Arbejdet med skriftlig fransk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Transkript

1 FOKUS PÅ FRANSK november /5 Arbejdet med skriftlig fransk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence FOKUS PÅ FRANSK. Stile, karakterer, begrundelser og rammer og arbejdsvilkår Af Danièle Eychenne, Eva Kambskard, Hubert Trigalo, Leon Aktor og Helle Boelt Hindsgaul Hvordan skriver danske elever på fransk? Hvordan bedømmer lærerne deres præstationer? Og hvad lægger de vægt på? Med afsæt i to elevbesvarelser fra franskprøverne i sommer og læreres begrundede karakterer i fagbladet Folkeskolens konkurrence på i september-oktober 2010 følger her nogle overvejelser og kommentarer, som måske kan give afsæt til kollegiale diskussioner. Folkeskolens Afgangsprøve Les jeunes et les loisirs (Se opgave, elevbesvarelse og lærernes begrundede karakterer under temaet Fokus på fransk på : Elevens besvarelse Eleven opfylder alle formelle krav om forståelse af opgavens indhold og omfang. Opgaven skal handle om unge og deres fritid, og hvert af de to delemner skal bestå af ord. I første delemne skal eleven skrive om, hvad han/hun selv kan lide at lave i sin fritid. I andet delemne skal eleven vælge en af personerne fra billedoplægget og fortælle, hvad vedkommende kan lide at lave i sin fritid. Desuden skal hvert delemne begynde med den formulering, som er angivet i opgaven. Layoutet er tydeligt opdelt i to dele, og inden for hver del er teksten inddelt i relevante afsnit. Tilsammen giver det læseren godt overblik over teksten. Der er fin sammenhæng i teksterne, både på indholds- og sætningsniveau. Eleven udtrykker meninger og holdninger og inddrager relevant viden, der bidrager til at kvalificere indholdet af besvarelsen. Indholdet afslører en aktiv elev med lyst til at fylde sin fritid ud med både det nyttige og det underholdende. Portrættet af den franske pige i andet delemne er troværdigt. Derved dokumenterer eleven generel viden om kultur- og samfundsforhold. Sproget er præget af god kommunikationsvilje og ganske god forståelse af fransk sætningsopbygning, fx med adverbielle tidsudtryk placeret først i sætningerne. Eleven formår at få teksterne til at flyde ved brug af relevante forbindere. Ordforrådet passer fint til indholdet, og eleven bruger en del vendinger fra fransk hverdagssprog rigtigt. Der er en del sproglige gentagelser, uden at sproget dog af den grund bliver ensformigt. Eleven har ganske godt styr på verbalbøjningerne, selv om der også er fejl flere steder. Også andre fejl forekommer, fx i forbindelse med adjektiver, præpositioner og stavning. Ingen af fejlene er dog meningsforstyrrende, og derfor lykkes kommunikationen gennem hele besvarelsen. Alt i alt lever eleven ret godt op til slutmålene for fransk i 9. klasse.

2 FOKUS PÅ FRANSK november /5 Karakterer Der er stor enighed om, at eleven har klaret opgaven godt. Kun to karakterer bliver brugt af konkurrencedeltagerne, nemlig 10 og 7. Flest synes, at 10 er den rigtige karakter, og det var også den delkarakter, eleven fik for sin stil ved prøven i sommer. Tilsammen fik eleven således 10 for skriftlig fransk. De indsendte karaktervidner om god konsensus om, hvordan en god FSA-besvarelse ser ud. Begrundelser Alle begrundelser tillægger selve sproget stor betydning. Det giver god mening, da der jo netop er tale om en sprogprøve, og da sproget er bærer af indholdet. Alligevel bør andre aspekter også tillægges væsentlig betydning, og det kommer kun frem i et mindretal af begrundelserne. Det gælder fx elevens forståelse af opgaven, lysten, viljen og evnen til at forholde sig personligt og selvstændigt til emnet samt forståelse for, at besvarelsen skal indgå i en frankofon kontekst. Uden et indhold at udtrykke er der ikke så meget ved et velfungerende sprog, derfor er det vigtigt at give kredit for kommunikationsvilje, personlighed, selvstændighed, viden, fantasi og kreativitet. Det er meget vigtigt at fastholde, at bedømmelsen skal hvile på en helhedsvurdering, som gives på baggrund af veldefinerede vurderingskriterier der handler om både indhold og form. I flere besvarelser står der, at eleven bruger et sprog, der er på vej. Det er et udmærket udtryk, som angiver, at eleven evner at gøre sig forståelig, men at der forekommer forskellige sproglige fejltyper. Flere bemærker, at eleven har et udmærket ordforråd og viser kendskab til relevante udtryk og vendinger, hvilket har betydning for, at teksten bliver meningsfuld, selv om ordet måske bøjes forkert. Til gengæld udtrykkes det kun indirekte, at eleven faktisk har en ganske sikker fornemmelse for fransk sætningsopbygning, dog mest i form af hovedsætninger og kun få ledsætninger. Også dette bør vægtes højt, idet en korrekt syntaks befordrer, at sproget bliver forståeligt, selv om der er fejl. Ligeledes bør det konstateres, at eleven staver temmelig sikkert og har godt styr på pronomener, artikler og præpositioner. Verbalbøjningerne er det, som optager konkurrencedeltagerne mest, men de lægger større eller mindre vægt på fejlene. Ingen synes, at disse verbalfejl er meningsforstyrrende, og en enkelt mener, at besvarelsen uden større problemer vil kunne forstås af en fransktalende uden kendskab til dansk. En del mener, at der simpelthen er så mange verbalfejl, at det skæmmer helhedsindtrykket. Andre synes, at nogle af bøjningsfejlene er for graverende, fx regelmæssige verber, der er bøjet forkert i præsens, eller fejl i de mest almindeligt brugte verber, fx faire og aller. Der er ingen tvivl om, at verbalsystemet er den store hurdle på fransk. Derfor kunne det give god mening at vende bedømmelsen heraf om, så man i stedet fokuserede på, hvad eleven på dette laveste prøveniveau i uddannelsessystemet faktisk kan, i stedet for på fejlene, når man én gang har konstateret, at fejlene ikke er meningsforstyrrende. Der er lidt delte meninger om, om sproget er varieret eller ensformigt, og en enkelt har indtryk af, at teksten først er skrevet på dansk og så oversat. På dette FSA-niveau vil det være realistisk at forvente en vis grad af genbrug af ord og udtryk, som eleverne føler sig sikre på, uden at det bør komme eleverne til skade.

3 FOKUS PÅ FRANSK november /5 Rammer og arbejdsvilkår Rammerne for og kravene til bedømmelsen af FSA-prøven er beskrevet i Bekendtgørelse om folkeskolens prøver 13. juli 2010, bilag 1 7 Fransk (udtræksfag) og 14 Fransk (valgfag) (se på skolestyrelsen.dk). Herudover bør man sætte sig godt ind i Prøvevejledningen for fransk og Prøver, Evaluering og Undervisning (PEU), som ligeledes kan findes på skolestyrelsen.dk. For at sikre en fair og ensartet bedømmelse af elevernes præstationer anbefales det at bruge de vurderingskriterier, der findes i Prøvevejledningen. For øjeblikket er Skolestyrelsen i gang med at præcisere forskellige detaljer vedrørende prøver og bedømmelser. Det er også en god idé i ny og næ at kaste et blik på Europarådets selvevalueringsskema på side 46 i Fælles Mål, Fransk. Slutmålene om skriftlig udtryksfærdighed angiver, at eleven er i stand til at udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Denne formulering svarer i selvevalueringsskemaet til det, der er udtrykt i A2 Jeg kan skrive korte, enkle notater og beskeder. Jeg kan skrive et meget enkelt, personligt brev, fx et takkebrev, og B1 Jeg kan skrive en enkel og sammenhængende tekst om dagligdags temaer eller om emner, som interesserer mig personligt. Jeg kan skrive personlige breve, hvor jeg beskriver oplevelser og indtryk. Uanset om eleverne har haft et treårigt eller et toårigt franskforløb, eller at de er begyndt på fransk før 7. klasse, er det de samme regler og krav, der gælder ved FSA-prøven. Det samme er tilfældet, uanset om eleverne har haft Undervisningsministeriets vejledende timetal eller ej, eller om undervisningen har været ramt af få eller mange aflysninger. Al erfaring fortæller, at eleverne skal i gang med at skrive fra første færd i franskforløbet, og at de skal have mulighed for at skrive kontinuerligt gennem hele forløbet. Ligesom det vel er utænkeligt, at der går en uge med fransk uden at eleverne lytter, taler og - efter en begynderfase læser. Lige så utænkeligt bør det være, at de ikke skriver et eller andet. I den forbindelse hjælper man sine elever godt ved til stadighed at have fokus på effektive skrivestrategier. Endelig bør eleverne være helt fortrolige med de hjælpemidler, de har lov at bruge, dvs. manuelle eller elektroniske ordbøger og grammatikker. De skoler, som endnu ikke har lagt fransk stave- og grammatikkontrol ind på alle elevcomputere, fratager derfor eleverne en indlysende træningsmulighed. FS10 Travailler l été? (Se opgave, elevbesvarelse og lærernes begrundede karakterer under temaet Fokus på fransk på : ) Elevens besvarelse Det kan diskuteres, om eleven har forstået opgavens indhold fuldt ud. De to første punkter i opgaveformuleringen hedder henholdsvis: Et toi, aimerais-tu travailler cet été? og Quel travail aimerais-tu faire? Den pågældende elev har allerede forskellige former for arbejde, og man forstår indirekte, at det er et arbejde, som ikke kun har med sommerferien at gøre. Det problem gælder også mange andre elever, som valgte denne opgave. Opgavekommissionen valgte, at det ikke skulle komme eleverne til skade, at de skrev om det arbejde, de allerede havde, i stedet for at gå ind i conditionnelformen og forestille sig noget andet. Derfor bør besvarelsen anses for i overensstemmelse med opgaveformuleringen.

4 FOKUS PÅ FRANSK november /5 Til gengæld har eleven kun skrevet 237 ord, som er et stykke fra de krævede ord, helt nøjagtig 79 procent af det krævede minimum. Kravet om antal ord skal sikre, at elevens besvarelse er lang nok til at man kan vurdere elevens sprog og nok informationer om fx bredde af ordforråd og elevens evne til at strukturere sit sprog. Der er ikke grund til at gøre et stort nummer ud af, at en besvarelse kun er på fx 294 ord, men en mangel på godt 20 procent trækker ned, uden at der dog kan siges noget præcist om hvor meget, da der er tale om en helhedsvurdering. Indholdsmæssigt er besvarelsen fyldig, levende og personlig. Dog kunne det på dette niveau have været oplagt at benytte lejligheden til at sammenligne med unge franskmænds mulighed for at arbejde om sommeren og i løbet af skoleåret. På den måde havde eleven kunnet demonstrere viden om forhold i frankofone lande. Eleven har ikke gjort meget ud af layoutet. Teksten indeholder blot to afsnit. Opgaveformuleringen kunne godt have inspireret til i det mindste tre afsnit. På den anden side er der intet i layoutet, der generer læsningen, derfor bør dette element ikke tillægges væsentlig betydning for den samlede vurdering. Sproget er præget af kommunikationsvilje og ganske god forståelse af fransk sætningsopbygning. Dog med svipsere ind imellem, fx et forkert placeret objektspronomen og kludder i den sidste sætning. I forhold til de højere krav til FS10-prøven bør eleven belønnes for flere steder at kaste sig ud i mere komplicerede sætningskonstruktioner. Ordforrådet er stort og varieret og passer fint til indholdet, og eleven bruger en del vendinger fra fransk hverdagssprog rigtigt. Eleven har ganske godt styr på verbalbøjningerne, men der er også flere bøjningsfejl, hvoraf en del bør kunne undgås på dette niveau. Også andre fejl forekommer, fx sammenblanding af que/qui og dumme stavefejl. Ingen af fejlene er dog meningsforstyrrende, så kommunikationen lykkes gennem hele besvarelsen. En særlig styrke i besvarelsen er den sikre forståelse af kongruens. Alt i alt lever eleven godt op til slutmålene for fransk i 10. klasse. Karakterer Der er blandt konkurrencens deltagere stor enighed om, at eleven har klaret opgaven godt. Kun to karakterer bliver brugt af konkurrencedeltagerne, nemlig 10 og 7. Flest synes, at 7 er den rigtige karakter, og det var også den delkarakter, eleven endte med at få for sin stil ved prøven i sommer. Tilsammen fik denne elev således tilsammen 7 for skriftlig fransk. Konkurrencedeltagernes indsendte karakterer vidner om god konsensus om, hvordan en god FS10- besvarelse ser ud. Begrundelser Der er to gennemgående temaer i begrundelserne, nemlig spørgsmålet om opgaven er rigtigt forstået, og om at eleven alt i alt har et velfungerende sprog, dog med nogle markante fejl hist og her. Nogle af begrundelserne betoner vigtigheden af det manglende antal ord, mens elevens vilje til refleksion og stillingtagen bliver fremhævet som noget positivt. Flere lægger vægt på, at eleven viser god kommunikationsvilje, har noget på hjerte og forholder sig personligt reflekterende til emnet. På den måde demonstrerer begrundelserne god balance mellem indhold og form i bedømmelsen. Mange begrundelser anfører, at der er grammatiske fejl, men kun få konkretiserer, hvad det er for fejl. I en autentisk prøvesituation er det vigtigt at kunne præcisere, hvilke styrker og svagheder der

5 FOKUS PÅ FRANSK november /5 spiller med i helhedsbedømmelsen, og da det jo drejer sig om en sprogprøve, er det en god idé at skrive eksempler på godt og skidt ned. I en eventuel drøftelse med censor er det nyttigt både at kunne tale overordnet om besvarelsen og at kunne eksemplificere. Rammer og arbejdsvilkår Rammerne for og kravene til bedømmelsen af FS10-prøven er beskrevet i Bekendtgørelse om folkeskolens prøver 13. juli 2010, bilag 2 5 Fransk (se skolestyrelsen.dk). Herudover bør man sætte sig godt ind i Prøvevejledningen for fransk og Prøver, Evaluering og Undervisning (PEU), som findes på skolestyrelsen.dk. For at sikre en fair og ensartet bedømmelse af elevernes præstationer anbefales der at bruge de vurderingskriterier, der findes i Prøvevejledningen. For øjeblikket er Skolestyrelsen i gang med at præcisere forskellige detaljer om prøver og bedømmelser. Det er også en god idé i ny og næ at kaste et blik på Europarådets selvevalueringsskema på side 46 i Fælles Mål, Fransk. Slutmålene om skriftlig udtryksfærdighed angiver, at eleven er i stand til at udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Denne formulering svarer i selvevalueringsskemaet til det, der er udtrykt i B1 Jeg kan skrive en enkel og sammenhængende tekst om dagligdags temaer eller om emner, som interesserer mig personligt. Jeg kan skrive personlige breve, hvor jeg beskriver oplevelser og indtryk. Uanset om eleverne har haft Undervisningsministeriets vejledende timetal eller ej, eller om undervisningen har været ramt af få eller mange aflysninger, er det de samme regler og krav, der gælder ved FS10-prøven. Gennem hele 10. klasseforløbet bør eleverne have mulighed for at skrive sammenhængende tekster. I den forbindelse hjælper man sine elever godt ved til stadighed at have fokus på effektive skrivestrategier. Lærerne bør lægge særlig vægt på, at eleverne øver sig i at udtrykke holdninger og refleksioner. Desuden bør eleverne trænes i at medtænke kultur- og samfundsforhold i frankofone lande og i at drage sammenligninger mellem frankofon og egen kultur. Endelig bør eleverne være helt fortrolige med de hjælpemidler, de har lov at bruge, dvs. manuelle eller elektroniske ordbøger og grammatikker. De skoler, som endnu ikke har lagt fransk stave- og grammatikkontrol ind på alle elevcomputere, fratager derfor eleverne en indlysende træningsmulighed. Danièle Eychenne er formand for Opgavekommissionen for fransk Eva Kambskard er medlem af Opgavekommissionen Hubert Trigalo er medlem af Opgavekommissionen Leon Aktor er medlem af Opgavekommissionen og formand for Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen Helle Boelt Hindsgaul formand for Folkeskolefraktionen i Fransklærerforeningen