KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN"

Transkript

1 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI Projektforslag udarbejdet af KULTUR K&MMUNIKATION for Bornholms Regionskommune Februar 2006

2 KOLOFON Opdragsgiver Fritid og Kultur Bornholms Regionskommune Ullasvej Rønne tel Udarbejdet for Bornholms Regionskommune af Kultur & Kommunikation Flemming Madsen & Astrid la Cour Topasgangen København S tel fax Dette er en del af en samlet rapport. Du finder talmateriale og analyse, som ligger bag dette forslag i dokumenterne, nævnt nedenfor. Projektet Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien er igangsat af de daværende udvalg for Fritid og Kultur samt Erhverv og Arbejdsmarked i Bornholms Regionskommune. Projektet indeholder følgende elementer: 1. Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? Center for Regional og Turismeforskning i Nexø har kortlagt udviklingen i beskæftigelse og nyetablering af virksomheder indenfor oplevelseserhverv, turisme og kreative brancher. Endvidere har vi set på øens træ- og metalbrancher og undersøgt mulighederne for, hvordan kreativt indhold, design, strategier og markedsudvikling kan bidrage til vækst og innovation indenfor fremstillingsindustrier og håndværk. 2. Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien strategisk rapport. De overordnede strategier, som foreslås er: Bornholm skal konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse Bornholm skal styrke positionen som øen for kreative mennesker og virksomheder Bornholm skal udvikle sig gennem netværk, såvel indadtil som udadtil 3. Projektforslag Der er udviklet fem projektforslag: Tempelridderne på Bornholm. Udvikling af oplevelsesturisme. Bornholms kulturinstitutioner og attraktioner i kultur- og oplevelsesøkonomien. Kortlægning af institutioner og attraktioners betydning og potentiale for vækst og udvikling på Bornholm. Bornholms kreative potentiale. Udvikling af bosætning og nyetablering på Bornholm Bornholmske DesignSmede. Et vækst og innovationsprojekt for den bornholmske smede- og maskinbranche Innovative møder. Udvikling af erhvervsturismen på Bornholm Projektforslag, kortlægning og strategisk rapport kan fås ved henvendelse til: Fritid og Kultur Erik Lindblad tel mobil Kommerciel udnyttelse af modeller og tekster er ikke tilladt. Citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Ansvar for alle tekster i nærværende forslag er alene Kultur K&mmunikations.

3 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KORT RESUME 7 1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE UDFORDRINGER FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFALINGER KREATIVE RAMMEBETINGELSER OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES Aktivitetsoversigt Team Vægten mellem analyse, strategisk hovedrapport og projektforslag STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS OPLEVELSESØKONOMI SOM MEGATREND Det senmoderne samfund Øget kulturforbrug Kultur, oplevelse og turisme Vækst i de kreative brancher OPLEVELSESØKONOMIENS REGIONALE DIMENSIONER Eventen som kulturel dynamo for vækst Vækst udenfor metropolområder Micropolis og Agurbia Viden flytter ud BOSÆTNING, MENNESKER OG SOCIAL KAPITAL En tur til Florida Den kreative klasse i Danmark En strukturel indsats Netværk og social kapital som rammebetingelser DE GLOBALE ERHVERVSSTRUKTURER UNDER FORANDRING Produktionsarbejdspladser forsvinder Klynge som regional erhvervsstrategi OPLEVELSESØKONOMI SOM VIDENSERVICE & INNOVATIONSKRAFT Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Kunst, kultur og kreativt indhold som innovationsmotor Kunst og kultur som del af videnservice & innovationssystem De kreative kompetencer BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

5 3. BORNHOLM I DAG KVANTITATIVE FACTS Turisme på Bornholm De kreative brancher på Bornholm Hvor stærkt står Bornholm i den danske oplevelsesøkonomi? Eksempler på andre brancher Hvilke brancher er væsentlige for oplevelsesøkonomien på Bornholm? SYNERGIER MED ØVRIGE PROJEKTER SWOT-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER STYRKER SVAGHEDER MULIGHEDER TRUSLER NOGLE CENTRALE TEMAER AKTIVITETS- OG DELTAGEROVERSIGTER 50 KILDER 53 APPENDIKS REGIONALT TEKNOLOGICENTER BORNHOLM 55 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 05

6 BORNHOLM ER DET STED I DANMARK MED FLEST KUNSTHÅNDVÆRKERE PR. KVADRATKILOMETER. GRØNBECHS GÅRD DANNER EN UNIK RAMME OM DE MANGE KUNSTNERISKE UDTRYK. 06 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

7 KORT RESUMÉ Bornholm har en styrkeposition inden for oplevelsesøkonomi og særligt de kreative erhverv. Disse brancher skaber mange nye virksomheder og arbejdspladser og er et dynamisk element i øens erhvervsstruktur. Vi foreslår, at denne styrke udnyttes og udbygges yderligere gennem en række initiativer og projekter, som skal fremme bosætning og nyetablering inden for de kreative brancher. Vigtige rammebetingelser. Kreativitet, kunst og kultur er endvidere vigtige rammebetingelser for at skabe øget bosætning og turisme, men også for at tilføre øens øvrige sektorer innovationskraft i form af kreativt indhold, design og identitet. Udviklingen kan styrkes gennem en netværksdrevet og projektorienteret indsats, der opbygger samarbejder, sikrer videndeling og udbygger sociale relationer mellem øens kreative ressourcer, personer, virksomheder, institutioner og attraktioner og det øvrige erhvervsliv. Vi foreslår strategierne udmøntet gennem fem projekter Bornholms Kreative Potentiale Bornholms Kulturinstitutioner Rammeskabende og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien Innovative Møder Tempelridderne på Bornholm Innovationsprojekter Bornholmske DesignSmede I det følgende redegøres for strategierne. Projekterne er beskrevet særskilt. Kortlægningen af den bornholmske oplevelsesøkonomi er foretaget i samarbejde med Center for Regional og Turismeforskning og foreligger ligeledes som selvstændigt dokument. Februar 2006 Kultur K&mmunikation BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 07

8 1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 UDFORDRINGER Bornholm er midt i en omstillingsproces fra en økonomi præget af landbrug, fiskeri og industri, til en service-, videns- og oplevelsesøkonomi. BORNHOLM ER PÅ VEJ IND I EN ØKONOMI, SOM SKAL BÆRES AF SERVICE, VIDEN OG OPLEVELSER. I denne omstillingsproces står Bornholm overfor en række udfordringer, som er beskrevet i rapporten Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Vækstforum 2005, udarbejdet af Copenhagen Economics: Faldende befolkningstal og beskæftigelse igennem en længere periode. Lav indtjening og lønniveau generelt. Svage præstationer inden for iværksætteri. Svage rammebetingelser for udviklingen af menneskelige ressourcer i form af få uddannelsespladser. Med hensyn til bornholmske styrkepositioner peger rapporten på, at den bornholmske beskæftigelse inden for turisme, metalbrancher og fødevarer ligger højt i forhold til øens andel af den samlede arbejdsstyrke i øvrigt. UDFORDRINGERNE ER STORE. Center for Regional og Turismeforskning inddrager ud over udvikling i arbejdsmarked og befolkning også de globale tendenser og de regionale relationer i sin rapport, Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse, udarbejdet for Bornholms Regionskommune i Rapporten foreslår tre udviklingsstrategier for Bornholm: Den attraktive region (natur og rekreative ressourcer udnyttes bedre) Den innovative region (styrkelse af vidensniveau, produktudvikling og iværksætteri) Bornholms regionale integration (udbygge positionen i Østersø-, Øresund- og Hovedstadsregionerne) Disse to rapporter har udgjort en vigtig del af vidensgrundlaget for vort arbejde. 1.2 FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG Vi har fundet det hensigtsmæssigt at supplere analyserne med en mere specifik kortlægning, Bornholm i oplevel- 08 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

9 sesøkonomien hvad er fakta?, som er tilrettelagt i samarbejde med og udført af Center for Regional og Turismeforskning. Denne rapport viser blandt andet at: Andelen af privat beskæftigede i oplevelsesøkonomien er 24% på Bornholm mod 12% i landet som helhed. Øens kreative erhverv har en meget høj iværksættergrad. De kreative erhverv er en spire med en beskæftigelse lige under niveauet for metalbranchen. Turismen skaber en stor værditilvækst for tilgrænsende sektorer, f.eks. privat service. Fremgangen i indtjening inden for fødevarer, skyldes de mindre (kreative) producenter. DE KREATIVE BRANCHER BESKÆFTIGER DOBBELT SÅ MANGE PÅ BORNHOLM SOM I RESTEN AF LANDET OG IVÆRKSÆTTERIET ER I TOP. TURISMEN SKABER MEST VÆRDITILVÆKST INDEN FOR SEKTOREN PRIVAT SERVICE. CRT s rapport er mere detaljeret og anvender andre opdelinger og metoder til måling af beskæftigelse, udvikling, uddannelsesniveau med videre, hvorfor der ikke er en umiddelbar sammenlignelighed med Copenhagen Economic s rapport. Her følger nogle nøglebetragtninger i forhold til det analytiske grundlag og strategierne: 1.3 STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER I et samfund med så beskeden erhvervsmæssig volumen som det bornholmske, er det nødvendigt at gå kvalitativt og lokalt til værks, når mulighederne for at skabe vækst skal vurderes. BORNHOLM SKAL FINDE SINE KVALITATIVE STYRKER. Det vil kun i få tilfælde være muligt at finde overbevisende kvantitative indikatorer, som kan definere strategier og beslutninger. Man kan i bogstaveligste forstand gå rundt på øen og bruge sine øjne og ører, iagttage udviklingen og få ganske præcise billeder af status. Derfor må beslutningsgrundlaget for valg af strategier på Bornholm basere sig på vurderinger af kvalitative elementer som kan være bittesmå klynger eller enkeltvirksomheder, lokale udviklingstendenser, tilstedeværelsen af ildsjæle med videre. BRUG ØJNE OG ØRER I STEDET FOR TAL. I vores projektforslag er der lagt vægt på at inddrage disse vigtige elementer, såvel institutioner, virksomheder som enkeltpersoner og forankre projekterne heri. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 09

10 1.4 GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN Endvidere har vi valgt at gøre en del ud af at afsøge de globale tendenser i videns- og oplevelsesøkonomien, som peger ind i fremtiden. Udformningen af bæredygtige strategier for Bornholm, giver kun mening, hvis de også baseres på den globale udvikling i økonomi, marked og erhvervsstrukturer samt en vurdering af fremtidens kompetencekrav til ledelse og medarbejdere, forbrugsvalg, motiver for valg af etableringslokaliteter, bosætning med videre. Derfor har vi på vegne af Bornholm fungeret som trendspottere i den globale økonomi. Strategierne må naturligvis bygge på viden om de konkrete lokale ressourcer, men i lige så høj grad være visionære forestillinger om en række mulige fremtidige udviklingsscenarier baseret på globale tendenser og udviklingstegn. ACT GLOCALLY. BORNHOLM SKAL SPOTTE DE VIGTIGE GLOBALE TRENDS OG VÆRE PÅ FORKANT I SINE VISIONER. KUN VED AT BESKÆFTIGE SIG AKTIVT MED FREMTIDEN, KAN MAN KOMME TIL AT PÅVIRKE DEN. Kun herved kan udviklingsindsatsen på Bornholm komme til at rette sig mod fremtiden og ikke være en reparations- og lappeindsats iværksat for at afbøde de værste skader af industrisamfundets forandring. Følgende globale tendenser har været med til at forme strategier og projekter: Globalisering flytter produktionsarbejdspladser væk fra Danmark. Der er en øget individualisering, som giver sig udtryk i øget efterspørgsel efter identitetsskabende produkter og services. Udvikling i velfærd og disponibel indkomst øger efterspørgslen efter luksusvarer, service, oplevelser og personlig omsorg. Der sker en immaterialisering af værdiskabelsen og dermed de unikke konkurrenceparametre. Vore projektforslag reflekterer disse tendenser i deres strategiske diskussioner. UDVIKLINGEN INDEN FOR GLOBALISERING INDIVIDUALISERING KØBEKRAFT IMMATERIALISERING SKABER NYE MULIGHEDER I MARKEDET FOR BORNHOLM. 10 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

11 1.5 OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFA- LINGER Overordnet anbefaler vi at gøre kreativitet (med vægt på design) til en af rammebetingelserne for at skabe innovation og udvikle øens erhverv, øge iværksætteri og bosætning. Vi gør rede for kreativitet som en global tendens og dens betydning i forslagene Bornholms Kreative Potentiale samt Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien, som arbejder med rammebetingelserne i oplevelsesøkonomien. KREATIVITET ER BORNHOLMS VIGTIGSTE RAMME- BETINGELSE, HVIS FREMTIDEN SKAL SIKRES GEN- NEM INNOVATION OG OMSTILLING. ØENS MENNESKELIGE RESSOURCER SKAL IND- DRAGES I NYE NETVÆRK SAMMEN MED VIDEN OG KRÆFTER UDEFRA. Vi anbefaler også at anvende netværksdrevne processer som gennemgående arbejdsform i udviklingen af øen. Det er vigtigt at være opmærksom på at udvide øens interne ressourcebase gennem nye former for netværksaktiviteter og ved at anvende utraditionelle former for rekruttering til projekter og netværk. Netværk og arbejdsgrupper bør i erkendelse af øens svage rammebetingelser og begrænsede volumen i høj grad inddrage eksterne rammebetingelser 1 i form af viden, kreativitet og erfaring, såvel på et institutionelt og virksomhedsmæssigt plan som på personligt plan. Netværk er anvendt som arbejdsform i udviklingen af alle projektforslag, og i udviklingen af forslaget Bornholms Kreative Potentiale har vi konstateret, at nye rekrutteringsmetoder kan øge ressourcerne på øen. 1. Dette finder allerede sted på en række områder på Bornholm. Bornholms Erhvervscenter har eksempelvis indgået samarbejde med Teknologisk Institut og erhvervscentrene i hovedstadsområdet. På fødevareområdet er Gudhjem Mølle (LeaderPlus) drivkraft i en organisering af et landsdækkende netværk for lokale udviklingsmiljøer for småskalig kvalitetsfødevareproduktion. CRT og Fritid & Kultur deltager i netværket Kreative Byer sammen med 4 forskningsinstitutioner og 8 kommuner i Hovedstadsregionen. Og der findes mange flere eksempler. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 11

12 1.6 KREATIVE RAMMEBETINGELSER Copenhagen Economics anvender OECD s indikatorer i form af rammebetingelser og præstationer inden for fire områder, når man kortlægger den regionale styrke og konkurrenceevne. I denne rapport foreslår vi endnu en rammebetingelse: kreativitet. Gengivet fra Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Copenhagen Economic, Samt vores tilføjelser. Bornholm kan anvende målingerne på disse drivere til at gøre en prioriteret indsats for at forbedre præstationerne og ydermere koble en prioritering af de bornholmske klynger på denne. Hvis man accepterer forslaget om at gøre kreativitet til en generisk og strategisk rammebetingelse, så kan en bornholmsk model for vækst og udvikling se sådan ud: INNOVATION OG VÆKST DESIGN Initiativer: Etablering af FishFabrica Idea-book-workshop m. Baltic DesignTransfer Udbygning af design som element i bornholmske uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) Netværk og samarbejde Bornholmske klynger Metal Turisme Fødevarer Medier Forbedring af menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og IKT Opgave: at skabe relationer & netværk mellem trad. erhverv og kreative. Initiativer: Ledelsesudvikling, læringsforløb, innovative processer, facilitering af netværk. Netværk og samarbejde KREATIVITET Initiativer: Etablering af en række netværk og aktiviteter for Bornholms kreative ressourcer. Styrkelse af faglighed i folkeskole, gymnasium og videregående uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) 12 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

13 STRATEGIFORSLAG STRATEGI #1. Bornholm skal udvikle sig som kreativ klynge med gode udfoldelses- og etableringsvilkår for kreative mennesker og deres virksomheder. Projektforslag BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE Designcentrum i Østersøen FishFabrica Kreativ konference Frie Radikaler Nye Netværk Udbygning af uddannelser BORNHOLMS KULTURINSTITUTIONER & ATTRAKTIONER I OPLEVELSESØKONOMIEN Kortlægning af de kreative ressourcer Strategisk udvikling i institutionerne Kultur- Erhverv samarbejde Videnudvikling og -eksport BORNHOLM KREATIVITETENS Ø HVORFOR? Øen har en styrkeposition inden for de kreative menneskelige ressourcer med et stort antal kunstnere bosiddende på øen. Kunsthåndværkerne, glaspustere og keramikere, er de mest talrige og etablerede. Der er et centrum for kunsthåndværket på Grønbechs Gård. Bornholms har uddannelsesmæssige ressourcer inden for det kreative område. De bornholmske institutioner og attraktioner er vigtige for turismen og bosætning og tiltrækker et stort antal mennesker 2. De er også vigtige kreative rammebetingelser. Turismen er en styrkeposition for Bornholm. Turismen er en sektor, som er afhængig af de kreative rammebetingelser og meget velegnet for udvikling af nye oplevelser og servicekoncepter. Der er stigende virksomhedsetablering og beskæftigelse inden for de kreative erhverv. Møbelfabrikken i Nexø er en kreativ inkubator, som kombinerer kreative erhverv, viden og iværksætterudvikling. Der er globalt øget fokus på nødvendigheden af innovation i virksomhederne og tilstedeværelsen af kreative menneskelige ressourcer som en forudsætning herfor. Kreativiteten forbindes med Bornholm i kraft af de rekreative ressourcer i form af natur og særpræg. HVORDAN? Styrkelse af rammebetingelser. I projektet Bornholms Kreative Potentiale beskrives, hvordan kreativiteten er den vigtigste ressource i det 21. århundredes konkurrence, og hvordan, at det kan lykkes mindre samfund i yderkanterne at vende udviklingen. Gennem netværk og fokuserede aktiviteter kan Bornholm blive kreative mennesker og virksomheders foretrukne valg. Netværk på tværs. I projektet Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien sætter vi fokus på kunst og kulturs betydning i en lokal økonomi. Det har betydning som tilbud og oplevelser, der er vigtige for bosætning og turisme, men også som en vigtig del af Bornholms kreative rammebetingelser, som skal bringes i spil i forhold til andre sektorer og brancher. 2. Hvis de bornholmske institutioner og attraktioners besøgstal blev lagt sammen, ville attraktionen Bornholm komme ind på 6 eller 7. pladsen over Danmarks mest besøgte. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 13

14 STRATEGIFORSLAG STRATEGI #2. Bornholm skal udvikle sine erhverv gennem netværksdreven innovation, der lægger vægt på at koble kreative indholdsskabere og oplevelsesvirksomheder i samarbejdsprojekter med industri, service og handel. STRATEGI #3. Bornholmske virksomheder og erhverv skal øge indtjeningen ved at konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse og ikke på pris. Projektforslag BORNHOLMSKE DESIGNSMEDE Ressourcekortlægning Markedsudvikling Produktudvikling & innovation Kompetenceudvikling og nye uddannelsestilbud Strategiudvikling Forskningsnetværk Fælles markedsføring og kampagne INNOVATIVE MØDER PÅ BORNHOLM Markedsanalyse af erhvervsturisme Udvikling af proces og innovationskompetencer Samarbejde mellem indholdsskabere og turisterhverv Udvikling af MICE-produkter Kampagne og test TEMPELRIDDERNE PÅ BORNHOLM Skattejagt for hele familien Udstillinger og aktivitet på Middelaldercentret Festspil Rollespil BORNHOLM KVALITET & OPLEVELSE HVORFOR? Den bedste begrundelse for at anvende disse strategier er, at det allerede er lykkedes (et stykke hen ad vejen) med én bornholmsk branche: Fødevarerne. Bornholmske virksomheder og producenter inden for fødevarer har igangsat en forædlings- og innovationsproces, som har skabt en række stærke varemærker koblet til øen: Svaneke Bryg, Bornholmerhane, Bornholmsk Sennep, Honning fra den gamle skole, Rapsolie fra Lehnsgaard, Rugkiks, Klemensker Ost, Hallegårds Pølser, Håndværksslagterens Velfærdsgrise, Hammershuslam, Gadegårds Vin, Boisen Is, Kierstrup Chokolade med mange flere. Kendetegnende for de udviklede produkter er, at næsten alle hører til i højpris-segmentet af brandede fødevarer, som udover en god kvalitet og i visse tilfælde økologi også har en historie, en identitet og et sæt værdier, håndlavet, som vor mor gjorde det, nærmere naturen m.m. Dette muliggør en højere prissætning og fortjeneste. Casen viser, at koblingen af kreativ produktudvikling hos de private producenter kombineret med en offentlig indsats har skabt succes. Udviklingen er blevet understøttet af offentlige midler i leaderplus programmet, som har muliggjort koordination og facilitering samt en samlet indsats for markedsføring via ansættelsen af en fødevareambassadør. Denne offentlige indsats har været stærkt medvirkende til at opnå øget gennemslagskraft og salg. Projektet har tiltrukket privat, rammeskabende kapital, idet Gudhjem Mølle er doneret til projektet af en privat fond og skal være innovationsog videncenter samt udstillingsvindue og salgssted for de bornholmske fødevareproducenter. Parallelen hertil i dette forslag er oprettelsen af et kreativt akademi for design FishFabrica. Kobling af produktion og oplevelser virker og finder sted blandt andet i samarbejdet Regional Madkultur, hvis medlemmer inviterer kunderne indenfor i produktionen, giver dem mulighed for selv at deltage via opskrifter med mere. Det samme gør såvel Bülow Glas som øens øvrige kunsthåndværkere. Produktionen bliver således en del af kundens oplevelse. Et samarbejde om innovativ produktudvikling mellem Bornholms Middelaldercenter og 14 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

15 lokale fødevareproducenter er et eksempel på en succesfuld kobling af en offentligt støttet attraktion med private produktionsvirksomheder på tværs af brancher og kompetencer. En række globale tendenser understøtter valget af strategierne. Det kan siges meget tydeligt: Volumenproduktion kan konkurrere på pris, al anden form for produktion, service og handel må konkurrere på andre faktorer. Et højt videnindhold og kompleksitet har længe været nøgleord, men i takt med at videnproduktion og service 3 også flyttes ud, bliver kreativitet og oplevelse stadig vigtigere nøgleord. Ved en indsats for at øge rammebetingelserne inden for innovation og menneskelige ressourcer, kombineret med styrkelse af kreativitet og kreative erhverv, kan en sådan udvikling stimuleres. BORNHOLM BØR FØLGE SIT EGET GODE EKSEM- PEL OG DE GLOBALE TRENDS. VÆKSTFORUM BØR UDVIDE INDSATSEN FOR AT SKABE INNOVATION GENNEM NYE NETVÆRK OG OPLEVELSESØKO- NOMI TIL ANDRE BRANCHER PÅ ØEN, FOR EKSEMPEL INDEN FOR METAL, TRÆ OG TURISME. ENDVIDERE I HØJERE GRAD SØGE AT INDDRAGE SINE KULTURELLE OG KREATIVE RESSOURCER I FORM AF INSTITUTIONER, ATTRAKTIONER OG KUNSTNERISK VIRKSOMHED I ØENS ERHVERVS- MÆSSIGE UDVIKLING FOR AT FREMME INNOVA- TIONEN. HVORDAN? Omstilling. Bornholmske DesignSmede er et omstillingsprojekt for de mindre smede- og maskinværksteder på øen. Der er en kompetencemæssig base på Bornholm i metalbranchen, som skal udnyttes til at skabe nye produkter rettet mod et spirende endnu ikke modent marked for designede indretnings-produkter i metal. Projektet bygger på en Blue Ocean Strategi 4, hvor smedene skaber en ny konkurrenceposition ved at udvikle produkter og salgsmetoder samtidigt. Indsats og metode kan udvides til andre brancher. Flytte fokus. Ved at flytte fokus fra rammer til indhold og proces skabes et unikt tilbud til erhvervsturismen, Innovative Møder. Projektet er båret af tværgående samarbejde mellem oplevelsesvirksomheder, kreative virksomheder, videninstitutioner og turisterhvervet. Projektet er et eksempel på systemisk innovation, som kan anvendes inden for andre brancher. Udnytte historierne. Tempelridderne på Bornholm udnytter den store opmærksomhed, der er i tiden for myterne om tempelridderne. Ved at koble den aktuelle danske film, Tempelriddernes Skat, og den globale Da Vinci-trend til Bornholm udvikles tre oplevelsesturismeprodukter. Projektet er et eksempel på at udnytte historiefortælling til innovation og koble globale historier og efterspørgsel til lokale historier og rammer. 3. I 2006 er 81.6% af forskning og udviklingsbudgetterne for europæiske virksomheder allokeret inden for Europa. I 2007 forventer virksomhederne at andelen falder til 68.5%, idet forskningen flyttes til Øst- og Centraleuropa, Kina, Indien og USA, nærmere på den industrielle produktion. Kilde: EU Kommissionen, RTD. 4. Strategien, som søger at skabe et helt nyt marked, anvender metoder og grundlag fra Blue Ocean Strategy. Skrevet af Chan & Mauborgne, Harward Business School Press, På dansk fra Børsens forlag. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 15

16 1.7 OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES AKTIVITETSOVERSIGT Arbejdet har omfattet følgende aktiviteter: TEAM Det udførende team har omfattet: Flemming Madsen Kultur & Kommunikation, projektleder Astrid la Cour Kultur & Kommunikation Bine Ryberg Kultur & Kommunikation Interviews med 24 personer Interviews med SWOT som udgangspunkt fandt sted i perioden juni-august 2005 og foregik hovedsagelig på Bornholm. Lykke Mitchell Tore Wanscher Lene Feldthus Andersen grafisk designer ekstern konsulent Center for Regional og Turismeforskning 2 udviklingsworkshops Første workshop havde 31 deltagere. Den fandt sted d. 20. juni på Møbelfabrikken i Nexø, i Bornwood Studios og blev dokumenteret på video. Denne workshop koncentrerede sig om SWOT-analysen og de bornholmske styrkersvagheder. Næste workshop havde 24 deltagere. Den fandt sted d. 22. august på Bornholms Erhvervsskole. Denne workshop koncentrerede sig om udvikling af projektforslag og ideer. Et midtvejs statusmøde med cirka 90 deltagere D. 28. september samledes cirka 90 deltagere fra hele øen og hørte om de foreløbige anbefalinger og strategier. En repræsentant fra Comwell kæden fortalte om arbejde med innovation og produktudvikling inden for erhvervsturismen. Udgivelse af avisen Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien, som indstik i Bornholms Erhvervsavis. Indstikket blev distribueret sammen med Bornholms Tidende. Endvidere blev ca ekstra eksemplarer trykt. De har fungeret som vidensprednings- og informationsmateriale. 5 projektgrupper med i alt 55 deltagere Efter workshops og midtvejsmøde blev der etableret 5 arbejdsgrupper omkring projektskitserne. Arbejdsgrupperne har mødtes 4-6 gange hver. Projektledelsen har fungeret som tovholdere og koncipister på oplæg. Hvert projekt er forankret i en institution eller virksomhed med en kreds af nøglepersoner samlet omkring sig. Endvidere har vi undervejs afsøgt de igangværende projekter på Bornholm støttet af kommunen, EU s Fonde og puljer, nordiske og nationale midler for at se, hvor der kunne være synergier mulige. Vi henviser i øvrigt til kolofon og projektomtale på indersiden af omslaget VÆGTEN MELLEM ANALYSE, STRATEGISK HOVEDRAPPORT OG PROJEKTFORSLAG Det har været et ønske fra opdragsgivernes side, at vægten blev lagt på en række realiserbare projektforslag, som var forankret i en kreds af aktører på Bornholm. Derfor er der lagt vægt på en udførlig beskrivelse af disse i de selvstændige projekt-dokumenter. Der er i hvert projektforslag gjort rede for: Globale tendenser (den strategiske analyse) bag forslaget. Lokale indikatorer i form af status og kortlægning af styrkepositioner eller udfordringer. Personer, institutioner eller virksomheder som har deltaget, og til hvem projektet knyttes i fremtiden. Vi har ikke tilstræbt at fremkomme med detaljerede realiseringsforslag med succeskriterier, milepælsplaner og budgetter. Det er vigtigt, at de som i givet fald kommer til at arbejde med en realisering får lejlighed til at forme disse elementer selv også med udgangspunkt i de tilgængelige ressourcer. Der vil forekomme overlappende afsnit og gentagelser imellem de enkelte dokumenter, idet vi har tilstræbt, at hvert dokument skal udgøre en helhed, som skal kunne læses og forstås selvstændigt, og derfor må medtage sin analyse og strategi. Endvidere har vi i den afsluttende fase tilknyttet grafisk designer Lykke Mitchell, som har givet dokumenterne et kreativt ansigt, som vi håber vil forhøje læselysten. God læselyst Astrid la Cour & Flemming Madsen 16 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

17 2. STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS ORDBOG OG BEGREBSFORKLARING Der er tale om anvendelse af mange forskellige begreber i tilknytning til det overordnede oplevelsesøkonomi. Når vi ikke i denne rapport har ensrettet og luget ud, skyldes det blandt andet, at vi benytter citater fra en række analyser, forskning og bøger, hvor vi må respektere ophavsmanden m/k s kontekst og præmisser. Her følger et forsøg på at forklare nogle centrale begreber og betegnelser: Kreativ økonomi Anvendes både om de kreative brancher, men også det offentlige område, det vil sige kulturinstitutioner og attraktioner. Kan i visse tilfælde betyde det samme som oplevelsesøkonomi. Kulturøkonomi Anvendes om en overvejende offentlig økonomi, men kan sagtens brede sig, når det anvendes, til at dække over den økonomi, som bredt genereres fra kunst og kultur. Anvendes blandt andet i Unesco sammenhæng. Vi anvender betegnelsen i den overordnede projekttitel samt i projektforslaget Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Kultur- og Oplevelsesøkonomien. For at understrege, at der er tale om en både offentlig- og privat økonomi. Oplevelsesøkonomi Begrebet blev første gang anvendt af Pine og Gilmore 5, som analyserede værdikæden i en given produktion, fra råvare forarbejdning salg service til oplevelse. De påviste, hvordan den største værdiskabelse og fortjeneste kunne hjemtages i værdikædens sidste led, når produkt eller service fik koblet en oplevelse til sig. Anvendt på denne måde kan det betyde en økonomisk værdiskabelse inden for alle brancher uden skelen til art eller sektor. Kreative brancher Anvendes om specifikke overvejende private brancher med egne branchekoder i Danmarks Statistik. Her kan du finde omsætning, beskæftigelse med videre. Er anvendt i CRT s fakta-analyse. Kreativitet En menneskelig, personlig kompetence, som kan udøves inden for alle brancher, såvel de kunstneriske som inden for industri, fremstilling, handel og service. Anses som et vigtigt element i og grundlag for opfindelser, produktudvikling og innovation. Kreativ klasse Begreb, opfundet af Richard Florida, og dækker over 3 typer af kreative mennesker; den kreative kerne, de kreative professionelle og kunstnerne eller bohemerne. Disse mennesker er ifølge Florida nøglen til udvikling af virksomheder og samfund i det 21. århundrede. Vi søger overvejende at anvende følgende betegnelser: Kreative brancher de målbare private brancher, jvn.f. Danmarks statistik De stedbunde oplevelseserhverv turisme, kulturinstitutioner & attraktioner, såvel offentlige som private Oplevelsesøkonomi den immaterielle dimension i alle former for produkter og services i form af design, historiefortælling, identitetsskabende symboler, værdier og mening. Men læseren vil som sagt finde flere måder og vinkler, at anskue oplevelsesøkonomien på i det følgende. 2.1 OPLEVELSESØKONOMI BAGGRUND, TRENDS OG EFTERSPØRGSEL Begrebet oplevelsesøkonomi dukker i disse år op i mange forskellige sammenhænge. På regeringsniveau taler man om væksten i de kreative brancher og om det store potentiale i kultureksport. I regionale strategier er der fokus på, hvordan events og andre kulturelle aktiviteter og tiltag kan sætte regioner på verdenskortet. 5. Pine og Gilmore, The Experience Economy, Harvard Business School Press, 1999 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 17

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov.

Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov. Kulturvækst Bornholm Klyngekonference Rø d. 1.-2. Nov. Kulturvækst Bornholm Kulturvækst Bornholm Skal knytte udviklingen af kulturlivet til Bornholms Vækststrategi Skal styrke den kvalitative og kvantitative

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm.

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm. Projektplan for Bornholms fremtid Formål Formålet med projektet Bornholms fremtid er at udarbejde et fælles, anerkendt dialogværktøj, som politik- og strategiudviklingen kan tage udgangspunkt i, i Bornholms

Læs mere

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING ERHVERVSPARK 12.000 kvm. fordelt på 2 bygninger + 80 virksomheder Ca. 650 personer arbejder i Filmby Aarhus Filmby Aarhus havde 10-års jubilæum i 2013 SHAREPLAY

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere