Generel klinisk studieplan M2 Lungemedicinsk sengeafsnit, Regionshospitalet Holstebro, HEV Modul 4

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Lungemedicinsk afdeling. Sengeafsnit M2 og dagafsnit M2-D1 og M2-D2. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Lungemedicinsk afdeling omfatter et sengeafsnit M2 og 2 dagsafsnit M2D1 og M2D2. Hele lungemedicinsk afdeling er fysisk placeret på samme etage. Afsnit M2 har tæt samarbejde med lungemedicinsk dagafsnit omkring den ambulante funktion for følgende områder; - udredning lungecancer - forundersøgelse og kontrol af patienter med astma, KOL, fibrose m.fl. - allergiudredning - udredning og behandling af søvnapnøe I forhold til patientforløb for mennesker med kronisk sygdom, har afsnit M2 samarbejdsrelationer med ergoterapeuter, fysioterapeuter, KOL- og ilt-sygeplejerske. Ligeledes har vi et tæt tværfagligt samarbejde med geriatrisk team og palliativ team Desuden har vi tværsektorielt samarbejde med primær sektor blandt andet i forbindelse med planlægning af udskrivelse. Andre aktuelle samarbejdspartnere er bl.a. øvrige medicinske afdelinger, Billeddiagnostisk afdeling, Klinisk Biokemisk afdeling og Ernæringsenheden Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit M2 har plads til 26 patienter, hvor af 1 plads er en akutplads reserveret til NIV (non invasiv ventilation)- behandling af KOL-patienter. Hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med KOL, lungecancer, pneumoni og lungeabces. Typiske patientforløb er kroniske eller maligne forløb. Det er fortrinsvis ældre mennesker, + 60 år, der indlægges i afsnittet. Revideret marts 2015 Side 1 af 9

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige områder i afsnit M2 er sygepleje til kroniske og akutte lungepatienter. Disse patientforløb omfatter problemstillinger, der knytter sig pleje og behandling til patienter med lungecancer på alle stadier fra udredning til terminal og palliativ behandling, samt pleje og behandling til kroniske KOL-patienter med gentagne indlæggelser. Følgende problemstillinger/patientsituationer vil give et indblik i de aspekter ved den medicinske sygepleje, der er mulighed for at studere i afsnittet. Mennesker med kronisk lungesygdom, som har mange gentagne indlæggelser bag sig, og som har et nedsat funktionsniveau i forhold til helt basale behov, ex. mobilisering, varetagelse af personlig hygiejne, ernæring og respiration. Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med i forvejen nedsat lungefunktion, ledsaget af angst, øgede sekretproblemer, nedsat ilt- og kuldioxidudveksling og deraf følgende nedsat funktionsniveau. Betændelsestilstand i lungerne ledsaget af temperaturforhøjelse, problemer med elektrolytbalancen, alment utilpashed, smerter ved vejrtrækning og ofte øget produktion af sejt og purulent ekspektorat. Kronisk lungesyge patienter og patienter med lungecancer, der har så dårlig lungestatus, at de allerede er eller bliver permanente iltbrugere. Uhelbredelige syge og aldrende patienter, hvor døden er nært forestående og sammen med deres pårørende oplever angst, smerter, frustration og magtesløshed i forskellig grad. Patienter i cancerudredningsforløb. Patienter med diagnosticeret lungecancer, der indlægges p.gr.a. progression i sygdommen i form af pleuraexudat, dyspnøe, smerter og/eller kvalme og opkastning. Patienter, hvis sygdom er forværret i en sådan grad, at de ikke længere kan yde tilstrækkelig egenomsorg til at klare sig selv i hjemmet og hvor det er nødvendigt med hjælp fra primær sektor og/eller behov for anden bolig. Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med KOL hvor der er behov for assisteret NIV- behandling,(non invasiv ventilation). Typiske kliniske sygeplejeopgaver De kliniske studier på Lungemedicinsk Afdeling på retter sig mod grundlæggende sygepleje, relateret til det lungemedicinske speciale. Fokus er blandt andet sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov samt samspillet mellem patient og sygeplejerske. Typiske sygeplejeopgaver veksler mellem sygepleje til den kroniske syge patient, den akut dårlige patient, den alvorlige syge patient samt den terminale og palliative patient. Sygeplejeopgaver i lungemedicinsk afdeling beskrives i det følgende i forhold til sygeplejerskens virksomhedsfelt (jvf. BEK nr.29 af 24/01/2008) at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje; Revideret marts 2015 Side 2 af 9

3 At udføre sygepleje: Observere patienter i forhold til grundlæggende fysiologiske behov identificere, planlægge, udføre og evaluere sygepleje knyttet til fysiologiske behov hos lungemedicinske patientsituationer identificere psykosociale forhold der kan have betydning for sygeplejen og handle i relation hertil observere og støtte patienter i forhold til reaktioner på sygdom og lidelse under vejledning modtage elektive og akutte patienter i afsnittet under vejledning udføre praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger rettet mod grundlæggende sygeplejeopgaver knyttet til lungemedicinske patienter medvirke ved undersøgelser knyttet til udredningsforløb for lungecancer; bronkoskopi og grovnålsbiopsi af lungevæv udføre sygeplejehandlinger på baggrund af viden fra nationale og lokale strategier, standarder, metoder, kliniske retningslinjer etc. Kende og anvende de for afdelingen aktuelle observations- og vurderingsredskaber Anvende hygiejniske principper og retningslinjer Inddrage og reflektere over patientperspektivet (livshistorie, levevilkår og sociale forhold, samt oplevelser, vilkår og handlinger i forhold til sundhed og sygdom). At formidle sygepleje: Kende og anvende fagsprog samt beherske skriftlig og mundtlig kommunikation med såvel patienter, pårørende og fagprofessionelle Vejlede og informere patienter og pårørende omkring aspekter knyttet til den grundlæggende sygepleje hos lungemedicinsk patienter Planlægge og udføre undervisning til såvel patienter som personale (bl.a seminar) Fremlægge patientforløb til andet plejepersonale Deltage i tværfagligt samarbejde, i det omfang det er aktuelt for det enkelte patientforløb At administrere/lede sygepleje: anvende EPJ i forhold til planlægning og dokumentation af sygeplejen planlægge og prioritere sygepleje i forhold til egen kompetence samt afsnittets rammer og vilkår. Vise ansvar og medvirke i forhold til indberetning utilsigtede hændelser/patientsikkerhed At udvikle sygepleje: Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden deltage i udviklingstiltag i afsnittet reflekterer over og forholde sig kritisk til egen udført sygepleje i forhold til læring og udvikling af egen fagidentitet Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter med KOL og patienter med lungecancer udgør tilsammen hovedparten af indlagte patienter. Sygeplejeopgaverne er meget forskellige og veksler mellem sygepleje til den kroniske syge patient, den akut dårlige patient, den alvorlige syge patient og den terminale og palliative patient. Revideret marts 2015 Side 3 af 9

4 Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Mennesker med en KOL-diagnose indlægges ofte i forbindelse med en opblussen i deres kroniske sygdom i form af en luftvejsinfektion. I gennemsnit er indlæggelse omkring 1 uge. Beskrivelse af et KOL-patientforløb. Kvinde 69 år, gift og har 3 børn. Bor med rask ægtefælle, der er pensioneret. De bor i eget hus med have. Pt. har været indlagt 2 gange tidligere pga. forværring i sin kroniske lungesygdom. Pt. bliver funktionsdyspnøsk ved mindste anstrengelse, har nuværende brug for 1 l O2/min. Hele døgnet. Har ikke hjemmeilt. Er af egen læge sat i behandling med bronkodilaterende og forebyggende behandling for sin lungesygdom. Pt. har feber, 38,2, og store mængder sejt purulent ekspektorat. Pt. får lungefysioterapi 3 gange dagligt. Pt. er tynd, vejer 47 kg og måler 165 cm. Har nedsat appetit og spiser ganske små portioner. Får hjælp til bad, kan delvis selv klare påklædning med pauser undervejs. Går med rollator til og fra toilet. Har tynd og skrøbelig hud med mange små blå mærker. Pt. bliver angst og bange når hun får anfald med lufthunger. Har indtil nuværende ikke deltaget i rehabilitering eller andre kommunale tilbud i forhold til mennesker med kronisk sygdom. Lungecancer. I afsnittet indlægges mennesker med allerede diagnosticeret lungecancer eller mennesker med symptomer der foranlediger et udredningsforløb for lungecancer. Mennesker med diagnosticeret cancer, kan undervejs i sygdomsforløbet, fra udredning til det terminale stadie og døden er nært forestående, have behov for indlæggelse i situationer, hvor der opstår symptomer eller problematikker, som ikke kan løses i hjemmet/egen læge /hjemmesygeplejerske eller ambulant. Indlæggelsestiden for disse patienter er meget varierende. Beskrivelse af patient med lungecancer. Mand 67 år indlægges pga. kvalme og opkastning, er afkræftet og meget træt. Har smerter i begge hofter. Pt. har for 4 måneder siden fået konstateret lungecancer med knoglemetastaser. Har netop afsluttet palliativ stråleterapi på onkologisk afdeling Århus Sygehus. Har kontakt med palliativt team i forhold til smertebehandling. Bliver forpustet ved bevægelse, men har pæn og rolig respiration i hvile. Ligger det meste af tiden i sengen. Er gift og bor sammen med rask ægtefælle i eget hus. Har 2 døtre og 5 børnebørn. 1 datter er bosiddende i nærheden og 1 bor på Sjælland. Har netop afviklet eget firma til datter og svigersøn. Pt. er indimellem trist og modløs. Har svært ved at tale med ægtefælle og børn om sin sygdom og at han måske snart skal dø. Ved samtale med plejepersonale er patient meget åben omkring hele sin situation. Hustru har talt med personalet angående hospice, men har ikke talt med sin mand om denne mulighed. Sygeplejemetoder Bl.a. anvendes følgende kliniske sygeplejemetoder i forhold til udøvelse af sygepleje i Revideret marts 2015 Side 4 af 9

5 afsnit M2; - Sygeplejeprocessen (plejeplan) - Virgina Hendersons behovsteori/ sundhedsstyrelsens minimums datasæt - TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom, blodtryk, puls, temperatur, saturation og respirationsfrekvens) - MRC-score (dyspnøe score) - Ernæringsscreening - Tryksårsscreening - Faldscreening - Det kliniske blik - Hygiejniske principper - EPJ (elektronisk patientjournal) - Principper for dispensering og administration af medicin Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Sygeplejefaglig udvikling i lungemedicinsk afdeling, er en fortløbende proces. Aktuelle områder er følgende; Implementering af nye standarder og instrukser med udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel Implementering af konsultationsstuegang Implementering og videreudvikling af EPJ Desuden arbejder vi i afdelingen med følgende udviklingsområder; Patientsikkerhed, behandling af utilsigtede hændelser Patientinddragelse og sammenhængende patientforløb Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Uddannelsesopgaven i afsnit M2 varetages af daglige vejledere og klinisk vejleder. Omkring planlægning, varetagelse og udvikling af vejledning har den kliniske vejleder desuden tæt samarbejde med uddannelsesansvarlige sygeplejerske i HEV (hospitalsenheden Vest). Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende, ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Udgangspunktet for planlægning af kliniske studier er den studerendes individuelle studieplan. Den individuelle studieplan udarbejdes på baggrund af beskrevne læringsudbytte for pågældende modul, afsnittets studietilbud samt den studerendes faglige og personlige erfaringer. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer knyttet til kliniske patientsituationer, individuelle patientforløb samt sygeplejefaglige områder og Revideret marts 2015 Side 5 af 9

6 problemstillinger. Vi opfordrer den studerende til at planlægge forskellige fokusområder fra uge til uge. I de enkelte situationer vil der forekomme oplevelser eller problemstillinger, som kunne være relevant at gøre til genstand for yderligere fordybelse. Fordybelse i et aktuelt emne/tema kan evt. afrundes i et forum for refleksion. Der benyttes både formelle og uformelle refleksions processer i den kliniske undervisning. Der er fastlagt midtvejsdrøftelse og yderligere status og evaluering planlægges efter såvel studerendes og klinisk vejleders behov. Drøftelserne skifter mellem individuelle samtaler og sammen med øvrige studerende. Der er mulighed for at arrangere studiebesøg i forhold til afsnittets samarbejdspartnere. Dette aftales med klinisk vejleder. Den kliniske vejledning (kliniske vejleder) er normeret til 6 timer pr. studerende pr. uge og omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. møder, erfamøder, temadage). Kliniske studier tilrettelægges i samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Det er ofte daglige vejledere, dvs. anden klinisk erfaren personale end klinisk vejleder, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af klinikforløbet, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Ved interne kliniske prøver deltager klinisk vejleder som eksaminator. Alle dage i klinikken anses som dage, hvor den studerende studerer sygepleje. Dog kan den enkelte studerende have behov for at fordybe sig yderligere i et emne/problemstilling og har derfor brug for studiedage, hvor vedkommende ikke er til stede i afsnittet. Dette aftales individuelt med den kliniske vejleder. Afsnittet er desuden uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever. Der vil også være mulighed for at møde fysioterapeut-, ergoterapeut- og medicinstuderende i afsnittet og således være mulighed for at indgå i samarbejde med andre uddannelsessøgende på tværs af faggrupper. Ved interne kliniske prøver er klinisk vejleder eksaminator i delprøve 1 og 2. Klinisk sygeplejelærer eksaminator i delprøve 2. Den kliniske prøve afvikles i henhold til kriterier beskrevet i modulbeskrivelsen for modul 4. På afsnittet er et studierum, hvor der er adgang til computere. Her har den studerende mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig. Der findes specialerelevant litteratur i afsnittet som den studerende kan anvende og låne med hjem. Der er udarbejdet en pensumliste for modul 4 som sendes med velkomstbrev til den studerende. Oversigt kliniske studier: Aktiviteter i afsnittet Uge 1 2 Introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere. Startdrøftelse. Uge 3-4 Fordybelse i specialet Afholdelse af Fastlagt studieaktivitet - seminar. Revideret marts 2015 Side 6 af 9

7 Uge 5-6 Fordybelse i specialet Midtvejssamtale Refleksionsøvelse (se vejledning til refleksion, Værktøjskassen E-portfolio) Uge 7-8 Fortsat fordybelse i specialet Planlagt studieaktivitet pædagogisk plejeplan. Uge 9-10 Fortsat fordybelse i specialet Slutevaluering Klinisk prøve Forventninger til den studerende Der forventes at den studerende er studieaktiv. Det vil sige, at vedkommende; har forberedt sig til det kommende studie i klinisk praksis i relation til faglige og personlige forudsætninger, modulbeskrivelse og læringsudbytte for pågældende modul samt læst generel klinisk studieplan og studietilbud i afsnit M2 udarbejder individuel klinisk studieplan samt anvender studieredskabet e-portfolie i forhold til refleksion, planlægning og dokumentation af studieaktiviteter. Viser initiativ og ansvarlighed i forhold til overholdelse af aftaler gennemfører planlagt og fastlagt studieaktivitet viser engagement, initiativ, ansvarlighed, mod og vilje til fortsat faglig og personlig udvikling i forhold til egen uddannelse. er opsøgende i forhold til studietilbud, vejledning og evaluering. opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur (dokumenteret i e-portfolie) Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Uddannet sygeplejerske i Ansat på lungemedicinsk afdeling Holstebro Sygehus 1993 og fungeret som klinisk vejleder siden Klinisk vejlederuddannelse 2003 Sygeplejefaglig diplomuddannelse Master i Sundhedsantropologi 2013 Har desuden deltaget i kursus og temadage med klinisk og/eller pædagogisk indhold. Krav vedrørende klinisk pensum Klinisk pensum er sider (30 50 sider/ects-point). Revideret marts 2015 Side 7 af 9

8 Pensumliste sendes til studerende umiddelbart før opstart i kliniske studier og forventes inddraget i den studerendes forberedelse til klinikken samt fordybelse i aktuelle sygeplejefaglige områder i afsnittet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Der forventes at studerendes fremmøde i afsnittet gennemsnitlig er minimum 30 timer pr. uge. For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og indstille sig til klinisk prøve skal den studerende deltage i den planlagte og kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes øvrige studieaktivitet jfr. Forventning til den studerende, om den studerende kan indstilles til klinisk prøve. Hvis den studerende mod forventning ikke vurderes som studieaktiv, kontaktes den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvorledes den studerende kan opfylde kravene om at være studieaktiv og dermed retten til at blive indstillet til klinisk prøve. Gennemførelse af fastlagt og planlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til klinisk prøve. Planlagt studieaktivitet: afholdelse af seminar Afholdes uge 4 i klinikforløbet. Afvikles i henhold til kriterier beskrevet i Modulbeskrivelse, bilag 2. Den kliniske vejleder giver mundtlig evaluering og dokumenterer at formålet for studieaktiviteten er opfyldt i studerendes individuelle studieplan (e-portfolie). Den studerende laver en skriftlig evaluering i sin e-portfolie. Fastlagt studieaktivitet: Pædagogisk plejeplan (klinisk metode). Afvikling af studieaktiviteten finder sted uge 7 8 af den kliniske periode. Formål: I forhold til patienter akutte og kroniske sygdomme og forløb, der knytter sig til den grundlæggende sygepleje, skal den studerende; identificere sygeplejeproblemområder, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygeplejehandlinger i samarbejde med patienten fokuserer på og beskriver patientens helhedssituation Rammer: Med udgangspunkt i en autentisk patientsituation udarbejder den studerende en pædagogisk plejeplan. Den studerende prioriterer 1-2 problemområder. Den pædagogiske plejeplan udarbejdes efter skabelon som findes i værktøjskassen i e-portfolio pædagogisk plejeplan. Den pædagogiske plejeplan må max fylde 5 sider. Kopi af plejeplanen afleveres til klinisk vejleder senest dagen før fremlæggelse. Den studerende fremlægger og drøfter den pædagogiske plejeplan med klinisk vejleder og evt. medstuderende i afsnittet. Revideret marts 2015 Side 8 af 9

9 Vejledning: den studerende kan søge vejledning hos daglige vejledere, klinisk vejleder og underviser fra sygeplejeuddannelsen. Vurdering: Klinisk vejleder giver mundtlig tilbagemelding umiddelbart efter fremlæggelse. Den kliniske vejleder dokumenterer gennemførelse af studieaktiviteten i studerendes individuelle studieplan (e-portfolie). Den studerende laver en skriftlig evaluering i e-portfolie. Klinisk prøve: afvikles i henhold til kriterier beskrevet i Modulbeskrivelse. Dog gøres den studerende bekendt med valget af patienter senest kl dag før afvikling af første delprøve. Studerende på har mulighed for at planlægge studieaktiviteter i aften- og weekendvagter. Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær kontaktes afdelingen Udarbejdet af: revideret marts 2015 Lungemedicinsk afdeling, afsnit M2, Regionshospitalet Holstebro Klinisk vejleder Bodil Elmegård Afdelingssygeplejerske Henny Færge Godkendt den: Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen i Holstebro Revideret marts 2015 Side 9 af 9