TRIM modeller - skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRIM modeller - skoler"

Transkript

1 Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - skoler Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Politik for it og læring

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Mål og målemetoder side 5 Årshjul side 8 TRIM modeller side 9 Teamsamarbejde side 10 Faglige vejledere side 14 Styrke de fagprofessionelles kompetencer side 17 It og digitale læremidler side 21 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet side 23 Lokale implementeringsplaner side 24 Oversigt over alle indsatser side 27 Bilag 1 side 33 2

3 Indledning I dette materiale præciseres rammerne for implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats, af Politik for folkeskolens årgang og af Politik for it og læring i perioden Rammerne for implementeringen er konkret beskrevet i en række TRIM modeller. TRIM står for Tid, Ressourcer, Indsats og Mål. Meningen er, at TRIM modellen giver jer nogle rammer for, hvordan I skal implementere indsatserne lokalt og at I ved, hvordan der måles på effekten af de tre politikker. Meningen med TRIM modellerne er også, at I får mulighed for at koordinere implementeringen af indsatser, der går på tværs af de tre politikker. Der er udarbejdet TRIM modeller for fire indsatser, der går på tværs af de tre politikker og som er prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden Disse prioriterede indsatser anses i alle tre politikker som fundamentet for, at børnene og de unge udvikler deres faglige, sociale og personlige kompetencer optimalt. Disse indsatser er: at de fagprofessionelles kompetencer styrkes at teamsamarbejdet bliver omdrejningspunktet for både den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for den langsigtede pædagogiske udvikling i de enkelte skoler at de faglige vejledere spiller en central rolle i denne kompetenceudvikling for både den enkelte medarbejder og for den langsigtede udvikling i de enkelte skoler at it og digitale læremidler bliver en integreret del af alle elevers læring og bidrager til deres faglige, sociale og personlige udvikling. I forbindelse med de fire ovenstående indsatser skal det understreges, at teamsamarbejdet er basis for de øvrige tre indsatser. Dvs. de fagprofessionelles faglige, relationelle og it-didaktiske kompetencer skal hele tiden kvalificeres og udvikles i teamsamarbejdet, og de faglige vejledere skal støtte op om denne kompetenceudvikling i teamsamarbejdet. Desuden er der udarbejdet en TRIM model for yderligere én prioriteret indsats fra Politik for folkeskolens årgang: at der skal arbejdes med at skabe brobygning fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. At indsatserne er prioriterede i perioden betyder, at alle skoler er forpligtet på at implementere disse indsatser inden udgangen af Det betyder også, at man kan vælge at vente med at implementere de øvrige indsatser fra de tre politikker til efter

4 Som nævnt præciserer de konkrete TRIM modeller, hvad I skal tage højde for i jeres implementering af de fem indsatser. Der er dog tre ting, I skal være opmærksomme på: R erne i TRIM modellerne er beskrevet så dybdegående som vi kan gøre det pt. Det skyldes, at Uddannelsesporet stadig er i gang med at afdække hvilken kompetenceudvikling, der skal sættes i gang hos jer hver især. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling og for at få koordineret jeres behov med det oplæg til kompetenceudvikling, der er i gang med at blive vedtaget i det politiske system. T erne i TRIM modellerne er ikke beskrevet under hver model, da det er det samme for alle indsatser: De skal alle sammen være implementeret senest ved udgangen af M erne er heller ikke beskrevet under hver model, men er i stedet beskrevet samlet her nedenfor. Det skyldes, at målene er de samme for alle indsatserne, idet de er mål for den effekt vi ønsker at eleverne opnår og oplever igennem implementeringen af de tre politikker. Sideløbende hermed er der også formuleret et mål for medarbejdernes trivsel. Målene er altså ikke mål for selve implementeringen af de fem konkrete indsatser de mål sætter I selv, når I beskriver jeres lokale implementeringsplaner. Læs mere herom under afsnittet: Lokale implementeringsplaner. Målene for effekten af politikkerne (M erne) samt hvordan denne effekt bliver målt er beskrevet nedenfor. Derefter følger TRIM modellerne for de i alt fem prioriterede indsatser. 4

5 Må l og må lemetoder MÅL I perioden skal der i alle skoler: 1. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der har et godt inklusionsmiljø 2. ske et kontinuerligt fald i antallet af elever, der er stagneret i et middel eller dårligt inklusionsmiljø 3. ske en kontinuerlig stigning i elevernes sociale trivsel 4. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der opfylder trinmålene i dansk og matematik 5. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der opnår nødvendige personlige og sociale kompetencer for at kunne gebærde sig 6. ske en kontinuerlig stigning i medarbejdernes trivsel Politik for inklusion og tidlig indsats & Politik for årgang 7. bruges flere digitale læremidler i undervisningen 8. ske en ændring i den måde, lærerne underviser på, således at lærerne via de it-baserede læringsformer gør eleverne til aktive og skabende medspillere i jagten på at blive klogere og lære mere Politik for it og læring Desuden skal: 9. der ske en stigning i antallet af unge, der er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen 10. alle overbygningsskoler have en undervisningseffekt, der ligger over det forventede niveau på baggrund af deres elevsammensætning 11. alle overbygningsskoler skal have en undervisningseffekt, der er lige god for alle elever uanset baggrund Politik for årgang 5

6 MÅLEMETODER Mål Målemetoder Målene 1-5 og 9 Måles via det digitale redskab til arbejdet med elev- og uddannelsesplaner. I redskabet vil der være en indgang for hhv. eleven, forældrene og lærerteamet, der på forskellig vis giver deres vurdering af elevens inklusionsmiljø, trivsel, faglig udvikling osv. I redskabet vil der også være en indgang for ledelsesteamet, hvor man kan trække resultater ud på tværs af skolen i forhold til køn, alder, fag osv. Tilsvarende vil forvaltningen også have en indgang til at trække data ud fra redskabet. Her vil dog være en begrænsning i redskabet, således at forvaltningen kun kan se resultater på skoleniveau ikke på elev- eller klassetrinsniveau. Endelig vil Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) have en indgang i redskabet, hvor de kan løse deres opgaver i forhold til elevernes uddannelsesplaner. Redskabet er færdigviklet 1. april 2013, hvorefter 4 lærerteams afprøver det i praksis. Fra august 2013 undervises alle lærere i redskabet. I marts 2013 introduceres alle ledelsesteam og TR ere i alle enheder til redskabet. Redskabet udvikles af Infoba, men kan tilgås via Skoleintra. Det bliver sådan, at når hhv. elev, forældre, lærere og ledere logger på Skoleintra med UNI-login, så er det samtidigt åbnet for at kunne tilgå redskabet i Infoba. Mål 6 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet mod medarbejdernes trivsel inden for de fem prioriterede indsatser. Indgangen til spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra bliver udviklet af Infoba. Men ligesom ovenfor kan det tilgås via Skoleintra. Mål 7 Måles ved statistik på indkøb Mål 8 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet mod elever, lærere og ledere. På baggrund af resultaterne udarbejdes en handleplan for det videre arbejde. Spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra bliver udviklet af Infoba. Men ligesom ovenfor kan det tilgås via Skoleintra. Mål Beregnes statistisk af KORA hvert år 6

7 Målene fokuserer på den relative udvikling i den enkelte skole. Det skyldes, at vi ikke har fundet det anvendeligt at opsætte kommunale mål, fordi målemetoderne er nye. Dvs. vi har fx ikke et landsgennemsnit at sammenligne resultaterne med. Fokusset på den relative udvikling betyder også, at I skal være med til at formulere lokale mål for den udvikling i forventer at opnå i jeres enhed. For at kunne formulere disse lokale mål kræver det, at I kender jeres niveau fra starten af. Og det kræver igen, at I har brugt de ovennævnte målemetoder over et stykke tid, inden I kan formulere relevante lokale mål. Derfor bliver skoleåret det år, hvor I implementerer og bruger redskaberne og efter et stykke tid får en fornemmelse af jeres niveau i målingerne. Ud fra dette lokale niveau formulerer I så jeres lokale mål. Årshjulet herfor er præsenteret nedenfor. 7

8 Å rshjul August Redskabet til elev- og uddannelsesplaner bruges Undervisningseffekt beregnes af KORA en gang årligt Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer i undervisningen og effekten heraf besvares Januar april 2014 Klassekonferencer med fokus på de resultater, der kan hentes fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner Inden marts 2014 Der udtrækkes data fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner, der viser tendenser på tværs af eleverne i skolen Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign., men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål formuleres 2014 August Dialogrunder med forvaltningen september 2014 Oktober 2014 Kvalitetsrapport Januar april 2015 Klassekonferencer med fokus på de resultater, der kan hentes fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner Inden marts 2015 Der udtrækkes data fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner, der viser tendenser på tværs af eleverne i skolen Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer i undervisningen og effekten heraf besvares Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign., men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål evalueres og revideres 2015 August Dialogrunder med forvaltningen september 2015 Oktober 2015 Kvalitetsrapport 8

9 TRIM modeller 9

10 Teåmsåmårbejde De politiske tekster bag indsatsen lyder: Teamsamarbejdet skal udvikles og være et forpligtende forum for alle medarbejdere. Der skal være fokus både på forskellige vinkler på den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken og undervisningen samt på faglig refleksion og sparring. Det betyder, at medarbejderne i teamsamarbejdet skal afprøve og udforske nye metoder. De skal gennemføre systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte og de skal løbende udpege nye udviklingsområder Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Teamsamarbejdet: Kollegial og forpligtende faglig videndeling skal formaliseres for ar styrke og kvalificere den enkelte leder og medarbejders viden om metodik, digitale læremidler og muligheder Politik for it og læring 10

11 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes opkvalificeringsforløb fra centralt hold, der retter sig mod teamsamarbejdet. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling inden for teamsamarbejdet. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder fra august 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Alt efter hvor den enkelte skole er i forhold til at arbejde systemisk anerkendende i teamsamarbejdet indledes lokale forløb, der er tilpasset udgangspunktet. Med afsæt i det lokale igangsættes en proces for medarbejderne, hvor der skabes tryghed til at kaste sig ud i brugen af redskaber, som kendetegner en systemisk anerkendende kultur. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it i skoler og dagtilbud: Hver skole får uddannet et antal vejledere og ledere i it og mediepædagogik. Efterfølgende vil de kunne være med til at igangsætte og varetage lokale it og mediepædagogiske opkvalificeringsforløb for alle medarbejdere med afsæt i teamsamarbejdet. Læs mere om den konkrete kompetenceudvikling under indsatsen Faglige vejledere. 11

12 Andre ressourcer: Der er mulighed for at få supervision i et enkeltteam, hvor det pædagogiske samarbejde er udfordret. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, som er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPRmedarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching, hvis teamsamarbejdet er udfordret af personlige konflikter. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource tilbydes af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen og man skal henvende sig til direkte til dem, hvis man ønsker at benytte sig af ressourcen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden ressourcen kan anvendes. Hvis Jette og Søren ikke har ressourcer til at løfte opgaven formidler de kontakt til en ekstern leverandør. 12

13 I N D S A T S I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for inklusion og tidlig indsats lægges der vægt på ordene: forpligtende forum faglig refleksion systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte løbende udpegning af nye udviklingsområder I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for it og læring lægges der vægt på ordene: kollegial og forpligtende faglig videndeling udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer Det betyder, at: Ledelsen er ansvarlige for, at teamsamarbejdet bliver omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for skolens langsigtede pædagogiske udvikling. Man skal som medarbejder opleve at teamsamarbejdet i høj grad udfordrer og udvikler ens egne faglige kompetencer. Lederne skal derfor afdække, hvorvidt medarbejdernes nuværende tanker og fortællinger om teamsamarbejdet er i overensstemmelse hermed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal lederen igangsætte en proces, der koordinerer medarbejdernes tanker og fortællinger om teamsamarbejdet med den tilgang til teamsamarbejdet, der lægges op til i politikkerne. Ledelsen er ansvarlige for, at de forskellige lærer/pædagogteams fungerer optimalt og efter hensigten i politikkerne. Derfor skal lederne afholde en række TeamUdviklingsSamtaler (TUS) hvert år. Formålet hermed er hele tiden at understøtte lærerne/pædagogerne i at gøre teamsamarbejdet til omdrejningspunktet for kompetenceudvikling. Antallet af TUS afgøres på den enkelte skole/børneby. Lederne skal inddrage medarbejdertrivselsmålingerne som en del af TUS. Lærerne skal bruge det nye digitale redskab til elev- og uddannelsesplaner, der er under udvikling i teamsamarbejdet. Redskabet forventes færdigt 1. marts 2013 og implementeres august Dette redskab giver mulighed for faglig refleksion, det giver mulighed for systematisk analyse af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte for alle elever, og det giver mulighed for løbende at udpege nye udviklingsområder. Ledelsen skal sikre, at lærerne får implementeret det digitale redskab optimalt. Heri ligger, at lederne skal skabe tid og rammer for teamsamarbejdet, således at lærerne får redskabet ind på rygraden og bruger alle de muligheder, der ligger i redskabet. 13

14 Fåglige vejledere De politiske tekster bag indsatsen lyder: Ledelsen skal opprioritere de faglige vejledere (f.eks. læsevejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/dagtilbuddet lokalt, men også på tværs af kommunen med henblik på vidensdeling om initiativer og erfaringer. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Kompetenceudvikling af pædagogiske it vejledere: Der skal igangsættes it kompetenceudvikling i praksisnære forløb/aktionslæring for 1-3 pædagogiske it vejledere på alle skoler og i alle dagtilbud. Fælles vejledermoduler: Ressourcepersonerne på skolerne skal have et fælles vejledermodul, der sikrer, at de besidder it og mediekompetencer, som omfatter informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og kommunikation, videndeling og samarbejde samt et fælles vejledermodul, der omhandler rollen som vejleder. Politik for it og læring 14

15 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes et centralt opkvalificeringsforløb for eksisterende vejledere i skolerne og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Opkvalificeringsforløbet forbereder vejlederne på, at vejlederrollen er todelt, idet vejlederen både skal være vidensvejleder og procesvejleder. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses i en vis udstrækning til den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling i forhold til faglige vejledere. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder i efteråret 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Denne puljes tænkes anvendt på eksisterende vejledere, men målgruppen kan selvfølgelig udvides, hvis ressourcerne rækker længere. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it i skoler og dagtilbud i : Der udbydes et eksternt opkvalificeringsforløb for pædagogiske it-vejledere og ledere og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Indholdet i vejledermodulet vil blandt andet være: Mediepædagogik, Læring og dannelse, Den multimodale udtryksform, Digitale læremidler, Læremiddelfaglighed, Mobil læring, Didaktisk design med interaktive brugerflader osv. Det præcise antal lærere og ledere, der skal uddannes i hver enhed, meldes ud senere fra Uddannelsessporet. Opkvalificeringen forventes igangsat i efteråret Der er i alt afsat kr. til denne kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Nogle af disse ressourcer bruges dog på lokale usability kurser. Læs mere under indsatsen Styrke de fagprofessionelles kompetencer. 15

16 Andre ressourcer: I N D S A T S Der er mulighed for at en faglig vejleder kan få supervision i tilfælde, hvor vedkommende er udfordret i rollen som vejleder. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching i forhold til, hvordan man får udviklet og opprioriteret de faglige vejledere som ressourcepersoner. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource skal aftales med den PPRmedarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. I fortolkningen af de politiske tekster lægges der vægt på ordene: ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/børnebyen lokalt Det betyder, at: Ledelsen skal give de faglige vejledere et tydeligt mandat til at de kan agere som vejledere både i forhold til rollen som vidensvejleder og i rollen som procesvejleder. Ledelsen skal derfor sikre en forventningsafstemning med deres faglige vejledere. Det betyder, at der skal udarbejdes en funktionsbeskrivelse for hver vejleder, hvori det står klart, hvilke opgaver vejlederen skal løse, samt hvilke beføjelser vedkommende har i forhold til ledelsen, de øvrige medarbejdere osv. Se skabelon til funktionsbeskrivelser i bilag 1. Skabelonen er et tilbud, hvorfra man kan plukke de elementer man finder relevante. Ledelsen skal kommunikere de faglige vejlederes rolle klart ud til alle medarbejdere. 16

17 Styrke de fågprofessionelles kompetencer De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have eksakt og opdateret viden og kompetencer vedr. virkemidler, differentiering, relationsarbejde, klasserums-/gruppeledelse og systematisk analyse og evaluering. Dette skal bidrage til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og deres læringsmotivation. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang It didaktisk design: Alle medarbejdere skal have en forståelse af og indsigt i, hvad den nye formgivning af undervisnings- og læreprocesser betyder for skolen, SFO en og dagtilbuddets læringskultur, deres fag og den undervisningsmetodik, det kræver. Politik for it og læring 17

18 I forbindelse med denne indsats er der i hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og i Politik for it og læring vedtaget puljer med midler til kompetenceudvikling. I Politik for inklusion og tidlig indsats er der afsat 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven i skoler og dagtilbud. I er de 1,9 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: En systemisk anerkendende tilgang Teamsamarbejde Faglige vejledere Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Teamsamarbejde og Faglige vejledere står beskrevet inde under de pågældende indsatser. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnet En systemisk anerkendende tilgang. I Politik for it og læring er der afsat 2,0 mio. til kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. I er de 2,0 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: Faglige vejledere It didaktisk design Teknisk viden om it - usability kurser Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Faglige vejledere er beskrevet i den ovenstående TRIM model. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnerne It didaktisk design og Teknisk viden om it. 18

19 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der etableres fra centralt hold en række stormøder med oplæg, der skal give en fælles forståelse af systemisk anerkendende tænkning og praksis. Stormøderne skal give medarbejderne et fælles afsæt og fokus i forhold til senere lokale opkvalificeringsforløb omkring teamsamarbejdet og rollen som faglig vejleder. Alle lærere og øvrigt pædagogisk personale skal deltage i et stormøde. Stormøderne afvikles i august 2013 og får en varighed af ca. 2 timer. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it og læring i skoler og dagtilbud: Der vil blive udbudt lokale usability kurser for lærerne. Fx kurser i brugen af tablets og smartphones, brugerkurser i Word, billedredigering osv. Usability kurserne udbydes i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplaner. Kurserne udbydes fra august Ressourcerne til kurserne tages fra den samlede pulje på kr. til skoler og dagtilbud, der er nævnt under TRIM modellen for Faglige vejledere. Når de pædagogiske it-vejledere har afsluttet deres uddannelse og er klar til at virke på egen skole senest i januar 2014 kan der igangsættes et lokalt opkvalificeringsforløb vedrørende it didaktisk design for skolens øvrige personale. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcerne fordeles i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplane og de 10 principper for opkvalificering. 19

20 Andre ressourcer: I N D S A T S Der er mulighed for, at et enkelt team eller et dagtilbud kan få et opfriskningskursus/møde i tankerne bag den systemisk anerkendende tilgang. Disse kurser bygger på samme indhold som stormøderne. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af konsulenterne fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at medarbejderne bruger indsigten fra stormøderne omkring den systemisk anerkendende tilgang i hverdagen. Dvs. den systemisk anerkendende tilgang skal være udgangspunktet for medarbejdernes tilgang til eleverne og den skal være udgangspunktet for samarbejdet i teamet. Ledelsen sammen med udvalgte ressourcepersoner gå forrest i forhold til den digitale kompetenceudvikling. Ledelsen udarbejde en it kompetence- og uddannelsesplan for enheden. Læs eventuelt mere i det oplæg vedr. fordelingen af de 2,0 mio. til kompetenceudvikling på it-området, der er forelagt BUU den 23. oktober

21 It og digitåle læremidler De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have kompetencer til at integrere virtuel læring og digitale læremidler og læringsmål i dagtilbuddet og undervisningen på alle niveauer. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Digitale læremidler software: Det er vigtigt, at de forskellige programmer, apps og abonnementer er til rådighed på alle skoler og i alle SFO er og dagtilbud. Det skal være klart for den enkelte, hvad der er til rådighed, og der skal foretages fælles indkøb. På den måde sikres det, at ressourcerne udnyttes optimalt og mulighederne for at samarbejde og videndeling øges. Politik for it og læring 21

22 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S o S o O o o U o R o o C o E R Ressourcer fra puljen på kr. til digitale læremidler: Fra 1. december 2012 til 1. december 2013 er der indkøbt kommunalt abonnement til følgende digitale læremidler: Den første læsning fra klasse Danske dyr.dk Verdens dyr.dk Frilæsning.dk Europas lande.dk Elevunivers klasse Gekko engelsk klasse Go Kort klasse I N D S A T S I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at lærerne kender de ovenfor nævnte indkøbte digitale læremidler og bruger dem i det omfang de finder relevant. Ledelsen sikre, at lærerne begynder at bruge andre digitale læremidler. Ledelsen sammen med skolebibliotekarer og de pædagogiske it-vejledere sikre, at lærerne over tid får opbygget en digital læremiddelfaglighed. Læremiddelfagligheden kan beskrives i 5 kompetencer: o En analytisk kompetence hvad kan digitale læremidler? o En planlægningskompetence hvordan integreres digitale læremidler i års- og undervisningsplaner? o En praktisk kompetence hvordan bruges digitale læremidler i undervisningen? o En evalueringskompetence hvordan evalueres elever og læreres brug af digitale læremidler? o En udviklingskompetence hvordan bruges digitale læremidler til at udvikle undervisningen? 22

23 Brobygning til ungdomsuddånnelser og erhvervslivet Den politiske tekst bag indsatsen lyder: Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse. Politik for folkeskolens årgang Denne indsats er allerede i gang med at blive implementeret igennem følgende projekter: Etablering af Forum for overbygning. Dette forum indleder pt. et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Projekt Innovation i folkeskolen. Projektet sigter mod at opkvalificere overbygningselevernes innovative kompetencer. Vestre Skole, Ørum Skole samt 10. Klasse Center Djursland deltager i projektet. Grundet de ovenstående igangværende projekter er der ikke udarbejdet en TRIM model for denne indsats, fordi indsatsen betragtes som værende implementeret ved afslutningen af disse projekter. 23

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i vores dagtilbud

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 12:

Forslag fra arbejdsgruppe 12: 1 Forslag fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling April 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Med folkeskolereformen

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 4:

Forslag fra arbejdsgruppe 4: Forslag fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever - målstyret undervisning Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen

Læs mere