NYT lll. Kraftvarme. Her kommer de fra? Gartneriet Ellelund I/S. lllll MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER. Program vedlagt

Transkript

1 Kraftvarme lllll NYT lll N U M M E R J U N I Program vedlagt ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2012 Så er vi her igen Samme sted Samme tidspunkt Samme pris Onsdag den 3. oktober & Torsdag den 4. oktober Her kommer de fra? Kom og fyld stolene op! ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 2012, KOMMER HELE ENERGIPALETTEN RUNDT! Mød sektorens ministre, politikere og topaktører! Martin Lidegaard (RV) Klima-, Energi- og Bygningsminister Mette Gjerskov (S) Fødevareminister Gartneriet Ellelund I/S MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

2 Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Bestyrelsen: Kraftvarme lllll NYT lll Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Nyt fra Bestyrelsen har ordet Licitation 16. udbudsrunde Decentral Gashandel ApS har igen afholdt sit eget EUudbud. Udbudsrunden har ikke været så omfattende som tidligere, idet runden kun omfattede leverancer til 19 forbrugssteder med en samlet gasmængde på 17 mio. m 3 n over 2 år med gaskontrakter på basis af DONG Energy s Erhvervspris. De bydende gasleverandører var: DONG Naturgas A/S, Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Efter gennemgang af tilbuddene blev Naturgas Fyn A/S udpeget som vinder. Decentral Gashandel ApS betragter resultatet som tilfredsstillende både med hensyn til opnåelse af rabat på DONG s erhvervspris og den opnåede tilslutning af forbrugere, som bl.a. bestod af gartnerier, mindre og større decentrale kraftvarmeværker samt boligforening. Ved denne licitation skulle der også afgives tilbud på basis af børspriser via NCG-indekseret børs, idet et rensningsanlæg med en samlet mængde på ca. 1,7 mio. m 3 n over 2 år havde afgivet fuldmagt. De bydende gasleverandører var: DONG Naturgas A/S, Naturgas Fyn A/S og HMN Gashandel A/S. Efter gennemgang af tilbuddene blev Naturgas Fyn A/S udpeget som vinder. Decentral Gashandel ApS ser frem til et godt samarbejde med den vindende gasleverandør i fællesindkøbet. Gasdag for gasforbrugere, som er med i det fælles gasindkøb Traditionen tro har DGH, DONG, HMN og Naturgas Fyn afholdt den årlige gasdag med deltagelse af fællesindkøbets gasforbrugere med ledsagere. Arrangementet var i år henlagt til Samsø med besøg hos Samsø Energiakademi. Frokosten blev indtaget på Restaurant Dokken. Selskabet blev derefter delt, idet herrerne skulle fodres med mere teknik og praktik og damerne skulle nyde omgivelserne på øen. Dagen blev afsluttet med middag i Odder og musikken blev traditionen tro - leveret af Maxim AllStars fra Odense. Bestyrelsen og Sekretariatet ønsker alle medlemmer og læsere af bladet en god og varm sommer. Sekretariatet holder ferielukket i uge 29, 30 og 31. INDHOLD Bestyrelsen har ordet 2 Her kommer de fra? 4 SÆNK VARMEPRISEN! udnyt mulighederne i energiforliget 8 Praktiske spørgsmål omkring den nye energiaftale 10 Mikrokraftvarmeanlæg indført i stor skala i private hjem 12 Der er penge i afgifter også hos de mindre kraftvarmeværker 14 STATISTIKKER Mini- og store anlæg - marts 16 Mini- og store anlæg - april 17 Nyt fra branchen 19 Opgradering af biogas en vej til lagring af elektricitet i naturgasnettet 20 Varmeværker slår energisparerekord 24 Nyt fra branchen 25 Nyt fra branchen 26 Nyt fra branchen 28 INFO 29 Nyt fra branchen 30 Energinet.dk s Interessentforum 31 INFO 31 Graddøgn 31 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax grafisk@one2one.dk Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme lllll NYT lll 2 KRAFTVARME NYT JUNI 2012

3 Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. neas.dk Tlf: Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

4 Her kommer de fra? de smukke orkidéer, der gentagne gange har dannet en smuk ramme for foreningens arrangementer? De tropiske planter burde slet ikke være at finde i vores kolde klima, men på Gartneriet Ellelund I/S lader man sig hverken stoppe af klimaudfordringer eller andre udfordringer. Med et imødekommende smil og en varm mobiltelefon hilser gartner Mogens Christensen os velkommen på en travl onsdag formiddag, hvor der med ro og effektivitet bliver priklet, pottet og pakket orkidéer. To generationer står sammen om at drive det gartneri, som Mogens Christensen grundlagde tilbage i Sønnen John Christensen er medejer og begges ægtefæller indgår i gartneriets drift, så det er i sandhed en ægte familievirksomhed også selv om gartneriet i dag er så stort, at yderligere 8 medarbejdere har deres daglige udkomme på gartneriet. Nøgternt kan virksomheden beskrives som hørende til gruppen af små- og mellemstore virksomheder, den gruppe, man i politik altid bygger sine forhåbninger på, da de både er stabile og har evnen til at omstille sig og om nødvendigt tage de kvantespring, der driver verden frem. En virksomhed i udvikling Mogens Christensen fortæller om en start tilbage i 1969 med drivhuse af træ men det er tydeligt, at nutiden forekommer mere interessant end fortiden. De sidste drivhuse af træ er for længst revet ned og erstattet af tidssvarende drivhuse med de faciliteter, der hører et moderne gartneri til. Den sidste store investering, der nu ligger 5 år tilbage, bragte det samlede drivhusareal op på m 2. På det tidspunkt blev der investeret 40 mio. kroner i udvidelse og modernisering, og gartneriet ligger nu i et fornuftigt krydsfelt mellem størrelse, økonomi og effektivitet med tanke for, at de sidste lettelser kan købes for dyrt. Mogens Christensen lægger ikke skjul på, at den økonomiske snusfornuft har medvirket til at sikre overlevelse i et erhverv, der tit står med ryggen mod muren. De foretagne investeringer er gennemtænkte, så de på forsvarlig vis sikrer gartneriets fortsatte udvikling og så skal fornuften gå hånd i hånd med dygtighed. Fagligheden i højsædet Det skal helst være to blomsterranker på hver orkidé forklarer Mogens Christensen, mens jeg tænker på mine egne hjemme i stuen, hvor jeg er kisteglad, hvis det sker, at der kommer en enkelt. Men her er dygtighed sat i system. De små, klonede stiklinger bliver indkøbt i fortrinsvis Tyskland, Holland og Belgien, hvorefter de bliver priklet i kasser med 40 i hver. Efter 26 uger bliver de pottet enkeltvis, klar til yderligere 32 ugers vækst. I de 58 uger viser rumtemperaturen 28 o C. Nu følger 20 John Christensen i gang med og lave en sammenplantning. uger på køl, hvis de behagelige 18 o C kan rummes inden for det ord. Lægger man de mange uger sammen, når man op på en produktionstid på halvandet år, så der er bundet meget kapital på de tæt besatte rulleborde. Omsider vælder blomsterne dog frem, både i rene farver og i de mere brogede variationer. Der er varianter, og alle trækker de øjet man må bare beundre dem. Snart tænker man, at den ene er smukkest for straks efter at forelske sig i en anden. Orkidéerne fra Ellelund I/S går fortrinsvis til eksport. Hver eneste måned forlader færdige planter det fynske gartneri rundt regnet 1 mio. stk. om året. Den fine blomsterkvalitet bliver bedst afregnet ude i Europa. Orkideer sælges i mange lokale blomsterbutikker. Energieffektivitet i højsædet På energisiden er gartneriet tilsvarende klædt på til fremtiden. Det stærkt CO 2 -forurenende kul er skiftet ud med det mindre forurenende naturgas en energiform, som Mogens Christensen er glad for: Det kører bare! Og det sviner ikke Den anvendte gas er købt i udbud gennem foreningens selskab, Decentral Gashandel ApS, hvilket har fungeret godt. Der er to strenge i energiforsyningen til gartneriet. Som grundlast kører en 1 MW Jenbacher kraftvarmemotor, Fortsættes på side 6 4 KRAFTVARME NYT JUNI 2012

5 VI GØR DET LET AT TRÆFFE DE RIGTIGE BESLUTNINGER Elmarkedet er i konstant bevægelse. Vi følger udviklingen tæt døgnet rundt for at tilbyde dig den bedst mulige rådgivning om finansiel prissikring og risikostyring. Med os som partner får du et fundament af viden, som gør det let at træffe de rigtige beslutninger på et omskifteligt marked. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller KRAFTVARME pba@energidanmark.dk NYT JUNI

6 Her kommer de fra? fortsat mens en nyinstalleret DanStoker-kedel på 5 MW klarer resten. Kraftvarmemotoren blev installeret midt i 1990 erne i forbindelse med den udbredte omlægning af landets varmeforsyning til kraftvarme. Den oprindelige motor står stadig på gartneriet den kører stabilt, og en hovedrenovering undervejs har været eneste større udgift. Med vanlig sans for økonomisk optimering fortæller Mogens Christensen, at motoren kun kører i spidslastperioderne. Dermed produceres grundvarmen til gartneriet i døgnets syv bedst betalte timer. Varmen ledes til en varmeakkumuleringstank på 600 m 3, og om sommeren er denne grundvarme nok til at dække gartneriets behov. I takt med at efteråret sætter ind, og vinteren kommer, suppleres med varme fra kedlen, der har en høj energieffektivitet og en røggasveksler sikrer, at ingen varme forlader gartneriet før temperaturen er under 45 o C. Varmeforsyningen er enkel, stabil og overskuelig. Opmærksomheden skal rettes mod at optimere produktionen af orkidéer det er her, pengene tjenes. Så al snak om deltagelse på markedet for regulér- og reservekraft bliver forståeligt nok fejet til side. En energibevidst gartner Men selv om den grønne side er i centrum, er det kombinationen af høj kvalitet på plantesiden og effektiv anvendelse af energi, der sikrer sorte tal på bundlinjen. Mogens Christensen er udmærket klar over, at et gartneri ikke kommer uden om energibesparende tiltag. Under drivhusenes tag hænger derfor gardiner til både nat og dag, så især vinterens energiforbrug kan dæmpes. Når det er mørkt rulles de tykkere isoleringsgardiner ud, mens tyndere og gennemsigtige gardiner skærmer i dagtimerne. Det betyder, at det direkte kuldenedslag fra drivhusets glastag undgås, hvilket er godt for både planter og energiregnskab. De tropiske planter kræver lige lange dage og nætter, så hver dag byder på 12 timers lys med 600 W pr. m 2. Gardinerne er sat op med tilskud på 40 pct. fra puljen til forbedring af energieffektivitet i gartnerierne. Desuden er der indgået aftaler om salg af energibesparelserne, så alt i alt er investeringen tilbagebetalt på bare et enkelt år. I forhold til sidste år er der sparet kr. på energiregningen i 1. kvartal, så det var en rigtig beslutning at tage. Umiddelbart kunne man tænke, at en investering med en så kort tilbagebetalingstid sagtens kunne løftes af virksomheden selv, men i en presset branche er der hverken likviditet eller lånemulighed til energiforbedringer. Derfor er det høje tilskud nødvendigt, hvis vi vil bevare en konkurrencedygtig gartnerisektor. Hvad byder fremtiden? På spørgsmålet om afgifter lyser utrygheden ud af Mogens Mogens Christensen afbrydes af telefonen. 6 KRAFTVARME NYT JUNI 2012

7 Billede fra maskinrummet. Christensen. Som det ser ud nu, vil den forhøjede NO x - afgift træde i kraft i sommer. Der er tale om en voldsom stigning fra godt fem kroner til 25 kr. det kan mærkes. I det hele taget trækker den vedvarende trussel om nye afgifter mørke skyer: Når man ikke ved, hvordan fremtiden ser ud, er det svært! Men med et gartneri, der er nyudbygget og effektiviseret på produktionssiden, og energirenoveret og effektiviseret på varmesiden, er fremtiden ikke helt sort. Og stadig afsøges mulighederne: Er fjernvarme bedre? Umiddelbart er det ikke en løsning, for gartneriets beliggenhed langt fra Langeskov Fjernvarmeværk er ugunstig. Men hvem ved. Måske kan fjernvarme fra Nyborg en dag komme på tale Mogens Christensen er åben for enhver tanke, selvom fokus er rettet mod nuet og den daglige drift af det gartneri, der sikrer arbejdspladser til både familie og medarbejdere og sikrer indtjening af udenlandsk valuta til det danske samfund. Gartneriet Ellelund I/S Grundlagt: 1969 Drivhusareal: m 2 Kulturer: 1 mio. Phalaenopsis Oprindelsessted: Bl.a. Indonesien og Ny Guinea Produktionstid: 18 mdr. Salgsperiode: Hele året Pottestørrelse: 12 cm Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og mangeårig erfaring inden for: Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer. Bestemmelse af gassens sammensætning. Formaldehydeemission fra gasmotorer. Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer. Rådgivning om energioptimering. Rådgivning ved driftssvigt eller havari. Måling af virkningsgrad til beregning af energiafgift Vurdering af målere og afregningsprincipper. Kurser. DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg Dansk Gasteknisk Center a/s. Dr. Neergaards Vej 5B Hørsholm TLF.: Fax: KRAFTVARME NYT JUNI

8 SÆNK VARMEPRISEN! udnyt mulighederne i energiforliget Af Allan S. Jakobsen Adm. direktør Gør anlægget mobilt Vi har stor erfaring med opbygning af mobile kedelanlæg, som er en fleksibel, og hurtig løsning at få et kedelanlæg i drift på. INDUSTRIVARME kan levere en totalløsning, hvor drift og overvågning af anlægget er en naturlig del. og Jens Sørensen Salgsingeniør Industrivarme A/S I marts blev der indgået aftale om et nyt energiforlig, hvis overordnede formål er at gøre Danmark førende inden for produktion af grønne bioenergianlæg. Dette har stor betydning for de danske kraftvarmeværker og erhvervslivet. Konvertering til biobrændsel Energiforliget tillader, at de 35 værker med de højeste varmepriser installerer en biomassekedel på op til 1 MW, hvorved naturgas kan fortrænges af biomasse med lavere varmepriser til følge. Med en 1,0 MW biomassekedel fra INDUSTRIVARME er der garanti for en høj driftsikkerhed, høj virkningsgrad og lave vedligeholdelsesomkostninger. Biomassekedlen er forsynet med overvågnings- og måleudstyr, hvilket muliggør ekstern overvågning og justering. Store besparelser med biomassekedel Kolonien Filadelfia har fået installeret en 1 MW biomassekedel og har haft meget stor glæde af anlægget. Teknisk chef Johnny Frost Andersen udtaler: Vi har sparet op imod 1 million kroner pr. år. Derudover har vi haft stor gavn af den online overvågning og justering, som INDU- STRIVARME udfører for os. På den måde er vi altid sikre på, at anlægget fungerer optimalt. Mobilt pillekedelanlæg. Op til 95% refusion af NO x -afgiften - til gavn for både dig og miljøet Pr. 1. juli 2012 iværksættes en afgiftsstigning på NOx. Dette medfører øgede udgifter for bl.a. kraftvarmeværkerne, med mindre der allerede nu investeres i teknologi, der kan nedbringe NOx-udledningen. Det er meget enkelt Med et effektivt Catcon DeNOx-system, som integreres i gasmotorens røggassystem, kan udledningen af miljøskadelige stoffer reduceres med helt op til 95%. 3,6 MW mobilt kedelanlæg. Model af DeNO X-anlæg til gasmotor. 8 KRAFTVARME NYT JUNI 2012

9 Vi burde nok hedde naturgas danmark Vi hedder Naturgas Fyn, fordi vi bor på Fyn, men faktisk er vi leverandør af naturgas til varmecentraler, virksomheder og villaer over hele landet. Hos os kan I få en aftale, som er tilpasset jeres specifikke krav og ønsker. Fx kan I vælge mellem forskellige prisaftaler. Vi har erfaring fra mange år på banen og kender markedet. Derfor kan I altid regne med, at god service og kvalificeret rådgivning er del af enhver aftale. Tag kontakt til os. Det betaler sig! Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf KRAFTVARME NYT JUNI _NaturgasFyn_210x297_Ann.indd 1 13/10/11 14:01:52

10 Praktiske spørgsmål omkring den nye energiaftale Af Nina Lei Jacobsen Seniorøkonom Energinet.dk Den 22. marts 2012 blev den nye energiaftale indgået i Folketinget. Aftalen indeholder blandt andet et nyt regelsæt for biogasværkernes modtagelse af pristillæg og deres valg af balanceansvar. Nedenfor beskrives først de nye pristillægssatser og derefter behandles emnet om balanceansvar, hvilket indeholder markante ændringer i forhold til tidligere. Der tages forbehold for eventuelle ændringer, der må komme i den endelige ændring af VE-loven. Pristillæg Rene biogasanlæg modtager en fast garantipris på 79,3 øre/kwh. Med rene biogasanlæg menes anlæg, der har en brændværdi på biogasandelen på over 94% af den samlede brændværdi af de anvendte brændsler. Dette gælder uanset nettilslutningstidspunkt. Anlæg, der anvender biogas samt andet brændsel, såsom naturgas, modtager fast 43,1 øre/kwh for biogasandelen. Under denne kategori hører anlæg, der afbrænder biogas sammen med andre typer af brændsler, og for hvilke brændværdien for biogasandelen ligger under 94% af den samlede brændværdi af de anvendte brændsler. Det vil sige, at afbrænder værket eksempelvis naturgas sammen med biogas på samme motor, modtager værket 43,1 øre/kwh for andelen af elproduktionen, henledt til biogasafbrænding. Såfremt værket afbrænder naturgas og biogas på hver sin motor med hver sin måler, vil produktionen blive opdelt i to særskilte enheder, og værket vil derfor modtage 79,3 øre/kwh for hele biogasandelen. Dette gælder ligeledes uanset nettilslutningstidspunkt. De nævnte pristillæg vil årligt blive indeksreguleret på grundlag af 60% af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til Ud over de beskrevne pristillæg er der med det nye energiforlig indført to nye pristillæg til biogas. Dels et fast pristillæg på 26 øre/kwh og dels et pristillæg på 10 øre/ kwh, der fra 2016 nedsættes med 2 øre/kwh per år. De to nye pristillæg gælder for både rene og blandede biogasanlæg og lægges oveni pristillæggene på 79,3 øre/ kwh og 43,1 øre/kwh. Et rent biogasværk vil således samlet set modtage 79,3 øre/kwh + 26 øre/kwh + 10 øre/kwh = 1,153 kr./ kwh. Et blandet biogasværk vil modtage 43,1 øre/kwh + 26 øre/kwh + 10 øre/kwh = 79,1 øre/kwh i samlet pristillæg. Balanceansvar Ifølge de nuværende regler om balanceansvar skal et rent biogasværk være i aftagepligten hos Energinet.dk for at kunne modtage pristillæg. På samme vis skal et blandet biogasværk entrere med en markedsbalanceansvarlig. Med de nye regler kan et rent biogasværk nu vælge at entrere med en markedsbalanceansvarlig frem for Energinet.dk. Valget medfører, at værket vil skifte til de vilkår, der er beskrevet for blandingsfyrede værker (dvs. 43,1 øre/ kwh). Der kan kun skiftes mellem marked og aftagepligt per 1. januar i hvert år det vil sige, at der kan skiftes én gang om året. Et eventuelt skifte skal meldes til Energinet. dk inden udgangen af 3. kvartal i året før man ønsker skiftet skal træde i kraft (den 30. september). Blandingsfyrede værker bibeholder reglen om en markedsbalanceansvarlig. Deltagelse i regulerkraftmarkedet Med de nye regler omkring balanceansvar er der åbnet op for at rene biogasværker også kan deltage i regulerkraftmarkedet uden samtidig at skulle fraskrive sig alle pristillæg. For at deltage i regulerkraftmarkedet kræves, at værket har en markedsbalanceansvarlig. Tidligere har rene biogasværker kun været tilladt en markedsbalanceansvarlig, hvis de fraskrev sig alle pristillæg fra Energinet.dk. Denne sammenhæng er nu ændret, således at de rene biogasværker kan indgå på markedsvilkår på linje med blandingsfyrede biogasværker. Oprindelsesgarantier Der arbejdes i øjeblikket på at få oprettet et system til oprindelsesgarantier for biogas. Det er Energinet.dks afdeling i Ballerup, der står for denne udvidelse. Udmøntning Den nye lov er i skrivende stund til høring, hvorefter den skal til godkendelse hos EU kommissionen. Der kan derfor ikke siges noget om, hvornår udbetaling af de nye pristillæg vil ske. Landsdækkende rådgivning til energisektoren siden KRAFTVARME NYT JUNI 2012

11 SIKKERHED EKSPERTISE TILSTEDEVÆRELSE INDSIGT DIN SAMARBEJDSPARTNER HELE VEJEN VI GIVER DIG STÆRKERE KOMPETENCER Det giver tryghed at vide, at jeg har DONG Energy s kompetencer og store setup at trække på, når jeg er ude hos mine kunder. Troværdighed og tillid er vigtigt for mig i mit arbejde, når jeg i fællesskab med kunden finder den rigtige energiaftale. Per Olesen Key account manager FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen. Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed til gavn for dine forsyningskunder. Kontakt os på og hør mere om dine muligheder eller ring direkte til din kontaktperson. KRAFTVARME NYT JUNI

12 Mikrokraftvarmeanlæg indført i stor skala i private hjem Af Aksel Mortensgaard Direktør Partnerskabet for brint og brændselsceller Mikrokraftvarmeanlæg er for alvor ved at udvikle sig til en ny energiløsning for boligejere. Demonstrationsprojektet Dansk Mikrokraftvarme står bag udviklingen af anlæg og fremdriften i projektet er klar. Der høstes værdifulde erfaringer fra drift af anlæg hos private forbrugere. Over de kommende år vil mikrokraftvarme tilbydes til husstande uden fjernvarme som et alternativ til gas- og oliefyr. Et projekt i fremdrift 20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg er siden februar i år installeret og godkendt hos forbrugere i Varde-området. Anlæggene er baseret på brændselsceller og producerer el og varme til private husstande. Driftserfaringerne er meget positive både for forbrugere og producenter, og anlæggene har nu samlet set været i drift i mere end timer. I landsbyen Vestenskov på Lolland har 2 brintfyrede mikrokraftvarmeanlæg på vellykket vis været i drift en hel fyringssæson hos private forbrugere. I hele projektperioden har anlæggene produceret 16,5 MWtimer elektricitet. Flere anlæg er ved at blive installeret. Brinten produceres af et elektrolyseanlæg i byen og leveres til husene gennem et brintnet. I takt med det stigende antal anlægsværter skal brintproduktionen udbygges til at forsyne nye anlægsværter med brint. Alle disse mikrokraftvarmeanlæg er installeret til demonstration hos faktiske forbrugere som led i en storstilet national satsning kaldet Dansk Mikrokraftvarme. Dansk Mikrokraftvarme er et demonstrationsprojekt baseret på en finanslovsbevilling fra 2007 på 50 mio. kr. Projektet forventes afsluttet i 2013 og er inddelt i tre faser for udvikling, demonstration og afprøvning af anlæggene. Formålet med projektet er at udvikle en A Danish Demo Project on Fuel Cell Based MicroCHP LT PEM/HT PEM/SOFC. Total: 100 µchp units Project Economy: 20 million Konceptskitse for samspil af Dansk Mikrokraftvarme med el og naturgasnettet. 12 KRAFTVARME NYT JUNI 2012

13 individuel el og varmeforsyning til husstande i områder uden fjernvarmeforsyning og anlæggene vil på sigt kunne erstatte de eksisterende gas- og oliefyr. Erfaringer med installation og drift af anlæggene i demonstrationsprojektet er derfor vigtig viden i forbindelse med den udfordring, der ligger i at udvikle et markedsmodent produkt. Samspil med fremtidens energisystem Anlæggene forventes at udgøre en væsentlig del af fremtidens energisystem og derfor er der i projektets sidste og indeværende fase stort fokus på samspillet mellem anlæg, forbruger og forsyningsnet. På internettet er der udviklet et program, hvor anlæggets drift kan følges. Med en virtuel overvågning af anlæggene kan elselskab, forbruger og producent følge med i driften af det enkelte anlæg. For producenten giver dette, som en væsentlig del af projektet, feedback på teknologien til brug i den videre udvikling. For forbrugeren skaber en virtuel platform en bevidsthed om balancen mellem produktion og forbrug af el og varme. Endelig har også elselskabet stort udbytte af, at kunne følge med i den daglige drift af anlægget. Derved kan de medvirkende elselskaber i Dansk Mikrokraftvarme tilegne sig erfaringer med anlægsværternes forbrugsmønstre i forhold til produktion af el og varme, hvilket er af høj værdi i forbindelse med indretningen af fremtidige forsyningsstrukturer. De opstillede anlæg er alle baseret på Lavtemperatur PEM-brændselsceller (Proton Exchange Membrane) og er produceret med eller uden reformer (omdanner f.eks. fossil naturgas til brint) afhængig af det anvendte brændstof. Med PEM brændselsceller kan anlæggene starte og stoppe hurtigt efter behov. Hvis produktionen fra anlægget overstiger husstandens forbrug, kan elektriciteten eksporteres til elnettet. Med de rette afregningsregler vil dette på længere sigt kunne give den enkelte forbruger et incitament til at producere mere el end husstanden forbruger. Ved at sende den overskydende el ud på elnettet i perioder med mangel på el, kan forbrugeren, som en gevinst forventes at opnå en høj afregningspris for den eksporterede el. Mikrokraftvarmeanlæggets produktion af varme anvendes i husstanden. Projektet Dansk Mikrokraftvarme administreres i dag af Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets energiforskningsprogram EUDP. Konsortiet bag projektet består bl.a. af en række producenter af brændselscellekomponenter og -systemer samt elselskaber. Konsortieparterne tester sammen brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg i almindelige danske husstande over en længere periode. Naturgasdrevet mikrokraftvarmeanlæg opstillet på Hybenbo Plejehjem. Teknologi med meget store perspektiver Mikrokraftvarme er således et koncept, der gør det muligt at decentralisere el- og varmeproduktion yderligere, så den enkelte familie kan producere el og varme til eget forbrug samt udveksle el med elnettet efter både eget og elsystemets behov. Mikrokraftvarmekonceptet skønnes på sigt at kunne erobre en andel på omkring 50 procent af det danske marked for boligopvarmning, der i dag ikke dækkes af fjernvarme. Disse 50 procent udgør i alt omkring individuelle anlæg. Som resultat forventes en produktionskapacitet af el på mindst 400 MW og en varmeproduktion energimæssigt på op til det dobbelte. En udbygning som skitseret her vil også betyde en markant reduktion i den årlige nationale reduktion af CO2- udledning på godt 1 million tons. Hvis dansk producerede mikrokraftvarmeanlæg erhverver blot op til 15% af det potentielle europæiske marked for udskiftning af kedelanlæg, vil dette betyde en årlig dansk eksport på op til 50 mia. kr. med stor betydning for dansk vækst samt for etablering af danske arbejdspladser. Inden dette forjættede land nås, skal teknologien dog efter endt demonstration i 2013 markedsmodnes ved at producere op til anlæg. Ved etablering af serieproduktion skal prisen fra 2013 frem til 2017 bringes ned til et konkurrencedygtigt niveau sammenlignet med prisen på et almindeligt kedelanlæg på cirka kr. Mikrokraftvarme kan således både i forhold til pris samt miljø forventes at blive en særdeles attraktiv fremtidig teknologi, ikke mindst som en konkurrencedygtig afløser for de udslidte olieanlæg, som har været heftigt drøftet i forbindelse med de tidligere på året afsluttede energiforhandlinger. DANSK MIKROKRAFTVARME er et projekt bestående af et konsortium med otte deltagere. COWI Dantherm Power A/S Dansk Gasteknisk Center DONG Energy A/S IRD A/S SE SEAS-NVE A.m.b.a Topsoe Fuel Cell A/S For mere information om projektet, besøg dmkv.dk eller kontakt projektleder Kristina Fløche Juelsgaard fra SEAS-NVE på kfj@seas-nve.dk KRAFTVARME NYT JUNI

14 Der er penge i afgifter også hos de mindre kraftvarmeværker Af Michael Troelsgaard Senior manager PwC og Flemming Iversen Varmemester Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk a.m.b.a. I de seneste år er der sket en lang række ændringer, som har betydning for kraftvarmeværker. Med det seneste energipolitiske forlig er det åbenbart, at flere er på vej (forsyningsafgift mv.). Afgiftsreglerne for kraftvarmebeskatningen er nogle af de mest komplicerede regler i afgiftslovene. Reglerne kompliceres ikke mindst af, at der i de enkelte love er nogle særlige bestemmelser, som kraftvarmeværker kan udnytte til optimering af afgiftsbelastningen. At have kendskab til disse regler, udover de almindelige afregnings- og godtgørelsesregler, kan derfor være noget af en udfordring at have styr på. Det er måske særligt en udfordring for mindre værker, der naturligt nok primært har fokus på optimering af den daglige varmeog elproduktion. Et eksempel på et mindre værk er Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk a.m.b.a., som det har vist sig at være penge i ved at kigge lidt nøjere på afgiftsområdet. Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk a.m.b.a. Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk a.m.b.a. er et traditionelt mindre naturgasbaseret barmarksværk, der producerer el- og varme i to motorer og varme i én gaskedel. Værket har 474 tilsluttede forbrugere og havde i seneste regnskabsår et elsalg på MWh og et varmesalg på MWh. Ved en lidt nøjere gennemgang af afgiftsområdet viste det sig, at det var muligt at opgøre et tilbagebetalingskrav overfor SKAT. Efter lidt korrespondance og drøftelser med SKAT har værket nu fået tilbagebetalt, hvad der svarer til knap kr. pr. forbruger. Fremadrettet vil værkets årlige besparelse formentlig udgøre omkring 250 kr. pr. forbruger. Hvad er relevant/interessant også hos de mindre kraftvarmeværker? Der er stor variation mellem de danske værker lige fra værker, der udelukkende anvender naturgas i en enkelt motor og kedel, til større værker, der fyrer med en kombination af forskellige brændsler, hvoraf noget måske er affald eller biomasse. Endvidere er nogle værker omfattet af CO 2 -kvoter, mens andre ikke er omfattet. Afgiftsregler spiller derfor forskelligt ind afhængigt af det enkelte værks forhold. For Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk a.m.b.a. er det interessante især reglerne om godtgørelse af afgifter af forbrug af stilstandsvarme i motorerne og kedlen samt mulighed for lempelse af naturgasafgiften ved forbrug af naturgas i kedlen. Stilstandsvarme Muligheden for godtgørelse af afgifter af stilstandsvarme skyldes en Østre Landsret dom fra efteråret 2010, hvor det blev fastslået, at stilstandsvarme til motorer og kedler og til opvarmning af olietanke mv. skal anses som procesforbrug. Praksisændringen betyder, at værket nu kan få godtgjort afgifter af dette forbrug efter de almindelige procesregler. For at få godtgjort afgiften af energiforbruget til stilstandsvarme, er det en betingelse, at der foretages måling af det forbrug, som værket har til stilstandsvarme. Har veksleren tabt pusten? - så lad vore specialuddannede medarbejdere hjælpe med»kunstigt åndedræt«. Rensning af varmevekslere med højtryksvand på op til 1000 bar. Opsamling af spildevandet til rensning i mobilt renseanlæg eller i eget godkendt modtageranlæg. Slamsugning i biler fra 10 m 3 til 24 m 3 Højtryksspuling af rør i alle dimensioner Industrispuling på op til 2500 bar Tørstofsugning Udtømning af olie og kemikalier Rodskæring i kloakrør Tankrensning TV-inspektion af kloakrør Tømning og afvanding af septiktanke med Hamster/KSA Mobilt anlæg til fraseparering af olie Modtageranlæg for olieprodukter Faldmåling Kontakt os for en uforpligtende højtrykssnak. Ingen opgave er for lille og ingen er for stor! Kloak- & Industriservice A/S Aalborg, Randers, Skive, Ebeltoft, Vejle Telefon KRAFTVARME NYT JUNI 2012

15 Afgifter ved kraft-/varmeproduktion Varmeproduktion Elproduktion Brændsler: Energiafgift Godtgøres ikke Godtgøres CO 2 -afgift Godtgøres ikke Fritages eller godtgøres (CO 2 -kvoteomfattet værk) Godtgøres ikke, men mulighed for kompensation (Ikke CO 2 -kvoteomfattet værk) Elektricitet: El der kan henføres direkte til varme- eller elproduktion: Energiafgift Godtgøres efter alm. procesregler Godtgøres Energispareafgift Godtgøres ikke Godtgøres Fællesforbrug af el ved el- og varmefremstilling: Energiafgift Fordeling efter V- eller E-formel. Godtgøres efter alm. procesregler Fordeling efter V- eller E-formel. Godtgøres Energispareafgift Fordeling efter V- eller E-formel. Godtgøres ikke Fordeling efter V- eller E-formel. Godtgøres Andet forbrug af el i kraftvarmeværket: Energiafgift Godtgøres efter alm. procesregler Godtgøres efter alm. procesregler Energispareafgift Godtgøres ikke Godtgøres ikke Svovlafgift: Godtgøres som udgangspunkt ikke Godtgøres som udgangspunkt ikke NO X -afgift: Godtgøres som udgangspunkt ikke Godtgøres som udgangspunkt ikke Metanafgift: Godtgøres som udgangspunkt ikke Godtgøres som udgangspunkt ikke Smøreolie: Energiafgift Godtgøres ikke Godtgøres ikke CO 2 -afgift Godtgøres ikke Godtgøres ikke Affald: Affaldsvarmeafgift Godtgøres ikke - Tillægsafgift Godtgøres ikke Godtgøres CO 2 -afgift Godtgøres ikke Godtgøres (CO 2 -kvoteomfattet værk) Godtgøres ikke (ikke CO 2 -kvoteomfattet værk) Stilstandsvarme Energiafgift Godtgøres efter alm. procesregler Godtgøres CO 2 -afgift (varer) Godtgøres ikke Godtgøres ikke CO 2 -afgift (fjernvarme) Godtgøres (KUN hvis kvoteomfattet fjernvarme) Godtgøres ikke (KUN hvis ikke-kvoteomfattet fjernvarme) Godtgøres (KUN hvis kvoteomfattet fjernvarme) Godtgøres ikke (KUN hvis ikke-kvoteomfattet fjernvarme) Vandafgift Godtgøres Godtgøres Maksimal afgiftsbelastning på fjernvarme - Elpatronordningen 1/1-30/ /7-1/ Brændsler Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Energiafgift 46,70 48,60 49,50 50,40 51,30 52,20 CO 2 -afgift 12,00 12,50 12,80 13,00 13,20 13,50 Elektricitet Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Kr./MWh Energiafgift 168,00 175,00 178,00 181,00 185,00 188,00 CO 2 -afgift 43,00 45,00 46,00 47,00 48,00 48,00 Fortsættes på side 18 KRAFTVARME NYT JUNI

16 ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT 3. og 4. oktober 2012 STATISTIK MINI ANLÆG MARTS Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,32 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,01 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: STATISTIK STORE ANLÆG MARTS Størrelse Brændsel Drifts- Elprod. Elprod. Elprod. Elprod. Varme- Gns. Elvirknings- Varme- Total Smørolie Kraftvarmeværker Fabrikat El/Varme forbrug timer Spidslast Højlast Lavlast Total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 Total MWh MWh MWh MWh Total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 305, ,58 40,67 50,42 91,09 120,00 0,46 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ , , ,31 41,50 51,30 92,79 250,00 0,21 Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S Bergen 3060/ , ,14 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,95 29,30 301,01 35,51 49,67 85,18 6,00 0,27 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 8, ,00 38,28 30,62 68,90 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,96 76,58 0,03 163,57 260,21 651,67 37,99 60,44 98,43 31,00 0,18 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,81 292,67 196,67 606,14 911,80 754,85 37,46 56,35 93,81 73,00 0,11 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,72 65,00 718,82 39,23 54,57 93,80 10,00 0,20 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 153,00 2,00 276,00 416,00 901,96 38,83 58,53 97,36 46,00 0,16 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,11 360,00 917,08 37,56 55,85 93,41 44,00 0,17 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 339,00 903,85 38,31 55,27 93,59 21,00 0,08 DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,20 80,60 87,80 263,60 388,10 867,11 35,97 52,96 88,94 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,16 119,59 0,06 215,81 353,00 914,45 37,84 61,90 99,74 30,00 0,13 Danish Malting Group Wärtsilä(2) 5500/ ,00 299, ,42 41,33 44,61 85, ,00 5,14 I alt , ,41 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 7 m 3. REGULER 3 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på MWh. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 222 MWh varme på kedel. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Kørt på kedel med m 3 gas. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 85 timer med forbrug på m 3 gas. Nørager Fjernvarme: Motor 2-1 x startfejl cyl.temp.diff 4, 1 x brud v/bredgade 12. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på m 3 gas. 16 KRAFTVARME NYT JUNI 2012

17 RABAT: Tilmeld 3 deltagere fra samme virksomhed til hele konferencen og få den fjerde person med gratis. Foreningens medlemmer tilbydes rabat på kr ,00 ved tilmelding til hele konferencen. STATISTIK MINI ANLÆG APRIL Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , ,97 Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter (* XRGi (3) / , ,94 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: (* Tællere på motor 3 er blevet nulstillet STATISTIK STORE ANLÆG APRIL Størrelse Brændsel Drifts- Elprod. Elprod. Elprod. Elprod. Varme- Gns. Elvirknings- Varme- Total Smørolie Kraftvarmeværker Fabrikat El/Varme forbrug timer Spidslast Højlast Lavlast Total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 Total MWh MWh MWh MWh Total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 173, ,29 40,52 49,02 89,54 120,00 0,80 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ , , ,78 41,66 51,08 92,74 150,00 0,15 Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S Bergen 3060/ ,90 18, ,62 Nørager Fjernvarme Caterpillar (2) 1000/ ,30 133,50 988,22 35,97 52,02 87,99 14,00 0,14 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 320, ,67 41,15 47,88 89,03 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 49,00 0,00 80,00 129,00 666,67 35,02 56,47 91,49 30,00 0,36 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 56,00 679,01 33,62 57,05 90,66 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,06 88,25 0,65 135,95 214,05 653,61 38,24 60,20 98,44 26,00 0,18 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,16 187,27 234,56 504,99 844,20 671,53 35,77 59,79 95,56 74,00 0,14 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,01 58,00 707,05 39,60 56,01 95,61 4,00 0,09 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 146,00 21,00 233,00 346,00 906,61 39,15 58,13 97,28 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,68 254,00 908,38 37,70 55,77 93,47 20,00 0,11 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,22 264,00 898,14 38,48 55,45 93,93 20,00 0,10 DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,90 45,60 100,50 336,90 383,73 15,85 53,13 68,98 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,74 76,96 0,00 172,70 285,00 899,48 45,21 74,60 30,00 0,17 Danish Malting Group Wärtsilä(2) 5500/ ,00 834, ,67 41,15 45,33 86,48 300,00 0,38 I alt , ,45 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 185 m 3. REGULER 90 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på MWh. Svingende brændværdi på naturgassen. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 287 MWh varme på kedel. Nørager Varmeværk: Motor 2 - Def. Converter udst. Cyl.6. Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 79 timer med forbrug på m 3 gas. Præstbro Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 106 timer med et gasforbrug på m 3. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på m 3 gas. KRAFTVARME NYT JUNI

18 Der er penge i afgifter fortsat Størrelsen af tilbagebetalingskravet afhænger af flere faktorer, f.eks. værket størrelse, det anvendte brændsel, produktionsforhold, virkningsgrader mv. Lempelse af naturgasafgift Muligheden for Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk a.m.b.a. s lempelse af naturgasafgiften ved forbrug af naturgas i kedlen skyldes den såkaldte elpatronlov. Efter reglerne i elpatronloven kan et værk med en kraftvarmekapacitet opnå en afgiftslempelse for elektricitet og brændsler anvendt i el- eller brændselskedler, der fremstiller fjernvarme. Værket har kraftvarmekapacitet, når den samlede varmeleverance i mindst 75% af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Derudover skal mindst 25% af energiproduktionen i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet. Muligheden blev indført i 2008 med det formål at udligne afgiftsbelastningen mellem ren varmeproduktion og kraftvarmeproduktion. V- og E-formlen i afgiftsloven tilgodeser jo varmesiden ved kraftvarmeproduktion. Med indførelse af elpatronloven skulle det give værkerne et incitament til at undlade at producere el i perioder, hvor det reelt var samfundsmæssigt uøkonomisk (ved overløb af el). Elektricitet Udgangspunktet er, at kraftvarmeværker kan få godtgjort afgifter af elektricitetsforbrug efter de samme regler som almindelige virksomheder. Det betyder, at værket kan få godtgjort energiafgiften efter de almindelige procesregler, hvorimod de ikke kan få godtgjort energispareafgift. Det vil sige, at værkerne i 2012 kan få godtgjort hele energiafgiften på nær 4,0 øre/kwh. Værkerne kan ikke få godtgjort hele energispareafgiften på 6,4 øre/kwh. Afgiftsbelastningen bliver således 10,4 øre/kwh. Værket skal være opmærksomt på, at man ikke kan få godtgjort elafgiften af elektricitet, der er anvendt til opvarmning eller til komfortkøling. Fra 1. januar 2012 kan værket dog få godtgjort 11,8 øre/kwh af dette forbrug. For værkets forbrug af el til elfremstilling er der en særregel, som muliggør, at man kan få godtgjort hele energiafgiften og energispareafgiften. Det vil sige også de sidste 10,4 øre/kwh (2012). Ved fælles forbrug af el, der anvendes som hjælpeenergi i hjælpeudstyr ved produktion af el og varme, men som ikke direkte kan henføres til enten el- eller varmeproduktion, skal der ske en fordeling efter V- eller E-formlen. Andre afgifter Værket kan få godtgjort vandafgift i samme omfang, som de har fradrag for moms. Værket kan få godtgjort vandafgiften, uanset om vandet er brugt i produktionen, til bad, til rengøring eller til kaffe mv. I 2010 blev der indført en ny NOx-afgift, som får en væsentlig stigning pr. 1. juli 2012, og i 2011 blev der indført en ny metanafgift. For begge afgifter er der mulighed for at få en del af afgiften godtgjort, hvis den faktiske emission er mindre end standardemissionen, som afgiften på brændslet er beregnet ud fra. Det skal dog nævnes, at det hos mindre værker næppe er det mest interessante. Afgiftsregler Vi har ovenfor forsøgt at beskrive de mest almindelige interessante afgiftsregler, som er relevante for Ørnhøj- Grønbjerg Kraftvarmeværk og andre mindre kraftvarmeværker. I skemaet på side 15 er udarbejdet en oversigt over de forskellige afgifter og muligheden for at få godtgjort disse, ligesom satserne for elpatronloven fremgår. Et lille forbehold må der dog tages. Reglerne er nemlig så omfattende, at der ikke her kan beskrives alle detaljerne i afgiftsreglerne. Konference 3. og 4. oktober 2012 program vedlagt Dykker eftersyn af akkumuleringstanke inklusiv støvsugning og tilstandskontrol Tankinspektion baseret på know-how og mange års erfaring. Deres GARANTI for driftssikkerhed og miljøskader. Over 200 inspektioner af akkumuleringstanke. Vi kan tilbyde éngangsinspektion. Vi kan tilbyde servicekontrakt. Vi tilbyder rapport med fotos og forslag til evt. forbedringer. Støvsugning af tankbund og reparation tilbydes på samme tid. DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA Tlf jh@jh-dyk.dk 18 KRAFTVARME NYT JUNI 2012

19 Nyt fra branchen Bramming Fjernvarme: Vi kan måle på alt På Bramming Fjernvarme har man styr på forbruget. Takket være smarte aflæsnings- og monitoreringssystemer optimerer værket hele tiden driften til fordel for både forbrugerne og miljøet. - Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Sådan beskriver driftschef på Bramming Fjernvarme, Steen Thøgersen, det overvågnings- og aflæsningssystem, som værket bruger til at servicere forbrugerne med. Løsningen har været anvendt i Bramming siden 2010 og giver Steen og hans 5 kolleger et komplet overblik over forbruget af vand og varme i forsyningsområdet, som tæller små 2500 forbrugere. - Vi kan måle på stort set alt, og det gør vi. Tidligere foretog vi, som mange andre værker, kun én årlig aflæsning af husstandens fjernvarmeforbrug, hvor vores folk sikrede, at der ikke var fejl nogen steder. Det betød, at der reelt kunne opstå en fejl umiddelbart efter aflæsning, der kunne risikere at koste forbrugeren dyrt de følgende 12 måneder indtil næste aflæsning, hvor det så ville blive opdaget, forklarer Steen Thøgersen. Konstant overvågning - Men det er fortid nu. Med det nye målersystem, som er leveret af DIEHL Metering DK, overvåger værket konstant forbruget i forsyningsområdet. Hver 4. time udtrækkes nye målinger, som viser eventuelle afvigelser, og så er der mulighed for at reagere med det samme. - Så snart vi opdager afvigelser i aflæsningerne, ser vi nærmere på de pågældende husstandes forbrug. Vi holder afvigelserne op imod ydre faktorer som f.eks. ferieperioder, ombygninger og vejrforhold, og hvis afvigelsen ikke kan forklares, kontakter vi forbrugeren straks, siger Steen Thøgersen. Bibi Holm, som er bogholder på Bramming Fjernvarme, er ofte den medarbejder, der foranlediger kontakt til forbrugerne, når der opdages uregelmæssigheder i aflæsningerne. Hun forklarer, at det næsten altid skaber begejstring. - Stort set alle vores henvendelser til forbrugerne bliver taget rigtig godt imod. Folk er virkelig glade for at blive gjort opmærksom på afvigelser i deres forbrug, da det jo er dem selv, der skal betale for eventuelle fejl. Desuden er folk også begejstrede for vores rådgivning, som hjælper dem til at bruge energi på den mest miljørigtige måde og til ultimativt at spare penge på energiregningen, fortæller Bibi Holm. Store besparelser At målerløsningen fra DIEHL Metering DK, som er bygget op omkring aflæsningssystemet IZAR@NET, kan aflæse næsten alt, er ikke langt fra sandheden. Blandt andet bruger Bramming Fjernvarme systemet til automatisk at regulere vandets fremløbstemperatur efter målinger på aktuelle udendørstemperaturer, vind og solindstrøming. Dermed sikres et minimum af energitab på vej til husstandene, og det er noget, der har gjort en stor forskel for både Bramming Fjernvarme og dets forbrugere. - Efter vi er skiftet til vores nuværende løsning, har vi faktisk formået at minimere vores tab og optimere vores udnyttelse så kraftigt, at vores nyttevirkning nu er en del højere end tidligere. Og fordi overvågningen er blevet bedre, betyder det, at vores forbrugere også er blevet dygtigere til at udnytte energien bedst muligt, slutter Steen Thøgersen. Artiklen har tidligere været bragt i MEDIA- PLANET nr. 1/Maj 12. KRAFTVARME NYT JUNI

20 Opgradering af biogas en vej til lagring af elektricitet i naturgasnettet Af Carsten Rudmose Driftsingeniør HMN Naturgas I/S Projektet Metansamfundet som er støttet af Region Midtjylland er nu færdigt og resultaterne fra projektet ligger klar. I begyndelsen af 2011 opnåede en projektgruppe bestående af HIRC, Planenergi, Haldor Topsøe, Lemvig Biogas, DTU, Green Hydrogen, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og HMN Naturgas støtte fra Region Midtjyllands Vækstforum til et projekt, hvor mulighederne for at opgradere biogas til metan (naturgas) ved anvendelse af elektricitet skulle undersøges. Projektet er et feasibility studie, hvor synergieffekter ved kombination af 3 kendte teknologier som elektrolyse baseret brintproduktion, biogasproduktion og metanisering af CO 2 og brint skulle undersøges i en sammenhæng, som ikke er set før. Anlæg af denne type vil kunne levere et betydningsfuldt bidrag til afhjælpning af de udfordringer det danske energisystem vil stå overfor i en fremtid med store mængder flukturende vindkraftproduktion. Behov for fleksibilitet til at integrere fluktuerende el (vind/bølge 18 GW) Fremtidige udfordringer for det danske energisystem Det forventes allerede i 2020 at være nødvendigt at finde lagringsmuligheder for overskydende vindkraftproduktion. I figur 1 er søgt illustreret, hvorledes behovet forventes at udvikle sig Det danske naturgassystem med tilhørende gaslagre vil, såfremt den overskydende el-produktion konverteres til metan, kunne levere lagerkapacitet for elsystemet, som er tilstrækkelig til at dække behovet i fremtiden. Men vil konverteringstabene fra el over metan og tilbage til el være så store, at projektet ikke kan realiseres? Dette forsøges der givet et svar på i denne artikel. Hvis Danmarks biogasresourcer skal udnyttes fuldt ud, vil det være nødvendigt, at en del af biogassen opgraderes og sendes ind på naturgasnettet. Brint tilsætning med efterfølgende metanisering vil gøre biogassen klar til indfødning på naturgasnettet. Andre stoffer som svovl, amoniak, ilt m.m. skal fjernes inden metaniseringen. Hvis Danmark skal være fossilfri i 2050 kræver det, at naturgassen udfases og erstattes af grøn gas. Opgraderet biogas kombineret med metaniseringen af biogassens CO 2 -indhold vil kunne give et betydeligt bidrag til erstatning af naturgassen. En realisering af projektidèen vil således kunne slå flere fluer med et smæk på energisiden, samtidig med at landbrugets miljøproblemer vil kunne løses til gavn for både landbrugserhvervet og miljøet i Danmark. Projektet og processen Figur 2 er en skitse, som viser projektets sammenhæng mellem el- og naturgasnettet. Som det fremgår, bliver komprimeret biogas (rågas) og brint ledt ind i en sabatier reaktor (benævnes Methanation) under ca. 30 BARS tryk. Ved efterfølgende at hæve temperaturen til ca. 700 C reagerer brinten med CO 2 -delen i biogassen, som typisk udgør 30-50% af biogasmængden. Udover at danne metan dannes ligeledes vand og varme ved processen. Metangassen er herefter klar til at blive ledt på naturgasnettet, dog kan det - af brændværdimæssige årsager - vise sig nødven- Figur 1. Behov for lagring 20 KRAFTVARME NYT JUNI 2012