TRIM modeller - skoler

Transkript

1 Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - skoler Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Politik for it og læring

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Mål og målemetoder side 5 Årshjul side 8 TRIM modeller side 9 Teamsamarbejde side 10 Faglige vejledere side 14 Styrke de fagprofessionelles kompetencer side 17 It og digitale læremidler side 21 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet side 23 Lokale implementeringsplaner side 24 Oversigt over alle indsatser side 27 Bilag 1 side 33 2

3 Indledning I dette materiale præciseres rammerne for implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats, af Politik for folkeskolens årgang og af Politik for it og læring i perioden Rammerne for implementeringen er konkret beskrevet i en række TRIM modeller. TRIM står for Tid, Ressourcer, Indsats og Mål. Meningen er, at TRIM modellen giver jer nogle rammer for, hvordan I skal implementere indsatserne lokalt og at I ved, hvordan der måles på effekten af de tre politikker. Meningen med TRIM modellerne er også, at I får mulighed for at koordinere implementeringen af indsatser, der går på tværs af de tre politikker. Der er udarbejdet TRIM modeller for fire indsatser, der går på tværs af de tre politikker og som er prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden Disse prioriterede indsatser anses i alle tre politikker som fundamentet for, at børnene og de unge udvikler deres faglige, sociale og personlige kompetencer optimalt. Disse indsatser er: at de fagprofessionelles kompetencer styrkes at teamsamarbejdet bliver omdrejningspunktet for både den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for den langsigtede pædagogiske udvikling i de enkelte skoler at de faglige vejledere spiller en central rolle i denne kompetenceudvikling for både den enkelte medarbejder og for den langsigtede udvikling i de enkelte skoler at it og digitale læremidler bliver en integreret del af alle elevers læring og bidrager til deres faglige, sociale og personlige udvikling. I forbindelse med de fire ovenstående indsatser skal det understreges, at teamsamarbejdet er basis for de øvrige tre indsatser. Dvs. de fagprofessionelles faglige, relationelle og it-didaktiske kompetencer skal hele tiden kvalificeres og udvikles i teamsamarbejdet, og de faglige vejledere skal støtte op om denne kompetenceudvikling i teamsamarbejdet. Desuden er der udarbejdet en TRIM model for yderligere én prioriteret indsats fra Politik for folkeskolens årgang: at der skal arbejdes med at skabe brobygning fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. At indsatserne er prioriterede i perioden betyder, at alle skoler er forpligtet på at implementere disse indsatser inden udgangen af Det betyder også, at man kan vælge at vente med at implementere de øvrige indsatser fra de tre politikker til efter

4 Som nævnt præciserer de konkrete TRIM modeller, hvad I skal tage højde for i jeres implementering af de fem indsatser. Der er dog tre ting, I skal være opmærksomme på: R erne i TRIM modellerne er beskrevet så dybdegående som vi kan gøre det pt. Det skyldes, at Uddannelsesporet stadig er i gang med at afdække hvilken kompetenceudvikling, der skal sættes i gang hos jer hver især. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling og for at få koordineret jeres behov med det oplæg til kompetenceudvikling, der er i gang med at blive vedtaget i det politiske system. T erne i TRIM modellerne er ikke beskrevet under hver model, da det er det samme for alle indsatser: De skal alle sammen være implementeret senest ved udgangen af M erne er heller ikke beskrevet under hver model, men er i stedet beskrevet samlet her nedenfor. Det skyldes, at målene er de samme for alle indsatserne, idet de er mål for den effekt vi ønsker at eleverne opnår og oplever igennem implementeringen af de tre politikker. Sideløbende hermed er der også formuleret et mål for medarbejdernes trivsel. Målene er altså ikke mål for selve implementeringen af de fem konkrete indsatser de mål sætter I selv, når I beskriver jeres lokale implementeringsplaner. Læs mere herom under afsnittet: Lokale implementeringsplaner. Målene for effekten af politikkerne (M erne) samt hvordan denne effekt bliver målt er beskrevet nedenfor. Derefter følger TRIM modellerne for de i alt fem prioriterede indsatser. 4

5 Må l og må lemetoder MÅL I perioden skal der i alle skoler: 1. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der har et godt inklusionsmiljø 2. ske et kontinuerligt fald i antallet af elever, der er stagneret i et middel eller dårligt inklusionsmiljø 3. ske en kontinuerlig stigning i elevernes sociale trivsel 4. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der opfylder trinmålene i dansk og matematik 5. ske en kontinuerlig stigning i antallet af elever, der opnår nødvendige personlige og sociale kompetencer for at kunne gebærde sig 6. ske en kontinuerlig stigning i medarbejdernes trivsel Politik for inklusion og tidlig indsats & Politik for årgang 7. bruges flere digitale læremidler i undervisningen 8. ske en ændring i den måde, lærerne underviser på, således at lærerne via de it-baserede læringsformer gør eleverne til aktive og skabende medspillere i jagten på at blive klogere og lære mere Politik for it og læring Desuden skal: 9. der ske en stigning i antallet af unge, der er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen 10. alle overbygningsskoler have en undervisningseffekt, der ligger over det forventede niveau på baggrund af deres elevsammensætning 11. alle overbygningsskoler skal have en undervisningseffekt, der er lige god for alle elever uanset baggrund Politik for årgang 5

6 MÅLEMETODER Mål Målemetoder Målene 1-5 og 9 Måles via det digitale redskab til arbejdet med elev- og uddannelsesplaner. I redskabet vil der være en indgang for hhv. eleven, forældrene og lærerteamet, der på forskellig vis giver deres vurdering af elevens inklusionsmiljø, trivsel, faglig udvikling osv. I redskabet vil der også være en indgang for ledelsesteamet, hvor man kan trække resultater ud på tværs af skolen i forhold til køn, alder, fag osv. Tilsvarende vil forvaltningen også have en indgang til at trække data ud fra redskabet. Her vil dog være en begrænsning i redskabet, således at forvaltningen kun kan se resultater på skoleniveau ikke på elev- eller klassetrinsniveau. Endelig vil Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) have en indgang i redskabet, hvor de kan løse deres opgaver i forhold til elevernes uddannelsesplaner. Redskabet er færdigviklet 1. april 2013, hvorefter 4 lærerteams afprøver det i praksis. Fra august 2013 undervises alle lærere i redskabet. I marts 2013 introduceres alle ledelsesteam og TR ere i alle enheder til redskabet. Redskabet udvikles af Infoba, men kan tilgås via Skoleintra. Det bliver sådan, at når hhv. elev, forældre, lærere og ledere logger på Skoleintra med UNI-login, så er det samtidigt åbnet for at kunne tilgå redskabet i Infoba. Mål 6 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet mod medarbejdernes trivsel inden for de fem prioriterede indsatser. Indgangen til spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra bliver udviklet af Infoba. Men ligesom ovenfor kan det tilgås via Skoleintra. Mål 7 Måles ved statistik på indkøb Mål 8 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet mod elever, lærere og ledere. På baggrund af resultaterne udarbejdes en handleplan for det videre arbejde. Spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra bliver udviklet af Infoba. Men ligesom ovenfor kan det tilgås via Skoleintra. Mål Beregnes statistisk af KORA hvert år 6

7 Målene fokuserer på den relative udvikling i den enkelte skole. Det skyldes, at vi ikke har fundet det anvendeligt at opsætte kommunale mål, fordi målemetoderne er nye. Dvs. vi har fx ikke et landsgennemsnit at sammenligne resultaterne med. Fokusset på den relative udvikling betyder også, at I skal være med til at formulere lokale mål for den udvikling i forventer at opnå i jeres enhed. For at kunne formulere disse lokale mål kræver det, at I kender jeres niveau fra starten af. Og det kræver igen, at I har brugt de ovennævnte målemetoder over et stykke tid, inden I kan formulere relevante lokale mål. Derfor bliver skoleåret det år, hvor I implementerer og bruger redskaberne og efter et stykke tid får en fornemmelse af jeres niveau i målingerne. Ud fra dette lokale niveau formulerer I så jeres lokale mål. Årshjulet herfor er præsenteret nedenfor. 7

8 Å rshjul August Redskabet til elev- og uddannelsesplaner bruges Undervisningseffekt beregnes af KORA en gang årligt Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer i undervisningen og effekten heraf besvares Januar april 2014 Klassekonferencer med fokus på de resultater, der kan hentes fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner Inden marts 2014 Der udtrækkes data fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner, der viser tendenser på tværs af eleverne i skolen Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign., men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål formuleres 2014 August Dialogrunder med forvaltningen september 2014 Oktober 2014 Kvalitetsrapport Januar april 2015 Klassekonferencer med fokus på de resultater, der kan hentes fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner Inden marts 2015 Der udtrækkes data fra redskabet til elev- og uddannelsesplaner, der viser tendenser på tværs af eleverne i skolen Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer i undervisningen og effekten heraf besvares Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign., men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål evalueres og revideres 2015 August Dialogrunder med forvaltningen september 2015 Oktober 2015 Kvalitetsrapport 8

9 TRIM modeller 9

10 Teåmsåmårbejde De politiske tekster bag indsatsen lyder: Teamsamarbejdet skal udvikles og være et forpligtende forum for alle medarbejdere. Der skal være fokus både på forskellige vinkler på den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken og undervisningen samt på faglig refleksion og sparring. Det betyder, at medarbejderne i teamsamarbejdet skal afprøve og udforske nye metoder. De skal gennemføre systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte og de skal løbende udpege nye udviklingsområder Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Teamsamarbejdet: Kollegial og forpligtende faglig videndeling skal formaliseres for ar styrke og kvalificere den enkelte leder og medarbejders viden om metodik, digitale læremidler og muligheder Politik for it og læring 10

11 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes opkvalificeringsforløb fra centralt hold, der retter sig mod teamsamarbejdet. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling inden for teamsamarbejdet. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder fra august 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Alt efter hvor den enkelte skole er i forhold til at arbejde systemisk anerkendende i teamsamarbejdet indledes lokale forløb, der er tilpasset udgangspunktet. Med afsæt i det lokale igangsættes en proces for medarbejderne, hvor der skabes tryghed til at kaste sig ud i brugen af redskaber, som kendetegner en systemisk anerkendende kultur. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it i skoler og dagtilbud: Hver skole får uddannet et antal vejledere og ledere i it og mediepædagogik. Efterfølgende vil de kunne være med til at igangsætte og varetage lokale it og mediepædagogiske opkvalificeringsforløb for alle medarbejdere med afsæt i teamsamarbejdet. Læs mere om den konkrete kompetenceudvikling under indsatsen Faglige vejledere. 11

12 Andre ressourcer: Der er mulighed for at få supervision i et enkeltteam, hvor det pædagogiske samarbejde er udfordret. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, som er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPRmedarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching, hvis teamsamarbejdet er udfordret af personlige konflikter. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource tilbydes af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen og man skal henvende sig til direkte til dem, hvis man ønsker at benytte sig af ressourcen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden ressourcen kan anvendes. Hvis Jette og Søren ikke har ressourcer til at løfte opgaven formidler de kontakt til en ekstern leverandør. 12

13 I N D S A T S I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for inklusion og tidlig indsats lægges der vægt på ordene: forpligtende forum faglig refleksion systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte løbende udpegning af nye udviklingsområder I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for it og læring lægges der vægt på ordene: kollegial og forpligtende faglig videndeling udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer Det betyder, at: Ledelsen er ansvarlige for, at teamsamarbejdet bliver omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for skolens langsigtede pædagogiske udvikling. Man skal som medarbejder opleve at teamsamarbejdet i høj grad udfordrer og udvikler ens egne faglige kompetencer. Lederne skal derfor afdække, hvorvidt medarbejdernes nuværende tanker og fortællinger om teamsamarbejdet er i overensstemmelse hermed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal lederen igangsætte en proces, der koordinerer medarbejdernes tanker og fortællinger om teamsamarbejdet med den tilgang til teamsamarbejdet, der lægges op til i politikkerne. Ledelsen er ansvarlige for, at de forskellige lærer/pædagogteams fungerer optimalt og efter hensigten i politikkerne. Derfor skal lederne afholde en række TeamUdviklingsSamtaler (TUS) hvert år. Formålet hermed er hele tiden at understøtte lærerne/pædagogerne i at gøre teamsamarbejdet til omdrejningspunktet for kompetenceudvikling. Antallet af TUS afgøres på den enkelte skole/børneby. Lederne skal inddrage medarbejdertrivselsmålingerne som en del af TUS. Lærerne skal bruge det nye digitale redskab til elev- og uddannelsesplaner, der er under udvikling i teamsamarbejdet. Redskabet forventes færdigt 1. marts 2013 og implementeres august Dette redskab giver mulighed for faglig refleksion, det giver mulighed for systematisk analyse af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte for alle elever, og det giver mulighed for løbende at udpege nye udviklingsområder. Ledelsen skal sikre, at lærerne får implementeret det digitale redskab optimalt. Heri ligger, at lederne skal skabe tid og rammer for teamsamarbejdet, således at lærerne får redskabet ind på rygraden og bruger alle de muligheder, der ligger i redskabet. 13

14 Fåglige vejledere De politiske tekster bag indsatsen lyder: Ledelsen skal opprioritere de faglige vejledere (f.eks. læsevejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/dagtilbuddet lokalt, men også på tværs af kommunen med henblik på vidensdeling om initiativer og erfaringer. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Kompetenceudvikling af pædagogiske it vejledere: Der skal igangsættes it kompetenceudvikling i praksisnære forløb/aktionslæring for 1-3 pædagogiske it vejledere på alle skoler og i alle dagtilbud. Fælles vejledermoduler: Ressourcepersonerne på skolerne skal have et fælles vejledermodul, der sikrer, at de besidder it og mediekompetencer, som omfatter informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og kommunikation, videndeling og samarbejde samt et fælles vejledermodul, der omhandler rollen som vejleder. Politik for it og læring 14

15 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes et centralt opkvalificeringsforløb for eksisterende vejledere i skolerne og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Opkvalificeringsforløbet forbereder vejlederne på, at vejlederrollen er todelt, idet vejlederen både skal være vidensvejleder og procesvejleder. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses i en vis udstrækning til den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling i forhold til faglige vejledere. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder i efteråret 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Denne puljes tænkes anvendt på eksisterende vejledere, men målgruppen kan selvfølgelig udvides, hvis ressourcerne rækker længere. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it i skoler og dagtilbud i : Der udbydes et eksternt opkvalificeringsforløb for pædagogiske it-vejledere og ledere og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Indholdet i vejledermodulet vil blandt andet være: Mediepædagogik, Læring og dannelse, Den multimodale udtryksform, Digitale læremidler, Læremiddelfaglighed, Mobil læring, Didaktisk design med interaktive brugerflader osv. Det præcise antal lærere og ledere, der skal uddannes i hver enhed, meldes ud senere fra Uddannelsessporet. Opkvalificeringen forventes igangsat i efteråret Der er i alt afsat kr. til denne kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Nogle af disse ressourcer bruges dog på lokale usability kurser. Læs mere under indsatsen Styrke de fagprofessionelles kompetencer. 15

16 Andre ressourcer: I N D S A T S Der er mulighed for at en faglig vejleder kan få supervision i tilfælde, hvor vedkommende er udfordret i rollen som vejleder. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching i forhold til, hvordan man får udviklet og opprioriteret de faglige vejledere som ressourcepersoner. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource skal aftales med den PPRmedarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. I fortolkningen af de politiske tekster lægges der vægt på ordene: ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/børnebyen lokalt Det betyder, at: Ledelsen skal give de faglige vejledere et tydeligt mandat til at de kan agere som vejledere både i forhold til rollen som vidensvejleder og i rollen som procesvejleder. Ledelsen skal derfor sikre en forventningsafstemning med deres faglige vejledere. Det betyder, at der skal udarbejdes en funktionsbeskrivelse for hver vejleder, hvori det står klart, hvilke opgaver vejlederen skal løse, samt hvilke beføjelser vedkommende har i forhold til ledelsen, de øvrige medarbejdere osv. Se skabelon til funktionsbeskrivelser i bilag 1. Skabelonen er et tilbud, hvorfra man kan plukke de elementer man finder relevante. Ledelsen skal kommunikere de faglige vejlederes rolle klart ud til alle medarbejdere. 16

17 Styrke de fågprofessionelles kompetencer De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have eksakt og opdateret viden og kompetencer vedr. virkemidler, differentiering, relationsarbejde, klasserums-/gruppeledelse og systematisk analyse og evaluering. Dette skal bidrage til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og deres læringsmotivation. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang It didaktisk design: Alle medarbejdere skal have en forståelse af og indsigt i, hvad den nye formgivning af undervisnings- og læreprocesser betyder for skolen, SFO en og dagtilbuddets læringskultur, deres fag og den undervisningsmetodik, det kræver. Politik for it og læring 17

18 I forbindelse med denne indsats er der i hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og i Politik for it og læring vedtaget puljer med midler til kompetenceudvikling. I Politik for inklusion og tidlig indsats er der afsat 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven i skoler og dagtilbud. I er de 1,9 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: En systemisk anerkendende tilgang Teamsamarbejde Faglige vejledere Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Teamsamarbejde og Faglige vejledere står beskrevet inde under de pågældende indsatser. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnet En systemisk anerkendende tilgang. I Politik for it og læring er der afsat 2,0 mio. til kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. I er de 2,0 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: Faglige vejledere It didaktisk design Teknisk viden om it - usability kurser Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Faglige vejledere er beskrevet i den ovenstående TRIM model. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnerne It didaktisk design og Teknisk viden om it. 18

19 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der etableres fra centralt hold en række stormøder med oplæg, der skal give en fælles forståelse af systemisk anerkendende tænkning og praksis. Stormøderne skal give medarbejderne et fælles afsæt og fokus i forhold til senere lokale opkvalificeringsforløb omkring teamsamarbejdet og rollen som faglig vejleder. Alle lærere og øvrigt pædagogisk personale skal deltage i et stormøde. Stormøderne afvikles i august 2013 og får en varighed af ca. 2 timer. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it og læring i skoler og dagtilbud: Der vil blive udbudt lokale usability kurser for lærerne. Fx kurser i brugen af tablets og smartphones, brugerkurser i Word, billedredigering osv. Usability kurserne udbydes i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplaner. Kurserne udbydes fra august Ressourcerne til kurserne tages fra den samlede pulje på kr. til skoler og dagtilbud, der er nævnt under TRIM modellen for Faglige vejledere. Når de pædagogiske it-vejledere har afsluttet deres uddannelse og er klar til at virke på egen skole senest i januar 2014 kan der igangsættes et lokalt opkvalificeringsforløb vedrørende it didaktisk design for skolens øvrige personale. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcerne fordeles i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplane og de 10 principper for opkvalificering. 19

20 Andre ressourcer: I N D S A T S Der er mulighed for, at et enkelt team eller et dagtilbud kan få et opfriskningskursus/møde i tankerne bag den systemisk anerkendende tilgang. Disse kurser bygger på samme indhold som stormøderne. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/skolen. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af konsulenterne fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at medarbejderne bruger indsigten fra stormøderne omkring den systemisk anerkendende tilgang i hverdagen. Dvs. den systemisk anerkendende tilgang skal være udgangspunktet for medarbejdernes tilgang til eleverne og den skal være udgangspunktet for samarbejdet i teamet. Ledelsen sammen med udvalgte ressourcepersoner gå forrest i forhold til den digitale kompetenceudvikling. Ledelsen udarbejde en it kompetence- og uddannelsesplan for enheden. Læs eventuelt mere i det oplæg vedr. fordelingen af de 2,0 mio. til kompetenceudvikling på it-området, der er forelagt BUU den 23. oktober

21 It og digitåle læremidler De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have kompetencer til at integrere virtuel læring og digitale læremidler og læringsmål i dagtilbuddet og undervisningen på alle niveauer. Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Digitale læremidler software: Det er vigtigt, at de forskellige programmer, apps og abonnementer er til rådighed på alle skoler og i alle SFO er og dagtilbud. Det skal være klart for den enkelte, hvad der er til rådighed, og der skal foretages fælles indkøb. På den måde sikres det, at ressourcerne udnyttes optimalt og mulighederne for at samarbejde og videndeling øges. Politik for it og læring 21

22 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S o S o O o o U o R o o C o E R Ressourcer fra puljen på kr. til digitale læremidler: Fra 1. december 2012 til 1. december 2013 er der indkøbt kommunalt abonnement til følgende digitale læremidler: Den første læsning fra klasse Danske dyr.dk Verdens dyr.dk Frilæsning.dk Europas lande.dk Elevunivers klasse Gekko engelsk klasse Go Kort klasse I N D S A T S I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at lærerne kender de ovenfor nævnte indkøbte digitale læremidler og bruger dem i det omfang de finder relevant. Ledelsen sikre, at lærerne begynder at bruge andre digitale læremidler. Ledelsen sammen med skolebibliotekarer og de pædagogiske it-vejledere sikre, at lærerne over tid får opbygget en digital læremiddelfaglighed. Læremiddelfagligheden kan beskrives i 5 kompetencer: o En analytisk kompetence hvad kan digitale læremidler? o En planlægningskompetence hvordan integreres digitale læremidler i års- og undervisningsplaner? o En praktisk kompetence hvordan bruges digitale læremidler i undervisningen? o En evalueringskompetence hvordan evalueres elever og læreres brug af digitale læremidler? o En udviklingskompetence hvordan bruges digitale læremidler til at udvikle undervisningen? 22

23 Brobygning til ungdomsuddånnelser og erhvervslivet Den politiske tekst bag indsatsen lyder: Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse. Politik for folkeskolens årgang Denne indsats er allerede i gang med at blive implementeret igennem følgende projekter: Etablering af Forum for overbygning. Dette forum indleder pt. et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Projekt Innovation i folkeskolen. Projektet sigter mod at opkvalificere overbygningselevernes innovative kompetencer. Vestre Skole, Ørum Skole samt 10. Klasse Center Djursland deltager i projektet. Grundet de ovenstående igangværende projekter er der ikke udarbejdet en TRIM model for denne indsats, fordi indsatsen betragtes som værende implementeret ved afslutningen af disse projekter. 23