Læs og se mere inde i bladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læs og se mere inde i bladet."

Transkript

1 Læs og se mere inde i bladet. Foreningen for Madkundskabs blad Nr. 2 Maj 2014

2 Foreningen for Madkundskab er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Hjemmesideadressen er: Medlemskab Som medlemmer af Foreningen for Madkundskab kan optages undervisere i faget hjemkundskab samt andre med interesse for faget, herunder lærerstuderende med hjemkundskab som linjefag. Kontingent Almindelige medlemmer: Lærerstuderende: Pensionister: De nye forenklede mål er pt. i høring. Foreningen for Madkundskab har været involveret sidst i processen, hos Undervisningsministeriet. Du kan se matrixen på målene her: media/uvm/filer/ Folkeskolereformhjemmes ide/faelles%20maal%20i %20alle%20fag/ %20Bilag %2010%20Madkundskab.a shx 425,- kr. 200,- kr. 200,- kr. Abonnement på Madkundskab Skoler 500,- kr. Navne- og adresseforandringer Bedes anmeldt til: hjemkundskab.nu. Generelt er vi glade og godt tilfredse; målene bærer præg af, at udvalget har gjort sig umage. Og har en kærlighed til faget :) Ved henvendelse til foreningen Husk altid at opgive medlemsnummeret se bag på dit blad. Bladet Manuskripter Artikler leveres i Word via til redaktøren - dk - anonyme artikler vil ikke blive bragt i bladet, men det er tilladt at benytte pseudonym. Illustrationer Til artiklerne ses meget gerne fotos eller tegninger. Fotos i jpg format i en god opløsning. Tegninger returneres efter brug, hvis det ønskes. Bestilte indlæg Betales pt. med 500 kr. pr. 1/1 tekstside. Boganmeldelser honoreres med bogen. Landskursus og Hovedstyrelsesmøde Maj tema: De nye kostråd - kost og bevægelse Indhold Fredag, den 2. maj og lørdag, den 3. maj holdt Foreningen for Madkundskab vores landskursus i Odense. En veldisponeret blanding af teori og praksis samt kollegialt samvær. Stor succes! Bagefter fortsatte hovedstyrelsen med møde. De to største punkter var vores nye hjemmeside og så selvfølgelig de nye, forenklede mål. Her ser du, hvad vi talte om, om dem: Overskuelige; matrix God progression Letforståelige Ambitiøse Relevant fokus: mad, måltider og madlavning Forbrugerrettighedsdelen er skrevet ud Vi mangler beskrivelse af fagets formål Det sociale aspekt, omsorgsdelen, er ikke længere tilgodeset I målet "madkultur" optræder ordet formål begrebsforvirrende Etik er ikke nævnt MAJ Motivation til opskriften på Madkundskab 5 Landskursus og Hovedstyrelsesmøde 6 Super godt landskursus 8 10 enkle kostråd har stor faglig tyngde 12 Nyt undervisningsmateriale om de officielle kostråd 16 Vores helt specielle agurker 18 Spis mere fisk 20 Fra triatlon til masterchef 26 Nordjysk mesterskab i madkamp 32 Vælg magert kød og kødpålæg 35 Rundt om 100% din fastfood 37 Madpakkens Dag, 4. sept Sidste frist for indlæg til augustbladet er: 1. juli August/september: Økologi/sæson. November: DM i Madkamp. Læserbreve optages, men honoreres ikke. 2 Madkundskab er tidsskrift for Foreningen for Madkundskab, som er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Ansvarshavende redaktør og annoncer Erling Jensen, Blæsbjergvej 76, 5462 Morud, Mobil , Madkundskab udkommer i månederne: februar, maj, august og november. Medlemskab og abonnement. Henvendelse til foreningens forretningsfører: Erling Jensen, Layout Blæsbjerghus og Partnerhouse reklamebureau. Madkundskab MAJ 2014

3 Sæt madpakken på skemaet! Sund madpakke = energi + indlæring Madpakkens Dag 2014 Deltag i den årlige temadag Madpakkens Dag torsdag d. 4. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Du kan rekvirere materialet til din klasse HELT GRATIS! Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 16. juni De Madkundskab første MAJ klasser der tilmelder sig, får gratis brød! 3

4 MADKUNDSKAB Faget er nyt i 2014 og erstatter Hjemkundskab Ingredienser Et fag med kombineret teori og praksis Engageret undervisning Mulighed for afgangsprøve Mad-færdigheder Mad-kundskaber Nysgerrige elever Målbare resultater Forberedelse Indstil dig på et fag, hvor der skal "leges", undersøges og udforskes. Madkundskab handler IKKE om at lave mad. Det handler om at forstå mad. Til tider betyder det, at vi laver noget vi spiser. Til tider ikke. Men vi befinder os hele tiden i madens univers. *Hvordan laver man en retfærdig ret? * Hvad er det der sker, afhængig af hvilket hævemiddel man bruger under bagningen? * Er al fedt usundt? * Kan man spise sig klogere, stærkere eller hurtigere; og er det det samme man skal spise, eller holde sig fra, for at opnå de resultater?? * Hvordan laver man alt det, vi har overladt til industrien; ketchup, bearnaise og pasta, f.eks..? - Og hvordan smager de i forhold til? Vi tænker i bæredygtighed, forbrug og produktion. Måske tager vi på virksomhedsbesøg. Vi henter råvarer fra naturen og bidrag fra skolehaverne. Og bliver det heeelt vildt, får vi besøg af en jæger :) 4 Madkundskab MAJ 2014

5 Landskursus og Hovedstyrelsesmøde De nye forenklede mål er pt. i høring. Foreningen for Madkundskab har været involveret sidst i processen, hos Undervisningsministeriet. Du kan se matrixen på målene her: media/uvm/filer/ Folkeskolereformhjemmes ide/faelles%20maal%20i %20alle%20fag/ %20Bilag %2010%20Madkundskab.a shx Generelt er vi glade og godt tilfredse; målene bærer præg af, at udvalget har gjort sig umage. Og har en kærlighed til faget :) Madkundskab MAJ 2014 Fredag, den 2. maj og lørdag, den 3. maj holdt Foreningen for Madkundskab vores landskursus i Odense. En veldisponeret blanding af teori og praksis samt kollegialt samvær. Stor succes! Bagefter fortsatte hovedstyrelsen med møde. De to største punkter var vores nye hjemmeside og så selvfølgelig de nye, forenklede mål. Her ser du, hvad vi talte om, om dem: Overskuelige; matrix God progression Letforståelige Ambitiøse Relevant fokus: mad, måltider og madlavning Forbrugerrettighedsdelen er skrevet ud Vi mangler beskrivelse af fagets formål Det sociale aspekt, omsorgsdelen, er ikke længere tilgodeset I målet "madkultur" optræder ordet formål begrebsforvirrende Etik er ikke nævnt 5

6 Super godt landskursus Der var med 30 kursister udsolgt til årets landskursus om maddannelse, der blev afholdt i Odense den maj. At hjemkundskab fra næste skoleår bliver til madkundskab har sikkert haft en stor indflydelse på den store interesse. Af redaktør Erling Jensen. Alle var enige om, at Kursusudvalget havde fået lavet et godt program. Gode indlæg kombineret med praktiske forløb, bl.a. den vellykkede frokost om fredagen og gruppearbejde om de officielle kostråd var medvirkende til at skabe en god sammenhæng i et veltilrettelagt kursus. Vi lader billederne fortælle om det vellykkede landskursus. Du kan fra forsiden af hjemmesiden linke videre til flere billeder. 30 kursister i gang med at lave frokost. Det var spændende. Christine Bendix satte kursisterne i gang med opgaver om de officielle kostråd. Kursister i gang med frokosten. Michael Museth fortalte om Folkets Madhus og satte kursisterne i gang med en spændende frokost. Michael Museth kommenterer frokosten. Om aftenen spiste vi på Sortebrokro. Fremragende menu, og så var det sjovt. Kaffen blev på Sortebrokro serveret i et hyggeligt lokale. De officielle kostråd blev drøftet i grupperne. 6 Madkundskab MAJ 2014

7 John Kofoed, indehaveren af Sortebrokro har været medinitiativtager til DM i Hjemkundskab. Christine Bendix har lavet undervisingsmateriale om de officielle kostråd og fortalte om opgaverne. Helle Brønnum Carlsen fortalte om maddannelse. En rigtig økogisk gartner blev besøgt på grønttorvet i Odense. Sanne Würtz skulle lige undersøge bunden af tallerkenen med dagens skønne dessert. Vi besøgte den økologisk, biodynamiske bager i Odense. Et sjældent billede af redaktør Erling Jensen, der normal gemmer sig bag kameraet. Hvordan får vi børnene til at spise flere grøntsager? Det blev til en dejlig bytur i Odense om lørdagen. Der blev besøgt mange specielforretninger. Madkundskab MAJ

8 Læs mere på Læs mere på Læs mere på Læs mere på Læs mere på 10 enkle kostråd har stor faglig tyngde De 10 kostråd skal guide danskerne til en sundere og mere aktiv livsstil. Rådene er formuleret kort og præcist, men bag de enkle formuleringer ligger et grundigt og komplekst arbejde, som både involverer fagfolk, forskere og formidlere. Nyt fra Fødevarestyrelsen. Danmark har fået nye kostråd. Otte råd er blevet til 10, men på mange måder ligner de nye officielle kostråd fra september 2013 de forrige fra 2005 og for den sags skyld også de første statslige kostråd tilbage fra 1970 erne. For i modsætning til hvad mange tror er det overordentligt sjældent, at myndighederne justerer på rådene til hvor meget fisk og hvor lidt salt, der skal på ugemenuen samt hvilken slags fedt vi skal komme på stegepanden. Spis frugt og mange grønsager, spis mere fisk og drik vand. Sådan lyder det klare budskab i dag i tre af de 10 kostråd, som skal hjælpe danskerne til at få sundere kostvaner, og sikre at de får dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Væk er i stedet rådet fra 2005 om at spise kartofler, ris eller pasta hver dag, og i dag skal danskerne lære at vælge fuldkorn og at spise mad med mindre salt. Dermed har rådene fra 2005 været igennem en grundig revidering, hvor der foruden justeringer af eksisterende buskaber er kommet nye råd til. Videnskabeligt fundament Trods rådenes enkle fremtoning er det et stort maskineri, som sættes i gang, når danskerne skal guides i, hvordan de kan leve lidt sundere. Bag de officielle 10 kostråd står Fødevarestyrelsen. Styrelsen har hentet solid videnskabelig rygdækning hos ledende danske forskere i sundhed, kost og ernæring og store skandinaviske og internationale forskningsarbejder. Den videnskabelige gennemgang er håndteret af DTU Fødevareinstituttet. For Fødevarestyrelsen har det været altafgørende, at vi har et optimalt videnskabeligt fundament i ryggen, når vi skal kommunikere kost og sundhed til danskerne. Bag hvert eneste råd ligger timevis af intens videnskabelig forskning og et stort antal faglige diskussioner. Det har været en udfordrende, lærerig og vanvittig interessant proces at Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Læs mere om, hvordan du kan leve lidt sundere med de officielle kostråd på Spis frugt og mange grønsager Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner. Spis mere fisk Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Vælg fuldkorn Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. Vælg magert kød og kødpålæg Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. 8 Madkundskab MAJ 2014

9 Læs mere på Læs mere på Læs mere på Læs mere på Læs mere på følge, hvordan komplekse faglige områder forvandler sig til enkle og pædagogiske kostråd, siger Trine Grønlund, projektleder i Fødevarestyrelsen. Fokus på formidling Den videnskabelige evidens for rådenes udformning er blevet varetaget af en særligt udvalgt forskergruppe. Gruppen har på baggrund af den nyeste forskning fundet frem til en række retningslinjer, som har dannet basis for formuleringen af kostrådene. For at sikre at rådene er formuleret kort, klart og forståeligt har Fødevarestyrelsen også inddraget relevante fagfolk og kommunikationseksperter, der i flere omgange har arbejdet på at få formidlet rådene så enkle som muligt. Det arbejde er blandt andet sket med bidrag fra Kost- og Ernæringsforbundet, Komiteen for Sundhedsoplysning og Hjerteforeningen med flere. Et arbejde, der også har involveret fokusgrupper, så rådene løbende kunne evalueres, omformuleres og finpudses. For hverdagens forbruger skal kostrådene ikke være tung og utilgængelig videnskab, men brugbare retningslinjer, som man kan lade sig inspirere af, når man står hjemme i køkkenet. Udover det solide faglige fundament har vi brugt mange kræfter på, at rådene skal være enkle og nemme at handle efter. Dygtige fagfolk har hjulpet med at få alle formuleringer på plads, og vi er stolte af, at vi med kostrådene favner den videnskabelige evidens uden at gå på kompromis med forståeligheden, siger Thea Bjørnholt, kommunikationsansvarlig for kostrådene i Fødevarestyrelsen. Som noget nyt er der også lagt stor fokus på den visuelle fremstilling af kostrådene. Vi har udviklet et sanseligt madunivers med stor vægt på æstetik. Vores kostrådsplakater og -pjece kunne være sider fra en kogebog eller et madblad, men hvis du kigger godt efter, så kan du se, at det overvejende er hverdagsretter som fx hakkebøf, der er præsenteret på en lækker måde, fortæller Thea Bjørnholt. Ingen løftede pegefingre I arbejdet med formuleringen af rådene har Fødevarestyrelsen også lagt vægt på, at kostrådene ikke skal fungere som en løftet pegefinger, der dikterer danskerne, hvordan de skal leve. Vi forventer ikke, at danskerne følger hvert eneste kostråd til punkt og prikke. Kostrådene skal ses som retningslinjer ikke påbud. Frem for moralske opsange fokuserer vi på en kommunikation i øjenhøjde med den moderne forbruger. Vores mål er ikke at give danskerne dårlig samvittighed over deres madvaner. Tværtimod vil vi med kompetent, faglig formidling hjælpe og opmuntre alle danskere til at leve lidt sundere, siger Trine Grønlund, projektleder i Fødevarestyrelsen. Vælg magre mejeriprodukter Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør. Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Spis mad med mindre salt Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Spis mindre sukker Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Drik vand Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand. Både til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Madkundskab MAJ

10 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Læs mere om, hvordan du kan leve lidt sundere med de officielle kostråd på 10 Madkundskab Læs mere på MAJ 2014

11 meld din klasse til gocook smagekassen Temaet for årets smagekasse er 100% din fastfood. Gratis Tilmelder du din klasse, modtager I gratis* undervisningsmateriale, lærervejledning og opskriftshæfter. Og i uge 43, 44 el. uge 45 kan I hente en gratis smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. Målgruppen er klasse i hjemkundskab/madkundskab. undervisningsmateriale og smagekasse Tilmeldingsperioden er 1. april til den 5. september. på Madkundskab MAJ 2014 NB: Du må påregne max 150 kr. til enkelte ekstra råvarer. 11

12 Nyt undervisningsmateriale om de officielle kostråd Nyt undervisningsmateriale giver dig mulighed for at arbejde med de officielle kostråd på en faglig, involverende og praktisk måde i mange af skolens fag. Hent materialet på og du er godt i gang. Af Pia Maja Rosenlund og Christine Bendix skolelærere med bachelor i hjemkundskab I september 2013 udarbejdede Fødevarestyrelsen nye kostråd - de officielle kostråd - for at give danskerne mulighed for at leve sundere. I den forbindelse fik vi til opgave, i samarbejde med Fødevarestyrelsen, at udarbejde et undervisningsmateriale, der kunne bruges i grundskolen, og som skulle give eleverne kendskab til de officielle kostråd. Undervisningsmaterialets formål Formålet med undervisningsmaterialet er, at eleverne får kendskab til de officielle kostråd via en teoretisk, undersøgende og praktisk tilgang. Arbejdet med materialet skaber betingelser og rammer for, at eleverne kan opnå viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed, så de bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed. Undervisningsmaterialets indhold og opbygning Undervisningsmaterialet relaterer til faghæfterne for følgende fag: hjemkundskab (kommende madkundskab), dansk, matematik, natur/teknik, biologi og kan altså benyttes i disse fag eller som inspiration til en tværfaglig temadag eller sundhedsuge. Vi har udarbejdet materialet til fire forskellige målgrupper: 0.-1.kl., kl., 5.-6.kl. og kl., hvor vi har indtænkt progression, således at teorien og opgaverne er tilpasset niveauet. Materialet består af en lærervejledning samt opgaver til eleverne i en PowerPoint-præsentation. Lærervejledningen Lærervejledningen er delt op i 10 kapitler, der indeholder hvert sit kostråd. Hvert kapitel starter med et kort teoriafsnit, som klæder dig på til at undervise i det enkelte kostråd. Det har været vigtigt for os i udarbejdelsen af materialet, at det skal være så let at gå til som muligt derfor indeholder teoriafsnittet præcis den teori, der er nødvendig for at kunne anvende de tilhørende opgaver om kostrådet. Efter kapitlets teoriafsnit forklarer vi punkt for punkt de enkelte opgavers fremgangsmåde, og vi beskriver opgavens mål, varighed, anvendte materialer samt eventuelt relevante links. Opgaver til eleverne Opgaverne til eleverne er lavet som en Powerpoint-præsentation og er skrevet i elev-højde. Det er elevernes materiale, som enten kan anvendes på en interaktiv tavle eller printes ud til eleverne. Vi har bygget materialet op sådan, at der under hvert kostråd først er en opgave, der har til formål at vække elevernes forforståelse og nysgerrighed, hvilket gøres vha. åbne spørgsmål. Herefter følger et dias med Fødevarestyrelsens anbefalinger og gode råd, som man kan tage en snak om med eleverne. Ved de yngste klassetrin er der mange billeder, fremfor tekst, således at man kan få en snak ud fra billederne. Resten af opgaverne kommer rundt om kostrådet på varierende måder, blandt andet vha. bevægelse og brug af sanserne. Generelt har vi haft fokus på at koble teori og praksis. Evaluering Til at evalurere undervisningen har vi udformet Tip kostråd, hvor eleverne skal igennem en række spørgsmål med tre svarmuligheder. Tip kostråd har vi desuden lavet, for at eleverne får gentaget stoffet, som de har været igennem, hvilket er enormt vigtigt for deres tilegnelse af viden om kostrådene. Gå ind på Materialer og undervisning Undervisningsmateriale om de officielle kostråd. Her kan du downloade hele materialet kl. ligger allerede klar resten udkommer inden august. 12 Madkundskab MAJ 2014

13 Gå ind på Materialer og undervisning Undervisningsmateriale om de officielle kostråd. Her kan du downloade hele materialet kl. ligger allerede klar resten udkommer inden august. Denne opgave er et eksempel på en opgave, hvor eleverne skal bruge deres sanser. (Fra materialet til 5.-6.kl. kostrådet Vælg magre mejeriprodukter ) Denne opgave er et eksempel på en opgave, hvor eleverne skal bevæge sig. (Fra materialet til 5.-6.kl. kostrådet Spis frugt og mange grønsager ) Fortsætter side 14 Madkundskab MAJ

14 Fortsættelse fra side 13 Denne opgave er et eksempel på en opgave, hvor eleverne skal i køkkenet og arbejde praktisk. (Fra materialet til 5.-6.kl. kostrådet Vælg fuldkorn ) Dette Tip et kostråd er fra materialet til 5.-6.kl. og evaluerer kostrådet Spis mad med mindre salt. 14 Madkundskab MAJ 2014

15 ANSØG SENEST DEN 6. JUNI FÅ BESØG AF SÆSON I SKOLEKØKKENET Sæson på skoleskemaet er et gratis tilbud til dig, som underviser i madkundskab i folkeskolen. To pædagogisk uddannede formidlere gæster jer i skolekøkkenet og byder på nye smagsoplevelser, sjove øvelser og viden om frugt og grønt i sæson. Lyder det som noget for dig og din klasse? Så læs mere og ansøg om et spændende besøg med masser af leg, læring og grøntsagsglæde på sæson.dk/skoler Madkundskab MAJ

16 Vores helt specielle agurker Af Pernille Bech, GAU - Frugt og grønt. Her i landet er vi glade for agurker. Hver dansker spiser i gennemsnit 25 agurker årligt, og der bliver produceret i alt 52 millioner agurker om året. Agurken findes som basis i de fleste køleskabe, er en fast bestanddel i de fleste madpakker og yderst velegnet som en hurtig og sund snack til både børn og voksne, når den lille sult melder sig. Lige nu kører sæsonen for danske agurker på sit højeste, men hvordan er det egentlig man dyrker agurker og hvorfor er de danske agurker noget helt specielt. Årets gang i drivhuset I januar lægges vækstmedie ud i gartneriet, og der hænges plastik op i 3-4 meters højde over jorden. Plastikken holder på varmen og skaber mere luftfugtighed. Et par dage før de første agurkeplanter plantes, varmes drivhuset op til ca. 20 grader. Det sker i januar og februar. Fra starten er planterne en halv meter høje. Men på blot 14 dage vokser de sig op til 2 meters højde man kan næsten se dem gro. Planterne får ikke lov at blive højere. Der bindes jutegarn ved hver plante, som den snor sig op ad. En computer styrer vandingen til rødderne, luftfugtighed, varme, vinduer og CO2- tilførsel, som får planterne til at vokse. Hver morgen og eftermiddag måles vandprocenten i vækstmediet for at se, om planten er aktiv. Der nippes sideskud af agurkeplanterne hele tiden. Omkring 1. marts fire uger efter plantning høstes de først agurker. I starten høstes de helt ned 250 gram, senere på sæsonen op til et halvt kilo. Omkring Sct. Hans ryddes planterne og nye planter af den meldug-tolerante sort Shakira plantes. I oktober og november ryddes drivhuset for alt organisk materiale og alt bliver spulet og desinficeret for at undgå virus. Rovmider passer på dine agurker Danske agurkeavlere kan bryste sig af at være lykkedes med en strategi for brug af nyttedyr til bekæmpelse af agurkernes værste insektfjende, spindemiden. Det giver et godt miljø for alle i gartneriet, sikkerhed for at forbrugere kan spise et rent og sikkert produkt. I de danske drivhuse dyrkes både konventionelle og økologiske agurker, og fælles for begge produktionsformer er den biologiske bekæmpelse med for eksempel rovmider. Rovmider er nemlig små nyttedyr, der går på jagt efter de insekter, der æder og ødelægger agurkerne i drivhuset. Rovmiderne trives godt i drivhusenes høje varme og luftfugtighed, og formerer sig hurtigt. En hun kan lægge op til 50 æg, der i løbet af en uges tid bliver til fuldvoksne rovmider. Store som små rovmider spiser de skadedyr, der er på planten. Agurken er en varmekrævende plante. Det betyder, at den danske agurkesæson går fra maj til september, hvor det er muligt at udnytte lyset og varmen. De danske væksthusgartnere kan kunsten at styre fugt og temperatur, så planterne yder deres bedste i takt med, at nyttedyrene etablerer sig og forhindrer skadedyr. Rent vand til agurkerne Vand af godt kvalitet er vigtig for fødevaresikkerheden og i Danmark vandes agurker altid med vand af drikkevandskvalitet. Agurkerne vandes ved roden, så vandet som en ekstra sikkerhed ikke kommer i kontakt med afgrøderne og kun medarbejdere, som kender hygiejnereglerne har adgang til drivhuset. Inspiration til mad med agurker Har du lyst til at afprøve nye retter med agurker er der masser af inspiration og spændende retter på 16 Madkundskab MAJ 2014

17 Bulgur go green Bulgur vendt med krydderurtepesto og sprøde forårsgrøntsager. Uhm det er godt! Tilbehør til 4 personer 2 dl bulgur Krydderurtepesto: 2 dl krydderurter fx basilikum, persille, kørvel, purløg 1 fed hvidløg 25 g parmesanost 50 g mandler 1 dl olivenolie Saft af ½ citron Salt og peber 1 agurk 100 g babyspinat Salt og peber Kog bulgur som angivet på emballagen og afkøl. Hak krydderurterne og kom dem i en blender sammen med presset hvidløg, revet parmesanost, mandler og olivenolie. Blend til en pesto. Smag til med citronsaft, salat og peber. Skær agurk i små tern. Skyl og slyng spinaten. Vend bulgur med krydderurtepesto, agurk og spinat. Server salaten til fx fisk, kylling, grillstegt kød. Opskrift og styling: Lone Kjær, Foto Henrik Freek Agurke-appetizere med rygeostcreme Små lækre hapser med sprøde agurker, rygeost og dild - perfekt som tapas. 1 agurk ¾ dl rygeost ¾ dl skyr ¼ tsk salt 1 lille rødløg 6 stilke dild Friskkværnet sort peber Skær agurken i 1 cm tykke skiver. Læg agurkeskiverne på et stort fad eller 2 store tallerkener. Pisk rygeost, skyr og salt godt sammen, til alle klumper er pisket ud. Kom rygeostcremen i en lille sprøjtepose og sprøjt den på agurkerne. Hak løget fint og drys over cremen. Drys med grofthakket dild og rigeligt friskkværnet peber. Opskrift og styling: Christine Bille, Foto: Henrik Freek Madkundskab MAJ

18 Spis mere fisk Vi er blevet lidt bedre til at spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere. Spis mere fisk er et af de nye kostråd. Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk. Sådan gør du Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket. Prøv med fisk på grill Lige nu er det højsæson for at grille. Så hvorfor ikke lægge fisk på grillen? Her er 3 successer: (Vis grillet rødspætte, grillet fisk i folie og grillet sild-makrel-hornfisk. Ingredienser og tilberedning skal stå under foto.) Sunde tips Fisk som pålæg Hvis du spiser 3 skiver brød med fiskepålæg, får du ca. 100 g fisk. Tilbered Prøv forskellige måder at tilberede og servere fisk på. Du kan fx koge eller stege fisken i kort tid eller bage den i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier. Fisk til alle Børn og gravide skal også spise fisk, men det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter og mellem magre og fede fisk. 2gangeomugen.dk På 2gangeomugen.dk kan du hente over 300 opskrifter på fisk og lære om fisk og sundhed. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, så du hver uge modtager ugens to fiskeretter i din mail. Fiskens dag 2014 I år fejrer vi fiskens Dag lørdag 13. september. Benyt hele uge 37 til at sætte fokus på fisk i undervisningen i madkundskab, og arbejd med fisken! Spis 350 g om ugen af disse fisk... Torsk Rødspætte Laks Sild Ørred Makrel Mørksej Kulmule Skrubbe Ising Kuller Hornfisk Rejer Muslinger Jomfruhummer På Fiskebranchens hjemmeside - 2gangeomugen.dk kan du få inspiration til, hvordan du griller fisk. Prøv fx. grillet rødspætte 4 personer 4 hele rødspætter á g 6 stilke frisk rosmarin Olivenolie Salt og peber Sådan gør du: Tænd grillen. Skyl fiskene, og tør dem godt. Smør dem med olivenolie, og drys med friskhakket rosmarin. Krydr med salt og peber. Læg dem i en dobbeltrist, og grill dem 5 min. på hver side. Læg evt. låget over grillen, og lad håndtaget 18 Madkundskab MAJ 2014

19 på dobbeltristen stikke ud, så det ikke bliver varmt. Servér med nye kartofler og grøn salat med fintsnittet æble. Servér med nye kartofler og sprød salat. Vigtigt: Har du købt en hel knurhane, så pas på knurhanens stikkende rygfinne. stk. rødspættefileter, tilsæt revet ingefær, hvidløg og forårsløg, og grill pakkerne 8-10 minutter over kullene. Uhm...! Andet egnet fisk: Skrubbe, ising eler rødtunge. Grillet knurhane eller ørred 4 personer Du skal bruge: 4 hele fisk á g 4 hakkede blommetomater 4 spsk olie 2 fed hvidløg 2 limefrugter Sådan gør du: Tænd grillen. Skyl og vask fiskene, og tør dem godt. Skær limefrugterne i både. Læg 1 spsk hakkede tomater, som er vendt i olie, ind i hver bug sammen med hakket hvidløg og limebåde. Krydr med salt og peber. Kom fiskene i en dobbelt-rist, og grill dem i 4-5 min. på hver side, afhængig af grillens varme. Kan evt. grilles ved indirekte varme under låg. Beregn da yderligere 4 min. Anden egnet fisk: Makrel, sild, rødfisk, hvilling, fjæsing. Grillet lakseside 4 personer Du skal bruge: 600 g laksefilet Pesto: Frisk basilikum (en lille potte) 1 dl god olivenolie 3 spsk revet parmesan 2 fed hvidløg 1 tsk pinjekerner Salt og peber Sådan går du: Blend basilikum, olivenolie, parmesan, hvidløg og pinjekerner. Krydr med salt og peber. Tænd grillen. Læg laksen på alufolie eller i et fad med skindsiden nedad. Krydr med salt og peber. Smør pestoen på laksen i et jævnt lag. Grill den ved indirekte varme under låg i ca. 20 min. Servér laksen med tomatsalat og godt brød. Pynt evt. med japansk tangsalat og babyspinat. På altomkost.dk kan læse om fisk: Brug gerne en dobbeltrist, når du griller fisk! Dobbeltrist: Dobbeltristen er et vigtigt redskab, når du griller fisk, da fisken nemt vendes med et enkelt greb. Fisk i filet, som nemt kan gå i stykker under tilberedningen, holdes fast med dobbeltristen. Fisk i folie: Alle fileter af fisk kan nemt grilles i foliepakker, direkte på grillen. Hæld lidt soya på 1-2 Eller du kan tilsætte lidt hvidvin, forårsgrønt og skiver af citron i foliepakkerne. Alubakke/alufolie: Kan med fordel anvendes, når du griller fisk. Smør med lidt olie, inden du lægger fisk, fiskeburger eller skaldyr på. Blåmuslinger passer også godt til grillen! Skal kun grille få minutter, indtil de åbner sig! Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk. Sådan gør du: Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket. Madkundskab MAJ

20 Fra triatlon til masterchef Af Søren Albertsen, lærer Gl. Lindholm Skole i Nørresundby. På Gl. Lindholm Skole i Nørresundby har elever i 8. klasse gennem de sidste tre år kunnet nyde godt af et spændende og anderledes fag på skoleskemaet, KKM (Krop, Kost og Motion). Faget inddrager elementer fra både idræt og hjemkundskab, men i en kontekst der udfordrer de unge på nye og alternative måder end den traditionelle undervisning. Mille: Den bedste oplevelse var, da vi skulle fremlægge, om hvad vi havde lært i løbet af året. Et nyt fag så dagens lys Som lærere i folkeskolen oplever vi i stigende grad, at elever i overbygningen har en tendens til at droppe sporten som fritidsaktivitet, og den større selvforvaltning på madområdet kan afføde nogle uheldige madvaner og øge indtaget af slik, chips og søde læskedrikke. Den kærlige madpakke fra mor, der er medvirkende til at fastholde eleverne i de mindre klasser til lødige frokostmåltider, bliver for nogen af de unge skiftet ud med besøg i det lokale supermarked, når de kommer i overbygningen. Her er det indkøbte til tider langt fra anbefalingerne om grønt, fisk og fuldkorn i madpakken. Faget Krop, Kost og Motion opstod med grundtanken om netop at yde en indsat på sundheds- og trivselsområdet for at give de unge nogle interessante, anderledes og udfordrende oplevelser med mad og bevægelse. På Gl. Lindholm Skole valgte vi at placere det nye fag på 7./8. årgang, da det netop er i den periode i de unges liv, at de udvikler større selvstændighed og bevidsthed omkring sig selv og egen sundhed. I en senmoderne hverdag, hvor de unge møder mange valgmuligheder og ikke mindst påvirkes af medierne, kammeraterne og fællesskaber bliver det særlig betydningsfuldt, at de opnår en bevidsthed om, at de valg, de træffer i forhold til mad og motion, har indflydelse på deres generelle sundhed og trivsel. Her er det vigtigt, at de gennem praktiske erfaringer lære at forholde sig kritisk og får nogle positive oplevelser med sundhed i en bred og positiv forstand. Formålet med undervisningen i faget KKM er netop derfor, at eleverne opnår viden, erfaringer og kompetencer til at træffe sunde bevidste valg, der kan cementere nogle fornuftige vaner for deres fremtid - og alt dette foregår på en sjov og anderledes måde, der har et andet fokus end de almindelige idræts- og hjemkundskabslektioner. Fagets struktur Det første år introducerede vi faget som et pilotprojekt i 7. klasse. Det blev året efter flyttet til 8. klasse grundet logistik i forhold til valgfag. KKM løber nu i perioden efter sommerferien og frem til vinterferien, hvor det er tildelt 3 ugentlige lektioner. Vores skole er tosporet, hvilket gør det muligt at parallellægge lektionerne i KKM, således at parallelklasserne kan skiftes til henholdsvis den hjemkundskabsfaglige del og den idrætsfaglige del. Selvom faget er opdelt i de to kategorier, mad og bevægelse, er der gennem forløbet en klar sammenhæng mellem de faglige områder implicit i begge fag, hvor sammenhængen mellem sund mad og fysisk aktivitet italesættes og synliggøres gennem såvel praktisk, æstetiske som teoretisk læringsoplevelser i faget. Endvidere bygger faget videre på den viden og de erfaringer, eleverne har med i bagagen fra den obligatoriske undervisning i de to fag. Laura: Sundhed er ikke kun at dyrke sport, men også om kost og hvordan man har det psykisk 20 Madkundskab MAJ 2014

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Skønne og lette grillretter

Skønne og lette grillretter Fisk på grill Fisk på grill Skønne og lette grillretter I dette hæfte kan du hente inspiration til skønne og lette grillretter med fisk. Du kan både grille dejlig fisk i filet, hel fisk eller fisk indpakket

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

H H. Madskoler VIL DU MED?

H H. Madskoler VIL DU MED? Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7.

EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7. EKSTRA INSPIRATIONSHÆFTE AKTIV RUNDT I DANMARK SKOLERNES SUNDHEDSUGER 23. SEPTEMBER TIL 11. OKTOBER 2013 LEG OG LÆR MED KOSTRÅDENE 5.-7. KLASSETRIN INDLEDNING FØDEVARESTYRELSEN Fødevarestyrelsen er en

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere