Ny Trafik- og mobilitetsplan for Odense Kommune. Status for en vejregel. Kan man regne med regnen. Vejudstyr nu - og i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Trafik- og mobilitetsplan for Odense Kommune. Status for en vejregel. Kan man regne med regnen. Vejudstyr nu - og i fremtiden"

Transkript

1 Status for en vejregel Kan man regne med regnen Ny Trafik- og mobilitetsplan for Odense Kommune Vejudstyr nu - og i fremtiden

2 INDHOLD no Månedens synspunkt 3 Tanker på vej mod årets vejforum Status for vejreglerne Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet 6 Kan man regne med regnen? 18 Vejudstyr nu - og i fremtiden 26 Nye vejregler vedrørende afmærkning 30 Nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U Nye udbudsforskrifter for»styring og samarbejde«og «Arbejdsplads«52 Status for en vejregel 60 Nyt fra arbejdsgruppen om IT på vej Vejforum Otto Schiøtz, Viatrafik KOLOFON ISSN Nummer årgang 85 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Meddelelsesblad for: Transport- og Energiministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade 8, 9640 Farsø. Telf Fax Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr. 480,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 800,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: 10 Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t 16 Vejen til fremtiden 22 Automatiske parkeringsanlæg i Danmark 32 Vejprojektering i Roskilde Kommune 36 SMA - det stærke belægningsvalg 40 Succeskriterier for gode kunderelationer 42 Hvad gemmer sig i dybet...? 44 Ny Trafik- og mobilitetsplan for Odense Kommune 50 Forsegling af asfaltbelægninger betaler sig 56 Administration af gadejord og private fællesveje på gadejord 62 Grønne Korridorer -Dedikerede Lastvognsbaner Diverse 4 Dansk Vejtidsskrift bliver til Trafik & Veje 8 Proffessor P.H. Bendtsen's Trafikforskningspris 14 Dansk version af Warm-Mix-Asphalt med flere miljøgevinster 28 Børn & Trafik 54 Vejdirektoratets brev af 28. marts 2008 om afhændelse af offentligt vejareak 65 Fra den store verden: Forskningsbehov vedrørende erhvervstransporter og miljø 66 Kalenderen 67 Leverandørregister Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej 5, 2830 Virum Telf Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Professor Bent Thagesen Civilingeniør, Dr. Tech. Jens Rørbech Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 NOVEMBER

3 Månedens synspunkt Tanker på vej mod årets VEJFORUM Af teknisk direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune, formand for VEJFORUM s repræsentantskab Hård budgetlægning For mange af årets deltagere i VEJFORUM har de sidste måneder været som en tur i den strideste efterårsstorm. Jeg tænker på den netop afsluttede kommunale budgetlægning, hvor det set med vejsektorbriller i mange kommuner igen er gået ud over vejbudgetterne. Nogle steder endda meget hårdt. På ny vil der i mange af landets kommuner til næste år blive tæret yderligere på den i vejnettet anbragte kapital som følge af ingen eller kun yderst ringe fornyelse af slidlag. På anlægsområdet er situationen mange steder også yderst bekymrende, idet man ikke har kunnet finde midler til blot de allermest nødvendige trafiksikkerhedsfremmende anlæg, og heller ikke midler til forskønnende tiltag, som selvfølgelig må komme i 2. omgang. Heldigvis har den kommunale budgetlægning da nogle steder været tilsmilet af sensommersol eller kun meget lidt modvind. På det statslige område har vi en ny finanslov til gode. Som jeg husker det, har vore kolleger i Vejdirektoratet ofte også højlydt ytret stor bekymring for udsigterne på såvel drifts- som anlægsområdet. Det skal blive spændende at se, hvordan det går denne gang. At dømme efter yderst spektakulære aktiviteter mange steder i landet tyder meget dog på, at direktoratet også til næste år vil have meget at se til. Ovenstående synspunkter skal ikke forstås anderledes end, at undertegnede naturligvis fortsat har den største respekt for beslutningstagernes fulde legitime ret og pligt til at træffe beslutninger, som hver gang skal afspejle en nødvendig prioritering blandt mange påtrængende behov i samfundet, og det hvad enten det er i det mindre, lokale eller i det store, nationale samfund. Men man kan godt spørge, om vi vejfolk er gode nok til at gøre opmærksom på sektorens behov? Hvad gør kollegerne der, hvor det går godt? Har vi behov for nye dokumentationsværktøjer? Eller er der simpelthen behov for en ny finansieringsreform, hvor der ad lovgivningsvejen fastlægges minimumsbudgetter for drift og vedligeholdelse? Naturligvis ikke blot på vejområdet, men på alle områder, hvor samfundet har investeret midler i et aktiv. Eller skal alle områder, der driver et aktiv, bl.a. vejene, som vandsektoren selskabsgøres og finansieres af brugerbetaling? Dette alene tænkt for at få det nødvendige gjort. Store og spændende udfordringer Regeringen modtog i januar i år Infrastrukturkommissionens rapport om nødvendige investeringer i den nationale infrastruktur. Vejinfrastrukturen blev naturligvis meget omtalt, men også den skinnebårne kollektive trafik fik mange ord og anbefalinger med på vejen, og godstrafik på havet blev tilgodeset. Hvordan det ender, ved vi ikke i skrivende stund, men forventningerne er, at vi kender et udspil til efterfølgende politisk diskussion inden, vi mødes til VEJFORUM i begyndelsen af december. Men forventningerne er store rundt omkring. Et andet spændende udspil fra regeringens side, som også forventes at fremkomme meget snart, har en naturlig tilknytning til investeringsplanen. Det er den længe ventede CO 2 -handlingsplan for transportområdet. Vi har planlagt, at begge disse store tiltag får kompetent omtale på det kommende VEJFORUM. Et forhold, som til gengæld nok ikke vil blive berørt så meget på dette års VEJFO- RUM, er problemerne for den ikke-skinnebårne kollektive trafik. De generelt stigende omkostninger, ændringer i byrdefordelingen og en aftagende kundetilstrømning gør, at sektoren er inde i en dødsspiral. Mange kommuner overvejer at reducere trafikomfanget, hvilket efter undertegnedes mening kun vil forværre situationen. Udfordringen for sektoren er derfor at samarbejde, så meget vi kan, om de kommunegrænse-krydsende ruter og i øvrigt pege på tiltag på vejnettet, som kan forbedre den kollektive trafiks vilkår. Naturligvis skal vi også være med til at pege på reduktioner der, hvor sammenlægningen af kommuner har gjort dette muligt. Men alt i alt er der altså generelt grund til stor bekymring for fremtiden for denne del af den kollektive trafik. En hjælpende hånd fra regeringens side er nødvendig også på dette område. Samarbejdet i sektoren Et af formålene med kommunalreformen var, at der inden for alle fagområder skulle skabes bæredygtige miljøer i alle kommuner. Også inden for vejsektoren. Selv om der ved reformen blev fjernet 13 fagmiljøer i amterne, hvilket ikke var rart at gennemføre, er der i de fleste kommuner skabt reel mulighed for bæredygtige vej- og trafikmiljøer, og der er dannet 6 nye statslige vejcentre. Da samarbejdet imellem vejcentrene og kommunerne er kommet godt fra start, bl.a. inden for planlægning, trafiksikkerhed og vintertjeneste, og de centrale dele af Vejdirektoratet i øvrigt er fortsat ad de gamle kendte veje også omkring anlæg, drift og vedligeholdelse, forskning og udvikling og information, er det ikke forkert at sige, at den offentlige del af sektoren er kommet godt i gang efter reformen. Med den større kompetence og de større volumener har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at den øvrige del af sektoren ikke også er godt tilfredse med udviklingen. Med de store udfordringer, som vi står overfor, er der brug for en vejsektor i fortsat udvikling. Et af midlerne hertil er videndeling. Her bidrager dette fantastiske fagtidsskrift. Et andet er VEJFORUM, hvor sektoren i år mødes for 8. gang omkring et bredt udsnit af udfordringer og muligheder. Vi bliver ca. 825 deltagere. Jeg glæder mig. Vel mødt i Nyborg den december < NOVEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 Dansk Vejtidsskrift bliver til Trafik & veje Bestyrelsen for Dansk Vejtidsskrift har vedtaget, at bladet fra januar 2009 skal skifte navn til Trafik & Veje. Bladets forside vil i fremtiden se anderledes ud. Det vil blive afsløret, når januarnummeret kommer på gaden. Af ansv. red. Svend Tøfting, Dansk Vejtidsskrift Vejsektoren er under forandring. Efter strukturreformen er kommunerne og Vejdirektoratet efterhånden ved at have fastlagt de fremtidige organisationer. Dansk Vejtidsskrift har i den sidste tid også fået mange flere abonnementer i kommunerne og i Vejdirektoratet. Antallet af abonnementer er således de seneste 2 år steget fra 1500 til Og vi har godt fat i annoncemarkedet, og Vejviseren giver et godt overskud. Så er det overhovedet behov for justeringer? Bestyrelsen har vurderet situationen og konkluderet ja det er der. Der er ingen tvivl om, at bladet kan fortsætte, som den gør i dag i hvert fald i en årrække. Men på længere sigt vil der være behov for justeringer. Flere forhold gør det nærliggende at foretage et par ændringer her og nu bl.a.: at situationen er den, at næsten alle artikler om veje og trafik nu bliver bragt i Dansk Vejtidsskrift at artiklerne i Dansk Vejtidsskrift deler sig nogenlunde ligelig mellem trafik- og vejrelaterede artikler at bestyrelsen også har ønsket, at vi bevæger os mere ud på det skandinaviske marked at vores nuværende Internet-site er ikke tilsvarende. Bestyrelsen har på denne baggrund vedtaget at bladet pr. 1. januar 2009 omdøbes til Trafik & Veje at Internettet samtidig relanceres og placeres på Uændret organisation Der vil ikke ske de store justeringer i redaktionen. Redaktionen får i fremtiden følgende opbygning: Ansv. redaktør Redaktør Bestyrelsen som deltager i drøftelse af den overordnede redaktionelle linje i forbindelse med bestyrelsesmøderne Fagredaktører, der hver dækker et specielt område. De deltager ikke i redaktionsmøder m.v., men inviteres til at deltage i generalforsamlingen i maj og redaktionsmødet i forbindelse med Vejforum i december. Artikler og temaer Vi har i bladet to temaer hver måned. Der har siden 2000 været 4159 sider artikler i Dansk Vejtidsskrift fordelt på emner som vist i tabel 1. Tabellen viser, at ca. halvdelen af artiklerne har været om veje og resten overvejende om trafikale emner. Internettet Internetsiden relanceres også pr. 1. januar Tabel 1. Fordeling af temaer siden Hjemmesiden vil blive åbnet 1. januar. Internettet omfatter i dag en omfattende artikeldatabase med ca artikler, der har været bragt i Dansk Vejtidsskrift siden Det er muligt at finde aktuelle artikler bl.a. via titel, forfatter, stikord og fuldtekstsøgning. Artiklerne er siden 2000 lagt ud på Internettet i PDF-format, når de er ca. et halvt år gamle. Vejviserdatabaserne indeholder nu : 2020 personer hvoraf 1910 har e-postadresse 1173 firmaer, kommuner m.v. hvoraf 893 har e-postadresse 446 poster i fagregistret fordelt på ca. 175 forskellige fagemner. Hertil kommer en kalenderfunktion, hvor firmaer kan indlægge deres aktiviteter. Der er ca. 50 forespørgsler på den nuværende hjemmeside hver dag, og ca. 700 forskellige besøger hjemmesiden hver måned. Hertil kommer 350 daglige søgninger i vejviserdatabasen og knap 1000 daglige søgninger i artikeldatabasen. Alle søgefunktioner vil i afpudset form blive ført videre på den nye hjemmeside. Vejforum 2008 Vi skal alle sammen vænne os til, at bladet fremover hedder Trafik og Veje. Det gamle navn vil dog også være en det af logoet Dansk Vejtidsskrift ligesom også vil lede til den nye hjemmeside. Spørgsmålet er nu, hvorledes den fremtidige redaktionelle linie skal være. Det får du mulighed for at drøfte på en workshop på Vejforum onsdag eftermiddag. Her vil jeg sammen med Chefredaktør Michael Nørgård, Teknik & Miljø, Pressechef Brian Christensen, Vejdirektoratet og Direktør Ib Frandsen, Asfaltindustrien lægge op til debat. Hvis du er interesseret i at påvirke den fremtidige redaktionelle linie så mød op til workshoppen. <

5 Foto: Søren Wesseltoft Vejen til fremtidens medarbejdere En af de største udfordringer vejsektoren står overfor er at sikre tilstrækkeligt med medarbejdere til at drive og udvikle vores infrastruktur i de kommende mange år. Derfor inviterer Odense Kommune, Ingeniørforeningen og GMCB alle deltagerne på Vejforum til deltagelse i workshoppen Vores medarbejdere i fremtiden torsdag den 4. december kl Formålet er: at informere og inspirere hinanden angående aktiviteter målrettet den fremtidige mangel på medarbejdere at udpege en række aktiviteter, som vi i vejsektoren i fællesskab vil arbejde med for at modvirke den fremtidige medarbejdermangel. En række forskellige personer fra vejbestyrelserne, Universiteterne, KL, IDA og Vej-EU indgår med korte inspirationsindlæg på workshoppen. Læs mere på NOVEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 5

6 Status for vejreglerne Kan man regne med regnen? Der tales i denne tid meget om klimaændringer, der venter os ude i fremtiden. Man forventer et ændret regnmønster, som vil medføre ændrede dimensioneringskriterier for fremtidens vejafvandingssystemer. Men inden vi når til fremtiden, og de udfordringer der ligger der, må vi kigge på nutiden. Hvilke regndata har vi i dag og bruger vi dem rigtigt? Af Ole Jensen, Vejdirektoratet Peter Nielsen, Orbicon A/S En svær fødsel Vejreglen Afvandingskonstruktioner indgår som hæfte 2 i serien: Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Den tidligere arbejdsgruppe 3.5 færdiggjorde den efter endt høring i 2001 men grundet bl.a. drøftelse af normtekst kontra vejledningstekst, omstrukturering i vejregelarbejdet mv. forelå den som Vejregelforslag indtil den i 2005 blev ophøjet til egentlig vejregel. Vejreglen indeholder afsnit om hydraulisk dimensionering, styrkeberegning, fysisk udformning, myndighedsbehandling mv., og kan anvendes som en projekteringsvejledning. Da vejreglen blev skrevet, bestod det gældende grundlag for hydraulisk dimensionering af Spildevandskomiteens Skrift nr. 16 (SVK 16) og Spildevandskomiteens Skrift nr. 26 (SVK 26). SVK 16, som udkom i 1979, indeholder regndata for årene 1933 til Man kan således mene, at dataene allerede dengang ikke var helt up to date men til gengæld udmærkede SVK 16 sig ved at være meget brugervenlig, f.eks. kunne man ved simpel aflæsning i en figur få angivet et bassinvolumen ud fra få parametre. Figur 1. Inddeling af Danmark i regnregioner (SVK 28). Løbende indsamling af regndata har vist, at de gamle regndata fra før 70 erne ikke falder i tråd med det regnmønster, man har registreret de seneste årtier. Man har således opsamlet og behandlet data for perioden 1979 til 1996 i SVK 26. Nye regndata I tiden fra vejreglens færdiggørelse og til i dag har tingene ikke ligget stille. Dels har man i afløbskredse haft en diskussion om gængs dimensioneringspraksis for afløbssystemer, dels har man løbende opsamlet og behandlet nedbørsdata. Man har således udvidet den samlede periode i SVK 26 ( ) med yderligere 8,5 år og samlet disse i skriftet SVK 28, der dækker perioden 1979 til og med juli Ved behandlingen af data i SVK 26 fandt man, at Danmark kunne inddeles i 3 regn-regioner, hvor der indenfor de 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 NOVEMBER

7 enkelte regioner var et nogenlunde ens nedbørsmønster, afhængig af den enkelte lokalitets årsmiddelnedbør. De tre regioner var København Øst, København Vest og Øvrige Danmark. Den seneste opsamling og behandling af data i SVK 28 viser, at denne inddeling ikke længere holder stik man arbejder nu i stedet med 2 overordnede regioner: Vestdanmark og Øst danmark, med Storebælt som skillelinje (se figur 1). Nok mere vigtigt er det, at man kan konstatere, at regnintensiteter for regnhændelser med samme varighed og gentagelsesperiode, der typisk er relevante for ledningsdimensionering, i perioden fra 1997 til 2005 er steget med ca. 10%, og for visse ekstreme Mht. ændret nedbørsmønster viser de forskellige klimascenarier for Danmark, at nedbørsmængden om sommeren vil blive mindre til gengæld vil det regne mere intenst, når det regner. Dette vil alt andet lige stille øgede krav til ledningsdimensioner. Om vinteren vil nedbørsmængden stige, og der vil være flere længerevarende regnhændelser, der typisk er dimensionsgivende for regnvandsbassiner. For at fremtidssikre sit afvandingssystem vil det således være formålstjenligt at dimensionere med et sikkerhedstillæg, der kan modsvare bl.a. den usikkerhed som de anvendte regndata og modeller indeholder, samt de forøgede nedbørsintensiteter og -mængder, der forventes at komme som niveau og Normalt dokumentationsniveau. Lempet dokumentationsniveau vil typisk blive udført som en håndberegning med opslag af nødvendig ledningsdimension i tabeller eller nomogrammer. Lempet dokumentationsniveau tillades hvor afvandingssystemet ikke er kompliceret opbygget, og hvor konsekvenser af overskridelser af systemets kapacitet (typisk opstuvning over dækselniveau, dvs. oversvømmelse), ikke skønnes at være for alvorlige. Normalt dokumentationsniveau vil kræve en edb-beregning, for at eftervise, at dimensioneringskriterier er overholdt. Normalt dokumentationsniveau skal anvendes, hvor afvandingssystemet er komplekst opbygget med f.eks. flere bassiner i serie, pumregn med mere end 20%, i forhold til perioden 1979 til 1996! Hvorvidt disse stigninger skal tilskrives statistiske udsving eller egentlige klimaændringer, kan man ikke afgøre entydigt. Der er dog god overensstemmelse mellem resultater fra tidlige klimamodeller og de faktisk registrerede ændringer i regnmønsteret. Klimaændringer eller ej mht. dimensionering af vejafvandingssystemer skal vi forholde os til seneste regndatagrundlag, og det vil i det væsentlige sige SVK 28. Revision af vejreglen Den gamle SVK 16 med data fra 1933 til 1962 udgår, og til gengæld bliver SVK 28 skrevet ind som gældende dimensioneringsgrundlag. Det bemærkes, at selvom SVK 28 umiddelbart dækker perioden 1979 til 2005, så er opsamling og behandling af regndata ikke indstillet. Nedbørsmålinger bliver fortløbende registreret, og man kan fra de enkelte regnmålere i Spildevandkomiteens regnmålersystem indhente regndata fra 1979 og op til i dag. Regnserierne bliver således løbende forlænget, og deres statistiske validitet forbedret. Dokumentationsniveauer og overskridelseshyppigheder Afvandingsvejreglen opererer med beregninger på to niveauer: Lempet dokumentations- pestationer osv., eller hvor konsekvenser af opstuvning over dækselniveau medfører oversvømmelse af følsomme arealtyper (trafikveje, bebyggede arealer mv.) SVK 28 åbner ikke umiddelbart op for et simpelt opslag, hvor man kan finde en dimensionsgivende regnintensitet eller et bassinvolumen, som den gamle SVK 16 gjorde det. Mht. regnintensiteter kan man få dette beregnet på frit tilgængelige regneark på hvor Spildevandskomiteen har lagt deres skrifter ud, foruden regneark til beregning af regnintensiteter og regneark til beregning af bassinvolumen. Det nuværende regneark til beregning af bassinvolumen er begrænset til to afløbstal, hhv. 1,0 og 10,0 l/s/ha. Der er dog udarbejdet nyt regneark for vilkårligt afløbstal. Regnearket forventes lagt ud på hjemmesiden i den nærmeste fremtid. For begge dokumentationsniveauer gælder det, at acceptable overskridelseshyppigheder for det givne afvandingssystem skal fastlægges. Vejreglen angiver minimumskrav til disse overskridelseshyppigheder. Det står således den enkelte vejbestyrelse frit for evt. at skærpe disse krav. Hvad med klimaændringerne? Et af tidens store fokusemner er klimaændringer, og de medfølgende udfordringer vi som samfund bliver mødt med. følge af klimaændringer. Man kan nu spørge: hvor meget mere regn, skal vi dimensionere for? Er det 10, 20 eller 30%? Og hvor meget koster det ekstra i anlægsomkostninger? Disse spørgsmål bliver IKKE besvaret i vejreglen. Fastsættelsen af sikkerhedsfaktor er dels en afvejning af, hvilke klimascenarier og dermed udvikling i fremtidens regnmønster man tror på, dels en afvejning af hvilken sikkerhed den enkelte vejbestyrelse vil indbygge. I den kommende revision af vejreglen vil vi derfor omtale klimaændringsproblematikken og henvise til det mest opdaterede grundlag for fastsættelse af sikkerhedsfaktorer, herunder klimafaktoren. I det væsentlige udgør SVK 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn og SVK 29: Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer dette grundlag. Hvornår kommer den reviderede vejregel? Der arbejdes i skrivende stund på at få de sidste detaljer på plads, og det forventes, at vejreglen kan udsendes i høring omkring årsskiftet 2008/2009 efter endt behandling i Vejregelrådet i december Høringsudgaven vil blive lagt ud på sammen med et nyhedsopslag, der kortfattet beskriver de væsentligste ændringer. < NOVEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7

8 PROFESSOR P.H. BENDTSEN S TRAFIKFORSKNINGSPRIS Trafikforskningspris til en yngre forsker En testamentarisk gave fra professor P. H. Bendtsen, som var professor i trafik ved DTU fra 1949 til 1977, har gjort det muligt at oprette en fond, hvis formål er at uddele en Trafikforskningspris til en yngre dansk forsker. Professor Bendtsen arbejdede ved Institut for Veje, Trafik og Byplan, som i dag hovedsagelig indgår i Institut for Transport på DTU. Prisen uddeles normalt hvert andet år som belønning for et videnskabeligt arbejde, fortrinsvis inden for trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø, transportøkonomi eller trafiksikkerhed. Da konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet velvilligt har tilbudt at bidrage med supplerende midler, vil prisen fremover foreløbig blive uddelt hvert år. Med prisen følger i 2009 et rejselegat på kr ,-. Hermed indkaldes ansøgninger fra danske trafik- og transportforskere, som er under 40 år den 31. marts 2009, og som mener at kunne komme i betragtning ved uddelingen af prisen i Med ansøgningen skal følge en artikel eller et resumé på ca. 10 sider af et videnskabeligt arbejde, hvoraf arbejdets indhold og lødighed kan vurderes. Arbejdet må gerne have været publiceret, fx som en ph.d.-afhandling, en artikel eller et konferenceindlæg. Fondsbestyrelsen vurderer de indkomne ansøgninger. Bestyrelsen kan indhente sagkyndige vurderinger udefra af de indkomne arbejder, men bestyrelsen alene har det fulde ansvar for prisuddelingen. Bestyrelsen består for tiden af: Professor Oli B.G. Madsen, DTU, formand Adjungeret professor Jens Rørbech, DTU, samt rådgivende ingeniør Direktør Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger Direktør Per Jacobsen, Vejdirektoratet Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Prisuddelingen forventes i 2009 at finde sted i forbindelse med Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 eller ved et møde arrangeret af Institut for Transport, og prismodtageren forventes at give en forelæsning om arbejdet ved denne lejlighed. Fondsbestyrelsen ønsker at medvirke til, at det prisbelønnede arbejde publiceres, hvis det ikke er sket. Det ønskes derfor oplyst, om et indsendt arbejde har været publiceret tidligere. Ansøgning om at komme i betragtning ved prisuddelingen skal, som nævnt, indeholde en artikel eller et resumé af arbejdet, som ønskes bedømt, oplysning om arbejdet har været publiceret samt oplysninger om ansøgerens navn, adresse og fødselsdato. Ansøgning indsendes inden 1. april 2009 til: Professor P.H. Bendtsens Trafikforskningspris att.: Afdelingen for Forskning og Innovation, DTU Bygning 101 A 2800 Kgs. Lyngby Vi tilbyder nye løsninger på gamle problemer... Overfladebehandling - slidlag og kørebaneafmærkning på veje, pladser og stier Forsegling - giver en målbar forlængelse af levetiden på gamle asfaltbelægninger Sporopretning og slidlag med Colfalt Plus - just in time udførelse - kort spærretid Asfaltreparationer - mindre reparationer og opretning af veje med videre KVALITET TIL TIDEN... Dansk Overfladebehandling I/S har i mere end 25 år lavet gode, holdbare og økonomisk fordelagtige løsninger til vedligehold af det eksisterende vejnet for stat, amt og kommune siden DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ BRENDERUP TLF FAX KVALITET TIL TIDEN... 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 NOVEMBER

9 NOVEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Vejforum Hastighed og sikkerhed Af Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet Seniorforsker Tove Hels, DTU Transport Civilingeniør Hans V. Lund, Vejdirektoratet IT projektleder Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Projektleder Inger Foldager, Vejdirektoratet på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Vejdirektoratet og DTU Transport har i samarbejde undersøgt effekten af, at den generelle hastighedsgrænse på motorvejene i 2004 blev hævet til 130 km/t: Gennemsnitshastigheden steg med knap én km/t, og antallet af dræbte og tilskadekomne steg med ca. 9 pct. Hastighedsstigningen medførte en stigning i emissionerne på ca. én procent. På den halvdel af vejnettet, hvor der nu er en skiltet hastighedsbegrænsning på 110 km/t, faldt gennemsnitshastigheden med 3-4 km/t, og her faldt antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 pct. og emissionerne faldt med 3-5 pct. En sammenligning med uheldsudviklingen på landevejene viser, at der i efterperioden er signifikant flere tilskadekomne på 130-vejene og signifikant færre på 110- vejene. Datagrundlaget er så stort, at det har været muligt at lave en statistisk modellering af sammenhængen mellem hastighedsudviklingen og antallet af tilskadekomne. På 110-vejene er der en særdeles signifikant sammenhæng: En hastighedsændring på én km/t modsvares af en tilsvarende ændring i antallet af tilskadekomne på ca. 13 pct. På 130-vejene beregnes den tilsvarende sammenhæng til 4 pct., men dette resultat er ikke signifikant. Baggrund Den 30. april 2004 blev den generelle hastighedsgrænse på motorvejene hævet fra 110 km/t til 130 km/t. På knap halvdelen af motorvejsnettet fastholdt man imidlertid hastighedsgrænsen på 110 km/t. På disse strækninger er der nu hastighedstavler med 110 km/t. Ændringen af hastighedsgrænsen blev ledsaget af en række tiltag, som normalt vil påvirke hastigheden i nedadgående retning. Det drejer sig bl.a. om en periode med et betydeligt højere antal hastighedskontroller på motorvejsnettet, skærpede straffe for overtrædelser, betydelig kampagneaktivitet samt skiltning af hastighedsgrænsen på 110- strækningerne. Der er derfor både foretaget en vurdering af konsekvenserne for de strækninger, hvor hastighedsgrænsen blev hævet til 130 km/t, og for de strækninger hvor den forblev 110 km/t. Vurderingen gælder de faktiske gennemsnitshastigheder; antallet af uheld og personskader samt miljøbelastningen. Endvidere har vi beregnet sammenhængen mellem hastighedsændringerne og antallet af uheld og personskader. Vurdering af korttidseffekten Undersøgelsen vurderer alene korttidseffekten af den nye hastighedsgrænse vi har alene set på effekten de første 16 måneder med den nye hastighedsgrænse. Herefter blev klippekortet indført, og dermed er det ikke længere muligt at analysere en hastigheds- eller uheldsudvikling, som med rimelig sikkerhed kan isoleres til alene at være en effekt af den nye hastighedsgrænse og de ledsagende tiltag. Hastighedsudviklingen I de første fire måneder med den nye hastighedsgrænse var der overraskende store udsving, i nedadgående retning, i gennemsnitshastigheden på motorvejene. Ændringerne var særligt markante på de veje, hvor hastighedsgrænsen uændret var 110 km/t. Her faldt hastighederne betydeligt. På grund af den særlige situation de fire første måneder med 130 km/t behandles hastighederne i denne periode initialperioden 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 NOVEMBER NOVEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 10

11 Tabel 1. Effekt på gennemsnitshastigheden på tre strækningstyper. Tabel 2. Antal personskader pr. år, før og efter indførelsen af 130 km/t. kontrolgruppe, og her faldt antal tilskadekomne med 18 pct. Der er tale om markante forskelle i udviklingen, og dette bekræftes af de statistiske tests, som er udført på tallene: Når man sammenligner med udviklingen på landevejene, er der i efterperioden signifikant flere tilskadekomne på 130-vejene og signifikant færre på 110-vejene. Udviklingen i trafikkens fordeling på vejnettet kan ikke forklare de store ændringer i antallet af tilskadekomne. I perioden fra 2002 til 2005 var der en stigning i trafikken på motorvejsnettet; men stigningen var nogenlunde ens på 130-vejene og på 110- vejene. I 2002 foregik 34,3 pct. af motorvejstrafikken på 130-vejene, og i 2005 var andelen steget til 34,7 pct. Den beskedne ændring er jævnt fordelt over perioden. Tabel 3. Ændringer i emissioner fra motorvejene (CO 2 og NO x ) før/efter 130 km/t. særskilt i undersøgelsen. De efterfølgende 12 måneder betragtes som den egentlige efterperiode, og resultaterne for denne periode kan opsummeres til følgende: På de veje, hvor hastighedsgrænsen på 130 km/t blev indført, steg gennemsnitshastigheden med knap én km/t til ca. 121 km/t. På den halvdel af motorvejsnettet, hvor hastighedsgrænsen forblev 110 km/t, viser beregningerne, at hastighederne faldt med ca. 3 km/t til ca. 111 km/t i københavnsområdet og til ca. 116 km/t på de øvrige motorveje. Beregningerne er foretaget på data fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer. Resultaterne er vist i tabel 1. Effekterne er beregnet i statistikprogrammet SAS med multipel lineær regression, hvor der er taget højde for sæsonudsving, og hvor trenden i hastighedsudviklingen fra måned til måned kan være forskellig i før- og efterperioden. Udviklingen i antal uheld og personskader Uheldsudviklingen er belyst for 130-vejene samt for 110-vejene under ét (dvs. inklusive motorveje med 110 km/t i Storkøbenhavn). Udviklingen i antallet af personskader er vist i tabel 2. Som det ses af tabel 2, steg det samlede antal tilskadekomne pr. år på 130-vejene med 9 pct. efter indførelsen af 130 km/t. På 110-vejene faldt antallet i samme periode med 40 pct. Landevejene er benyttet som Miljøpåvirkningen Emissionerne fra trafikken hænger bl.a. sammen med hastighedsniveauet. For at vurdere hastighedsændringernes betydning for emissionerne blev der hos Danmarks Miljøundersøgelser foretaget en modelberegning. Grundlaget er, udover gennemsnitshastighederne, baggrundsdata fra modellen COPERT IV. Resultaterne fremgår af tabel 3. På 130-vejene er emissionerne steget med ca. én pct. På 110-vejene ligger faldet på mellem ca. tre og fem pct., med størst fald på de københavnske motorveje. I absolutte tal er der tale om et betydeligt større MORA MAST Eftergivelige aluminiums master Danintra A/S Frederiksværkvej 24 DK-3600 Frederikssund Tel fax MORA MAST nydesignede eftergivelige belysningsmast i aluminium. Denne nye mast er baseret på, og er en videreudvikling af den velkendte Oktal-mast, som er opsat mange steder i Danmark. Testet og godkendte efter EN som eftergivelige i både LE & HE - klassen. Masterne kan forsynes med forskellige arme hvorpå der let kan monteres det ønskede belysningsarmatur. Tidløst design Anodiseret aluminium Lang levetid uden nogen form for vedligeholdelse Danintra markedsfører et bredt program i eftergivelige master i stål og aluminium til både belysning og trafiksignaler 11 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 NOVEMBER NOVEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11 Oplæg til annonce Skal selvfølgelig tilpasses aktuelle spaltebredde og længe og medie i øvrigt/pl.

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler AUC-paper 2001 Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler Kim Schwartzlose Projektleder Carl Bro as Granskoven 8 200 Glostrup Tlf. 4348 939 E-mail:

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. Referat af s generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. 18-05 - 2011 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Spar råstoffer og penge og få mere holdbare veje

Spar råstoffer og penge og få mere holdbare veje Artikel Vejforum 20 Spar råstoffer og penge og få mere holdbare veje I store dele af landet har man været forvænt med at have gode og billige råstoffer i form af grus- og sandmaterialer lige ved døren.

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vinterdækhøringen - processen indtil nu. Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011

Vinterdækhøringen - processen indtil nu. Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011 Vinterdækhøringen - processen indtil nu Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011 Trafikstyrelsen - Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med ansvar og opgaver på tværs af

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

130 km/t på motorveje. Virkning på faktisk hastighed, uheld og miljøbelastning

130 km/t på motorveje. Virkning på faktisk hastighed, uheld og miljøbelastning 130 km/t på motorveje Virkning på faktisk hastighed, uheld og miljøbelastning Rapport 337 2008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 Telefax 3315 6335 130

Læs mere

Erfaringer med eftergivelige master

Erfaringer med eftergivelige master Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da

Læs mere

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat for Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden Jens Holmboe, Vejdirektør jjh@vd.dk FRI s Årsmøde 3. marts 2016 Udviklingen i kørte km efter vejtype 2005-2015 Indeks 100 = 2005 150 140 130 Motorveje 120 110 Alle

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere