Danske Mediers Årsberetning

Transkript

1 Danske Mediers Årsberetning

2 ÅRSBERETNING Plads til private medier Årsberetning Udgivet af Danske Medier i maj Tilrettelæggelse: Charlotte Brunholt, Redaktion: Christian Kierkegaard Illustrationer: Et udpluk af vindere fra priskonkurrencer i 2013 Forord Plads til private medier... 3 Den politiske kamp om medieansvar og offentlighedslov Persondataregulering af betydning for redaktioner, annoncer og telefonsalg... 7 Den internationale indsats får stigende betydning... 8 Danske Mediers digitale udfordringer Den kommercielle ytringsfrihed Rammevilkår for trykte medier Digitalisering af radio Kommunikation og aktiviteter Arrangementskalender Avisen i Undervisningen Danske Medier Research Danske Mediers bestyrelse, direktion og udvalg Danske Mediers medlemmer Danske Medier kunne i maj 2013 holde sin første ordinære generalforsamling som resultatet af en fusion mellem syv danske medieforeninger. Det har været to år, hvor branchen har været stillet over for store udfordringer, som Danske Medier har varetaget på fællesskabets vegne. Foreningens største opgave i 2013 har været at gøre politikere og andre interessenter klart, hvordan de private uafhængige medier ser på konkurrencen fra statens medier, og hvad, det bør betyde for indholdet i den nye medieaftale, som skal danne rammerne for statsmediernes virksomhed i de kommende år. Hvis den stabile og stadig forøgede tilførsel af licensmidler fortsætter over en kortere årrække, kan DR blive en større økonomi end de private medier tilsammen. De private mediers økonomi er stærkt udfordret af overgangen fra en traditionel analog produktion med abonnement og annoncer som de største økonomiske led til en ny digital medievirkelighed, hvor traditionelle indtægtskilder er udfordret og må suppleres med en bred variation af andre indkomstkilder. Spørgsmålet om statens medier handler om mediernes forretning, men i mere overordnet betydning trives Folketingets ukritiske accept af stadig videre rammer for statsmedierne godt sammen med politikernes stigende interesse for at intervenere i Pressenævnets arbejde. Danske Medier har sammen med Dansk Journalistforbund i 2013 moderniseret de vejledende regler for god presseskik, der udgør grundlaget for Pressenævnets afgørelser. Foreningen er bekymret for, at det forståelsesgrundlag, som i 1992 dannede basis for aftalen om den nye medieansvarslov, er i skred på Christiansborg og ser det som en afgørende opgave at sikre, at der dæmmes op for særligt Retsudvalgets og Kulturudvalgets detailfikserede kritik af medierne og Pressenævnet. De to højtprofilerede sager er kun toppen af isbjerget. Danske Medier har et omfattende arbejde både i relation til interessevaretagelse i Danmark og i EU med en lang stribe opgaver på dagsordenen. Samtidig er det foreningens opgave at komme medlemmerne i møde med omfattende konference- og seminarprogrammer, orientering om branchens forhold, individuel rådgivning på det juridiske og en række andre områder og meget mere. Per Lyngby Formand Foreningen har derfor peget på en række konkrete forslag til afhjælpning af statens medievirksomheds truende dominans. De tre mest markante er for det første at tilbagerulle DRs licensindtægter til 2010-niveau; for det andet at pålægge DR og de regionale TV 2-stationer at ophøre med at lave tekstbaseret nyhedsformidling på digitale medier, men koncentrere sig om radio og tv, også på nettet; og for det tredje at stramme brugen af den såkaldte værdi- og markedstest op, så nye tiltag fra statens medier bliver undersøgt for deres betydning for brugerne og markedet har været i år, hvor de private uafhængige medier har udviklet sig både på de digitale og trykte platforme. Det gælder både i arbejdet med nye forretningsmodeller og med udvikling af det redaktionelle indhold. Der er derfor grund til at se positivt på de private uafhængige mediers fremtid hvis rammeforholdene er i orden. Årsberetningen for 2013 kommer rundt om en række af de forskellige aktuelle opgaver, foreningen arbejder med. De fleste områder er desuden uddybet på Ebbe Dal Adm. direktør Danske Medier er de private uafhængige mediers fælles brancheorganisation og er dannet 13. marts 2012 ved en fusion af Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU), Danske Dagblades Forening (DDF), Danske Specialmedier (DS), Digitale Publicister (DP), Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), Radioerne og Ugeaviserne. Foreningen tæller 370 virksomheder og 927 medier. Fælles for medlemmerne er, at de er uafhængige af staten. 2 3

3 Den politiske kamp om medieansvar og offentlighedslov Jyllands-Posten fik sølv i SNDS nordiske designkonkurrence På det mediejuridiske område har Danske Medier markeret sig både i debatten om medieansvar og omkring den nye offentlighedslov to områder, hvor det politiske flertal har haft svært ved at forstå betydningen af private uafhængige medier og af offentlighedens og herunder mediernes mulighed for at se politikerne i kortene. Ansvar for mediernes indhold Året 2013 var blot få uger gammelt, da Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg i februar barslede med en fælles beretning om medieansvar, som var med til at sætte dagsordenen for Danske Mediers arbejde på det redaktionelle område. Beretningen kom på et tidspunkt, da Danske Medier og Dansk Journalistforbund netop var blevet enige om en justering af de vejledende regler for god presseskik regler der efterfølgende blev godkendt på Danske Mediers generalforsamling og Dansk Journalistforbunds delegeretmøde. Denne justering var sket på grundlag af en tidligere beretning, hvor udvalgene opfordrede Pressenævnet til at skærpe kravene til medierne om placering, omfang og udformning af nævnets kendelser, herunder at disse i alvorlige tilfælde kan fylde hele forsiden samt at kommunikere de skærpede krav ud til borgerne og medierne. I den nye beretning havde folketingsudvalgene også en række konkrete forslag: Længere frist for klager til Pressenævnet, økonomisk straf til medier med tabte pressenævnssager i form af betaling af større andel af udgifterne til nævnets drift og endelig en opfordring til ministeren om at redegøre for, om der er behov for højere økonomisk kompensation til ofre for urigtige historier i medierne. Spørgsmålet om placeringen af Pressenævnets kendelser rører ved princippet om, at det er redaktøren, der redigerer mediet, ikke Pressenævnet, politikerne eller andre. Danske Medier finder det derfor principielt stærkt betænkeligt, at Pressenævnet giver medierne pålæg om placering af fældende kendelser. Mediernes respekt for nævnet og accept af dettes afgørelser vil utvivlsomt blive bragt i fare, hvis pålæg gives i andre end særdeles alvorlige sager. Den nye praksis blev tydelig, da nævnet i en sag rejst af et af gidslerne fra Somalia pålagde Ekstra Bladet at bringe kendelsen både på hele forsiden og i de første fire sider af avisen og i en uge på mediets hjemmeside og TV 2 Nyhederne indenfor de første fem minutter af udsendelserne. Det kan for nogle være en besnærende tanke at bede Pressenævnet af egen drift tage sager op af væsentlig eller principiel betydning, når ofrene ikke selv klager. Hermed er to af hovedproblemerne ved egen drift-sager samtidig skitseret; hvis nævnet tager en sag op selv, må det formodes, at det sker, fordi nævnet vurderer, at der kan være anledning til kritik af mediet, og så kan nævnet ikke siges at være objektivt, men snarere såvel udøvende som dømmende magt. Samtidig vælger nævnet at overhøre offerets årsag til ikke at klage. Folketinget vedtog i december 2013 med Danske Mediers opbakning at forlænge klagefristen i medieansvarsloven fra fire til 12 uger. Foreningen anerkender, at der skal være tilstrækkelig tid for enhver til at klage over mulige kritisable forhold. Danske Medier betaler sammen med DR og TV 2/Danmark allerede i dag samtlige udgifter til Pressenævnets virksomhed. Nogle medier har ingen klagesager, andre kan have flere i løbet af et år, fx fordi de i højere grad beskriver kritisable forhold blandt magthavere og virksomheder. Det bør ikke straffes økonomisk. Danske Medier mener derfor, at det alene er foreningens beslutning, hvordan foreningens andel af udgifterne i kr. - til Pressenævnet finansieres, og det sker i dag via kontingentet til Danske Medier. Svaret på politikernes spørgsmål om niveauet for økonomisk kompensation er klart: Lad de danske domstole arbejde i fred til at vurdere det økonomiske. Politikernes interesse i at påvirke det redaktionelle indhold var også tydeligt efter kommunalvalget i november DR offentliggjorde på valgdagen en exitprognose en blanding af meningsmåling og exit polls som efterfølgende viste sig at afvige væsentligt fra valgresultatet især for socialdemokraterne. Exitprognosen blev til langt hen på valgaftenen lagt til grund for politikernes kommentarer og for de fleste mediers dækning af valget. Det fik umiddelbart efter valget Folketingets Kulturudvalg og Retsudvalg til at invitere Danske Medier, DR og TV2 Danmark til et møde med den åbenbare hensigt at få medierne til ikke fremover at bruge exitprognoser og exit polls. Danske Mediers redaktionelle udvalg, hvor DR og TV 2/Danmark også er med, besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle analysere spørgsmålet om mediernes brug af exit polls og exitprognoser. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Danske Mediers bestyrelse godkendt et sæt vejledende retningslinjer for brug og offentliggørelse af exit polls. Retningslinjerne har Danske Medier, DR og TV2 sendt videre til politikerne. Offentlighedsloven en folkesag 4. juni 2013 vedtog Folketinget den nye offentlighedslov efter knap et års debat, hvor det var lykkedes at skabe en folkelig opinion mod forliget indgået mellem regeringspartierne, Venstre og konservative, som kraftigt begrænsede offentlighedens indsigt i den politiske beslutningsproces. Denne begrænsning kom med rette til at fylde meget i debatten og kom til at skygge for, at den nye offentlighedslov på en række punkter betød øget offentlighed i forhold til de myndigheder, der befinder sig væk fra Christiansborg og Slotsholmen. Forbedringer, som giver mange ikke mindst lokale medier nye og bedre værktøjer. Forbedringerne er et resultat af mediernes deltagelse i mange års kommissionsarbejde. Det er tiltag, der styrker lovens grundlæggende princip om åbenhed og giver bedre muligheder for offentlighed. Disse omfatter bl.a. følgende: y Lovens anvendelsesområde udvides i forhold til offentligt ejede selskaber, udliciterede opgaver mv. Denne bestemmelse er efterfølgende blevet udhulet af, at cirka halvdelen af de omfattede virksomheder er blevet undtaget gennem bekendtgørelser. y Aktindsigtsadgangen gøres lettere, da det er muligt blot at angive et tema i stedet for specifik sag/dokument y Ret til dataudtræk og indsigt i databeskrivelser y Ret til indsigt i bødeforlæg, der vedtages af en virksomhed y Krav om journalisering y Ret til indsigt i myndighedens praksisoversigter y Myndighederne forpligtes til uden anmodning - at overveje meroffentlighed y Forbedrede klageregler. Danske Medier var sammen med en række andre organisationer med til at sætte fokus på de forringelser, der skete i den centrale politiske beslutningsproces spørgsmål som allerede var blevet anfægtet af repræsentanter for medierne og de folkelige organisationer under Offentlighedskommissionens arbejde. 4 5

4 AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN / asger.havstein@3f.dk / FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Michael Vestby Frank, der blev mast mellem en lastbil og en container, og Alan Gredar, der fik en kranarm over sig, får også genoptaget deres sager, efter Arbejdstilsynet lod arbejdsgiverne slippe. Principielle sager Persondataregulering af betydning for redaktioner, annoncer og telefonsalg Der blev indsamlet underskrifter mod lovforslaget, holdt stor demonstration foran Christiansborg, der blev på flere af forligspartiernes landsmøder vedtaget udtalelser mod begrænsningerne i indsigten i de centrale beslutningsprocesser men forliget bandt mere end argumenter. I forbindelse med vedtagelsen blev det besluttet, at loven skal evalueres efter tre år, og det blev i Folketingets Retsudvalgs betænkning udtrykkeligt nævnt, at Danske Medier og Dansk Journalistforbund skal inddrages i evalueringen. Danske Medier følger nøje erfaringerne med anvendelsen af den nye offentlighedslov. Både i Aarhus og København er gennemført seminarer herom. Danske Mediers Redaktionelle Udvalg har holdt møde med Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der fortalte, hvordan han nøje vil følge administrationen af den nye lov. Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F, modtog Anders Bording journalistprisen for artikelserien Døden i siloen TEMA DØDEN FALDT NED FRA HIMLEN k Højesteret satte i marts 2013 endeligt punktum i den næsten otte år gamle sag anlagt af medieovervågningsfirmaet Infopaq International A/S mod Danske Dagblades Forening. Infopaq ville med søgsmålet have rettens ord for, at virksomheden som led i sin produktion af nyhedsresuméer kunne indscanne trykte dagblade uden samtykke med henblik på automatisk at finde artikler frem af relevans for virksomhedens kunder. Datafangstprocessen lå til grund for Infopaqs udarbejdelse af nyhedsresuméer. Højesteret kom efter i to omgange at have spurgt EU-Domstolen til råds om fortolkningen af EUs ophavsretsdirektiv frem til, at Infopaqs datafangstproces krævede dagbladenes tilladelse, da der ikke var tale om midlertidig eksemplarfremstilling efter ophavsretslovens 11 a, som ikke kræver rettighedshavernes tilladelse. Højesteret stadfæstede dermed Østre Landsrets afgørelse fra Infopaq International A/S er siden gået konkurs Arne Knudsen døde hårdt kvæstet, da en tung gren faldt ti meter og ramte ham under arbejdet med at fælde et træ. Arbejdstilsynet frifandt arbejdsgiveren for ansvar. Men det var en grov fejlafgørelse. Derfor genoptages sagen og flere andre alvorlige arbejdsulykker. Samtidig strammer Arbejdstilsynet op. I juli 2011 omtalte Ekstra Bladet på bladets netavis en røverisag og offentliggjorde navnet på den anholdte, hvis familie flere gange har været tiltalt og dømt for forskellige kriminelle forhold. Dagen efter publiceringen af artiklen afsagde Københavns Byret navneforbud i sagen. Ekstra Bladet blev herefter sigtet for at have overtrådt navneforbuddet, idet bladet ikke - efter at være blevet gjort bekendt med navneforbuddet - fjernede navnet på den sigtede fra artiklen, der således fortsat var tilgængelig på netavisen. I januar 2014 blev Ekstra Bladets chefredaktør og den skrivende journalist dømt for at have overtrådt navneforbuddet i røverisagen, uanset at der på tidspunktet for publiceringen var tale om en lovlig omtale og offentliggørelse af den sigtedes navn. Danske Medier finder, at sagen er af principiel betydning, idet der ikke ses at være lovhjemmel til at nedlægge et navneforbud med tilbagevirkende kraft. Afgørelsen er af samme grund anket til Østre Landsret EU-systemet arbejder fortsat med stor kraft på en særdeles omfangsrig regulering af lovgivningen på persondataområdet. Der er gode grunde til at harmonisere og modernisere reglerne om persondata. Den digitale revolution og internettet har gjort beskyttelsen af følsomme data aktuel, og store skandalesager har på det sidste gjort spørgsmålet brandvarmt. Det er et område, der har stor betydning for alle tre nøgleområder i medievirksomhed: Redaktionerne, afsætningen af medierne, herunder både analoge og digitale aviser, magasiner og brancheblade og endelig salget af annoncer. Danske Medier er derfor meget aktiv på dette område både gennem vores internationale organisationer og nationalt i relation til at forklare de danske myndigheder vores synspunkter med henblik på, at reglerne moderniseres uden alvorlige skadevirkninger for de frie uafhængige medier. Vi værner således både om et oplyst demokratisk samfund baseret på pressefrihed og tilstedeværelse af stærke private uafhængige medier, samtidig med, at vi ønsker at sikre privatlivets fred. Det er vores faste overbevisning, at kommercielle interesser og en sikring af persondata på ingen måde udelukker hinanden. Danske Medier er især optaget af tre elementer, som indgår i arbejdet med persondatadirektivet. De redaktionelle frihedsrettigheder. Det er afgørende, at redaktionernes uafhængighed af persondatabegrænsningerne vedtages på EU-plan og at det ikke overlades til de enkelte lande. Direkte salg herunder telefonsalg af medier: Europa-Parlamentet lægger op til et forbud mod telefonsalg uden forudgående samtykke. Det vil være et indgreb, som vil ramme aviser, magasiner og branchemedier hårdt. I Danmark vil det formentlig betyde et yderligere oplagsfald på fem-10 pct. årligt for aviser. Brug af data i annoncesalget: Automatiske processer med brug af oplysninger fra databaser gør det i dag muligt at målrette annoncering på de nye digitale medieformer på net og mobil mv. Det er til glæde for annoncører og dermed erhvervslivet, men også for forbrugerne, som kan glæde sig over, at hovedparten af de annoncer, de møder, kan have relevans for dem. I den sammenhæng er det vigtigt, at der ikke opstår karambolage mellem reglerne i cookiedirektivet og de nye persondataregler. Det gælder om at begrænse databeskyttelsen til det nødvendige, så det er muligt at gennemføre handel og kommerciel virksomhed i det hele taget med ibrugtagning af de mange store muligheder, som data om kunderne giver, og som også et langt stykke hen ad vejen er i forbrugernes interesse. Den endelige behandling sker formodentlig først efter valget af nyt Europa-Parlament og udpegning af en ny Europa-Kommission til sommer. Danske Medier vil i samarbejde med vores europæiske medieforeninger arbejde for at de nye persondataregler ikke pålægger medierne begrænsninger i deres virke redaktionelt og kommercielt. Forårets MODEfavoritter! Blazeren, kjolen, bukserne og alt det nye... Det store Mandenummer + 4 NØGNE MÆND: SÅDAN HAR VI DET MED VORES KROP HVORFOR FALDER VI FOR MACHOMÆND? HVAD KOKKEN BO BECH ELSKER VED KVINDER Spar NR. 4 29,95 KR. 26. JANUAR Forrygende slankeretter TIL DIG, DER VIL HOLDE FIGUREN Frank Hvam Jeg føler mig mest tryg ved kloge og lidt ældre kvinder fordi vi elsker Dem! BOLIG- TRENDS I 2012 DET SKAL DU SATSE PÅ! på ALT fra TROMBORG i feminashoppen.dk Femina blev kåret som årets ugeblad i Foreningen af Magasindesignere i Danmarks årlige konkurrence. FAGBLADET FEBRUAR 2013 NR. 2 / / NR. 2 FEBRUAR 2013 FAGBLADET 6 7

5 Den internationale indsats får stigende betydning Politiken fik guld i SNDS nordiske designkonkurrence År for år stiger betydningen af Foreningens internationale arbejde. Dette gælder særligt den indsats, som Danske Medier gør i de europæiske medieforeninger, som arbejder med interessevaretagelse over for EUs institutioner. Men også verdensorganisationerne, særligt WAN-IFRA (se faktaboks) har stigende betydning, fordi en række spørgsmål som digitale færdselsregler og ophavsret i stigende grad søges fastlagt globalt. I EU verserer i øjeblikket flere sager af største vigtighed for de danske medier. Af særlig stor betydning er udformningen af nye regler for behandlingen af persondata, som der lægges op til skal fastlægges i en forordning, hvorfor reglerne i givet fald skal implementeres direkte i danske lov med meget små frihedsgrader. (se særligt afsnit herom side syv) Persondataforordningen er et lysende eksempel, men et eksempel blandt mange, på, Danske Medier arbejder internationalt gennem en række foreninger: AER Association Européenne des Radios EMMA European Magazine Media Association ENPA - European Newspaper Publishers Association FIPP Fédération Internationale de la Presse Périodique IAB Interactive Advertising Bureau NTS Nordiska Tidnings-Samarbetet WAN-IFRA World Association of Newspapers and News Publishers at en beslutning, der træffes i Bruxelles og Strasbourg kan have afgørende og direkte betydning for medievirksomheders bevægelsesfrihed i Ringkøbing, Ringe, Ringsted og Rønne. Det er en sag, hvor alle de europæiske medieforeninger har været meget aktive i forhold til Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen ligesom foreningerne i de enkelte lande har haft tæt kontakt til medlemmerne af Ministerrådet. Et andet kernespørgsmål for medierne har været under udvikling i 2013, nemlig hvorvidt ophavsretsdirektivet skal revideres. Medierne har i 2013 gjort en stor indsats for at forhindre en genåbning af direktivet, fordi der er stor risiko for, at nogle lempelige amerikanske regler om fair use af ophavsretligt beskyttet materiale kan inspirere til en svækkelse af dele af ophavsretten. Det vil kunne få betydelige negative økonomiske følger for medierne. Til trods for både kommissær Barniers og mange andre gode kræfters forsøg på at undgå en fornyet behandling af ophavsretsdirektivet ser det nu ud til at være uundgåeligt, og her ligger derfor en stor lobbyopgave for Danske Medier og de øvrige landes medieforeninger. Særligt i magasinpressens og dagbladenes europæiske foreninger, EMMA og ENPA, har der siden efteråret været fokus på den form for de facto censur, som Facebooks regelsæt medfører særligt for billedbrug. Der er flere eksempler på, at gengivelsen af nøgne mennesker uanset billedernes karakter har forårsaget periodisk udelukkelse fra Face- book af medier, herunder bl.a. i to omgange af Berlingske i Problemstillingen er vanskelig; for på den ene side er Facebook uomtvistelig en privat forretning, der som udgangspunkt selv må bestemme, hvad der skal bringes på deres websider; på den anden side er Facebook så dominerende, at en redigeringsproces fra Facebooks side i praksis kommer til at fungere som censur. Dette spørgsmål har Danske Medier taget op på europæisk plan i forsøg på at få en acceptabel løsning. Danske Medier deltager på vegne af ENPA aktivt i Europarådets arbejde på medieområdet, navnlig vedrørende anvendelsen af Menneskerettighedskonventionens bestemmelser på områder af relevans for medierne. Ytrings- og informationsfriheden er ikke absolut og støder undertiden sammen med fx retten til privatlivets fred eller retten til en retfærdig rettergang. Ytrings- og informationsfriheden og dermed pressefriheden må i praksis afbalanceres i forhold til de øvrige menneskerettigheder. Danske Medier arbejder for, at denne balance i videst muligt omfang er til fordel for frie og uafhængige medier i Europa. Danske Mediers deltagelse i det internationale arbejde vægtes stærkt af bestyrelsen, og både medlemsrepræsentanter og medarbejdere fra Danske Medier spiller i øvrigt sammen med nordiske kolleger en stor rolle i udformning og eksekvering af de europæiske foreningers politik. Det er et engagement, som utvivlsomt må forstærkes yderligere i de kommende år. 8 9

6 Danske Mediers digitale udfordringer Euroman blev årets magasin i Foreningen af Magasindesignere i Danmarks designkonkurrence. Den hastige medieudvikling påvirker hverdagen hos alle Danske Mediers medlemmer og muligheder og udfordringer for medierne har derfor været i fokus, når det gælder interessevaretagelse, kurser og seminarer, rådgivning, udviklingsprojekter samt mediemålinger. Interessevaretagelsen har som det vigtigste omfattet optakten til de forestående medieaftaleforhandlinger samt især udkastet til de nye regler om persondata, som kan få afgørende indflydelse på de fleste mediers forretningsmuligheder, og de nye cookie-regler. Kurser- og seminarer har omfattet alt fra nye forretningsmodeller, heldagsseminarer om tablets, mobil og apps samt en række værktøjsorienterede arrangementer. Danske Medier er i fuld gang med et mobil-projekt, som skal støtte vores medlemmer i forhold til udvikling på mobile platforme. Den stigende brug af forskellige digitale platforme har betydet øget krav om dokumentation af antal brugere på hver enkelt platform og ikke mindst på tværs af platforme. Det første præsenterede Danske Medier Research ved offentliggørelsen af januar-tallene, mens der fortsat arbejdes på det andet med forventet premiere senere i år. Der arbejdes med yderligere udvikling af målemetoderne i forbindelse med det kommende udbud af de digitale målinger. Synlig information om brug af cookies I 2013 og starten af 2014 har mange hjemmesider valgt at indføre meget synlige beskeder til deres brugere om, at websitet anvender cookies, som en følge af cookie-direktivet, der pålægger alle danske websites at informere og indhente samtykke til brug af cookies, hvis de ikke vil risikere at blive pålagt bøder. Dette vakte ikke kun stor utilfredshed hos udgiverne, men også stor irritation blandt mange brugere, der naturligt nok hurtigt er blevet trætte af at skulle afgive samtykke til brug af cookies på alle websites hele tiden. Det har fået flere danske EU-politikere samt en række IT-organisationer og selv Forbrugerrådet til offentligt at kritisere de nye cookie-regler for at være forfejlet. Danske Medier servicerer medierne bedst muligt gennem Minecookies-mærkningsordningen, der tilbyder vejledning og nemme tekniske løsninger. Indtil videre har 521 websites implementeret ordningen, og foreningen har haft stor indflydelse på at definere standarder på området. Erhvervsstyrelsen, der fungerer som den danske telemyndighed på området, anerkender, at branchen har gjort en stor indsats, men der udestår fortsat at komme til enighed om, hvornår reglerne for samtykke er opfyldt. Danske Medier har løbende dialog med Styrelsen om forslag til forbedringer af reglerne, der forhåbentlig kan indgå i Kommissionens evaluering. Automatiseret annoncesalg Den væsentligste ændring over det seneste år inden for digitalt annoncesalg er den store omvæltning, der er sket mod automatisering inden for det, som ofte betegnes programmatic herunder RTB. Programmatic er en automatiseret handel med bannervisninger. Der udbydes eksponeringer over for helt bestemte målgrupper og ikke kun placeringer på et medie som ved traditionel bannerannoncering. Prisen kan enten være fast eller bestemt via en auktion for hver enkelt bannervisning. I det sidste tilfælde er der tale om det, som man kalder RTB (Real Time Bidding). I starten af 2013 drøftede markedet ved en række Danske Medier arrangementer, hvorvidt automatiseret salg ville runde syv eller måske ligefrem 10 pct. i løbet af året. I dag er meldingen fra mange større digitale medier og bureauer, at programmatic udgør op mod 30 pct. af det samlede salg af displayannoncering. Betalt adgang til online indhold Over det seneste år har en række nyhedsmedier indført forskellige former for betaling for adgang til redaktionelt indhold på deres hjemmesider. Nogle har forsøgt med rene betalingsløsninger, mens andre har indført modeller, hvor der opkræves betaling for adgang til ekstra indhold eller, der er indført begrænsning på antal gratis artikler, der er adgang til i løbet af en måned. Der foreligger ingen præcise data, der gør det muligt at foretage en nøjere vurdering af, om det har været økonomisk fordelagtigt at indføre betalingsadgang for nyheder. Men der er ikke nogle danske medier, der umiddelbart har beskrevet tiltaget som en stor succes. Ser man på, hvordan indførelsen af betalingsadgang påvirker trafikken på nyheds-websites, ses det som forventet, at sites, der har indført stram betalingsadgang for deres nyheder, har oplevet en markant nedgang i trafik. Det er rimeligt at antage, at nedgangen i trafik i store træk modsvares af en tilsvarende nedgang i annonceomsætning. Det endelige resultat afhænger således af, om betalingen for adgang kan opveje nedgangen i annonceomsætning. Mobilprojekt Mobilmediet er i stærk vækst og antages at udgøre en betydelig fremtidig platform for medieforbrug og er derfor en vigtig brik i det digitale landskab for mediehuse. Platformen adskiller sig fra traditionel digital desktop trafik som følge af mobilitet, en lille skærm, touch, kamera og GPS mv. Det gør det mobile område til et komplekst område at tilegne sig og medfører et behov for at indsamle og udbrede både viden og inspiration. De største udfordringer ligger i kommercialiseringen af platformen. Mobiltrafikken udgør en hastig stigende andel af den samlede trafik, men mobil-annonceringen udgør en forholdsmæssig meget lille del af annoncemarkedet. Derfor har Danske Medier oprettet et toårigt projektforløb med formålet at udvikle det mobile marked til fordel for medlemmerne. Det gøres bl.a. ved at opsamle og videreformidle tendenser, analyser og andres erfaringer om den mobile udvikling og annoncemarked fra ind- og udland gennem konferencer og seminarer med relevante aktører, som giver medlemmerne inspiration og viden. Erfaringer og viden formidles også gennem nyhedsbreve og anden kommunikation til medlemmerne med henblik på at udvikle kendskabet til markedet og dermed indtjeningsmulighederne for alle led i branchen. Datadeling Fremadrettet er der ingen tvivl om, at medierne kommer til at forholde sig endnu mere til anvendelse og ikke mindst deling af brugerdata. Medierne skal således både søge at udnytte de enorme mænger af Big Data til salg af nye produkter og tjenester samt effektivisere deres egne annonceservices. Samtidig skal der etableres rammevilkår for, hvordan data kan og må deles på tværs af markedet: Hvilke vilkår skal gælde for, at bureauerne indsamler data gennem medierne, må de anvende data på tværs af medier, og på tværs af annoncører? Hvordan skal medierne honoreres i den forbindelse? Det er helt centrale opgaver, som Danske Medier vil arbejde med i den kommende tid

7 Den kommercielle ytringsfrihed Rammevilkår for trykte medier Danske Medier arbejder for at sikre de bedst mulige rammebetingelser for den kommercielle ytringsfrihed. Dette sker ved høringssvar, dialog samt deltagelse i forskellige arbejdsgrupper og ministerielle udvalg, der har direkte betydning for de lovgivningsmæssige rammer for medlemmernes markedsføringsaktiviteter. Eksempler på typiske spørgsmål om markedsføring: y Er det tilladt at gøre en gave købsbetinget? Og må man i den forbindelse markedsføre denne som en gratis gave? y Grænserne for anvendelse af redaktionelle billeder som blikfang i avis-eller bladkampagner, når forsidebillederne viser genkendelige personer. y Hvad gælder, når et medlem gerne vil bruge andre medlemmers/ eller virksomheders kundeoplysninger til at lave direct marketing? y Grænserne mellem at lave redaktionel omtale af et produkt i et medie og skjult reklame. y Er det i orden at ringe til de faste abonnenter med gode tilbud på andre produkter end abonnementer på blade og aviser? I 2013 har foreningen således være repræsenteret i Erhvervs- og vækstministeriets ekspertudvalg om børn, unge og markedsføring. Udvalget skal i juni 2014 afgive en rapport om behovet for nye tiltag og stramninger til beskyttelse af børn og unge i forhold til markedsføring, køb og forbrug. Foreningen har fokus på at vise, at de danske medier og virksomheder tager deres ansvar i forhold til børn seriøst og arbejder på at sikre, at udvalgets arbejde ikke resulterer i uhensigtsmæssige begrænsninger af reklameadgangen. Danske Medier deltager også i år i en række udvalg nedsat af Forbrugerombudsmanden, herunder et udvalgsarbejde, der skal fastsætte retningslinjerne for brugeranmeldelser på nettet. Foreningen vil gerne bidrage til at skabe den nødvendige transparens omkring anvendelsen af brugeranmeldelser til gavn for såvel forbrugerne som de erhvervsdrivende, hvis produkter og tjenester anmeldes. Foreningens deltagelse skal samtidig sikre, at de krav, der stilles til den erhvervsdrivende, der udbyder det pågældende anmeldersite/portal, er proportionelle og ressourcemæssigt håndterbare. Juridisk rådgivning i sager om markedsføring Danske Medier bistår dagligt medlemmer med juridisk bistand i sager om markedsføring. Det kan være rådgivning i forhold til planlagte men endnu ikke gennemførte markedsføringskampagner og andre salgsfremmende tiltag som fx konkurrencer, tilgift, rabatkuponer mv. Det kan dreje sig om information angående omfanget af lovpligtige krav i forbindelse med fjernsalg/internethandel, reglerne om uanmodede henvendelser, spørgsmål angående markedsføring på de sociale medier, abonnementsbetingelser, fortrydelsesret, videregivelse af kundeoplysninger og meget andet. To områder har i 2013 været i fokus for de trykte medier reklameafgiften og en ny postlov. Det er områder, som Danske Medier har fulgt tæt og hvor foreningen har bidraget til at sikre, at trusler mod medierne er blevet afværget. Reklameafgift afgiften der lader vente på sig Det lykkedes i 2012 Danske Medier at forhindre, at ugeaviserne blev omfattet af den nye afgift på adresseløse reklamer mens månedstitler blev omfattet. Afgiften har et dobbelt formål, nemlig at nedbringe antallet af reklamer samtidig med, at den skal tilvejebringe et provenu til staten. Det var planen ved vedtagelsen, at afgiften det første år skulle indbringe 370 mio. kr. Efter vedtagelsen i Folketinget blev loven sendt til godkendelse i EU-Kommissionen, da loven har karakter af statsstøtte og derfor skal godkendes af EU-Kommissionen, inden den træder i kraft. Og der har den ligget siden. Ifølge Skat vender Kommissionen løbende tilbage med nye spørgsmål, som Skat så besvarer, men endnu har Kommissionen ikke tommelfingeren op eller ned. Som en konsekvens af den langvarige sagsbehandling i EU har Finansministeriet ændret afgiftsprovenuet for 2014 til o kr. og skriver i sine kommentarer for Finansloven for 2014, at afgiften først ventes at træde i kraft i 2015 dog under forudsætning af, at EU accepterer afgiften. Danske Medier følger sagen nøje og er løbende i kontakt med Skat om sagen. Ændring af postloven uden direkte konsekvens for medierne Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative er enige om at ændre postloven. Det er en ændring, som ikke umiddelbart får konsekvenser for de trykte medier. Post Danmarks økonomi er hårdt ramt af såvel faldende brevmængder som faldende indtjening på giroindbetalinger, der næsten er helt væk. Denne udvikling afspejles negativt i Post Danmarks økonomi. I forligsteksten pålægges Post Danmark i de kommende år at forbedre sit årsresultat med mindst 800 mio. kr. primært gennem reducerede omkostninger. Der skal samtidig ske en tilpasning af det postale serviceudbud til den faktiske efterspørgsel. Hvis Post Danmarks økonomi gennem et fortsat fald i brevmængderne yderligere forværres, kan det komme på tale at ændre omdelingsfrekvensen til en fem dages uge. Dette kan dog ikke ske uden en forudgående drøftelse i postforligskredsen, noget Danske Medier vil være meget opmærksom på. Roskilde Avis vandt hædersprisen i konkurrencen om Ugeavisernes Årspris 12 13

8 Digitalisering af radio Kommunikation og aktiviteter Danske Medier repræsenterer ca. 35 lokale og regionale kommercielle lokalradioer. Stationerne lyttes dagligt af ca. en halv million danskere og når på ugeplan knap 30 pct. af befolkningen. Lokale og regionale radiostationer står for halvdelen af den samlede reklameomsætning på radio i Danmark. Køreplanen for digitaliseringen af radio i Danmark blev lagt frem af Kulturstyrelsen i efteråret Blandt de væsentligste punkter for Danske Mediers medlemmer var beslutningen om at stille aktørerne frit i forhold til, med hvilken kvalitet og hastighed DAB-Blok 3 skal opbygges og dermed lade udrulningen være markedsdrevet. Et andet væsentligt punkt var, om sendenettet skulle opbygges og drives efter en gatekeeper model eller en sendesamvirke model, som det kendes i dag. Den seneste reviderede plan indeholder på mange områder præcis den udvikling, som Danske Medier har efterlyst, idet de regionale radioer kan starte i DAB+ i sendesamvirker, parallelt med at DR går i luften med P4 i DAB+, og på den måde oplever lytterne, at en investering i en DAB+ radio giver mange flere tilbud vil således byde på et udbud af sendemuligheder i DAB-Blok 3 med forventet ibrugtagning i foråret Her kan man både forvente nye stationer fra nye aktører såvel som nye radiostationer fra eksisterende aktører. FM-båndet slukkes ved udgangen af 2019, hvis det midt i 2018 kan konstateres, at mindst halvdelen af radiolytningen sker på digitale platforme. Formidling af ny viden både på det forretningsmæssige, redaktionelle og teknologiske område er en kerneydelse for Danske Medier. I 2013 gennemførte Danske Medier 28 kurser, konferencer og arrangementer med knap deltagere. Danske Medier holder to meget besøgte årlige konferencer. Redaktørernes Døgn, som henvender sig til redaktionelle ledere i medierne, og Ugeaviskonferencen, som samler både redaktionelle og kommercielle ledere. Desuden gennemføres Radiodays i samarbejde med DR, SBS Radio og Radio 24-syv. Disse konferencer har både til formål at formidle viden, skabe diskussion og give deltagerne mulighed for at netværke og udveksle erfaringer. Evalueringerne herfra har været meget positive. Årets deltagermæssigt største arrangement var Danish Internet Award, der gennemførtes i samarbejde med Huset Markedsføring. Her deltog 600 i award-showet i Cirkusbygningen i København og var med til at hylde 25 vindere. Prisuddelinger i Danske Medier Danske Medier uddeler en række mediespecifikke priser, og det kan af antal og kvalitet af indsendte forslag til priserne ses, at det er noget, som medlemmerne værdsætter. Det gælder både for Ugeavisernes årspris, Bording-prisen og Danish Internet Award. Priserne for årets Avisside og Årets Webavis blev ikke uddelt i 2013, da Danske Medier valgte at omlægge terminen for priserne, så de fremover uddeles om foråret og ikke umiddelbart efter den nordiske designpris SNDS, der uddeles i november. Priserne for 2013 uddeles i forbindelse med Redaktørernes Døgn maj. Kommunikation til medlemmerne Udover kontakten med medlemmer gennem møder og kurser udsender Danske Medier et ugentligt journalistisk nyhedsbrev til modtagere. Nyhedsbrevet bringer nyheder af interesse for ansatte ved medlemsvirksomheder både om, hvad der sker i Danske Medier og i medieverdenen i øvrigt. Der arbejdes med at supplere nyhedsbrevet med mere målrettede nyhedsbreve rettet mod enkelte mediegrupper. Bording Altinget.dk vandt Anders Bordings mediepris for sit temanummer om magt En vigtig del af aktivitetsdelen er seminarer om tablets, app og mobil emner der behandles ud fra en række aspekter med henblik på at give deltagerne værktøjer og viden til at udvikle deres forretning. Foreningens site bliver løbende opdateret med medienyheder, høringssvar, kurser og arrangementer

9 Danske Medier har gennemført følgende arrangementer i 2013: Avisen i Undervisningen JANUAR 23. App Day konference februar 5. Reklameafgift og miljømærkning i samarbejde med Danske Mediers Arbejdsgiverforening 6. Planlæg salget skab flere lønsomme kunder 27. Real Time Bidding og DSP på det danske marked 28. Analyse og debat om digitale mediers rolle ved valg marts 5. Cookies ny vejledning 7. Streaming og video-annoncering muligheder for mediet 14. Webforsiden lokkemad, overblik, eksklusivitet, dynamik 19. Fotokursus bliv en bedre fotograf april 10. Mobilvenlig udgivelse og indhold genveje for mindre medier 17. Danish Internet Award i samarbejde med Huset Markedsføring 29. Mediejura for redaktører og redigerende - København maj 14. Få mere ud af dine nyhedsbreve 15. Mediejura for redaktører og redigerende - Århus 23. Kan medievirksomheder få succes på Facebook Redaktørernes Døgn fremtiden i nutiden for redaktører juni 6. Mobilt netværksarrangement 11. Danskernes brug af mobile devices 21. Overrækkelse af Bording-priserne august 29. Sport nye muligheder for medier september 21. Radio Days 24. Netværksmøde Mobil responsive design 25. Ugeaviskonferencen - Kolding oktober 3. Mobile Media & Advertising 9. Gemius grundkursus 10. Bliv klædt på til kommunalvalget - Århus november 5. Persondataretlige udfordringer i kommerciel medievirksomhed 27. Social Media Strategier DECEmber 5. Den Digitale Julefrokost Omkring elever fra 6. klasse til 3.g stiftede i Nyhedsugen 2013 indgående bekendskab med journalistik. Det svarer samlet set næsten til en ungdomsårgang. Avisen i Undervisningen, som Danske Medier står for, holdt dermed niveauet for tidligere års deltagelse af klasser, som helliger en uges undervisning til de journalistiske nyhedsmedier. De to traditionelle kampagner Skriv til Avisen og Avisugen blev i 2013 relanceret i en digitaliseret udgave under det fælles navn Nyhedsugen. I Nyhedsugen fik skolerne gratis adgang til flere digitale titler end tidligere. Til gengæld bortfaldt tilbuddet om gratis levering af trykte aviser for de fleste titlers vedkommende. For grundskolernes vedkommende betød relanceringen, at de i aviskonkurrencen også kunne deltage med klassens egen webavis. Nyhedsugen blev grundigt evalueret med en tilfredshedsundersøgelse både blandt de deltagende lærere og dagbladenes kontaktpersoner. Resultatet viste overordnet tilslutning til kampagnens nye form og danner grundlag for at fortsætte og udvikle det digitale spor, som kampagnen nu kører i. Nyhedsugen udvider i 2014 I 2014 har styregruppen for Avisen i Undervisningen besluttet at tilbyde klasse og alle ungdomsuddannelser hele fire ugers gratis adgang til de deltagende dagblades digitale tilbud. Dermed skaleres kampagnetilbuddet op fra det tidligere begrænsede antal titler i blot en uge. Som noget nyt, får også erhvervsuddannelserne (EUD) tilbud om deltagelse i kampagnen på lige fod med STX, HF, HHX og HTX. Løssalg: 19,95 Fredag d. 1. november 2013 Årgang 1. nr. 1 Side: 2 ipad-tyve slår til ipad-tyve har let spil og gør livet svært for unge Applefans Læs mere på side 3 Ekstremsport Hanggliding er en ny og spændende sport, som tiltrækker mange unge Fejloperation kostede ung pige fodboldkarriere Læs mere på side 4 De danske unge flygter i stor stil til USA. Hør om Jakobs oplevelser Unge i USA Læs mere på side 4 Side: 3 Filmproducers familie skræmt af ældre nabomand De fleste drenge leger politi og røvere. Jonas gik hele vejen, og tog fuld af forventning til Frankrig for at udleve sin drengedrøm om at være en del af Fremmedlegionen, Frankrigs mest brutale militærenhed. På trods af barske oplevelser, kom Jonas hjem med en god oplevelse. Af Johanne Roldsgaard og Signe Oehlenschläger Jeg skrev under på en kontrakt. En kontrakt, der ud over min højde, vægt og kendetegn indebar, at jeg ville tjene Frankrig med ære i 5 år! Sådan udtaler Jonas*. I 2013 var han en del af fremmedlegionens udvalgte, indtil savnet af hans venner og familie tvang ham hjem. Et rent helvede Fremmedlegionen var en grænseoverskridende oplevelse. Kilde: Polfoto Man skal have været på farmen for at forstå, hvilket helvede det er fortæller grusvej og bedt om at svømme fremad ligt, har han stadig forståelse for måden, som farmen fungerer på. Han ved forskellen på ham og de andre legio- eventyrer, jeg regnede med. Men Jonas. Farmen er en af 4 ødegårde i de i gruset. De råbte svøm kællinger, og franske bjerge, hvor legionærerne oplæres. 30 dage og så er man legionær, mest normale ting i verden, husker bedre end tidligere. De er Jeg har aldrig for- føle på: De andre legionærer vi gjorde det bare, som om det var den også, at forholdene var langt nærer var også til at tage og foruden en udvælgelsesperiode på yderlige- tilbage til farmen, barfode. Men det smukke og char- afsted men unge fyre ligesom mig. Jonas. Derefter gik de blevet meget mildere dernetrudt, at jeg tog var ikke blodtørstige mordere, Jeg skrev under på en kontrakt. En kontrakt, der ud over re 30 dage. Vi blev dede og skrabet til blods mende ved legionen er, at Forskellen mellem os var, at min højde, vægt og kendetegn, oplært i at komme af sten og grus. den stadig er håbløst gammeldags. Og legionen for dem var den eneste vej ud indebar at jeg ville tjene Frankrig med ære i 5 år! fremad uanset hvad og selvom jeg havde en dårlig oplevelse, af et lorteliv. handle uden at tænke! Presset til det yderste synes jeg stadig, at det er et værdigt og Det skete ved at sætte os i utroligt krævende situationer uden meget søvn, legionærerne til det yderste, var alt Hvad angår planer for fremtiden, prø- Disse hårde oplevelser, der pressede stolt etablissement, siger Jonas. Et liv med passion tage vores ure og få os til at gentage sammen med henblik på at gennemføre Marche Képi Blanc, en 120 km lang Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog af- men der er altid noget nyt, som tager Har ikke fortrudt ver jeg at slå lidt koldt vand i blodet, latterlige ting igen og igen, så man til sidst reagerede uden at tænke, fortæller Jonas de modtager man sin Képi Blanc, den han fortryder er, at han ikke udnyttede et liv med masser af passion, afslutter march, med 40 kilo udstyr. Efterfølgensted, konkluderer Jonas. Det eneste, min opmærksomhed. Jeg vil gerne have hvide hue, som markerer, at man nu chancen til fulde og fik set lidt mere af Jonas. Grænseoverskridende strabadser ikke længere er frivillig, men legionær. verden. Det var ligesom en bekræftelse på, at jeg måske ikke var den mand, Jonas efternavn er kendt af redaktio- Jeg husker særligt en nat, hvor vi blev vækket med vanvittige skrig, spark og Stadig forstående jeg troede, jeg var, og at jeg måske nen. slag. Vi blev trukket nøgne ud på en Selvom Jonas fandt alt dette ubehage- heller ikke er den hårde følelsesforladte Freja glæder sig over sin dejlige dreng. Foto: Privat Side: 4 Naturister bag nedrullede gardiner Da Freja Overgaard Laursen var 16 år, blev hun gravid med sin kæreste. Hun gik til lægen og skrev under på abortpapirerne stik imod sin overbevisning. Heldigvis for Hugo, blev beslutningen ændret. Læs Frejas historie på side 2. Læs mere på vores hjemmeside - hvor du kan finde historien om en nybagt mor på 45 år. Læs om hvordan den 15-årige Julie Astrup, Læs lederen på s. 2 Livsfarlige likes Hvor mange grænser vil du overskride for at gøre det nemme? Man kan, hvad man vil Læs om Mogens Kjæmpe Jensens ekstreme bedrifter på s. 2 tackler sin mors dødeli- De andres kamp ge sygdom på s. 3. Computeren er min eneste ven Læs om hvordan autisme påvirker en ung drengs hverdag på s fra Efterskolen Solgården i Tarm vandt konkurrencen Nyhedsugen for klasse med avisen Cutting Edge. 7.c fra Søndre Skole i Viborg vandt konkurrencen Nyhedsugen for klasse med avisen Limit

10 Andel af markedet i pct Andele i procent Reklameforbruget 2013 Danske Medier Research Dagblade Lokale og regionale ugeaviser Magasiner/Fagblade/Tidsskrifter Købte magasiner Andre magasiner Fagblade og tidsskrifter Årlige publikationer Outdoor TV Radio Biograf <1 < 1 < 1 < 1 < Internet Annonceomsætning i alt Annonceomsætningen Mio. DKK (løbende priser) Ændring i pct. Dagblade ,2 Lokale og regionale ugeaviser ,2 Magasiner/Fagblade/Tidsskrifter ,6 Købte magasiner ,6 Andre magasiner ,1 Fagblade og tidsskrifter ,8 Årlige publikationer * ,5 Outdoor ,5 TV ,9 Radio ,6 Biograf ,4 Internet** ,4 Annonceomsætning i alt ,5 Den samlede reklameomsætning i Danmark blev i ,5 mia. kr.. Det er samlet set et beskedent fald i forhold til Der er stigninger i omsætningen for internet, radio, biografer og købte magasiner. De største fald er sket på kategorierne årlige publikationer - men også dagblade, andre magasiner, fagblade, outdoor samt tv har mistet omsætning. Internettet øgede sin markedsandel fra 36 til 39 pct. mens tv og de lokale- og regionale ugeaviser kommer efter med uændret 18 og 15 pct. af markedet. * Omsætningen for 2010 er tilrettet på baggrund af ny indrapportering ** Omsætningen er tilrettet på baggrund af nye indrapporteringer (inkl. Online Boligannoncering) Annonceomsætningen i 2013 er opgjort til mio. kr. ekskl. alle former for provision, godtgørelser, rabatter og moms og viser en tilbagegang på 1,5 pct.i forhold til Danske Medier har valgt at samle alt, der vedrører analyse, statistikker og branchedata i Danske Medier Research ApS. Herfra varetages daglig drift, udviklingsprojekter og leverandørforhandlinger med hhv. Gemius og TNS Gallup, ligesom den løbende drift og kontakt til Dansk Oplagskontrol, Reklameforbrugsundersøgelsen, Kulturstyrelsens projekt om Mediernes tilstand og meget mere varetages. Danske Medier Research ser det således som sin fornemmeste opgave både at varetage de opgaver, der på tværs af mediegrupper skal samle branchen om at tilvejebringe troværdige og stabile valutamålinger, såvel som at tilbyde sparring og viden, når enkelte mediegrupper eller grupper af koncerner sammen ønsker at udvikle specifikke ad hoc undersøgelser følger efter et usædvanligt travlt Danske Medier Research har skullet finde sine ben at stå på efter fusionen. Der har skullet udvikles nye procedurer og nye systemer. Flere af de løbende undersøgelser er i udbud, hvilket specielt i anden halvår 2013 har fyldt meget. Dette arbejde fortsætter i 2014, hvor både den digitale måling og radiomålingen sendes i udbud med henblik på at afsøge markedet for mulige nye leverandører og alternative teknikker. Danskernes mediebrug og forbruget af medier er i opbrud. De danske mediekoncerner når flere danskere end nogensinde før, uanset om de er små og lokale eller store og landsdækkende. Men kontakten med danskerne er anderledes end tidligere, hvilket ikke mindst de digitale målinger vidner om. Det er også derfor, at Danske Medier Research i 2014 vil lancere en række tillægsprodukter til den eksisterende internetmåling. Efter lang tids tilløb vil der blive introduceret toplister for mobilbrug og toplister for tabletbrug i tillæg til den eksisterende liste vedrørende pc-trafik. Disse analyser vil være et værktøj for virksomhederne til at forfølge ambitionerne om at udvikle forretningsmodeller baseret på f.eks. mobiltrafik apps og digitalt indhold i det hele taget. Tablet Print min. Sociale Medier Mobil Sociale Medier Tablet Mobil Internet Tidsforbruget på de forskellige medier på daglig basis. Gns. dagligt tidsforbrug (minutter) Internet min. Kilde: Index Danmark/TNS Gallup 2. halvår Radio TV Radio Print = 10 min. TV 18 19

11 DANSKE MEDIERS BESTYRELSE, DIREKTION OG UDVALG 1. APRIL 2014 Bestyrelse Per Lyngby (formand) Adm. direktør, ansvh. chefredaktør, Nordjyske Medier Thorkil Christensen Udgiver, redaktør, Aars Avis Ole Dall Ansvh. chefredaktør, Skive Folkeblad Jan Halling Adm. direktør, Politikens Lokalaviser Lisbeth Knudsen Koncernchef, ansvh. chefredaktør, Berlingske Media Pål Thore Krosby Adm. direktør, Aller Media Peter Lundsgaard Direktør, Dagens Bedste Rasmus Nielsen Udgiver, Altinget.dk Christian Peytz Direktør, Peytz & Co. Torsten Bjerre Rasmussen Adm. direktør, Egmont Magasiner Arne Steinmark* Adm.direktør, ansvh. chefredaktør, Mediehuset Ingeniøren Ole Søndergaard Adm. direktør, Radio ABC-gruppen Stig Kirk Ørskov* Adm. direktør, JP/Politikens Hus Direktion Ebbe Dal, Adm. direktør Christian Kierkegaard, Journalistisk direktør Redaktionelt Udvalg Rasmus Nielsen (formand), Altinget.dk Olav Skaaning Andersen, B.T. Michael Dyrby, TV 2 / Danmark Rasmus Emborg, Avisen.dk Lars Grarup, Politiken Ulrik Haagerup, DR Erik Haldan, Esbjerg Ugeavis Gitte Hejberg, FOABladet Jens Henneberg, Bonnier Publications Anette Kokholm, Familiejournalen Tom Jensen, Berlingske Tidende Peter Orry Jensen, JydskeVestkysten Bente Johannessen, Sjællandske Medier Troels Behrendt Jørgensen, Kristeligt Dagblad Anders Krab-Johansen, Dagbladet Børsen Poul Madsen, Ekstra Bladet Jørn Mikkelsen, Jyllands-Posten Nikolai Thyssen, Dagbladet Information Per Westergård, Fyens Stiftstidende Markedsudvalget Claes Laustsen (formand), Egmont Magasiner Henning Andersen, Berlingske Media Lennart le Fevre, JSL Publications Peter Garhøj, Politikens Lokalaviser Lars Guldager, Bonnier Publicaltions Allan Hansen, Dagbladet Børsen Bente Harder, Sjællandske Medier Morten Hyldgaard, Berlingske Media Ene Charlotte Krogh, Aller Media Jens Bundgaard Poulsen, Nordjyske Medier Flemming Rasmussen, TV 2/Danmark Stig Kirk Ørskov, JP/Politikens Hus Kristian Lautrup Nielsen, DG Medier* Digitalt Udvalg Christian Peytz (formand), Peytz & Co Kristoffer Apollo, Eniro Jesper Buchvald, Bonnier Publications Jonas Svava Iversen, DR Lars Jespersen, Nordjyske Medier Ulrik Krag, Microsoft Morten Viktor, Berlingske Media Christian Lund, Nordisk Film Ole Mølgaard Søren Queitsch, Jobindex Jacob Laursen, TV 2/Danmark Thomas Rimington, Jubii Søren Svendsen, Ekstra Bladet Jesper Lyngby, Aller Media Richard Wraae, Fynske Medier Distributionsudvalget Hans Peter Nissen (formand), JP/Politikens Hus Ingrid Bladt, Dagbladet Børsen Poul Carlsen, Bonnier Publications Terje Gilbu, Politikens Lokalaviser Steffen Glaas, Herlev Bladet Tim Hoelgaard, Aller Media Finn Kruse, Bornholms Tidende Henning Lindø, Berlingske Media Henrik Løvstrøm, Egmont Magasiner Jan Erik Olsen, Fynske Medier Jørgen Schmidt, Kristeligt Dagblad Thomas Schomann, Sydsjællandske Tidende Mogens Kristensen, Portoservice* Christian Lanng Nielsen, Bladkompagniet* Søren Petersen, DistributionPlus* Observatører er mærket * 20 21

12 A/S Bladkompagniet AB Gruppen A/S ABFnyt ApS Ad Action Denmark / Delta Projects ADVISTA AS Advokatpartnerskab Horten Advokatsamfundet Aller Media A/S Alletiders Kogebog ApS Altinget Amino.dk Amnesty International Annoncebladet Salling Fur Salling Avis Anpartselskabet Gudenådalens Avis Arbejderen Arkitekten Arkitektens Forlag Astma-Allergi Danmark Atuagagdliutit Audio Media A/S Autobranchen I/S Avisen.dk ApS Bager- og Konditormestre i Danmark Bazoom ApS Beredskabsforbundet Berlingske Media A/S Bibliotekarforbundet Billetnet A/S Biltorvet A/S Bilzonen A/S BL - Danmarks Almene Boliger Blackwood Seven Blik- og Rørarbejderforbundet Blomsterbranchen BogMarkedet Bold.dk Boligdeal ApS Boligsiden A/S Bolius Boligejernes Videncenter A/S Bonnier Publications A/S Bornholms Tidende Brande Bladet ApS Brødrene A & O Johansen A/S BUPL Bureaubiz.dk Bygogbolig.dk ApS Børn i byen ApS Bådmagasinet ApS Centralforeningen for Stampersonel CO - Industri CO Søfart Coop amba Foreningssekretatiatet COWI A/S Dagbladenes Bureau Dagbladet Børsen A/S Dagbladet Information A/S Dagens Bedste ApS Dagens Medicin A/S Daginstitutionernes Landsorganisation / DLO Danmarks Apotekerforening Danmarks Biblioteksforening Danmarks civile Hundeførerforening Danmarks Fiskeriforening Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Leder Organisation Danmarks Lærerforening Danmarks Marineforening Danmarks Meteorologiske Institut Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sløjdlærerforening Danmarks Sportshandler-Forening Dansk Aktionærforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Avistryk Holding Dansk Brygmester Forening Dansk Byggeri Dansk Camping Union Dansk Center for Lys Dansk El-Forbund Dansk Energi Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Fjernvarme Dansk Forening for Kvalitet Dansk Formands Forening Dansk Friskoleforening Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Dansk Funktionærforbund Dansk Golf DGU Erhverv A/S Dansk Handelsblad A/S Dansk Handicap Forbund Dansk Handicap Idræts-Forbund DANSK HR Dansk Indkøbs- og Logistik Forum Dansk Journalistforbund Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Kommunikationsforening Dansk Kørelærer-Union Dansk Laborant-Forening Dansk Magisterforening Dansk Metal Dansk Mode & Textil Dansk Musiker forbund Dansk Psykolog Forening Dansk Psykoterapeutforening Dansk Sejlunion Dansk Skovforening Dansk Skuespillerforbund Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Dansk Tandlægeforening Dansk Tandplejerforening Dansk Taxi Råd Dansk Told- og Skatteforbund Dansk Transport og Logistik Dansk UNIX-system Bruger Danske Mediers medlemmer Gruppe/DKUUG Dansk Vandrelaug Danske Anlægsgartnere Danske Bioanalytikere Danske Busvognmænd Danske Cykelhandlere Danske Døves Landsforbund Danske Fagmedier ApS Danske Fysioterapeuter Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Danske Havecentre Danske Isoleringsfirmaers Branche Forening Danske Malermestre Danske Seniorer Danske Populærautorer - DPA Danske Skov- og Landskabsingeniører Danske Tursejlere DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening De Offentlige Tandlæger Den Danske Dyrlægeforening Den Danske Landinspektørforening Den Danske Præsteforening Den Korte Avis Den Selvejende Institution Udfordringen DEPI ApS Der Nordschleswiger Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø DG Media A/S DI - Organisation for erhvervslivet Diabetesforeningen DJØF dknyt ApS DL Patient - Administration DOFK - Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere Download Central ApS DS Håndværk & Industri DSB Dyrenes Beskyttelse Dækbranchens Fællesråd Ebay Classifieds Denmark ApS EDC-Gruppen A/S Efterskolens Administration Egmont Publishing Ejendomsforeningen Danmark Emediate ApS Eniro Danmark A/S E-novative Media ApS Eovendo ApS Ergoterapeutforeningen ET-Soft - Recordere.dk Euroads Denmark A/S Euroinvestor.com A/S Fagbladet FOA FOA Fag og arbejde Fagbladsgruppen A/S Fagligt Fælles Forbund Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker Farmakonomforeningen Farsø Avis FDM - Forenede Danske Motorejere FEHA Finansforbundet Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening Flensborg Avis AG FOA Social- og Sundhedsafdelingen Folkebladet i Assens Kommune Folkehøjskolernes Forening Folkekirkens Infocenter Folketidende Gruppen Fonden Danwatch Forbrugerrådet Forbundet af Kirke- og Kirkegaardsansatte Forbundet Kommunikation og Sprog Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening Foreningen af Vandværker i Danmark Foreningen Agitatoren Foreningen Danske Revisorer Foreningen Nyt Aspekt Forlaget Møller Freeway ApS Frie Funktionærer Frie Skolers Lærerforening FSR danske revisorer / Forenede Revisorer Fynske Medier A/S Fødevareforbundet NNF GAFFA A/S Galten Folkeblad ApS GB Grafisk A/S Gentofte Kommunalforening Gigtforeningen GLAS - Glasteknisk Forening Golfavisen Grafisk Arbejdsgiverforening Gråsten Avis/Bov Avis Gyldendal A/S Gymnasieskolernes Lærerforening Hardwareonline.dk Haveselskabet Hedeselskabet Helsingør Stift Herlev Bladet A/S Hjerteforeningen HK Kommunal Att. 44MPE HK Privat HK Statbladet HORESTA Horisont Gruppen A/S Hovedorg. af Officerer i DK Hugin Media ApS Huset Markedsføring A/S Hvidovre Avis Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Indre Mission InfoMedia Huset A/S Instituttet for Fremtidsforskning IWGIA JA Jacobsen Publications A/S JID - Jordbrugsteknologer i Danmark Jobindex A/S Jordemoderforeningen JP/Politikens Hus A/S Jyske Medier A/S Kantineledernes Landsklub Kirkeministeriets IT-Kontor Kjerteminde Avis Jubilæumsfond KL KLUND MEDIA Kolonihaveforbundet for Danmark Kommunalteknisk Chefforening Kommunikationsforum A/S Konstruktørforeningen Kost & Ernæringsforbundet Kristelig Fagbevægelse Kristeligt Dagblad Kræftens Bekæmpelse Københavns Lærerforening Københavns Universitet Landbrug & Fødevarer Landbrugsmedierne Landsbyerne Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Landsforeningen For Socialpædagoger Landsklubben for deltidsansatte brandfolk Lastbil Magasinet ApS Lauritz.com Lederne Legro Gartneri A/S Opskrifter.dk Local Eyes Fondet Lægeforeningen Lægemiddelindustriforeningen Magacin ApS Magasinet Kunst Magasinet Statsindkøb Magasinet Sundhed ApS MagMedia Malling Publications ApS Manova A/S Maskinmestrenes Forening MC Touring Club Danmark Mediegruppen A/S Mediehuset Herning Folkeblad A/S Mediehuset Ingeniøren A/S Microsoft Danmark ApS Midthimmerlands Folkeblad Midtvendsyssel Avis Min Mave ApS Mobilbasen ApS Monster Denmark Move On Communications A/S Moving Media ApS NASDAQ OMX Copenhagen A/S Netavisen 180Grader ApS Netsundhedsplejerske ApS New Media Network A/S Newz Media ApS Nibe Bogtryk & Offset A/S Nordjyske Medier A/S North Media A/S Notat ApS NPinvestor A/S Nugg.ad Nordics Nyhedsgruppen ApS Opdag Verden ApS Peytz & CO Pharmadanmark Politiforbundet i Danmark Powernation ApS Pricerunner Denmark ApS Professionshøjskolen UCC PROSA PS4 A/S Radio ABC A/S Radio Als Radio Diablo Radio Globus Radio Limfjord Radio Øst FM/Radio Hinnerup Ras2 RASK Media ApS Realityportalen.dk Rejseplanen A/S Retail Institute Scandinavia A/S Ritzaus Bureau Rold Skov Bladet Roskilde Avis Roskilde Mediecenter K/S Ræson Medier Samsø Posten ApS SAXO.com A/S Scanpublisher A/S Schultz Information A/S Scleroseforeningen Seapress ApS Sjovforbørn. dk Sjællandske Medier A/S Skaga FM Skive Folkeblad Skolelederne Smartclip Nordics AB Socialpædagogernes Landsforbund Soundvenue A/S Specific Media Denmark Spf.socialurin Spildevandsteknisk Forening Sundhedsguiden Media ApS Sundhedsplejersken.dk ApS Syddanske Medier A/S Sydsjællands Tidende Tarm Ugeblad-Skjern Ugeblad TB Medier ApS Team Danmark TEKNIQ Installatørernes Organisation Teknisk Landsforbund Teknovation ApS The Walt Disney Company Tilbudsugen.dk APS Tinglev Bogtrykkeri ApS Trafik og Veje Tænketanken Cevea Uddannelsesforbundet Udenrigsministeriet Ugeavisen Svenstrup Ugeavisen Vestfyn ApS Undervisningsministeriet Vamdrup Ugeblad Vera - tidsskrift for pædagoger Vesthimmerlands Folkeblad Videbæk Bogtrykkeri A/S Videnskab.dk Vores Medier A/S WWF Verdensnaturfonden Ældre Sagen Økonomisk Ugebrev A/S Østbirk Avis ApS Østhimmerlands Folkeblad A/S Østvendsyssel Folkeblad A/S Aarhus Universitet Omnibus Aars Avis og Centraltrykkeriet A/S 22 23

13 Skindergade København K Tel mail@danskemedier.dk