indeholder undervisning i sproglydsopmærksomhed og i skriftens lydprincip at undervisning er multisensorisk med mange gentagelser at forældrene løbende får viden om, hvordan undervisningen er tilrettelagt, hvad målene er og får forslag til, hvad de kan gøre derhjemme at inddrage frivillige voksne læsevenner i Fritidshjemmet læsemakkerordning Læsebånd tidlig foregribende undervisning, der udvikler alle elevers læsefærdigheder Den tidlige intensive indsats kan organiseres ved hjælp af læsebånd 29, hvor samtlige elever i 1. klasse arbejder med læse- og skriveaktiviteter i en lektion 4 dage om ugen i 20 sammenhængende uger fra efterårsferien i 1. klasse, dvs. 80 timer i alt. Skemateknisk kræver det, at alle 1. klasserne på en skole har dansk samtidigt i 4 lektioner om ugen. Eleverne opdeles så i hold på tværs af klasserne efter læseniveau (såvel afkodning som sprogforståelse), selvhjulpenhed og læringsadfærd. Lærerne vil være klassernes dansklærer, men også skolens speciallærer og tosprogslærer inddrages. Hermed kan speciallæreren give elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder særligt tilrettelagt undervisning på et lille hold på op til 5 elever. Tosprogslæreren kan give elever med dansk som andetsprog den undervisning, de har behov for i forhold til læsning på andetsprog. De 3 dansklærere har hver deres større eller mindre gruppe af elever afhængigt af elevgruppens læse/sprogfærdigheder, selvhjulpenhed og læringsadfærd. Med fordel kan også en pædagog fra fritidshjemmet indhentes til læsebåndet, så aktiviteterne kan fortsætte i lektie/læse-caféen på fritidshjemmet om eftermiddagen. Metoden er beskrevet i bilag Bilag 3 eksempel på organisering af læsebånd i indskolingen 45

46 Metoden kan også anvendes på både 2. og 3. klassetrin måske med justeringer i forhold til timer og indhold. Se også Mette-Maria Rydéns undersøgelse af brugen om læsebånd på alle skolens klassetrin 30. Her findes inspiration og materialet til arbejdet med læsebånd. Specialundervisning Hvis en elev trods det foregribende undervisningsforløb i 1. kl. stadig har vanskeligheder i sin skriftsproglige udvikling, skal elevens skriftsproglige forudsætninger undersøges grundigere. På baggrund heraf kan skolen iværksætte et eller flere intensive kurser. Specialundervisning kan også være påkrævet, hvis lærerens observationer af en elev samt resultater af elevens læse- og stavetest tyder på skriftsproglige vanskeligheder, der kræver en intensiv målrettet indsats. Indsatserne er forskellige alt efter arten af vanskelighederne. Som det kan ses i figuren nedenfor, har elever med dysleksi brug for særligt tilrettelagt læseog staveundervisning samt sprogstimulering gennem hele skoleforløbet. Desuden vil kompenserende og støttende it samt forståelsesstrategier være vigtigt for elever med dysleksi. IT-støtte I Fredensborg Kommune satser vi på inklusion og rummelighed i forhold til elever i læsevanskeligheder. Derfor er oplæsningsprogrammer m.v. tilgængelige på skolernes computere, og der er adgang til scannere. Herved har alle elever adgang til IT-støtte, men vil ikke bruge det lige meget. Den hurtige læser vil efterhånden foretrække at læse en tekst selv, mens elever i læsevanskeligheder fortsat vil have brug for et oplæsningsprogram. Pga. kompenserende og støttende IT 31 vil alle elever få succesoplevelser, og de fleste vil kunne inkluderes i almenundervisningen. For at sikre at lærere og elever har nem og hurtig adgang til læsepædagogisk assistance, er det vigtigt, at der på hver skole er en eller flere lærere, der har grundigt kendskab til de ITprogrammer, der er særligt vigtige for elever i læsevanskeligheder. Disse kompetencepersoner Margit Gade, Malling Beck, 2006: Kompensatorisk it it-hjælpemidler i undervisningen. Heri findes bl.a. beskrivelser af anvendelse af skribeskabeloner, som er meget anvendelige for alle elever og på alle klassetrin. 46

47 sædvanligvis skolens læsevejledere - kan hjælpe med, at elever i læsevanskeligheder hurtigt bliver selvhjulpne i det daglige arbejde med IT. Kommunens læsekonsulent arrangerer hvert år et mindre kursus for elever med behov for kompenserende IT, hvor de sammen med deres forældre kan lære at anvende de relevante programmer. Også elevens lærerteam tilbydes et kursus i de relevante programmer. Forældrenetværk Fredensborg kommune har sagt ja til at indgå i et projekt om forældrenetværk, som Landsforeningen af Læsekonsulenter, Ordblindeforeningen i Danmark og Ordblindeområdet i ViHS samarbejder omkring. Fredensborg kommunes læsekonsulent deltager i styregruppen for projektet sammen med ViHS og Ordblindeforeningen. Mindst én af Fredensborg Kommunes folkeskoler, dennes læsevejleder og 10 forældrepar deltager i projektet. Også skoler i andre kommuner i Danmark deltager i projektet. Formålet med projektet er at implementere netværk for familier med ordblinde børn på udvalgte skoler. Netværkene skal formidle erfaring med ordblindhed fra familie til familie, så familierne klæder hinanden på og bliver bedre i stand til at klare nogle af de udfordringer, som børn med ordblindhed møder i folkeskolen. Det er også formålet at skabe dialog og samarbejde mellem familienetværket og kommunens fagfolk. Desuden vil der blive to informationsaftener om ordblindhed og socio-emotionelle følger af ordblindhed. Hertil er der gratis adgang for kommunens lærere samt psykologer og talepædagoger i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er hensigten, at der udarbejdes en ressourcepakke med materiale, der er relevant for at etablere forældrenetværk til ordblinde børn i folkeskolen. Ressourcepakken skal være tilgængelige for alle skoler i Danmark. Projektet forløber over skoleåret , hvorefter projektet evalueres. Projektet er støttet med kr. af Danske Banks Litteraturprismidler Det kan anbefales at undervisning af elever i (potentielle) læsevanskeligheder varetages af lærere med særlig specialpædagogisk efteruddannelse eller af lærere, der på anden måde har kvalificeret sig til opgaven dette gælder både i de inkluderende og segregerede tiltag at al specialundervisning tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse af elevens læsefærdigheder og forudsætninger at elever, der har svært ved at læse, hurtigt får tilbudt et særligt tilrettelagt undervisningsforløb at elever med meget ringe sproglige forudsætninger for læsning kan få en mere omfattende undervisning, hvor der arbejdes med deres sprogforståelse og aktive brug af sproget at undervisningen indeholder direkte instruktion, hvor læreren modellerer at undervisningen er multisensorisk at elever i læsevanskeligheder bibringes en forståelse af deres udfordringer på skriftsprogsområdet og får indsigt i egen læseudvikling, og at der dermed også arbejdes på at støtte en positiv selvopfattelse hos disse elever at der efter behov etableres særlige værksteder med fokus på sprogstimulering for børn i risiko for at udvikle læsevanskeligheder og for børn i læsevanskeligheder, dvs. både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen at der for elever i sprog- og læsevanskeligheder etableres lektiecafeer at den enkelte skole løbende evaluerer på og dokumenterer effekten af deres indsatser i specialundervisningen og i den tidligt foregribende undervisning at der er mindst én superbruger af CD-ord på hver skole 47

48 at alle skolens lærere har opdateret viden om oplæsnings- og skriveprogrammer samt deres pædagogiske anvendelsesmuligheder for alle elever at it-programmer introduceres allerede i indskolingen for alle elever. Hermed kan disse programmer blive et kendt værktøj for alle, og computeren bliver derved et redskab til læring at elever i omfattende læsevanskeligheder indmeldes i NOTA, så de får mulighed for at låne indtalte bøger. Nota er et statsligt bibliotek, der producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift til mennesker, som ikke læser almindelig trykt tekst. Indmeldingsblanket findes på: at lærere til elever med behov for at låne lydbøger fra NOTA også selv indmeldes at skolelederen tilmelder elever i omfattende læsevanskeligheder Materialebasen på Skolekom, hvor der er mulighed for at downloade elektroniske undervisningsmaterialer at skolerne anskaffer sig elektroniske udgaver af undervisningsmaterialer at især elever i de ældste klasser og deres forældre gøres bekendt med hjemmesiden om hjælp til ordblinde vedr. hjælpemidler, job og uddannelse Læseklasser I Fredensborg Kommune har vi tre læseklasser for elever i klasse fra alle folkeskoler i kommunen. De 3 læseklasser er placeret på Humlebæk Skole på Baunebjergvej, og eleverne indgår i skolens almindelige liv. Eleven visiteres til læseklassen for ét år ad gangen. Hensigten er, at eleven efter et eller få år skal vende tilbage til sin oprindelige klasse i folkeskolen. Kommunens læsekonsulent leder visitationen til læseklasserne og giver supervision til lærerne. Læseklasserne er et undervisningstilbud for normaltbegavede elever uden store adfærds- eller emotionelle problemer, som pga. deres massive læsevanskeligheder ikke kan få et tilstrækkeligt specialundervisningstilbud i en normal folkeskole, og deres læsefunktionsniveau skal være mindst 2 år under klassetrinnet. Eleverne har oftest sammensatte vanskeligheder, dvs. både læsevanskeligheder og generelle sproglige vanskeligheder. Enkelte har udelukkende dyslektiske vanskeligheder. Derfor vil de fleste elever have behov for mere end et år i læseklassen. For at komme i betragtning til de kommunale læseklasser er det nødvendigt, at eleven er motiveret for at være i en læseklasse, og forældrene forventes at være motiveret for at indgå i et tæt skole-hjem-samarbejde. I læseklasserne fra 4. til 9. kl. - undervises der i de fag, der sædvanligvis tilbydes på de tilsvarende klassetrin i folkeskolen. Eleverne kan gå til Folkeskolens Afgangsprøve. Eleverne vil være knyttet til en klasse på deres normale årgang og få mulighed for at blive undervist sammen med denne klasse i de fag, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for den enkelte elev i læseklassen. 48

49 Det kan anbefales at undervisningen i læseklasserne er karakteriseret af høj intensitet og størst mulig ekspertviden at lærerne løbende får mulighed for kurser, så de kan holde sig opdateret om nyeste forskning, undervisningsmetoder, it m.m. i forbindelse med elever i læsevanskeligheder at der arbejdes med elevernes erkendelse af deres læsevanskeligheder og med fortsat udvikling af positiv selvopfattelse at forældrene inviteres til kurser og samtaler om deres børns læsevanskeligheder samt om, hvordan disse kan håndteres på en hensigtsmæssig måde. Over for tosprogede elevers forældre formidles al viden på det sprog, forældrene foretrækker at eleverne undervises i, hvordan de kan anvende it-programmerne støttende og kompensatorisk at de på alle klassetrin får undervisning i læsning, læseforståelse og stavning at også lærere på elevens hjemskole har tilstrækkelig indsigt i elevens it-værktøjer at elever, der vender tilbage til hjemskolen, har mulighed for at anvende støttende og kompenserende it i alle boglige fag at lærere, som skal modtage elever efter et ophold i læseklassen, besøger deres elev i læseklassen og dermed skaffer sig viden om metoder og materialer m.v., som eleven profiterer af Forældre og læsning Alle børn vil lære at læse Læsning er det faglige område, der står stærkest i bevidstheden om, hvad barnet skal lære, når det kommer i skole. Læsning kræver motivation, støtte og opmuntring og udvikles allerbedst gennem et tæt samarbejde mellem forældre, elev og skole. Et veludviklet talesprog er en af forudsætningerne for en god læseudvikling. Derfor spiller forældrene en meget vigtig rolle allerede på før-skole-stadiet, bl.a. gennem daglig samtale, leg med lyd og ord, rim og remser og oplæsning - gerne dialogisk oplæsning. Igennem dialogen med forældrene får børnene sproglig stimulering, interesse for sprogets finesser, viden om det sproglige udtryk og lyst til den skriftsproglige dimension samt udvikle deres evner til at stille spørgsmål og danne sig en mening. Denne forældreopmærksomhed er også særdeles vigtig, når barnet starter i skolen og modtager undervisning i læsning - både ved dagligt at skabe mulighed for samtale og lytning til barnets læsning, men også ved at fastholde nærkontakten mellem forældre og barn gennem oplæsning. Forældrene bør læse mange gode og spændende bøger for børnene for at vise, at bøger vil fortælle os noget, at de vil underholde, overraske m.m. Forældrenes egne holdninger og interesse for læsning kan også tænkes at have en afsmittende effekt på børnene. Hvis forældrene selv hyppigt læser for deres egen fornøjelses skyld, bliver 49

50 børnene formodentlig også glade for at læse. Hvis ens barn har brug for at lyttelæse (læse lydbøger), er det en god idé, at forældrene også selv lyttelæser en bog af og til 32. Tosprogede forældre skal opfordres til at tale med børn samt læse og fortælle historier på deres eget modersmål. Forældreinformation om læsning Der skal sættes ind med en systematisk indsats for at styrke forældrenes muligheder for at støtte deres børns læseindlæring ved at give dem viden om børns sprog- og læseudvikling og medinddrage dem i barnets læseudvikling samt målet med denne. Derfor har kommunens læsekonsulent udarbejdet foldere til forældre til børn på ethvert klassetrin i skoleforløbet. Folderne ligger på kommunens hjemmeside sammen med den kommunale handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på: I folderne er der oplysninger om læseudvikling, læseundervisning og læsevanskeligheder samt hvordan forældrene kan støtte deres børns læseudvikling derhjemme. Folderne uddeles hvert år til forældremøder på kommunens skoler. Det kan anbefales at forældre til elever på alle klassetrin får viden om læsning, sprog- og læseudvikling og om, hvordan de kan støtte derhjemme. at læsevejlederen eller dansklæreren uddeler de forældrehenvendte foldere om læsning, som kommunens læsekonsulent har udarbejdet, og som også ligger på kommunens hjemmeside. I forbindelse med uddelingen pointeres betydningen af forældrens rolle i forhold til deres barns læseudvikling at invitere skolens tosprogskoordinator til at deltage i orienteringen til forældre til elever med dansk som andetsprog og invitere tolk, hvis der er behov for det at invitere en bibliotekar fra skolens bibliotek og/eller det lokale bibliotek med til et forældremøde på de klassetrin, hvor det gælder om at fastholde og udvikle gode læsevaner at være præcis i at udtrykke gensidige forventninger skole/forældre at pointere hjemmets rolle i forhold til barnets læselyst at individuelle læsemål altid er et punkt til skole-hjem-samtaler løbende dialog mellem skole og hjem om læselektier i visse situationer at få forældrenes underskrift på elevernes læsekontrakter at invitere forældre på besøg i klassen, som hjælpere i læseundervisningen m.m. indlæg om forældrenes rolle i skolebladet, hvor gode rollemodeller beskrives at der på klasseteammøder drøftes, hvordan forældrene bedst kan involveres i at støtte deres børns læseudvikling

51 Litteratur Følgende litteratur er anvendt som udgangspunkt for tiltag, anbefalinger og henvisninger m.v. i denne handlingsplan: Arnbak, E.: Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendal, 2005 Bereiter & Bird: Use of thinking aloud in identification and teaching of reading comprehension strategies. Cognition and Instruction, 2 (2), , 1985 Bjar, L. Og Liberg, C.: Børn udvikler deres sprog, Gyldendal, 2004 Brudholm, M. : Læseforståelse hvorfor og hvordan? Akademisk Forlag, 2011 Bråten, I. (red.): Leseforståelse. Lesing i kunnskapssamfunnet teori og praksis, Cappelen Akademisk Forlag, 2007 Elbro, C.: Læsevanskeligheder, Gyldendal, 2008 Elbro, C.: Læsning og læseundervisning, Gyldendal, 2001 Frost, J.: Principper for god læseundervisning, Dansk Psykologisk Forlag, 2005 Frost, J.: Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren, Psykologisk Forlag, 2002 Frost, Madsbjerg, Niedersøe, Olofsson og Sørensen, Semantic and Phonological Skills in Predicting Reading Development: From3 16 Years of Age, Dyslexia 11, Fredheim, G.: At læse for at lære, Gyldendal, 2006 Gade, M.: Kompensatorisk it it-hjælpemidler i undervisningen, Forlag Malling Beck, 2006 Guthrie et al.: Contributions of concept-orientated reading instruction to knowledge about interventions for motivation in reading. Educational Psychologist, 42 (4), , 2007 Hagtved, B. E.: Sprogstimulering i tale og skrift i førskolealderen, alinea 2004 Jensen, M. N.: At læse med børn dialogisk oplæsning i dagtilbud, Læsevejlederen, 2009 Jespersen, L. S. og Kamp, A. R.: Faglig læsning i fagene, temahåndbog, Akademisk Forlag, 2010 Korsgaad, K., Vitger, M. og Hannibal, S.: Opdagende skrivning en vej ind i læsningen, Dansklærerforeningens Forlag, 2010 Maagerø, E., Tønnesen, E.S.: At læse i alle fag, Læsevejlederen. Klim, 2009 Roe, A.: Læsedidaktik efter den første læseundervisning, Læsevejlederen, Klim,

52 Bilag 1 En interaktiv læsemodel Når børn læser for at forstå en tekst, er mange sproglige og kognitive processer i gang samtidigt. Professor Linnea C. Ehris model nedenunder illustrerer dette samspil af processer. Hermed repræsenterer modellen også en opfattelse af, hvad læsning indeholder og forudsætter. En opfattelse, som ligger til grund for denne kommunale handlingsplan. Når børn læser, forventer de, at teksten vil fortælle dem noget. Så under læsningen søger de at få fat på meningen i teksten, hvilket det blå felt i midten illustrerer. De anvender flere sproglige og kognitive processer samtidigt for at få fat på meningen. Dette er illustreret ved felterne rundt om. Således viser felterne både, hvad læsning indeholder og forudsætter: Viden om sprog Syntax betyder sætningsopbygning. Her er det fx vigtigt, at børn er klar over, at rækkefølgen af led i en sætning på dansk er bestemmende for betydningen, fx pigen slår drengen er ikke det samme som drengen slår pigen eller slår pigen drengen. Semantik betyder ords betydning og alle de medbetydninger, ord har. Fx er både vovse og køter ord, der fortæller, at her er tale om en hund. Men de to ord betyder henholdsvist positivt og negativt, hvorimod ordet hund er neutralt. Også viden om, at ord kan betyde noget forskelligt i forskellige sammenhænge er vigtigt. Fx kan pære betyde flere ting afhængig af sammenhængen: at spise en pære, at skifte en pære, det er pærelet osv. Hvis man ikke kender til de forskellige betydninger, går det ud over ens forståelse af teksten. Endelig er det vigtigt at kende til relationer mellem ord, dvs. over- og underbegreber. Det er væsentligt for forståelsen af en tekst med titlen Transportmidler, at man ved, at teksten kan komme til at handle om fx biler, cykler, skibe, flyvemaskiner osv. Pragmatik betyder sproganvendelse. Det er vigtigt at være klar over, at et udsagn skal forstås ud fra den sammenhæng, det siges/skrives i. Fx betyder et skilt med teksten Ingen adgang i badebukser én ting, hvis det hænger ved indgangen til en restaurant, men noget helt andet, hvis det hænger ved indgangen til brusekabinen i en svømmehal. 52

53 Viden om verden Jo mere eleven ved i forvejen om tekstens emne, om relaterede emner, om tilsvarende situationer eller oplevelser m.m., jo nemmere kan han inddrage og udnytte denne viden som ramme for sin forståelse for teksten. Viden om verden er kulturbestemt. Til viden om verden hører også evnen til at kunne danne følgeslutninger, fx Line var inviteret til fødselsdag hos Maja. Line tænkte på den bog, hun havde set i går. Hun fandt sin sparegris frem og rystede den. Ikke en lyd. Line satte sig tungt ned på sin seng. Her skal læseren selv finde sammenhængen mellem sætningerne for at kunne forstå, at Line blev ked af, at hun ikke havde penge til at købe en gave. Desuden skal man vide, at man normalt skal give en gave, når man er inviteret til fødselsdag. Metabevidsthed Dette betyder, at eleven er bevidst om, hvorvidt han får fat i meningen med teksten dvs. han overvåger sin egen forståelse af teksten. Med til metabevidsthed hører også at eleven kan anvende forskellige strategier før-, under- og efter læsningen, der skal sikre, at tekstens informationer giver mening. Hukommelse for tekst For at få fat på meningen i en tekst er det vigtigt at kunne huske det allerede læste, som udgør baggrunden for fortsat at kunne forstå og tolke teksten. Ordkendskab Ordbilleder betyder elevens ortografiske ordbilleder. Ordforråd er elevens aktive og passive ordforråd. Ordforrådets størrelse har stor betydning for læsefærdighederne. Et ord er nemmere at læse (=afkode), hvis læseren i forvejen kender ordet. For at kunne forstå en tekst skal læseren kende betydningen af mindst 95% af tekstens ord. Grafem-fonemkendskab Sikker ordafkodning kræver et sikkert grafem-fonemkendskab. Sikker ordafkodning er en forudsætning for at forstå teksten. Viden om tekster Hvordan forskellige tekster kan læses. Udvikling af viden om tekster starter tidligt med barnets begyndende viden om bogstav, læseretning m.v. og udbygges i løbet af skoletiden med kendskab til forskellige genrer i fagenes tekster. Jo bedre børnene kan anvende de enkelte processer til at få fat på meningen i en tekst, jo bedre udvikles deres læsefærdigheder. I forhold til skolens undervisning betyder det, at læreren skal være opmærksom på at tilrettelægge sin undervisning således, at hvert enkelt barn får mulighed for at udvikle sine læsefærdigheder ved at styrke alle disse sproglige og kognitive processer. Men allerede i førskolealderen er børn godt i gang med at udvikle flere af alle de processer, som skal anvendes til at læse og forstå en tekst. Derfor har både forældre og pædagoger et ansvar for, at hvert barn udvikler disse processer optimalt. Se nærmere under afsnittet om Småbørnsområdet, hvordan forældre og daginstitutionspersonale kan stimulere børns udvikling af disse processer. 53

54 Bilag 2 Komponenter i læseforståelse Efter Merete Brudholm Læsefærdighed er evnen til at forstå, bruge og reflektere over tekster for at opnå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og deltage i samfundet (efter OECD 1999). Læseforståelse er en sammensat kognitiv og lingvistisk proces, som forudsætter interaktivitet mellem læser og tekst. Læseforståelse handler også om forståelse af multimodale tekster. Nedenstående model handler især om forståelse af skrevet eller trykt tekst. Modellen nedenfor illustrerer hvilke elementer der har betydning for læseforståelsen. Viden om ordafkodning Sikker og hurtig ordafkodning er en forudsætning for flydende læsning og mulighed for læseforståelse. Viden om tekster Kendskab til genrer og tekststrukturer har betydning for elevens forståelse af teksten. En genre angår tekstens form og indhold. Genrekendskab giver eleven en forståelsesramme før læsningen. Det er væsentligt, at eleven får kendskab til forskellige teksttyper med forskellige sproglige kendetegn, som har betydning for tekstens struktur og formidling af viden. Viden om sprog God sprogforståelse er vigtig for at kunne forstå en tekst. For at kunne forstå tekster af stigende kompleksitet, er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at udvikle viden om de forskellige slags sprog, der hører til hverdagens, skolens og refleksionens domæne. På det leksikale niveau skal eleven kunne forstå tekstens ord ud fra konteksten. Det kræver, at læseren kender ords betydning i forskellige kontekster. Netop det at undervise eleverne i at udnytte konteksten til at udlede ords betydning er at stor vigtighed for at eleverne kan udvide deres ordforråd og hermed også opnå bedre læseforståelse. For mange ukendte ord i en tekst herunder fagspecifikke udtryk og førfaglige ord hæmmer læseforståelsen. Omfanget af ordforrådet er den væsentligste enkeltfaktor i sprogforståelse og hermed også en væsentlig 54

55 komponent i læseforståelse. Eleverne skal kunne forstå 95% af ordene i en tekst for at have mulighed for at læse teksten med forståelse. På det syntaktiske niveau skal eleven kunne forstå sætninger med forskellig opbygning. Især i faglige tekster kan der være lange sætninger med høj syntaktisk kompleksitet. På det semantiske niveau skal eleven kunne forstå teksten sammenhæng både dens makrostruktur og mikrostruktur. Makrostruktur drejer sig om at kunne forstå sammenhængen mellem større afsnit og i hele teksten ( kohærens ). Mikrostruktur drejer sig om at kunne forstå sammenhængen mellem tekstens sætninger ( kohæsion ). Eleven skal kunne forstå de semantiske bånd i teksten (dvs. ord som står i stedet for et eller flere ord, fx pronominer) og også tekstbåndene som konjunktioner (fx men, og, så). Jo bedre tekstbånd og jo bedre eleven er til at få øje på tekstbåndene jo bedre forståelse får eleven af teksten. På det pragmatiske niveau skal eleven kunne afgøre, hvordan et sprogligt udtryk skal forstås ud fra sin kontekst. Viden om verden Elevens baggrundsviden/forkundskaber har stor betydning for, hvad eleven forstår og husker af det læste. Det er vigtigt, at eleven aktiverer sine forkundskaber inden læsningen og dermed får mulighed for at relatere ny viden til tidligere forståelse. Viden om verden er kulturafhængig. Viden om egen forståelse Metakognitive strategier er vigtige for at kunne være bevidst om sin egen læseforståelse og for også at kunne styre sin forståelsesproces. Eleven skal kunne tilpasse sin læsemåde til teksttypen og formålet med sin læsning. Hvad/hvilke, hvordan og hvorfor er viden om, hvornår de forskellige læseforståelsesstrategier skal tages i anvendelse. Viden om læseforståelsesstrategier At anvende læseforståelsesstrategier er en væsentlig forudsætning for at opnå god læseforståelse. Eleven skal derfor have et repertoire af læseforståelsesstrategier til før, under og efter læsningen og skal kunne vælge en relevant strategi i forhold til læseformål. Hukommelsesstrategier bruges til at kunne huske en tekst. Organiseringsstrategier bruges til at skaffe sig overblik over informationer i teksten. Elaboreringsstrategier bruges til at bearbejde ny viden i forhold til tidligere viden. Elever, som ikke anvender læseforståelsesstrategier, har ringere læseforståelse. Det er muligt at forbedre elevernes læseforståelse vha. undervisning i læsestrategier. Viden om inferensdannelse og at kunne danne indre forestillingsbilleder Ofte kræver en tekst, at eleven selv kan drage logiske følgeslutninger dvs. danne inferenser. Dette er en kognitiv proces, hvor eleven udfylder tekstens tomme pladser for at kunne forstå tekstens sammenhæng. Det kræver, at eleven ikke blot kan læse og forstå det, der faktisk står på linjerne, men også kan læse mellem linjerne (fortolke) og bagved linjerne (reflekterende, kritisk eller kreativt). Dette kan gøres til genstand for undervisning. Det afhænger af tekstens sværhedsgrad (sprog og indhold), hvor nemt det er for eleven at danne inferenser. Desuden afhænger det af elevens baggrundsviden om for teksten emne. Også elevens evne til at danne indre forestillingsbilleder, dvs. mentale modeller/begrebsskemaer, er vigtig i forhold til at kunne forstå en tekst. Eleven skal aktivt 55

56 kunne bruge sin baggrundsviden og under læsningen udbygge og ændre sine begrebsskemaer, så han kan danne sig forestillingsbilleder Se eksempler på, hvordan man kan arbejde med især de ældre elevers ordforrådsudvikling her:

57 Bilag 3 Samarbejde og læsebånd >> AF MAJ-BR TT TERMANSEN Lærer. Underviser i dansk i indskotingen. Maj-Britt Termansen Funktionstærer i speciatcenteret og [æse- Cerbrandsko[en vejteder på Cerbrandskoten på Amager, Cerbrandsvej 9, København. Har en Reading Recovery København uddannelese og en PD i læsning og TLf.: skrivning fra UCC, København. E-mai [: mt.ger@ci.kk.dk 207A S.. SAMARBEJ DE OG LlÆSEBÅN D I DEN FøRSTE LÆSEUNDERVISNING Efter indførelse af et dagligt fast struktureret læsebånd i 1. klasse er elevernes læsefærdigheder eksploderet markant. Læsebåndet er døbt Læsehestene. På Gerbrandskolen på Amager har 1. klasse-eleverne de seneste fire år deltaget i et læsefremmende projekt - døbt Læsehestene. Læsehestene praktiseres i samarbejde mellem dansk- og speciallærere, fritidshjemspædagoger, skolens læsevejleder og ledelsen. strukturen i Læsehestene er, at eleverne arbejder med læse- og skriveaktiviteter i en lektion hver dag i 20 sammenhængende uger begyndende efter efterårsferien. Midlerne i Læsehestene er: o fidtig indsats o Omorganisering af undervisningen o Samarbejde mettem lærere og pædagoger o Holddett og tilpasset undervisning o Niveaudette og tilpassede materiater o Løbende evatuering o Opføtgning Formålet med Læsehestene er sammen med den almindelige læseundervisning: o at udvikle og styrke elevernes læsning, så læsningen bliver automatiseret og elever bevarer lysten til at Fagdidaktiske overvejelser er, at alle elever skal opleve faglig succes samtidig, ved at de bliver fagligt udfordret. lære at læse De fagdidaktiske refleksioner er, at det er den læsning, som lykkes, der er med til at opbygge den sik- kerhed, der resulterer i en hurtig og sikker læser. Delmåli Læsehestene er: o at mindst 90 o/o af eleverne i l. klasse bliver hurtige og sikre læsere i maj måned o at minimere antallet af usikre læsere Fagdidaktiske værktøjer er løbende evaluering og op- følgning. Hvor, hvem og hvordan? Gerbrandskolen er en tresporet folkeskole i Københavns Kommune med i alt 650 børn fra alle sociale lag og med en tosprogsprocent på ca. 15. Skolen er fra 1948, og de firsiske rammer er 6t almindeligt klasseværelse til 6n klasse med ca. et grupperum til hver årgang. skolen har de sidste tre år været afdelingsopdelt. I de senere år har skolen i lighed med andre skoler oplevet, at flere og flere børn møder i skolen med en adfærd, der kræver ekstra og særlig opmærksomhed. I læseundervisningen kræver dette en særlig indsats, hvis alle elever skal læse ukendte alderssvarende tek- sammen med den almindelige læseundervisning, åt udvikle og 33 styrke elevernes læsning, så læsningen bliver automatiseret. ster svarende til for eksempel Mis med de blå øjneved udgangen af 1. klasse. Læsehestene involverer alle elever på første årgang, både de stærke læsere, middellæserne og de svage læsere. Planlægning, gennemførelse, evaluering og opfølg- LÆsEPÆDAcocEN NR. Artikel af Maj-Britt Termansen i Læsepædagogen nr. 2, 2011 ztzolr 15 57

58 1 I I tirsdag T I I I I I 2. lektion 3. tektion LÆSEH ESTE 3 dansklærere 1 spec.tærer 1 tosprogstærer 1 pædagog LÆSEHESTE dansktærere spec.tærer tosprogstærer LÆSEHESTE* I LÆSEH ESTE LÆSEHESTE 3dansktærere i3dansklærere dansk[ærere 1 spec.lærer 1 tosprogslærer 1 pædagog Pædagog spec.tærer tosprogstærer pædagog 4. lektion Figur 1. Læsehesttimerne og lærerressourcer. - * En dag om ugen (onsdag) er den pædagogiske 'samtænker'og speciallærerne ikke med. Der er derfor Læseheste i hver klasse med egen dansklærer. Her kan foregå forskettige aktiviteter: Læreren læser op. Eleverne [æser op for hinanden. Eleverne skriver om historierne. Læsehestene evalueres, for eksempel: Hvad er en god Læsehest? ning er nøgleord i Læsehestenes pædagogiske praksis - og med en fast struktur som fundament udvikler eleverne over tid en automatiseret læsning, dr.s. at afkode ord og tekst og skabe mening af det læste. Lærere og pædagoger samarbejder om elevernes læseudvikling. Læsevejlederen er tovholder i alle detaljer. ser bliver orienteret samlet. dels fordi Læsehestene er et fælles anliggende tor heie årgangen, dels fordi eleverne vil opleve, at de r il biir-e undervist af forskellige lærere og pædagoger og iklie kun af deres dansklærer - en vigtig information til torældrene. Fem timer af 1,. klassernes 1l ugentlige dansktimer i et bånd, så eler-erne ved, at de for eksempel efter 10-frikr-arteret skal gå til Læsehestene. lægges parallelt Planlægning Planlægning af Læsehesttimer og lærer- og pædagogressourcer lægges fast, inden eleverne begynder i 1. klasse, så lærerne på første forældremøde kan orien- tere om læseindsatsen. Æle forældrene fra de tre klas- Læsehestene strækker sig lra elierårsferien til påskefe- rien, altså 20 uger. Læsehestene r-rser for alle fællesarrangementer på skolen (teatureuqer m.m.). Omorganiserin g af specialcenter- og tosprogstimer medfører, at der tilføres ekstra iærerressourcer til Læsehestene. En pædagogisk 'samtænker', en pædagog fra et af skolens omkringliggende fritidshjern, deltager også i fire lektioner. I figur 1 ses en skematisk oversigt over Læsehest- timerne og lærerressourcer. Allerede tre uger inde i 1. klasse evaluerer dansklærerne elevernes bogstavkendskab og brug af det fonematiske princip. Lærerne observerer også elevernes selvhjulpenhed, da de i Læsehestene både arbejder selvstændigt og sammen med andre. Der holdes nøje øje med elevernes læringsadfærd, når de arbejder ale- 16 rnsepædagocen NR. 2/2011

59 ne, to og to og i grupper. Lige inden efterårsferien temed en test, der mincler om os 64, dog er alle ordene lydrette. stes alle elever Alle disse observationer og vurderinger danner grundlag for, hvordan eleverne skal undervises i Læsehestene. Eleverne vurderes efter følgende kriterier: o Fagligt læseniveau: læseniveau i forhold til afkod_ ning og sprogforståelse o selvhjulpenhed: strategier til at komme videre, hvis der er noget, der driller o Læringsadfærd i en gruppe: samarbejdsevne og fuglig aktivitet Inden efterårsferien sendes meddelelse til hjemmene orn, at Læsehestene går i gang umiddelbart efter ferien. Gennemførelse Undervisningen i Læsehestene foreg åtr påhold. Æle årgangens elever inddeles i fem hold på tværs af de tre klasser. Kriterierne for holddelingen er: fagligt læseniveau, selvhjulpenhed og læringsadfærd i en gruppe. Hold r,2,3 er små hold på seks erever, der hver undervises af en lærer. Eleverne på disse hold er elever, der har risiko for at udvikle læsevanskeligheder. I den almindelige læseundervisning har de givet bekl.mring inden for afkodning ogleller sprogforståelsesfærdigheder. Lærernes erfaringer er, at risikoelever ikke vil profitere af et læsebånd, hvor de læser på egen hånd. De skal have en særligt tilrettelagt undervisning med en nær lærerkontakt. Den pædagogiske praksis på hold 1,2,3 er dialogisk undervisning efter lørgin Frosts helhedsmetode. Grundideen i helhedslæsningsmetoden er, at der arbejdes ud fra helhed-del-helhed-princippet. udgangspunktet er en sproglig herhed, som derefter op- deles til fx sætninger, ord, staverser, bogstaver og lyd for til sidst igen at samles til den helhed, der var udgangspunktet. De enkelte dele i arbejdsforløbet er hinandens forudsætninger, således at elevernes kund- skabspotentiale udnyttes i brugsmæssige sammenhænge og gradvis udvikles til ny kundskab. Der arbejdes med samme tekst på forskellige måder i de tre ar- bejdsfaser (Fro st, 2002:50-5 1, Frost, 2003:72-7 6): A: Helhed. støttet læsning af sammenhængende tekst B: Del. Arbejde med ord og sætninger c: Helhed. Gentaget læsning af sammenhængende tekst Hold 4 og 5 udgøres af de resterende elever. De deles i to store hold med hver omkring 30 elever. Hvert hold har en lærer. pædagogen er vejleder for de 12 mest selvhjulpne elever på årgangen. Eleverne på hold 4 og 5 har profiteret af den almindelige læseundervisning, så de er i stand ti1 at læse alderssvarende tekster med læreren eller en kammerat som støtte. Det er lærernes erfaring, at disse elever vil profitere af et læsebånd, hvor de læser på egen hånd. Eleverne læser individuelt i 20 minutt er. Bøgerne er mærket med lettalsnummer. Læreren vejleder eleverne med hensyn til bogvalg. Eft er 20 minutters selvstændig læsning arbejder eleverne i firmandsgrupper i læse- og skriveværksteder. Der arbejdes en uge med hvert værksted, så eleverne kan fordybe sig og ffi en oplevelse af, at dette er genkendeligt, dette er sjofi og let. værkstederne er almindelige aktiviteter som ordludo, ordbanko, hentediktater, kiwikasseaktiviteter m.m.) almindelige materialer, som de fleste skoler ligger inde med. Flere af værkstedsmaterialerne er hentet fra skoleko m: Lærere Fag-emneFsK -Fsk - Dønsk FSI( - Begynder UV t-3 FSKDA. Evaluering Evalueringsdelen er systematisk og kontinuerlig og forholder sig hele tiden til de tre kriterier: fagligt læseniveau, selvhjulpenhed og lærings adfærd,i en gruppe. Der er valgt en hurtig måde at indsamle datamateriale til brug for vurdering af elevernes læsekompetence. værktøjerne har form af egne producerede opgaver ogprøyer samt formelle prøyer fx Mini Alle evalueringsvæ rktøjer er gruppeprøver: sll. LÆsEpÆDAGocEN NR. ztzolt 1T

60 # ffi F{/.tt sol -a'-\ L. \\!_Q r5\ +--t- - Figur 2. Eksempet på opgave i gruppeprøven OS 64 lydret. August-oktober Bogstav- og fonemprøye (3 x 8 bogstaver). Selvpro- duceret prøve i lighed med Il-basis. Oktober, uge 41»OS 64«lydret, prøve i lighed med OS 64 - dog kun med lydrette ord. Figur 3. Resuttater af læseprøven OS 64 for 1. klasse-årgang på Cerbrandskolen fra 2002 og frem tit 2010 i maj måned. December, uge 51 Retest:»OS 64«lydret. og med de materialer, der støtter og udvikler dem optimalt på flere niveauer. Informationer og observa- uge 6 Ianuar, Mini SLl Februør, uge 10 kommer videre i deres hold og grupper, så flytter lobende læring. Eleverne de udfordres bedst mulig;t i forhold til deres potentiale. Ved at bruge informationerne formativt sikrer Retest: Bogstav- og fonemprøve (alie bogstaver). lærerne sammen med den enkelte elev, at man er på - kun skrivedelen (Dansk Psykologisk For- lug)' tioner bruges, så eleverne rette vej og kan justere selve undervisningsprocessen. April/maj OS 64 (Dansk Psykologisk Forlag). Den faglige del af evalueringen er intern og summativ, idet hver opgave eller prøve kan måles i forhold til rigtige svar og tid. Opfølgning Lærere og pædagoger analyserer og vurderer løbende hver elevs læsning og skrivning, selvhjulpenhed og læringsadfærd. Evalueringen er et finmasket net, der medfører, at alle elever netop undervises på det hold Resultater I figur 3 ses resultat er af læseprø\ren OS 64 for 1. klasse-årgang på Gerbrandskolen fra 2002 og frem til 2010 i maj måned. Søjle 1 er landsresultatet fra2003 fra Danlæsundersøgelsen. Søj1e ;-10 er de år, hvor Læsehestene er blevet gennemtort - sojle 7 er maj 2007, søjle 8 er maj 2008 os\-. Tallene er i procent. Resultaterne viser en markant stigning med hensyn til elevernes Læsehestene, læsefærdigheder siden indførelsen af idet n af alle eleverne i slutnin- gen af 1. klasse læser sikkert og hurtigt, og idet antaliet af elever med læsevanskeligheder er minimeret be- tydeligt. læseundervisningen i mindre differentierede hotd i et dagtigt fast struktureret læsebånd sikrer, at a[[e elever får maksimalt udbytte af undervisningetl. 18 msepædacocen NR. 2/2011 Evidens og erfaring virker. Over tid har effekten af holdundervisningen, de tilpassede materialer, den løbende evaluering, lærernes registreringer samt opfølgning Læsehestene haft den ønskede effekt.

61 Det er nu femte år Læsehestene rider, og den erfaring, som lærere, pædagoger og skemal ægger i indskolingsafdelingen efterhånden har fået med Læsehestenes planlægning og gennemførelse, giver ro og en konstant afuikling til gavn for elevernes læseudvikling. Lærernes daglige observationer viser endvidere, at Læsehestene er adfærdsmodificerende, idet udviklin- gen af elevernes læseadfærd har en afsmittende virkning på elevernes skoleadfærd generelt. Vi registrerer, at eleverne hurtigt kan indgå i læringsaktiviteter med selwærd og stærke positive overbevisninger til at klare ikke kun de faglige udfordringer, men også at indgå i sociale relationer på tværs af klasser og køn. De mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige hindringer for at lære og indgå i sociale sammenhænge opblødes af Læsehestenes støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan frigøre energi til at forstå og inte- udgangen af 1. klasse, samtidig med at de bevarer motivationen og lysten til at 1ære at læse. Derudover er antallet af usikre læsere minimeret fra 0 til2 elever på hele årgangen. Her til sidst skal nævnes, at Læsehestene fortsætter op i 2 og 3. klasse i en lightmodel, hvor eleverne læser og skriver en time tre dage om ugen i 10 uger. Eleverne i 2. klasse fortsætter deres læseudvikling og udvikler måder at reagere på indholdet på - læselog er her det pædagogiske værktøj. Eleverne i 3. klasse fortsætter deres læseudvikling og udvikler genrekendskab og specifikke faglige discipliner ved hjælp af skriftlige opgaver. Men det er en anden historie. i danskfaget i indskolingen og fungerer som en støtte til elever og lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. Læsehestene er blevet en del af årsplanen grere nye oplysninger, uden modstand. Fundamentet for denne accelererede lærin g ecr, at Læsehestene med sin struktur motiverer og formidler en læring, så de fleste opnår en udvikling, der ligger over det, elever og lærere troede muligt. Konklusion Læsehestenes organisering af læseundervisningen i mindre differentierede hold i et dagligt fast strukture- LITTERATUR Frost, Jørgen (2OOZ): Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren. Dansk psykotogisk Fortag. Frost, Jørgen (2003): Principper for god læseundervisning. Dansk psykotogisk Forlag. Nielsen, Jørgen Chr. (2005): Projekt Danlæs 1999;2003. Pubticeret i folderen Reading Recovery i Danmarkfra CVU København & Nordsjælland og CVU Nordjyttand. Redaktion: Sigrid Madsbjerg ret læsebånd sikrer, at alle elever får maksimalt ud- bytte af undervisningen. Indsatsen påviser, at: o tidlig indsats o omorganisering af undervisningen o samarbejde mellem lærere og pædagoger o holddelt og tilpasset undervisning, herunder særlig fokus på de tosprogede elever og deres ordforråds- udvikling o niveaudelte og tilpassede materialer o løbende evaluering o opfølgning er midler til, at over 90 o/o af Gerbrandskolens 1. klasse-elever de sidste fire år læser hurtigt og sikkert ved LÆsEPÆDAcocEN N R. ztzolr 19

62

63

64 Kontakt Spørgsmål kan stilles til: Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn, kultur og sundhed i Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf fredensborg@fredensborg.dk 58

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012 Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Et fælles udgangspunkt

Et fælles udgangspunkt Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på læsning i folkeskolen både i faget dansk og i andre undervisningsfag, idet læsning er et middel til såvel oplevelse og læring som en forudsætning

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsehandlingsplan for Fredensborg Kommune Februar 2009

Læsehandlingsplan for Fredensborg Kommune Februar 2009 Læsehandlingsplan for Fredensborg Kommune Februar 2009 BØRN & KULTUR 1 2 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på læsning i folkeskolen både i faget dansk og i andre undervisningsfag, idet

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen At styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab både at udvikle børnenes generelle sproglige og

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre

Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Rebild Kommunes Sprogstrategi. Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige

Rebild Kommunes Sprogstrategi. Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige Rebild Kommunes Sprogstrategi Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos de 0-16 årige Indledning Visionen for arbejdet med børn og unges sprog-, læse- og skrivefærdigheder i Rebild Kommune

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere