Vejledning til matematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til matematik"

Transkript

1 Vejledning til matematik almen voksenuddannelse 5. udgave juli 2015

2 Matematik 2 Forsidebilledet er gengivet med tilladelse fra colourbox.dk. 1. Identitet og formål Matematik basis Identitet og formål matematik niveauerne G til D Faglige mål og fagligt indhold... 6 Matematisk kompetence... 6 Problembehandlingskompetence... 7 Modelleringskompetence... 7 Ræsonnementskompetence... 8 Symbolbehandlingskompetence... 8 Kommunikationskompetence... 8 Tankegangskompetence... 9 Repræsentationskompetence... 9 Hjælpemiddelkompetence Faglige mål og 2.2 Kernestof, basis Faglige mål, niveau G Kernestof, niveau G Faglige mål, niveau F Kernestof, niveau F Faglige mål, niveau E Kernestof, niveau E Faglige mål, niveau D Kernestof, niveau D Tilrettelæggelse Didaktiske principper It Samspil med andre fag Faglig læsning i matematik Evaluering Løbende evaluering (alle niveauer) Formativ evaluering Faglig dokumentation Matematik basis Faglig dokumentation niveau F og E Prøve niveau G og D Den skriftlige prøve på niveau D Bedømmelseskriterier niveau G og D Avu: Vejledende karakterbeskrivelser Paradigmatiske eksempler Opskrift på middagsret med laks Madlavning på en mere bæredygtig måde Skal vi købe vaskemaskine i Tyskland? Løsning af enkle ligninger Er det billigere at handle i discountbutikker end i andre supermarkeder? Landmåling Hvor mange symmetriakser har en regulær polygon? Kunst Sammenligning af nøgletal fra forskellige lande Benzinpriser Dyreste termokande holder ikke varmen Vægtmodeller Faglig læsning Lyset går ud Litteratur Bilag opgave til prøven på niveau G... 92

3 Matematik 3 Vejledning til matematik Indledning Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den æ n- dres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Eventuelle ændringer i vejledningen vil blive foretaget pr. 1. juli. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Vejledningen indeholder eksempler på, hvad der kan arbejdes med i undervisningen og hvordan arbejdet kan tilrettelægges. Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om p å- bud, når det eksplicit fremgår det være sig i form af citater fra læreplanen, anført i kursiv, eller i form af formuleringer med skal og bør.

4 Matematik 4 1. Identitet og formål Matematik basis Læreplanens afsnit om identitet: I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede indsigt benyttes i så mange forskellige hverdagssammenhænge, at begreberne bliver operationelle. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed, ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matem a- tiske problemstillinger. Læreplanens afsnit om formål: Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matem a- tikkompetencer til at følge undervisningen i matematik på højere niveauer. Formålet er at give kursisterne mulighed for at forbedre deres talforståelse, begrebsforståelse og regnefærdigheder, så de får bedre mulighed for aktivt at anvende matematik i hverdagslivet. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Undervisningen i faget skal medvirke til at udvikle kursistens faglige nysgerrighed og mod til at gå i gang med anvendelse af faget og arbejde med autentiske problemer fra hverdagen. Kursisten skal kunne udvide sin forståelse af matematik og matematik anvendt som et re d- skab. Der tales meget om de sproglige koder som barrierer i uddannelserne. Derfor bør sproget i matematikundervisningen have mere eksplicit fokus. Dette kan fx realiseres ved overvejelser om hvordan symbolsprog, fagsprog og hverdagssprog kombineres i det enkelte undervisningsforløb, ved planlægning af aktiviteter med specifik fokus på sprog og ved kursisternes træning i formulering af spørgsmål samt anvendelse af visualiseringer i skrift og tale. Matematik basis er et grundlæggende niveau, hvor tal- og begrebsforståelse er i højsæde. Fagets formål er både fagligt og alment dannende. Faget skal støtte elevens udvikling af både faglige og almene kompetencer.

5 Matematik 5 1. Identitet og formål matematik niveauerne G til D Læreplanens afsnit om identitet: I avu-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling. Avu-matematik er kendetegnet ved at være et sprog, der kan undersøge og beskrive sammenhænge mellem den konkrete og den abstrakte verden. Faget bygger på talfærdighed, ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til at løse almene matem a- tiske problemstillinger. Læreplanens afsnit om formål: På grundlag af konkret viden og konkrete færdigheder, skal kurs i- sterne udvikle kompetencer, så de kan spørge og svare i, med og om matematik, og kan håndtere matematikkens sprog og redskaber. Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Kursisten skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og bes lutningsgrundlag. Undervisningen i faget skal medvirke til at udvikle kursistens faglige nysgerrighed og mod til at gå i gang med anvendelse af faget ved modellering af autentiske problemer. Kursisten skal kunne udvide sin forståelse af matematik og matematik anvendt som et redskab overalt i hverdag og samfund. Der tales meget om de sproglige koder som barrierer i uddannelserne. Derfor bør sproget i matematikundervisningen have mere eksplicit fokus. Dette kan fx realiseres ved overvejelser om hvordan symbolsprog, fagsprog og hverdagssprog kombineres i det enkelte undervi s- ningsforløb, ved planlægning af aktiviteter med specifik fokus på sprog og ved kursisternes træning i formulering af spørgsmål samt anvendelse af visualiseringer i skrift og tale. Fagets formål er både fagligt og alment dannende. Faget skal støtte kursistens udvikling af både faglige og almene kompetencer. Centralt står det faglige matematiske kompetenceb e- greb, som beskrevet i Mogens Niss m.fl.: Kompetencer og matematiklæring.

6 Matematik 6 2. Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål og fagligt indhold drejer sig om at fastlægge og karakterisere det grundlag, på hvilket matematikundervisningen skal måles. Et middel til beskrivelse af matematisk fagli g- hed er matematiske kompetencer. Disse kompetencer forudsætter selvfølgelig en mangfoldighed af konkret viden og konkrete færdigheder inden for forskellige matematiske områder. Men matematisk kompetence kan ikke reduceres til konkret viden og konkrete færdigheder. En person besidder kompetence inden for et område, hvis personen er i stand til at begå sig med gennemslagskraft, overblik, sikkerhed og dømmekraft inden for det pågældende omr å- de. Omsat til matematik betyder det, at matematisk kompetence består i at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage stilling til matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvor matematik indgår eller kan komme til at indgå. Matematisk kompetence En matematisk kompetence er indsigtsfuld parathed til at sætte faget og fagets metoder i spil i forskellige situationer, der åbenlyst eller skjult rummer matematisk indhold. Ved at arbejde med kompetencer i stedet for alene med viden og færdigheder kan undervi s- ningen gøres mere operationel, hvor opmærksomheden rettes mod udbyttet af undervisni n- gen, således at pensumtænkning ikke får overtaget. Ved at sætte lighedstegn mellem fagli g- hed og pensumbeherskelse, sker der nemlig en reduktion af forestillingen om faglighed. KOM-rapporten 1 opstiller følgende 8 kernekompetencer for matematik: Problembehandlingskompetence - at kunne formulere og løse matematiske problemer Modelleringskompetence - at kunne analysere og bygge matematiske modeller ud fra virkelighedens verden Ræsonnementskompetence - at kunne ræsonnere matematisk Symbolbehandlingskompetence - at kunne håndtere matematisk symbolsprog og formalisme Kommunikationskompetence - at kunne kommunikere i, med og om matematik 1 Kompetencer og matematiklæring. Redaktion: Mogens Niss og Tomas Højgaard Jensen. Undervisningsministeriet 2002.

7 Matematik 7 Tankegangskompetence - at kunne udøve matematisk tankegang Repræsentationskompetence - at kunne håndtere forskellige repræsentationer af matematisk sagsforhold Hjælpemiddelkompetence - at kunne betjene sig af og forholde sig til hjælpemidler for matematisk virksomhed, he r- under it Problembehandlingskompetence Karakteristik Opstille problemer: Kompetencen består i at kunne opstille, dvs. afdække, formulere, afgrænse og præcisere forskellige slags matematiske problemer rene såvel som anvendte, åbne såvel som lukkede. Løse problemer: Kompetencen består i at kunne løse rene såvel som anvendte, åbne såvel som lukkede matematiske problemer i færdigformuleret form, egnes såvel som andres og på forskellige måder. Modelleringskompetence Karakteristik Modelanalyse: Kompetencen består i at kunne analysere grundlaget for og ege n- skaberne ved foreliggende modeller og at kunne bedømme deres rækkevidde og holdbarhed. Hertil hører at kunne afkode og fortolke modelelementer og resul tater i forhold til den situation, som er modelleret. Modelbygning: Kompetencen består også i at kunne udføre aktiv modelbygning i en given sammenhæng, dvs. at bringe matematik i spil og anvende matematik til behandling af anliggender uden for matematikken selv. Elementer i modelbygning 1. at kunne beskrive den problemstilling fra virkeligheden, der skal modelleres 2. at kunne oversætte problemstillingen til et område af matematikken, og at det til slut resulterer i en matematisk model 3. at kunne behandle den opstillede model, herunder løse de matematiske problemer det måtte give anledning til 4. at kunne validere den færdige model, dvs. bedømme dens holdbarhed både internt i forhold til modellens matematiske egenskaber og eks ternt i forhold til den situation fra virkeligheden, modellen omhandler.

8 Matematik 8 Virkelighedens verden Matematikkens verden 1. Beskrivelse af den problemstilling fra virkeligheden, der skal modelleres. 2. Problemstillingen oversættes til en matematisk model. 4. Tolkning af resultatet i forhold til modellen og i forhold til virkeligheden. 3. Behandling af den matematiske model løsning af de matematiske problemer. Der indgår tillige at kunne analysere modellen kritisk både i forhold til mulige alternative modeller og at kunne kommunikere med andre om modellen og dens resultater. Endelig indgår det at have overblik over og kunne styre den samlede modelleringsproces. Ræsonnementskompetence Karakteristik Følge og bedømme ræsonnementer: Kompetencen består i at kunne følge og b e- dømme et matematisk ræsonnement, dvs. en kæde af argumenter fremsat af andre på skrift eller i tale til støtte for en påstand, herunder forstå den logiske betydning af et modeksempel. Udtænke og gennemføre: Kompetencen består også i at udtænke og gennemføre informelle ræsonnementer altså ræsonnementer på basis af intuition. Symbolbehandlingskompetence Karakteristik Afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn: Denne kompetence består i at kunne afkode symbol- og formelsprog, i at kunne oversætte frem og tilbage mellem symbolholdigt matematisk sprog og naturligt sprog, og i at kunne behandle og betj e- ne sig af symbolholdige udsagn og udtryk, herunder formler. Formelle matematiske systemer: Kompetencen består i at have indsigt i karakteren af og "spillereglerne" for formelle matematiske systemer. Kommunikationskompetence Karakteristik Forstå og fortolke udsagn og tekster: Kompetencen består i at kunne sætte sig ind i og fortolke andres matematikholdige skriftlige, mundtlige eller visuelle udsagn og "tekster".

9 Matematik 9 Udtrykke sig om matematik: Kompetencen består i at kunne udtrykke sig på fors kellige måder og på forskellige niveauer af teoretisk eller teknisk præcision om matem a- tikholdige anliggender, skriftligt, mundtligt eller visuelt over for forskellige kategorier af modtagere. Tankegangskompetence Karakteristik Arten af spørgsmål og svar: Kompetencen består i at være klar over, hvilke slags spørgsmål der er karakteristiske for matematik, i selv at kunne stille disse spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar som kan forventes. Begrebers rækkevidde: Kompetencen består i at kende, forstå og håndtere givne matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning og deres forankring i forskellige områder, i at kunne udvide et begreb ved abstraktion, i at kunne forstå hvad der li g- ger i generalisering af matematiske resultater og selv kunne generalisere sådanne til at omfatte større og flere områder. Forskellige matematiske udsagn: Kompetencen omfatter også det at kunne skelne, både passivt og aktivt, mellem forskellige slags matematiske udsagn og påstande, herunder betingede udsagn, definitioner, sætninger, fænomenologiske påstande om enkelttilfælde og formodninger baseret på intuition eller erfaringer med specialtilfæ l- de. Repræsentationskompetence Karakteristik Forstå og betjene sig af forskellige repræsentationer: Kompetencen består dels i at kunne forstå, dvs. afkode, fortolke og skelne mellem, dels i at betjene sig af forske l- lige slags repræsentationer af matematiske objekter, fænomener, problemer eller s i- tuationer. Der kan være tale om symbolske, algebraiske, visuelle, geometriske, graf i- ske, diagrammatiske, tabelmæssige eller verbale repræsentationer, men også konkrete repræsentationer ved materielle objekter. Vælge og oversætte mellem repræsentationer: Kompetencen består i at kunne forstå de indbyrdes forbindelser mellem forskellige repræsentationsformer i forbindelse med det samme problem og have kendskab til deres styrker og svagheder. Komp e- tencen består også i at kunne vælge blandt og oversætte imellem forskellige repr æ- sentationsformer i en given situation. Hjælpemiddelkompetence Karakteristik Kende muligheder og begrænsninger ved og kunne betjene sig af hjælpemidler: Kompetence består dels i at have kendskab til eksistensen og egenskaberne ved d i- verse former for relevante redskaber til brug for matematisk virksomhed og have indblik i deres muligheder og begrænsninger i forskellige slags situationer, dels i at være i stand til på reflekteret vis at betjene sig af sådanne hjælpemidler.

10 Matematik 10 Selvom man taler om selvstændige matematiske kompetencer, er de ikke uafhængige af hinanden eller skarpt afgrænsede. Forskellige matematiske kompetencer kan være sammenv æ- vede og kan løbe ind over hinanden, og det betyder også, at en person ikke besidder en kompetence isoleret fra de andre kompetencer. De faglige mål er på niveauerne G, F, E og D i læreplanen opbygget som kompetencemål. Det betyder, at kursisten ved hjælp af konkret matematisk viden og konkrete matematiske færdigheder skal udvikle de beskrevne kompetencer. Der skal primært arbejdes med de fø r- ste 5 af de 8 kompetencer. Det betyder ikke, at de sidste 3 kompetencer ikke kan eller skal udvikles. De vil naturligt kunne medtænkes og indgå i forberedelsen til undervisningen, men ikke som selvstændigt udgangspunkt for et undervisningsforløb. Udgangspunktet for måling af en matematikkompetence dvs. afdækning, karakterisering og bedømmelse er de tre dimensioner: dækningsgrad, aktionsradius og teknisk niveau. Disse dimensioner kan være midlet til både en statisk eller en dynamisk måling af en kompetence. Dimensionerne er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.

11 Matematik Faglige mål og 2.2 Kernestof, basis Det faglige indhold i matematik basis er centreret om forståelse og træning af helt basale færdigheder. Basisfaget kan ses som en parallel til universiteternes suppleringskurser inden studiestart. Hvis en avu-kursist ikke besidder fagets beskrevne færdigheder, vil arbejdet med de efterfø l- gende niveauer volde alt for store problemer. Før der med fornuft kan gennemføres avu-matematik planlagt med udgangspunkt i kompetencerne, må kursisterne være i besiddelse af et minimum af færdigheder. Derfor er målene i basisfaget beskrevet som færdighedsmål, selvom kursisten ved arbejdet med det faglige stof samtidig udvikler de matematiske kompetencer. De faglige mål i matematik basis er beskrevet som færdighedsmål, der er tæt knyttet til det faglige stof. Fagligt mål a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 Kernestof a) Positionssystemet Eksempler på opgaver: Hvordan skrives tallet to tusinde og ni? Hvor mange tikroner er samme beløb som 250 kr.? Er der forskel på tallene 007, 7 og 700? Hvad er 3,14 gange 100? Hvad er 117 divideret med 10? Fagligt mål b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige løsningsmetoder og redskaber i forbindelse med aritmetikopgaver Kernestof b) De 4 regningsarter inden for de rationale tal Eksempler på opgaver: ,05 = = Er 21 3 det samme som 22 4? En bil kører 13 km pr. liter benzin. Hvor mange liter bruges der på en tur på 200 km? Fagligt mål c) anvende overslagsregning til at skønne over et resultats størrelsesorden Kernestof b) De 4 regningsarter inden for de rationale tal Eksempel på opgave: Hvad koster 21 liter olie til 9,82 kr. pr liter skønsmæssigt?

12 Matematik 12 Fagligt mål d) forstå brøkbegrebet og beregne en brøkdel af en helhed Kernestof c) Brøkbegrebet Eksempler på opgaver: Hvor mange ottendedele skal der til en halv? Hvorfor er 5 8 større end 1? Hvad er 7 3 af 42 kr.? Fagligt mål e) forstå procentbegrebet, beregne procentdele samt lægge en procentdel til og trække en procentdel fra Kernestof d) Procentbegrebet Eksempler på opgaver: Hvad betyder procent? Hvad er 25 % af 32 kursister? En sodavand koster nu 5,50 kr., men prisen stiger 5 %. Hvor meget er den nye pris? Beregn den nye pris, når der gives 40 % rabat på en kjole til 600 kr. En medarbejders løn stiger fra 125 kr. pr. time til 150 kr. pr. time. Hvor mange procent u d- gør stigningen? Fagligt mål f) forstå sammenhængen mellem brøk, decimaltal og procenttal og omsætte mellem disse Kernestof c) Brøkbegrebet d) Procentbegrebet Eksempler på opgaver: Hvorfor er 0,16 det samme som 16 %? 6 Hvorfor er følgende udsagn sandt: = 0,6? 10 Hvor mange % er 5 2? Fagligt mål g) omsætte mellem almindelige enheder for længde, vægt og rumfang Kernestof e) Regning med enheder Eksempler på opgaver: Hvor mange meter og centimeter er 6,03 m? Hvor mange deciliter er 60 cl? Hvor mange l er 2,5 m 3? Hvor mange km er 3250 m?

13 Matematik 13 Fagligt mål h) kende karakteristika for simple geometriske figurer og beskrive dagligdags ting ved hjælp af det geometriske sprog Kernestof f) geometriske figurer Eksempel på opgave: Hvilke geometriske figurer kan du genkende på billedet? Fagligt mål i) anvende regnetekniske hjælpemidler Regnetekniske hjælpemidler vil i matematik basis i udstrakt grad være lommeregnere. En del basiskursister vil have glæde af nærmere forklaring på lommeregnerens brug. It anvendes, når brugen kan være med til at øge forståelsen af det faglige stof. 2.1 Faglige mål, niveau G På niveau G D er de faglige mål beskrevet som kompetencemål. For at udvikle de ønskede kompetencer skal der arbejdes med et fagligt stof. Det faglige stof bliver med andre ord re d- skaber til at udvikle kompetencerne. De følgende afsnit omhandlend e mål og fagstof for niveauer G D er, for at tydeliggøre denne dualisme, delt op, så målene beskrives samlet før fagstoffet beskrives. Ved brug af få faglige matematiske discipliner og simple matematiske teknikker skal kursisten kunne: a) opstille, løse og vurdere enkle matematiske problemstillinger fra hverdagslivet, åbne såvel som lukkede. (Problembehandlingskompetence) Eksempler: Hvis man til et tal lægger et bestemt antal procent, og derefter trækker det samme antal pr o- cent fra resultatet, ender man ikke med det tal, man startede med. Hvorfor ikke? Hvor meget koster det at brygge en kande kaffe? Kan man få en trekant ud af tre vilkårlige sidelængder? Hvordan vil det påvirke familiens økonomi, hvis moren går på nedsat arbejdstid?

14 Matematik 14 b) analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende simple modeller samt udføre aktiv modelby g- ning, der gengiver træk fra hverdagslivet. (Modelleringskompetence) Eksempler: Undersøg, hvordan grundplanen for et hus kan se ud, hvis dets areal skal være 120 m². Hvad er frysepunktet i o F, når o F = 1,8 o C + 32? Opstil en model, der beskriver udgiften til elektricitet, når den faste afgift er 225 kr. pr. kvartal, og prisen pr. kwh er 1,82 kr. c) udtænke, følge og vurdere enkle matematiske ræsonnementer, herunder forstå betydningen af et modeksempel. (Ræsonnementskompetence) Eksempler: Når man kvadrerer et tal, bliver resultatet altid større. Det gælder for uendelig mange natu r- lige tal. Gælder det også for andre tal? Er det sandt at ens gennemsnitsindkomst i to lande betyder ens mindsteindkomst? Hvis sidelængden i et kvadrat fordobles, hvor meget større bliver arealet så? d) afkode, oversætte, behandle og betjene sig af enkle symbolholdige udsagn og udtryk herunder simple formler. (Symbolbehandlingskompetence) Eksempler: At forstå, at ikke er det samme som 2 (3 + 4) Indsætte givne tal i formlen for rumfanget af en cylinder, V = π r² h 2 2 At vide, at 3 er 3 +, men 3a er 3 a 5 5 e) sætte sig ind i og fortolke ikke-komplicerede matematikholdige udsagn og skal kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt om matematikholdige anliggender. (Kommunikationskompetence) Eksempler: Det nævnes ofte, at der ikke må dividere med 0. Hvorfor egentlig ikke? Er det bare en regel eller hvad? Undersøgelse af bilkøb af forskellige mærker og årgange samt fremlæggelse af resultatet. Se endvidere de paradigmatiske eksempler: Skal vi købe vaskemaskine i Tyskland? Er det billigere at handle i discountbutikker end i andre supermarkeder? 2.2 Kernestof, niveau G Tal og algebra a) De 4 regningsarter inden for de rationale tal Der fokuseres på problemer med antallet af decimaler, afrundingsreglerne samt regningsa r- ternes hierarki. b) Procentregning Der arbejdes med beregninger af procentdel, procentsats, stigning og fald i procent.

15 Matematik 15 c) Potenser, kvadrat- og kubikrødder Kursisten skal kunne foretage beregninger ved brug af regnetekniske hjælpemidler af udtryk som: 17³, (-3,6)³, kvadratroden af 19,36 og d) Reduktion af enkle bogstavudtryk Der arbejdes med udtryk af følgende sværhedsgrad: 2a + a, 6x y + 2x e) Parentesregler Kursisten skal kunne benytte plus- og minusparenteser og den distributive lov. f) Løsning af enkle ligninger Der arbejdes med ligninger af følgende sværhedsgrad: 4x + 2 = 3x -1 Anders og Anne skal dele 500 kr. så Anders får 3 gange så meget som Anne. Hvor meget får de hver? g) Overslagsregning Er 200 kr. nok til køb af 8 el-pærer til 24,50 kr.? Geometri a) Omsætning mellem enheder Der arbejdes med præfikserne: kilo, hekto, deka, deci, centi og milli og omsætningen mellem disse. Hektar og ton samt de almindelige tidsangivelser indgår også. b) Arealberegning af simple figurer Trekant, trapez, parallelogram, rektangel, kvadrat og cirkel indgår i arbejdet. c) Rumfangsberegning af simple rumlige figurer Der arbejdes med kasse, cylinder, pyramide, kegle, kugle og retvinklede prismer. d) Målestoksforhold Der arbejdes med aflæsninger på tegninger, fremstilling af simple tegninger samt omregning mellem tegning og virkelighed. e) Massefylde Sammenhængen mellem masse, rumfang og vægtfylde belyses. f) Pythagoras læresætning Ved hjælp af 2 kendte sider bestemmes den tredje. Læresætningen benyttes til at afgøre, om en trekant er retvinklet.

16 Matematik 16 g) Konstruktioner Der arbejdes med konstruktioner af polygoner eventuel suppleret med cirkelbuer. Konstru k- tionerne foretages ved hjælp af klassiske tegneredskaber og/eller it. Funktioner a) Variabelbegrebet Forskellen på en konstant og en variabel belyses og konkretiseres. Samspillet mellem de forskellige variable i en given formel eksemplificeres. Afhængig og uafhængig variabel forklares. b) Funktionsbegrebet Med udgangspunkt i eksempler fra hverdagslivet arbejdes med funktioner og deres grafiske billeder. Ved hjælp af givne funktionsforskrifter skal kursisterne kunne finde talpar og indtegne fun k- tionernes grafiske billeder i et koordinatsystem. Kursisten skal ud fra foreliggende oplysninger opstille modeller, der beskriver sammenhæ n- gen. Udregning af talpar og tegning af det grafiske billede kan med fordel udføres med benyttelse af it. Funktionssammenhænge kan fx være: y = x 3 En tommelfingerregel siger: Temperaturen falder med 1 o C for hver 200 meter, man kommer op i luften. Opstil en funktionsforskrift, der beskriver sammenhængen. y = x 2 + 4x c) Koordinatsystemet Der arbejdes med opbygningen af det retvinklede koordinatsystem. Talpar afsættes og afl æ- ses. d) Lineære funktioner Undervisningen bør indeholde fremstilling og gennemgang af matematiske modeller af typen y = ax + b Funktionssammenhænge kan fx være: Rapsolie sælges for 7,20 kr. pr. liter. Opstil en model, der viser sammenhængen mellem antal liter og pris. Tegn det grafiske billede af y = ½x + 2. Forklar, hvilken betydning ½ og 2 har for billedet. Statistik a) Simpel deskriptiv statistik i forbindelse med enkeltobservationer og grupperede observationer, herunder tabeller, diagrammer, grafer og gennemsnit. Kursisten skal kunne gennemføre simple statistiske undersøgelser og bearbejde det indsa m- lede talmateriale. Der bør arbejdes med hyppighed, frekvens, gennemsnit, største- og mindsteværdi.

17 Matematik 17 Arbejdet bør som minimum omfatte fremstilling af kurve-, cirkel- og søjlediagrammer. Aflæsning og tolkning af eksisterende diagrammer bør indgå med vægt i arbejdet. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof omfatter emner fra hverdagslivet, der perspektiverer til arbejdet med tal og algebra, geometri, funktioner og statistik. Se de paradigmatiske eksempler og prøvespørgsmålet om flødeboller. 2.1 Faglige mål, niveau F Ved brug af en del faglige matematiske discipliner og simple matematiske teknikker skal kursisten ku n- ne: a) opstille, løse og vurdere mere komplicerede matematiske problemstillinger fra hverdagslivet, åbne så vel som lukkede. (Problembehandlingskompetence) Eksempler: Hvor store er vinklerne i en regulær n-kant? Hvad er forholdet mellem arealet af en cirkels indskrevne og omskrevne kvadrat? b) analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende modeller samt udføre aktiv modelbygning, der gengiver træk fra hverdagslivet. (Modelleringskompetence) Eksempler: En undersøgelse af hvor dyrt det er at tale i mobiltelefon. Opstilling af model til sammenligning af forskellige rejsemåder mellem landsdele. Hvor høj er flagstangen i gården? c) udtænke, følge og vurdere mere komplicerede matematiske ræsonnementer, herunder forstå betydningen af et modeksempel. (Ræsonnementskompetence) Eksempler: Er det rigtigt, at arealet af en trekant er halvdelen af det omskrevne rektangel? Hvor mange diagonaler er der i en regulær n-kant? d) afkode, oversætte, behandle og betjene sig af lidt mere komplicerede symbolholdige udsagn og udtryk herunder simple formler. (Symbolbehandlingskompetence) Eksempel: Kursisten skal kunne forstå, at den pythagoræiske læresætning a² + b² = c² i mere dagligdags termer udtrykker, at i en retvinklet trekant er summen af kateternes kvadrater lig med kv a- dratet på hypotenusen. e) sætte sig ind i og fortolke matematikholdige udsagn og skal kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt med en vis faglig præcision om matematikholdige anliggender. (Kommunikationskompetence) Eksempel:

18 Matematik 18 Hvordan kan det være, at man mange gange kan få det rigtige resultat på helt forskellige måder? Se endvidere de paradigmatiske eksempler: Hvor mange symmetriakser har en regulær polygon? Kunst og Landmåling. 2.2 Kernestof, niveau F Tal og algebra a) De fire regningsarter inden for de rationale tal b) Procentregning I arbejdet indgår beregninger af procentdel, procentsats, stigning og fald i procent, forskel på procent og procentpoint. c) Potenser og rødder Beregning foretages af udtryk med følgende sværhedsgrad: , , , , 8 4 :2 4, 4 5 :4 3, (2 3 ) 4, 9 25, Geometri a) Omsætning mellem enheder Kursisten skal kunne omsætte mellem enhederne for masse, længde, areal, rumfang, tid og hastighed. b) Arealberegning af sammensatte figurer Kursisten skal kunne beregne arealet af sammensatte figurer bestående af trekanter, firkanter og cirkler samt andre figurer på baggrund af opgivne formler. c) Rumfangsberegning af mere komplicerede rumlige figurer Kursisten skal kunne beregne rumfanget af sammensatte figurer bestående af cylindre, prismer, pyramider, kegler og kugler samt andre rumlige figurer på baggrund af opgivne formler. d) Målestoksforhold og ligedannethed Kursisten skal kunne omsætte mellem tegning og virkelighed samt beregne målestoksforho l- det på grundlag af kendte mål fra tegning og virkelighed. e) Konstruktioner Der arbejdes videre med mere komplekse konstruktioner ved hjælp af passer, lineal og vi n- kelmåler eller ved benyttelse af et eller flere geometriprogrammer. Funktioner a) Variabelbegrebet Der arbejdes videre med forskellen på konstanter og variable.

19 Matematik 19 Samspillet mellem de forskellige variable konkretiseres i arbejdet med mere komplicerede formler. b) Funktionsbegrebet Med udgangspunkt i eksempler fra hverdagslivet arbejdes med funktioner og deres grafer. Ved hjælp af givne regneforskrifter skal kursisterne kunne finde talpar og indtegne funkti o- nens graf i et koordinatsystem. Kursisten skal ud fra foreliggende oplysninger opstille en model. Udregning af talpar og tegning af grafer kan med fordel udføres med brug af it. c) Ligefrem og omvendt proportionalitet Der arbejdes med funktioner af formen y = ax. Fx: Alle skibe, der kommer med gods, betaler en skibsafgift for at ligge i havnen. Der bet a- les 2,25 kr. pr. BT. Hvad er forskriften for funktionen, der viser sammenhængen mell em BT og pris? Der arbejdes endvidere med funktioner af formen y = x a. Fx: Der er 25 km mellem Kolding og Fredericia. Tegn det grafiske billede, der viser, hvor lang tid turen mellem Kolding og Fredericia vil tage ved forskellige hastigheder. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof kan omfatte emner, der perspektiverer til arbejdet med tal og algebra, funktioner og geometri Se de paradigmatiske eksempler. 2.1 Faglige mål, niveau E Ved brug af flere faglige matematiske discipliner og lidt mere avancerede matematiske teknikker skal kursisten kunne: a) opstille, løse og vurdere mere komplicerede matematiske problemstillinger fra hverdagslivet og sa m- fundslivet, åbne såvel som lukkede. (Problembehandlingskompetence) Eksempler: Skriv forskriften for 3 forskellige funktioner, hvis graf alle går gennem punktet (3,4). Antag at 14-årige Line er med i en gruppe på 10 børn med en gennemsnitsalder på 13 år. Hvis Line forlod gruppen og erstattedes af et andet barn, hvor meget kunne gennemsnitsalderen da blive ændret? Hvad er bogstav nr. 100 i dette mønster? ABBCCCDDDD b) analysere, afkode og forholde sig kritisk til eksisterende modeller samt udføre aktiv modelbygning, der gengiver træk fra hverdagslivet og samfundslivet. (Modelleringskompetence) Eksempler: Hvor mange vindmøller skal der bygges i Danmark? Hvis man skattefrit tjener 1 krone pr. sekund, hvor lang tid vil der gå, før man runder 1 milliard kroner?

20 Matematik 20 c) udtænke, følge og vurdere matematiske ræsonnementer, herunder forst å betydningen af et modeksempel. (Ræsonnementskompetence) Eksempler: Gennemførelse af et ræsonnement, der begrunder, at summen af de første tyve naturlige tal kan udtrykkes ved Hvis alle på holdet skal hilse på alle, hvor mange håndtryk vil der så blive givet? d) Afkode, oversætte, behandle og betjene sig af symbolholdige udsagn og udtryk herunder formler. (Symbolbehandlingskompetence) Eksempler: Kursisten skal vide, at ]5;10] beskriver intervallet 5 til 10, hvor 5 ikke er med, men 10 er. Kursisten skal vide, at (3, 7, 13) repræsenterer nedre kvartil på 3, median på 7 og øvre kvartil på 13. e) sætte sig ind i og fortolke matematikholdige udsagn og skal kunne udtrykke sig skriftligt, mundtligt og visuelt med en vis faglig præcision om matematikholdi ge anliggender. (Kommunikationskompetence) Eksempel: Du er blevet bedt om at beskrive hvad boksplot er til Wikipedia. Hvordan kommer din artikel til at se ud? 2.2 Kernestof, niveau E Tal og algebra a) De fire regningsarter inden for de rationale tal b) Procentregning Der arbejdes med beregninger af procentdel, procentsats, stigning og fald i procent samt tilbagegående procent. c) Talfølger Ved arbejdet med talfølgerne oplever kursisten direkte noget af matematikkens inderste v æ- sen, nemlig at beskrive sammenhænge og finde mønstre. Kursisten skal beskæftige sig med mange forskellige følger og gerne på mange forskellige måder og med forskellige indfaldsvinkler. Talfølgerne kunne fx være: 4, 8, 12, 16, 20 1, 8, 27, 64, 125, 216 1, 1, 2, 3, 5, 8 1, 3, 6, 10, 15 1, 2, 6, 42, 1806 Funktioner a) Variabelbegrebet Der arbejdes videre med forskellen på konstanter og variable.

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj- juni, 14-15 Horsens HF & VUC HF 2- årigt Matematik

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Matematik Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet med er, at udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Mundtlig eksamen Maj-Juni 2014 Institution VUF Uddannelse Fag og niveau stx (Studenterkursus) Matematik C

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 VUCHA Hf-Flex Matematik-C Ivan Tønner Jørgensen(itj)

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Signe Skovsgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Side 1/5 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Bodil Krongaard Lindeløv mac2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582 / Skolenummer 561 248 Uddannelse Fag

Læs mere

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU

Årsplan for matematik 10. klassetrin. 2012 2013 v. CJU Årsplan for matematik 10. klassetrin 2012 2013 v. CJU Når dette skoleår er omme, så er det målet, at undervisningen har bidraget til, at formålet for faget er opfyldt: Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby Hf Matematik C Ashuak Jakob France

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Niels Just Mikkelsen mac3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hf Matematik C Dorte Christoffersen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter

Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter Undervisningsbeskrivelse & Oversigt over projektrapporter Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januer-maj 15 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik C Glenn Aarhus

Læs mere

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Formål med faget: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både landbrugsfaglig

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Vest - Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Peter

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Matematik C Nst 16A Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582 / Skolenummer 561 248 Uddannelse Fag

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug Årsplanen for 7. klasse udarbejdes i samarbejde mellem 7. klasses matematiklærere (Helle og Ditte). Overordnet er året inddelt i uger, hvor der til hver ugeforløb er et Tema. Organisering af matematikundervisningen:

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 VUC

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever.

Beviserne: Som en det af undervisningsdifferentieringen er a i lineære, eksponentiel og potens funktioner er kun gennemgået for udvalgte elever. År Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse HF2-årigt Fag og Matematik C niveau Lærer Søren á Rógvu Hold 1b Oversigt over forløb Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Forløb 6 Forløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Kristian Møller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 15 Institution VUC-vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Kofi Mensah 1maC05

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - juni 2014, skoleåret 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33 Indhold Bind 1 del I: Eksperimenterende geometri og måling 1 Eksperimentel geometri 3 Hvorfor eksperimenterende undersøgelse? 4 Eksperimentel undersøgelse: På opdagelse med sømbrættet 6 Geometriske konstruktioner

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2hf Matematik C Lise A.

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2009 EUC

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 (denne beskrivelse dækker efterår 2011 og forår 2012) Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse

Læs mere

Repetition og eksamensforberedelse.

Repetition og eksamensforberedelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni 2014 skoleår 13/14 Herning HF og VUC Hf Matematik C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Afsluttende: Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik

Læs mere