Brugerundersøgelser med lokal forankring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerundersøgelser med lokal forankring"

Transkript

1 Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Brugerundersøgelser med lokal forankring sådan gør kommunerne

2 Brugerundersøgelser med lokal forankring sådan gør kommunerne

3 - sådan gør kommunerne Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2008 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Forsidefoto: Scanpix Foto: Side 15 og 21 Birgitte Jordahn Øvrige fotos: fra arkiv Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr ISBN: Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf

4 Forord Brugerundersøgelser er et vigtig redskab i kvalitetsopfølgning og udvikling af den kommunale service. Derfor er der i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt med kommunerne og KL sat fokus på kommunernes anvendelse af brugerundersøgelser. Denne rapport beskriver eksempler på, hvordan brugerundersøgelser anvendes til mange forskellige formål. Rapporten indeholder også resultatet af en spørgeskemaundersøgelse i alle kommuner om, hvordan de anvender brugerundersøgelser. 87 procent af kommunerne har gennemført brugerundersøgelser siden starten af Det er målsætningen i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, at alle kommuner løbende anvender brugerundersøgelser som en integreret del af sit udviklingsarbejde. KL s bestyrelse arbejder for denne målsætning. Eksemplerne i denne pjece viser imidlertid, at det er helt afgørende, at arbejdet med brugerundersøgelser er forankret. Hvis ikke brugerne eller kommunernes medarbejdere og ledelse er involveret, har brugerundersøgelserne ringe værdi, fordi deres resultater ikke anvendes. Derfor skal brugerundersøgelser udspringe af et lokalt behov. De kan anvendes til opfølgning på vedtagne mål, til sammenligning mellem institutioner eller til udvikling af serviceydelserne. På den måde er undersøgelserne også et redskab i dialogen mellem brugerne og kommunen. Regeringen har i sin kvalitetsreform også lagt op til at udbrede brugertilfredshedsundersøgelser. Det bør imidlertid ske på en sådan måde, at der er lokalt ejerskab til undersøgelsernes resultater. Ellers er pengene til undersøgelserne spildt. 3

5 Denne pjece indgår i første fase af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om brugerundersøgelser. Næste fase i projektet handler om, hvordan brugerundersøgelser systematisk udbredes til alle kommuner, og hvordan det kan ske på en sådan måde, at undersøgelserne indgår i et lokalt udviklingsarbejde og er relevante for brugerne af de kommunale servicetilbud. Publikationen viser, at der er en række forskellige tilgange til brugerundersøgelser, og at kommunerne vælger metode og tilrettelæggelse alt efter formålet med undersøgelsen. I Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt er stort set alle kommuner gået i samarbejde om at styrke kvaliteten i den borgernære service og i kommunernes styrings- og ledelsessystemer. Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt September 2008

6 Indhold 7 Indledning og sammenfatning 10 Forskellige formål med brugerundersøgelser 13 Forandring forudsætter forankring 17 Formål og metode følges ad 26 Formidling, opfølgning og udvikling ifm. brugerundersøgelser 28 Bilag: Konkrete eksempler 28 Sammenlignende brugerundersøgelser i Gladsaxe Kommune 30 Brugerundersøgelse på daginstitutionsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune 32 Brugerundersøgelse på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune 5

7

8 Indledning og sammenfatning Formål og forankring Brugerundersøgelser tilrettelægges og anvendes på mange forskellige måder. Forskelle der først og fremmest er bestemt af formålet og målgruppen for undersøgelsen. Og formålene med de kommunale brugerundersøgelser er netop vidt forskellige. Det viser både eksemplerne i denne publikation og en bred undersøgelse foretaget af KL. Formålene er typisk (1)overordnede temperaturmålinger, (2)opfølgning på specifikke lokalepolitiske målsætninger, (3)information til brug for udvikling og forbedring af en konkret serviceydelse og (4)sammenligning mellem institutioner over tid eller på et givet tidspunkt. Hertil kommer, at der kan være forskel på undersøgelserne alt efter målgruppen. Henholdsvis (1)det politiske niveau, (2)det samlede forvaltningsniveau, (3)den enkelte institution eller (4)brugerne. Fælles for alle de forskellige tilgange er imidlertid, at forankring har afgørende betydning for udbyttet af en undersøgelse. For at en undersøgelses resultater skal blive omsat i konkret handlen på alle niveauer, skal der være en fælles forståelse af formål, metoder og relevansen af undersøgelsens indhold. Kommunikation både før, under og efter en undersøgelse er derfor et væsentligt element i en vellykket proces omkring en brugerundersøgelse. Hvis ikke undersøgelserne er forankret, vil resultaterne typisk ikke blive anvendt hverken af beslutningstagerne eller ved udførelsen af den konkrete service. Derfor skal undersøgelserne udspringe af et lokalt behov, hvis de skal have kvalitet og indgå i en beslutningsproces. 7

9 Udbredelse af brugerundersøgelser 87% af kommunerne har gennemført en eller flere brugerundersøgelser siden 1. januar Men undersøgelsen viser i lighed med eksemplerne, at der ikke er én dominerende tilgang. Langt de fleste kommuner (72%) har ganske vist gennemført en eller anden form for kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Men samtidig har størstedelen af kommunerne (54%) gennemført kvalitative brugerundersøgelser. Heraf bruger lidt under halvdelen (47%) fokusgruppeinterview. Undersøgelsen viser endvidere, at mange kommuner (43%) arbejder med brugerundersøgelser gennem bruger- eller borgerpanel. Derudover tilkendegiver flere kommuner at de planlægger at etablere et bruger- eller borgerpanel i nær fremtid. Mange kommuner bruger ifølge undersøgelsen brugerundersøgelser til at sammenligne sig lokalt. Således bruger 44% af kommunerne brugerundersøgelser til at sammenligne brugertilfredsheden over tid, mens 28% af kommunerne har brugt brugerundersøgelser til at sammenligne forskellige institutioner på et givet område. En national strategi for anvendelsen af brugerundersøgelser KL s undersøgelse viser, at næsten alle har gennemført mindst én brugerundersøgelse siden 1. januar Men ikke alle. Det kan der være mange grunde til. Herunder at det kræver ressourcer, at udvikle et lokalt koncept, som passer ind i kommunens udviklingsstrategi og styringsmodel. Derudover er der konkrete tekniske og metodemæssige spørgsmål, som skal løses. Den type barrierer kan mindskes igennem systematisk vidensdeling samt udvikling af redskaber, som kan gøre det lettere at gennemføre lokale brugerundersøgelser. Det er derfor et af hovedformålene med arbejdet i det Fælleskommunale Kvalitetsprojekts om brugerundersøgelser i kommunerne. 8

10 Regeringen har i sit udspil til en kvalitetsreform forslået, at der skal laves sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. I økonomiaftalen for 2009 er det i forlængelse heraf aftalt mellem staten og kommunerne, at der laves en række pilotprojekter med sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. Det er målet i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt at udbrede anvendelsen af brugerundersøgelser i alle kommuner, herunder også at forbedre muligheden for at sammenligne institutioner både inden for den enkelte kommune og mellem kommuner. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man udbreder anvendelsen. Hvis undersøgelserne skal have værdi både for den enkelte kommune og til sammenligningsformål skal den være begrundet af et lokalt formål og en lokal interesse. Den skal med andre ord være forankret. En generel regel om, at alle institutioner i hele landet på samme tid skal stille de samme standardspørgsmål, kan både føre til dårlig kvalitet i undersøgelsen og til ressourcespild. Uden lokal interesse ingen ordentlig anvendelse. Udbredelsen af brugertilfredshedsundersøgelser bør ske ved, at alle kommuner arbejder med dette redskab på en sådan måde, at det belyser de relevante spørgsmål på det relevante tidspunkt. Med henblik på sammenligning skal der gradvist udvikles en række klynger af spørgsmål, som opsamles i en central database, som kommunerne og den enkelte institutioner kan anvende til sammenligningsformål. De kommende pilotforsøg bør anvendes til at igangsætte udviklingen af sådanne klynger som gradvist kan udbygges i takt med, at brugertilfredshedsundersøgelserne udbredes. 9

11 Forskellige formål med bruger undersøgelser Formålet med en brugerundersøgelse er bestemmende for både forberedelse, gennemførsel og opfølgning af undersøgelserne. Derfor skal formålet være klart defineret i alle stadier af undersøgelsen. Og kommunerne arbejder med mange forskellige brugerundersøgelser med meget forskellige formål. Formålene med brugerundersøgelser kan især opdeles i to dimensioner, nemlig dels hvad undersøgelsen skal anvendes til, og dels hvem der er målgruppe for undersøgelsen. Den første dimension handler især om, hvorvidt undersøgelsen anvendes til opfølgning eller til udvikling. Selvom grænsen her imellem ikke er skarpt defineret, er der således to hovedformål: Kvalitetsopfølgning Kvalitetsudvikling Kvalitetsopfølgning tilrettelægges typisk som en brugerundersøgelse i forhold til fastsatte mål eller i forhold til at få generelle vurderinger af den service, der allerede er leveret. Formål med kvalitetsopfølgning er således typisk af få en bagudrettet viden om aktiviteter, der allerede har fundet sted, og nogle undersøgelser fungerer således også som en kontrolfunktion i forhold til tidligere vedtagne målsætninger. Hvordan vurderer brugerne den tilbudte service, og hvordan lever denne service op til de politisk vedtagne mål. Kvalitetsudvikling gennem brugertilfredshedsundersøgelser er derimod mere fremadrettet og kan udarbejdes som en del af et beslutningsgrundlag for den fremtidige tilrettelæggelse. Brugertilfredshedsundersøgelser med dette perspektiv er derfor typisk mere ad hoc præget og inddrager brugerne i en fremadrettet beslutningsproces. Den anden dimension i brugertilfredshedsundersøgelserne drejer sig især om målgrupperne for disse undersøgelser. 10

12 Her kan især skelnes mellem fire niveauer, nemlig: Det politiske niveau Det samlede forvaltningsniveau Den enkelte institution Brugerne På det politiske niveau er der behov for enten løbende eller ad hoc at få et samlet overblik over, hvordan brugertilfredsheden udvikler sig på givne serviceområder, herunder ikke mindst i forhold til de generelle og konkrete kvalitetsmål, som kommunalbestyrelsen har formuleret. En sammenligning af kommunens institutioner er ofte naturlig som led i den politiske opfølgning. Naturligvis anvendes brugertilfredshedsundersøgelser i forhold til det politiske niveau også konkret i forhold til enkeltsager eller enkelte institutioner, men der vil i forhold til den politiske målgruppe typisk være tale om, at undersøgelserne skal tilrettelægges sammenfattende og overordnet i forhold til den samlede serviceudvikling i kommunen. På forvaltningsniveau indgår brugerundersøgelser typisk i de generelle overvejelser om kvaliteten af de nuværende servicetilbud og de generelle omstillings- og udviklingsbehov. Sådanne undersøgelser anvendes til at skabe et samlet overblik over sektoren. Derfor er det oftest undersøgelser, som går på tværs af institutionerne, så man i forvaltningen har et sammenligningsgrundlag. Ledelse og medarbejdere på institutionsniveauet kan naturligvis også bruge den information, som de øvrige niveauer har behov for. Men i tillæg hertil vil der ofte være behov for, at brugerundersøgelserne på institutionsniveauet rettes mod de særlige udfordringer, og det faglige fokus, der er gældende på den enkelte institution. Resultaterne af en brugerundersøgelse kan også betragtes som information til brugerne. Der hvor der er valgmuligheder mellem forskellige leverandører, kan sammenlignelige brugerundersøgelser således indgå i kommende brugeres beslutning om valg af institution og naturligvis som redskab i dialogen mellem institution og brugere. 11

13 Langt de fleste brugere vil imidlertid både have adgang til og behov for information af mere kvalitativ karakter. Valg af institution er således ikke noget, der foretages hjemme foran PC en. Det foretages snarere på baggrund af informationer, man får i lokalmiljøet og igennem en konkret dialog med de forskellige institutioner. Brugerundersøgelser skal derfor betragtes som en et supplement til denne kvalitative information og ikke en fyldestgørende varedeklaration De forskellige målgrupper og de forskellige anvendelser af brugertilfredshedsundersøgelserne giver således anledning til forskellige valg i tilrettelæggelsen og udformningen af en brugerundersøgelse. Anvendelsen af undersøgelserne er derfor meget afhængige af, hvordan kommunen har tilrettelagt sine generelle styrings- og ledelsessystemer og de konkrete informationsbehov, der følger heraf. 12

14 Forandring forudsætter forankring Kvalitetsudvikling indebærer forandringer. Hvis forandringerne skal være varige og have størst mulig effekt, skal de forankres i organisationen hos de ledere og medarbejdere, der i det daglige arbejde skal føre forandringerne ud i livet. En central del af forberedelsen af en brugerundersøgelse er derfor at sikre forankring i de berørte dele af organisationen. Forankring handler om, at en brugerundersøgelse opfattes som meningsfuld og relevant af de berørte. Det er derfor en god idé, at inddrage institutionslederne i forberedelsen af undersøgelser, der har kvalitetsudvikling som sit primære fokus. Involveringen skaber en fælles forståelse for, hvad undersøgelsen kan bruges til og måske særlig hvad den ikke skal bruges til. På denne måde står formålet med og den mulige opfølgning på undersøgelsen også klart for alle de involverede parter på et tidligt tidspunkt. Gribskov Kommune er en af de kommuner, der vægter tidlig involvering af både ledergrupper, medarbejdere og interessenter meget højt: Det er vores erfaring, at det er meget væsentligt for værdien af undersøgelsen, at der er lokalt ejerskab til konceptet. Der skal være en forventningsafstemning og fælles forståelsesramme omkring formål, rollefordeling, grad af indflydelse mv., siger vicekommunaldirektør Inger Marie Vynne. 13

15 Brugerundersøgelser i Gribskov Kommune I Græsted-Gilleleje Kommune blev der inden sammenlægningen til Gribskov Kommune gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på dagtilbudsområdet (2004 og 2006), skoleområdet (2004 og 2006) samt i den kommunale dagpleje (2006). Undersøgelserne blev gennemført i alle institutioner blandt alle mål gruppens forældre og (skole-)børn med standardiserede spørgsmål på tværs af institutionerne mhp intern benchmarking. I forberedelsesfasen blev der gennemført fokusgruppe-interviews med børn, forældre og medarbejdere. Formålet med disse interview var med afsæt i kommunens politikker at få afklaret hvilke hovedområder, der skulle spørges til i brugerundersøgelsen. Den egentlige undersøgelse blev gennemført som en spørgeskema undersøgelse. Langt de fleste spørgsmål går igen fra undersøgelse til undersøgelse med henblik på at dokumentere forbedringer i forhold til de opstillede mål. Involvering af institutionsledere, medarbejdere og målgruppen for undersøgelsen i den konkrete forberedelse af undersøgelsen er endvidere væsentlig for at sikre relevans og kvalitet i undersøgelsen. 14

16 Konsulent Lisbeth Due Pedersen siger i den forbindelse Lederne og fagpersonerne i daginstitutionerne kan bidrage væsentligt i forhold til en vurdering af, hvad det er væsentligt at måle på og spørge til. Altså, hvad er de vigtigste parametre for god kvalitet i et pædagogisk tilbud til børn mellem 0 og 6 år. På dette felt har også forældrene en meget væsentlig stemme i forberedelsen. Men det betyder ikke, at der ikke også kan være forhold og temaer, som administrationen og/eller politikerne finder væsentlige at måle på. Endelig kan aktiv involvering af ledere, medarbejdere og brugere/borgere have betydning for undersøgelsens svarprocent. Ringkøbing-Skjern Kommune er i gang med at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt de pårørende til beboerne på kommunens ældrecentre. Som forberedelse til undersøgelsen er der afholdt informationsmøder med lederne af de 21 centre, hvor der er opnået enighed om formål, metode (inkl. spørgeskema) og efterfølgende anvendelse af resultaterne. Det samme er sket i alle bruger/pårørende -rådene. Dataindsamlingen er næsten afsluttet, og det ser på nuværende tidspunkt ud til, at der blandt de ca. 650 pårørende opnås en svarprocent på minimum

17 Også i Gribskov Kommune har man gode erfaringer med, at grundig forberedelse og involvering af ledere og medarbejdere giver flotte svarprocenter. I de brugerundersøgelser, der er gennemført, har svarprocenten således aldrig været under 80 % og i et enkelt tilfælde helt oppe på 94 %. En væsentlig årsag til dette resultat er, at den enkelte institutionsleder/ klasselærer har formidlet vigtigheden af, at forældrene svarer på spørgeskemaet, og på den måde spillet en meget væsentlig rolle i forhold til at få en høj svarprocent. Inger Marie Vynne vurderer, at ledernes engagement er et resultat af, at kommunen har formået, at give lederne en forståelse af, at brugerundersøgelser handler om meget mere end en spørgeskemaundersøgelse. Det er et relevant input til politiske, administrative og fagligt-pædagogiske beslutnings- og arbejdsprocesser. 16

18 Formål og metode følges ad Dette afsnit illustrerer, hvordan forskellige formål fordrer forskellige tilgange, samt at forskellige metoder generelt har nogle forskellige styrker og begrænsninger. Hvad forstår brugerne ved kvalitet? For at måle den oplevede kvalitet i en serviceydelse er det vigtig at forstå, hvad brugere oplever som kvalitet. Derfor er dialogen med brugerne vigtig og en tilgang en række kommuner arbejder med. Her er brugerne med til at formulere hvad de forstår ved kvalitet på det givne område. Dette giver også en bedre forankring fra brugernes side, når der følges op på resultaterne af undersøgelsen. I Horsens Kommune lavede man en brugerundersøgelse vedrørende tilbud til og opkvalificering af ledige. Erfaringerne fra dette arbejde er meget positive og man modtog i alt 55 forbedringsforslag fra de ledige. Centerchef for job og afklaring i Horsens Kommune Ole Kristensen siger De ledige kom med forbedringsforslag som på nogle måder var meget enkle ja nærmest banale - men det var altså ikke noget vi i administrationen lige havde set. Eksempelvis at man også på værkstederne holder personalemøder som på rigtige arbejdspladser og at kantinemedarbejderne, der også er brugere af vores tilbud, bruger hårnet ved madlavning. Der var naturligvis også forslag som vi ikke kunne imødekomme, men overordnet var det en rigtig god proces Derudover blev man fra brugernes side gjort opmærksom på, at Beskæftigelsesafdelingen havde et dårlig ry. Brugerne gav udtryk for at de følte sig marginaliseret og havde et tab af status ved at blive sat i aktivering på vores tilbud. På baggrund af undersøgelsen har kommunen udarbejdet pjecer, som viser, hvordan tilbuddene ser ud og beskriver arbejdet i dem. Pjecerne giver sags- 17

19 behandlerne mulighed for hurtigt at vise brugere, hvordan tilbuddene virker. Hertil kommer, at kommunerne har imødekommet en række konkrete forslag i undersøgelsen. Mød brugerne på deres egne præmisser Ikke alle brugere kan nås gennem almindelige spørgeskemaer og interviews. Således kan eksempelvis brugere uden sprog, demente og mindre børn være vanskelige at lave traditionelle brugerundersøgelser på. Ikke desto mindre er det en vigtig målgruppe for en lang række kommunale undersøgelser. En mulighed er at bruge forældre eller andre pårørende som respondenter, men de kommunale erfaringer viser, at denne gruppe alt andet lige har et lidt andet syn på brugeroplevelsen end de reelle brugere. Derfor er der også en række kommunale erfaringer med brugerundersøgelser af de svage grupper og mindre børn. I Gribskov Kommune har man erfaringer med at møde børnene på deres niveau, når der laves brugertilfredshedsundersøgelser. Konsulent Lisbeth Due Pedersen siger Gennem brug af meget enkle spørgeskemaer til børnene i 2. klasse, spørger vi til de samme temaer som forældrene besvarer. Vi spørger blot fra et børneperspektiv og i børnesprog og herigennem når vi brugerne 18

20 på deres egne præmisser. Forældre og børn har ikke altid samme oplevelse af kvaliteten i skoletilbuddet, da de har erfaringer med skolen fra hver sin position. Derfor er det vigtigt at have begge stemmer med i en brugerundersøgelse. I Horsens Kommune er man i gang med at undersøge brugertilfredsheden i Horshøj, som tilbyder beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud. En del af brugerne har intet sprog og kan derfor ikke besvare en brugertilfredshedsundersøgelse på traditionel vis. Derfor er der udarbejdet et spørgeskema, der frem for ord tager udgangspunkt i billeder fra brugernes hverdag. På denne måde tilkendegiver brugerne deres tilfredshed/utilfredshed med de enkelte elementer i tilbuddet. Det er gruppelederne som foretager interviewene, dog ikke for deres egen gruppe. Hermed bliver intervieweren en person, som brugeren kender og derfor føler sig tryg ved. Ulempen er, at brugerne kan blive påvirket af, at de kender intervieweren. Karin Holland, direktør for Voksen og Sundhed i Horsens Kommune påpeger Hvis vi ikke brugte billeder i undersøgelsen, ville det simpelthen ikke være muligt at vurdere brugernes oplevede kvalitet ved vores tilbud og dermed ikke være muligt at følge op på den lederaftale jeg har lavet med Horshøjs leder. Styrker og svagheder ved at møde brugerne på deres præmisser Brugere kommer direkte til orde uden brug af personer, som står i 2. position til brugeren Det er en risiko for, at brugeren bliver påvirket af de personer, som skal vejlede/tolke brugeren Det er nødvendigt at være meget præcis i tolkningen og værdiladningen af billeder og piktogrammer 19

21 Forventningsafstemning og behovsafdækning Kommunale brugerundersøgelser kan have til formål at afstemme forventningerne til eller afdække behovet for kvaliteten i servicen på et givet område. Eksempelvis har man i Københavns Kommune lavet en undersøgelse om ny-ledige borgeres forventning til serviceydelsernes karakter og brugerens egen rolle, når de henvender sig til kommunen. Konkret er det foregået ved interviews på jobcentrene. De berørte medarbejdere har deltaget i udformningen af konceptet og det materiale, som borgerne får udleveret i forbindelse med undersøgelsen. Vordingborg Kommune havde ved sammenlægningen af de fire gamle kommuner behov for en samlet strategi for affaldshåndtering. De 4 tidligere kommuner havde fire forskellige affaldssystemer, og kommunen ønskede at undersøge tilfredsheden med det nye system. Brugertilfredshedsundersøgelsen viste stor tilfredshed med de nuværende renovationsordninger. Der var dog utilfredshed med kapacitet og tømningsfrekvens i de distrikter, der har 14 dages tømning særlig for de områder, der tidligere fik tømt sit affald ugentligt. Borgerne skulle også tilkendegive, om de var betalingsvillige overfor tilkøb af ekstraydelser såsom ugentlig tømning og større affaldsbeholdere. På baggrund af undersøgelsens resultater har Kommunalbestyrelsen vedtaget at lave et EU udbud på dagrenovationen og affaldsbeholdere. Derudover er det besluttet, at det skal være muligt at tilkøbe ekstraydelser. I Gladsaxe Kommune blev politikerne involveret meget tidligt i en undersøgelse af efterspørgslen på madordninger og fleksible åbningstider på daginstitutionsområdet. Politikerne slog fast, at det er behovet og ikke rene ønsker, der skulle afdækkes, da forældre skulle være opmærksomme på, at de ekstra udgifter, der var forbundet med tiltagene, skulle dækkes via takststigninger eller nedskæringer på andre områder i daginstitutionen. Formålet med undersøgelsen var således dobbelt, idet den både skulle afdække forældrenes behov og betalingsvillighed. Betalingsvilligheden var væsentlig, da både madordning og fleksible åbningstider er forbundet med betydelige merudgifter. Derfor var det væsentligt, at forældrene også tog 20

22 stilling til, om de ville betale den takststigning, som var nødvendig, hvis serviceniveauet skulle hæves på denne måde. Det var derfor nødvendigt at spørge forældrene på en måde, der gjorde det klart for forældrene, at en eventuel serviceforbedring ikke er gratis. Derfor blev undersøgelsen gennemført som en kombination af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen viste, at der var et stort ønske om madordning i børnehaverne, mens der ikke var et udtalt ønske om fleksible åbningstider. Resultaterne af undersøgelsen er blevet brugt direkte i den politiske beslutningsproces, som resulterede i, at der er blevet etableret en madordning (mod betaling) og at åbningstiderne ikke er blevet udvidet. Sammenlignende brugerundersøgelser En ofte hørt kritik af spørgeskemabaserede brugerundersøgelser er, at de som absolutte mål for tilfredsheden ikke siger ret meget og mest tjener et legitimerende formål. Denne kritik er dog kun relevant i forhold til undersøgelser af den generelle tilfredshed. Når der i en tilfredshedsundersøgelse spørges mere konkret 21

23 til forskellige kvalitetsaspekter, vil variationen i svarene give værdifuld information om, hvad brugerne oplever som de svage og stærke sider af den leverede service. På samme måde kan sammenligning af resultater på tværs af distrikter eller institutioner, selvom de nogle gange skal fortolkes med forsigtighed, give et konkret input til, hvor indsatsen kan forbedres. 28% af kommunerne angiver at have brugt brugerundersøgelser til at sammenligne institutioner på et givet område. Eksempelvis har man i Roskilde Kommune sammenlignet 5. klasserne på tværs af alle skolerne i kommunen. Formålet med undersøgelsen var både at undersøge om skolerne levede op til den politiske målsætning om at mindst 80% af eleverne trives og at afdække forholdet mellem lærer/elev forholdet og mobning. Undersøgelsen blev tilrettelagt med skolekonsulenternes konkrete viden om udfordringen i Roskildes skoler kombineret med landsdækkende erfaringer for denne type undersøgelser. Der blev fortaget pilottest i flere klasser, inden den endelige spørgeramme blev fastlagt. 22

24 Undersøgelsen blev gennemført elektronisk i et computerrum sammen med en lærer. Der blev anvendt lukkede spørgsmål, men med mulighed for individuelle kommentarer. Undersøgelsen blev fremlagt for skole og børneudvalget samt den lokale presse på overordnet niveau, hvor hver skoles trivsel kunne sammenlignes med de andres. Derudover fik skolelederne rapporterne fra undersøgelsen på skole- og klasseniveau. På baggrund af rapporterne diskuterede skolerne, hvordan resultaterne og de individuelle kommentarer kunne bruges til at forbedre trivselen på de enkelte skoler. Undersøgelsen blev gentaget året efter for at følge udvikling på de enkelte skoler. Netop sammenligningen over tid giver et perspektiverende sammenligningsgrundlag da det sætter kommunen i stand til at følge udviklingen over tid. 43% af kommunerne i ovennævnte undersøgelse tilkendegiver at have brugt brugerundersøgelser til at sammenligne brugertilfredsheden over tid. Brugerundersøgelser på daginstitutionsog skole området i Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunen har besluttet at gennemføre årlige brugertilfredshedsundersøgelser på hhv. dagtilbuds- og skoleområdet. Kommunen har selv udviklet spørgsmålsformuleringerne. En del af spørgsmålene er gennemgående fra år til år, idet de er direkte relateret til de generelle politikker, der er vedtaget for valgperioden Sammenligninger over tid giver dog heller ikke noget svar på, om den generelle tilfredshed med kommunens service er høj eller lav. Kun om den går op eller ned. Derfor anvender nogle af kommunerne standardspørgsmål, som kan sammenlignes på tværs af kommunegrænser. 28% af kommunerne angiver i undersøgelsen at have brugte denne metode. 23

25 Når man ved at sammenligne med tilfredshedsniveauet på landsplan, i regionen eller i andre kommuner, kan perspektivere sit eget resultat, kan det samtidig være nemmere at fastsætte et ambitiøst, men samtidig realistisk politisk mål for, hvilket generelt tilfredshedsniveau man stiler efter. Der er dog den udfordring forbundet med standardspørgsmål, at de kan være svære at koble til mere specifikke lokale mål. Standardspørgsmål må jo nødvendigvis have en generel karakter, som gør dem relevante i alle kommuner. Sammenlignelige brugerundersøgelser i Gladsaxe Kommune I 2004 og 2006 gennemførte Gladsaxe Kommune brugertilfredsheds undersøgelser på dagtilbuds-, skole- og hjemmehjælpsområdet. Spørgsmålene var en kombination af standardiserede spørgsmål (KL-kompasset) og egne spørgsmål. Resultaterne blev sammenlignet med landsgennemsnittet, gennemsnittet for Hovedstadsregionen, over tid samt institutionerne imellem (dog kun på skole- og hjemmehjælpsområdet, da antallet af daginstitutioner er meget stort). Kommunen har en politisk målsætning om, at mindst 85% af brugerne skal være tilfredse eller meget tilfredse. En anden udfordring ved standardiserede spørgeskemaer er, at der ikke er behov for at diskutere undersøgelsesmetode og konkrete spørgsmål med institutionerne. Dermed er der ikke på samme måde en naturlig anledning til at involvere ledere og medarbejdere, hvilket kan være med til at forankre undersøgelsen i organisationen. Denne udfordring kan dog til en vis grad imødegås ved at supplere standardspørgsmålene med spørgsmål, som udvikles i dialog med institutionerne. 24

26 Styrker og svagheder ved standardiserede brugerundersøgelser Sammenligning med undersøgelsesresultater, f.eks. landsundersøgelser eller undersøgelser i andre kommuner, gør det nemmere at fortolke om tilfredsheden er høj eller lav. Det sammenlignede perspektiv kan gøre det nemmere at fastsætte politiske mål for det generelle tilfredshedsniveau. Standardiserede spørgsmål er sværere at relatere til lokale politiske mål. Standardiserede undersøgelser kan være svære at forankre i organisationen, da involveringen af decentrale ledere og medarbejdere i forberedelsesfasen typisk er mindre. 25

27 Formidling, opfølgning og udvikling ifm. brugerundersøgelser Formidling Fælles for de kommunale erfaringer med brugerundersøgelser er, at formidlingen i forbindelse med brugerundersøgelser er af stor betydning. Det er af stor betydning at inddrage relevante aktører i alle faser af undersøgelsen. Eksemplerne viser vigtigheden af såvel tidlig inddragelse, forventningsafstemning og dialog med brugerne. Efter brugerundersøgelsen er formidlingen af resultaterne af stor betydning. Grundig formidling er en forudsætning for at udnytte resultaterne til forankring og det er af stor betydning for alle parter at vise, at resultaterne af undersøgelsen bruges aktivt i det fremadrettede arbejde. Formidlingen af resultaterne af undersøgelserne finder sted på forskellige måder. I Ringkøbing Skjern Kommune er der således på forhånd aftalt pressemøde 14 dage efter der er opnået enighed om resultaterne af en undersøgelse. Andre steder er der ikke samme stringens i forhold til formidling gennem pressen, men fælles for alle eksemplerne er vigtigheden af inddragelse af undersøgelsens genstand institution eller anden udfører i opfølgningen. Derudover formidles resultaterne direkte til brugerne gennem stormøder, breve og/eller gennem internettet. På baggrund af resultaterne af undersøgelsen tages den endelige beslutning typisk ift. hvordan den kvalitetsforbedrende opfølgning konkret skal finde sted. Opfølgning og udvikling Det er ikke muligt at lave kvalitetsudvikling på baggrund af en brugerundersøgelse uden en opfølgning. Og det er vigtigt, at det fra undersøgelsens start gøres klart hvilke mulige opfølgninger, der kan laves på baggrund af undersøgelsen. 26

Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem!

Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem! Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem! Nyt gratis værktøj til alle kommuner 3 Borgeren i centrum Indhold Forord Borgeren i centrum 3 Brugerundersøgelser er nødvendige i praktisk politik 4 Sammenligninger

Læs mere

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården aa Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Ågården Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Ågården Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens omfang... 2 2. Metode... 2 Spørgeskemaerne...

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Romlehøj

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Romlehøj Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Institutionsrapport for Romlehøj Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Romlehøj Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens omfang... 2 2. Metode... 2 Spørgeskemaerne...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen Sagsid 12/2938 1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Børnehaven Bækdalen Baggrund Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Daginstitutionerne NaturbørnehavenMolsBjerge

Daginstitutionerne NaturbørnehavenMolsBjerge Daginstitutionerne NaturbørnehavenMolsBjerge Sagsid 12/2938 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Sagsid 12/2938 Daginstitutionerne Delrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Skole beelser: 297 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt

Læs mere

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen. Kvalitetskontrakt Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.22.10-P22-1-10 Ref.: Pernille Müller Direkte

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. 9 skarpe til Borgerservice

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. 9 skarpe til Borgerservice Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt 9 skarpe til Borgerservice Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 2. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 SFO Antal besvarelser: 137 Svarprocent: 75 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Brugerundersøgelse 2010 INDLEDNING 01 Om rapporten Gladsaxe Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 6.-9. klasse Antal besvarelser: 191 Svarprocent: 72 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Gribskov Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014 Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014 Dokumentnr.: 727-2014-135878 side 1 Indhold Indledning... 3 Metode... 4 Succesmål for tilfredsheden... 5 Den pædagogiske

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring

Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring Projektbeskrivelse: Administrative modeller, herunder intern regelstyring 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Før opstartfasen Brugerundersøgelser som element i den politiske styring Undersøgelsernes hyppighed... 2

Før opstartfasen Brugerundersøgelser som element i den politiske styring Undersøgelsernes hyppighed... 2 De regionale netværk vedr. brugertilfredshed har på deres møder i foråret 2012 drøftet erfaringer vedr. gennemførelse af faserne 1-4 i brugertilfredshedsundersøgelser. Dette notat er en opsamling af drøftelserne.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog

Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog Udarbejdet af Torben H. D. Petersen, direktør for Børn og Forebyggelse 1 Effektivitet og kvalitet igennem dialog og samarbejde Børn og Forebyggelse

Læs mere

SAMMENLIGNELIGE BRUGERUNDERSØGELSER PÅ FOLKESKOLE- OG DAGTILBUDSOMRÅDET ERFARINGSOPSAMLING

SAMMENLIGNELIGE BRUGERUNDERSØGELSER PÅ FOLKESKOLE- OG DAGTILBUDSOMRÅDET ERFARINGSOPSAMLING Dato 11. maj 2010 SAMMENLIGNELIGE BRUGERUNDERSØGELSER PÅ FOLKESKOLE- OG DAGTILBUDSOMRÅDET ERFARINGSOPSAMLING Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45 8944 7833 www.ramboll-management.dk

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation I N TRODUKTION TIL A N A LYSEKONCEPTER Analyse af den kommunale kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Projektbeskrivelse Brugertilfredshedsundersøgelse

Projektbeskrivelse Brugertilfredshedsundersøgelse ODDER KOMMUNE Byrådsservice Projektbeskrivelse Brugertilfredshedsundersøgelse i Dagtilbud Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Kobling til overordnede politikker/strategier... 2 3. Sammenhæng til

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 SFO beelser: 121 Svarprocent: 68 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport viser

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Syddanmark Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats...

1. Indledning Hovedresultater Metode Samlet tilfredshed Undervisning Den pædagogiske indsats... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater... 3 3. Metode... 4 4. Samlet tilfredshed... 6 5. Undervisning... 8 6. Den pædagogiske indsats... 10 7. Samarbejdet mellem skole og hjem... 16

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gentofte Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i daginstitution, kommunal

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Varde Kommune. Dagtilbud. 1 Antal svar: 1453 Svarprocent: 66 %

Varde Kommune. Dagtilbud. 1 Antal svar: 1453 Svarprocent: 66 % Varde Kommune Dagtilbud 1 Antal : 1453 Svarprocent: 66 % Indholdsfortegnelse: Forord 3 Rapportens opbygning 4 Resume 5 Læsevejledning 6 Den samlede tilfredshed 7 De største ændringer siden 2013 9 Fem højeste

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune

Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune Ifølge dagtilbudsloven er Vejen Kommune forpligtiget til at føre pædagogisk tilsyn med alle dagtilbud beliggende i kommunen og oprettet efter dagtilbudsloven, Lov nr.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005 Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset brugerundersøgelser KL NOVEMBER 2005 1. Vejledningens formål a. Sikre sammenlignelige undersøgelser KL-Kompassets store styrke er de gode muligheder kommunerne

Læs mere

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læsevejledning og databehandling...3 Hjemmepleje... 4 Samlet tilfredshed med praktisk hjælp og personlig pleje...4 Praktisk hjælp...5 Kerneydelser...5 Den personlige

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere