KOMBINERET MOBILITET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMBINERET MOBILITET?"

Transkript

1 KOMBINERET MOBILITET? RESULTATER FRA HUR S ELEKTRONISKE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DELEBILISTER I HOVEDSTADSREGIONEN, AUGUST-SEPTEMBER 2005 VERSION NOVEMBER 2005 Godkendt af ledergruppen i HUR s Trafikdivision, 1. november 2005 Ansvarlig Tonny Lacomble Nielsen Salgs- og markedsafdelingen Trafikdivisionen Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1/27

2 Kollektiv trafik og biler er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er både-og. Det handler om at vælge den smarteste transportform i hver enkelt situation. HUR s formand, Mads Lebech, borgmester (C) i en pressemeddelelse ved lanceringen af en kampagne, som HUR og 7 forskellige delebil-udbydere i fællesskab stod for i maj-juni Man kan ikke dække hele sit kørselsbehov med en delebil, fordi det vil være for dyrt. Så hvis delebiler skal have deres berettigelse, skal de kombineres med kollektiv trafik. Alex Pedersen, administrerende direktør i Hertz Danmark, hvis delebilordning har cirka medlemmer, juni (HURs kvartalsmagasin Ligeud 2/2005). BAGGRUND ***** I maj 2005 gennemførte HUR sammen med 9 delebil-udbydere i Hovedstadsregionen en fælles kampagne, der havde til formål at promovere kombinationen af kollektiv trafik og delebil. Som opfølgning på kampagnen og med henblik på at vurdere potentialet i et fortsat samarbejde udsendte HUR sammen med delebil-udbyderne i august 2005 et elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle knap 1500 husstande i 8 af de 9 delebil-ordninger herunder til medlemmer indmeldt i kampagneperioden. Over 600 personer svarede på spørgeskemaet. Undersøgelsen giver mulighed for yderligere at lave mere specifikke analyser end, hvad der er refereret nedenfor. Dette kunne f.eks. blive relevant i.f.m. fastlæggelsen af konkrete fremtidige markedsføringsaktiviteter. HOVEDPOINTER FRA HUR S UNDERSØGELSE Profil Det typiske medlem af en delebil-ordning i Hovedstads-regionen (herefter delebilist ) er en mand i 30 erne eller mere, tidligere bilejer, højtudannet med en husstandsindtægt på mellem eller mere og lønmodtager i enten den offentlige eller den private sektor. 40 % af delebilisterne er kvinder. Årsager til medlemskab Årsagen til medlemskabet af en delebil-ordning er især ønsket om at have adgang til en bil uden selv at skulle vedligeholde den og med få faste omkostninger. Brug af delebil og kollektiv trafik Delebilister er gode kunder i den kollektive trafik. Det dækker over en række forhold: 2/27

3 Den gennemsnitlige bilkørsel er lav både før og især efter medlemskabet af en delebilordning. Delebilen bruges forholdsvis sjældent. Den kollektive trafik dominerer i pendlingen og ved besøg af familie og venner, mens delebilen først og fremmest bruges til weekendture en gang i mellem. En forholdsvis stor andel af delebilisterne er loyale kunder med abonnementsservice eller regelmæssig køb af periodekort. Fastholdelse af kunder i den kollektive trafik og tiltrækning af nye Promovering af kombinationen af kollektiv trafik og delebiler giver mulighed for både a) fastholdelse af eksisterende kunder i den kollektive trafik i form af folk, som ville have købt bil/bil nummer 2 og b) tiltrækning af nye kunder i form af hidtidige bilister, som fortsatte ville være bilejere, hvis de ikke havde haft kendskab til eller mulighed for medlemskab af en delebil-ordning. Delebilisters betydning for indtjeningen i den kollektive trafik De fleste delebilister har et uændret brug af den kollektive trafik og kollektive trafikprodukter efter indmeldelsen i en delebil-ordning. Set under ét opvejer andelen af personer, der hhv. øger og mindsker brugen af den kollektive trafik og kollektive trafikprodukter hinanden. For så vidt angår hidtidige bilejere som udgør 55 % af alle delebilister indebærer medlemskabet af en delebil-ordning en signifikant nettogevinst for den kollektive trafik i form af både øget brug af den kollektive trafik og en opgradering af typen af anvendt rejsehjemmel (f.eks. fra klippekort til periodekort). Brugen af bus øges marginalt mere end brugen af tog for denne gruppe, men både for bus og tog er der tale om en netto-stigning. Effekt over tid Brugen af kollektive trafikprodukter er umiddelbart efter indmeldelsen uændret for langt de fleste, men der er et mindre økonomisk nettotab for den kollektive trafik i denne gruppe af de nyeste medlemmer. Men allerede blandt folk, der har været medlemmer i et års tid, er der tale om en mindre nettogevinst. Ser man på den gruppe, der har været medlem af en delebilordning i mere en 1 1/2 år er der tale om en betydelig nettogevinst for den kollektive trafik. Kampagnen i maj nye delebil-medlemmer (7 % af alle nye medlemmer) indmeldt i kampagneperioden fastholdes umiddelbart som passagerer i den kollektive trafik og 24 hidtidige bilejere (14 % af alle nye medlemmer) indmeldt i kampagneperioden tiltrækkes som nye loyale kunder. Evalueringen af den opstillede business case viser for HUR, DSB og Metroen samlet set en benefit-cost ratio på 0,87 det første år, når de faktisk forventede realiserede indtægter for den kollektive trafik over 1 år vurderes op imod de tre kollektive trafikselskabers faktisk afholdte 3/27

4 udgifter i Vurderes benefit-cost ratioen over 2 år og/eller ud fra de estimerede totale indtægter vurderes kampagnen i sig selv at have genereret en egentlig nettogevinst for de kollektive trafikselskaber i Hovedstadsregionen (reference: særskilt analyse præsenteret for ledelsen i HUR s Trafikdivision). 55 % af alle nye medlemmer svarer i undersøgelsen, at de har modtaget et 3 måneders gratis medlemskab, 11 % svarer at de tog imod 1 måneds gratis kollektiv transport. Blandt de der tog imod et af de to kampagnetilbud angiver langt de fleste (85 %), at disse særlige tilbud havde betydning for deres indmeldelse i en delebilordning. 2/3 af dem, der tog imod et kampagnetilbud svarer, at de forinden havde overvejet, hvilket af de to tilbud, der var mest rentabelt for dem. Blandt de nye medlemmer, som ikke tog imod nogle kampagnetilbuddet svarer en mindre del, at de ikke havde hørt om tilbuddet. Andre angiver, at de ikke havde brug for nogle af dem eller at det var for besværligt at tage imod tilbuddene, men de fleste i denne gruppe angiver dog andre årsager. KONKLUSION Delebilen er hverken en konkurrent eller en pengemaskine for den kollektive trafik og bliver nok aldrig nogen af delene. Men et strategisk partnerskab mod stigende bilejerskab kan blive til gavn for begge parter. For delebil-ordninger kan en klar koblingen til den kollektive trafik gennem fælles produkter og fælles markedsføring være med til at skabe opmærksomhed om fænomenet og gøre et medlemskab mere attraktivt. For den kollektive trafik kan samarbejde med den individuelle trafik i form af delebil-udbydere bidrage til at forbedre mulighederne for at fastholde passagerer og tiltrække nye i en tid med generelt stigende bilejerskab. VIDERE PERSPEKTIVER: KOMBI-KUNDEN.? Promoveringen af kollektiv trafik og delebiler giver mulighed for at appellere til en særlig befolkningsgruppe, som er pragmatiske i deres transportvalg men lægger vægt på at være mobile og fleksible som hellere vil bruge tid og penge på andet end en bil i daglige som er miljøbevidste uden at ville reducere personlig velfærd og valgmuligheder For den kollektive trafik er der potentiale for at opdyrke en særlig kundegruppe kombi-kunden som et nyt segment i en generel markedsføringsstrategi. Mere konkret kunne det i givet fald handle om: a) At fastholde passagerer som ellers ville have købt egen bil. Primære målgruppe: årige. Ambition: at motivere til at udskyde købet af egen bil. b) At tiltrække nye kunder i forbindelse med at disse sælger/skrotter deres tidligere bil. Primære målgruppe: /27

5 Ambition: at motivere til at undlade at købe en ny bil/bil nr. 2, når børnene er flyttet hjemmefra og/eller når den gamle bil alligevel skulle skrottes. Den tyske forsker Ulrike Huwer har peget på, at et samarbejde med delebiludbydere giver kollektive trafikselskaber mulighed for at appellere til et kundesegment, som er underrepræsenteret i den kollektive trafik, nemlig veludannede, vellønnede mænd mellem 26 og 45 år. En særlig fordel er det, at kollektive trafikselskaber ved at koble sig om på delebilen som brand vil få gavn af, at delebilen forbindes med begreber som modernitet og innovation. Der synes også i det mindste i en dansk kontekst at være mulighed for, at den kollektive trafik gennem en kobling til delebiler kan nå længere ud til børnefamilier, idet den typiske bruger af delebiler ifølge en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2000 befinder sig i en livsfase, hvor de har stiftet familie d.v.s. er samlevende og har hjemmeboende børn. Brugerne af carsharing (delebiler) er således i en livsfase, hvor man vil forvente, at de med stor sandsynlighed har egen bil og de har samtidig en husstandsindkomst, der giver dem økonomisk mulighed for at have egen bil. Alligevel vælger de carsharing (delebil) fremfor egen bil. (Miljøstyrelsen, 2000). 5/27

6 GENERELT DELEBILISTERNES PROFIL - ALLE MEDLEMMER Basis: besvarelser Lidt flere mænd (60 %) end kvinder (40 %). Største aldersgruppe er folk i 30 erne (39 %). De øvrige medlemmer er hovedsageligt ældre, men folk under 30 år er også med (13 %). Offentligt ansatte (42 %) og privat ansatte (41 %) udgør to næsten lige store grupper blandt medlemmerne. De øvrige grupper udgøres af selvstændige (7 %), studerende (5 %) samt pensionister og andre uden for erhverv (4 %). Medlemmerne er klart bedre uddannede end folk som helhed. Personer med en videregående uddannelse (62 %) og en mellemlang uddannelse (25 %) udgør hovedparten af medlemmerne. De øvrige grupper udgøres af faglærte (7 %) samt personer med en ungdomsuddannelse og folkeskolen bag sig (6 %). En årlige husstandsindtægt blandt delebilisterne ligger i den højere ende. Største gruppe tjener mellem kr./året (38 %). Indtægtsgrupperne lige under kr./året (33 %) og lige over mere end kr./året (25 %) udgør hovedparten af de øvrige medlemmer. Personer med en husstandsindtægt under kr./året udgør kun en lille del (4 %) af medlemmerne. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen er det typiske medlem af en delebil-ordning mellem 30 og 50 år, er samlevende, har hjemmeborende børn, har et højt uddannelsesniveau og har en indkomst svarende til mellemste eller højeste indkomstniveau samt er ansat i den offentlige sektor. (Miljøstyrelsen, 2000:10). Udenlandske undersøgelser peger i samme retning. Den tyske forsker Ulrike Huwer har peget på, at et samarbejde med delebil-udbydere giver kollektive trafikselskaber mulighed for at få et kundesegment i tale, som traditionelt er underrepræsenteret i den kollektive trafik, nemlig veludannede, vellønnede mænd mellem 26 og 45 år (Huwer, 2004). 6/27

7 GENERELT ÅRSAGER TIL MEDLEMSSKAB - ALLE MEDLEMMER Basis: besvarelser Årsag til indmeldelse i en delebilordning (alle) Meget vigtigt/vigtigt Mindre vigtigt/ikke vigtigt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vedligehold Spare Forsk. biler Prøve Miljø Nye biler Parkering Udskiftning Bil nr. 2 Årsagerne til indmeldelse i en delebil-ordning handler primært om at få adgang til billig bil, som man ikke selv skal vedligeholde. Blandt de angivne årsager til at melde sig ind i en delebilordning topper begrundelserne Undgå bøvl og vedligehold og Spare penge (79 % svarer i begge tilfælde Meget vigtigt/vigtigt ). Ser man alene på, hvor mange, der har svaret Meget vigtigt er førstnævnte grund den vigtigste (45 %). Andre vigtige årsager er adgangen til forskellige biler og så har det for mange også blot handlet om, at prøve, hvad en delebil går ud på (60 % svarer i begge tilfælde Meget vigtigt/vigtigt ). Miljøforhold, at delebiler som regel er nye biler samt muligheden for at slippe for parkeringsproblemer er også af betydning for et lille flertal af alle medlemmer. De mindst vigtige årsager er, at den tidligere bil skulle alligevel udskiftes og at medlemskabet er i stedet for køb af bil nummer 2. Brug af delebil i stedet for køb af en ekstra bil i husholdningen har dog haft betydning for omkring 6 %. 7/27

8 GENERELT BILEJERSKAB FØR OG EFTER MEDLEMSKAB - ALLE MEDLEMMER Basis: 591 besvarelser. Har aldrig haft egen bil 38% Biljejerskab (alle) Har fortsat egen bil ved siden af 6% Har tidligere haft egen bil 56% Over halvdelen af alle delebilister 55 % - er tidligere bilejere. 39 % har aldrig haft egen bil. 6 % er fortsat bilejere, hvilket tyder på, at de bruger delebilen som alternativ til bil nr % af alle delebilister solgte deres bil lige før, i forbindelse med eller umiddelbart efter indmeldelsen i en delebil-ordning. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Andelen af tidligere bilejere ligger på mellem % i en række udenlandske delebilordninger, hvoraf de fleste har eksisteret i længere tid end delebil-ordningerne i Hovedstadsregionen (MOSES, 2005; Cairns et al., 2004:205-06; Norre, 2000:68-69; Shaheen, 1999 refereret i Miljøstyrelsen, 2000:46). 8/27

9 GENERELT BILKØRSEL FØR OG EFTER - ALLE MEDLEMMER Basis: 268 besvarelser om årlig kørsel både før og efter medlemskab (kun medtaget angivelser i tal både før og efter medlemskab) Årlig bilkørsel pr. medlem før og efter medlemsskab Årlig kørsel pr. medlem fordelt på km. katagorier 7000 Km/år pr. medlem Andel af medlemmer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 Før Efter > <20000 Kørte km. før (tv.) og efter (th.) Set under et har alle delebilister (ikke-tidligere bilejere, tidligere bilejere og nuværende bilejere) reduceret deres årlige bilkørsel med 32 %. Reduktionen dækker over en årlig kørsel på gennemsnitlig 5800 km. året før indmeldelsen i en delebil-ordning til 4000 km. om året efter indmeldelsen, altså en reduktion på 1800 km./årligt. Tallet dækker over meget store udsving. 60 % kørte under 2500 km. om året før de blev medlem af en delebil-ordning og har øget deres bilkørsel med i snit ca km/år til 2400km/år, mens de knap 9 % som før kørte mere end km/år har reduceret deres kørsel med km/år. til km/år. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Udenlandske erfaringer peger på, at der sker en reduktion i den årlige bilkørsel på % pr. medlem i forbindelse med indmeldelsen i en delebilordning, hvilket dækker over en nedgang i antal kørte km. pr. medlem på km. (Nielsen, 2005). HURs undersøgelse ligger svarer godt til disse erfaringer. Dog ligger den årlig reduktion i antal kørte km. under tilsvarende tal fra udlandet, hvilket kan skyldes en særdeles gennemsnitlig årlig bilkørsel både før og efter medlemskabet. 9/27

10 GENERELT HYPPIGHED I BRUGEN AF DELEBIL - ALLE MEDLEMMER Basis: 569 besvarelser Hyppighed i brug af delebil (alle) Sjældnere end 1 gang om måneden 29% Flere gange om ugen 5% Ca. en gang om ugen 12% Ca. 1. gang om måneden 17% 1-3 gange om måneden 37% En delebil bruges typisk nogle gange om måneden eller endda sjældnere. Under 1/5 bruger en delebil en eller flere gange om ugen. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Ifølge bl.a. tyske og schweiziske undersøgelser er delebilisters transportadfærd stærkt orienteret mod kollektiv trafik. En tysk undersøgelse viser, at en delebil typisk ikke bruges ret meget mere end 1 gang om måneden (Langendorf, Huwer, 2004). 10/27

11 GENERELT BRUG AF DELEBIL OG KOLLEKTIV TRAFIK FORDELT PÅ FORMÅL - ALLE MEDLEMMER Basis: besvarelser 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brug af transportformer fordelt på formål (alle) Kollektiv trafik de fleste gange (bølget) Delebil de fleste gange (ternet) Andre transportformer de fleste gange (prikket) Pendling Ferie Weekendture Besøg Storindkøb Sport Kultur Restaurent Turformål (Procents sats angiver højeste anvendelse) Mest kollektiv trafik Pendling (56 %), besøg (45 %) Mere kollektiv trafik end delebil Pendling, besøg, restaurant, kultur, sport Mest delebil Weekendture (54 %) Mere delebil end kollektiv trafik Weekendture, storindkøb, ferie Mest andre transportformer Sport (73 %), Kultur (59 %), Restaurant (53 %), Storindkøb (49 %), Ferie (35 %). Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Kollektive trafikselskab i München (MVV): Delebil især til weekendture (53 %) og storindkøb (45 %). Kollektiv trafik især til pendling (78 %), kultur (50 %) og værtshusbesøg /restaurant (32 %) Lige fordeling mellem delebiler og kollektiv trafik: Besøg (48/49 %). (Krietemeyer, 2003a). 11/27

12 GENERELT TILKNYTNING TIL KOLLEKTIV TRAFIK - ALLE MEDLEMMER Basis: 456 besvarelser Tilknytning til den kollektive trafik (alle) Aldrig 2% Mest kontant biletter 10% Mest klippekort 57% Abonnements service 17% Månedskort næsten altid 14% Omkring 1/3 af alle delebilister i Hovedstadsregionen er loyale kunder i den kollektive trafik, som enten har abonnementsservice (17 %) eller næsten altid køber månedskort (14 %). Den overvejendende del af medlemmerne er sporadiske kunder, som mest benytter klippekort (57 %). Godt 1/10 (12 %) er sjældne kunder i den kollektive trafik. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer (car sharing) absolutely increases customer commitment to public transportation (WZB, 2002). 40 % af de kunder i Deutsche Bahn s delebil-program har et periodekort til den kollektive trafik. Blandt delebilisterne i Dresden er det tilsvarende tal 65 % (Petersen. 2003). En undersøgelse foretaget af Münchens kollektive trafikselskab i 2002 på baggrund af et mangeårigt samarbejde med en lokal delebil-udbyder viste, at delebilister bruger periodekort tre gange mere end resten af befolkningen og at nye medlemmer af en delebil-ordning tenderede mod at købe periodekort snarere end kontantbilletter. Samme undersøgelse viste, at der siden en tidligere undersøgelse i 1996 havde været en klar tendens mod årsabonnement samt dags- og ugekort på bekostning af månedskort og kontantbilletter. 35 % af delblisterne havde årskort til den kollektive trafik i 2002 mod 12 % i 1996 (Krietemeyer, 2003a). 12/27

13 GENERELT BRUG AF KOLLEKTIV TRAFIK - ALLE MEDLEMMER Basis: besvarelser 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ændring i brug af kollektiv trafik (alle) Meget mere Tog og metro Noget mere Bus Noget mindre Meget mindre 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ændring i brug af kollektiv trafik (tidl. bilejere) Mere Tog og metro Mindre Bus For de fleste medlemmer af en delebilordning er brugen af kollektiv trafik før og efter medlemskabet uændret. Det gælder både alle delebilister som helhed (66 %) og tidligere bilejere (54 %). Blandt alle medlemmer er andelen, der har reduceret deres brug af kollektiv trafik generelt (18 %) lidt større end den tilsvarende andel, som har øget deres brug af kollektiv trafik (16 %). Om end der ikke i HUR undersøgelse er blevet spurgt til et specifik årlig kørsel i km. med kollektiv trafik, er der givet den meget lave gennemsnitlige årlige kørsel på 4000 km, pr. medlem - grund til at tro, at brugen af kollektiv trafik under alle omstændigheder er meget høj også efter indmeldelsen i delebil-ordningen. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En undersøgelse fra Miljøstyrelsen har konkluderet, at brugere af delebiler benytter kollektiv trafik lige så hyppigt som ikke-bilejere og langt hyppigere end bilejere (Miljøstyrelsen, 2000). Tal fra den store schweiziske delebil-udbyder Mobility bekræftiger, at kollektiv trafik udgør kernen i delebilisters transportadfærd. Mobility -kundernes transportbehov dækkes kun for omkring 6 % vedkommende dækkes af delebil. Kollektiv trafik står for 52 %. Øvrige transportformer er fordelt således: Cykling og gang 28 %, brug af privatbil, firmabil og udlejningsbiler knap 9 % og motorcykel og knallert knap 4 % (Langendorf, 2004). 13/27

14 FASTHOLDELSE AF PASSAGERER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ALTERNATIV KØB AF BIL OG BETYDNING AF EN DELEBIL - ALDRIG SELV HAR HAFT BIL Basis: 224 besvarelser Ville du have købt egen bil, hvis det ikke have været muligt at melde sig ind i en delebil-ordning? Nej 45% Alternativ køb af bil (aldrig haft bil) Ja, inden for nærmeste fremtid 5% Ja, men delebilen får mig til at udskyde købet 18% Ja, måske 32% 5 % ville alternativt have købt en bil inden for nærmeste fremtid, mens delebilen for 19 % vedkommende får dem til at udskyde købet. 32 % svarer måske og 45 % nej. Muligheden for at kunne være medlem af en delebil-ordning har haft betydning for 50 % af dem, der aldrig har haft en bil fordelt på stor betydning (17 %), nogen betydning (16 %) og lille betydning (17 %). Den anden halvdel siger, at de ikke ville have haft egen bil alligevel. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer % af nye medlemmer af danske delebil-ordninger ville inden for en overskuelig tidshorisont alternativt ville have købt egen bil ifølge to forskellige danske undersøgelser (Miljøstyrelsen, Norre, 2000). En undersøgelse af fra delebil-ordningen i Bremen viste, at 17 % af nye medlemmer alternativt ville have købt en bil i stedet (MOSES, 2005: 9-10). 14/27

15 TILTRÆKNING AF NYE PASSAGERER TIL DEN KOLLEKTIVE TRAFIK SALG AF BIL I.F.M. MEDLEMSKAB AF DELEBIL-ORDNING - TIDLIGERE BILEJERE Basis: 325 besvarelser Salg af bil ved medlemsskab (tidligere bilejere) I forbindelse med/ umiddelbart efter 9% Længe før/efter 71% Lige før 20% 20 % af de tidligere bilejere droppede deres bil det lige før indmeldelsen i en delebil-ordning, mens 9 % gjorde det i forbindelse med indmeldelsen eller umiddelbart efter, i alt 29 %. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En undersøgelse af fra delebil-ordningen i Bremen viste, at 34 % opgav deres bil i forbindelse med medlemskabet (MOSES, 2005: 9-10). 15/27

16 TILTRÆKNING AF NYE PASSAGERER TIL DEN KOLLEKTIVE TRAFIK TIDLIGERE BILEJERES ADFÆRD I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Basis: besvarelser Ændring i brug af kollektiv trafik (tidl. bilejere) Mere Mindre 40% 30% 20% 10% 0% Tog og metro Bus For tidligere bilejere som udgør overhalvdelen af alle delebilisterne er andelen som har øget brugen af kollektiv trafik siden medlemskabet af en delebilordning markant større end den tilsvarende andel, der har reduceret brugen af kollektiv trafik altså en klar nettogevinst for den kollektive trafik. Brugen af bus er øget lidt mere (30 % har øget brugen mod 17 % der har reduceret brugen) end brugen af tog/metro (28 % har øget brugen mod 17 % der har reduceret brugen). Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En schweizisk undersøgelse har peget på en stigning i bruget af kollektiv trafik på 2000 km. pr. år for tidligere bilejere svarende til 35 % for folk, som dropper egen bil for at blive delebilist. Efter indmeldelsen svarer tidligere bilejeres transportadfærd dermed til den tilsvarende adfærd for folk uden bil. Et mindre britisk studie peger på at tidligere bilejere gennemsnitligt øger brugen af bus og tog, mens der er faldende anvendelse af kollektiv trafik blandt ikke-tidligere bilister. Tyske undersøgelser fra Dresden, Bremen og München har dog konkluderet, at selv entusiastiske brugere af kollektiv trafik øger deres brug af kollektiv trafik efter indmeldelse i en delebil-ordning (Muheim, WZB, 2002:29. Krietemeyer, 2003a). Ovennævnte britiske studie peger på, at især busserne har gavn af tidligere bilejeres øgede brug af kollektiv trafik i form af stigninger i både antal ture og antal rejste km. For togtrafikken sker der et fald i antal ture, men dog en stigning i antal km. Effekten bekræftes indirekte af to undersøgelser i München i 1996 og 2002, som har vist, at ændringer i transportadfærden som følge af et delebil-medlemskab først og fremmest sker udenfor byen (Ledbury, 2004: Krietemeyer, 2003a). 16/27

17 TILTRÆKNING AF NYE PASSAGERER TIL DEN KOLLEKTIVE TRAFIK DELEBILEN SOM ERSTATNING FOR BIL NUMMER 2 - NUVÆRENDE BILEJERE Basis: 32 besvarelser Ville du have købt bil nummer 2, hvis det ikke havde været muligt at melde sig ind i en delebilordning?" Alternativ køb af bil nr. 2 (nuværende bilejere) Nej 53% Ja 31% Måske 16% 32 % af nuværende bilejere ville have købt bil nummer 2, hvis medlemskab af en delebilordning ikke have været en mulighed. 16 % svarer måske og 53 % nej. I faktiske tal svarer i alt 10 medlemmer, at de alternativt ville have købt bil nummer 2, mens 5 svarer måske. 17/27

18 DELEBILISTERS BETYDNING FOR INDTJENINGEN I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ANVENDELSE AF KORT OG BILLETTER - ALLE MEDLEMMER Basis: 354 besvarelser Ændring i brug af billetter og kort (alle medlemmer) Nedgradering 14% Opgradering 14% Uændret 72% Figuren ovenfor viser alene ændringen i brugen af billetter og kort til den kollektive trafik fra tiden før indmeldelsen i en delebil-ordning til tiden efter indmeldelsen. Figuren siger ikke noget om den aktuelle fordeling mellem forskellige kort-og billettyper. (Der henvises til figuren på siden Tilknytning til kollektiv trafik ). Blandt alle delebilister set under ét er der for næsten ¾ vedkommende ikke sket ændringer i deres mest anvendte rejsehjemmel til den kollektive trafik. Andelen der har opgraderet deres brug af kollektive trafikprodukter (f.eks. fra at købe periodekort ofte til abonnementsservice, fra klippekort til jævnlig køb af periodekort eller fra kontaktbilletter til klippekort) er nogenlunde lige så stor som den tilsvarende andel, der har nedgraderet deres brug et deres af kollektive trafikprodukter (14 %). Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer En undersøgelse af de kunder hos den schweiziske delebil-udbyder Mobility viste, at de efter indmeldelsen havde brugt 2,6 mill. CHF mere end før en stigning på knap 13 % i indtjeningen for den kollektive trafik fra denne gruppe mennesker (Muheim, 1998). En detaljeret undersøgelse fra Dresden, der tog højde for bl.a. skift i brugen af forskellige typer billetter og rabatkort, de potentielle indtægtstab hvis delebilisterne selv havde købt egen bil, forlængede kunderelationer m.m. viste en klar positiv indtægtseffekt for den kollektive trafik også vurderet ud fra en horisont på 7 år (Se mere udførligt hos Nielsen, 2005). 18/27

19 DELEBILISTERS BETYDNING FOR INDTJENINGEN I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ANVENDELSE AF KORT OG BILLETTER - TIDLIGERE BILEJERE Basis: 61 besvarelser Ændring i brug af kort og billetter (tidligere bilejere) Nedgradering 13% Opgradering 17% Uændret 70% Tendensen mod en opgradering i brugen af kollektive trafikprodukter er ganske klar for tidligere bilejere. Ganske vist er deres forbrug også for langt den største dels vedkommende uaændret før og efter medlemskab, men blandt de resterende har er der en større del der har foretaget en opgradering (17 %) end den tilsvarende andel der har foretaget en nedgradering (13 %). Tendensen er meget markant for de bilejere, der solgte deres bil lige før/i forbindelse med eller lige efter indmeldelsen i en delbil-ordning. For disses vedkommende har 33 % opgraderet deres brug af kollektive trafikprodukter, mens kun 8 % har nedgraderet. Se også forrige side for definitioner og sammenligninger. Andre undersøgelser og udenlandske erfaringer Ifølge den store landsdækkende kommercielle schweiziske delebil-udbyder Mobility har de af deres kunder, som solgte deres bil i forbindelse med medlemskabet, betydet en stigning i indtægterne for den kollektive trafik på 79 % pr. person pr. år fra CHF (fra 2700/året kr/året) (langendorf, 2004). 19/27

20 DELEBILISTERS BETYDNING FOR INDTJENINGEN I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK ANVENDELSE AF KORT OG BILLETTER OVER TID - ALLE MEDLEMMER Basis: besvarelser Indmeldt Indmeldt 2004 før jul Indmeldt efter julen 2004 Opgradering 26% 15% 9% Uændret 62% 73% 76% Nedgradering 12% 12% 15% 3/4 af nyeste medlemmer har ikke ændret deres brug af kollektive trafikprodukter, men der er en signifikant tendens blandt de nyeste medlemmer til en svag samlet nedgradering i brugen af kollektive trafikprodukter. Som det fremgår, er der en klar tendens til at jo længere tid medlemskabet af en delebilordning har varet, jo større grad af øget forbrug af kollektive trafikprodukter. Allerede for medlemmer indmeldt i løbet af 2004 er der tale om en mindre nettogevinst for den kollektive trafik. For de ældste medlemmer har der været tale om en betydelig nettogevinst. Udenlandske erfaringer Flere studier (Hockerts, 2003 part E: 4 med reference til Harms and Truffer, 1998; Meijkamp, 2000 og Belz, 2001) har peget på, at medlemskabet af en delebil-ordning typisk igangsætter en læringsproces omkring egen transportadfærd som beskrevet af Kai Hockerts: The longer people used car-sharing the more they found public transport to be a viable alternative and learned to use it more efficiently for more and more trips. Denne læringsproces støttes af Muheim, som observerede, at medlemmer af en gruppe delebilister gennemsnitligt brugte delebilen 20 % mindre end, da de meldte sig ind. Muheim antog, at disse ture i delebil blev erstattet af kollektiv transport (Muheim, 1998) og af tal fra den tyske brancheorganisation for delebiler Bundesverband CarSharing (BCS), som peger på, at effekten af at flytte km. fra bil til kollektiv trafik synes at vare mindst 3-5 år. Medlemmer, der som bilejere kørte km. om året, havde reduceret dette til km. efter 5 års medlemskab i delebil-ordningen i München. Kilometrene i bil blev hovedsageligt erstattet af kollektiv trafik, men også gang og cykling (Carplus News, 2004). En mindre britisk undersøgelse kan dog ikke bekræfte, at der sker gradvis reduktion i bilbrugen over tid (Ledbury, 2004: 34-35). 20/27

21 KAMPAGNEN MAJ 2005 KENDSKAB TIL KAMPAGNEN (EKSPONERINGENS EFFEKT) - ALLE MEDLEMMER Basis: 600 og 182 besvarelser Kendskab til kampagne (alle) Kendskab til kampagne (nye medlemmer efter 1. maj 2005) Nej 28% Ja, flere gange/ flere steder 40% Nej 19% Ja, men ikke meget 32% Ja, men ikke meget 27% Ja, flere gange/ flere steder 54% Blandt alle delebilisterne har næsten 3/4 (72 %) hørt om kampagnen (40 % svarer Ja, flere gange/steder og 32 % svarer Ja, men ikke meget ). Blandt medlemmer indmeldt i kampagnen har over 4/5 hørt om kampagnen (54 % svarer Ja, flere gange/steder og 28 % svarer Ja, men ikke meget ). 21/27

22 KAMPAGNEN MAJ 2005 BRUG AF KAMPAGNETILBUD - MEDLEMMER INDMELDT EFTER 1. MAJ 2005 Basis: 149 besvarelser (421 personer meldte sig ind i en delebil-ordning i løbet af maj måned. Af disse har 187 helt eller delvist svaret på spørgeskemaundersøgelsen). Modtagelse af kampagnetilbud (nye) Overvejelsen af kampagnetilbud (nye) Nej, ingen af dem 35% Ja, et gratis månedskort 11% 3 mdr. gratis medlemsskab 54% Nej, ikke relevant 38% Ja, valgte det der bedst kunne betale sig 62% Blandt de medlemmer indmeldt i kampagneperioden og tiden lige (maj-juni måned 2005) efter har 2/3 (65 %) benyttet sig af et af de to kampagnetilbud, heraf langt af tilbuddet om 3 måneders gratis medlemskab (54 %), mens betydeligt færre har benyttet sig af tilbuddet om 1 måneds gratis kollektiv transport (11 %). Der er kun uddelt i alt 30 ud af de 100 gratis periodekort til alle zoner à 1 måned, som der var bevilling til. Årsagerne til dette vurderes at være følgende: For mange og måske endda de fleste var det økonomisk mere fordelagtigt at tage imod 3 måneders gratis medlemskab. Tanken med 1 måneds gratis transport var, at det nok ville være interessant for folk at kunne køre gratis fra Helsingør til Køge i en måned, men noget tyder på, at folk har været mere snusfornuftige. 62 % af dem, der tog imod et kampagnetilbud svarer, at de forinden havde overvejet, hvilket af de to tilbud, der var mest rentabelt for dem. Og har man normalt kun brug for at køre med kollektiv trafik i f.eks. 3-4 zoner, var de 3 måneders gratis medlemskab mere attraktivt. Det var især de 3 måneders gratis medlemskab, der blev promoveret gennem kampagnens gennemgående slogan Fri bil til alle buskunder, mens man skulle læse i kampagnefolderen eller kigge på kampagnewebsiden for at læse om tilbuddet om gratis kollektiv transport. En del synes, at det var for besværligt at tage imod kampagnetilbuddene og det gælder nok især tilbuddet om gratis kollektiv transport (se længere fremme). 22/27

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Kundeanalyse 2014. Rejsekortkunder. Nordjyllands Trafikselskab

Kundeanalyse 2014. Rejsekortkunder. Nordjyllands Trafikselskab Kundeanalyse 2014 Rejsekortkunder Nordjyllands Trafikselskab Målgruppe Analysen er foretaget via elektronisk spørgeskema og udsendt til alle rejsekort kunder, der har sagt ja tak til at modtage servicebeskeder

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW

%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW N O T A T %XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW 1LHOV0RUWHQVHQ%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW Takstsamarbejdet er et af målene med Bus & Tog Samarbejdet, der blev etableret som projekt i foråret 1996. Foruden takst- og billetsamarbejdet

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark.

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Delebiler er i vækst og viser sig i stigende grad som én af løsningerne på transportens udfordringer, når det gælder

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området

Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området Undersøgelse blandt brugere af rejsekort I HT området Rejsekort 28. maj 2013 I de følgende spørgsmål bedes du vurdere en række forhold vedr. kollektiv trafik. Du bedes svare på en skala fra 1-5, hvor 1

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. pålagt i Metro i forbindelse med gratis søndag i S-tog.

Kontrolafgift på 750 kr. pålagt i Metro i forbindelse med gratis søndag i S-tog. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0066 Klageren: XX på vegne af YY 2000 Frederiksberg Indklagede: Metroselskabet I/S v/metroservice A/S. Klagen vedrører: Kontrolafgift

Læs mere

Abonnement. Bus tog metro HovedstadsomrAdet 2013. Få månedskortet bragt til døren. Mange fordele. Inden du tilmelder dig. Indhold

Abonnement. Bus tog metro HovedstadsomrAdet 2013. Få månedskortet bragt til døren. Mange fordele. Inden du tilmelder dig. Indhold Abonnement Bus tog metro HovedstadsomrAdet 2013 Indhold Få månedskortet bragt til døren Inden du tilmelder dig Du kan tilmelde dig på tre måder Online stationer Specielt for kort til voksne og unge under

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Resultater af spørgeskemaundersøgelse Resultater af spørgeskemaundersøgelse Vi har opstillet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i tre tabeller. Den første viser antallet af respondenter fordelt på de forskellige spørgsmål. Den næste

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

Region Midtjylland. Takster for øvrige billettyper. Bilag. til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr.

Region Midtjylland. Takster for øvrige billettyper. Bilag. til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr. Region Midtjylland Takster for øvrige billettyper Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr. 8 Bilag 1 Takster på øvrige billettyper Indledning og baggrund

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på periodekort og tillægsbillet.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på periodekort og tillægsbillet. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0114 Klageren: XX 2880 Bagsværd Indklagede: Metroselskabet I/S v/metroservice A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Kontrolafgift på

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Lars Bøje Jepsen CRM Manager FRA 1:ALLE TIL MÅLRETTET OG SEGMENTERET 1:1 DIALOG

Lars Bøje Jepsen CRM Manager FRA 1:ALLE TIL MÅLRETTET OG SEGMENTERET 1:1 DIALOG Lars Bøje Jepsen CRM Manager FRA 1:ALLE TIL MÅLRETTET OG SEGMENTERET 1:1 DIALOG AGENDA Kort intro af Øresundsbron Salgsmål for CRM indsatsen Målgruppe og segmentering Customer Life Cycle program Udvikling

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller:

Politisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Lone Keller Madsen 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: at bestyrelsen

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011 Status Rejsekort Aktuel status Der er i år: Gennemført 1 mio. rejser på rejsekort Solgt 50.000 rejsekort Omsat 25 mio. kr. på rejsekort og 12 mio. kr. for billetsalg i busser De næste skridt NT stationer

Læs mere

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia Kollektiv transport som én enhed v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia DOT - Din Offentlige Transport 2 Lov om trafikselskaber 7, stk. 3 - med virkning fra den 1. januar 2015 Trafikselskabet

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

På hjemturen rejste klageren og ægtefællen med bus 184 mod Vibenhus Runddel. Forinden de steg på bussen, så de 5 kontrollører ved stoppestedet.

På hjemturen rejste klageren og ægtefællen med bus 184 mod Vibenhus Runddel. Forinden de steg på bussen, så de 5 kontrollører ved stoppestedet. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0306 Klageren: XX 2100 Kbh. Ø Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 600 kr. for manglende zone. Ankenævnets sammensætning:

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere