Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by"

Transkript

1 SYNOPSER HOVEDTALER Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by "At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi og udsyn. Planstrategien er i den sammenhæng et godt værktøj, men gør det langt fra alene. Viden om Byens mekanismer, udfordringer og muligheder - samt en klar strategi og fælles vilje hos byens ledelse - er afgørende for at udvikle den rette strategi for den enkelte by og for vedholdende at udmønte strategien på alle de niveauer der skal til for at sikre virkeliggørelse. Her spiller byens mange aktører - såvel private som civilsamfundet i bred forstand en afgørende rolle. Deltagelse, dialog og ejerskab hos byens talrige aktører og samspillet med det politiske og administrative niveau er en disciplin i sig selv for at sikre god byskabelse. Proceshåndtering, forståelse og viden hos embedsværket er både ressourcekrævende og nødvendig. Århus står med alle kort på hånden." Berit Eika, prorektor Aarhus Universitet - om universitetets betydning for byen og erhvervsudviklingen og omvendt Aarhus Universitet er som forsknings- og uddannelsesinstitution og arbejdsplads en central institution i Aarhus placeret med en stor campus midt i byen. Universitetets forskning skal anvendes i samfundet, og dette ansvar løfter universitetet bl.a. gennem etablering af erhvervsrelevante uddannelsesaktiviteter og samarbejde med erhvervslivet. Universitetet har som samlingssted for rigtig mange unge mennesker også en stor betydning for byens liv, kreativitet og udvikling. Det er universitetets mål at fortsætte det gode og stærke samarbejde med byen, kommunen og erhvervslivet. Universitetet har som vision at fastholde campus med dets karakteristiske bygningstræk og udvide campus yderligere med forskningsinfrastruktur af høj klasse som basis for at tiltrække topforskere og dygtige studerende.

2 Claus Omann Jensen, Borgmester i Randers Kommune - om Business Region Aarhus og betydningen af det regionale samarbejde og udsyn Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstcenter med borgere i 11 østjyske kommuner. Det er den stemme, vi taler med, når vi ønsker at få landspolitikerne i tale og sætte rammebetingelserne i vores region på den nationale dagsorden. Hver for sig kan vi dyrke egne styrkepositioner men sammen kan vi blive set og hørt nationalt og internationalt, når vi udvikler, styrker og synliggør vores kompetencer. Hvis vi ikke står sammen i Østjylland og trækker i samme retning, går vi glip af vækst og investeringer. Et stærkt Business Region Aarhus har derfor massiv betydning for fortsat fremgang i de østjyske kommuner og dermed for Region Midtjylland og for Danmark. Preben Brandt, forfatter, speciallæge i psykiatri og dr. med. - om betydningen og konsekvensen af ambitionen om en by med plads til alle Storbyen eller metropolen, som jeg vil kalde den, er det moderne samfunds kraft- og magtcenter, altså stedet for dynamik, kreativ udfoldelse, økonomiens vækst og dermed for effektivitet, orden og vareomsætning. Derfor bliver den også et foretrukket hjemsted for de samfundsklasser, der har potentialerne til at udvikle og udnytte metropolens muligheder. Hvad enten det så kommer sig af forglemmelse, om uvilje eller ligefrem et ønske om at slippe af med de borgere, som af den ene eller den anden grund ikke magter at leve op til metropolens krav, ses den moderne storby som rutine at marginalisere den socialt udsatte borger fysisk. Marginaliseringen behøver ikke kun at være negativ. Der skabes her og der øer af anderledeshed, som kan fungerer som vigtige rum for andre måder at leve livet på. Også til glæde for de mere magtfulde borgere. Det er op til de, der planlægger den rent fysiske som den sociale del af byen at sikre det i fællesskab. Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet - om bæredygtig energiforsyning og målrettet planlægning Fremtidens energisystem skabes lokalt. Et vedvarende, bæredygtigt energisystem er karakteriseret ved energibesparelser, og ved at vedvarende energi får en større rolle og er placeret decentral. Som regionalt center har Aarhus en vigtig rolle i Danmarks omstilling til 100 % vedvarende energi i De kommunale rammer skal bidrage til omstillingen på kort sigt, så de ikke forhindrer en omkostningseffektiv og bæredygtig omstilling på lang sigt. Heldigvis er en sådan omstilling mulig. Tilmed er der lokale jobs forbundet med det, og hovedparten af energisystemet kan omstilles med kendt teknologi. Det kræver dog en langsigtet strategi for Aarhus energisystem, som lokale foreninger, forsyningsselskaber, institutioner, virksomheder og borgere kan spille ind i og med i. En strategi som byrådet, de kommunale medarbejdere og vi andre kan arbejde ud fra og konkretisere i lokale aktiviteter.

3 Stig L Andersson, professor, partner og direktør i SLA - om betydningen af byens rum som grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften I Aarhus skal byens rum være grundlaget for fællesskabet og sammenhængskraften. Men hvad betyder det på et strategisk såvel som konkret niveau? Fra Asger Jorn ved vi, at det grundlæggende menneskelige behov er muligheden for at udfolde sin frie, menneskelige skaberkraft. Men hvordan kan en ny byrumsstrategi for Aarhus inkorporere dette? Ved at studere en række best practise cases kan vi lære, hvordan man rent praktisk skaber byrum, hvor fællesskabet og skaberkraften blomstrer, og hvor mange forskellige mennesker kan mødes og sammen skabe deres omgivelser og deres liv. Af disse cases kan vi udlede, hvilke planstrategiske tiltag der skal til for at skabe fællesskab og social sammenhæng. På den måde kan vi sikre, at Aarhus bliver en by, hvor mennesker ikke bare bor sammen men hvor de også lever sammen. Jens Kvorning, professor, Kunstakademiets Arkitektskole - om bæredygtig byudvikling i forstæderne Hovedparten af vores forstæder er bygget efter anden verdenskrig og vi har udbygget dem en sådan måde, at de er præget af lave tætheder, lange afstande mellem de forskellige funktioner og dermed en høj grad af bilafhængighed og et stort energiforbrug. Efterkrigsforstæderne er i opbrud i den forstand at både de dagliglivsformer og familie-typer, som de var skabt til, har ændret sig. Og det energiforburg, som længe blev opfattet som uproblematisk er nu et erkendt problem. Vi ser et stigende antal huse fra 1970 erne som bliver revet ned og erstattet med mere energieffektive huse. Og vi ser mange andre af forstædernes strukturer komme til diskussion der sker meget med skoler og institutioner, vi er nødt til at tænke over håndtereingen af overfladevand, vi skal etablere nye energisystemer osv. Det betyder at der er en ganske stor dynamik i forstæderne og det betyder igen at vi har muligheden for at ændre på disse allerede udbyggede områder og få dem til at fungere mere bæredygtigt. De handler om at etablere nye fortætningspunkter, det handler om at supplere med nye boligtyper, det handler om nye mobilitetsformer og meget andet.

4 TEMA GRUPPEDRØFTELSER Liveability hvad gør en by værd at leve i? Hvordan gør vi byvækst og fortætning til en vinderdagsorden, ikke mindst lokalt i de områder, hvor byen vokser? Byens vækst giver os muligheden for at gøre Aarhus mere liveable, da større tæthed giver bedre understøttelse af service, handelsliv, oplevelser mv. Men det kræver aktive valg. Hvordan kan der skabes flere fælles grønne og blå rekreative arealer eller flere levende og attraktive byrum, samtidigt med at vi i øvrigt udvikler byen? Hvordan kan aarhusianerne opleve et større medejerskab til vores fællesarealer? Hvordan skabes multifunktionelle byrum og bynære landskaber, der kan være gode mødesteder på tværs af befolkningsgrupper, samtidig med rummene bidrager til andre dagsordner om øget sundhed, klimatilpasning, fred og ro, lokal identitetsskabelse gennem arkitektur og kulturmiljø mv.? Faciliteres af Henrik Rosenberg Seiding, Executive Direktør og Morten Bøgebjerg, Manager, Rambøll. Sted: Comwell, lokale C Byvækst, erhvervsudvikling og mobilitet Aarhus og Østjylland vokser og styrker sin position som Vestdanmarks hovedby og vækstcenter. Væksten i Aarhus og i Østjylland skaber mere trafik både internt i Aarhus, regionalt, nationalt og internationalt. Flere store projekter er på vej, som vil give nye muligheder for udvikling i Aarhus. Som nationalt projekt vil timemodellen bringe Aalborg og Odense inden for en times rejsetid, og det vil forbedre erhvervslivets rekrutteringsmuligheder, borgerne vil få adgang til et større arbejdsmarked, og det bliver lettere at besøge Aarhus. I regional sammenhæng står Herningmotorvejen snart færdig, der er truffet beslutning om linjeføringen for en Viborgmotorvej, og der arbejdes på planer for en direkte bane til Silkeborg. Projekterne vil knytte Aarhus og Østjylland tættere sammen og understøtte regionen som en samlet region for erhvervslokalisering og bosætning. Lokalt er anlæg af letbanens første etape godt i gang, de næste etaper til Gellerup og Hinnerup er under planlægning, vvm for Bering-Bedervejen har været i høring, Åhavevejsprojektet blev færdigt i 2013 og modellen for finansiering af tunnelen under Marselis Boulevard er på plads. Tilsammen vil projekterne både forbedre mulighederne for transport til Aarhus og internt i Aarhus.

5 Gode transportsystemer skaber vækst, hvis de udnyttes optimalt og tænkes sammen med byudviklingen. På workshoppen vil der blive mulighed for at debattere følgende spørgsmål: Hvordan vil den teknologiske udvikling med førerløse biler og samkørsels-apps ændre vores måde at transportere os på, og hvilke muligheder vil det åbne op for? Hvordan kan fordelene, som Timemodellen indebærer, tænkes ind i byudviklingen, og hvordan kan værdien af letbanen optimeres ved at tænke den sammen med byudvikling og erhvervslokalisering? Hvordan kan vi via en bevidst byudviklingsstrategi med omdannelse og fortætning og 4 nye og tætte byer minimere transportbehov og ændre transportmiddelvalg, så flere bruger kollektiv trafik, cykling og gang eller kører sammen? Hvordan kan vi lokalisere boligområder og erhvervsområder mere strategisk i forhold til infrastrukturen? Hvordan sikrer vi, at virksomheder med forskellige transportbehov lokaliseres på rette sted? Hvordan sikrer vi, at Aarhus udnytter væksten til at udvikle en bæredygtig transport med høj energi- og ressourceeffektivitet samtidig med, at der sikres god mobilitet, så vi tager lederskab på den vanskelige del af den grønne dagsorden? Faciliteres af Kristian Bransager, projektchef og Karin Thuesen Pedersen, projektchef, Cowi Sted: Centralværkstedet, bag scenen, op ad vindeltrappen Boligudbygning til en mangfoldig by Aarhus er centrum for vækst en vækst der indenfor en overskuelig fremtid vil omfatte nye indbyggere svarende til en by af Randers s størrelse. Nye indbyggere af alle slags unge, gamle, enlige, familier, studerende, erhvervsaktive og jobsøgende fra ind- og udland. Denne vækst og mangfoldighed er byens store styrke. Boligpolitikken og boligudbygningen skal til stadighed skabe gode rammer for væksten og mangfoldigheden. Den kommende planstrategi skal som et af redskaberne styre og effektuere denne politik. Ja, kort sagt, skabe grobunden for den dynamik og diversitet som skal være tilstede i fremtidens storbyer. Boligudbygningen skal give plads til alle og i alle dele af kommunen. Hvordan kan vi bygge en by, som hænger sammen socialt? Hvor alle har råd til at finde en passende bolig af god kvalitet? Hvordan bygger vi en by med en varieret sammensætning af boligtyper og ejerformer i byens kvarterer?

6 Hvordan sikres forudsætningerne for velfungerende lokalsamfund, hvor gode skoler, dagtilbud og foreningsliv kan vokse og øge byens sociale kapital? Hvordan udnytter vi tidens trend for etablering af social økonomiske virksomheder set i relation til byudvikling? Hvordan sikrer vi multianvendelse af fællesanlæg og faciliteter? Faciliteres af Ole Nielsen, direktør, Himmerland Boligforening og Johan Bramsen, chefkonsulent og associeret partner i Pluss Leadership A/S Sted: Comwell, lokale B

7 CASE GRUPPEDRØFTELSER De 25 antagelser om Aarhus 2050, der vises nedenfor, er udviklet af boyeskammelsen og ligger til grund for de tre cases: Beder Malling Bio Local, et eksempel på bymidteliv i de små bysamfund, Hasle Torv, et eksempel på urbane knudepunkter i ringbyen og Skejby Bybakke, et eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i forstaden. 25 ANTAGELSER OM AARHUS 2050 Forestil dig, at du befinder dig på det tidspunkt i fremtiden, hvor du har nået dine forældres alder, og dine børn har nået din egen alder. Det er der, vi er i Hvordan ser Aarhus ud? LIVSSTIL OG FÆLLESSKAB / DE NY LOKALE: Er det ene yderpunkt i livsstilene anno Det er en stærkt lokalt og økologisk orienteret livsstil. Økologidiskursen handler i 2050 meget om selvforsyning og minimering af transport, men det handler ligeså meget om kultur og livsholdning. Som ny lokal foretrækker man at klare så meget som muligt i nærmiljøet og organiserer sig så vidt muligt i forpligtende arbejds og hverdagsfællesskaber omkring alt fra børnepasning til fødevareproduktion. De nylokale udvikler og eksporterer i stor stil viden om cirkulære systemer, lokal medicinproduktion. De er internationalt anerkendt som eksperter i at kombinere erfaringsbaseret viden med avanceret teknologi. / BETA BEBOERNE: Er det Ny lokales modsvar. Som betabeboer orienterer man sig stærkt internationalt og tilstræber at holde sig mobil, både i hverdagsrutiner og i livs og ansættelsesforløb. En betabeboer bosætter sig nødigt permanent, og når de investerer i bolig, sikrer de sig, at der er stort udlejningspotentiale (en faktor ejendomsinvestorerne har for øje). I det hele taget ejer betabeboere så lidt som muligt, men lejer og låner gennem abonnementer. De har ofte flere nationale identiteter og er afhængige af at visse systemer (fx arbejdsprocedurer og deres børns skolegang) fungerer ens i Vancouver og i Aarhus. De repræsenterer en socialt bred befolkningsgruppe, her er både karriereorienterede aarhusianere, unge nydanskere, højt profillerede gæsteprofessorer og indlånte erhvervsdirektører. / GENERATIONSFÆLLESSKABER: Er ligeså selvfølgelige som velfærdsforsørgelsessystemet var det i Fællesskaber på tværs af alder og erfaring betragtes som fundament for omsorg, tryghed og ikke mindst læring. Nogle af generationsfællesskaberne er baseret på familie, men ligeså mange er baseret på andre relationer. De forskellige fællesskabsformer var inspireret af bl.a. Singapore der gennem mange år havde praktiseret en model, der kombinerede bred velfærd med forpligtende relationer på tværs af generationer. / UNGELIVSBOLIGER: Har til formål at modvirke social udstødelse og give unge, der næsten kan selv mulighed for et normalt liv. Ungeboliger indgår med en kravsat procentdel boliger i alle boligprojekter. Ungelivsboliger er et koncept, der indbefatter en lille bolig, en tilknytning til en social vicevært (altid beboer i området) samt nogle timers arbejde i nærmiljøet. Ordningen er formaliseret i et samarbejde mellem kommune, NGO og lokale beboere og erhvervsaktører, men virker ved at være bredt anerkendt og dybt integreret i de lokale samfund. URBANISERING OG BOLIGUDBYGNING / BYREGION AARHUS: DK består i 2050 af 8 Byregioner og 135 kommuner. Byregionerne varetager mobilitet, erhvervsudvikling, sygehuse, energiforsyning, ressourcehåndtering, natur og videreuddannelse. Kommunerne varetager lokalsamfund, boliger, beskæftigelse og folkeskole. Der bor 1,2 millioner i Byregion Aarhus. Byregion Aarhus huser (på forsøgsordning, naturligvis) Transportministeriet. Der bor i Aarhus Kommune. Byregionerne er hver især forbundet med forskellige Interregioner. Aarhus har en stærk relation til især Interregion Hamborg men også Centraleuropæisk Interregion. / URBANISERING. Den affolkning af provinsen, der så lidenskabeligt blev diskuteret omkring årtusindeskiftet, viste sig at være en varm storm i et glas vand. Mobiliteten i regionenerne og mellem regionerne er fortsat stor særligt for de

8 unge. Men den går ikke blot fra de små til de til de større byer, men også modsat. Befolkningstilvæksten i fx Aarhus skyldes langt overvejende internationalisering og stigende børnetal. / BYLEDELSE: Er dygtig, langsigtet og meget konsekvent. Der er opstået vilje og nødvendighed omkring at sikre bæredygtighed og kvalitet i byudviklingen. Det er med til at sikre folkelig opbakning til svære og langsigtede beslutninger. Politikere og embedsværk er godt bakket op af lokale investorer og fagfolk. Ejendomsudviklerne er bevidste om, at de bygger by til deres børn, mens fagfolkene løfter deres ansvar ved altid at lade dybt erfarne og kompetente folk følge projekterne fra start til slut. / BYGRÆNSERNE: Er ikke længere til debat. Byen skal vokse indefra. Det handler om at mindske afstande mellem steder og mennesker, om at skabe livlige og attraktive bymiljøer og om at sikre grundvand, fødevareproduktion og biodiversitet. Den præmis har medført en meget kvalificeret tilgang til fortætning. Der er stor opmærksomhed på at bygge i et skalaforhold, som mennesker befinder sig godt ved og på at lade bygningerne skabe gode rum imellem sig. Her tager vi ved lære af byer i Østrig, Tyskland og Norge, hvor bjerglandskaber historisk har gjort det nødvendigt at bygge en lille smule tættere end i Danmark, og hvor bebyggelserne er gennemført på en måde, som værdsættes af mange. / PLANLOVEN: Får ikke længere skylden for alle verdens dårligdomme. En klog minister satte sig for at rydde op i bureaukratiet, lovomfanget og den komplekse planlovspraksis. Planloven blev til et simpelt og opperationelt lovområde der i øvrigt i højere grad end tidligere også beskæftigede sig med handlepligt og ejendomsret. Det lykkedes hende samtidig at udbrede kendskabet til Planlovens formål og dens positive konsekvenser. / OFFENTLIGE INVESTERINGER I MOBILITET OG BYGGERI: Særdeles veludviklet strategisk redskab til opkvalificering af eksisterende byområder. Vi forlader os ikke længere alene på detailhandlen som bylivs skabende, vi har rettet fokus mod andre redskaber. Derfor placeres større offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner altid på steder, hvor de kan bidrage med aktivitet, og der er stor opmærksomhed på at forstå bevægelsesmønstrene og udvikle behagelige opholdsarealer de rette steder. Banegårde, letbanestop og cykelparkering nyder samme bevågenhed. / INTER LOKALE PARTNERSKABER: Der er opstået en række stærke samarbejdskonstellationer mellem professionelle internationale investorer og lokale udviklere. Det har taget nogle år at slibe samarbejdsformerne til, men de bedste kvalificeres ved en stærk lokal erfaring og incitament i kombination med professionalisme og evne til langsigtet investering. / LIVEABILITY: Begrebet medførte ligesom begreberne IT samfundet (1990erne), Kreative Byer (00erne) og Smart Cities (10erne) nogle gode debatter og analyser. Liveability blev hurtigt en integreret og selvfølgelig del af byudviklingen. / ZONEPLANLÆGNINGEN: Er stendød. Bortset fra enkelte undtagelser ved store tekniske anlæg og industri, tilstræber vi at udvikle boliger, værksteder, idrætsfaciliteter og kontorarbejdspladser i en skøn blanding. Det sker i bestræbelserne på at minimere transportafstande, skabe sammenhængene og levende by og udvikle miljøer, hvor børn kan færdes og lære af det, de ser. Vi lever med det rod, det indimellem giver. / AARHUS DOGMET KVALITETEN I DET ALMINDELIGE : Die Zeit bringer i 2023 et stor interview med stadsarkitekten i Aarhus, hvor han præsenterer 10 dogmer for, hvordan vi i Aarhus arbejder med transportsystemer, boligarkitektur og blandet anvendelse. Fællesnævneren for de 10 dogmer er en stræben efter kvalitet i det almindelige. Som vores stadsarkitekt siger, er Aarhus blevet beriget med mange smukke og opsigtsvækkende ikonbyggerier. Nu handler det om at bygge by imellem dem, og om at turde investere i at skabe kvalitet i det almindelige. MOBILITET OG ENERGIFORSYNING / MOBILITET OG FORBUNDETHED: Fysisk, virtuel og social forbundethed er altafgørende på både det lokale, det regionale og det internationale niveau. Selv De ny lokale, der er meget idealistiske omkring den nære og lokale livsførelse er afhængige af effektiv mobilitet for at kunne drive Bio local konceptet og for at kunne indgå i deres internationale branchesammenhænge. / MOBILITETSDESIGN: Ny dagsorden for indretning af vores byrum, mobilitetsstrækninger og transportmidler. Mobilitetsrummet er fremtidens mest besøgte og mest mangfoldige byrum, og det har både kommerciel og de

9 mokratisk værdi. Byregion Aarhus er langt fremme på området. I regi af MOVE og Business Region Aarhus blev der i perioden satset meget målrettet på kvalitet og effektivitet i letbane, ekspresbusser, bæredygtig billisme, international lufthavn og togdrift. Det styrkede befolkningens oplevelse af hurtig, smuk og komfortabel rejse mellem arbejde og bolig, ligesom det markant forbedrede byregionens forbundethed med Europa. / LØB OG (EL)CYKLER: Er i kombination med letbane byens mest udbredte transportform. 10ernes Marathonflip er for længst forbi, men fortroligheden med løb flyttede fysiske og mentale grænser for, hvad der kan løbes til i hverdagen. / STATIONSNÆRHEDSRADIUS: Vi opererer med to radiusser, når der omdannes og byfortættes: 200 meter radius, betragtes som særligt attraktiv for butikker, fitnesscentre, delebilsordninger, biblioteker mv. Det skal være hurtigt og ukompliceret at hoppe af letbanen og på igen meters radius egner sig til boligfortætning og kontorarbejdspladser. Undersøgelser har vist, at folk gerne går eller løber de 1000 meter fra stationen, hvis de skal være på destinationen over nogle timer, og hvis strækningen er behagelig at færdes på. Til inspiration er der 1000 meter fra Banegården til Lille Torv. Der er også 1000 meter fra Aros til Amtsygehuset. / ENERGI OG RESSOURCER: Er blevet en lokal og personlig handelsvare som alle andre varer. Man køber, hvor det passer med ens overbevisning, og sælger det, man producerer, via lettilgængelige distribueringssystemer. Genanvendelse og CO2 neutralitet er en helt selvfølgelig nødvendighed. De biler, der findes, kører på el, og strømmen produceres ved især vindenergi. Der er ikke andre alternativer, så det fylder ikke længere i debatten. Placering af energianlæg og vindmøller drøftes fortsat meget, men der føres en saglig og gennemsigtig debat. ERHVERV OG ARBEJDSMARKED / FRISKOJOB: Er en ny og meget udbredt form for mesterlærepladser (fritid skole job), der blev besluttet, under krisen i dagpengesystemet og uddannelsessystemet i Hvad der tankemæssigt havde været under udvikling et stykke tid, blev pludseligt en nødvendighed. / VIDEN OG INDUSTRIJOBS: Er fortsat langt det største målt på både omsætning, eksport og antal arbejdspladser. Det er et internationalt orienteret og super fleksibelt arbejdsmarked, og der stilles meget høje krav til byregionerne om at kunne levere mobilitet og kompetencer`. Det vi engang kaldte CSR er en selvfølgelighed. Aarhus er stærkt forbundet med især Interregion Hamborg samt regioner i Sydamerika. / HÅNDVÆRKSPRODUKTION: Ses igen i gadebilledet og som en del af boligen. Små og store selvstændige erhvervsdrivende og forskellige former for nye og gamle håndværk dukker op især i forbindelse med Bio locals og ofte stærkt forbundne i netværk, der konkurrerer på lige fod med mere traditionelle store globale virksomheder. / HYPERMARKEDER: Gigantiske varehuse, der typisk placeres, hvor store mobilitetsstrukturer krydser hinanden, fx i forbindelse med lufthavne og banegårde. Der stilles store krav til hypermarkedernes beliggenhed og arkitektur, da det er et krav, at de bidrager til byens liv, sammenhæng og kvalitet. Det på trods er det stadig usikkert i hvilket omfang, de kan bidrage positivt til byen. / NETHANDEL: Er en naturlig del af hverdagen. Det giver ikke meget aktivitet i byens rum, dog er posthusene genopstået i kombination med andre funktioner rundt omkring i byrummet. Positivt bidrager nethandlen ofte til en effektiviseret og produktionsmæssigt mere bæredygtig handel. / BIO LOCALS: Er de ny lokales varehuse. De handler kun varer produceret lokalt pga. den store miljømæssige belastning som vare og fødevaretransport giver. Samtidig harmonerer det med deres livsholdning om at leve og producere i nære og lokale fællesskaber. De ser det således også som en del af deres børns læring og uddannelse at bidrage til Bio local produktion og handel.

10 BEDER-MALLING BIO-LOCAL 2050 ET EKSEMPEL PÅ BYMIDTELIV I DE SMÅ BYSAMFUND Beder Malling Bio Local er en succeshistorie om en fremsynet lokalbefolkning, der dømmer deres udtjente butikscenter ude til fordel for et grønt og lokalt bymidtekoncept. Hjertet i Bio Local er Torvehallen, der samler 11 små butikker, en børnehave, to værksteder, et lille kontormiljø og et bibliotek orienteret omkring en frodig torvehal, der fungerer som et multifunktionelt bycentrum. Den direkte kobling til stationen samler en mængde lokal færdsel, og medvirker samtidig til at gøre det attraktivt at handle i Bio local, selvom man bor i Aarhus eller Horsens (i 2050 er letbanen naturligvis koblet på jernbanen ved Hovedgård). I Bio local konkurreres på kvalitet og lokal produktion. På den anden side af Torvehallen finder vi en ny boligbebyggelse, udviklet efter samme grønne og lokale principper som torvehallen. En etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben stueetage rettet mod det fælles gaderum. Beboerne bidrager på tværs af generationer til produktion og salg af lokale produkter. Boligerne er ejerboliger og almene lejeboliger. Et eksempel på livskvaliteten i småbyerne omkring Aarhus: Beder Malling Bio local er et eksempel på fremtiden for de mindre bysamfund omkring Aarhus. Casen kunne med andre ord også have udspillet sig i fx Løgten eller Harlev. De mindre bysamfund rummer allerede i 2015 en række åbenlyse kvaliteter, herunder relationen til det åbne land, naturen og attraktive parcelhusområder. Men bymidterne og butikslivet har brug for en ny dagsorden, hvis de ikke skal miste liv og kvalitet. Der er ligeledes brug for nye boligtyper, der kan supplere parcelhuset. Vi må forvente, at generationsskifte, nye livsstilstendenser og høje ejendomspriser vil øge efterspørgslen på mindre boliger, lejeboliger samt boliger, der kan kombineres med håndværk og selvstændigt erhverv. Beder 2015: Beder er allerede i 2015 en fin by med mange kvaliteter. Byen minder på mange måder om de andre småbyer som beskrevet ovenfor, men skiller sig dog ud ved at have en tradition for bofællesskaber og alternative boformer, herunder bofællesskabet Sol og Vind, der er startet i 1981 og i dag er særdeles attraktivt og efterspurgt. Ligeledes bidrager Gartnerskolen med identitet og arbejdspladser i byen. Beders svaghed er (som i de fleste andre småbyer) bymidten. Centeret er nedslidt og drevet efter et forældet forretningskoncept. Det ligger desuden 400 meter fra stationen, og strækningen er slidt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Samtidig er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser i den del af bymidten. Uden mennesker intet byliv og ingen detailhandel. Beder 2050: I 2050 er der derfor også rykket rundt på nogle brikker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret og istedet finder vi Torvehallen i umiddelbar forlængelse af stationen. Boligbebyggelsen, der strækker sig fra Torvehallen, bagom Stationsvej hen over den sydlige del af Gartnerskolens arealer, forbi Krohaveparken og henover det tidligere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelig orientering mod det fælles gaderum. Ved Stationsvej blander bebyggelsen sig med nogle af de oprindelige villaer, der blev opført i midten af 1900 tallet og med de gamle elmetræer i Krohaven. Antallet af beboere i området er mangedoblet, og der er skabt et helt andet grundlag for både byliv, detailhandel og mobilitet. Gaderummet er indtaget til hverdagsaktiviteter og livsstilen er præget af forpligtende hverdagsfællesskaber. Der er ikke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multifunktionaliteten, det at alle funktioner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af bymidteaktivitet i et lille samfund. Faciliteres af Erling Sonne, seniorkonsulent, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, plenumlokalet

11 HASLE TORV 2050 ET EKSEMPEL PÅ NYE URBANE KNUDEPUNKTER I RINGBYEN Hasle Torv er en lille byplads omkranset af boliger, hoteller, virksomheder og kultur. Letbanestop, bibliotek, universitetskantine, butikker, fitnesscenter og forskellige boligformer bidrager til et levende miljø. Torvet er det daglige mødested for stedets brugere og beboere. Hasle Torv er samlingspunkt i en ny, urban bebyggelse med et stort antal nye bygninger. Bykvarteret samler mennesker på tværs af alder og social tilhørsforhold. Livsstilen er urban, international og mobil. Hasle Torv bebyggelsen er udviklet i samarbejde med mange forskellige investorer og organisationer. De har haft et godt spillerum, hvilket har bidraget med et mangfoldigt og varieret facadeudtryk. Den præcise karrebebyggelse med enkelte højhuse egner sig godt til at skabe tætte bykvarterer med spændende gaderum og til at fastholde en samlet bykarakter trods varierende facadeudtryk. Et eksempel på urbane knudepunkter i Ringbyen: Hasle Torv er et eksempel på de urbane knudepunkter vi i 2050 kan forvente at se i Ringbyen. Historien kunne med andre ord også have udspillet sig på fx Viby Torv eller Stjernepladsen. Når vi i starten af 20erne forventeligt har gennemført omdannelse af Amtssygehuset, Rutebilstationen, Godsbanearealet og Sydhavnen er byen ved at være gennem de fleste større omdannelser indenfor Ringgaden. Man kan nu for alvor rette fokus mod byområderne mellem Ringgaden og Ringvejen. Det er det, vi har valgt at kalde for Ringbyen. Kulturlivet og ejendomsmarkedet har sandsynligvis allerede gødet jorden for omdannelse, identiteten er ved at ændre sig fra identitetsløs forstad til kreativ byzone. Det er også i Ringbyen at Mobilitetsfondens målrettede investeringer for alvor kommer til sin ret. Herfra kan man nå centrum, lufthavn og banegård på meget kort tid. Hasle Torv 2015: Hasle Torv 2015 er et dårligt fungerende byrum. Bebyggelse er gennemhullet af vejanlæg, restarealer og tilfældige ændringer. Torverummet har ingen afgræsning og flyder sammen med infrastrukturer, skilte og parkeringspladser. Den trafikerede Viborgvej har ligeledes stor dominans over pladsen. Ophold og færdsel er ukomfortabelt, hvilket samtidig skaber dårlige betingelser for detailhandel. Det vil med andre ord ikke skabe en nævneværdig forandring at udskifte gadelygter og belægning. Der skal mere gennemgribende tiltag til. Det gode ved området er imidlertid, at de omkringliggende byområder er ganske mangfoldige. Indenfor 1000 meters radius er der både ældre parcelhuse, funkisrækkehuse og store boligblokke i de almene boligområder Bispehaven og Frydenlund. Vi skal give dem et fælles sted et sted at mødes. Ligeledes er kigget af Viborgvej mod havnen og rådhuset meget karakteristisk. Sammen med Kirken og Vandtårnet, der knejser på bakken er det med til at give stedet karakter. Hasle Torv 2050: Hasle Torv 2050 er markant forandret og omkranset af en sluttet bebyggelse. Torvet er ca. 100x100 meter, den magiske grænse for menneskers visuelle kontakt med hinanden. Torvet omgives af en bebyggelse af samme tæthed, som den vi kender fra fx Trøjborg eller det nye Hafencity i Hamborg. Torvet og bygningernes form og størrelse er klassisk, mens materialerne og facaderne er anderledes. Især de smalle og varierede facader mod Torvet opleves med deres transparente og lyse facader inviterende. Udover at samle torvet og skabe oplevelse af by bidrager bygningernes funktion med kundegrundlag til både detailhandel og kulturelle funktioner. Vi er opmærksomme på at gøre de nederste etager interessante og åbne. Der skal være arbejdspladser, uddannelser, biografer og fitnessklubber og en offentlig kantine. Vi bevarer naturligvis de ting, der virker. Det gælder bl.a. for den gule teglstenskarre fra midten af 1900 tallet, der er et typisk eksempel på dansk boligbyggeri og den ombyggede maskinfabrik Campen. Faciliteres af Anne Mette Boye, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, barområdet

12 SKEJBY BYBAKKE 2050 ET EKSEMPEL PÅ EN LANDSKABELIG BYGNINGSSTRUKTUR I FORSTADEN Skejby Bybakke 2050 er en 1,4 km lang, meter høj og 60 meter bred højderyg, der via busgadetraceet skyder sig fra Haveforeningen Grænsen i syd til Mollerup Skov i Nord. Bybakken indgår samtidig i en 5 km lang rekreativ rute, der løber gennem boligområder, skov og idrætsanlæg og bidrager til at skabe forbindelse mellem bydele. Nogle steder er det en blød bakke med skov og aktivitetsmuligheder, mens den andre steder bliver til en stor multifunktionel bygning med landskab på taget. Inderst i bakken ligger varehuse, idrætshaller og transportanlæg, mens bakkens ydersider er beklædt med terrassehuse. Boligerne er relativt små og med høje standarder omkring fællesrum og servicefunktioner. Her er god mobilitet, legearealer, bibliotek, fitnesstilbud mv. Det er enkle boliger i god kontakt med naturen. Fra boligerne kan man færdes direkte via de terrasserede forhaver og gangstier til skov og eng. Skejby Bybakke er udviklet i et partnerskab mellem private og offentlige organisationer. Et eksempel på en landskabelig bygningsstruktur i byens kant: Casen Skejby Bybakke er et eksempel på en landskabelig multifunktionel bygningsstruktur i kanten af Aarhus. Casen kunne også have udspillet sig i fx Tilst eller i Aarhus Syd. De yderste lag af forstæder vil fra 2015 og frem fortsat være attraktive. Men tre behov træder tydeligt frem: For det ene behovet for tidssvarende seniorboliger til de unge seniorer, som gerne vil sælge det store parcelhus til nye familier, men mangler gode alternativer i lokalområdet. For det andet bliver forstadens restarealer (tomme parkeringspladser, 20 meter brede rabatter og meningsløse arealer mellem bygninger) mere og mere synlige. Fra 2030 stiger omfanget af tiloversblevne vejanlæg samtidig dramatisk pga. den forbedrede kollektive trafik samt delebiler og selvkørende biler. Skejby Busgade 2015: Skejby Busgade er et øde og slidt sted, hvor mange er kede af at færdes. Busgaden ligger midt i et eksisterende og attraktivt boligområde og i rigtig god forbindelse med gode natur og fritidstilbud af forskellig karakter. Her er både Skovbakkens Idrætsanlæg, Mollerup Skov og Egå Engsø. Skejby Busgade skal naturligvis bruges til at skabe endnu bedre fysisk sammenhæng og social samhørighed mellem bolig og naturområder. Samtidig ligger busgaden særdeles attraktivt, hvad angår nærhed til en mængde studie og arbejdspladser (fx Universitetshospitalet, Vestas, IKEA, DR og VIA). De fire busser, der passerer på busgaden i timen kan ikke berettige det skår forløbet skaber mellem de store boligområder i Skejby og Vejlby. Transporten og vejforløbet må omorganiseres. Skejby Bybakke 2050: Den nye bybakke imødekommer forskellige behov for at skabe sammenhæng mellem byområder og udvikle nye boliger, der bl.a. egner sig til de unge seniorer, der fortsat bor i store parcelhuse. Bybakken er ligeledes et forsøg at skabe mere plads og flere muligheder ved at lagdele forskellige funktioner. Den slags multifunktionelle byggerier vil kræve særlige partnerskabsstrukturer, både hvad angår finansiering, anlæg og drift. Der kan indbygges en smart regulering, der sikrer, at en fastsat procentdel af økonomien går til investering i lokal mobilitet, parker og lærepladser. Skejby Bybakke tilbyder en lang række kulturelle, sportslige og kulturelle muligheder til både beboerne selv og til byområdets brugere. Faciliteres af Trine Skammelsen, partner, boyeskammelsen a/s Sted: Centralværkstedet, indskudt etage over barområdet

Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by

Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by HOVEDTALER Mette Lis Andersen, tidligere direktør i Realdania By, nu direktør i eget konsulentfirma - om at tage lederskab og udvikle en by "At tage lederskab og udvikle en by kræver Vision, strategi og

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad Tre Aarhus situationer 2050 Eksempel på omdannelse & fortætning i by og forstad Intro Antagelser om byens udvikling Lav sol over Århus Kold vind i knastørre hække Vi går gennem gadernes guldlabyrint For

Læs mere

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad

Tre Aarhus situationer 2050. Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad Tre Aarhus situationer 2050 Eksempler på omdannelse & fortætning i by og forstad Planstrategi 2015: Mulige Temaer Livsstil og fællesskab Urbanisering og boligudbygning Mobilitet og energiforsyning Erhverv

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd. Fyn samarbejder 5 FYN samarbejder Vi vil udvikle den fynske byregion til en aktiv del af den østdanske storbyregion Vi vil give den fynske byregion en tydelig fælles stemme gennem et stærkt politisk lederskab

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere