NR. 5 - SEPTEMBER Redning fra luften

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 5 - SEPTEMBER 2007. Redning fra luften"

Transkript

1 NR. 5 - SEPTEMBER 2007 Redning fra luften

2 Gå på opdagelse i en verden af udstyr indenfor førstehjælp, brandbekæmpelse, sikkerhed, sundhed & velvære og meget andet Flere nye produkter kommer i september og oktober Du kan handle via betalingskort, EAN nummer eller faktura Ønsker du at handle via faktura, skal du kontakte os først. Skal du bruge meget på en gang eller bes lle de samme produkter flere gange indenfor en kort periode, har du mulighed for at få rabat Kontakt os og hør nærmere. Flere nye produkter kommer i september og oktober Helpan & HelpanSafety, Skeevej 107, Skee St. Merløse - telefon: mandag - torsdag kl og fredag kl

3 RISIkoBaSeRet dimensionering muligheden FoR de FRIvIllIge IndHold LEDER / INDHOLD Forsvarsministeren svarer igen... 4 sstyrelsen havde i starten af august kun modtaget ganske få endelige planer for risikobaseret dimensionering fra kommunerne. Derfor udsendte Forsvarsministeriet en ny bekendtgørelse, der udsætter kommunernes frist for indsendelse af de færdige planer fra den 31. august 2007 til den 30. juni Risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab betyder, at beredskabet bliver dimensioneret på basis af lokale risikovurderinger. sstyrelsen skal kontrollere, at der i kommunernes planer er overensstemmelse mellem den enkelte kommunes risikoprofi l og kommunens forslag til dimensionering af beredskabet. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der er således sat klare krav til, hvad kommunalbestyrelsen skal kunne imødekomme og være forberedte på af lokale risici. Det er vigtigt, at de risici, der fi ndes i kommunen, er blevet identifi ceret og analyseret, så kommunens risikoprofi l er blevet kortlagt. På dette grundlag skal kommunalbestyrelsen således kunne fastlægge serviceniveauet for det kommunale beredskabs opgavevaretagelse. Det er i denne forbindelse sforbundets forhåbning, at de kommunale beredskaber i høj grad har indtænkt de frivillige i dimensioneringerne. Det sker ud fra to betragtninger: Et økonomisk og et forebyggelsesmæssigt. I bekendtgørelsen er det anført, at forebyggelsesindsatsen skal prioriteres yderligere med henblik på i højere grad at integrere dette arbejde i alle relevante dele af redningsberedskabet. De frivillige kan primært bidrage i det praktiske arbejde, hvor de kan yde et stort stykke arbejde. I fl ere kommuner indgår de frivillige allerede i det forebyggende arbejde, så det vil være oplagt for de resterende kommuner at skele til denne udnyttelse af den mulighed, som de frivillige giver. Økonomisk er de frivillige også en yderst attraktiv ressource at have til rådighed. Der har hen over sommeren været meget debat i medierne omkring nedskæringer i nogle af de kommunale beredskaber, og hvilke konsekvenser det har fået på materiel- og mandskabssiden. I dimensioneringsplanerne er det nødvendigt at tage højde for en række mulige scenarier og gøre sig overvejelser om, hvordan ulykker og katastrofer kan undgås. Her kan frivillige være nøglen til at løse det økonomiske puslespil. De er en billig investering, der kan træde til ved de ulykker og katastrofer, som heldigvis sjældent forekommer, men som pludselig kræver en stor styrke under indsatsen og ved den efterfølgende følgeskadebekæmpelse. Mange kommuner har allerede inddraget de frivillige som et naturligt aktiv i beredskabet. Derfor er disse kommuner i øjeblikket i gang med at hverve yderligere frivillige. På landsplan mangler der op mod frivillige, så der er i den grad brug for frivillige i redningsberedskabet. Det er heldigvis et positivt problem og en opgave, som sforbundet håber at kunne løse sammen med kredsene og samarbejdspartnerne ude i kommunerne. Der er i det seneste forlig fokuseret på frivilligressourcen i redningsberedskabet, så det er nødvendigt, at der bliver hvervet de frivillige, som der er behov for. Det vil i sidste ende være med til at skabe et trygt samfund. BEREDSKAB Redning fra luften FKB s Årsmøde Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej Tetra i Danmark DM for Redningshunde Frivilligpriserne for Den Danske Redningsberedskabspris Fra chef via patient til menneske Projekt Østbørn Frivillig i Region Sjælland Projekt Ældresikkerhed i Allerød Brandmandskonkurrencer i Hornslet Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 26. oktober bladet udkommer den 22. november Nummer 5 - september årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2007, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder. Forsidefoto: Fototjenesten, Karup

4 sforlig Forsvarsministeren svarer igen På baggrund af indholdet i lederen i BEREDSKAB nr. 4 af juli 2007, der havde overskriften sforlig et beskedent resultat for de frivillige, har forsvarsministeren ønsket at komme med en kort bemærkning Imidlertid er det et faktum, at den politiske aftale i økonomiske termer betyder en vækst i bevillingen til det statslige redningsberedskab på ca. 6 % og for sforbundet på ca. 10 %. Af Forsvarsminister Søren Gade sforbundet udtaler i julinummerets leder, at man ikke er stolte af forliget og det kan jo undre, især efter at forbundet efter eget udsagn gennem 1½ år har haft positiv og konstruktiv dialog med beredskabsordførerne for Folketingets partier. Desværre var det kun et fåtal af bladets læsere, der havde mulighed for at være til stede ved temadagen i forbindelse med sforbundets Landsrådsmøde den 16. juni 2007, hvor afdelingschef Bjørn Bisserup på mine vegne bl.a. forklarede, hvorfor ikke alle forbundets ønsker blev imødekommet. Man kan læse mere om temadagen og indlægget andet steds i julinummeret og det bør læseren gøre. Der er meget at glædes over, og de frivillige i redningsberedskabet har ikke grund til at miste modet, som man ellers får indtryk af ved at læse lederen i juli Lad mig slå fast, at forbundets ønske om en mere end 200 % bevillingsforøgelse ikke på noget tidspunkt har været realistisk den økonomiske virkelighed betyder jo, at ikke alle blot kan få deres ønsker om flere penge imødekommet. De politiske forhandlinger som jeg var ansvarlig for at gennemføre handlede derfor om at få mest redningsberedskab for pengene. sordførerne som jo alle udmærket kendte forbundets ønsker, synspunkter og oplæg - valgte sammen med mig at anlægge et helhedssyn på beredskabsområdet. Herudover indeholder aftalen en række tiltag på frivilligområdet både økonomisk og udviklingsmæssigt idet der fortsat er et stærkt politisk ønske om at udnytte de frivillige ressourcer til gavn for samfundets samlede beredskab. Der er således meget at være glade for. Det havde jeg Imidlertid er det et faktum, at den politiske aftale i økonomiske termer betyder en vækst i bevillingen til det statslige redningsberedskab på ca. 6 % og for sforbundet på ca. 10 % håbet på, at forbundet havde valgt at fremhæve i sin leder. Det nævnes endvidere i lederen, at hjemmeværnet tilsyneladende har taget det første skridt til at blive integreret i

5 sforlig det danske civile redningsberedskab. Hertil vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det i aftalen specifi kt står anført, at hjemmeværnet ikke er en del af det daglige redningsberedskab. De partier, der i år indgik aftalen om redningsberedskabet efter 2006, stod i sommeren 2004 også bag aftalen om forsvarets ordning fra I forsvarsaftalen står der bl.a., at hjemmeværnet kan fokusere sin indsats mod totalforsvaret. I hjemmeværnet gennemføres der derfor en helt grundlæggende uddannelse i brand, redning og miljø samt hjælp til politiet med hjælp fra bl.a. faste og frivillige i redningsberedskabet, helt i overensstemmelse med de politiske ønsker og forventninger. Hensigten er naturligvis ikke, at hjemmeværnet skal overtage opgaver fra redningsberedskabet eller politiet, men uddannelserne gør det muligt i større omfang at hente støtte fra hjemmeværnet under f.eks. større ulykker, katastrofer, hændelser eller følgevirkninger af terrorangreb, hvor andre myndigheders ressourcer ikke er tilstrækkelige eller lige så velegnede. Jeg håber og forventer, at sforbundet som organisation vil deltage aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdet med implementeringen af aftalen om redningsberedskabet, således at vi i fællesskab kan udvikle et endnu bedre og robust redningsberedskab, hvor de frivillige fortsat har en central rolle. ú BeRedSkaBSFoRBUndetS kommentar Forsvarsminister Søren Gade nævner i sit indlæg, at han forventer, at sforbundet vil deltage aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdet med implementeringen af aftalen om redningsberedskabet. Det vil sforbundet. Ingen skal være i tvivl om, at vi arbejder positivt, aktivt og konstruktivt for et godt redningsberedskab, herunder også implementeringen af aftalen om redningsberedskabet. Vi vil bl.a. bevise det gennem vores arbejde i de arbejdsgrupper, der er nedsat som følge af aftalen om redningsberedskabet, og hvor vi deltager. Vi er ikke tilfredse med beredskabsforliget, og vi har sagt det. Men det påvirker ikke vores arbejde vedr. implementeringen af beredskabsforliget. Det ses f.eks. af vores kommentarer om sammensætning af og kommissorium for de to arbejdsgrupper, der er nedsat som følge af beredskabsforliget. Selv om vores kommentarer ikke har ændret noget væsentligt, så arbejder vi aktivt, positivt og konstruktivt i arbejdsgrupperne på det grundlag, der er vedtaget. Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, førstehjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: , 5

6 Ved Karup, en lille by mellem Viborg og Herning, ligger Nordeuropas største flyvestation på ha og med omkring ansatte. Her finder man ligeledes Eskadrille 722, også kendt som Flyvevåbnets redningseskadrille, som blandt andet fungerer som base for redningshelikopterne. BEREDSKAB har talt med pilot Thomas Wandahl, som fortæller om fordelene ved den nye redningshelikopter og om udfordringen ved at redde folk fra luften. Redning fra luften Af Line Nielsen Besætningen Et godt stykke fra Hovedvagten på Flyvestation Karup ligger Eskadrille 722. Her arbejder ca. 100 mand fordelt på godt 20 besætninger inden for Search and Rescue (SAR) på dansk Eftersøgning og Redning. Besætningen på redningshelikopterne består af en luftfartøjschef, en 2. pilot, en flymaskinist, en redder/tekniker og en systemoperatør. Desuden er der altid en læge med på missioner, hvor der er mennesker involveret. Alle besætningsmedlemmerne kan førstehjælp, og alle reddere enten har taget eller er i gang med at tage en uddannelse i PreHospital Trauma Life Support (PHTLS). Redderne og systemoperatørerne har desuden taget en svømmeuddannelse hos Frømandskorpset i Kongsøre missioner om året Eskadrillens opgaver indebærer eftersøgning og redning, patienttransporter, assistance til skibe i nød, havmiljøovervågning, samt transport af kongehus og regering. En kommende opgave vil også være såkaldt troppetransport til udsendelse i internationale opgaver. Eskadrillen har de seneste år haft et stigende antal patienttransporter, hvilket blandt andet skyldes sammenlægninger af hospitaler. Vi transporterer patienter overalt men oftest fra øerne til hospitaler på fastlandet. Vi flyver fx meget fra Samsø og Bornholm. De hospitaler, som vi oftest flyver til, er Odense, Aalborg, Skejby og Rigshospitalet, siger Thomas Wandahl, og fortæller, at eskadrillen igennem de sidste ti år har haft omkring missioner om året. Eskadrillen har mest travlt om sommeren, da der er mere aktivitet på havene, såvel som på strande og øer.

7 Redningseskadrille Hurtigt i luften Redningshelikopterne flyver ud fra tre steder i landet: Roskilde, Skrydstrup og Aalborg. I særligt slemt vejr er der også vagt i Rønne på Bornholm; dette forekommer ca gange om året. Grundet disse placeringer er det muligt for en helikopter at være over alt i landet på under en halv time. Derudover er der faste regler for, hvor hurtigt besætningen skal være om at komme i luften. Mellem klokken 7 og 22 skal de således være i luften inden for 15 minutter, og mellem 22 og 7 er det inden for 30 minutter. Nye tal viser dog, at redningshelikopterne er meget hurtige til at rykke ud. Gennemsnitstiden er faktisk kun på 7,5 minutter om dagen og 13 minutter om natten. SAR-beredskabet er på beredskab 365 dage om året. Besætningen har vagt 72 timer ad gangen. Bedre flyvning Helicopter Wing Karup, som er den fly-operative del af Flyvestation Karup, har fået tildelt 14 nye AgustaWestland EH-101 Merlin helikoptere, som gradvist skal erstatte de ældre S-61 Sikorsky helikoptere. Thomas Wandahl og resten af besætningen er netop nu ved at lære den nye helikopter bedre at kende, og ifølge Thomas Wandahl er der mange fordele ved den nye redningshelikopter. Først og fremmest er der en autopilot, som aflaster mig, så jeg kan koncentrere mig mere om selve opgaven end om flyvningen. Derudover kan den nye helikopter flyve i isslag, fordi der er varmelegemer i rotorbladene og motoren, fortæller Thomas Wandahl. Tidligere var det også svært at se om natten, men den nye helikopter kan flyves med såkaldte Night Vision Goggles (NVG) på, som gør, at piloterne kan se i mørke, og det er især godt rent sikkerhedsmæssigt, og når der flyves lavt over land. Den nye helikopter kan desuden flyve hurtigere, næsten 310 km/t mod tidligere 267 km/t. Derudover har helikopteren tre motorer i stedet for de sædvanlige to. Dette er en fordel, hvis en af motorerne sætter ud, for så er der stadig to til at holde helikopteren i luften. Bedre patientbehandling I forhold til behandling af tilskadekomne er der også kommet flere forbedringer. Blandt andet er der kommet et nyt patientbehandlingsområde, som er et stort modul med alt, hvad lægen skal bruge. Modulet, der er udviklet af en dansk læge, indeholder blandt andet en briks, som kan slås ud, når der er behov for det. En anden forbedring er en rampe bag i helikopteren, som gør det muligt at trille hospitalssenge direkte om bord. Før var vi nødt til at bære patienter om bord, hvilket betød, at vi skulle løfte dem ret højt op for at få dem ind ad helikopterens sidedør, så det er en klar forbedring, mener Thomas Wandahl. Helikopteren kan også løfte meget mere end før, derfor er der plads til flere folk og mere udstyr, hvilket kan være en fordel, hvis der for eksempel er mange tilskadekomne. Tungere helikopter giver større lufttryk Fra pilotens synspunkt er der i den nye helikopter næsten alt, hvad hjertet begærer, men der er dog også negative elementer. For eksempel vejer den nye helikopter mere end den gamle, nemlig op til 15 ½ ton mod før kun ca. 10 ton. Problemet er, at der skabes et meget større lufttryk under den nye helikopter. Rotorbladet er ca. samme længde som på den gamle, men vægten giver simpelthen et større lufttryk. Hvor jeg i den gamle helikopter kunne være meter over målet, er jeg i dag nødt til at være ca. 20 meter over målet. Når redderen fires ned, skaber det desuden en penduleffekt, så redderen svinger mere rundt. Vi er derfor nødt til at finde nye måder at redde folk på. Det er det samme under landing. Det stiller altså nogle større krav til piloten, mener Thomas Wandahl. Fakta De fem besætningsmedlemmers funktioner: Fartøjschefen er øverstkommanderende og ansvarlig for missionens sikre gennemførelse. 2. piloten assisterer fartøjschefen. Systemoperatøren kommunikerer med politi, redningsenheder og skibe og er desuden FLIR-operatør [Forward Looking Infra Red], hvilket bidrager til, at besætningen kan finde folk i vandet om natten. Systemoperatøren er ligeledes back up-redder. Flymaskinisten er ansvarlig for teknikken og er hoist operatør (styrer kranen). Flymaskinisten har tidligere været redder. Redderen er udover at være redder også tekniker og assisterer flymaskinisten. Fremtiden Thomas Wandahl oplever jobbet som pilot som meget spændende og udfordrende. Der er en enorm tilfredsstillelse i det job, vi udfører. Vi hjælper mennesker, som har et behov. Vi redder liv. Når vi møder, ved vi aldrig, hvad dagen vil bringe der er ikke to dage, der er ens, fortæller Thomas Wandahl, som tog sin pilotuddannelse i Pensacola, Florida i USA. Med hensyn til fremtiden for redningshelikopterne, så tror han, at der vil være ca. samme niveau som nu. Men hvis de sammenlægger flere hospitaler, så bliver der endnu flere patienttransporter i fremtiden, fortæller piloten og fortsætter Missionsfordelingen gør, at det er nødvendigt, at de tre SAR-vagter ikke reduceres. Det er mit håb, at de ikke rører ved det. Men derudover ser fremtiden lys ud den nye helikopter. Den bliver endnu bedre fremover, også fordi vi lærer den bedre at kende, slutter pilot Thomas Wandahl. ú

8 FKB Årsmøde Årsmødet foregik i dagene august i Viborg. Sammen med årsmødet kunne man i år fejre hele to jubilæer på henholdsvis 125 år og 50 år. I 1882 blev Dansk Brandinspektørforening stiftet, og i 1957 så Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark dagens lys. De to foreninger blev som en naturlig konsekvens af udviklingen inden for beredskabet i 1994 sammenlagt til Foreningen af Kommunale schefer. FKB s Årsmøde 2007 Af Mads Jakobsen sforliget var hovedtemaet for dette årsmøde. Forsvarsminister Søren Gade og direktør for sstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere, der kom ind på forligets indvirkninger på det danske redningsberedskab, og hvad det vil få af konsekvenser i fremtiden. Forsvarsministeriet Forsvarsminister Søren Gade indledte sin tale med at gøre status over beredskabsforliget. Et forlig, der efter ministerens vurdering, vil skabe et styrket redningsberedskab, når forligets ændringer er blevet implementeret. Lad mig indlede med at fremhæve det væsentlige forhold, at bevillingen til det statslige redningsberedskab i den nye aftale styrkes med cirka 40 millioner kroner om året, hvilket i sig selv er en stigning på cirka 6 procent i forhold til aftaleperioden Hertil kommer, at det udsparede provenu som følge af omlægninger og sammenlægninger tilføres beredskabsområdet, således at der sker en samlet styrkelse af beredskabet med initiativer for i alt gennemsnitlig millioner kroner per år. Aftalen styrker både det statslige og det kommunale redningsberedskab, selvom aftalen som udgangspunkt alene vedrører det statslige redningsberedskab. Særligt I, der er forsamlet her i dag, er jo fuldt ud bekendt med, at hver kommune selv er ansvarlig også økonomisk for at have et forsvarligt redningsberedskab. Frivilligområdet og hjemmeværnet Forsvarsministeren kom ind på alle områderne i beredskabsforliget. Herunder brugte han tid på frivilligområdet og de tanker, der ligger bag forligets indflydelse på brugen af frivillige herhjemme. Det er forligspartiernes intention at styrke frivilligområdet, da der efter deres vurdering i højere grad vil blive brug for frivillige i redningsberedskabet i fremtiden. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten deltog faktisk til det sidste i forhandlingerne om indholdet af aftalen om redningsberedskabet. Desværre ønskede de to partier ikke at tage ansvar for aftalen og sprang fra i sidste øjeblik. Begrundelsen var blandt andet en vis frygt for en militarisering af redningsberedskabet, forklarede Søren Gade og fortsatte med at specificere, hvordan forligspartierne vil styrke frivilligområdet. Vi blev i forligskredsen enige om, at der skulle igangsættes en undersøgelse af, hvorledes frivilligområdet inden for redningsberedskabet samlet set kunne styrkes. Undersøgelsen skal i foråret 2008 komme med anbefalinger til, hvorledes frivilligområdet kan styrkes inden for de fastlagte rammer. Partierne har netop i denne uge godkendt kommissoriet for dette arbejde. Det undersøgelsen skal afdække er: 1) Erfaringerne fra de seneste, større initiativer til øget anvendelse af frivillige, der er gennemført i perioden ) Effekten af de ressourcer, staten i dag afsætter til området. 3) At der med afsæt i erfaringerne fra de seneste initiativer og på baggrund af undersøgelsen af ressourceanvendelsen skitseres modeller for, hvorledes anvendelse af frivillige i redningsberedskabet samlet set kan styrkes. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at den politiske aftale om redningsberedskabet alene vedrører redningsberedskabet, og derfor kun omfatter de midler, der fra statslig side anvendes til redningsberedskabet. Frivilligundersøgelsen vil således alene dreje sig om de finanslovsmidler, som i dag anvendes på statslige frivillige, sforbundet... bevillingen til det statslige redningsberedskab i den nye aftale styrkes med cirka 40 millioner kroner om året og elevtimerefusion til kommunerne. De kommunale udgifter til frivillige omfattes ikke af undersøgelsen, gjorde forsvarsministeren opmærksom på. Klare rollefordelinger Hjemmeværnet omfattes ikke af frivilligundersøgelsen. I aftalen er det specifikt anført, at hjemmeværnet ikke er en del af det daglige redningsberedskab. De partier, der i år indgik Aftalen om redningsberedskabet efter 2006 stod i

9 FKB Årsmøde Forsvarsminister Søren Gade ændrede planer og kom selv til årsmødet for at berette om beredskabsforliget sommeren 2004 også bag Aftalen om forsvarets ordning fra I forsvarsaftalen står der blandt andet, at hjemmeværnet kan fokusere sin indsats mod totalforsvaret. I hjemmeværnet gennemføres der derfor en helt grundlæggende uddannelse blandt andet med hjælp fra jer i brand, redning og miljø samt hjælp til politiet, helt i overensstemmelse med de politiske ønsker og forventninger. Hensigten er naturligvis ikke, at hjemmeværnet skal overtage opgaver fra redningsberedskabet eller politiet, men uddannelserne gør det muligt i større omfang at hente støtte fra hjemmeværnet under for eksempel større ulykker, katastrofer, hændelser eller følgevirkninger af terrorangreb, hvor andre myndigheders ressourcer ikke er tilstrækkelige eller lige så velegnede. Herudover støtter hjemmeværnet til dagligt ved almennyttige civile arrangementer, hvor det har et uddannelsesmæssigt udbytte for hjemmeværnet, for eksempel i form af trafikregulering, vejvisning eller førstehjælpsopgaver. Hjemmeværnet kan derfor efter anmodning støtte redningsberedskabet, politiet, skat og andre myndigheder ved løsningen af en lang række af forskellige opgaver. Det ved jeg, at de fleste er glade for det er der meningsmålinger, der viser. Herudover skal hjemmeværnet fortsat som sin hovedopgave kunne løse militære opgaver til støtte for det øvrige forsvar. Det er derfor heller ikke hensigten, at undersøgelsen skal fastsætte, hvilke opgaver der skal løses af frivillige, og om disse frivillige skal være kommunale, statslige eller fra hjemmeværnet, pointerede forsvarsministeren og gjorde det dermed klart, at der er klare rollefordelinger for, hvilke frivillige der skal gøre hvad og hvornår. Totalforsvaret og frivilligkontaktudvalget Jeg sagde før, at hjemmeværnet ikke er en del af det daglige redningsberedskab, men hjemmeværnet er derimod i høj grad et væsentligt element i samfundets samlede beredskab totalforsvaret. Uden at ville ændre den nuværende opgavefordeling mellem de frivillige inden for redningsberedskabet og de frivillige inden for hjemmeværnet, har partierne bag aftalen om redningsberedskabet besluttet at nyttiggøre det samlede potentiale af frivillige i totalforsvaret. Derfor bliver opgaver og sammensætning for det eksisterende frivilligkontaktudvalg redefineret og udvidet. Kontaktudvalget sammensættes således fremover med repræsentanter fra sstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommunale schefer, Københavns og Frederiksbergs Brandvæsener samt repræsentanter fra frivilligorganisationen sforbundet og repræsentanter for de frivillige i Hjemmeværnets Landsråd, forklarede Søren Gade og fortsatte med at beskrive udvalgets arbejdsopgaver. Frivilligkontaktudvalget skal danne rammerne for koordination, udvikling samt videns- og erfaringsudveksling om emner i relation til anvendelse, samarbejde, uddannelse, øvelser, informations- og rekrutteringskampagner med videre i relation til frivillige inden for såvel redningsberedskabet som hjemmeværnet. Med denne udvidelse af kontaktudvalget, ønsker både jeg og forligskredsen en bredere dialog på frivilligområdet gennem regelmæssige møder, frem for at fastsætte snævre regler og begrænsninger. Derved håber vi, at den nuværende lokale og situationsafhængige fleksibilitet på frivilligområdet kan fastholdes til gavn og glæde»

10 Når kommunikation SKAL virke! * Automatisk rapportering til ODIN: Kontakt os og hør om vores Mobile ODIN løsning (MODIN) der effektiviserer dine arbejdsgange, tlf bomaerke.dk

11 FBK Årsmøde» Direktør for sstyrelsen Frederik Schydt fremhævede, at forebyggelse skal prioriteres højere for borgerne, fastslog Søren Gade afslutningsvis om frivilligområdet. sstyrelsen I sin tale fokuserede Frederik Schydt på beredskabsforliget samt på udviklingen i kommunernes beredskab, herunder fokus på planlægning, indsatsberedskabet og forebyggelse. Nye initiativer ønskes på frivilligområdet En undersøgelse af frivilligområdet er nært forestående, idet det lægges op til en videreførelse af den stærke fokus på anvendelsen af frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab. Undersøgelsen skal munde ud i en række forslag til, hvordan frivilligområdet samlet set styrkes inden for de fastlagte rammer. sstyrelsen ser frem til, at der sker en effektivisering af anvendelsen af frivillige, og den måde hvorpå de økonomiske midler anvendes. Vi har gennem de senere år i stort omfang i fællesskab i regi af Frivilligenheden gennemført en lang række initiativer på frivilligområdet med varierende effekt. Der må derfor yderligere nytænkning til, hvis vi virkelig skal kickstarte frivilligområdet især på det kommunale område. Vi må i fællesskab se fordomsfrit på den måde, vi hidtil har anvendt midlerne har effekten af den hidtidige ressourceanvendelse været god nok? Eller kan vi målrette ressourcerne yderligere til gavn for frivilliganvendelsen i det samlede beredskab? Forebyggelse skal prioriteres Det fremtidige arbejde med risikobaseret dimensionering gør, at der efter Frederik Schydts opfattelse skal gøres flere overvejelser om forebyggelse fra kommunernes side. Det er derfor et område, der skal have langt større fokus end tidligere. Men det har tilsyneladende voldt mange kommuner problemer at indtænke dette i dimensioneringsplanerne. For som Schydt udtrykker det: Det er jo netop en af tankerne med risikobaseret dimensionering, at redningsberedskabet sætter ind, før ulykkerne sker, ud fra en lokal viden om, hvor skoen trykker. I mange af de dimensioneringsplaner, sstyrelsen har modtaget, skinner det igennem, at det har været vanskeligt for mange kommuner at finde ud af, hvad der er et passende niveau for forebyggelse. Det kan hænge sammen med, at det er svært at afgøre, hvad nytteværdien af forebyggelse er målt i kroner og øre, og hvornår investeringen er tilbagebetalt. Jeg erkender, at det ikke er enkelt at sætte formel på, og derfor håber jeg, at vi i fællesskab kan lægge kræfterne i for at blive bedre til at dele viden om forebyggelse og finde brugbare værktøjer, der kan gøre disse beslutninger nemmere i fremtiden. Mere konkret kan jeg nævne, at sstyrelsen allerede har sagt ja til at indgå et samarbejde med en kommune om at udarbejde en egentlig forebyggelsesplan, som jeg håber samtidig kan blive en slags modelplan til inspiration for andre kommuner, forklarede Schydt. Han udtrykte glæde over, at der også er en lang række kommuner, som har taget udfordringen med forebyggelse op og gjort et stort stykke arbejde. Forligets aftryk på beredskabet Direktøren for sstyrelsen kom ind på en række af de ændringer, som beredskabsforliget får indflydelse på. Et af formålene med den politiske aftale om redningsberedskabet har været at gennemgå dele af organisationen med henblik på at udvikle organisationen, opgavesættet og opgaveløsningen. Målet er at skabe en virksomhed, der er tidssvarende, økonomisk optimal og i overensstemmelse med de overordnede politiske målsætninger. Det har blandt andet betydet en ny skolestruktur og indførelse af en helt ny uddannelse for indsatslederne. Tiltag der efter sstyrelsens vurdering vil skabe et stærkt redningsberedskab, der vil stå godt rustet i fremtiden, samt et højt kompetenceniveau blandt indsatspersonellet. Der er en stadig mere udbredt erkendelse af, at det er i alles interesse, at vi har et stærkt, velfungerende og sammenhængende redningsberedskab. Jeg synes, at vi alle er blevet bedre til at se fremad og skabe fælles, holdbare løsninger, som samlet set bidrager til et styrket redningsberedskab. Banen er kridtet op for en succesfuld gennemførelse af den nye politiske aftale om redningsberedskabet for perioden og for en god, fremsynet og holdbar udvikling, sagde Frederik Schydt afslutningsvis. ú 0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1 11

12 FKB Årsmøde 69 Rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej Vicebrandchef i Københavns Kommune Søren Vincent Brydholm og chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen fortalte om deres oplevelser af de firefem dage i marts 2007, hvor København mest af alt lignede en scene fra Beirut. Af Line Nielsen Der var ikke ret mange, der fik noget at vide om aktionen. Der var måske fire-fem personer, der kendte til aktionen, inden de gik i gang, fortalte Søren Vincent Brydholm. I første omgang var der ikke nogen opgave for brandvæsenet, men det kom der i den grad senere. Klokken 7 den 1. marts 2007 rykkede Politiet ind på Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Klokken 10:15 havde urolighederne spredt sig til Christianshavn, hvor der var brand i 15 affaldscontainere. Her måtte brandvæsenet have politibeskyttelse for at få lov til at udføre deres arbejde. Hver gang politiet ikke var der, blev brandmændene angrebet af demonstranter, fortalte vicebrandchefen. Men selv om der var rigeligt at se til, så var det daglige brandberedskab tilstrækkeligt til at håndtere døgnets situationer. Dog måtte der tilkaldes ekstra mandskab til alarm- og vagtcentralerne for at håndtere den stigende mængde af henvendelser. Utroligt nok var der ingen brandmænd, der kom alvorligt til skade, men der kom da en del buler i bilerne, berettede Søren Vincent Brydholm. I alt var der omkring 85 udrykninger i løbet af de dage, hvor optøjerne stod på, og brandvæsenet udsendte omkring 20 beredskabsinformationer fra den 1. til den 4. marts. Vicebrandchefen sluttede af med at sige, at han synes, at der mangler én samlet evaluering af forløbet. Det kunne måske have givet et bedre overblik over de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med aktionen. Det var fuldstændigt sindssygt, som folk opførte sig Chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen fortalte herefter om Politiets planlægning og strategi i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69. Vi arbejdede ud fra forskellige målsætninger, blandt andet, at så få som muligt kom til skade, vi uddelte således også flyers om, at folk skulle holde sig væk fra bestemte områder; vi skulle sikre, at de autonome ikke generobrede huset; der skulle oprettes ro, og så havde vi et ønske om at drage folk, der lavede ballade, til ansvar, fortalte Per Larsen. Det viste sig, at en ting som logistik var helt centralt for aktionen, det var selve livsnerven, mente Per Larsen, og fortalte, at Politiet havde indkaldt tidligere logistikfolk for at forstærke denne opgave. Det var vigtigt at tage styring fra starten. Vi skulle ikke have en ny 18. maj 1993 [hvor Politiet affyrede 113 skud mod demonstranter på Nørrebro]. Derudover handlede det om at være mobil, idet demonstrationen sprang fra tue til tue, berettede Per Larsen. Chefpolitiinspektøren var dog yderst tilfreds med indsatsen og betragtede aktionen som fantastisk vellykket. Udstyret holdt, der var ild i et par Hollændervogne, men det gik, og der var næsten ingen tilskadekomne, fortalte Per Larsen. Alt i alt blev der anholdt 856 personer, hvoraf 226 kom i grundlovsforhør det første døgn, og omkring 190 blev fængslede. Per Larsen sluttede af med at opfordre til at huske de psykologiske debriefinger. ú Tetra i Danmark Af Line Nielsen Kontorchef Jeppe Juul-Andersen fra Økonomistyrelsen fortalte på årsmødet, at alle beredskaber skal anvende det nye fælles radionet, også hvis opgaverne udføres af private. Implementeringen af det nye radionet bliver indledt med en pilotdrift på Lolland-Falster. Herefter vil systemet rulles ud region for region i resten af landet. Nettet vil blive testet i hver region. En foreløbig tidsplan for implementeringen kan ses nedenfor: Pilotprojekt på Lolland-Falster april-maj 2008 Region Sjælland 2. halvår 2008 Region Hovedstaden 1. halvår 2009 Region Syddanmark 1. halvår 2009 Region Midtjylland 1. halvår 2009 Region Nordjylland 2. halvår 2009 Herefter er der en 10 års driftsperiode frem til ca Staten betaler for omkostning til opstart. De løbende driftsomkostninger forventes fordelt mellem brugerne. Tværgående net Jan Skjold fra Dansk skommunikation A/S fortalte, at det er et krav, at der er fuld geografisk dækning af Danmark dvs. udendørs dækning i hele landet og indendørs dækning i byer. Derudover er en række særlige områder udpeget, hvor indendørs dækning er nødvendig. Dette gælder for Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, Limfjordstunnelen, Københavns Metro og i grænseområder. Den planlagte radiodækning giver således indendørs håndholdt dækning i de 143 største byer, det vil sige 62,5 % af Danmark og 86 % af Danmarks befolkning. Udendørs håndholdt dækning opnås i 97,6 % af Danmark og mobil dækning i 99,5 % af Danmark, fortalte Jan Skjold. Hvad dækning angår, er SINE således blandt de bedste sammenlignet med tilsvarende net i andre europæiske lande. Men faktisk er der slet ikke tale om ét net, men om tværgående net. For eksempel er der 98 regionsnet, 5 kommune-net og 12 politi-net, sluttede Jan Skjold. ú 12

13

14 Redningshunde Søren Gade overrækker prisen for Årets Redningshund til Bent G. Pedersen fra Randers (Foto: sstyrelsen Midtjylland) Søren Gade og overdommer Bente Blumensaat overværer Rikke Østenholm og Faikon i ruinsøg (Foto: Line Nielsen) Zippo og Bent G. Pedersen på ruinsøg (Foto: Line Nielsen) DM for Redningshunde 2007 Siden 1972 har der været afholdt Danmarksmesterskaber for Redningshunde. I år blev det afholdt i det midtjyske, hvor der var lagt op til et storstilet arrangement og Åbent Hus hos scenteret i Herning. Af Line Nielsen Dyst på nyt hundefelt Der var masser af aktiviteter og mennesker hos scentret i Herning denne første dag i september. Forberedelserne til mesterskabet har været omfattende, idet sstyrelsen Midtjylland i samarbejde med redningshundeførerne har brugt de sidste to år på at udvikle et nyt hundefelt, specielt opført for at kunne træne og afprøve redningshunde. Det var således første gang, at der blev afholdt et DM på området, og ifølge bestyrelsesmedlem for Redningshunden Danmark (RDA) Lars Jensen var man fuldt ud tilfreds med arrangementet: Området i Herning er helt nyt, det blev først helt færdigt et par dage inden DM, men det var rigtig godt arrangeret af den lokale prøveleder Ditte Lolk Lauersen. Forleden var jeg ude og træne min egen hund sammen med de andre fra RDA, og vi var enige om, at det var et af de bedste stævner de sidste ti år. Selvfølgelig var der småting, der kunne gøres anderledes, men alt i alt 14

15 Frivilligpris!!!!!!!!!!! var det RIGTIG godt. Det vigtige er, at der ikke sker fejl ved disciplinerne, fortæller Lars Jensen. Krævende konkurrencer I alt dystede 29 redningshunde og deres førere inden for 11 konkurrencer, som bestod af både individuelle og hold-konkurrencer. Der blev dystet inden for seks discipliner: Eftersøgning (Ruinsøg), Lydighed, Færdighed, Sporsøg, Feltsøg og Rundering. At det kræver noget at være redningshund og fører, peger resultaterne fra konkurrencerne på. For eksempel havde fl ere hunde svært ved at fi nde alle fi re fi guranter i Ruinsøg, hvilket blandt andet skyldes en svær bane: Der var et stort niveau-skifte oppe fra området og ned til der, hvor hunden kunne komme ind til den sidste fi gurant, og det skabte åbenbart mange problemer for hundene. Det område, som de skulle ned i, var specielt bygget til DM. Var det en virkelig situation, ville føreren selvfølgelig hjælpe hunden ned. Mange hunde stod og var lige ved at hoppe ned på kasserne, der var stillet op, men de gjorde det ikke, fortæller Lars Jensen. Derudover har vinden stor betydning for, hvordan det går. Er der ingen vind, kommer der ikke ret meget fært op fra hullerne, hvilket gør det svært for hundene at snuse sig frem til fi guranterne. Forsvarsministeren uddelte priser Denne dag kom der en særlig gæst forbi for at overvære hundenes forsøg på at fi nde fi guranter blandt ruinerne. Forsvarsminister Søren Gade, som var på rundtur hos scentret, så på, mens Rikke Østenholm og Faikon fra Aalborg og Bent G. Pedersen og Zippo fra Randers gennemsøgte ruinområdet. De to dygtige hunde fandt hver især alle fi re fi guranter inden for de afsatte ti minutter. Senere var Søren Gade med til at overrække priserne til dagens vindere. Vinderen af Årets Redningshund blev Bent G. Pedersen og Zippo fra Randers, som også vandt den samlede konkurrence, Eftersøgning, Feltsøg og Rundering. Udvidet konkurrence blev vundet af Søren Schou og Dina fra Frederikssund. Årets Redningshundeby blev Randers, og Hundested 3 vandt den samlede By-konkurrence. Lydighed og Færdighed blev vundet af Rikke Østenholm og Faikon fra Aalborg. Poul Erik Lange og Panyoe fra Frederikssund 2 blev bedst i Sporsøg. Se mere på ú Fakta Prioriteringen af de 11 konkurrencer ser således ud: Årets Redningshund (Eftersøgning, Lydighed og Færdighed) Samlet konkurrence (Alle seks discipliner samlet) Eftersøgning (Paradedisciplin) Udvidet konkurrence (Sporsøg, Feltsøg og Rundering) Årets Redningshundeby Samlet By-konkurrence Lydighed Færdighed Sporsøg Feltsøg Rundering Frivilligpriserne for 2007 Af Mads Jakobsen Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er for det første at påskønne det store arbejde og den indsats, som udføres af både frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige. Det er endvidere hensigten med priserne, at de kan medvirke til at støtte op om den operative anvendelse af frivillige i redningsberedskabet og generelt skabe øget opmærksomhed omkring frivilligområdet. Frivillige i redningsberedskabet, sforbundet, kommunalbestyrelser og lønnet personel inden for såvel det kommunale som statslige redningsberedskab kan indstille individuelle frivillige eller et redningsberedskab til Årets Frivilligpriser. Frivilligkontaktudvalget vurderer de indkomne indstillinger og fungerer som priskomité for Årets Frivilligpriser. Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. I 2006 blev prisen tildelt Frits Stevns Sørensen, scenter Aalborg. Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt redningsberedskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. I 2006 blev prisen tildelt Frederikssund Brand- og Redningsberedskab. sforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen (-erne) senest torsdag den 31. december Selve priserne uddeles herefter i marts-april måned

16 konsulent En stilling som konsulent i sforbundet er ledig til besættelse pr. den 1. januar 2008 Dine hovedopgaver er at: Yde faglig rådgivning og støtte til forbundets regioner og kredse, herunder bistand ved opbygning af samarbejdsforhold mellem kommunale myndigheder og forbundets lokale kredse Være forbundets faglige centrale ekspertise på førstehjælpsområdet, og herunder at deltage i forbundets udvikling på området og samarbejde med kursusafdelingen om uddannelser Være ansvarlig for og deltage i enkeltaktiviteter i forbundets samlede strategiske udviklingsaktiviteter Derudover skal du medvirke ved planlægning og afvikling af informations- og oplysningsaktiviteter, hvervekampagner og udstillingsarrangementer samt events. Nogen undervisning og foredragsvirksomhed vil forekomme, ligesom du må være indstillet på en del rejsevirksomhed nationalt, og mødeaktivitet uden for normal arbejdstid må påregnes. Den personprofil, vi gerne ser, skal have følgende kvaliteter: Samarbejdsorienteret et afgørende krav da vi er en frivillig organisation Kvalitetsbevidst Tillidsvækkende Struktureret Selvstændig Dynamisk Resultatorienteret Det er et krav, at du har særlig god indsigt i førstehjælpsfaglige forhold. Følgende er ønsker, men ingen betingelser: Erfaring med undervisning En beredskabsfaglig uddannelse Kendskab til det danske redningsberedskab Den, der ansættes, må være indstillet på at supplere sin baggrund med deltagelse i beredskabsfaglige og andre kurser i nødvendigt omfang. For den rette person tilbyder vi et spændende job i en dynamisk organisation i konstant udvikling, og vi giver store muligheder for personlig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i kompetencer og erfaring. Send din ansøgning og dit CV på mail til: Du kan se nærmere om sforbundet på Har du spørgsmål, kan du kontakte vicedirektør Solveig Andersen på tlf Du kan også rekvirere en stillingsbeskrivelse ved Solveig Andersen. Ansøgningsfrist: sforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. sforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN Hedelykken 10 DK-2640 Hedehusene Telefon Telefax

17 Den Danske Redningsberedskabspris 2007 Sidste år stiftede aktører og organisationer i det danske redningsberedskab Den Danske Redningsberedskabspris. Prisen for 2006 blev overrakt af forsvarsminister Søren Gade til Mogens Christensen den 27. april 2007 ved et arrangement på Christiansborg. Mogens Christensen modtog prisen for en heltemodig indsats den 9. november 2006, hvor han sprang i havet for at redde en knallertkørers liv. Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål: A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der uanset deres tilhørsforhold har gjort sig mest fortjent til det B. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold. De involverede aktører og organisationer er: sforbundet Centralforeningen for Stampersonel Foreningen af Kommunale schefer Falck Danmark A/S Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund Hovedorganisationen af Offi cerer i Danmark Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Landstalsmandsudvalget af Menige i skorpset Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Prisen kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en skarp indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Som et led i prisen følger en honorering på DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab, og de vil blive offentliggjort i forbindelse med prisoverrækkelsen. På nuværende tidspunkt har to sponsorer allerede meldt sig på banen. Prisen for 2007 vil blive uddelt af forsvarsministeren i april 2008 ved et arrangement på Christiansborg. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité, bestående af repræsentanter for ovenstående organisationer på et møde i marts måned. Sidste frist for indstilling er mandag den 25. februar 2008, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: sforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: , ú Fra chef via patient til menneske Af Mette Højgård Pedersen, strategi- og udviklingskonsulent Som omtalt i sidste udgave af BE- REDSKAB har sforbundets Strategi- og udviklingsafdeling tilbudt sin hjælp til at søge om midler til udgivelse af Carsten Lie Johanssons bog om blodprop i hjernen, Fra chef via patient til menneske, der henvender sig til nyramte patienter samt deres pårørende. Ved hjælp af Danske Banks Fond er det lykkes sforbundet at støtte bogudgivelsen med kr., hvilket vil betyde et nyt oplag. Salget af bogen har varet siden midten af juli måned, og der er på nuværende tidspunkt solgt 254 bøger. Bogen er en medrivende og ærlig skildring af de lyse og mørke sider, der er forbundet med at få en blodprop i hjernen, men bogen beskriver også, hvordan det er muligt at sætte kulør på hverdagen igen. Carstens erkendelse af, at han som leder inden for Falck ikke kunne bruges til noget på grund af sit handicap, er nu blevet erstattet af socialt arbejde i fl ere forskellige sammenhænge. Blandt andet holder han foredrag om sine erfaringer med at få en blodprop i hjernen. Derudover underviser han på Social- og Sundhedsskoler, hvor hans bog indgår som undervisningsmateriale. Bogen er ligeledes henvendt til fysioterapi og sygehusafdelinger for patienter, der har fået en blodprop i hjernen. Bogen kan bestilles hos Carsten Lie Johansson på tlf.: ú 1

18 Projekt Østbørn Projekt Østbørn Trods det dårlige vejr var humøret højt hos de 180 polske børnehjemsbørn, der i år ankom til Danmark for at tilbringe 14 dage i sommerlandet. De tilbringer sommerferien fordelt på fem lejre spredt ud over landet. Af Mads Jakobsen Børnene kommer fra børnehjem i et område, der kaldes Den Sorte Trekant. Det er et kulminedistrikt i Katowiceprovinsen i det sydlige Polen. Frivillige ledere og hjælpere står med åbne arme for at tage imod børnene og sørger for, at de får en dejlig tid med masse af gode oplevelser. Der ligger et stort stykke arbejde bag de årlige lejre for de polske børn, og det hele foregår i de involveredes fritid. Frivillige bruger derfor forud for lejrene mange kræfter på blandt andet at planlægge og skaffe lokale sponsorer, der vil støtte projektet. Projekt Østbørn har fra planlægningens start mødt en utrolig velvilje og opbakning. Der er brugt meget tid på at søge sponsorer. Det starter allerede i november og står på lige frem til lejrenes start i juli med at sende ansøgninger. Vi søger både hos fonde, fagforeninger, private virksomheder og varehuse. Det er både økonomiske midler og naturalier, som vi søger, og det er nogenlunde fint i år. Vi har en række sponsorer, der hvert år af sig selv støtter projektet, så det er vi yderst taknemlige for, fortæller lejrleder i Liljelejren, Hjørring, og regionsleder i Region Nordjylland, Lene Krüger Schade. Frivillige bruger ferien For at lejrene kan fungere, er der brug for frivillige hænder. Og det kræver mange hænder. Nogle lejre bruger mellem frivillige. Nogle frivillige er der alle 14 dage, andre kan være der i weekenderne, mens andre på hverdage kommer efter deres arbejde. I Ishøj-lejren har vi en fast stab, som vi supplerer op med frivillige. I år var vi således 15 personer i alt, hvilket var det antal, jeg vurderede, ville passe. Det har ikke været helt nemt at skaffe de frivillige hænder i år, men det gælder om at sætte gang i mund-tilmund metoden og at få fat i folk til årsmøderne i marts måned. Vi kan jo ikke komme udenom, at lejrene foregår i sommermåneden, hvor folk planlægger sommerferien sydpå. Heldigvis får vi hvert år tilsagn fra frivillige om, at de gerne vil komme igen næste år, så det hjælper gevaldigt på vores planlægning. Det er jo et stort problem, hvis vi ikke kan skaffe de frivillige hænder, der skal til. De er fundamentet for, at vi overhovedet kan afholde lejrene og give de polske børn en spændende oplevelse, forklarer lejrleder i Ishøj, Bodil Schou. Mange positive oplevelser Frydenholm-lejren ved Kolding bød i år sædvanen tro på et utal af positive oplevelser. De 35 børn blev en god og harmonisk gruppe takket være de to polske pædagoger. Vi medbringer traditioner fra år til år, men nye kommer altid til. I år slog vi katten af tønden. Der var ansigtsmaling, og der blev lavet hatte og forskellige masker, ligesom tønden blev dekoreret. Vejret var flot, så det hele kunne foregå på terrassen. Efter en kort forklaring af, hvad der skulle foregå, så var alle parate til at få katten slået fri. Børnene kendte ikke denne tradition, så de var først meget skeptiske, men så gik de ellers til den. Tønden havde ligget i vand dagen i forvejen, så den var rimelig modstandsdygtig. Efter flere omgange lykkedes det endelig at få hul på tønden. Katten var væk, men der var balloner og minichokolader overalt. Kattekongen og kattedronningen blev hyldet, fortæller lejrleder og regionsleder i Region Syddanmark, Else Højsager. ú 18

19 Region Sjælland Fakta om Region Sjælland Der bor 0,8 mio. mennesker i regionen. Der er 17 kommuner med Roskilde Kommune som den største (ca indbyggere) og Solrød Kommune som den mindste (ca indbyggere). Hovedsædet er i Sorø. Der er 16 kredse. Regionsleder er John Larsen, 1. Viceregionsleder er Frank Olesen, og 2. Viceregionsleder er Marianne Kristensen. Frivillig i Region Sjælland I BEREDSKABs serie om frivillige i de fem regioner er vi nået til Region Sjælland. Vi taler med kredsleder Torben Andersen fra Greve, som fortæller om, hvad de frivillige i kredsen laver. Af Line Nielsen Erfaren frivillig Torben er 59 år og har fra 1984 til 2000 været i Bedriftværnet hos Privatbanken. Han kom til Greve i foråret 1988 og blev automatisk medlem af sforbundet. I Greve bliver man automatisk medlem af sforbundet, med mindre man af en eller anden årsag ikke vil, fortæller Torben. I efteråret 2004 overtog Torben kredslederposten midt i en periode, da man ikke rigtig havde hørt fra den oprindelige kredsleder. Før det var han vicekredsleder i to perioder. På spørgsmålet om hvorfor han blev frivillig, forklarer Torben: Jeg havde jo snust til det i Bedriftsværnet, så det var helt naturligt at blive frivillig og gøre en indsats i Greve, nu hvor jeg havde tid til det. Greve-kredsen Der er omkring 50 frivillige i Greve-kredsen, hvoraf er aktive. Totredjedele er mænd, og aldersmæssigt er det rimeligt jævnt fordelt. Sidste år arrangerede kredsen en hvervekampagne, hvor der var mange interesserede, og en del unge tilmeldte sig. Dog var der også nogle, som aldrig dukkede op til det obligatoriske førstehjælpskursus, men sådan er det jo altid, fortæller Torben. De primære opgaver i kredsen er brand- og samaritervagter i forbindelse med arrangementer. Derudover er der assistancer til Falck, og støttepunktet i Greve er ligeledes ude omkring 20 gange om året, hvor opgaverne består i at tilføre lys, luft eller lignende. Støttepunktet i Greve dækker et relativt stort område med ca. 1,4 mio. indbyggere. København og Frederiksberg klarer dog ofte skærene selv, men de frivillige har da både været i Ballerup og Bramsnæs for at hjælpe til, beretter Torben. Kredsen bruger omkring 600 timer på assistancer og arrangementer, og derudover er det i dag de frivillige, som står for uddannelse, hvilket tidligere var Falcks område. De frivillige har flere gange været indsat i forbindelse med de mange oversvømmelser og storme, som Danmark har oplevet de sidste år. I år har vi for eksempel været ude til oversvømmelser med alt, hvad der hørte med. Vi har brugt mange ressourcer på at fjerne træer og sikre tage og så videre, fortæller Torben. Savnes: Flere aktive frivillige Torben kunne godt tænke sig at få luget lidt ud i de frivillige, som han aldrig hører fra. Jeg håber, at vi får byttet inaktive ud med aktive frivillige, men jeg må indrømme, at vi også selv skal blive bedre til at sælge os selv. Vi skal være mere aktive for eksempel over for idrætsforeninger og lignende. Hvis vi havde 40 aktive, ville det være godt, mener Torben og fortsætter, Vi kunne også godt lave lidt flere befolkningskurser. Jeg synes, at folk i Greve er lidt sløve på det punkt. Vi har diskuteret, hvordan vi kan få mere gang i det, og vi prøver nu at få fat i nogle Social- og Sundhedsskoler, men det lader til, at vi har lidt konkurrence fra Køge Redningsberedskab, fortæller Torben. Der er dog flere ting på bedding, blandt andet afholdes der en sommerfest i det lokale beredskabscenter, og kredsen skal desuden besøge Øresundsbroen, hvor de frivillige jævnligt er med i de øvelser, som holdes for at afprøve beredskabet. Fremtiden Hvad fremtiden angår, så mener Torben ikke, at sforbundet kan undværes som talerør, og han mener, at der også fremover vil være brug for de frivillige. Om eventuel konkurrence fra hjemmeværnet, siger han: Det er selvfølgelig lidt irriterende, at hjemmeværnet får så mange penge i forhold til os, men ellers har vi faktisk et godt samarbejde med hjemmeværnet. For eksempel er de ind imellem figuranter for os, og vi for dem, slutter Torben. ú 19

20 Projekt Ældresikkerhed Projekt Ældresik Som omtalt i sidste udgave af har sforbundet aftalt med de frivillige samt beredskabschefen i Allerød at prøve ældresikkerhedskonceptet i Allerød som pilotprojekt pr. 1. august 2007 og resten af De frivillige i Allerød vil afholde foredrag om ældresikkerhed, mens Falck ved hjælp af frivillige vil gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet. De frivillige i Allerød vil uddannes til at blive foredragsholdere. Dette vil ske på et kursus af en dags varighed, hvor blandt andet konsulent Benthe Petersen vil stå for undervisningen. Det er ligeledes muligt for frivillige at gennemføre sikkerhedstjek i hjemmet i Falck regi, ved at blive uddannet af Falck, hvilket forløber over to dage af 3-3 ½ timers varighed. sforbundet søger allerede nu frivillige til Projekt Ældresikkerhed, der implementeres på landsplan pr. 1. januar Efterspørger du som frivillig nye udfordringer i din fritid, kan du melde dig som foredragsholder eller sikkerhedsrådgiver. Se nedenstående stillingsopslag vedrørende henholdsvis foredragsholder og sikkerhedsrådgiver. ú Stillingsopslag Falck og sforbundet tilbyder sforbundets frivillige at virke som sikkerhedsrådgiver for Projekt Ældresikkerhed Falck og sforbundet ønsker at tilknytte en række sikkerhedsrådgivere til Projekt Ældresikkerhed, der igangsættes 1. januar Sikkerhedsrådgiverne antages med henblik på at gennemføre sikkerhedstjek af ældre borgeres hjem. Du vil indgå i projektet som sikkerhedsrådgiver i din kommune og i lokalområdet. Vi tilbyder: - Uddannelse som sikkerhedsrådgiver, der vil ske over to dage med ca. 3-3 ½ timers undervisning pr. dag. - Deltagelse i erfa-møder. - Tilknytning til Falcks Rådgivningscenter - Timeløn og kilometergodtgørelse ved løsning af opgaver. Falcks Rådgivningscenter har ansvaret for uddannelse af sikkerhedsrådgivere herunder at sikre en forsvarlig introduktion og gennemgang af konceptet med udgangspunkt i Falck Sikkerhedsrapports indhold. Vi forventer, at du: - Har lyst til at fremme ældre borgeres sikkerhed. - Mindst to års indsigt og erfaring med brand- og redningsarbejde. - Er fleksibel og samarbejdsvillig. - Har lyst til deltidsarbejde på skæve tidspunkter, aften og weekend. - Er god til at observere og kommunikere. - Har lyst og evner til at tilegne dig ny viden. - Er praktisk anlagt handyman eller lignende. - Er villig til at deltage i instruktionsmøder med henblik på faglig opdatering. - Har en ren straffeattest. Projekt Ældresikkerhed er et samarbejdsprojekt mellem sforbundet, Falck, Ældresagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen samt Kommunale social- og sundhedsforvaltninger og ældrepleje, plejehjem og plejecentre, sundhedscentre, de kommunale beredskabschefer og det frivillige redningsberedskab. Har du spørgsmål, kan du rette kontakt til konsulent Benthe Petersen på telefon eller Ansøgningsfristen er den 21. oktober. Ansøgningen skal sendes til sforbundets Landskontor, att.: Benthe Petersen på adresse Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Eller via mail ú 20

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

SKRIFTLIG BERETNING 2013

SKRIFTLIG BERETNING 2013 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Til Det Offentlige Beredskabs Landsforbunds 44. ordinære generalforsamling, onsdag den 21. august 2013 på Hotel Hvide Hus, skal jeg på bestyrelsens vegne, i henhold til DOBL s

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

DM for Redningshund Aalborg 2011

DM for Redningshund Aalborg 2011 DM for Redningshund Aalborg 2011 Tekst af Helga Thorstein og billeder Af Helle Jensen Beredskabscenter Aalborgs Hundetjeneste afviklede i weekenden d. 3.-4. September et forrygende DM for 33 af landets

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen,

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 24. april 2007 Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgået følgende aftale om redningsberedskabets

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. 23. november 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. 23. november 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. 23. november 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Hanne Buchholdt, Mads

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning Job- og personprofil Administrerende direktør KLAR Forsyning munikationen med forbrugerne, f.eks. ved at have velfungerende hjemmesider og tage nye medier i brug. Klimaændringerne udfordrer byerne, infrastrukturen

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne Späth Andersen,

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 10. og 11. november 2012 kl. 13.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 10. og 11. november 2012 kl. 13.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 10. og 11. november 2012 kl. 13.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

BF-Stævne i Slagelse, side 8

BF-Stævne i Slagelse, side 8 nummer 5 september 2008 BF-Stævne i Slagelse, side 8 sforlig og arbejdsgrupper, side 4 Frivillige er en mangelvare, side 17 xxxxx_bf_ann_sikkerhed_a4_050908.indd 1 04/09/08 11:35:37 Analyse af manglende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 REFERAT Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 25. juni 2008 2. Orientering

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Nytårsparole 4. januar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Nytårsparole 4. januar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Nytårsparole 4. januar 2014 2013 Stadig et robust Redningsberedskab VI tør og VI kan Statistik Udrykninger: 2013 2012 2011 Skibby 44 37 47 Slangerup 32

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00 REFERAT Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: Ole Find Jensen, Helge Friis, Steen Hasselriis,

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 4. DECEMBER 2008 LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade 3 4000 Roskilde Jour.nr.: 1200-10219-00061-08 Telefon: 46 35 14 48 Beslutningsreferat af møde nr. 4-2008 i Kredsrådet for Midt-

Læs mere

Leder til det fælles beredskab

Leder til det fælles beredskab Henning Meldgaard Nielsen/ Sidsel Diemer Leonhardt København, 8.3.2015 JOB- OG PERSONPROFIL Leder til det fælles beredskab Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk Kommune 1. Indledning Ballerup,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 30. januar 2015

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 30. januar 2015 Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 30. januar 2015 Dagsorden 1. Velkomst og referat fra HBM december 2014 2. Sager til diskussion/beslutning 2.1 Danske Fysioterapeuters innovations-

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Referat Kampagneudvalget

Referat Kampagneudvalget Referat Kampagneudvalget Dato: 16. september 2014 Tid: Kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Til stede: Bent, Malene, Justin, Niels, Maria og Karina (referent) Afbud: Marie Dagsorden 1. Godkendelse af

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere