TRIM modeller - skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRIM modeller - skoler"

Transkript

1 Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - skoler Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Politik for it og læring

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Mål og målemetoder side 5 Årshjul side 8 TRIM modeller side 9 Teamsamarbejde side 10 Faglige vejledere side 14 Styrke de fagprofessionelles kompetencer side 17 It og digitale læremidler side 21 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet side 23 Lokale implementeringsplaner side 24 Oversigt over alle indsatser side 27 Bilag 1 side 33 2

3 Indledning I dette materiale præciseres rammerne for implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats, af Politik for folkeskolens årgang og af Politik for it og læring i perioden Rammerne for implementeringen er konkret beskrevet i en række TRIM modeller. TRIM står for Tid, Ressourcer, Indsats og Mål. Meningen er, at TRIM modellen giver jer nogle rammer for, hvordan I skal implementere indsatserne lokalt og at I ved, hvordan der måles på effekten af de tre politikker. Meningen med TRIM modellerne er også, at I får mulighed for at koordinere implementeringen af indsatser, der går på tværs af de tre politikker. Der er udarbejdet TRIM modeller for fire indsatser, der går på tværs af de tre politikker og som er prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden Disse prioriterede indsatser anses i alle tre politikker som fundamentet for, at børnene og de unge udvikler deres faglige, sociale og personlige kompetencer optimalt. Disse indsatser er: at de fagprofessionelles kompetencer styrkes at teamsamarbejdet bliver omdrejningspunktet for både den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for den langsigtede pædagogiske udvikling i de enkelte skoler at de faglige vejledere spiller en central rolle i denne kompetenceudvikling for både den enkelte medarbejder og for den langsigtede udvikling i de enkelte skoler at it og digitale læremidler bliver en integreret del af alle elevers læring og bidrager til deres faglige, sociale og personlige udvikling. I forbindelse med de fire ovenstående indsatser skal det understreges, at teamsamarbejdet er basis for de øvrige tre indsatser. Dvs. de fagprofessionelles faglige, relationelle og it-didaktiske kompetencer skal hele tiden kvalificeres og udvikles i teamsamarbejdet, og de faglige vejledere skal støtte op om denne kompetenceudvikling i teamsamarbejdet. Desuden er der udarbejdet en TRIM model for yderligere én prioriteret indsats fra Politik for folkeskolens årgang: at der skal arbejdes med at skabe brobygning fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. At indsatserne er prioriterede i perioden betyder, at alle skoler er forpligtet på at implementere disse indsatser inden udgangen af Det betyder også, at man kan vælge at vente med at implementere de øvrige indsatser fra de tre politikker til efter

4 Som nævnt præciserer de konkrete TRIM modeller, hvad I skal tage højde for i jeres implementering af de fem indsatser. Der er dog tre ting, I skal være opmærksomme på: R erne i TRIM modellerne er beskrevet så dybdegående som vi kan gøre det pt. Det skyldes, at Uddannelsesporet stadig er i gang med at afdække hvilken kompetenceudvikling, der skal sættes i gang hos jer hver især. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling og for at få koordineret jeres behov med det oplæg til kompetenceudvikling, der er i gang med at blive vedtaget i det politiske system. T erne i TRIM modellerne er ikke beskrevet under hver model, da det er det samme for alle indsatser: De skal alle sammen være implementeret senest ved udgangen af M erne er heller ikke beskrevet under hver model, men er i stedet beskrevet samlet her nedenfor. Det skyldes, at målene er de samme for alle indsatserne, idet de er mål for den effekt vi ønsker at eleverne opnår og oplever igennem implementeringen af de tre politikker. Sideløbende hermed er der også formuleret et mål for medarbejdernes trivsel. Målene er altså ikke mål for selve implementeringen af de fem konkrete indsatser de mål sætter I selv, når I beskriver jeres lokale implementeringsplaner. Læs mere herom under afsnittet: Lokale implementeringsplaner. Målene for effekten af politikkerne (M erne) samt hvordan denne effekt bliver målt er beskrevet nedenfor. Derefter følger TRIM modellerne for de i alt fem prioriterede indsatser. 4

5 Må l og må lemetoder MÅL I perioden skal der i alle skoler: 1. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der har et godt inklusionsmiljø 2. ske et kontinuerligt fald i antallet af elever, der er stagneret i et middel eller dårligt inklusionsmiljø 3. ske en kontinuerlig stigning i elevernes sociale trivsel 4. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der opfylder trinmålene i dansk og matematik 5. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der opnår nødvendige personlige og sociale kompetencer for at kunne gebærde sig 6. ske en kontinuerlig stigning i medarbejdernes trivsel Politik for inklusion og tidlig indsats & Politik for årgang 7. bruges flere digitale læremidler i undervisningen 8. ske en ændring i den måde, lærerne underviser på, således at lærerne via de it-baserede læringsformer gør eleverne til aktive og skabende medspillere i jagten på at blive klogere og lære mere Politik for it og læring Desuden skal: 9. der ske en stigning i antallet af unge, der er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen 10. alle overbygningsskoler have en undervisningseffekt, der ligger over det forventede niveau på baggrund af deres elevsammensætning 11. alle overbygningsskoler skal have en undervisningseffekt, der er lige god for alle elever uanset baggrund Politik for årgang 5

6 MÅLEMETODER Mål Målemetoder Målene 1-5 og 9 Måles via det digitale redskab til arbejdet med elev- og uddannelsesplaner. I redskabet vil der være en indgang for hhv. eleven, forældrene og lærerteamet, der på forskellig vis giver deres vurdering af elevens inklusionsmiljø, trivsel, faglig udvikling osv. I redskabet vil der også være en indgang for ledelsesteamet, hvor man kan trække resultater ud på tværs af skolen i forhold til køn, alder, fag osv. Tilsvarende vil forvaltningen også have en indgang til at trække data ud fra redskabet. Her vil dog være en begrænsning i redskabet, således at forvaltningen kun kan se resultater på skoleniveau ikke på elev- eller klassetrinsniveau. Endelig vil Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) have en indgang i redskabet, hvor de kan løse deres opgaver i forhold til elevernes uddannelsesplaner. Redskabet er færdigviklet 1. april 2013, hvorefter 4 lærerteams afprøver det i praksis. Fra august 2013 undervises alle lærere i redskabet. I marts 2013 introduceres alle ledelsesteam og TR ere i alle enheder til redskabet. Redskabet udvikles af Infoba, men kan tilgås via Skoleintra. Det bliver sådan, at når hhv. elev, forældre, lærere og ledere logger på Skoleintra med UNI-login, så er det samtidigt åbnet for at kunne tilgå redskabet i Infoba. Mål 6 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet mod medarbejdernes trivsel inden for de fem prioriterede indsatser. Indgangen til spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra bliver udviklet af Infoba. Men ligesom ovenfor kan det tilgås via Skoleintra. Mål 7 Måles ved statistik på indkøb Mål 8 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet mod elever, lærere og ledere. På baggrund af resultaterne udarbejdes en handleplan for det videre arbejde. Spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra bliver udviklet af Infoba. Men ligesom ovenfor kan det tilgås via Skoleintra. Mål Beregnes statistisk af KORA hvert år 6

7 Målene fokuserer på den relative udvikling i den enkelte skole. Det skyldes, at vi ikke har fundet det anvendeligt at opsætte kommunale mål, fordi målemetoderne er nye. Dvs. vi har fx ikke et landsgennemsnit at sammenligne resultaterne med. Fokusset på den relative udvikling betyder også, at I skal være med til at formulere lokale mål for den udvikling i forventer at opnå i jeres enhed. For at kunne formulere disse lokale mål kræver det, at I kender jeres niveau fra starten af. Og det kræver igen, at I har brugt de ovennævnte målemetoder over et stykke tid, inden I kan formulere relevante lokale mål. Derfor bliver skoleåret det år, hvor I implementerer og bruger redskaberne og efter et stykke tid får en fornemmelse af jeres niveau i målingerne. Ud fra dette lokale niveau formulerer I så jeres lokale mål. Årshjulet herfor er præsenteret nedenfor. 7

8 Å rshjul August Redskabet til elev- og uddannelsesplaner bruges Undervisningseffekt beregnes af KORA en gang årligt Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer i undervisningen og effekten heraf besvares Januar april 2014 Klassekonferencer med fokus på de resultater, der kan hentes fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner Inden marts 2014 Der udtrækkes data fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner, der viser tendenser på tværs af eleverne i skolen Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign., men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål formuleres 2014 August Dialogrunder med forvaltningen september 2014 Oktober 2014 Kvalitetsrapport Januar april 2015 Klassekonferencer med fokus på de resultater, der kan hentes fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner Inden marts 2015 Der udtrækkes data fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner, der viser tendenser på tværs af eleverne i skolen Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer i undervisningen og effekten heraf besvares Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign., men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål evalueres og revideres 2015 August Dialogrunder med forvaltningen september 2015 Oktober 2015 Kvalitetsrapport 8

9 TRIM modeller 9

10 Teåmsåmårbejde De politiske tekster bag indsatsen lyder: Teamsamarbejdet skal udvikles og være et forpligtende forum for alle medarbejdere. Der skal være fokus både på forskellige vinkler på den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken og undervisningen samt på faglig refleksion og sparring. Det betyder, at medarbejderne i teamsamarbejdet skal afprøve og udforske nye metoder. De skal gennemføre systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte og de skal løbende udpege nye udviklingsområder Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Teamsamarbejdet: Kollegial og forpligtende faglig videndeling skal formaliseres for ar styrke og kvalificere den enkelte leder og medarbejders viden om metodik, digitale læremidler og muligheder Politik for it og læring 10

11 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes opkvalificeringsforløb fra centralt hold, der retter sig mod teamsamarbejdet. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling inden for teamsamarbejdet. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder fra august 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Alt efter hvor den enkelte skole er i forhold til at arbejde systemisk anerkendende i teamsamarbejdet indledes lokale forløb, der er tilpasset udgangspunktet. Med afsæt i det lokale igangsættes en proces for medarbejderne, hvor der skabes tryghed til at kaste sig ud i brugen af redskaber, som kendetegner en systemisk anerkendende kultur. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it i skoler og dagtilbud: Hver skole får uddannet et antal vejledere og ledere i it og mediepædagogik. Efterfølgende vil de kunne være med til at igangsætte og varetage lokale it og mediepædagogiske opkvalificeringsforløb for alle medarbejdere med afsæt i teamsamarbejdet. Læs mere om den konkrete kompetenceudvikling under indsatsen Faglige vejledere. 11

12 Andre ressourcer: Der er mulighed for at få supervision i et enkeltteam, hvor det pædagogiske samarbejde er udfordret. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, som er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPRmedarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching, hvis teamsamarbejdet er udfordret af personlige konflikter. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource tilbydes af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen og man skal henvende sig til direkte til dem, hvis man ønsker at benytte sig af ressourcen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden ressourcen kan anvendes. Hvis Jette og Søren ikke har ressourcer til at løfte opgaven formidler de kontakt til en ekstern leverandør. 12

13 I N D S A T S I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for inklusion og tidlig indsats lægges der vægt på ordene: forpligtende forum faglig refleksion systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte løbende udpegning af nye udviklingsområder I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for it og læring lægges der vægt på ordene: kollegial og forpligtende faglig videndeling udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer Det betyder, at: Ledelsen er ansvarlige for, at teamsamarbejdet bliver omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for skolens langsigtede pædagogiske udvikling. Man skal som medarbejder opleve at teamsamarbejdet i høj grad udfordrer og udvikler ens egne faglige kompetencer. Lederne skal derfor afdække, hvorvidt medarbejdernes nuværende tanker og fortællinger om teamsamarbejdet er i overensstemmelse hermed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal lederen igangsætte en proces, der koordinerer medarbejdernes tanker og fortællinger om teamsamarbejdet med den tilgang til teamsamarbejdet, der lægges op til i politikkerne. Ledelsen er ansvarlige for, at de forskellige lærer/pædagogteams fungerer optimalt og efter hensigten i politikkerne. Derfor skal lederne afholde en række TeamUdviklingsSamtaler (TUS) hvert år. Formålet hermed er hele tiden at understøtte lærerne/pædagogerne i at gøre teamsamarbejdet til omdrejningspunktet for kompetenceudvikling. Antallet af TUS afgøres på den enkelte skole/børneby. Lederne skal inddrage medarbejdertrivselsmålingerne som en del af TUS. Lærerne skal bruge det nye digitale redskab til elev- og uddannelsesplaner, der er under udvikling i teamsamarbejdet. Redskabet forventes færdigt 1. marts 2013 og implementeres august Dette redskab giver mulighed for faglig refleksion, det giver mulighed for systematisk analyse af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte for alle elever, og det giver mulighed for løbende at udpege nye udviklingsområder. Ledelsen skal sikre, at lærerne får implementeret det digitale redskab optimalt. Heri ligger, at lederne skal skabe tid og rammer for teamsamarbejdet, således at lærerne får redskabet ind på rygraden og bruger alle de muligheder, der ligger i redskabet. 13

14 Fåglige vejledere De politiske tekster bag indsatsen lyder: Ledelsen skal opprioritere de faglige vejledere (f.eks. læsevejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/dagtilbuddet lokalt, men også på tværs af kommunen med henblik på vidensdeling om initiativer og erfaringer. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Kompetenceudvikling af pædagogiske it vejledere: Der skal igangsættes it kompetenceudvikling i praksisnære forløb/aktionslæring for 1-3 pædagogiske it vejledere på alle skoler og i alle dagtilbud. Fælles vejledermoduler: Ressourcepersonerne på skolerne skal have et fælles vejledermodul, der sikrer, at de besidder it og mediekompetencer, som omfatter informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og kommunikation, videndeling og samarbejde samt et fælles vejledermodul, der omhandler rollen som vejleder. Politik for it og læring 14

15 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes et centralt opkvalificeringsforløb for eksisterende vejledere i skolerne og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Opkvalificeringsforløbet forbereder vejlederne på, at vejlederrollen er todelt, idet vejlederen både skal være vidensvejleder og procesvejleder. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses i en vis udstrækning til den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling i forhold til faglige vejledere. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder i efteråret 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Denne puljes tænkes anvendt på eksisterende vejledere, men målgruppen kan selvfølgelig udvides, hvis ressourcerne rækker længere. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it i skoler og dagtilbud i : Der udbydes et eksternt opkvalificeringsforløb for pædagogiske it-vejledere og ledere og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Indholdet i vejledermodulet vil blandt andet være: Mediepædagogik, Læring og dannelse, Den multimodale udtryksform, Digitale læremidler, Læremiddelfaglighed, Mobil læring, Didaktisk design med interaktive brugerflader osv. Det præcise antal lærere og ledere, der skal uddannes i hver enhed, meldes ud senere fra Uddannelsessporet. Opkvalificeringen forventes igangsat i efteråret Der er i alt afsat kr. til denne kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Nogle af disse ressourcer bruges dog på lokale usability kurser. Læs mere under indsatsen Styrke de fagprofessionelles kompetencer. 15

16 Andre ressourcer: I N D S A T S Der er mulighed for at en faglig vejleder kan få supervision i tilfælde, hvor vedkommende er udfordret i rollen som vejleder. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching i forhold til, hvordan man får udviklet og opprioriteret de faglige vejledere som ressourcepersoner. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource skal aftales med den PPRmedarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. I fortolkningen af de politiske tekster lægges der vægt på ordene: ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/børnebyen lokalt Det betyder, at: Ledelsen skal give de faglige vejledere et tydeligt mandat til at de kan agere som vejledere både i forhold til rollen som vidensvejleder og i rollen som procesvejleder. Ledelsen skal derfor sikre en forventningsafstemning med deres faglige vejledere. Det betyder, at der skal udarbejdes en funktionsbeskrivelse for hver vejleder, hvori det står klart, hvilke opgaver vejlederen skal løse, samt hvilke beføjelser vedkommende har i forhold til ledelsen, de øvrige medarbejdere osv. Se skabelon til funktionsbeskrivelser i bilag 1. Skabelonen er et tilbud, hvorfra man kan plukke de elementer man finder relevante. Ledelsen skal kommunikere de faglige vejlederes rolle klart ud til alle medarbejdere. 16

17 Styrke de fågprofessionelles kompetencer De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have eksakt og opdateret viden og kompetencer vedr. virkemidler, differentiering, relationsarbejde, klasserums-/gruppeledelse og systematisk analyse og evaluering. Dette skal bidrage til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og deres læringsmotivation. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang It didaktisk design: Alle medarbejdere skal have en forståelse af og indsigt i, hvad den nye formgivning af undervisnings- og læreprocesser betyder for skolen, SFO en og dagtilbuddets læringskultur, deres fag og den undervisningsmetodik, det kræver. Politik for it og læring 17

18 I forbindelse med denne indsats er der i hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og i Politik for it og læring vedtaget puljer med midler til kompetenceudvikling. I Politik for inklusion og tidlig indsats er der afsat 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven i skoler og dagtilbud. I er de 1,9 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: En systemisk anerkendende tilgang Teamsamarbejde Faglige vejledere Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Teamsamarbejde og Faglige vejledere står beskrevet inde under de pågældende indsatser. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnet En systemisk anerkendende tilgang. I Politik for it og læring er der afsat 2,0 mio. til kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. I er de 2,0 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: Faglige vejledere It didaktisk design Teknisk viden om it - usability kurser Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Faglige vejledere er beskrevet i den ovenstående TRIM model. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnerne It didaktisk design og Teknisk viden om it. 18

19 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der etableres fra centralt hold en række stormøder med oplæg, der skal give en fælles forståelse af systemisk anerkendende tænkning og praksis. Stormøderne skal give medarbejderne et fælles afsæt og fokus i forhold til senere lokale opkvalificeringsforløb omkring teamsamarbejdet og rollen som faglig vejleder. Alle lærere og øvrigt pædagogisk personale skal deltage i et stormøde. Stormøderne afvikles i august 2013 og får en varighed af ca. 2 timer. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it og læring i skoler og dagtilbud: Der vil blive udbudt lokale usability kurser for lærerne. Fx kurser i brugen af tablets og smartphones, brugerkurser i Word, billedredigering osv. Usability kurserne udbydes i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplaner. Kurserne udbydes fra august Ressourcerne til kurserne tages fra den samlede pulje på kr. til skoler og dagtilbud, der er nævnt under TRIM modellen for Faglige vejledere. Når de pædagogiske it-vejledere har afsluttet deres uddannelse og er klar til at virke på egen skole senest i januar 2014 kan der igangsættes et lokalt opkvalificeringsforløb vedrørende it didaktisk design for skolens øvrige personale. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcerne fordeles i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplane og de 10 principper for opkvalificering. 19

20 Andre ressourcer: I N D S A T S Der er mulighed for, at et enkelt team eller et dagtilbud kan få et opfriskningskursus/møde i tankerne bag den systemisk anerkendende tilgang. Disse kurser bygger på samme indhold som stormøderne. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af konsulenterne fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at medarbejderne bruger indsigten fra stormøderne omkring den systemisk anerkendende tilgang i hverdagen. Dvs. den systemisk anerkendende tilgang skal være udgangspunktet for medarbejdernes tilgang til eleverne og den skal være udgangspunktet for samarbejdet i teamet. Ledelsen sammen med udvalgte ressourcepersoner gå forrest i forhold til den digitale kompetenceudvikling. Ledelsen udarbejde en it kompetence- og uddannelsesplan for enheden. Læs eventuelt mere i det oplæg vedr. fordelingen af de 2,0 mio. til kompetenceudvikling på it-området, der er forelagt BUU den 23. oktober

21 It og digitåle læremidler De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have kompetencer til at integrere virtuel læring og digitale læremidler og læringsmål i dagtilbuddet og undervisningen på alle niveauer. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Digitale læremidler software: Det er vigtigt, at de forskellige programmer, apps og abonnementer er til rådighed på alle skoler og i alle SFO er og dagtilbud. Det skal være klart for den enkelte, hvad der er til rådighed, og der skal foretages fælles indkøb. På den måde sikres det, at ressourcerne udnyttes optimalt og mulighederne for at samarbejde og videndeling øges. Politik for it og læring 21

22 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S o S o O o o U o R o o C o E R Ressourcer fra puljen på kr. til digitale læremidler: Fra 1. december 2012 til 1. december 2013 er der indkøbt kommunalt abonnement til følgende digitale læremidler: Den første læsning fra klasse Danske dyr.dk Verdens dyr.dk Frilæsning.dk Europas lande.dk Elevunivers klasse Gekko engelsk klasse Go Kort klasse I N D S A T S I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at lærerne kender de ovenfor nævnte indkøbte digitale læremidler og bruger dem i det omfang de finder relevant. Ledelsen sikre, at lærerne begynder at bruge andre digitale læremidler. Ledelsen sammen med skolebibliotekarer og de pædagogiske it-vejledere sikre, at lærerne over tid får opbygget en digital læremiddelfaglighed. Læremiddelfagligheden kan beskrives i 5 kompetencer: o En analytisk kompetence hvad kan digitale læremidler? o En planlægningskompetence hvordan integreres digitale læremidler i års- og undervisningsplaner? o En praktisk kompetence hvordan bruges digitale læremidler i undervisningen? o En evalueringskompetence hvordan evalueres elever og læreres brug af digitale læremidler? o En udviklingskompetence hvordan bruges digitale læremidler til at udvikle undervisningen? 22

23 Brobygning til ungdomsuddånnelser og erhvervslivet Den politiske tekst bag indsatsen lyder: Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse. Politik for folkeskolens årgang Denne indsats er allerede i gang med at blive implementeret igennem følgende projekter: Etablering af Forum for overbygning. Dette forum indleder pt. et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Projekt Innovation i folkeskolen. Projektet sigter mod at opkvalificere overbygningselevernes innovative kompetencer. Vestre Skole, Ørum Skole samt 10. Klasse Center Djursland deltager i projektet. Grundet de ovenstående igangværende projekter er der ikke udarbejdet en TRIM model for denne indsats, fordi indsatsen betragtes som værende implementeret ved afslutningen af disse projekter. 23

TRIM modeller - dagtilbud

TRIM modeller - dagtilbud Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - dagtilbud Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Mål og målemetoder side 5

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Politik for folkeskolens 7. 10. årgang. Norddjurs Kommune 15. maj 2012

Politik for folkeskolens 7. 10. årgang. Norddjurs Kommune 15. maj 2012 Politik for folkeskolens 7. 10. årgang Norddjurs Kommune 15. maj 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer og indhold i folkeskolens 7. 10. årgang, der giver de unge et solidt afsæt for at mestre

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Politik for inklusion og tidlig indsats. Norddjurs Kommune 15. maj 2012

Politik for inklusion og tidlig indsats. Norddjurs Kommune 15. maj 2012 Politik for inklusion og tidlig indsats Norddjurs Kommune 15. maj 2012 1 Inklusion handler om at alle børn oplever: Politik for inklusion og tidlig indsats Norddjurs kommune vil sikre et målrettet og udviklende

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i vores dagtilbud

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Læs mere