KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
|
|
- Eva Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI Projektforslag udarbejdet af KULTUR K&MMUNIKATION for Bornholms Regionskommune Februar 2006
2 KOLOFON Opdragsgiver Fritid og Kultur Bornholms Regionskommune Ullasvej Rønne tel Udarbejdet for Bornholms Regionskommune af Kultur & Kommunikation Flemming Madsen & Astrid la Cour Topasgangen København S tel fax Dette er en del af en samlet rapport. Du finder talmateriale og analyse, som ligger bag dette forslag i dokumenterne, nævnt nedenfor. Projektet Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien er igangsat af de daværende udvalg for Fritid og Kultur samt Erhverv og Arbejdsmarked i Bornholms Regionskommune. Projektet indeholder følgende elementer: 1. Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? Center for Regional og Turismeforskning i Nexø har kortlagt udviklingen i beskæftigelse og nyetablering af virksomheder indenfor oplevelseserhverv, turisme og kreative brancher. Endvidere har vi set på øens træ- og metalbrancher og undersøgt mulighederne for, hvordan kreativt indhold, design, strategier og markedsudvikling kan bidrage til vækst og innovation indenfor fremstillingsindustrier og håndværk. 2. Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien strategisk rapport. De overordnede strategier, som foreslås er: Bornholm skal konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse Bornholm skal styrke positionen som øen for kreative mennesker og virksomheder Bornholm skal udvikle sig gennem netværk, såvel indadtil som udadtil 3. Projektforslag Der er udviklet fem projektforslag: Tempelridderne på Bornholm. Udvikling af oplevelsesturisme. Bornholms kulturinstitutioner og attraktioner i kultur- og oplevelsesøkonomien. Kortlægning af institutioner og attraktioners betydning og potentiale for vækst og udvikling på Bornholm. Bornholms kreative potentiale. Udvikling af bosætning og nyetablering på Bornholm Bornholmske DesignSmede. Et vækst og innovationsprojekt for den bornholmske smede- og maskinbranche Innovative møder. Udvikling af erhvervsturismen på Bornholm Projektforslag, kortlægning og strategisk rapport kan fås ved henvendelse til: Fritid og Kultur Erik Lindblad tel mobil erik.lindblad@brk.dk Kommerciel udnyttelse af modeller og tekster er ikke tilladt. Citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Ansvar for alle tekster i nærværende forslag er alene Kultur K&mmunikations.
3 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI
4 INDHOLDSFORTEGNELSE KORT RESUME 7 1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE UDFORDRINGER FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFALINGER KREATIVE RAMMEBETINGELSER OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES Aktivitetsoversigt Team Vægten mellem analyse, strategisk hovedrapport og projektforslag STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS OPLEVELSESØKONOMI SOM MEGATREND Det senmoderne samfund Øget kulturforbrug Kultur, oplevelse og turisme Vækst i de kreative brancher OPLEVELSESØKONOMIENS REGIONALE DIMENSIONER Eventen som kulturel dynamo for vækst Vækst udenfor metropolområder Micropolis og Agurbia Viden flytter ud BOSÆTNING, MENNESKER OG SOCIAL KAPITAL En tur til Florida Den kreative klasse i Danmark En strukturel indsats Netværk og social kapital som rammebetingelser DE GLOBALE ERHVERVSSTRUKTURER UNDER FORANDRING Produktionsarbejdspladser forsvinder Klynge som regional erhvervsstrategi OPLEVELSESØKONOMI SOM VIDENSERVICE & INNOVATIONSKRAFT Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Kunst, kultur og kreativt indhold som innovationsmotor Kunst og kultur som del af videnservice & innovationssystem De kreative kompetencer BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
5 3. BORNHOLM I DAG KVANTITATIVE FACTS Turisme på Bornholm De kreative brancher på Bornholm Hvor stærkt står Bornholm i den danske oplevelsesøkonomi? Eksempler på andre brancher Hvilke brancher er væsentlige for oplevelsesøkonomien på Bornholm? SYNERGIER MED ØVRIGE PROJEKTER SWOT-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER STYRKER SVAGHEDER MULIGHEDER TRUSLER NOGLE CENTRALE TEMAER AKTIVITETS- OG DELTAGEROVERSIGTER 50 KILDER 53 APPENDIKS REGIONALT TEKNOLOGICENTER BORNHOLM 55 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 05
6 BORNHOLM ER DET STED I DANMARK MED FLEST KUNSTHÅNDVÆRKERE PR. KVADRATKILOMETER. GRØNBECHS GÅRD DANNER EN UNIK RAMME OM DE MANGE KUNSTNERISKE UDTRYK. 06 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
7 KORT RESUMÉ Bornholm har en styrkeposition inden for oplevelsesøkonomi og særligt de kreative erhverv. Disse brancher skaber mange nye virksomheder og arbejdspladser og er et dynamisk element i øens erhvervsstruktur. Vi foreslår, at denne styrke udnyttes og udbygges yderligere gennem en række initiativer og projekter, som skal fremme bosætning og nyetablering inden for de kreative brancher. Vigtige rammebetingelser. Kreativitet, kunst og kultur er endvidere vigtige rammebetingelser for at skabe øget bosætning og turisme, men også for at tilføre øens øvrige sektorer innovationskraft i form af kreativt indhold, design og identitet. Udviklingen kan styrkes gennem en netværksdrevet og projektorienteret indsats, der opbygger samarbejder, sikrer videndeling og udbygger sociale relationer mellem øens kreative ressourcer, personer, virksomheder, institutioner og attraktioner og det øvrige erhvervsliv. Vi foreslår strategierne udmøntet gennem fem projekter Bornholms Kreative Potentiale Bornholms Kulturinstitutioner Rammeskabende og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien Innovative Møder Tempelridderne på Bornholm Innovationsprojekter Bornholmske DesignSmede I det følgende redegøres for strategierne. Projekterne er beskrevet særskilt. Kortlægningen af den bornholmske oplevelsesøkonomi er foretaget i samarbejde med Center for Regional og Turismeforskning og foreligger ligeledes som selvstændigt dokument. Februar 2006 Kultur K&mmunikation BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 07
8 1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 UDFORDRINGER Bornholm er midt i en omstillingsproces fra en økonomi præget af landbrug, fiskeri og industri, til en service-, videns- og oplevelsesøkonomi. BORNHOLM ER PÅ VEJ IND I EN ØKONOMI, SOM SKAL BÆRES AF SERVICE, VIDEN OG OPLEVELSER. I denne omstillingsproces står Bornholm overfor en række udfordringer, som er beskrevet i rapporten Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Vækstforum 2005, udarbejdet af Copenhagen Economics: Faldende befolkningstal og beskæftigelse igennem en længere periode. Lav indtjening og lønniveau generelt. Svage præstationer inden for iværksætteri. Svage rammebetingelser for udviklingen af menneskelige ressourcer i form af få uddannelsespladser. Med hensyn til bornholmske styrkepositioner peger rapporten på, at den bornholmske beskæftigelse inden for turisme, metalbrancher og fødevarer ligger højt i forhold til øens andel af den samlede arbejdsstyrke i øvrigt. UDFORDRINGERNE ER STORE. Center for Regional og Turismeforskning inddrager ud over udvikling i arbejdsmarked og befolkning også de globale tendenser og de regionale relationer i sin rapport, Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse, udarbejdet for Bornholms Regionskommune i Rapporten foreslår tre udviklingsstrategier for Bornholm: Den attraktive region (natur og rekreative ressourcer udnyttes bedre) Den innovative region (styrkelse af vidensniveau, produktudvikling og iværksætteri) Bornholms regionale integration (udbygge positionen i Østersø-, Øresund- og Hovedstadsregionerne) Disse to rapporter har udgjort en vigtig del af vidensgrundlaget for vort arbejde. 1.2 FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG Vi har fundet det hensigtsmæssigt at supplere analyserne med en mere specifik kortlægning, Bornholm i oplevel- 08 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
9 sesøkonomien hvad er fakta?, som er tilrettelagt i samarbejde med og udført af Center for Regional og Turismeforskning. Denne rapport viser blandt andet at: Andelen af privat beskæftigede i oplevelsesøkonomien er 24% på Bornholm mod 12% i landet som helhed. Øens kreative erhverv har en meget høj iværksættergrad. De kreative erhverv er en spire med en beskæftigelse lige under niveauet for metalbranchen. Turismen skaber en stor værditilvækst for tilgrænsende sektorer, f.eks. privat service. Fremgangen i indtjening inden for fødevarer, skyldes de mindre (kreative) producenter. DE KREATIVE BRANCHER BESKÆFTIGER DOBBELT SÅ MANGE PÅ BORNHOLM SOM I RESTEN AF LANDET OG IVÆRKSÆTTERIET ER I TOP. TURISMEN SKABER MEST VÆRDITILVÆKST INDEN FOR SEKTOREN PRIVAT SERVICE. CRT s rapport er mere detaljeret og anvender andre opdelinger og metoder til måling af beskæftigelse, udvikling, uddannelsesniveau med videre, hvorfor der ikke er en umiddelbar sammenlignelighed med Copenhagen Economic s rapport. Her følger nogle nøglebetragtninger i forhold til det analytiske grundlag og strategierne: 1.3 STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER I et samfund med så beskeden erhvervsmæssig volumen som det bornholmske, er det nødvendigt at gå kvalitativt og lokalt til værks, når mulighederne for at skabe vækst skal vurderes. BORNHOLM SKAL FINDE SINE KVALITATIVE STYRKER. Det vil kun i få tilfælde være muligt at finde overbevisende kvantitative indikatorer, som kan definere strategier og beslutninger. Man kan i bogstaveligste forstand gå rundt på øen og bruge sine øjne og ører, iagttage udviklingen og få ganske præcise billeder af status. Derfor må beslutningsgrundlaget for valg af strategier på Bornholm basere sig på vurderinger af kvalitative elementer som kan være bittesmå klynger eller enkeltvirksomheder, lokale udviklingstendenser, tilstedeværelsen af ildsjæle med videre. BRUG ØJNE OG ØRER I STEDET FOR TAL. I vores projektforslag er der lagt vægt på at inddrage disse vigtige elementer, såvel institutioner, virksomheder som enkeltpersoner og forankre projekterne heri. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 09
10 1.4 GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN Endvidere har vi valgt at gøre en del ud af at afsøge de globale tendenser i videns- og oplevelsesøkonomien, som peger ind i fremtiden. Udformningen af bæredygtige strategier for Bornholm, giver kun mening, hvis de også baseres på den globale udvikling i økonomi, marked og erhvervsstrukturer samt en vurdering af fremtidens kompetencekrav til ledelse og medarbejdere, forbrugsvalg, motiver for valg af etableringslokaliteter, bosætning med videre. Derfor har vi på vegne af Bornholm fungeret som trendspottere i den globale økonomi. Strategierne må naturligvis bygge på viden om de konkrete lokale ressourcer, men i lige så høj grad være visionære forestillinger om en række mulige fremtidige udviklingsscenarier baseret på globale tendenser og udviklingstegn. ACT GLOCALLY. BORNHOLM SKAL SPOTTE DE VIGTIGE GLOBALE TRENDS OG VÆRE PÅ FORKANT I SINE VISIONER. KUN VED AT BESKÆFTIGE SIG AKTIVT MED FREMTIDEN, KAN MAN KOMME TIL AT PÅVIRKE DEN. Kun herved kan udviklingsindsatsen på Bornholm komme til at rette sig mod fremtiden og ikke være en reparations- og lappeindsats iværksat for at afbøde de værste skader af industrisamfundets forandring. Følgende globale tendenser har været med til at forme strategier og projekter: Globalisering flytter produktionsarbejdspladser væk fra Danmark. Der er en øget individualisering, som giver sig udtryk i øget efterspørgsel efter identitetsskabende produkter og services. Udvikling i velfærd og disponibel indkomst øger efterspørgslen efter luksusvarer, service, oplevelser og personlig omsorg. Der sker en immaterialisering af værdiskabelsen og dermed de unikke konkurrenceparametre. Vore projektforslag reflekterer disse tendenser i deres strategiske diskussioner. UDVIKLINGEN INDEN FOR GLOBALISERING INDIVIDUALISERING KØBEKRAFT IMMATERIALISERING SKABER NYE MULIGHEDER I MARKEDET FOR BORNHOLM. 10 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
11 1.5 OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFA- LINGER Overordnet anbefaler vi at gøre kreativitet (med vægt på design) til en af rammebetingelserne for at skabe innovation og udvikle øens erhverv, øge iværksætteri og bosætning. Vi gør rede for kreativitet som en global tendens og dens betydning i forslagene Bornholms Kreative Potentiale samt Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien, som arbejder med rammebetingelserne i oplevelsesøkonomien. KREATIVITET ER BORNHOLMS VIGTIGSTE RAMME- BETINGELSE, HVIS FREMTIDEN SKAL SIKRES GEN- NEM INNOVATION OG OMSTILLING. ØENS MENNESKELIGE RESSOURCER SKAL IND- DRAGES I NYE NETVÆRK SAMMEN MED VIDEN OG KRÆFTER UDEFRA. Vi anbefaler også at anvende netværksdrevne processer som gennemgående arbejdsform i udviklingen af øen. Det er vigtigt at være opmærksom på at udvide øens interne ressourcebase gennem nye former for netværksaktiviteter og ved at anvende utraditionelle former for rekruttering til projekter og netværk. Netværk og arbejdsgrupper bør i erkendelse af øens svage rammebetingelser og begrænsede volumen i høj grad inddrage eksterne rammebetingelser 1 i form af viden, kreativitet og erfaring, såvel på et institutionelt og virksomhedsmæssigt plan som på personligt plan. Netværk er anvendt som arbejdsform i udviklingen af alle projektforslag, og i udviklingen af forslaget Bornholms Kreative Potentiale har vi konstateret, at nye rekrutteringsmetoder kan øge ressourcerne på øen. 1. Dette finder allerede sted på en række områder på Bornholm. Bornholms Erhvervscenter har eksempelvis indgået samarbejde med Teknologisk Institut og erhvervscentrene i hovedstadsområdet. På fødevareområdet er Gudhjem Mølle (LeaderPlus) drivkraft i en organisering af et landsdækkende netværk for lokale udviklingsmiljøer for småskalig kvalitetsfødevareproduktion. CRT og Fritid & Kultur deltager i netværket Kreative Byer sammen med 4 forskningsinstitutioner og 8 kommuner i Hovedstadsregionen. Og der findes mange flere eksempler. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 11
12 1.6 KREATIVE RAMMEBETINGELSER Copenhagen Economics anvender OECD s indikatorer i form af rammebetingelser og præstationer inden for fire områder, når man kortlægger den regionale styrke og konkurrenceevne. I denne rapport foreslår vi endnu en rammebetingelse: kreativitet. Gengivet fra Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Copenhagen Economic, Samt vores tilføjelser. Bornholm kan anvende målingerne på disse drivere til at gøre en prioriteret indsats for at forbedre præstationerne og ydermere koble en prioritering af de bornholmske klynger på denne. Hvis man accepterer forslaget om at gøre kreativitet til en generisk og strategisk rammebetingelse, så kan en bornholmsk model for vækst og udvikling se sådan ud: INNOVATION OG VÆKST DESIGN Initiativer: Etablering af FishFabrica Idea-book-workshop m. Baltic DesignTransfer Udbygning af design som element i bornholmske uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) Netværk og samarbejde Bornholmske klynger Metal Turisme Fødevarer Medier Forbedring af menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og IKT Opgave: at skabe relationer & netværk mellem trad. erhverv og kreative. Initiativer: Ledelsesudvikling, læringsforløb, innovative processer, facilitering af netværk. Netværk og samarbejde KREATIVITET Initiativer: Etablering af en række netværk og aktiviteter for Bornholms kreative ressourcer. Styrkelse af faglighed i folkeskole, gymnasium og videregående uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) 12 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
13 STRATEGIFORSLAG STRATEGI #1. Bornholm skal udvikle sig som kreativ klynge med gode udfoldelses- og etableringsvilkår for kreative mennesker og deres virksomheder. Projektforslag BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE Designcentrum i Østersøen FishFabrica Kreativ konference Frie Radikaler Nye Netværk Udbygning af uddannelser BORNHOLMS KULTURINSTITUTIONER & ATTRAKTIONER I OPLEVELSESØKONOMIEN Kortlægning af de kreative ressourcer Strategisk udvikling i institutionerne Kultur- Erhverv samarbejde Videnudvikling og -eksport BORNHOLM KREATIVITETENS Ø HVORFOR? Øen har en styrkeposition inden for de kreative menneskelige ressourcer med et stort antal kunstnere bosiddende på øen. Kunsthåndværkerne, glaspustere og keramikere, er de mest talrige og etablerede. Der er et centrum for kunsthåndværket på Grønbechs Gård. Bornholms har uddannelsesmæssige ressourcer inden for det kreative område. De bornholmske institutioner og attraktioner er vigtige for turismen og bosætning og tiltrækker et stort antal mennesker 2. De er også vigtige kreative rammebetingelser. Turismen er en styrkeposition for Bornholm. Turismen er en sektor, som er afhængig af de kreative rammebetingelser og meget velegnet for udvikling af nye oplevelser og servicekoncepter. Der er stigende virksomhedsetablering og beskæftigelse inden for de kreative erhverv. Møbelfabrikken i Nexø er en kreativ inkubator, som kombinerer kreative erhverv, viden og iværksætterudvikling. Der er globalt øget fokus på nødvendigheden af innovation i virksomhederne og tilstedeværelsen af kreative menneskelige ressourcer som en forudsætning herfor. Kreativiteten forbindes med Bornholm i kraft af de rekreative ressourcer i form af natur og særpræg. HVORDAN? Styrkelse af rammebetingelser. I projektet Bornholms Kreative Potentiale beskrives, hvordan kreativiteten er den vigtigste ressource i det 21. århundredes konkurrence, og hvordan, at det kan lykkes mindre samfund i yderkanterne at vende udviklingen. Gennem netværk og fokuserede aktiviteter kan Bornholm blive kreative mennesker og virksomheders foretrukne valg. Netværk på tværs. I projektet Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien sætter vi fokus på kunst og kulturs betydning i en lokal økonomi. Det har betydning som tilbud og oplevelser, der er vigtige for bosætning og turisme, men også som en vigtig del af Bornholms kreative rammebetingelser, som skal bringes i spil i forhold til andre sektorer og brancher. 2. Hvis de bornholmske institutioner og attraktioners besøgstal blev lagt sammen, ville attraktionen Bornholm komme ind på 6 eller 7. pladsen over Danmarks mest besøgte. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 13
14 STRATEGIFORSLAG STRATEGI #2. Bornholm skal udvikle sine erhverv gennem netværksdreven innovation, der lægger vægt på at koble kreative indholdsskabere og oplevelsesvirksomheder i samarbejdsprojekter med industri, service og handel. STRATEGI #3. Bornholmske virksomheder og erhverv skal øge indtjeningen ved at konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse og ikke på pris. Projektforslag BORNHOLMSKE DESIGNSMEDE Ressourcekortlægning Markedsudvikling Produktudvikling & innovation Kompetenceudvikling og nye uddannelsestilbud Strategiudvikling Forskningsnetværk Fælles markedsføring og kampagne INNOVATIVE MØDER PÅ BORNHOLM Markedsanalyse af erhvervsturisme Udvikling af proces og innovationskompetencer Samarbejde mellem indholdsskabere og turisterhverv Udvikling af MICE-produkter Kampagne og test TEMPELRIDDERNE PÅ BORNHOLM Skattejagt for hele familien Udstillinger og aktivitet på Middelaldercentret Festspil Rollespil BORNHOLM KVALITET & OPLEVELSE HVORFOR? Den bedste begrundelse for at anvende disse strategier er, at det allerede er lykkedes (et stykke hen ad vejen) med én bornholmsk branche: Fødevarerne. Bornholmske virksomheder og producenter inden for fødevarer har igangsat en forædlings- og innovationsproces, som har skabt en række stærke varemærker koblet til øen: Svaneke Bryg, Bornholmerhane, Bornholmsk Sennep, Honning fra den gamle skole, Rapsolie fra Lehnsgaard, Rugkiks, Klemensker Ost, Hallegårds Pølser, Håndværksslagterens Velfærdsgrise, Hammershuslam, Gadegårds Vin, Boisen Is, Kierstrup Chokolade med mange flere. Kendetegnende for de udviklede produkter er, at næsten alle hører til i højpris-segmentet af brandede fødevarer, som udover en god kvalitet og i visse tilfælde økologi også har en historie, en identitet og et sæt værdier, håndlavet, som vor mor gjorde det, nærmere naturen m.m. Dette muliggør en højere prissætning og fortjeneste. Casen viser, at koblingen af kreativ produktudvikling hos de private producenter kombineret med en offentlig indsats har skabt succes. Udviklingen er blevet understøttet af offentlige midler i leaderplus programmet, som har muliggjort koordination og facilitering samt en samlet indsats for markedsføring via ansættelsen af en fødevareambassadør. Denne offentlige indsats har været stærkt medvirkende til at opnå øget gennemslagskraft og salg. Projektet har tiltrukket privat, rammeskabende kapital, idet Gudhjem Mølle er doneret til projektet af en privat fond og skal være innovationsog videncenter samt udstillingsvindue og salgssted for de bornholmske fødevareproducenter. Parallelen hertil i dette forslag er oprettelsen af et kreativt akademi for design FishFabrica. Kobling af produktion og oplevelser virker og finder sted blandt andet i samarbejdet Regional Madkultur, hvis medlemmer inviterer kunderne indenfor i produktionen, giver dem mulighed for selv at deltage via opskrifter med mere. Det samme gør såvel Bülow Glas som øens øvrige kunsthåndværkere. Produktionen bliver således en del af kundens oplevelse. Et samarbejde om innovativ produktudvikling mellem Bornholms Middelaldercenter og 14 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
15 lokale fødevareproducenter er et eksempel på en succesfuld kobling af en offentligt støttet attraktion med private produktionsvirksomheder på tværs af brancher og kompetencer. En række globale tendenser understøtter valget af strategierne. Det kan siges meget tydeligt: Volumenproduktion kan konkurrere på pris, al anden form for produktion, service og handel må konkurrere på andre faktorer. Et højt videnindhold og kompleksitet har længe været nøgleord, men i takt med at videnproduktion og service 3 også flyttes ud, bliver kreativitet og oplevelse stadig vigtigere nøgleord. Ved en indsats for at øge rammebetingelserne inden for innovation og menneskelige ressourcer, kombineret med styrkelse af kreativitet og kreative erhverv, kan en sådan udvikling stimuleres. BORNHOLM BØR FØLGE SIT EGET GODE EKSEM- PEL OG DE GLOBALE TRENDS. VÆKSTFORUM BØR UDVIDE INDSATSEN FOR AT SKABE INNOVATION GENNEM NYE NETVÆRK OG OPLEVELSESØKO- NOMI TIL ANDRE BRANCHER PÅ ØEN, FOR EKSEMPEL INDEN FOR METAL, TRÆ OG TURISME. ENDVIDERE I HØJERE GRAD SØGE AT INDDRAGE SINE KULTURELLE OG KREATIVE RESSOURCER I FORM AF INSTITUTIONER, ATTRAKTIONER OG KUNSTNERISK VIRKSOMHED I ØENS ERHVERVS- MÆSSIGE UDVIKLING FOR AT FREMME INNOVA- TIONEN. HVORDAN? Omstilling. Bornholmske DesignSmede er et omstillingsprojekt for de mindre smede- og maskinværksteder på øen. Der er en kompetencemæssig base på Bornholm i metalbranchen, som skal udnyttes til at skabe nye produkter rettet mod et spirende endnu ikke modent marked for designede indretnings-produkter i metal. Projektet bygger på en Blue Ocean Strategi 4, hvor smedene skaber en ny konkurrenceposition ved at udvikle produkter og salgsmetoder samtidigt. Indsats og metode kan udvides til andre brancher. Flytte fokus. Ved at flytte fokus fra rammer til indhold og proces skabes et unikt tilbud til erhvervsturismen, Innovative Møder. Projektet er båret af tværgående samarbejde mellem oplevelsesvirksomheder, kreative virksomheder, videninstitutioner og turisterhvervet. Projektet er et eksempel på systemisk innovation, som kan anvendes inden for andre brancher. Udnytte historierne. Tempelridderne på Bornholm udnytter den store opmærksomhed, der er i tiden for myterne om tempelridderne. Ved at koble den aktuelle danske film, Tempelriddernes Skat, og den globale Da Vinci-trend til Bornholm udvikles tre oplevelsesturismeprodukter. Projektet er et eksempel på at udnytte historiefortælling til innovation og koble globale historier og efterspørgsel til lokale historier og rammer. 3. I 2006 er 81.6% af forskning og udviklingsbudgetterne for europæiske virksomheder allokeret inden for Europa. I 2007 forventer virksomhederne at andelen falder til 68.5%, idet forskningen flyttes til Øst- og Centraleuropa, Kina, Indien og USA, nærmere på den industrielle produktion. Kilde: EU Kommissionen, RTD Strategien, som søger at skabe et helt nyt marked, anvender metoder og grundlag fra Blue Ocean Strategy. Skrevet af Chan & Mauborgne, Harward Business School Press, På dansk fra Børsens forlag. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 15
16 1.7 OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES AKTIVITETSOVERSIGT Arbejdet har omfattet følgende aktiviteter: TEAM Det udførende team har omfattet: Flemming Madsen Kultur & Kommunikation, projektleder Astrid la Cour Kultur & Kommunikation Bine Ryberg Kultur & Kommunikation Interviews med 24 personer Interviews med SWOT som udgangspunkt fandt sted i perioden juni-august 2005 og foregik hovedsagelig på Bornholm. Lykke Mitchell Tore Wanscher Lene Feldthus Andersen grafisk designer ekstern konsulent Center for Regional og Turismeforskning 2 udviklingsworkshops Første workshop havde 31 deltagere. Den fandt sted d. 20. juni på Møbelfabrikken i Nexø, i Bornwood Studios og blev dokumenteret på video. Denne workshop koncentrerede sig om SWOT-analysen og de bornholmske styrkersvagheder. Næste workshop havde 24 deltagere. Den fandt sted d. 22. august på Bornholms Erhvervsskole. Denne workshop koncentrerede sig om udvikling af projektforslag og ideer. Et midtvejs statusmøde med cirka 90 deltagere D. 28. september samledes cirka 90 deltagere fra hele øen og hørte om de foreløbige anbefalinger og strategier. En repræsentant fra Comwell kæden fortalte om arbejde med innovation og produktudvikling inden for erhvervsturismen. Udgivelse af avisen Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien, som indstik i Bornholms Erhvervsavis. Indstikket blev distribueret sammen med Bornholms Tidende. Endvidere blev ca ekstra eksemplarer trykt. De har fungeret som vidensprednings- og informationsmateriale. 5 projektgrupper med i alt 55 deltagere Efter workshops og midtvejsmøde blev der etableret 5 arbejdsgrupper omkring projektskitserne. Arbejdsgrupperne har mødtes 4-6 gange hver. Projektledelsen har fungeret som tovholdere og koncipister på oplæg. Hvert projekt er forankret i en institution eller virksomhed med en kreds af nøglepersoner samlet omkring sig. Endvidere har vi undervejs afsøgt de igangværende projekter på Bornholm støttet af kommunen, EU s Fonde og puljer, nordiske og nationale midler for at se, hvor der kunne være synergier mulige. Vi henviser i øvrigt til kolofon og projektomtale på indersiden af omslaget VÆGTEN MELLEM ANALYSE, STRATEGISK HOVEDRAPPORT OG PROJEKTFORSLAG Det har været et ønske fra opdragsgivernes side, at vægten blev lagt på en række realiserbare projektforslag, som var forankret i en kreds af aktører på Bornholm. Derfor er der lagt vægt på en udførlig beskrivelse af disse i de selvstændige projekt-dokumenter. Der er i hvert projektforslag gjort rede for: Globale tendenser (den strategiske analyse) bag forslaget. Lokale indikatorer i form af status og kortlægning af styrkepositioner eller udfordringer. Personer, institutioner eller virksomheder som har deltaget, og til hvem projektet knyttes i fremtiden. Vi har ikke tilstræbt at fremkomme med detaljerede realiseringsforslag med succeskriterier, milepælsplaner og budgetter. Det er vigtigt, at de som i givet fald kommer til at arbejde med en realisering får lejlighed til at forme disse elementer selv også med udgangspunkt i de tilgængelige ressourcer. Der vil forekomme overlappende afsnit og gentagelser imellem de enkelte dokumenter, idet vi har tilstræbt, at hvert dokument skal udgøre en helhed, som skal kunne læses og forstås selvstændigt, og derfor må medtage sin analyse og strategi. Endvidere har vi i den afsluttende fase tilknyttet grafisk designer Lykke Mitchell, som har givet dokumenterne et kreativt ansigt, som vi håber vil forhøje læselysten. God læselyst Astrid la Cour & Flemming Madsen 16 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
17 2. STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS ORDBOG OG BEGREBSFORKLARING Der er tale om anvendelse af mange forskellige begreber i tilknytning til det overordnede oplevelsesøkonomi. Når vi ikke i denne rapport har ensrettet og luget ud, skyldes det blandt andet, at vi benytter citater fra en række analyser, forskning og bøger, hvor vi må respektere ophavsmanden m/k s kontekst og præmisser. Her følger et forsøg på at forklare nogle centrale begreber og betegnelser: Kreativ økonomi Anvendes både om de kreative brancher, men også det offentlige område, det vil sige kulturinstitutioner og attraktioner. Kan i visse tilfælde betyde det samme som oplevelsesøkonomi. Kulturøkonomi Anvendes om en overvejende offentlig økonomi, men kan sagtens brede sig, når det anvendes, til at dække over den økonomi, som bredt genereres fra kunst og kultur. Anvendes blandt andet i Unesco sammenhæng. Vi anvender betegnelsen i den overordnede projekttitel samt i projektforslaget Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Kultur- og Oplevelsesøkonomien. For at understrege, at der er tale om en både offentlig- og privat økonomi. Oplevelsesøkonomi Begrebet blev første gang anvendt af Pine og Gilmore 5, som analyserede værdikæden i en given produktion, fra råvare forarbejdning salg service til oplevelse. De påviste, hvordan den største værdiskabelse og fortjeneste kunne hjemtages i værdikædens sidste led, når produkt eller service fik koblet en oplevelse til sig. Anvendt på denne måde kan det betyde en økonomisk værdiskabelse inden for alle brancher uden skelen til art eller sektor. Kreative brancher Anvendes om specifikke overvejende private brancher med egne branchekoder i Danmarks Statistik. Her kan du finde omsætning, beskæftigelse med videre. Er anvendt i CRT s fakta-analyse. Kreativitet En menneskelig, personlig kompetence, som kan udøves inden for alle brancher, såvel de kunstneriske som inden for industri, fremstilling, handel og service. Anses som et vigtigt element i og grundlag for opfindelser, produktudvikling og innovation. Kreativ klasse Begreb, opfundet af Richard Florida, og dækker over 3 typer af kreative mennesker; den kreative kerne, de kreative professionelle og kunstnerne eller bohemerne. Disse mennesker er ifølge Florida nøglen til udvikling af virksomheder og samfund i det 21. århundrede. Vi søger overvejende at anvende følgende betegnelser: Kreative brancher de målbare private brancher, jvn.f. Danmarks statistik De stedbunde oplevelseserhverv turisme, kulturinstitutioner & attraktioner, såvel offentlige som private Oplevelsesøkonomi den immaterielle dimension i alle former for produkter og services i form af design, historiefortælling, identitetsskabende symboler, værdier og mening. Men læseren vil som sagt finde flere måder og vinkler, at anskue oplevelsesøkonomien på i det følgende. 2.1 OPLEVELSESØKONOMI BAGGRUND, TRENDS OG EFTERSPØRGSEL Begrebet oplevelsesøkonomi dukker i disse år op i mange forskellige sammenhænge. På regeringsniveau taler man om væksten i de kreative brancher og om det store potentiale i kultureksport. I regionale strategier er der fokus på, hvordan events og andre kulturelle aktiviteter og tiltag kan sætte regioner på verdenskortet. 5. Pine og Gilmore, The Experience Economy, Harvard Business School Press, 1999 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 17
KULTUR K&MMUNIKATION BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN
KULTUR K&MMUNIKATION BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI Projektforslag udarbejdet af Kultur
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereBornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien. Eigtveds Pakhus 24. maj 2006. Baggrund, Proces, Resultater og Læring
Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien Eigtveds Pakhus 24. maj 2006. Baggrund, Proces, Resultater og Læring Opgaven komme med forslag til hvilke strategier, Bornholm kan anvende for at udnytte kultur-
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereDANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-
Læs mereNye analyser og fremtidige behov
Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereInvio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv
Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk
Læs merePROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater
PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereTurismestrategi frem mod 2021
Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereCultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland
Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer
Læs mereOplæg til strategi for erhvervsudvikling
Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig
Læs mereTurismen i Region Syddanmark
Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereNogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland
Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet
Læs mereFælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereMed kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen
Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen Den Sorte Diamant, d.18. april 2007 Kreative Byer i Hovedstadsområdet Vision
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mereJeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.
Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereAnsøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune
Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune 1. Projekttitel Iværksætter i praksis lokal- og specialproducerede fødevarer 2. Ansøgt beløb fra Erhvervspuljen 94.000 3. Ansøger Virksomhedens/foreningens/organisationens
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereIT erhvervene i tal Maj 2014
IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten
Læs mereFAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse
FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereVækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012
Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Temaer 1. Om styrkepositioner 2. Om smart vækst en fremgangsmåde for at skabe
Læs mereCENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1
CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark
Læs mereHøringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereIndhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8
1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereHandlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne
Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereMastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation
Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til
Læs mereKulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017
Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7
Læs mereGRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser
gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region
Læs mereAalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og
Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg
Læs mereNy, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi
Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereHøringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi
Juni 2015 Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi Baggrund Syddansk Vækstforum har udarbejdet udkast til de erhvervs- og
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereOplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen
20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereMastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne
Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereHvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S
Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler
Læs mereUdfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.
Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereService-, viden- og oplevelsessamfundet
KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereLad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen
Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i spil. 18. maj 2011
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Virksomheder i spil 18. maj 2011 1 Hvorfor skal du arbejde med oplevelser? Skil dig ud fra mængden 2 Tre vinkler på oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi = Regionaludvikling
Læs mereHøringssvar fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke - efter forudgående høring i alle øens lokalsamfund/medlemsforeninger
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel på Bornholm ændres? Bornholms Regionskommune har modtaget flere henvendelser med ønsker om at placere dagligvarebutikker i en størrelse på 1000 m² på arealer,
Læs mereNye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA
Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereSpor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI
Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som
Læs mereoverskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S
overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereVækstpolitik 2013-2017
Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereEventstrategi. for Furesø Kommune
Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereNye veje til vækst -
Nye veje til vækst - Innovation via oplevelser MEA Erhvervsservicedøgnet 28. - 29. april 2009 Hotel Fjordgården, Ringkøbing Projektet støttes af: Hvem er jeg? Jeppe Keller, Cand.Scient.Pol Udviklingskonsulent
Læs mereAJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereDet Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereC4-medlemskab Viden Netværk udvikling
C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for
Læs mereBiblioteker i oplevelsesøkonomien
Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mere