TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA-rapport fra DMU. Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling"

Transkript

1 TEMA-rapport fra DMU Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 29/1999

2 Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling Jytte Boll Illerup Morten Winther Erik Lyck Afdeling for Systemanalyse Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1999

3 TEMA-rapport fra DMU, 29/1999 Hvor kommer luftforureningen fra? - fakta om kilder, stoffer og udvikling Forfattere: Jytte Boll Illerup, Morten Winther, Erik Lyck, Afdeling for Systemanalyse, Jes Fenger, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser. Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser URL: Udgivelsestidspunkt: November 1999 Layout, illustrationer og produktion: Grafisk Værksted, DMU, Roskilde Forsidefoto: Biofoto/Erik Thomsen Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Scanprint, ISO Miljøcertificeret, EMAS miljøregistreret DK-S ISO 9002 kvalitetsgodkendt. Papir: Cyclus Print, 100% genbrugspapir med vegetabilske trykfarver uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vandbaseret vegetabilsk lak. Sideantal: 32 Oplag: ISSN: ISBN: Pris kr. 40,-. Klassesæt á 10 stk. kr. 200,-. Abonnement (5 numre) kr. 225,- (Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse) Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Frederiksborgvej 399 Information & bøger Postboks 358 Læderstræde Roskilde 1201 København K Tlf: Tel: Fax: Fax:

4 Indhold Problemstilling... 4 Hvordan opstår luftforurening... 6 Fra udslip til skader... 8 Opgørelser over udslip Kilder og udviklingstendenser Kraft- og fjernvarmeværker Transport Industri Landbrug Naturens egne udslip Konventioner og handlingsplaner Sammenfatning Litteratur DMU Tidligere Temarapporter... 32

5 Problemstilling Forureningsproblemet Forurening af atmosfæren har en lang række veldokumenterede og uønskede virkninger. De spænder fra helt lokale, forbigående problemer som lugtgener - over regionale fænomener som forsuring, hvor effekterne synes at udspille sig over en forholdsvis kort årrække - til globale effekter, der over nogle hundrede år måske kan medføre ændrede betingelser for mennesker og natur på hele kloden. Luftforurening begynder med en aktivitet, for eksempel bilkørsel, der medfører udslip - teknisk kaldet emission - af stoffer til atmosfæren. Både en vurdering af forureningens effekter og tilrettelæggelse af en bekæmpelsesstrategi kræver kendskab til mængder og egenskaber af de stoffer, der udsendes og de betingelser, det sker under. Det er det, denne rapport handler om. Rapportens afgrænsning Hovedvægten er lagt på danske udslip af luftforurening - hvilke stoffer der er tale om, hvilke kilder de kommer fra, og hvordan udviklingen har været. Mere kortfattet behandles forskellige tekniske muligheder for begrænsning af forureninger samt den nødvendige lovgivning og regulering. Luftforurening kan selvfølgelig begrænses gennem reduceret aktivitet og forbrug; mulighederne herfor er kun antydningsvis behandlet. Luftforureningen kender ikke til grænser! Det betyder, at danske udslip skal ses i relation til udslip i andre lande, og at megen bekæmpelse af luftforurening må ske i et internationalt samarbejde. Derfor behand- les også - dog mere kortfattet - europæiske og globale udslip samt internationale aftaler og konventioner. Opgørelser af de enkelte landes udslip af forskellige stoffer giver et indtryk af den generelle udvikling af luftforureningen og de skader, den kan forvolde på regional og global skala. Derimod kan man ikke umiddelbart slutte noget om forholdene på enkelte lokaliteter og derfor heller ikke noget om lokalt betingede skader som påvirkning af menneskeligt helbred og velbefindende, nedbrydning af materialer eller belastning af naturen; hertil kræves mere detaljerede undersøgelser, og der henvises til andre rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser - for eksempel TEMA-rapporterne 7/1996: Naturens tålegrænser for luftforurening og 16/1997: Luftkvalitet i danske byer. Baggrundsmateriale Denne TEMA-rapport er i det væsentlige baseret på det danske bidrag til den europæiske emissionsdatabase CORINAIR. Siden 1994 har Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdet de danske emissionsopgørelser, der er samlet i en database. Databasen danner grundlag for officielle indberetninger til internationale organisationer og omfatter årlige emissioner på nationalt plan af en række stoffer. I denne rapport behandles især svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider regnet som summen af kvælstofmonoxid og kvælstofdioxid (NO x = NO og NO 2 ), kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), øvrige flygtige organiske forbindelser (NMVOC), ammoniak (NH 3 ) og lattergas (N 2 O). Disse stoffer har alle betydning for regionale og globale forureningseffekter. De seneste 4

6 Problemstilling opgørelser er fra 1997; der er dog intet, som tyder på, at der har været drastiske ændringer i løbet af Navn(e) Formel, forkortelse Vigtigste kilder i Danmark Miljøproblem Emissionsopgørelserne opdateres og revideres løbende, når der fremkommer ny viden, eller bedre data bliver tilgængelige. Man vil derfor kunne opleve, at tidligere publicerede data ikke er i fuld overensstemmelse med data i denne rapport. Det betyder også, at der i fremtiden vil kunne ske en revision af de opgørelser over danske udslip, der er givet her. Litteraturlisten side 30 indeholder forslag til supplerende læsning, men giver ikke nogen fuldstændig dokumentation for de citerede data. Hvor figurer eller tabeller er mere eller mindre direkte taget fra andre publikationer, er det angivet i teksten. Svovldioxid Kvælstofoxid, nitrogenoxid Kvælstofdioxid, nitrogendioxid Kvælstofoxider, nitrogenoxider Kuldioxid, carbondioxid Kulilte, kulmonoxid Øvrige flygtige organiske forbindelser SO 2 NO NO 2 NO x CO 2 CO NMVOC Kraft- og fjernvarmeværker Vejtransport, anden transport, kraft- og fjernvarmeværker Vejtransport, anden transport, kraft- og fjernvarmeværker Vejtransport, anden transport, kraft- og fjernvarmeværker Kraft- og fjernvarmeværker, vejtransport, anden transport Vejtransport og anden transport Vejtransport, brug af opløsningsmidler, skov Forsuring Forsuring, overgødskning (eutrofiering) Forsuring, overgødskning (eutrofiering) Forsuring, overgødskning (eutrofiering) Øget drivhuseffekt Fotokemisk luftforurening Fotokemisk luftforurening Metan CH 4 Landbrug Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening Flygtige organiske forbindelser (metan+nmvoc) VOC Vejtransport, brug af opløsningsmidler, skov, landbrug Fotokemisk luftforurening Lattergas N 2 O Landbrug Øget drivhuseffekt Ammoniak NH 3 Landbrug Overgødskning (Eutrofiering) CFC er C x F y Cl z Laboratorier, skumplast, kølemidler Nedbrydning af ozonlaget Tetraklormetan CCl 4 Laboratorier Nedbrydning af ozonlaget 1,1,1-trikloretan CH 3 CCl 3 Skumplast Nedbrydning af ozonlaget Haloner C x F y Br z Cl p Brandslukningsmateriale Nedbrydning af ozonlaget Metylbromid CH 3 Br Pesticid Nedbrydning af ozonlaget HCFC er C x H y F z Cl p Kølemidler, skumplast (substitut for CFC er) Nedbrydning af ozonlaget HFC er C x H y Cl z Skumplast, kølemidler Øget drivhuseffekt PFC er C x F y Kølemiddel Laboratorier Øget drivhuseffekt Oversigt over forurenende stoffers formler, kilder og miljøproblemer. Svovlhexafluorid SF 6 Kraftværker Glasindustri Øget drivhuseffekt 5

7 Hvordan opstår luftforurening? Ved bestemmelse af hvor store udslippene er - og ved forsøg på at begrænse mængderne - er det væsentligt, at man gør sig klart, at forskellige former for luftforurening opstår på forskellige måder og af helt forskellige grunde. Menneskeskabte og naturlige udslip Med ganske få undtagelser er de stoffer, vi betragter som luftforurening, almindelige kemiske forbindelser, der altid findes som en baggrund i atmosfæren. Det skyldes naturlige fænomener som for eksempel skovbrande, vulkanudbrud, forrådnelse eller afdampning fra planter. Når stoffer bliver til forurening, er det kun fordi de optræder i for store mængder på ubekvemme steder. I daglig tale opfatter man kun bidraget fra menneskelige aktiviteter som forurening, men for at kunne vurdere i hvor høj grad man overhovedet kan nedbringe luftforurening, må man kende niveauerne af de forskellige stoffer både fra menneskeskabte og naturlige kilder. De vigtigste danske naturlige kilder er gennemgået på side Forurening ved forbrænding En af de væsentligste årsager til menneskeskabt luftforurening er energiproduktion ved forbrænding, fortrinsvis ved anvendelse af de fossile brændsler: Kul, olie og naturgas, men også ved brug af biobrændsler: Træ, halm, indtørret gødning osv. Forbrænding af affald, der i vidt omfang benyttes til varmeproduktion, er af samme type. De stoffer, der udsendes, kan groft opdeles i tre grupper: Figur 1. Forbrændingsprocesser i forbindelse med energiproduktion er en af de største kilder til luftforurening med en række stoffer. Foto: Biofoto/Morten Rasmussen Manglende ophavsret til Internettet Produkter af den forbrænding, der frigør energien. Af kulbrinter dannes som slutprodukt ved fuldstændig forbrænding kuldioxid (CO 2 ) samt vand. Dannelsen af kuldioxid kan ikke forhindres, fordi det er herved der frigøres energi. Mulighederne for begrænsning af udslip består derfor i valg af brændsler med mindre udslip af kuldioxid per produceret energienhed (for eksempel naturgas i stedet for kul eller olie), mindre energiforbrug og derfor mindre produktion, eller (endnu kun på forsøgsstadiet) rensning og oplagring. Til gengæld er opgørelserne ret simple, idet de uden videre kan baseres på kendskab til forbruget af brændslerne og deres stofindhold. 6

8 Hvordan opstår luftforurening? Stoffer der skyldes, at forbrændingen er ufuldstændig eller fører til dannelse af nye forbindelser. Kulilte (CO) og flygtige organiske forbindelser (VOC) er af denne type. Et specielt, men vigtigt eksempel er dannelsen af kvælstofoxider (NO og NO 2, samlet betegnet NO x ), der dels kan skyldes kvælstof i organisk materiale, dels sker ved en oxidation (forbrænding) af kvælstoffet i den luft, hvis ilt er nødvendig til forbrændingen. Mulighederne for at begrænse udslippene består i optimering af betingelserne under forbrændingen og rensning af udslip. Opgørelserne er usikre, fordi de må baseres på antagelser om forholdene under forbrændingen. Stoffer der opstår på grund af urenheder eller tilsætningsstoffer (additiver) i brændslet. Typiske eksempler er svovl i kul og olie eller bly i benzin (nu udfaset i Danmark). Ubrændbare bestanddele af brændslet, for eksempel mineraler i kul, der fører til dannelse af aske, er af samme type. Reduktionsmulighederne består i anvendelse af renere brændsler eller rensning af udstødning eller røggas. Opgørelserne af udslip kræver kendskab til renhedsgrader og rensningseffektiviteter, der kan variere fra kilde til kilde. Forurening ved fordampning Fordampning af flydende eller gasformige brændsler kan ske under transport, tankning og drift. Gødning fra landbrugets husdyrhold giver anledning til en væsentlig afdampning. Mange industrielle processer giver ligeledes fordampningstab bl.a. af opløsningsmidler og via udslip af affaldsprodukter. Bestemmelse og begrænsning af udslip kan undertiden være vanskelig, fordi der kan være tale om dif-fuse udslip af delvist ukendte forbindelser. Ofte kræves en nøje gennemgang af hele produktionsprocessen. Forurening fra biologiske processer Biologisk betinget forurening kommer især som udslip fra landbrugssektoren. Ved oplagring og senere anvendelse af husdyrgødning dannes metan (CH 4 ) samt ammoniak (NH 3 ) og lattergas (N 2 O). Også anvendelse af handelsgødning medfører dannelse af ammoniak og lattergas. Desuden sker der dannelse af metan (CH 4 ) i fordøjelsessystemet hos husdyr, specielt drøvtykkere som køer. I alle tilfælde er der tale om komplicerede processer ved dannelse og udslip. Derfor er opgørelser af udslip usikre. Også fra naturlige kilder, hvilket især er vådområder, sker der udslip af CH 4 og N 2 O fra biologiske processer. Manglende ophavsret til Internettet Foto: Biofoto/Klaus Bentzen Foto: DMU/Jes Fenger Foto: Biofoto/Klaus Bentzen Manglende ophavsret til Internettet Figur 2. Urenheder eller tilsætningsstoffer i brændsler kan være en væsentlig kilde til luftforurening. Den mest effektive løsning er renere brændsler - som for eksempel blyfri benzin. Figur 3. Biologiske processer under opbevaring og anvendelse af husdyrgødning giver dannelse af bl.a. metan og ammoniak. Figur 4. Afdampning fra industriprocesser kan for eksempel skyldes anvendelse af opløsningsmidler, der udluftes, eller utætheder i rørsystemer. 7

9 Fra udslip til skader Foto: 2. maj/sonja Iskov Figur 5. I det åbne land er spredningsforholdene normalt gode. Den udsendte forurening mærkes ikke meget i nærområdet, men den indgår i fænomener på regional og global skala. Når de primære luftforurenende stoffer udsendes fra en kilde vil de spredes med vinden, indtil de igen fjernes fra atmosfæren. Nogle stoffer vaskes ud med regn eller sne eller afsættes direkte på overflader. Andre optages i havet eller indgår i biologiske kredsløb. I mellemtiden kan stofferne have undergået kemiske reaktioner i atmosfæren og dermed dannet helt nye forbindelser - såkaldt sekundær forurening. Svovl- og kvælstofoxider vil således omdannes til sulfater og nitrater på partikelform. Et vigtigt eksempel er den såkaldte fotokemiske luftforurening, hvor kvælstofoxider og kulbrinter reagerer under indvirkning af sollys og bl.a. danner ozon. Efter at stofferne er afsat, kan nogle spredes videre i vand eller jord. Det betyder, at der undertiden kun er en beskeden sammenhæng mellem forureningsudslippet og det resulterende forureningsniveau et givet sted - og en endnu mindre mellem udslippet og skadevirkningerne. Lokale effekter Hvis forureningen udsendes i lav højde - og specielt i en gade omgivet af høje bygninger - vil mulighederne for spredning være ringe. En given trafik vil derfor have langt større umiddelbar lokal virkning på luftkvaliteten end den samme trafik på en motorvej i et åbent, fladt landskab (figur 5). Tilsvarende vil forureningen fra en række små tætliggende villafyr med lave skorstene umiddelbart virke meget mere generende end den samme stofmængde udsendt fra et enkelt større varmeanlæg med en høj skorsten, måske endda placeret uden for boligområdet. Regionale effekter Størstedelen af forureningen vil imidlertid - i primær eller sekundær form - normalt spredes bort fra nærområdet. Når stofferne først er blevet effektivt blandet op i luften, er det uden betydning, hvor de er kommet fra; det afgørende er deres levetid, dvs. den tid der går, inden de igen fjernes fra atmosfæren. Mange forurenende stoffer har levetider af størrelsesordenen dage. Med typiske vindhastigheder på 5 meter i sekundet vil en stor del derfor spredes ud over områder af størrelse som det meste af Europa. Det gælder for eksempel de svovl- og kvælstofforbindelser, som er ansvarlige for umiddelbare skader på planter og skader via forsuring. På grund af Danmarks placering i forhold til Europas andre lande og den fremherskende vestenvind vil vi sende langt mere forurening ud af landet, end vi modtager. 8

10 Fra udslip til skader Eutrofiering eller overgødskning, der bl.a. medfører iltsvind i indre farvande, er et kompliceret fænomen, fordi der både tilføres forurening ved afstrømning og via luften. Luftbårent kvælstof har stor betydning for overgødskning og forsuring af næringsfattig natur og skove i Danmark og vore nabolande, men kun ringe betydning for vandmiljøet. Globale effekter Nogle stoffer har levetider, der måles i år. De kan nå at blive opblandet i hele jordens atmosfære. Typisk gælder det for kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de industrielt fremstillede og anvendte CFC- og beslægtede forbindelser, der alle, gennem en påvirkning af atmosfærens varmebalance, bidrager til den forøgelse af drivhuseffekten, som man frygter vil give globale klimaændringer. CFC-forbindelser og lignende gasser kan endvidere nedbryde ozonlaget. Da de under normale omstændigheder er kemisk stabile kan de blive blandet højt op i atmosfæren (stratosfæren). Her vil de blive spaltet af den kraftige UV-stråling, der er i stor højde, hvorefter frigjorte kloratomer vil angribe ozonen. Fænomener med forskellige tidshorisonter Levetiden af stofferne i atmosfæren og den eventuelle senere spredning i jord og vand er samtidigt bestemmende for, hvor hurtigt en reduktion af udslip får virkning. En omlægning af trafik kan give en øjeblikkelig forbedring af luftkvaliteten i en gade. En reduktion af udslip af de forsurende stoffer, som giver økologiske skader, vil først kunne mærkes efter nogle år. Og selv et fuldstændigt stop for udslip af de stoffer, som forøger drivhuseffekten eller nedbryder ozonlaget, vil først begynde at slå igennem efter flere årtier. Forskellige slags opgørelser af udslip Alle disse komplicerende forhold betyder, at opgørelserne skal tilrettelægges efter det, de skal anvendes til, både hvad angår tidsmæssig og geografisk detaljering. Ved opgørelser af udslip af drivhusgasser, for eksempel kuldioxid, er det for selve effektens skyld nok at beregne årlige gennemsnit for hele Jorden. Normalt vil man dog, til brug ved nationale målsætninger og indgreb, arbejde med en finere detaljering, for eksempel med udslip fordelt på nationale sektorer (trafik, rumopvarmning osv.). Opgørelser, der skal bruges til beregning af langtransporteret eller grænseover-skridende luftforurening, bliver typisk foretaget i geografiske net med 50 km eller 150 km masker. Gælder det derimod forurening i byområder, må man gå helt ned på gadeniveau og samtidigt opgøre udslip time for time for at belyse betydningen af bl.a. myldretider. Sammenvejning Forskellige stoffer kan have samme virkning på miljøet. Men man kan ikke ud fra en vægtmæssig fordeling slutte noget om stoffernes bidrag til et givet forureningsproblem. Det kan derfor være instruktivt at sammenveje dem for at se, hvad den samlede virkning af udslippene er, og hvilke stoffer, der betyder mest. Vægtningsfaktorerne afhænger af stoffernes fysiske og kemiske egenskaber, der igen bestemmer deres levetid i atmosfæren. Diagrammerne viser som eksempler, hvor meget de danske udslip potentielt kan bidrage til forsuring (figur 6) og drivhuseffekt (figur 7). NO x 36% SO 2 23% NH 3 41% Figur 6. Fordeling af danske udslip af forsurende stoffer omregnet til syreækvivalenter. Forsuring kan bl.a. føre til skader på skove og fiskedød i søer og vandløb. Den væsentligste forurening i europæisk målestok var i mange år svovldioxid, men nu har kvælstofoxider samme betydning. Ammoniak medvirker gennem kemiske omdannelser og spiller den største rolle i Danmark. CH 4 15% N 2 O 11% SF 6 HFC PFC 0% CO 2 74% Figur 7. Fordeling af danske udslip af drivhusgasser omregnet til CO 2 - ækvivalenter. Forøget drivhuseffekt skyldes mange forskellige stoffer. For at kunne sammenligne udslip af andre drivhusgasser med CO 2 benyttes globale opvarmnings-potentialer (GWP), og udslippet angives da i CO 2 - ækvivalenter. De enkelte stoffers GWP er meget forskellige. Det betyder for eksempel at CH 4, som udsendes i meget mindre mængder end kuldioxid, alligevel har en væsentlig betydning, da metan har større evne til at opvarme atmosfæren end CO 2. 9

11 Opgørelser over udslip Foto: DMU/Jes Fenger Figur 9. Laboratoriemålinger kan som vist danne basis for fastlæggelse af emissionsfaktorer. Man kan også måle udslippet af forurening i en naturlig situation. Fx kan man måle forureningen fra en bil, mens den kører forbi, ved at sende en lysstråle igennem udstødningen. 10 Det første trin i en systematisk undersøgelse af luftforurening er en bestemmelse af udslippet eller med det mere tekniske udtryk emissionen af de forurenende stoffer. Målinger og beregninger Det er muligt direkte at måle på enkelte menneskeskabte kilder, som skorstene på kraftværker og forbrændingsanlæg. Det sker i forbindelse med løbende miljøkontrol og ved konkrete tekniske eller videnskabelige undersøgelser. Man kan også lave laboratorieforsøg på for eksempel bilmotorer, der køres på et rullefelt efter fastlagte mønstre, som anses for karakteristiske for virkelig trafik (figur 8). Ved større opgørelser er det imidlertid umuligt at måle på alle relevante kilder - for eksempel alle de biler, der kører rundt i Danmark. Derfor vil de fleste opgørelser af ud- slip ske som beregninger ved hjælp af såkaldte emissionsfaktorer. De udtrykker, hvor meget forurening der dannes ved en given aktivitet for eksempel målt som kørte km eller ved forbrug af en given mængde brændstof eller råmateriale. Bestemmelsen af sådanne emissionsfaktorer vil oftest være baseret på målinger. Enheder Forureningsudslip opgøres normalt i stofvægt per tidsenhed - for eksempel ton per år. Det sker også i denne rapport. De fleste grundstoffer kan imidlertid optræde i flere forskellige kemiske forbindelser. For at kunne holde rede på de globale kredsløb, hvor de forskellige stoffer omdannes, angiver man derfor i visse sammenhænge i stedet vægten af det relevante grundstof - for eksempel kulstof. Fordeling af udslip på sektorer Det er sædvane - og det er også tilfældet i det følgende - at opgøre umiddelbare forureningsudslip fordelt på aktivitetsområder (sektorer): Trafik, landbrug osv. Man må imidlertid ikke tro, at man herved har gjort regnskab for, hvordan den samlede forurening totalt er fordelt på de enkelte aktiviteter. Biler giver således ikke alene luftforurening ved for eksempel den direkte anvendelse, men også ved produktionen af brændstof, ved fremstilling og skrotning af selve køretøjet. Denne forurening er medregnet, men bliver opført under andre sektorer, dog ikke nødvendigvis i det land, hvor bilerne hører hjemme. Det er også en fejl at tro, at S-tog ikke giver luftforurening; den figurerer bare ikke under trafik, men under elproduktion!

12 Opgørelser over udslip Globale opgørelser Globale opgørelser af udslip - og i særdeleshed fra naturlige kilder (figur 9) - skal tages med forbehold. De er behæftet med stor usikkerhed, og det er sjældent muligt at få balance i de naturlige kredsløb. Forskellige opgørelser kan derfor ofte kun opfattes som en angivelse af størrelsesforhold, og de kan ikke altid benyttes til en mere præcis vurdering af mulige skadevirkninger. Ganske vist svarer de menneskeskabte udslip af kuldioxid kun til få procent af de mængder kulstof, der indgår i naturens stofkredsløb. Men alligevel kan der, på grund af kulstoffets langsomme omsætning i jorden og atmosfæren, opbygges en globalt stigende koncentration af kuldioxid i atmosfæren. De menneskeskabte udslip af kulbrinter og kulilte er ligeledes meget mindre end de naturlige udslip, men de sker på steder, hvor de kan være skadelige, for eksempel i byområder. De menneskeskabte udslip af svovl- og kvælstofforbindelser er derimod af samme størrelsesorden som de naturlige udslip. Danmark og Verden Et lands udslip af luftforurening, og dets muligheder for at reducere det, afhænger af mange forhold - både naturlige og menneskeskabte. Da energisektoren er en af de dominerende kilder til udslip af luftforurenende stoffer, er landets energiforbrug og produktionsmetoder af afgørende betydning for forureningens størrelse. I lande med en stor produktion af vandkraft (for eksempel Norge og Sverige) eller A-kraft (for eksempel Frankrig) er udslippene i forbindelse med elproduktion relativt små. I Danmark derimod, hvor man ikke har disse muligheder eller politisk har fravalgt dem, er udslippene større, men naturlig- vis med andre konsekvenser end eksempelvis radioaktive udslip og affaldsprodukter. Med behovet for opvarmning eller aircondition får det herskende klima betydning for udslip i de relevante sektorer. I Danmark bruges der således meget energi til opvarmning og mindre til aircondition. Et lands størrelse og befolkningstæthed er afgørende for transportbehovet og dermed for udslip fra transportsektoren. Danmark har stor befolkningstæthed og korte afstande; alligevel betyder den høje levestandard et relativt højt bidrag til luftforureningen fra trafikken. Omfanget og arten af landets industri er ikke alene afgørende for energiforbruget, men også for udsendelsen af forurening fra selve produktionen. Her har Danmark med sin overvejende lette industri relativt små udslip. På den anden side giver det omfattende danske landbrug høje udslip af stoffer med relation til husdyrhold og anvendelse af gødning. Den høje animalske produktion er således årsag til store udslip af ammoniak. Figur 8. Naturlige udslip af forurening kan have stor betydning, men er vanskelige at bestemme nøjagtigt. 11 Fotograf ukendt

13 Kilder og udviklingstendenser For at kunne begrænse udslippene af de luftforurenende stoffer mest effektivt må man vide, hvilke kilder der er de væsentligste. Forskellige sektorers bidrag til udslippene af SO 2, NO x, CO 2, NMVOC, CH 4, N 2 O og NH 3 er gennemgået nedenfor på grundlag opgørelserne af de danske udslip for Sektorernes udslip er her de direkte udslip; det vil sige udslip fra for eksempel produktion af fjernvarme henregnes under fjernvarmeværker og ikke under de sektorer - blandt andet boligsektoren - hvor fjernvarmen anvendes. Svovldioxid Langt den største del af SO 2 -udslippet stammer fra forbrænding af fossile brændsler - hovedsagelig kul og olie - på kraftog fjernvarmeværker, og udgør 69% af det samlede udslip på 109 kton om året. SO 2- udslippet fra forbrændingsprocesser i industri, institutioner og beboelse udgør tilsammen 22%, mens kun en lille andel stammer fra vejtransport og andre mobile kilder, så som indenrigs skibs- og flytransport. Det totale SO 2 -udslip samt udslippene for de mest betydende sektorer er faldet kraftigt i perioden 1980 til 1997; det totale udslip med næsten 76%. Dette skyldes anvendelse af brændsler med lavere indhold af svovl samt stigende anvendelse af afsvovlingsanlæg på de største værker. Kraftværkernes udslip og dermed også det totale udslip er dog meget ujævnt. Det skyldes, at der sker en udveksling af elektricitet mellem Danmark og de andre nordiske lande. Nogle år sælger de danske kraftværker elektricitet til de øvrige lande, hvilket medfører stigninger i udslippene. Men i de år, hvor Sverige og Norge har overskud af elektricitet produceret ved hjælp af vandkraft, køber Danmark elektricitet, og de danske udslip bliver derfor forholdsvis lavere. For de europæiske lande som helhed er der i perioden 1980 til 1994 sket et fald på næsten 50%. SO 2 (kton) SO 2 Andre mobile kilder 5% Vejtransport Andre kilder 2% 2% Forbrænding - industri 12% Forbrænding - beboelser og institutioner 10% Under Genevekonventionen (se afsnittet om Konventioner og Handlingsplaner) har Danmark forpligtet sig til at reducere SO 2 -udslippet med 80% inden udgangen af år 2000 i forhold til Dette mål forventes opfyldt. Kvælstofoxider Forbrænding - kraftværker og raffinaderier 69% Halvdelen af det danske udslip af NO x stammer fra vejtransport og anden transport, der dermed er de største kilder til NO x -forureningen. Den anden store bidragyder er kraftværker, der bidrager

14 Kilder og udviklingstendenser med 36% af de i alt 248 kton om året. I modsætning til, hvad der er tilfældet for SO 2, er der - og først i de senere år - kun sket et mindre fald i det samlede udslip af NO x. Selvom vejtrafikken er øget, er dens udslip faldet siden Det er resultatet af indførelse af katalysatorer. Som for SO 2 skyldes udsvingene i de totale emissioner udveksling af elektricitet med andre lande. Det danske mål for reduktion af NO x er 30% i 1998 i forhold til 1986; i 1997 var der sket en reduktion på 22%. Kuldioxid Det menneskeskabte CO 2 -udslip stammer altovervejende fra forbrænding af fossile brændsler. I Danmark bliver mere end 70% af de kton om år dannet ved forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri. Alene forbrændingen af kul på kraftværkerne udgør ca. 40%. CO 2 -udslippet fra personbiler udgør kun en mindre del på knap 10%. NO X (kton) Vejtransport 31% NO X Forbrænding - kraftværker og raffinaderier 36% Forbrænding Andre kilder - beboelser 1% og institutioner Andre mobile kilder 3% 22% Forbrænding - industri 7% CO 2 (kton) CO 2 Andre Forbrænding - kilder kraftværker og Andre mobile kilder 2% raffinaderier 6% 55% Vejtransport 17% Forbrænding - industri 9% Forbrænding - beboelser og institutioner 11% Forbrænding - kraftværker og raffinaderier Forbrænding - beboelser og institutioner Forbrænding - industri Vejtransport Andre mobile kilder Andre kilder Total Total, korrigeret Fra 1987 til 1994 har de europæiske lande mindsket det samlede udslip med 13%, hvilket er mere end den stabilisering, som var målet. Det er dog tvivlsomt, om EUlandene når målet om at reducere udslippet med 30% fra 1990 til 2000, som landene enedes om i EU s femte miljøhandlingsprogram. Det skyldes blandt andet en stigning i vejtrafikken. Det store udslip af CO 2 i 1996 skyldtes en stor eksport af elektricitet til Sverige og Norge. Fra vejtrafikken ses en jævn stigning i udslippet af CO 2 fra starten af 1980 erne og frem til I nogle sammenhænge vil man se opgørelser over CO 2 -udslip, der er korrigeret for import/eksport af elektricitet samt klimatiske udsving. Disse opgørelser bruges til vurdering af den reelle udviklingstendens i det indenlandske energiforbrug. Danmark har som nationalt mål, at landets samlede udledning af CO 2 (korrigeret) 13

15 Kilder og udviklingstendenser skal mindskes med 20% i 2005 i forhold til 1988-niveauet. I 1997 var der opnået en reduktion på godt 6%. Det bliver formentligt vanskeligt at nå målet, hvis ikke det lykkes at bremse væksten af vejtrafikken. Fra 1990 til 1994 er der sket et lille fald på 2-3% i det samlede europæiske udslip, hvilket hovedsageligt skyldes en - formentlig kun foreløbig - tilbagegang i industri og økonomi i visse europæiske lande samt omstrukturering af industrien i Tyskland. Også Storbritanniens skift fra kul til naturgas har haft en betydning for faldet. Metan Der er to store kilder til udslip af metan: Natur og landbrug. Det totale årlige danske udslip er 637 kton, hvoraf 56% kommer fra naturlige kilder. Disse kilder er dels vådområder, hvor der dannes metan ved iltfri nedbrydning af organisk stof, dels naturgasforekomster, hvorfra der sker udsivning af metan fra havbunden. Udslippet fra landbruget skyldes dannelse af metan i husdyrenes fordøjelsessystem samt ved håndtering af husdyrgødning. Siden 1980 har udslippet af metan været svagt faldende. Det skyldes et fald i bidraget fra landbrug på grund af en lidt lavere bestand af malkekvæg. Øvrige flygtige organiske forbindelser Udslippet af NMVOC er kommer fra mange principielt forskellige kilder - både menneskeskabte og naturlige. I Danmark er de to største kilder ufuldstændig forbrænding af benzin og diesel fra person- og lastbiler samt fordampning ved brug af opløsningsmidler. Den tilsyneladende pludselige stigning i det totale udslip af NMVOC i 1985 skyldes, at udslippene fra brugen af opløsningsmidler medregnes fra dette år. Fra 1990 til 1997 er der et jævnt fald i udslippene fra vejtrafik, hvilket skyldes, at en stigende andel af bilparken har fået installeret katalysatorer. Udslippene af NMVOC fra industri viser ligeledes en faldende tendens frem til I 1999 skal NMVOC-udslippene være reduceret med 30% i forhold til Frem til CH 4 (kton) NMVOC (kton) CH 4 Forbrænding - beboelser og institutioner Andre kilder 1% Natur og skovbrug 14% 56% Landbrug 29% NMVOC Forbrænding - beboelser og institutioner Forbrænding - kraftværker og raffinaderier Opløsningsmidler 7% 1% 26% Andre kilder 8% Natur og skovbrug 9% Landbrug 1% Andre Vejtransport mobile kilder 8% 40% 14

16 Kilder og udviklingstendenser 1997 er der for Danmark sket et fald på ca. 20%. For Europa ses et mindre fald på 12% frem til Lattergas Det danske udslip af lattergas er på 31 kton om året. Landbruget udgør langt den største kilde, idet lattergas dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Andre væsentlige kilder til udslip af lattergas er drænvand og kystvand, hvor der sker en bakteriel omdannelse af kvælstof. Dette kvælstof stammer dog i vid udstrækning fra landbrugets gødskning. Fra 1990 ses et tydeligt fald i N 2 O-udslippet. Det skyldes mindre brug af handelsgødning samt bedre udnyttelse af gødningen. Ammoniak Næsten al den ammoniak, der tilføres atmos-færen, stammer fra landbruget. Hovedparten af det totale danske udslip på omkring 100 kton kommer fra håndtering af husdyrgødning, mens en mindre del stammer fra brug af kunstgødning. Ved håndtering af husdyrgødning sker fordampningen af ammoniak fra staldene, ved opbevaring på møddinger eller i tanke og under udbringning af gødning på markerne. Fra 1991 til 1996 er udslippet reduceret. Det er hovedsageligt et resultat af anvendelsen af andet foder, der har medført en mindre udskillelse af NH 3 i husdyrgødningen. Handlingsplaner rettet mod landbrugets nitratforurening har imidlertid også mindsket ammoniaktabet. Det skyldes for eksempel hurtigere nedpløjning af husdyrgødning på markerne, etablering af flydelag på gylletanke samt øget udnyttelse af husdyrgødningens indhold af kvælstof. Det samlede europæiske NH 3 -udslip er faldet 12% fra 1990 til N 2 O (kton) N 2 O Natur og skovbrug 24% Vejtransport Forbrænding - kraftværker og raffinaderier 4% Andre kilder 3% Landbrug 65% NH 3 (kton) NH 3 Landbrug 98% Vejtransport 2% Forbrænding - kraftværker og raffinaderier Forbrænding - beboelser og institutioner Forbrænding - industri Vejtransport Andre mobile kilder Andre kilder Natur og skovbrug Landbrug Opløsningsmidler Total 4% 15

17 Kraft- og fjernvarmeværker Kraft- og fjernvarmeværker er de helt store kilder til udslip af stofferne SO 2, NO x og CO 2. Som tidligere nævnt dannes disse stoffer på forskellig vis, og der er flere muligheder for teknologisk og forbrændingsteknisk at begrænse udslippene. Desuden er det muligt at anvende brændsler med lavere emissionsfaktorer. (CaSO 4,2H 2 O) i en salgbar kvalitet. I 1998 blev der i Danmark produceret ca ton gips, som blev solgt til produktion af blandt andet gipsplader, figur 10. I 1985 var udslippet fra kraft- og fjernvarmeværker 215 kton mod 75 kton i 1997; altså en reduktion på mere end 65%. Figur10. Gips fra afsvovlingsanlæg. Dette anvendes til fremstilling af gipsplader. 16 Foto: Sjællandske kraftværker Svovldioxid Ved forbrænding af kul og olie, som er de brændsler, der anvendes i de største mængder, omdannes svovl i brændslet til SO 2. For at reducere de skadelige virkninger af SO 2 -forureningen har der siden 1984 i henhold til Miljøloven og forskellige bekendtgørelser været stillet krav om, at kraftværkerne skulle nedbringe udslippet af SO 2. Lovgivningen har medført, at der er anvendt brændsler med et lavere indhold af svovl, og at der på en lang række af de store danske kraftværker er installeret afsvovlingsanlæg. Den mest udbredte type afsvovlingsanlæg i Danmark anvender kalksten (CaCO 3 ) som tilsætning, således at der dannes gips Manglende ophavsret til Internettet Kvælstofoxider I modsætning til dannelse af SO 2 er dannelse af NO x ikke kun afhængig af brændselssammensætningen. Det skyldes, at NO x kan dannes ud fra både kvælstof i brændslet og kvælstof i forbrændingsluften. Hvor meget NO x, der dannes ved forbrænding af et givet brændsel, vil derfor afhænge af såvel anlægstype som forskellige driftsforhold. Nogle af de vigtigste forhold er temperaturen og iltkoncentrationen i flammen. Jo højere temperatur og iltkoncentration, jo mere NO x dannes der. Begrænsningen af NO x -udslippet kan enten ske ved at begrænse NO x -dannelsen i fyrrummet ved fyringstekniske ændringer, såkaldt lav-no x -teknologi, eller ved at rense røggassen. En stor del af de danske kraftværker har installeret særlige brændere, hvor forbrændingsluften tilføres i flere trin. Herved undgås, at der opstår områder i flammen, hvor temperatur og iltkoncentration bliver meget høje. Ved denne teknik begrænses dannelsen af NO x, og der foregår samtidig en række kemiske reaktioner, der omdanner NO x til frit kvælstof (N 2 ). En mindre del af kraftværkerne har installeret anlæg til fjernelse af NO x fra røggassen. Anlæggene består af en katalysator,

18 Kraft- og fjernvarmeværker hvori ammoniak reagerer med røggassens indhold af NO x, hvorved der dannes vand og frit kvælstof. Udslippet fra kraft- og fjernvarmeværker er fra 1985 til 1997 reduceret med knap 30%; fra 122 kton til 88 kton per år. PJ/år Figur 11. Udviklingen i brændselsanvendelsen til elproduktion og fjernvarme i henhold til handlingsplanen - Energi 21. (Reference: Energi 21, Regeringens energihandlingsplan 1996, Energistyrelsen). Kuldioxid Ønsket om at reducere udslippet i de kommende år har ført til regeringens handlingsplan - Energi 21 - som blandt andet fastslår, at der skal gennemføres omfattende el- og varmebesparelser, og at der i stigende grad skal anvendes vedvarende energi og naturgas i stedet for kul og olie. Energihandlingsplanen har som mål, at der i år 2030 stort set kun skal anvendes naturgas og vedvarende energi til el- og fjernvarmeproduktion, figur 11. Vedvarende energi dækker over energiformer som biobrændsler (halm, træ, affald) og vind. Fra anvendelse af vindenergi er der selvfølgelig ingen udledning af CO 2. Også fra forbrænding af biobrændsler regner man med, at netto CO 2 -udslippet er nul. Det skyldes, at den dannede CO 2 inden for en forholdsvis kort tid igen optages af planter, hvis der ikke ændres på mængden og typen af afgrøder. Grunden til at naturgas bidrager mindre til CO 2 -udledningen end kul og olie er, at forholdet mellem brint og kulstof er større i naturgas. Der dannes derfor forholdsvis mere H 2 O end CO 2 ved forbrændingen. Da CO 2 bidrager til globale miljøproblemer, er det af stor betydning, hvordan energiforbruget forventes at udvikle sig i verden som helhed. Selv med en forudsætning om øget politisk vilje til at fremme energieffektive systemer forventes en global stigning i CO 2 udslippet med 36% fra 1993 til Kul Olie Naturgas Vedvarende energi Udviklingslandene har mere end 80% af verdens befolkning, men tegner sig kun for omkring en tredjedel af verdens energiforbrug. Det vil sandsynligvis hurtigt ændres, og især i Kina og Sydøstasien vil det ske ved et øget brug af fossile brændsler. Disse områder er meget afhængige af kul, som der lokalt er store reserver af. Kul er det brændsel, der giver det højeste CO 2 -udslip af alle brændsler. Elektricitetsfor-bruget i disse områder stiger med 6 til 7% per år, hvilket kan resultere i en fordobling af CO 2 -udledningen fra 1990 til Årlig svovlafsætning, mgs/m Figur 12. Forsurende stoffer medfører en række økologiske skader. Svovlafsætningen steg med udslippet af SO 2 op til omkring 1970 og er derefter igen faldet. Kurven, der er beregnet for Sydsverige, viser, at belastningen stadig ligger over det kritiske niveau. (Efter S. Mylona: Tellus 48B, (1996)). Kritisk belastning

19 Transport Foto: Biofoto/Pär Eliasson 18 Manglende ophavsret til Internettet Figur 13. Trafikkens udslip er den væsentligste kilde til fotokemisk luftforurening, der dannes ved at kvælstofoxider og kulbrinter reagerer under indvirkning af sollys. Selvom udslippene ofte sker i byområder, kan der være tale om fænomener med en udstrækning over flere lande. Den vigtigste fotokemiske luftforurening er ozon (O 3 ), men der dannes også mange andre stoffer, der samlet påvirker menneskets åndedrætsorganer og skader planter og materialer. I visse tilfælde kan der også dannes partikler, der nedsætter sigtbarheden. Udslip af luftforurenende stoffer fra transportsektoren opgøres særskilt for trafikken indenrigs og udenrigs. Som indenrigs transport regnes trafikken på vej og jernbane - samt med skibe og fly, der bevæger sig mellem to danske destinationer. Som udenrigstransport regnes skibs- og flytrafikken fra en dansk havn eller lufthavn med udenlandsk bestemmelsessted. Der er gjort et stort arbejde i EU for at nedbringe især vejtrafikkens udslip, og indførelsen af katalysatorer på benzinkøretøjer - der fjerner meget af udstødningsgassens indhold af CO, NMVOC og NO x - har allerede haft en god virkning. Fremtidige trinvist lavere grænseværdier vil gøre udslippene endnu mindre. Kuldioxid Næsten 20% af Danmarks totale CO 2 -emission kommer fra transporten her i landet. Det ekstra udslip fra internationale skibe og fly svarer til hhv. 36% og 17% af indenrigstrafikkens udslip. Over halvdelen af vejtrafikkens CO 2 -udslip kommer fra personbiler. Udslippet har været støt stigende i mange år, 13% alene fra 1990 til 1997, og mange forslag til at vende udviklingen har været overvejet, såsom væsentligt dyrere brændstof, vejafgifter, bompenge, højere ejerafgifter, iblanding af biobrændstof i benzin og diesel, afskaffelse af befordringsfradraget, støtte til elbiler eller billigere kollektiv transport. Et indgreb er allerede aftalt mellem EU og bilindustrien. Det kræver, at gennemsnittet af CO 2 -udslippet for samtlige nye personbiler solgt efter 2008 skal være under 140 g/km. For benzinbiler svarer det til en gennemsnitlig brændstoføkonomi på 17 km/l. I forhold til 1995-bilparken er det en forbedring på 25%. Kvælstofoxid Over 40% af Danmarks totale NO x -udslip kommer fra den indenlandske transport. Dertil kommer, at NO x -udslippet fra skibe i udenrigsfart er lige så stor som udslippet fra hele den indenlandske transport. Dieselmotorer arbejder ved høje temperaturer og stort luftoverskud, og disse driftsbetingelser skaber netop store NO x -udslip fra lastbiler, busser og skibe. Personbilerne er dog stadig transportens største kilde til NO x -udslippet, og de bidrager med over halvdelen af vejtrafikkens samlede udslip. Udslippet steg støt frem til i begyndelsen af 1990 erne, men med indførelsen af katalysatorer i 1990 vendte kurven. Udslippet er siden faldet med næsten 35% frem til Faldet fortsætter i fremtiden, når gamle biler udskiftes til nye biler med mere og mere effektive katalysatorer. I fremtiden vil der blive gjort en ekstra indsats for at mindske person- og varebilers udslip af NO x - og iøvigt også CO, VOC og partikler. EU-grænseværdierne omfatter nye testprocedurer fra år 2000, hvor den første del af bilernes koldstart medtages. Senere testes udslippene specielt ved lave temperaturer, for personbiler i 2003 og varebiler i Nye EU-regler åbner mulighed for, at de enkelte lande kan foretage kontrol af de faktiske emissioner i trafikken ved stik-

20 Transport prøvemålinger af bestemte bilmærker og -modeller. Overholdes grænseværdierne ikke, kan alle landets biler af den pågældende type sendes retur til producenten for udbedring af fejl. En ny, og måske mere effektiv kontrol af bilernes udslip end det periodiske bilsyn fra 1998, bliver indførelsen af en elektronisk kontrol i nye benzinbiler fra år 2001 og i dieselbiler fra år Det kan afsløre, om bilens emissionsbegrænsende udstyr virker. For lastbiler og busser inkluderer EU s gradvist skrappere begrænsninger for udslip en forbedring i år 2001 af den indtil nu brugte test ved miljøgodkendelse. For at kunne overholde senere normer skal nye lastbiler og busser fra år 2009 desuden være udstyret med katalysatorer, der særligt fjerner NO x. Den internationale skibstransport er steget meget siden midten af 1980 erne. For at dæmpe det afledte udslip vil skibenes NO x - afgivelse fra år 2000 blive pålagt en grænseværdi, der afhænger af motorstørrelse og -omdrejningstal. Grænseværdien tænkes gradvist sænket fremover. Flygtige organiske forbindelser VOC-udslippet regnes som det samlede udslip af NMVOC og CH 4. Omtrent 40% af Danmarks totale VOC-udslip kommer fra vejtrafikken, og udslippene fra benzinbiler uden katalysatorer er størst. For vejtrafikken udgør CH 4 kun 5% af VOC erne. Knallerter og motorcykler er også relativt store kilder, hvilket i høj grad skyldes 2- taktsmotorernes dårlige forbrænding. VOC-udslippet er, ganske som NO x, steget frem til katalysatorbilernes indførelse i 1990 og er siden faldet mærkbart. Udslippet var blevet næsten 40% mindre i 1997 og faldet vil fortsætte i fremtiden p.g.a. de før omtalte tiltag. Fra årtusindskiftet reguleres også nogle af de mest giftige bestanddele i VOC-udslippet, således at indholdet af benzen og aromater i benzin højst må være henholdsvis 1 og 42%. I år 2005 sættes det tilladelige aromatindhold yderligere ned til 35%. Svovldioxid Skibsfarten bidrager med næsten 3/4 af indenrigstransportens samlede SO 2 -udslip. SO 2 -udslippet fra international skibstrafik er hele 9 gange større end udslippet fra den samlede indenlandske transport. Det skyldes det store svovlindhold i den tunge dieselolie, som skibene bruger. Noget er der dog blevet gjort for at nedbringe SO 2 - emissionen. Færger bruger for eksempel nu diesel med et lavt svovlindhold. Derimod kan økonomiske hensyn betyde, at det stadig kan vare år, før den tunge olies svovlindhold bliver sat ned. Vejtrafikkens SO 2 -bidrag er til gengæld minimalt. Svovlprocenten i benzin har altid været lav, og diesels svovlindhold er blevet mindre i de senere år, således at det nu opfylder EU s år 2005 krav. Busser 9% Lastbiler 21% Skibe 21% Skibe 10% Varebiler 15% Lastbiler 16% Andet Varebiler 3% 7% Busser 6% Andet 5% Privatbiler 39% NO X Privatbiler 48% CO 2 Skibe Varebiler 6% Tohjulere Figur 14. Fordeling af trafikkens udslip af SO 2, NO x, CO 2 og VOC. Andet Privatbiler Busser 2% 6% 3% Varebiler 8% Lastbiler 9% Lastbiler 4% 4% 9% Andet 2% Skibe 72% SO 2 Privatbiler 75% NMVOC 19

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Renere luft den danske indsats

Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Renere luft den danske indsats Indhold 3 Forord 4 Et problem med voksende dimensioner 7 Fra udslip til skader 1 Dansk miljøregulering 12 Dansk energipolitik 14 Svovl og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

MiljøBiblioteket. Drivhusgasser. Hovedland. Red. Marlene Plejdrup

MiljøBiblioteket. Drivhusgasser. Hovedland. Red. Marlene Plejdrup 16 MiljøBiblioteket Red. Marlene Plejdrup Hovedland Ole-Kenneth Nielsen er kemiingeniør og akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han er projektleder for de årlige opgørelser

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere