Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by"

Transkript

1 SYNOPSER HOVEDTALER Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by "At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi og udsyn. Planstrategien er i den sammenhæng et godt værktøj, men gør det langt fra alene. Viden om Byens mekanismer, udfordringer og muligheder - samt en klar strategi og fælles vilje hos byens ledelse - er afgørende for at udvikle den rette strategi for den enkelte by og for vedholdende at udmønte strategien på alle de niveauer der skal til for at sikre virkeliggørelse. Her spiller byens mange aktører - såvel private som civilsamfundet i bred forstand en afgørende rolle. Deltagelse, dialog og ejerskab hos byens talrige aktører og samspillet med det politiske og administrative niveau er en disciplin i sig selv for at sikre god byskabelse. Proceshåndtering, forståelse og viden hos embedsværket er både ressourcekrævende og nødvendig. Århus står med alle kort på hånden." Berit Eika, prorektor Aarhus Universitet - om universitetets betydning for byen og erhvervsudviklingen og omvendt Aarhus Universitet er som forsknings- og uddannelsesinstitution og arbejdsplads en central institution i Aarhus placeret med en stor campus midt i byen. Universitetets forskning skal anvendes i samfundet, og dette ansvar løfter universitetet bl.a. gennem etablering af erhvervsrelevante uddannelsesaktiviteter og samarbejde med erhvervslivet. Universitetet har som samlingssted for rigtig mange unge mennesker også en stor betydning for byens liv, kreativitet og udvikling. Det er universitetets mål at fortsætte det gode og stærke samarbejde med byen, kommunen og erhvervslivet. Universitetet har som vision at fastholde campus med dets karakteristiske bygningstræk og udvide campus yderligere med forskningsinfrastruktur af høj klasse som basis for at tiltrække topforskere og dygtige studerende.

2 Claus Omann Jensen, Borgmester i Randers Kommune - om Business Region Aarhus og betydningen af det regionale samarbejde og udsyn Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstcenter med borgere i 11 østjyske kommuner. Det er den stemme, vi taler med, når vi ønsker at få landspolitikerne i tale og sætte rammebetingelserne i vores region på den nationale dagsorden. Hver for sig kan vi dyrke egne styrkepositioner men sammen kan vi blive set og hørt nationalt og internationalt, når vi udvikler, styrker og synliggør vores kompetencer. Hvis vi ikke står sammen i Østjylland og trækker i samme retning, går vi glip af vækst og investeringer. Et stærkt Business Region Aarhus har derfor massiv betydning for fortsat fremgang i de østjyske kommuner og dermed for Region Midtjylland og for Danmark. Preben Brandt, forfatter, speciallæge i psykiatri og dr. med. - om betydningen og konsekvensen af ambitionen om en by med plads til alle Storbyen eller metropolen, som jeg vil kalde den, er det moderne samfunds kraft- og magtcenter, altså stedet for dynamik, kreativ udfoldelse, økonomiens vækst og dermed for effektivitet, orden og vareomsætning. Derfor bliver den også et foretrukket hjemsted for de samfundsklasser, der har potentialerne til at udvikle og udnytte metropolens muligheder. Hvad enten det så kommer sig af forglemmelse, om uvilje eller ligefrem et ønske om at slippe af med de borgere, som af den ene eller den anden grund ikke magter at leve op til metropolens krav, ses den moderne storby som rutine at marginalisere den socialt udsatte borger fysisk. Marginaliseringen behøver ikke kun at være negativ. Der skabes her og der øer af anderledeshed, som kan fungerer som vigtige rum for andre måder at leve livet på. Også til glæde for de mere magtfulde borgere. Det er op til de, der planlægger den rent fysiske som den sociale del af byen at sikre det i fællesskab. Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet - om bæredygtig energiforsyning og målrettet planlægning Fremtidens energisystem skabes lokalt. Et vedvarende, bæredygtigt energisystem er karakteriseret ved energibesparelser, og ved at vedvarende energi får en større rolle og er placeret decentral. Som regionalt center har Aarhus en vigtig rolle i Danmarks omstilling til 100 % vedvarende energi i De kommunale rammer skal bidrage til omstillingen på kort sigt, så de ikke forhindrer en omkostningseffektiv og bæredygtig omstilling på lang sigt. Heldigvis er en sådan omstilling mulig. Tilmed er der lokale jobs forbundet med det, og hovedparten af energisystemet kan omstilles med kendt teknologi. Det kræver dog en langsigtet strategi for Aarhus energisystem, som lokale foreninger, forsyningsselskaber, institutioner, virksomheder og borgere kan spille ind i og med i. En strategi som byrådet, de kommunale medarbejdere og vi andre kan arbejde ud fra og konkretisere i lokale aktiviteter.

3 Stig L Andersson, professor, partner og direktør i SLA - om betydningen af byens rum som grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften I Aarhus skal byens rum være grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften. Men hvad betyder det på et strategisk såvel som konkret niveau? Fra Asger Jorn ved vi, at det grundlæggende menneskelige behov er muligheden for at udfolde sin frie, menneskelige skaberkraft. Men hvordan kan en ny byrumsstrategi for Aarhus inkorporere dette? Ved at studere en række best practise cases kan vi lære, hvordan man rent praktisk skaber byrum, hvor fællesskabet og skaberkraften blomstrer, og hvor mange forskellige mennesker kan mødes og sammen skabe deres omgivelser og deres liv. Af disse cases kan vi udlede, hvilke planstrategiske tiltag der skal til for at skabe fællesskab og social sammenhæng. På den måde kan vi sikre, at Aarhus bliver en by, hvor mennesker ikke bare bor sammen men hvor de også lever sammen. Jens Kvorning, professor, Kunstakademiets Arkitektskole - om bæredygtig byudvikling i forstæderne Hovedparten af vores forstæder er bygget efter anden verdenskrig og vi har udbygget dem en sådan måde, at de er præget af lave tætheder, lange afstande mellem de forskellige funktioner og dermed en høj grad af bilafhængighed og et stort energiforbrug. Efterkrigsforstæderne er i opbrud i den forstand at både de dagliglivsformer og familie-typer, som de var skabt til, har ændret sig. Og det energiforburg, som længe blev opfattet som uproblematisk er nu et erkendt problem. Vi ser et stigende antal huse fra 1970 erne som bliver revet ned og erstattet med mere energieffektive huse. Og vi ser mange andre af forstædernes strukturer komme til diskussion der sker meget med skoler og institutioner, vi er nødt til at tænke over håndtereingen af overfladevand, vi skal etablere nye energisystemer osv. Det betyder at der er en ganske stor dynamik i forstæderne og det betyder igen at vi har muligheden for at ændre på disse allerede udbyggede områder og få dem til at fungere mere bæredygtigt. De handler om at etablere nye fortætningspunkter, det handler om at supplere med nye boligtyper, det handler om nye mobilitetsformer og meget andet.

4 TEMA GRUPPEDRØFTELSER Liveability hvad gør en by værd at leve i? Hvordan gør vi byvækst og fortætning til en vinderdagsorden, ikke mindst lokalt i de områder, hvor byen vokser? Byens vækst giver os muligheden for at gøre Aarhus mere liveable, da større tæthed giver bedre understøttelse af service, handelsliv, oplevelser mv. Men det kræver aktive valg. Hvordan kan der skabes flere fælles grønne og blå rekreative arealer eller flere levende og attraktive byrum, samtidigt med at vi i øvrigt udvikler byen? Hvordan kan aarhusianerne opleve et større medejerskab til vores fællesarealer? Hvordan skabes multifunktionelle byrum og bynære landskaber, der kan være gode mødesteder på tværs af befolkningsgrupper, samtidig med rummene bidrager til andre dagsordner om øget sundhed, klimatilpasning, fred og ro, lokal identitetsskabelse gennem arkitektur og kulturmiljø mv.? Faciliteres af Henrik Rosenberg Seiding, Executive Direktør og Morten Bøgebjerg, Manager, Rambøll. Sted: Comwell, lokale C Byvækst, erhvervsudvikling og mobilitet Aarhus og Østjylland vokser og styrker sin position som Vestdanmarks hovedby og vækstcenter. Væksten i Aarhus og i Østjylland skaber mere trafik både internt i Aarhus, regionalt, nationalt og internationalt. Flere store projekter er på vej, som vil give nye muligheder for udvikling i Aarhus. Som nationalt projekt vil timemodellen bringe Aalborg og Odense inden for en times rejsetid, og det vil forbedre erhvervslivets rekrutteringsmuligheder, borgerne vil få adgang til et større arbejdsmarked, og det bliver lettere at besøge Aarhus. I regional sammenhæng står Herningmotorvejen snart færdig, der er truffet beslutning om linjeføringen for en Viborgmotorvej, og der arbejdes på planer for en direkte bane til Silkeborg. Projekterne vil knytte Aarhus og Østjylland tættere sammen og understøtte regionen som en samlet region for erhvervslokalisering og bosætning. Lokalt er anlæg af letbanens første etape godt i gang, de næste etaper til Gellerup og Hinnerup er under planlægning, vvm for Bering-Bedervejen har været i høring, Åhavevejsprojektet blev færdigt i 2013 og modellen for finansiering af tunnelen under Marselis Boulevard er på plads. Tilsammen vil projekterne både forbedre mulighederne for transport til Aarhus og internt i Aarhus.

5 Gode transportsystemer skaber vækst, hvis de udnyttes optimalt og tænkes sammen med byudviklingen. På workshoppen vil der blive mulighed for at debattere følgende spørgsmål: Hvordan vil den teknologiske udvikling med førerløse biler og samkørsels-apps ændre vores måde at transportere os på, og hvilke muligheder vil det åbne op for? Hvordan kan fordelene, som Timemodellen indebærer, tænkes ind i byudviklingen, og hvordan kan værdien af letbanen optimeres ved at tænke den sammen med byudvikling og erhvervslokalisering? Hvordan kan vi via en bevidst byudviklingsstrategi med omdannelse og fortætning og 4 nye og tætte byer minimere transportbehov og ændre transportmiddelvalg, så flere bruger kollektiv trafik, cykling og gang eller kører sammen? Hvordan kan vi lokalisere boligområder og erhvervsområder mere strategisk i forhold til infrastrukturen? Hvordan sikrer vi, at virksomheder med forskellige transportbehov lokaliseres på rette sted? Hvordan sikrer vi, at Aarhus udnytter væksten til at udvikle en bæredygtig transport med høj energi- og ressourceeffektivitet samtidig med, at der sikres god mobilitet, så vi tager lederskab på den vanskelige del af den grønne dagsorden? Faciliteres af Kristian Bransager, projektchef og Karin Thuesen Pedersen, projektchef, Cowi Sted: Centralværkstedet, bag scenen, op ad vindeltrappen Boligudbygning til en mangfoldig by Aarhus er centrum for vækst en vækst der indenfor en overskuelig fremtid vil omfatte nye indbyggere svarende til en by af Randers s størrelse. Nye indbyggere af alle slags unge, gamle, enlige, familier, studerende, erhvervsaktive og jobsøgende fra ind- og udland. Denne vækst og mangfoldighed er byens store styrke. Boligpolitikken og boligudbygningen skal til stadighed skabe gode rammer for væksten og mangfoldigheden. Den kommende planstrategi skal som et af redskaberne styre og effektuere denne politik. Ja, kort sagt, skabe grobunden for den dynamik og diversitet som skal være tilstede i fremtidens storbyer. Boligudbygningen skal give plads til alle og i alle dele af kommunen. Hvordan kan vi bygge en by, som hænger sammen socialt? Hvor alle har råd til at finde en passende bolig af god kvalitet? Hvordan bygger vi en by med en varieret sammensætning af boligtyper og ejerformer i byens kvarterer?

6 Hvordan sikres forudsætningerne for velfungerende lokalsamfund, hvor gode skoler, dagtilbud og foreningsliv kan vokse og øge byens sociale kapital? Hvordan udnytter vi tidens trend for etablering af social økonomiske virksomheder set i relation til byudvikling? Hvordan sikrer vi multianvendelse af fællesanlæg og faciliteter? Faciliteres af Ole Nielsen, direktør, Himmerland Boligforening og Johan Bramsen, chefkonsulent og associeret partner i Pluss Leadership A/S Sted: Comwell, lokale B

7 CASE GRUPPEDRØFTELSER De 25 antagelser om Aarhus 2050, der vises nedenfor, er udviklet af boyeskammelsen og ligger til grund for de tre cases: Beder Malling Bio Local, et eksempel på bymidteliv i de små bysamfund, Hasle Torv, et eksempel på urbane knudepunkter i ringbyen og Skejby Bybakke, et eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i forstaden. 25 ANTAGELSER OM AARHUS 2050 Forestil dig, at du befinder dig på det tidspunkt i fremtiden, hvor du har nået dine forældres alder, og dine børn har nået din egen alder. Det er der, vi er i Hvordan ser Aarhus ud? LIVSSTIL OG FÆLLESSKAB / DE NY LOKALE: Er det ene yderpunkt i livsstilene anno Det er en stærkt lokalt og økologisk orienteret livsstil. Økologidiskursen handler i 2050 meget om selvforsyning og minimering af transport, men det handler ligeså meget om kultur og livsholdning. Som ny lokal foretrækker man at klare så meget som muligt i nærmiljøet og organiserer sig så vidt muligt i forpligtende arbejds og hverdagsfællesskaber omkring alt fra børnepasning til fødevareproduktion. De nylokale udvikler og eksporterer i stor stil viden om cirkulære systemer, lokal medicinproduktion. De er internationalt anerkendt som eksperter i at kombinere erfaringsbaseret viden med avanceret teknologi. / BETA BEBOERNE: Er det Ny lokales modsvar. Som betabeboer orienterer man sig stærkt internationalt og tilstræber at holde sig mobil, både i hverdagsrutiner og i livs og ansættelsesforløb. En betabeboer bosætter sig nødigt permanent, og når de investerer i bolig, sikrer de sig, at der er stort udlejningspotentiale (en faktor ejendomsinvestorerne har for øje). I det hele taget ejer betabeboere så lidt som muligt, men lejer og låner gennem abonnementer. De har ofte flere nationale identiteter og er afhængige af at visse systemer (fx arbejdsprocedurer og deres børns skolegang) fungerer ens i Vancouver og i Aarhus. De repræsenterer en socialt bred befolkningsgruppe, her er både karriereorienterede aarhusianere, unge nydanskere, højt profillerede gæsteprofessorer og indlånte erhvervsdirektører. / GENERATIONSFÆLLESSKABER: Er ligeså selvfølgelige som velfærdsforsørgelsessystemet var det i Fællesskaber på tværs af alder og erfaring betragtes som fundament for omsorg, tryghed og ikke mindst læring. Nogle af generationsfællesskaberne er baseret på familie, men ligeså mange er baseret på andre relationer. De forskellige fællesskabsformer var inspireret af bl.a. Singapore der gennem mange år havde praktiseret en model, der kombinerede bred velfærd med forpligtende relationer på tværs af generationer. / UNGELIVSBOLIGER: Har til formål at modvirke social udstødelse og give unge, der næsten kan selv mulighed for et normalt liv. Ungeboliger indgår med en kravsat procentdel boliger i alle boligprojekter. Ungelivsboliger er et koncept, der indbefatter en lille bolig, en tilknytning til en social vicevært (altid beboer i området) samt nogle timers arbejde i nærmiljøet. Ordningen er formaliseret i et samarbejde mellem kommune, NGO og lokale beboere og erhvervsaktører, men virker ved at være bredt anerkendt og dybt integreret i de lokale samfund. URBANISERING OG BOLIGUDBYGNING / BYREGION AARHUS: DK består i 2050 af 8 Byregioner og 135 kommuner. Byregionerne varetager mobilitet, erhvervsudvikling, sygehuse, energiforsyning, ressourcehåndtering, natur og videreuddannelse. Kommunerne varetager lokalsamfund, boliger, beskæftigelse og folkeskole. Der bor 1,2 millioner i Byregion Aarhus. Byregion Aarhus huser (på forsøgsordning, naturligvis) Transportministeriet. Der bor i Aarhus Kommune. Byregionerne er hver især forbundet med forskellige Interregioner. Aarhus har en stærk relation til især Interregion Hamborg men også Centraleuropæisk Interregion. / URBANISERING. Den affolkning af provinsen, der så lidenskabeligt blev diskuteret omkring årtusindeskiftet, viste sig at være en varm storm i et glas vand. Mobiliteten i regionenerne og mellem regionerne er fortsat stor særligt for de

8 unge. Men den går ikke blot fra de små til de til de større byer, men også modsat. Befolkningstilvæksten i fx Aarhus skyldes langt overvejende internationalisering og stigende børnetal. / BYLEDELSE: Er dygtig, langsigtet og meget konsekvent. Der er opstået vilje og nødvendighed omkring at sikre bæredygtighed og kvalitet i byudviklingen. Det er med til at sikre folkelig opbakning til svære og langsigtede beslutninger. Politikere og embedsværk er godt bakket op af lokale investorer og fagfolk. Ejendomsudviklerne er bevidste om, at de bygger by til deres børn, mens fagfolkene løfter deres ansvar ved altid at lade dybt erfarne og kompetente folk følge projekterne fra start til slut. / BYGRÆNSERNE: Er ikke længere til debat. Byen skal vokse indefra. Det handler om at mindske afstande mellem steder og mennesker, om at skabe livlige og attraktive bymiljøer og om at sikre grundvand, fødevareproduktion og biodiversitet. Den præmis har medført en meget kvalificeret tilgang til fortætning. Der er stor opmærksomhed på at bygge i et skalaforhold, som mennesker befinder sig godt ved og på at lade bygningerne skabe gode rum imellem sig. Her tager vi ved lære af byer i Østrig, Tyskland og Norge, hvor bjerglandskaber historisk har gjort det nødvendigt at bygge en lille smule tættere end i Danmark, og hvor bebyggelserne er gennemført på en måde, som værdsættes af mange. / PLANLOVEN: Får ikke længere skylden for alle verdens dårligdomme. En klog minister satte sig for at rydde op i bureaukratiet, lovomfanget og den komplekse planlovspraksis. Planloven blev til et simpelt og opperationelt lovområde der i øvrigt i højere grad end tidligere også beskæftigede sig med handlepligt og ejendomsret. Det lykkedes hende samtidig at udbrede kendskabet til Planlovens formål og dens positive konsekvenser. / OFFENTLIGE INVESTERINGER I MOBILITET OG BYGGERI: Særdeles veludviklet strategisk redskab til opkvalificering af eksisterende byområder. Vi forlader os ikke længere alene på detailhandlen som bylivs skabende, vi har rettet fokus mod andre redskaber. Derfor placeres større offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner altid på steder, hvor de kan bidrage med aktivitet, og der er stor opmærksomhed på at forstå bevægelsesmønstrene og udvikle behagelige opholdsarealer de rette steder. Banegårde, letbanestop og cykelparkering nyder samme bevågenhed. / INTER LOKALE PARTNERSKABER: Der er opstået en række stærke samarbejdskonstellationer mellem professionelle internationale investorer og lokale udviklere. Det har taget nogle år at slibe samarbejdsformerne til, men de bedste kvalificeres ved en stærk lokal erfaring og incitament i kombination med professionalisme og evne til langsigtet investering. / LIVEABILITY: Begrebet medførte ligesom begreberne IT samfundet (1990erne), Kreative Byer (00erne) og Smart Cities (10erne) nogle gode debatter og analyser. Liveability blev hurtigt en integreret og selvfølgelig del af byudviklingen. / ZONEPLANLÆGNINGEN: Er stendød. Bortset fra enkelte undtagelser ved store tekniske anlæg og industri, tilstræber vi at udvikle boliger, værksteder, idrætsfaciliteter og kontorarbejdspladser i en skøn blanding. Det sker i bestræbelserne på at minimere transportafstande, skabe sammenhængene og levende by og udvikle miljøer, hvor børn kan færdes og lære af det, de ser. Vi lever med det rod, det indimellem giver. / AARHUS DOGMET KVALITETEN I DET ALMINDELIGE : Die Zeit bringer i 2023 et stor interview med stadsarkitekten i Aarhus, hvor han præsenterer 10 dogmer for, hvordan vi i Aarhus arbejder med transportsystemer, boligarkitektur og blandet anvendelse. Fællesnævneren for de 10 dogmer er en stræben efter kvalitet i det almindelige. Som vores stadsarkitekt siger, er Aarhus blevet beriget med mange smukke og opsigtsvækkende ikonbyggerier. Nu handler det om at bygge by imellem dem, og om at turde investere i at skabe kvalitet i det almindelige. MOBILITET OG ENERGIFORSYNING / MOBILITET OG FORBUNDETHED: Fysisk, virtuel og social forbundethed er altafgørende på både det lokale, det regionale og det internationale niveau. Selv De ny lokale, der er meget idealistiske omkring den nære og lokale livsførelse er afhængige af effektiv mobilitet for at kunne drive Bio local konceptet og for at kunne indgå i deres internationale branchesammenhænge. / MOBILITETSDESIGN: Ny dagsorden for indretning af vores byrum, mobilitetsstrækninger og transportmidler. Mobilitetsrummet er fremtidens mest besøgte og mest mangfoldige byrum, og det har både kommerciel og de

9 mokratisk værdi. Byregion Aarhus er langt fremme på området. I regi af MOVE og Business Region Aarhus blev der i perioden satset meget målrettet på kvalitet og effektivitet i letbane, ekspresbusser, bæredygtig billisme, international lufthavn og togdrift. Det styrkede befolkningens oplevelse af hurtig, smuk og komfortabel rejse mellem arbejde og bolig, ligesom det markant forbedrede byregionens forbundethed med Europa. / LØB OG (EL)CYKLER: Er i kombination med letbane byens mest udbredte transportform. 10ernes Marathonflip er for længst forbi, men fortroligheden med løb flyttede fysiske og mentale grænser for, hvad der kan løbes til i hverdagen. / STATIONSNÆRHEDSRADIUS: Vi opererer med to radiusser, når der omdannes og byfortættes: 200 meter radius, betragtes som særligt attraktiv for butikker, fitnesscentre, delebilsordninger, biblioteker mv. Det skal være hurtigt og ukompliceret at hoppe af letbanen og på igen meters radius egner sig til boligfortætning og kontorarbejdspladser. Undersøgelser har vist, at folk gerne går eller løber de 1000 meter fra stationen, hvis de skal være på destinationen over nogle timer, og hvis strækningen er behagelig at færdes på. Til inspiration er der 1000 meter fra Banegården til Lille Torv. Der er også 1000 meter fra Aros til Amtsygehuset. / ENERGI OG RESSOURCER: Er blevet en lokal og personlig handelsvare som alle andre varer. Man køber, hvor det passer med ens overbevisning, og sælger det, man producerer, via lettilgængelige distribueringssystemer. Genanvendelse og CO2 neutralitet er en helt selvfølgelig nødvendighed. De biler, der findes, kører på el, og strømmen produceres ved især vindenergi. Der er ikke andre alternativer, så det fylder ikke længere i debatten. Placering af energianlæg og vindmøller drøftes fortsat meget, men der føres en saglig og gennemsigtig debat. ERHVERV OG ARBEJDSMARKED / FRISKOJOB: Er en ny og meget udbredt form for mesterlærepladser (fritid skole job), der blev besluttet, under krisen i dagpengesystemet og uddannelsessystemet i Hvad der tankemæssigt havde været under udvikling et stykke tid, blev pludseligt en nødvendighed. / VIDEN OG INDUSTRIJOBS: Er fortsat langt det største målt på både omsætning, eksport og antal arbejdspladser. Det er et internationalt orienteret og super fleksibelt arbejdsmarked, og der stilles meget høje krav til byregionerne om at kunne levere mobilitet og kompetencer`. Det vi engang kaldte CSR er en selvfølgelighed. Aarhus er stærkt forbundet med især Interregion Hamborg samt regioner i Sydamerika. / HÅNDVÆRKSPRODUKTION: Ses igen i gadebilledet og som en del af boligen. Små og store selvstændige erhvervsdrivende og forskellige former for nye og gamle håndværk dukker op især i forbindelse med Bio locals og ofte stærkt forbundne i netværk, der konkurrerer på lige fod med mere traditionelle store globale virksomheder. / HYPERMARKEDER: Gigantiske varehuse, der typisk placeres, hvor store mobilitetsstrukturer krydser hinanden, fx i forbindelse med lufthavne og banegårde. Der stilles store krav til hypermarkedernes beliggenhed og arkitektur, da det er et krav, at de bidrager til byens liv, sammenhæng og kvalitet. Det på trods er det stadig usikkert i hvilket omfang, de kan bidrage positivt til byen. / NETHANDEL: Er en naturlig del af hverdagen. Det giver ikke meget aktivitet i byens rum, dog er posthusene genopstået i kombination med andre funktioner rundt omkring i byrummet. Positivt bidrager nethandlen ofte til en effektiviseret og produktionsmæssigt mere bæredygtig handel. / BIO LOCALS: Er de ny lokales varehuse. De handler kun varer produceret lokalt pga. den store miljømæssige belastning som vare og fødevaretransport giver. Samtidig harmonerer det med deres livsholdning om at leve og producere i nære og lokale fællesskaber. De ser det således også som en del af deres børns læring og uddannelse at bidrage til Bio local produktion og handel.

10 BEDER-MALLING BIO-LOCAL 2050 ET EKSEMPEL PÅ BYMIDTELIV I DE SMÅ BYSAMFUND Beder Malling Bio Local er en succeshistorie om en fremsynet lokalbefolkning, der dømmer deres udtjente butikscenter ude til fordel for et grønt og lokalt bymidtekoncept. Hjertet i Bio Local er Torvehallen, der samler 11 små butikker, en børnehave, to værksteder, et lille kontormiljø og et bibliotek orienteret omkring en frodig torvehal, der fungerer som et multifunktionelt bycentrum. Den direkte kobling til stationen samler en mængde lokal færdsel, og medvirker samtidig til at gøre det attraktivt at handle i Bio local, selvom man bor i Aarhus eller Horsens (i 2050 er letbanen naturligvis koblet på jernbanen ved Hovedgård). I Bio local konkurreres på kvalitet og lokal produktion. På den anden side af Torvehallen finder vi en ny boligbebyggelse, udviklet efter samme grønne og lokale principper som torvehallen. En etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben stueetage rettet mod det fælles gaderum. Beboerne bidrager på tværs af generationer til produktion og salg af lokale produkter. Boligerne er ejerboliger og almene lejeboliger. Et eksempel på livskvaliteten i småbyerne omkring Aarhus: Beder Malling Bio local er et eksempel på fremtiden for de mindre bysamfund omkring Aarhus. Casen kunne med andre ord også have udspillet sig i fx Løgten eller Harlev. De mindre bysamfund rummer allerede i 2015 en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen og attraktive parcelhusområder. Men bymidterne og butikslivet har brug for en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv og kvalitet. Der er ligeledes brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset. Vi må forvente, at generationsskifte, nye livsstilstendenser og høje ejendomspriser vil øge efterspørgslen på mindre boliger, lejeboliger samt boliger, der kan kombineres med håndværk og selvstændigt erhverv. Beder 2015: Beder er allerede i 2015 en fin by med mange kvaliteter. Byen minder på mange måder om de andre småbyer som beskrevet ovenfor, men skiller sig dog ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer, herunder bofællesskabet Sol og Vind, der er startet i 1981 og i dag er særdeles attraktivt og efterspurgt. Ligeledes bidrager Gartnerskolen med identitet og arbejdspladser i byen. Beders svaghed er (som i de fleste andre småbyer) bymidten. Centeret er nedslidt og drevet efter et forældet forretningskoncept. Det ligger desuden 400 meter fra stationen, og strækningen er slidt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser i den del af bymidten. Uden mennesker intet byliv og ingen detailhandel. Beder 2050: I 2050 er der derfor også rykket rundt på nogle brikker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret og istedet finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stationen. Boligbebyggelsen, der strækker sig fra Torvehallen, bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det tidligere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering mod det fælles gaderum. Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprindelige villaer, der blev opført i midten af 1900 tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven. Antallet af beboere i området er mangedoblet, og der er skabt et helt andet grundlag for både byliv, detailhandel og mobilitet. Gaderummet er indtaget til hverdagsaktiviteter og livsstilen er præget af forpligtende hverdagsfællesskaber. Der er ikke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multifunktionaliteten, det at alle funktioner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af bymidteaktivitet i et lille samfund. Faciliteres af Erling Sonne, seniorkonsulent, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, plenumlokalet

11 HASLE TORV 2050 ET EKSEMPEL PÅ NYE URBANE KNUDEPUNKTER I RINGBYEN Hasle Torv er en lille byplads omkranset af boliger, hoteller, virksomheder og kultur. Letbanestop, bibliotek, universitetskantine, butikker, fitnesscenter og forskellige boligformer bidrager til et levende miljø. Torvet er det daglige mødested for stedets brugere og beboere. Hasle Torv er samlingspunkt i en ny, urban bebyggelse med et stort antal nye bygninger. Bykvarteret samler mennesker på tværs af alder og social tilhørsforhold. Livsstilen er urban, international og mobil. Hasle Torv bebyggelsen er udviklet i samarbejde med mange forskellige investorer og organisationer. De har haft et godt spillerum, hvilket har bidraget med et mangfoldigt og varieret facadeudtryk. Den præcise karrebebyggelse med enkelte højhuse egner sig godt til at skabe tætte bykvarterer med spændende gaderum og til at fastholde en samlet bykarakter trods varierende facadeudtryk. Et eksempel på urbane knudepunkter i Ringbyen: Hasle Torv er et eksempel på de urbane knudepunkter vi i 2050 kan forvente at se i Ringbyen. Historien kunne med andre ord også have udspillet sig på fx Viby Torv eller Stjernepladsen. Når vi i starten af 20erne forventeligt har gennemført omdannelse af Amtssygehuset, Rutebilstationen, Godsbanearealet og Sydhavnen er byen ved at være gennem de fleste større omdannelser indenfor Ringgaden. Man kan nu for alvor rette fokus mod byområderne mellem Ringgaden og Ringvejen. Det er det, vi har valgt at kalde for Ringbyen. Kulturlivet og ejendomsmarkedet har sandsynligvis allerede gødet jorden for omdannelse, identiteten er ved at ændre sig fra identitetsløs forstad til kreativ byzone. Det er også i Ringbyen at Mobilitetsfondens målrettede investeringer for alvor kommer til sin ret. Herfra kan man nå centrum, lufthavn og banegård på meget kort tid. Hasle Torv 2015: Hasle Torv 2015 er et dårligt fungerende byrum. Bebyggelse er gennemhullet af vejanlæg, restarealer og tilfældige ændringer. Torverummet har ingen afgræsning og flyder sammen med infrastrukturer, skilte og parkeringspladser. Den trafikerede Viborgvej har ligeledes stor dominans over pladsen. Ophold og færdsel er ukomfortabelt, hvilket samtidig skaber dårlige betingelser for detailhandel. Det vil med andre ord ikke skabe en nævneværdig forandring at udskifte gadelygter og belægning. Der skal mere gennemgribende tiltag til. Det gode ved området er imidlertid, at de omkringliggende byområder er ganske mangfoldige. Indenfor 1000 meters radius er der både ældre parcelhuse, funkisrækkehuse og store boligblokke i de almene boligområder Bispehaven og Frydenlund. Vi skal give dem et fælles sted et sted at mødes. Ligeledes er kigget af Viborgvej mod havnen og rådhuset meget karakteristisk. Sammen med Kirken og Vandtårnet, der knejser på bakken er det med til at give stedet karakter. Hasle Torv 2050: Hasle Torv 2050 er markant forandret og omkranset af en sluttet bebyggelse. Torvet er ca. 100x100 meter, den magiske grænse for menneskers visuelle kontakt med hinanden. Torvet omgives af en bebyggelse af samme tæthed, som den vi kender fra fx Trøjborg eller det nye Hafencity i Hamborg. Torvet og bygningernes form og størrelse er klassisk, mens materialerne og facaderne er anderledes. Især de smalle og varierede facader mod Torvet opleves med deres transparente og lyse facader inviterende. Udover at samle torvet og skabe oplevelse af by bidrager bygningernes funktion med kundegrundlag til både detailhandel og kulturelle funktioner. Vi er opmærksomme på at gøre de nederste etager interessante og åbne. Der skal være arbejdspladser, uddannelser, biografer og fitnessklubber og en offentlig kantine. Vi bevarer naturligvis de ting, der virker. Det gælder bl.a. for den gule teglstenskarre fra midten af 1900 tallet, der er et typisk eksempel på dansk boligbyggeri og den ombyggede maskinfabrik Campen. Faciliteres af Anne Mette Boye, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, barområdet

12 SKEJBY BYBAKKE 2050 ET EKSEMPEL PÅ EN LANDSKABELIG BYGNINGSSTRUKTUR I FORSTADEN Skejby Bybakke 2050 er en 1,4 km lang, meter høj og 60 meter bred højderyg, der via busgadetraceet skyder sig fra Haveforeningen Grænsen i syd til Mollerup Skov i Nord. Bybakken indgår samtidig i en 5 km lang rekreativ rute, der løber gennem boligområder, skov og idrætsanlæg og bidrager til at skabe forbindelse mellem bydele. Nogle steder er det en blød bakke med skov og aktivitetsmuligheder, mens den andre steder bliver til en stor multifunktionel bygning med landskab på taget. Inderst i bakken ligger varehuse, idrætshaller og transportanlæg, mens bakkens ydersider er beklædt med terrassehuse. Boligerne er relativt små og med høje standarder omkring fællesrum og servicefunktioner. Her er god mobilitet, legearealer, bibliotek, fitnesstilbud mv. Det er enkle boliger i god kontakt med naturen. Fra boligerne kan man færdes direkte via de terrasserede forhaver og gangstier til skov og eng. Skejby Bybakke er udviklet i et partnerskab mellem private og offentlige organisationer. Et eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i byens kant: Casen Skejby Bybakke er et eksempel på en landskabelig multifunktionel bygningsstruktur i kanten af Aarhus. Casen kunne også have udspillet sig i fx Tilst eller i Aarhus Syd. De yderste lag af forstæder vil fra 2015 og frem fortsat være attraktive. Men tre behov træder tydeligt frem: For det ene behovet for tidssvarende seniorboliger til de unge seniorer, som gerne vil sælge det store parcelhus til nye familier, men mangler gode alternativer i lokalområdet. For det andet bliver forstadens restarealer (tomme parkeringspladser, 20 meter brede rabatter og meningsløse arealer mellem bygninger) mere og mere synlige. Fra 2030 stiger omfanget af tiloversblevne vejanlæg samtidig dramatisk pga. den forbedrede kollektive trafik samt delebiler og selvkørende biler. Skejby Busgade 2015: Skejby Busgade er et øde og slidt sted, hvor mange er kede af at færdes. Busgaden ligger midt i et eksisterende og attraktivt boligområde og i rigtig god forbindelse med gode natur og fritidstilbud af forskellig karakter. Her er både Skovbakkens Idrætsanlæg, Mollerup Skov og Egå Engsø. Skejby Busgade skal naturligvis bruges til at skabe endnu bedre fysisk sammenhæng og social samhørighed mellem bolig og naturområder. Samtidig ligger busgaden særdeles attraktivt, hvad angår nærhed til en mængde studie og arbejdspladser (fx Universitetshospitalet, Vestas, IKEA, DR og VIA). De fire busser, der passerer på busgaden i timen kan ikke berettige det skår forløbet skaber mellem de store boligområder i Skejby og Vejlby. Transporten og vejforløbet må omorganiseres. Skejby Bybakke 2050: Den nye bybakke imødekommer forskellige behov for at skabe sammenhæng mellem byområder og udvikle nye boliger, der bl.a. egner sig til de unge seniorer, der fortsat bor i store parcelhuse. Bybakken er ligeledes et forsøg at skabe mere plads og flere muligheder ved at lagdele forskellige funktioner. Den slags multifunktionelle byggerier vil kræve særlige partnerskabsstrukturer, både hvad angår finansiering, anlæg og drift. Der kan indbygges en smart regulering, der sikrer, at en fastsat procentdel af økonomien går til investering i lokal mobilitet, parker og lærepladser. Skejby Bybakke tilbyder en lang række kulturelle, sportslige og kulturelle muligheder til både beboerne selv og til byområdets brugere. Faciliteres af Trine Skammelsen, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, indskudt etage over barområdet

Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by

Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by HOVEDTALER Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by "At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi og

Læs mere

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad Tre Aarhus situationer 2050 Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad Planstrategi 2015: Mulige Temaer Livsstil og fællesskab Urbanisering og boligudbygning Mobilitet og energiforsyning Erhverv

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE Olof Palmes Park ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng Adresse: Olof Palmes Allé 42B Skejby, Århus www.olofpalmespark.dk

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET ERHVERVSSTRATEGI RANDERS - Randers Regnskov - --------- - Danish Crown VIBORG - Viborg Domkirke - Kongepladsen - -------------- HERNING -Boxen - Messecenter Herning

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

Skejbytoften. - Skønne solfyldte balkoner - Fælles grønne arealer - Tæt på skov og eng - Udsigt til Engsø ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE.

Skejbytoften. - Skønne solfyldte balkoner - Fælles grønne arealer - Tæt på skov og eng - Udsigt til Engsø ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE. Skejbytoften ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Fælles grønne arealer - Tæt på skov og eng - Udsigt til Engsø Adresse: Skejbytoften 109-113, 117-121 8200 Århus N www.skejbytoften.com

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere