Brugerundersøgelser med lokal forankring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerundersøgelser med lokal forankring"

Transkript

1 Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Brugerundersøgelser med lokal forankring sådan gør kommunerne

2 Brugerundersøgelser med lokal forankring sådan gør kommunerne

3 - sådan gør kommunerne Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2008 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Forsidefoto: Scanpix Foto: Side 15 og 21 Birgitte Jordahn Øvrige fotos: fra arkiv Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr ISBN: Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf

4 Forord Brugerundersøgelser er et vigtig redskab i kvalitetsopfølgning og udvikling af den kommunale service. Derfor er der i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt med kommunerne og KL sat fokus på kommunernes anvendelse af brugerundersøgelser. Denne rapport beskriver eksempler på, hvordan brugerundersøgelser anvendes til mange forskellige formål. Rapporten indeholder også resultatet af en spørgeskemaundersøgelse i alle kommuner om, hvordan de anvender brugerundersøgelser. 87 procent af kommunerne har gennemført brugerundersøgelser siden starten af Det er målsætningen i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, at alle kommuner løbende anvender brugerundersøgelser som en integreret del af sit udviklingsarbejde. KL s bestyrelse arbejder for denne målsætning. Eksemplerne i denne pjece viser imidlertid, at det er helt afgørende, at arbejdet med brugerundersøgelser er forankret. Hvis ikke brugerne eller kommunernes medarbejdere og ledelse er involveret, har brugerundersøgelserne ringe værdi, fordi deres resultater ikke anvendes. Derfor skal brugerundersøgelser udspringe af et lokalt behov. De kan anvendes til opfølgning på vedtagne mål, til sammenligning mellem institutioner eller til udvikling af serviceydelserne. På den måde er undersøgelserne også et redskab i dialogen mellem brugerne og kommunen. Regeringen har i sin kvalitetsreform også lagt op til at udbrede brugertilfredshedsundersøgelser. Det bør imidlertid ske på en sådan måde, at der er lokalt ejerskab til undersøgelsernes resultater. Ellers er pengene til undersøgelserne spildt. 3

5 Denne pjece indgår i første fase af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om brugerundersøgelser. Næste fase i projektet handler om, hvordan brugerundersøgelser systematisk udbredes til alle kommuner, og hvordan det kan ske på en sådan måde, at undersøgelserne indgår i et lokalt udviklingsarbejde og er relevante for brugerne af de kommunale servicetilbud. Publikationen viser, at der er en række forskellige tilgange til brugerundersøgelser, og at kommunerne vælger metode og tilrettelæggelse alt efter formålet med undersøgelsen. I Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt er stort set alle kommuner gået i samarbejde om at styrke kvaliteten i den borgernære service og i kommunernes styrings- og ledelsessystemer. Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt September 2008

6 Indhold 7 Indledning og sammenfatning 10 Forskellige formål med brugerundersøgelser 13 Forandring forudsætter forankring 17 Formål og metode følges ad 26 Formidling, opfølgning og udvikling ifm. brugerundersøgelser 28 Bilag: Konkrete eksempler 28 Sammenlignende brugerundersøgelser i Gladsaxe Kommune 30 Brugerundersøgelse på daginstitutionsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune 32 Brugerundersøgelse på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune 5

7

8 Indledning og sammenfatning Formål og forankring Brugerundersøgelser tilrettelægges og anvendes på mange forskellige måder. Forskelle der først og fremmest er bestemt af formålet og målgruppen for undersøgelsen. Og formålene med de kommunale brugerundersøgelser er netop vidt forskellige. Det viser både eksemplerne i denne publikation og en bred undersøgelse foretaget af KL. Formålene er typisk (1)overordnede temperaturmålinger, (2)opfølgning på specifikke lokalepolitiske målsætninger, (3)information til brug for udvikling og forbedring af en konkret serviceydelse og (4)sammenligning mellem institutioner over tid eller på et givet tidspunkt. Hertil kommer, at der kan være forskel på undersøgelserne alt efter målgruppen. Henholdsvis (1)det politiske niveau, (2)det samlede forvaltningsniveau, (3)den enkelte institution eller (4)brugerne. Fælles for alle de forskellige tilgange er imidlertid, at forankring har afgørende betydning for udbyttet af en undersøgelse. For at en undersøgelses resultater skal blive omsat i konkret handlen på alle niveauer, skal der være en fælles forståelse af formål, metoder og relevansen af undersøgelsens indhold. Kommunikation både før, under og efter en undersøgelse er derfor et væsentligt element i en vellykket proces omkring en brugerundersøgelse. Hvis ikke undersøgelserne er forankret, vil resultaterne typisk ikke blive anvendt hverken af beslutningstagerne eller ved udførelsen af den konkrete service. Derfor skal undersøgelserne udspringe af et lokalt behov, hvis de skal have kvalitet og indgå i en beslutningsproces. 7

9 Udbredelse af brugerundersøgelser 87% af kommunerne har gennemført en eller flere brugerundersøgelser siden 1. januar Men undersøgelsen viser i lighed med eksemplerne, at der ikke er én dominerende tilgang. Langt de fleste kommuner (72%) har ganske vist gennemført en eller anden form for kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Men samtidig har størstedelen af kommunerne (54%) gennemført kvalitative brugerundersøgelser. Heraf bruger lidt under halvdelen (47%) fokusgruppeinterview. Undersøgelsen viser endvidere, at mange kommuner (43%) arbejder med brugerundersøgelser gennem bruger- eller borgerpanel. Derudover tilkendegiver flere kommuner at de planlægger at etablere et bruger- eller borgerpanel i nær fremtid. Mange kommuner bruger ifølge undersøgelsen brugerundersøgelser til at sammenligne sig lokalt. Således bruger 44% af kommunerne brugerundersøgelser til at sammenligne brugertilfredsheden over tid, mens 28% af kommunerne har brugt brugerundersøgelser til at sammenligne forskellige institutioner på et givet område. En national strategi for anvendelsen af brugerundersøgelser KL s undersøgelse viser, at næsten alle har gennemført mindst én brugerundersøgelse siden 1. januar Men ikke alle. Det kan der være mange grunde til. Herunder at det kræver ressourcer, at udvikle et lokalt koncept, som passer ind i kommunens udviklingsstrategi og styringsmodel. Derudover er der konkrete tekniske og metodemæssige spørgsmål, som skal løses. Den type barrierer kan mindskes igennem systematisk vidensdeling samt udvikling af redskaber, som kan gøre det lettere at gennemføre lokale brugerundersøgelser. Det er derfor et af hovedformålene med arbejdet i det Fælleskommunale Kvalitetsprojekts om brugerundersøgelser i kommunerne. 8

10 Regeringen har i sit udspil til en kvalitetsreform forslået, at der skal laves sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. I økonomiaftalen for 2009 er det i forlængelse heraf aftalt mellem staten og kommunerne, at der laves en række pilotprojekter med sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. Det er målet i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt at udbrede anvendelsen af brugerundersøgelser i alle kommuner, herunder også at forbedre muligheden for at sammenligne institutioner både inden for den enkelte kommune og mellem kommuner. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man udbreder anvendelsen. Hvis undersøgelserne skal have værdi både for den enkelte kommune og til sammenligningsformål skal den være begrundet af et lokalt formål og en lokal interesse. Den skal med andre ord være forankret. En generel regel om, at alle institutioner i hele landet på samme tid skal stille de samme standardspørgsmål, kan både føre til dårlig kvalitet i undersøgelsen og til ressourcespild. Uden lokal interesse ingen ordentlig anvendelse. Udbredelsen af brugertilfredshedsundersøgelser bør ske ved, at alle kommuner arbejder med dette redskab på en sådan måde, at det belyser de relevante spørgsmål på det relevante tidspunkt. Med henblik på sammenligning skal der gradvist udvikles en række klynger af spørgsmål, som opsamles i en central database, som kommunerne og den enkelte institutioner kan anvende til sammenligningsformål. De kommende pilotforsøg bør anvendes til at igangsætte udviklingen af sådanne klynger som gradvist kan udbygges i takt med, at brugertilfredshedsundersøgelserne udbredes. 9

11 Forskellige formål med bruger undersøgelser Formålet med en brugerundersøgelse er bestemmende for både forberedelse, gennemførsel og opfølgning af undersøgelserne. Derfor skal formålet være klart defineret i alle stadier af undersøgelsen. Og kommunerne arbejder med mange forskellige brugerundersøgelser med meget forskellige formål. Formålene med brugerundersøgelser kan især opdeles i to dimensioner, nemlig dels hvad undersøgelsen skal anvendes til, og dels hvem der er målgruppe for undersøgelsen. Den første dimension handler især om, hvorvidt undersøgelsen anvendes til opfølgning eller til udvikling. Selvom grænsen her imellem ikke er skarpt defineret, er der således to hovedformål: Kvalitetsopfølgning Kvalitetsudvikling Kvalitetsopfølgning tilrettelægges typisk som en brugerundersøgelse i forhold til fastsatte mål eller i forhold til at få generelle vurderinger af den service, der allerede er leveret. Formål med kvalitetsopfølgning er således typisk af få en bagudrettet viden om aktiviteter, der allerede har fundet sted, og nogle undersøgelser fungerer således også som en kontrolfunktion i forhold til tidligere vedtagne målsætninger. Hvordan vurderer brugerne den tilbudte service, og hvordan lever denne service op til de politisk vedtagne mål. Kvalitetsudvikling gennem brugertilfredshedsundersøgelser er derimod mere fremadrettet og kan udarbejdes som en del af et beslutningsgrundlag for den fremtidige tilrettelæggelse. Brugertilfredshedsundersøgelser med dette perspektiv er derfor typisk mere ad hoc præget og inddrager brugerne i en fremadrettet beslutningsproces. Den anden dimension i brugertilfredshedsundersøgelserne drejer sig især om målgrupperne for disse undersøgelser. 10

12 Her kan især skelnes mellem fire niveauer, nemlig: Det politiske niveau Det samlede forvaltningsniveau Den enkelte institution Brugerne På det politiske niveau er der behov for enten løbende eller ad hoc at få et samlet overblik over, hvordan brugertilfredsheden udvikler sig på givne serviceområder, herunder ikke mindst i forhold til de generelle og konkrete kvalitetsmål, som kommunalbestyrelsen har formuleret. En sammenligning af kommunens institutioner er ofte naturlig som led i den politiske opfølgning. Naturligvis anvendes brugertilfredshedsundersøgelser i forhold til det politiske niveau også konkret i forhold til enkeltsager eller enkelte institutioner, men der vil i forhold til den politiske målgruppe typisk være tale om, at undersøgelserne skal tilrettelægges sammenfattende og overordnet i forhold til den samlede serviceudvikling i kommunen. På forvaltningsniveau indgår brugerundersøgelser typisk i de generelle overvejelser om kvaliteten af de nuværende servicetilbud og de generelle omstillings- og udviklingsbehov. Sådanne undersøgelser anvendes til at skabe et samlet overblik over sektoren. Derfor er det oftest undersøgelser, som går på tværs af institutionerne, så man i forvaltningen har et sammenligningsgrundlag. Ledelse og medarbejdere på institutionsniveauet kan naturligvis også bruge den information, som de øvrige niveauer har behov for. Men i tillæg hertil vil der ofte være behov for, at brugerundersøgelserne på institutionsniveauet rettes mod de særlige udfordringer, og det faglige fokus, der er gældende på den enkelte institution. Resultaterne af en brugerundersøgelse kan også betragtes som information til brugerne. Der hvor der er valgmuligheder mellem forskellige leverandører, kan sammenlignelige brugerundersøgelser således indgå i kommende brugeres beslutning om valg af institution og naturligvis som redskab i dialogen mellem institution og brugere. 11

13 Langt de fleste brugere vil imidlertid både have adgang til og behov for information af mere kvalitativ karakter. Valg af institution er således ikke noget, der foretages hjemme foran PC en. Det foretages snarere på baggrund af informationer, man får i lokalmiljøet og igennem en konkret dialog med de forskellige institutioner. Brugerundersøgelser skal derfor betragtes som en et supplement til denne kvalitative information og ikke en fyldestgørende varedeklaration De forskellige målgrupper og de forskellige anvendelser af brugertilfredshedsundersøgelserne giver således anledning til forskellige valg i tilrettelæggelsen og udformningen af en brugerundersøgelse. Anvendelsen af undersøgelserne er derfor meget afhængige af, hvordan kommunen har tilrettelagt sine generelle styrings- og ledelsessystemer og de konkrete informationsbehov, der følger heraf. 12

14 Forandring forudsætter forankring Kvalitetsudvikling indebærer forandringer. Hvis forandringerne skal være varige og have størst mulig effekt, skal de forankres i organisationen hos de ledere og medarbejdere, der i det daglige arbejde skal føre forandringerne ud i livet. En central del af forberedelsen af en brugerundersøgelse er derfor at sikre forankring i de berørte dele af organisationen. Forankring handler om, at en brugerundersøgelse opfattes som meningsfuld og relevant af de berørte. Det er derfor en god idé, at inddrage institutionslederne i forberedelsen af undersøgelser, der har kvalitetsudvikling som sit primære fokus. Involveringen skaber en fælles forståelse for, hvad undersøgelsen kan bruges til og måske særlig hvad den ikke skal bruges til. På denne måde står formålet med og den mulige opfølgning på undersøgelsen også klart for alle de involverede parter på et tidligt tidspunkt. Gribskov Kommune er en af de kommuner, der vægter tidlig involvering af både ledergrupper, medarbejdere og interessenter meget højt: Det er vores erfaring, at det er meget væsentligt for værdien af undersøgelsen, at der er lokalt ejerskab til konceptet. Der skal være en forventningsafstemning og fælles forståelsesramme omkring formål, rollefordeling, grad af indflydelse mv., siger vicekommunaldirektør Inger Marie Vynne. 13

15 Brugerundersøgelser i Gribskov Kommune I Græsted-Gilleleje Kommune blev der inden sammenlægningen til Gribskov Kommune gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på dagtilbudsområdet (2004 og 2006), skoleområdet (2004 og 2006) samt i den kommunale dagpleje (2006). Undersøgelserne blev gennemført i alle institutioner blandt alle mål gruppens forældre og (skole-)børn med standardiserede spørgsmål på tværs af institutionerne mhp intern benchmarking. I forberedelsesfasen blev der gennemført fokusgruppe-interviews med børn, forældre og medarbejdere. Formålet med disse interview var med afsæt i kommunens politikker at få afklaret hvilke hovedområder, der skulle spørges til i brugerundersøgelsen. Den egentlige undersøgelse blev gennemført som en spørgeskema undersøgelse. Langt de fleste spørgsmål går igen fra undersøgelse til undersøgelse med henblik på at dokumentere forbedringer i forhold til de opstillede mål. Involvering af institutionsledere, medarbejdere og målgruppen for undersøgelsen i den konkrete forberedelse af undersøgelsen er endvidere væsentlig for at sikre relevans og kvalitet i undersøgelsen. 14

16 Konsulent Lisbeth Due Pedersen siger i den forbindelse Lederne og fagpersonerne i daginstitutionerne kan bidrage væsentligt i forhold til en vurdering af, hvad det er væsentligt at måle på og spørge til. Altså, hvad er de vigtigste parametre for god kvalitet i et pædagogisk tilbud til børn mellem 0 og 6 år. På dette felt har også forældrene en meget væsentlig stemme i forberedelsen. Men det betyder ikke, at der ikke også kan være forhold og temaer, som administrationen og/eller politikerne finder væsentlige at måle på. Endelig kan aktiv involvering af ledere, medarbejdere og brugere/borgere have betydning for undersøgelsens svarprocent. Ringkøbing-Skjern Kommune er i gang med at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt de pårørende til beboerne på kommunens ældrecentre. Som forberedelse til undersøgelsen er der afholdt informationsmøder med lederne af de 21 centre, hvor der er opnået enighed om formål, metode (inkl. spørgeskema) og efterfølgende anvendelse af resultaterne. Det samme er sket i alle bruger/pårørende -rådene. Dataindsamlingen er næsten afsluttet, og det ser på nuværende tidspunkt ud til, at der blandt de ca. 650 pårørende opnås en svarprocent på minimum

17 Også i Gribskov Kommune har man gode erfaringer med, at grundig forberedelse og involvering af ledere og medarbejdere giver flotte svarprocenter. I de brugerundersøgelser, der er gennemført, har svarprocenten således aldrig været under 80 % og i et enkelt tilfælde helt oppe på 94 %. En væsentlig årsag til dette resultat er, at den enkelte institutionsleder/ klasselærer har formidlet vigtigheden af, at forældrene svarer på spørgeskemaet, og på den måde spillet en meget væsentlig rolle i forhold til at få en høj svarprocent. Inger Marie Vynne vurderer, at ledernes engagement er et resultat af, at kommunen har formået, at give lederne en forståelse af, at brugerundersøgelser handler om meget mere end en spørgeskemaundersøgelse. Det er et relevant input til politiske, administrative og fagligt-pædagogiske beslutnings- og arbejdsprocesser. 16

18 Formål og metode følges ad Dette afsnit illustrerer, hvordan forskellige formål fordrer forskellige tilgange, samt at forskellige metoder generelt har nogle forskellige styrker og begrænsninger. Hvad forstår brugerne ved kvalitet? For at måle den oplevede kvalitet i en serviceydelse er det vigtig at forstå, hvad brugere oplever som kvalitet. Derfor er dialogen med brugerne vigtig og en tilgang en række kommuner arbejder med. Her er brugerne med til at formulere hvad de forstår ved kvalitet på det givne område. Dette giver også en bedre forankring fra brugernes side, når der følges op på resultaterne af undersøgelsen. I Horsens Kommune lavede man en brugerundersøgelse vedrørende tilbud til og opkvalificering af ledige. Erfaringerne fra dette arbejde er meget positive og man modtog i alt 55 forbedringsforslag fra de ledige. Centerchef for job og afklaring i Horsens Kommune Ole Kristensen siger De ledige kom med forbedringsforslag som på nogle måder var meget enkle ja nærmest banale - men det var altså ikke noget vi i administrationen lige havde set. Eksempelvis at man også på værkstederne holder personalemøder som på rigtige arbejdspladser og at kantinemedarbejderne, der også er brugere af vores tilbud, bruger hårnet ved madlavning. Der var naturligvis også forslag som vi ikke kunne imødekomme, men overordnet var det en rigtig god proces Derudover blev man fra brugernes side gjort opmærksom på, at Beskæftigelsesafdelingen havde et dårlig ry. Brugerne gav udtryk for at de følte sig marginaliseret og havde et tab af status ved at blive sat i aktivering på vores tilbud. På baggrund af undersøgelsen har kommunen udarbejdet pjecer, som viser, hvordan tilbuddene ser ud og beskriver arbejdet i dem. Pjecerne giver sags- 17

19 behandlerne mulighed for hurtigt at vise brugere, hvordan tilbuddene virker. Hertil kommer, at kommunerne har imødekommet en række konkrete forslag i undersøgelsen. Mød brugerne på deres egne præmisser Ikke alle brugere kan nås gennem almindelige spørgeskemaer og interviews. Således kan eksempelvis brugere uden sprog, demente og mindre børn være vanskelige at lave traditionelle brugerundersøgelser på. Ikke desto mindre er det en vigtig målgruppe for en lang række kommunale undersøgelser. En mulighed er at bruge forældre eller andre pårørende som respondenter, men de kommunale erfaringer viser, at denne gruppe alt andet lige har et lidt andet syn på brugeroplevelsen end de reelle brugere. Derfor er der også en række kommunale erfaringer med brugerundersøgelser af de svage grupper og mindre børn. I Gribskov Kommune har man erfaringer med at møde børnene på deres niveau, når der laves brugertilfredshedsundersøgelser. Konsulent Lisbeth Due Pedersen siger Gennem brug af meget enkle spørgeskemaer til børnene i 2. klasse, spørger vi til de samme temaer som forældrene besvarer. Vi spørger blot fra et børneperspektiv og i børnesprog og herigennem når vi brugerne 18

20 på deres egne præmisser. Forældre og børn har ikke altid samme oplevelse af kvaliteten i skoletilbuddet, da de har erfaringer med skolen fra hver sin position. Derfor er det vigtigt at have begge stemmer med i en brugerundersøgelse. I Horsens Kommune er man i gang med at undersøge brugertilfredsheden i Horshøj, som tilbyder beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud. En del af brugerne har intet sprog og kan derfor ikke besvare en brugertilfredshedsundersøgelse på traditionel vis. Derfor er der udarbejdet et spørgeskema, der frem for ord tager udgangspunkt i billeder fra brugernes hverdag. På denne måde tilkendegiver brugerne deres tilfredshed/utilfredshed med de enkelte elementer i tilbuddet. Det er gruppelederne som foretager interviewene, dog ikke for deres egen gruppe. Hermed bliver intervieweren en person, som brugeren kender og derfor føler sig tryg ved. Ulempen er, at brugerne kan blive påvirket af, at de kender intervieweren. Karin Holland, direktør for Voksen og Sundhed i Horsens Kommune påpeger Hvis vi ikke brugte billeder i undersøgelsen, ville det simpelthen ikke være muligt at vurdere brugernes oplevede kvalitet ved vores tilbud og dermed ikke være muligt at følge op på den lederaftale jeg har lavet med Horshøjs leder. Styrker og svagheder ved at møde brugerne på deres præmisser Brugere kommer direkte til orde uden brug af personer, som står i 2. position til brugeren Det er en risiko for, at brugeren bliver påvirket af de personer, som skal vejlede/tolke brugeren Det er nødvendigt at være meget præcis i tolkningen og værdiladningen af billeder og piktogrammer 19

21 Forventningsafstemning og behovsafdækning Kommunale brugerundersøgelser kan have til formål at afstemme forventningerne til eller afdække behovet for kvaliteten i servicen på et givet område. Eksempelvis har man i Københavns Kommune lavet en undersøgelse om ny-ledige borgeres forventning til serviceydelsernes karakter og brugerens egen rolle, når de henvender sig til kommunen. Konkret er det foregået ved interviews på jobcentrene. De berørte medarbejdere har deltaget i udformningen af konceptet og det materiale, som borgerne får udleveret i forbindelse med undersøgelsen. Vordingborg Kommune havde ved sammenlægningen af de fire gamle kommuner behov for en samlet strategi for affaldshåndtering. De 4 tidligere kommuner havde fire forskellige affaldssystemer, og kommunen ønskede at undersøge tilfredsheden med det nye system. Brugertilfredshedsundersøgelsen viste stor tilfredshed med de nuværende renovationsordninger. Der var dog utilfredshed med kapacitet og tømningsfrekvens i de distrikter, der har 14 dages tømning særlig for de områder, der tidligere fik tømt sit affald ugentligt. Borgerne skulle også tilkendegive, om de var betalingsvillige overfor tilkøb af ekstraydelser såsom ugentlig tømning og større affaldsbeholdere. På baggrund af undersøgelsens resultater har Kommunalbestyrelsen vedtaget at lave et EU udbud på dagrenovationen og affaldsbeholdere. Derudover er det besluttet, at det skal være muligt at tilkøbe ekstraydelser. I Gladsaxe Kommune blev politikerne involveret meget tidligt i en undersøgelse af efterspørgslen på madordninger og fleksible åbningstider på daginstitutionsområdet. Politikerne slog fast, at det er behovet og ikke rene ønsker, der skulle afdækkes, da forældre skulle være opmærksomme på, at de ekstra udgifter, der var forbundet med tiltagene, skulle dækkes via takststigninger eller nedskæringer på andre områder i daginstitutionen. Formålet med undersøgelsen var således dobbelt, idet den både skulle afdække forældrenes behov og betalingsvillighed. Betalingsvilligheden var væsentlig, da både madordning og fleksible åbningstider er forbundet med betydelige merudgifter. Derfor var det væsentligt, at forældrene også tog 20

22 stilling til, om de ville betale den takststigning, som var nødvendig, hvis serviceniveauet skulle hæves på denne måde. Det var derfor nødvendigt at spørge forældrene på en måde, der gjorde det klart for forældrene, at en eventuel serviceforbedring ikke er gratis. Derfor blev undersøgelsen gennemført som en kombination af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen viste, at der var et stort ønske om madordning i børnehaverne, mens der ikke var et udtalt ønske om fleksible åbningstider. Resultaterne af undersøgelsen er blevet brugt direkte i den politiske beslutningsproces, som resulterede i, at der er blevet etableret en madordning (mod betaling) og at åbningstiderne ikke er blevet udvidet. Sammenlignende brugerundersøgelser En ofte hørt kritik af spørgeskemabaserede brugerundersøgelser er, at de som absolutte mål for tilfredsheden ikke siger ret meget og mest tjener et legitimerende formål. Denne kritik er dog kun relevant i forhold til undersøgelser af den generelle tilfredshed. Når der i en tilfredshedsundersøgelse spørges mere konkret 21

23 til forskellige kvalitetsaspekter, vil variationen i svarene give værdifuld information om, hvad brugerne oplever som de svage og stærke sider af den leverede service. På samme måde kan sammenligning af resultater på tværs af distrikter eller institutioner, selvom de nogle gange skal fortolkes med forsigtighed, give et konkret input til, hvor indsatsen kan forbedres. 28% af kommunerne angiver at have brugt brugerundersøgelser til at sammenligne institutioner på et givet område. Eksempelvis har man i Roskilde Kommune sammenlignet 5. klasserne på tværs af alle skolerne i kommunen. Formålet med undersøgelsen var både at undersøge om skolerne levede op til den politiske målsætning om at mindst 80% af eleverne trives og at afdække forholdet mellem lærer/elev forholdet og mobning. Undersøgelsen blev tilrettelagt med skolekonsulenternes konkrete viden om udfordringen i Roskildes skoler kombineret med landsdækkende erfaringer for denne type undersøgelser. Der blev fortaget pilottest i flere klasser, inden den endelige spørgeramme blev fastlagt. 22

24 Undersøgelsen blev gennemført elektronisk i et computerrum sammen med en lærer. Der blev anvendt lukkede spørgsmål, men med mulighed for individuelle kommentarer. Undersøgelsen blev fremlagt for skole og børneudvalget samt den lokale presse på overordnet niveau, hvor hver skoles trivsel kunne sammenlignes med de andres. Derudover fik skolelederne rapporterne fra undersøgelsen på skole- og klasseniveau. På baggrund af rapporterne diskuterede skolerne, hvordan resultaterne og de individuelle kommentarer kunne bruges til at forbedre trivselen på de enkelte skoler. Undersøgelsen blev gentaget året efter for at følge udvikling på de enkelte skoler. Netop sammenligningen over tid giver et perspektiverende sammenligningsgrundlag da det sætter kommunen i stand til at følge udviklingen over tid. 43% af kommunerne i ovennævnte undersøgelse tilkendegiver at have brugt brugerundersøgelser til at sammenligne brugertilfredsheden over tid. Brugerundersøgelser på daginstitutionsog skole området i Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunen har besluttet at gennemføre årlige brugertilfredshedsundersøgelser på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet. Kommunen har selv udviklet spørgsmålsformuleringerne. En del af spørgsmålene er gennemgående fra år til år, idet de er direkte relateret til de generelle politikker, der er vedtaget for valgperioden Sammenligninger over tid giver dog heller ikke noget svar på, om den generelle tilfredshed med kommunens service er høj eller lav. Kun om den går op eller ned. Derfor anvender nogle af kommunerne standardspørgsmål, som kan sammenlignes på tværs af kommunegrænser. 28% af kommunerne angiver i undersøgelsen at have brugte denne metode. 23

25 Når man ved at sammenligne med tilfredshedsniveauet på landsplan, i regionen eller i andre kommuner, kan perspektivere sit eget resultat, kan det samtidig være nemmere at fastsætte et ambitiøst, men samtidig realistisk politisk mål for, hvilket generelt tilfredshedsniveau man stiler efter. Der er dog den udfordring forbundet med standardspørgsmål, at de kan være svære at koble til mere specifikke lokale mål. Standardspørgsmål må jo nødvendigvis have en generel karakter, som gør dem relevante i alle kommuner. Sammenlignelige brugerundersøgelser i Gladsaxe Kommune I 2004 og 2006 gennemførte Gladsaxe Kommune brugertilfredsheds undersøgelser på dagtilbuds-, skole- og hjemmehjælpsområdet. Spørgsmålene var en kombination af standardiserede spørgsmål (KL-kompasset) og egne spørgsmål. Resultaterne blev sammenlignet med landsgennemsnittet, gennemsnittet for Hovedstadsregionen, over tid samt institutionerne imellem (dog kun på skole- og hjemmehjælpsområdet, da antallet af daginstitutioner er meget stort). Kommunen har en politisk målsætning om, at mindst 85% af brugerne skal være tilfredse eller meget tilfredse. En anden udfordring ved standardiserede spørgeskemaer er, at der ikke er behov for at diskutere undersøgelsesmetode og konkrete spørgsmål med institutionerne. Dermed er der ikke på samme måde en naturlig anledning til at involvere ledere og medarbejdere, hvilket kan være med til at forankre undersøgelsen i organisationen. Denne udfordring kan dog til en vis grad imødegås ved at supplere standardspørgsmålene med spørgsmål, som udvikles i dialog med institutionerne. 24

26 Styrker og svagheder ved standardiserede brugerundersøgelser Sammenligning med undersøgelsesresultater, f.eks. landsundersøgelser eller undersøgelser i andre kommuner, gør det nemmere at fortolke om tilfredsheden er høj eller lav. Det sammenlignede perspektiv kan gøre det nemmere at fastsætte politiske mål for det generelle tilfredshedsniveau. Standardiserede spørgsmål er sværere at relatere til lokale politiske mål. Standardiserede undersøgelser kan være svære at forankre i organisationen, da involveringen af decentrale ledere og medarbejdere i forberedelsesfasen typisk er mindre. 25

27 Formidling, opfølgning og udvikling ifm. brugerundersøgelser Formidling Fælles for de kommunale erfaringer med brugerundersøgelser er, at formidlingen i forbindelse med brugerundersøgelser er af stor betydning. Det er af stor betydning at inddrage relevante aktører i alle faser af undersøgelsen. Eksemplerne viser vigtigheden af såvel tidlig inddragelse, forventningsafstemning og dialog med brugerne. Efter brugerundersøgelsen er formidlingen af resultaterne af stor betydning. Grundig formidling er en forudsætning for at udnytte resultaterne til forankring og det er af stor betydning for alle parter at vise, at resultaterne af undersøgelsen bruges aktivt i det fremadrettede arbejde. Formidlingen af resultaterne af undersøgelserne finder sted på forskellige måder. I Ringkøbing Skjern Kommune er der således på forhånd aftalt pressemøde 14 dage efter der er opnået enighed om resultaterne af en undersøgelse. Andre steder er der ikke samme stringens i forhold til formidling gennem pressen, men fælles for alle eksemplerne er vigtigheden af inddragelse af undersøgelsens genstand institution eller anden udfører i opfølgningen. Derudover formidles resultaterne direkte til brugerne gennem stormøder, breve og/eller gennem internettet. På baggrund af resultaterne af undersøgelsen tages den endelige beslutning typisk ift. hvordan den kvalitetsforbedrende opfølgning konkret skal finde sted. Opfølgning og udvikling Det er ikke muligt at lave kvalitetsudvikling på baggrund af en brugerundersøgelse uden en opfølgning. Og det er vigtigt, at det fra undersøgelsens start gøres klart hvilke mulige opfølgninger, der kan laves på baggrund af undersøgelsen. 26

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Sagsid 12/2938 1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Børnehaven Bækdalen Baggrund Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SAMMENLIGNELIGE BRUGERUNDERSØGELSER PÅ FOLKESKOLE- OG DAGTILBUDSOMRÅDET ERFARINGSOPSAMLING

SAMMENLIGNELIGE BRUGERUNDERSØGELSER PÅ FOLKESKOLE- OG DAGTILBUDSOMRÅDET ERFARINGSOPSAMLING Dato 11. maj 2010 SAMMENLIGNELIGE BRUGERUNDERSØGELSER PÅ FOLKESKOLE- OG DAGTILBUDSOMRÅDET ERFARINGSOPSAMLING Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45 8944 7833 www.ramboll-management.dk

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Et klart serviceniveau på ældreområdet

Et klart serviceniveau på ældreområdet Et klart serviceniveau på ældreområdet Kommunalpolitikere og forvaltningschefer fra ti kommuner fortæller En pjece til arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet A Indhold Forord... 1 Projekt Kvalitetsstandarder...

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Plejecenter Egebo årsberetning 2007

Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering

Læs mere

SKABELON TIL RISIKOANALYSE

SKABELON TIL RISIKOANALYSE For lav svarprocent To sprogede børn forældre der ikke taler dansk

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag.

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag. Kære alle. Som I ved, er det første signal om, hvor bevæger skolevæsenets sig hen over de kommende år, ved forvaltningen Skole- Dagtilbud, på Børne og Skoleudvalgets møde den 14.04.2015. Hvad ved vi: at

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Plejebolig og Aktivitet

Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Plejebolig og Aktivitet Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Plejebolig og Aktivitet TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Hvad er brugerundersøgelsen blevet brugt til

Hvad er brugerundersøgelsen blevet brugt til Hvor er brugertilfredsundersøgelsen gennemført? Hvem er blevet spurgt i undersøgelsen? Hvad er brugerundersøgelsen blevet brugt til Er de blevet offentliggjor t og hvor? Hvilket redskab er anvendt? (eks.

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato)

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato) BILAG 3: Skema over erfaringer brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder Enhed Er de evalueret? Hvor meget er de brugt (antal) og til hvad? Analysen anvendes ved revisionen Agendaplanen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

HOD 2 års erfaringer med fuldskala drift - og på vej videre

HOD 2 års erfaringer med fuldskala drift - og på vej videre HOD 2 års erfaringer med fuldskala drift - og på vej videre Helhedsorienteret Kamilla DamgaardDriftsstrategi, Præsentation kamdam@tmf.kk.dk på DES-Konference, sept. 2010. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt

Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Kvalitetsreformen & Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg den 19. marts 2009 Anders Brøndum, KL Dagsorden Regeringens kvalitetsreform Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Afbryd og stil spørgsmål!

Læs mere

Fredag d. 26. februar kl. 16.00

Fredag d. 26. februar kl. 16.00 25. januar 2010 / SHA Understøttelse af en bedre projektstyring i Konkurrencestyrelsen Konkurrencestyrelsen har i efteråret 2009 gennemført en proces omkring øget fokus på planlægning og prioritering af

Læs mere

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Temperaturmålingen af den ny organisation for teknisk service i Viborg Kommune er iværksat af den bredt sammensatte referencegruppe,

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Sagsnr.: Dok.nr.: 08/31753 225724 Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Med vedtagelsen af den nye politiske styringsmodel ved sammenlægningen

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011 Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Formål og metode Formål: At undersøge tilfredsheden med samarbejdet

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere