Integration. og det frivillige foreningsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration. og det frivillige foreningsliv"

Transkript

1 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær

2 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund

3 Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov og Thomas Ilkjær, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2005 Layout: Allis Skovbjerg Jepsen Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær Institut for Idræt Københavns Universitet 2005

5

6 Indhold 1. Indledning...7 Projektets formål De vigtigste resultater Undersøgelsens rammer Undersøgelsesmetode og rapportens data Interview-delen Udvælgelse af informanter Interviewene Spørgeskema-delen...12 Spørgeskemaets indhold...12 Udvælgelse af foreninger...12 Rapporten Begrebsafklaringer Forskningsoversigt...15 Foreningslivet som forum for integration...15 Barrierer for deltagelse i foreningslivet Barrierer for unge med anden etnisk baggrund end dansk Foreningerne og selvopfattelsen Nærværende undersøgelse Præsentation af kommuner/bydele Brabrand Holbæk Ishøj Kolding Ribe Sammenligning af kvantitative data vedrørende foreningslivet Barrierer og løsningsmodeller Forældrenes rolle...33 Kendskab til foreningslivet...33 Usikkerhed overfor den konkrete forening og aktivitet...34 Engagement og deltagelse Eksempler på løsningsmodeller Involvering af forældrene Erstatning af forældrene Piger...40 Forældrene og de unge piger...42 Aktiviteten og interessen...44 De andre piger Eksempler på løsningsmodeller...46 Tryghed og tillid...46 Pigehold Interesse og relevans

7 Indhold 4.3 Økonomi...48 Kontingent...49 Socialt eller kulturelt betinget fænomen?...50 Uvilje eller uvidenhed?...50 Løsningsmodeller Tilskud generelt Interne forhold i foreningen Modstand i foreningerne Ændring af foreningspraksis Usikkerhed og berøringsangst Ressourceknaphed Løsningsmodeller Foreningstyper Foreningsfrivillige Foreningsaktive og barrierer? Eksempler på løsningsmodeller...62 Forskellige frivillige...62 Grænser for den frivillige indsats? Perspektivering...68 De uskrevne regler og de vedtagne sandheder...68 Foreningsformer og foreningsaktiviteter Netværk Ressourcepersoner Spørgeskemaundersøgelsen Foreningsoplysninger Medlemmer Integration Fastholdelse Initiativer Samarbejdspartnere Konklusion...89 Barrierer...89 Forældrenes rolle...89 Anbefalinger af nye forskningsområder Litteratur Tabeller Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

8 1. Indledning Danmark er en brugsforening var en gang historikeren Palle Laurings forsøg på med en fængende one-liner at indkapsle den danske folkesjæl og essensen af landets værdier. Mens Brugsen som fælles referenceramme efterhånden er en saga blot er foreningsbegrebet til stadighed et tilbagevendende element i beskrivelsen af særlige danske forhold. Foreningstraditionens unikke rolle i Danmark skal det ikke handle om i detaljen her, men det faktum, at foreningen som institution har en meget markant position i danskerne hverdagsliv, er et grundvilkår for det forskningsprojekt, som indeværende rapport er en beskrivelse af. Forskningsprojektets andet begrebsmæssige omdrejningspunkt er integration. Det er i forhold til foreningen et begreb med et noget kortere liv i danskernes bevidsthed, men ikke desto mindre en særdeles central del af ikke mindst den aktuelle politiske dagsorden. Projektet som beskrives på disse sider er resultatet af et ønske om en øget viden om sammentænkningen af de to begreber. Den grundlæggende nysgerrighed drejer sig om, hvorledes foreningen forholder sig til integrationsspørgsmålet og omvendt. Mere specifikt er projektet drevet af den kendsgerning, at sammenlignet med deres jævnaldrende med dansk baggrund er en mindre del af unge mennesker i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk deltagere i de frivillige foreninger. I betragtning af foreningernes centrale rolle i forbindelse bl.a. med sociale relationer, netværksdannelse og fællesskabsfølelse kan dette vække til bekymring i et integrationsperspektiv 1. Projektets formål Dette projekts helt overordnede formål har derfor været at tilvejebringe nogle forklaringer på denne situation og nogle løsningsforslag til en bedring. Hvad skyldes den ringere foreningsdeltagelse blandt unge med anden etnisk baggrund, og hvilke modeller kan der skitseres i bestræbelserne på at ændre billedet? Årsagerne til situationen har vi i denne rapport valgt at betegne med barriere-begrebet. Associationen til en forhindring giver en ide om, at der er visse forhold og betingelser ved de frivillige danske foreninger, som tilsyneladende i for stort omfang spærrer for deltagelsen af bestemte grupper, in casu unge med anden etnisk baggrund. En afdækning og nuancering af disse forhindringer barrierer er projektets sigte. Og i samme åndedrag at fokuserer på de positive erfaringer og mulige løsningsforslag som kan findes. I punktform kan der opstilles en række delmål: Angive forskellige barrieretyper for deltagelse af unge med anden etnisk baggrund i foreningslivet med fokus på barrierernes mangfoldighed og nuancer. - Dels barrierer i forhold til bedre integreringen af eksisterende medlemmer, dels barrierer i forhold til rekruttering af nye medlemmer. Give en vurdering af barrierernes omfang. Indsamle og videregive erfaringer fra flere grupper og niveauer i foreningslivet. Bibringe løsningsmodeller og initiativer fra de enkelte foreninger, der kan øge de pågældende unges deltagelse/integration i foreningslivet. 7

9 Indledning Pege på, hvorledes det offentlige kan understøtte foreningers lyst til og muligheder for at inddrage unge med anden etnisk baggrund som medlemmer 1.1 De vigtigste resultater Underneden præsenteres i oversigtsform de væsentligste resultater som projektet har genereret. Dette er tænkt som en mulighed for en hurtig introducerende orientering i de vigtigste konklusioner og temaer, men er naturligvis ikke dækkende for de komplekse problemfelter, der er blevet afdækket. Både mht. barrierer og løsninger er det meget markant, at billedet på et overordnet plan ikke ændrer sig særligt blandt undersøgelsens fem byer. Samtidig står det dog lige så klart, at der kan være stor forskel fra forening til forening og fra person til person på i hvilken grad man har oplevet en barriere som et presserende problem. Der er store forskelle i gruppen af unge med anden etnisk baggrund. Barrierer Der hersker et manglende kendskab til foreningsliv og -praksis blandt nogle forældre med anden etnisk baggrund. Det betyder: o at forældre med anden etnisk baggrund end dansk kan være mindre tilbøjelige til at opfordre deres børn til at tage del i foreningslivet, og at de kan være mindre engagerede som foreningsforældre. o At forældre med anden etnisk baggrund opleves som mere usikre eller ængstelige overfor den enkelte forening eller aktivitet. Denne ængstelse opleves som mest udtalt, når det gælder de unge piger. Blandt unge piger med anden etnisk baggrund bliver det opfattet som stor barriere for deres trivsel i en forening, hvis de ikke fungerer godt med de andre medlemmer eller har nogen at følges med. Erfaringerne er blandede, men kontingentbetaling kan ikke siges at være en generel barriere for deltagelse af unge med anden etnisk baggrund. Direkte modstand mod medlemmer med anden etnisk baggrund eller ligefrem racisme er sjældent forekommende i det danske foreningsliv. Modvilje i foreninger mod at ændre en vant foreningspraksis kan være en barriere. 8

10 Indledning Mangel på ressourcer økonomiske som tidsmæssige forhindrer initiativer på integrationsområdet. Der er grænser for, hvad en frivillig indsats kan og bør rumme. Man kan ikke forvente, at Tordenskjolds soldater skal løfte tungere sociale opgaver. Manglende tillid til ledere/trænere er en stor barriere og familier med anden etnisk baggrund møder oftere det frivillige arbejde, og de personer, der udfører det med en vis mistro. Løsninger Erstatning af forældre (minibusser til kørsel og vaskemaskiner til tøjvask, lønnede medarbejdere). Involvering af forældrene gennem forskellige indsatser for at øge foreningskendskabet og tillidsforholdet. Ændring af foreningspraksis, så den ikke i sammen grad er afhængig af og baseret på forældrenes indsats. Oprettelse af særlige pigeaktiviteter evt. som introduktion og overgang til andre foreningsaktiviteter. Tilbud om en foreningsform, der imødekommer deres ønske om at dyrke de sociale kontakter. Økonomisk støtte til gratis medlemskab eller kontingentstøtte specifikt til medlemmer med anden etnisk baggrund kan ikke anbefales. Støtte til permanente eller længerevarende tiltag (for eksempel ansættelser af ressourcepersoner) frem for kortvarige og enkeltstående projekter. Intern afklaring i foreningen er essentielt. 1.2 Undersøgelsens rammer Forskningsprojektet er primært finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og desuden støttet økonomisk af Det Humanistiske Fakultet og Institut for Idræt på Københavns Universitet. Projektfasen har fra de indledende møder i baggrundsgruppen strukket sig fra oktober 2004 til medio april Fra projektets initialfase har såvel Danmarks Idræts-Forbund (DIF) som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) været involveret i projektbeskrivelsens konkrete udformning. Projektet har løbende været fuldt af en baggrundsgruppe. Den har bestået af: - Institutleder og lektor, dr.scient Kurt Jørgensen, viceinstitutleder og lektor Laila Ottesen, cand.scient Thomas Ilkjær og sekretær Majbritt Boystrup fra Institut for Idræt. 9

11 Indledning - Prodekan for det Humanistiske Fakultet Thorkil Damsgaard Olsen. - Lektor Tine Damsholt og cand.mag Signe Boeskov fra Etnologi, Saxo-instituttet. - Integrationskonsulent Lars Kruse, Danmarks Idræts-Forbund. - Minoritetskonsulent Claus Lindholdt Mikkelsen og Jakob Bjældager, Dansk Ungdoms Fællesråd. Projektets empiriske undersøgelser og projektrapporten er gennemført og udarbejdet af Signe Boeskov og Thomas Ilkjær, med bistand ved udformning, udsendelse og scanning af spørgeskemaer af Majbritt Boystrup. Tine Damsholt og Laila Ottesen har været faglige supervisere gennem hele projektforløbet. 1.3 Undersøgelsesmetode og rapportens data Projektets empiriske del har som nævnt bestået af dels en lang række interview og dels en spørgeskemaundersøgelse. Den praktiske gennemførelse af førstnævnte har naturligvis været afhængig af kontakten til informanterne og deres muligheder for deltagelse, og interviewene har derfor været spredt ud over det meste af projektfasen. De første interview blev foretaget i den første uge af december 2004 og det sidste i midten af marts Interviewene er løbende blevet udskrevet og kondenseret/analyseret. Spørgeskemaundersøgelsen blev forberedt i januar 2005 og udsendt til foreningerne medio februar. En rykkerrunde blev iværksat medio marts, og de sidste skemaer kom retur ultimo marts. Kombinationen af en kvalitativ og kvantitativ metode er valgt ud fra den betragtning, at områdets kompleksitet tilsiger en så bred informationsindsamling som muligt. Der har været ønske om opmærksomhed på flere niveauer og med forskelligt fokus på hhv. overblik og fordybelse, og som udgangspunkt har de to dataindsamlingsmetoder suppleret hinanden. Interview-delen Samlet er der foretaget 30 interview med i alt 46 informanter. I projektbeskrivelsen var det fastlagt, at der skulle foretages interview med informanter på tre forskellige niveauer. For det første såkaldte professionelle, det vil sige mennesker, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med integration og foreningsliv. For det andet frivillige foreningsledere med tilknytning til både DIF- og DUF-medlemsorganisationer (som minimum hhv. 9 og 5 personer) og for det tredje unge (evt. tidligere) foreningsmedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Der har flere gange været tale om overlap i funktioner. Således har flere af de professionelle også funktioner som frivillige ledere, men de er udvalgte som repræsentanter for én gruppe. 10

12 Indledning Interviewene fordelte sig således: Tabel 1: Antal interview 1 informant 2 informanter Gruppe m. 5 informanter Professionelle Frivillige ledere 12 2 Medlemmer 5 Udvælgelse af informanter Alle foreningslederne og -medlemmerne er fra de fem byer, og fra hver af disse er der desuden interviewet professionelle. For hver af de fem byer blev DIF og DUF bedt om at udarbejde en kontaktliste over kontaktpersoner og foreninger med særlig relevans og viden om problemstillingen. På denne baggrund blev der taget kontakt til informanter blandt de professionelle og foreningsledere, og desuden opstod der videre kontakter og forslag til informanter hos disse. Kontakten til de unge medlemmer blev skabt gennem de respektive foreningsledere, som på baggrund af vores ønsker udpegede informanter for os. I de fleste tilfælde har der været flere mulige informanter, end vi havde behov for. Udvælgelsen har været et resultat af flere forhold. For de professionelles vedkommende især et ønske om variation i det konkrete arbejdssted og ansvarsområde. For de frivillige ledere især et ønske om variation i foreningstyper og specifik aktivitet og for medlemmerne bl.a. overvejelser om køn og alder. Som supplement til interview med informanter fra de fem byer er der foretaget to gruppe-interview med informanter udenfor disse med det formål at udvide horisonten en smule og inddrage erfaringer fra bredere hold. Disse to grupper var informanter udpeget af hhv. DIF og DUF på baggrund af de to organisationers viden om personer med stort erfaringsgrundlag. De to gruppeinterview blev foretaget mod interviewfasens afslutning og tjente udover som informationskilde i sig selv, som en mulighed for at afprøve foreløbige hypoteser og konklusioner. Interviewene Samtlige interview blev optaget med digitaloptager, overført til pc og transskriberet. På nær et par ganske få varede de mellem 1 og 1½ time (gruppeinterviewene 2½-2¾ time). Til støtte i interviewsituationen og som forberedelse til denne blev der udarbejdet tre forskellige spørgeguider til hver af de tre informant-grupper. Temaerne i disse er blevet til med udgangspunkt i projektets formålsbeskrivelse og koncentrerede sig derfor foruden den interviewedes egen baggrund, om dennes erfaringer med barrierer og løsningsmodeller i relation til foreningsdeltagelsen blandt unge med anden etniske baggrund (se bilag 2-4). Gruppeinterviewene blev gennemført med udgangspunkt i en mundtlig introduktion til temaer og problemstillinger. De interviewede personer er på et analyseniveau helt overvejende blevet betragtet som informanter. Det vil sige, at de primært har været vores adgang til informationer om erfaringer og praksis i deres respektive kontekster med fokus på deres observationer og vurderinger af disse. Fokus har altså i al væsentlighed ikke været på de interviewede som 11

13 Indledning repræsentanter for bestemte holdninger eller værdier, og de har ikke som personer været genstand for en analyse. Der har med andre ord især været tale om en såkaldt veridikal læsning af interviewudsagnene frem for en symptomatisk analyse, hvor den interviewedes eget forhold til de beskrevne fænomener er genstand for interesse 2. Denne synsvinkel ligger i forlængelse af projektets udgangspunkt og formål. Interviewene er dels brugt i indirekte form, hvor analysen af de enkelte interview er indgået i de generelle beskrivelser af problemstillinger og løsninger, og dels i direkte citatform. I de sidstnævnte tilfælde er medlemmer og frivillige ledere anonymiseret ved brug af opdigtede navne, mens de professionelle, der har udtalt sig i kraft af deres erhverv, er anført med deres eget for- og efternavn og desuden opført i præsentationen af byerne. Spørgeskema-delen Undersøgelsens kvantitative del udgøres af en spørgeskemaundersøgelse til de frivillige foreninger i de fem udvalgte kommuner/bydele. Spørgeskemaerne blev sendt ud med post sammen med frankerede svarkuverter. I fire af de fem byer stod vi selv for udsendelsen. Da Holbæk Kommune ikke kunne udlevere kontaktoplysninger eller oversigter over kommunens frivillige foreninger lod dette sig ikke gøre her. Løsningen blev, at kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning udsendte spørgeskemaet for os både i første omgang og i rykkerrunden. De besvarede spørgeskemaer er ved modtagelsen blevet scannet elektronisk og siden statistisk behandlet i programmet SPSS. Spørgeskemaets indhold Forberedelsen af spørgeskemaet har taget sit udgangspunkt i projektformuleringen og undersøgelsens formål/problemstillinger. Desuden spillede erfaringerne fra de første gennemførte interview også ind i den udvælgelse af temaer, som fandt sted. Spørgeskemaets indhold fordeler sig primært på tre typer af spørgsmål (se bilag 1): 1) Grundlæggende oplysninger om foreningstype og medlemssammensætning 2) Oplysninger om konkrete erfaringer og tiltag 3) Holdninger til påstande om et eventuelt integrationsarbejdets karakter Spørgeskemaet har bl.a. været rettet mod en undersøgelse af de temaer, som andre undersøgelser har taget op og de resultater de har genereret. Nogle af de forestillinger om sammenhænge og praksis, som findes både i foreningslivet og blandt professionelle, er også blevet testet. Samtidig har der også været tale om spørgsmål, som i højere grad har været tænkt som udgangspunkt for ny viden. Der har dermed været tale om en undersøgelse, som i sit udgangspunkt både har været hypotesetestende og -genererende. Udvælgelse af foreninger Udvælgelsen af de frivillige foreninger til undersøgelse er sket i tæt samarbejde med de enkelte kommuner. På nær Holbæk forsynede de os med lister og kontaktoplysninger på foreninger fra deres databaser. Der var dog ikke tale om helt ensrettede kriterier for hvilke typer af foreninger der optrådte på disse lister, og den endelige udvælgelse er foretaget af 12

14 Indledning os. Undersøgelsen har kun omfattet frivillige folkeoplysende foreninger og ikke eksempelvis beboerforeninger, grundejerforeninger, ungdomsskoler, musikskoler, forsamlingshuse og aftenskoler. Da foreningernes navne til tider har været den eneste retningslinie, kan der dog eventuelt være tale om få foreninger, som ikke har opfyldt kriteriet. Som det vil fremgå af kapitlet om spørgeskemaundersøgelsens resultater, var undersøgelsens svarprocent desværre temmelig lav, hvilket mindsker dens anvendelighed betydeligt. Denne lave svarprocent kunne formodentlig være forbedret en hel del ved en mere grundig screening af foreningerne inden udsendelse af spørgeskemaet. Havde undersøgelsen i højere grad været målrettet mod foreninger med unge medlemmer med anden etnisk baggrund ville relevansen for den enkelte forening være oplevet stærkere og motivationen for at svare tilsvarende større. For det første ville en del af undersøgelsens sigte mod barrierer for øget deltagelse af disse unge i foreningslivet dog i så fald ikke blive opfyldt. For det andet ville en screening af denne art baseret på de få oplysninger om foreningens navn og aktivitet været uacceptabel, og en screening baseret på indhentning af de nødvendige oplysninger var ressourcemæssigt en umulig opgave. Rapporten Rapporten her er for en stor dels vedkommende resultatet af vores behandling og analyse af de data den empiriske undersøgelses har tilvejebragt. Spørgeskemaundersøgelsens mere eller mindre rå data er gengivet i et separat kapitel, men rapporten er i øvrigt ikke som sådan struktureret efter de empiriske enkeltdele. Analyserne er i første omgang brugt til at udvælge de overordnede temaer der udgør rapportens kapitel 3 og 4 og som er bestemmende for den mere konkrete anvendelse og præsentation af både interview- og spørgeskemaresultater. Anvendelsen af sidstnævnte er dog som følge af den lave svarprocent mere sparsom end forventet. Der er flere måder at tilegne sig rapportens indhold og resultater på. Foruden at læse den i sin helhed og få det fulde overblik over enkeltdele og sammenhængen mellem temaerne er det også muligt at orientere sig i de vigtigste resultater i indledningen og konklusionen. Kapitlet om barriere og løsningsmodeller er sammensat af enkeltafsnit med hver sin temaoverskrift. Disse hænger naturligvis sammen og refererer til hinanden, men de kan også læses enkeltvis som nedslag i et særligt problemfelt. Perspektiveringskapitlet går dernæst på tværs af disse felter og samler op på de gennemgåede diskussioner og temaer. Rapporten er altså heller ikke struktureret efter de fem kommuner/bydele, som har været i fokus i de empiriske undersøgelser. Det skyldes dels, at formålet i højere grad har været en samlet erfaringsopsamling og dels den oplevede mangle på afgørende forskelle byerne i blandt. På trods af byernes forskelle i størrelse, placering og koncentration af borgere med anden etnisk baggrund har der i udstrakt grad været tale om de samme problemstillinger og erfaringer. Forskellene har ligget på det mere konkrete plan i forhold til specifikke eksempler og handlinger, men i relation til projektets fokus på barrierer og løsningsmodeller er der tale om et i al væsentlighed samstemmende billede. Graden og intensiteten af diverse problemstillinger kan eventuelt variere noget, men den grundlæggende kerne er den samme. Rapporten kan i sagens natur først og fremmest sige noget om de samlede erfaringer i de fem udvalgte byer. Som følge af det ensartede billede og ikke 13

15 Indledning mindst gruppeinterviewenes bekræftelse af tendenser og hypoteser i mange andre dele af landet, er det dog vores vurdering, at projektets konklusioner giver et godt billede af den generelle situation. 1.4 Begrebsafklaringer Som en vejledning til læsningen af rapporten skal det i det følgende kort afklares, hvorledes vi forstår og anvender forskellige centrale begreber. Barriere: Som udgangspunkt ethvert forhold, der forhindrer eller besværliggør unge med anden etnisk baggrund i at møde, deltage og fungere godt i foreningslivet. En barriere kan ses og opleves fra to sider. De unge kan eksempelvis opleve forhindringer i ønsket om foreningsdeltagelse og foreningerne kan opleve forhindringer i ønsket om kontakt med de unge. Løsningsmodel: Vores betegnelse for de tiltag og initiativer som vores informanter har erfaringer med i bestræbelserne på at overvinde nogle af de beskrevne barrierer. I løsning ligger der ikke nødvendigvis en indikation af, at de respektive tiltag har fjernet alle problemer og været vidundermidler. Snarere er der tale om en samlet betegnelse for alle måder man har forsøget at tackle og håndtere problemstillingerne på, succesfulde eller ej. Anden etnisk baggrund end dansk: Den valgte betegnelse for det andre kalder nydanskere, flygtninge, indvandrere, fremmed herkomst etc. Centralt er det, at begrebet ikke skelner mellem hvorfor de omtalte mennesker er i Danmark eller hvilket statsborgerskab de måtte have. Unge med anden etnisk baggrund end dansk omfatter altså også danskere. For variationens skyld bruges som synonym også bare anden etnisk baggrund eller for eksempel etniske medlemmer. Ressourceperson: En person der fungerer som bindeled mellem foreningslivet og de unge med anden etnisk baggrund ved at være en accepteret del af et netværk og skabe personlige relationer, som vinder tillid og respekt. Det kan være frivillige i foreningerne eller ansatte i institutioner eller kommunen. Disse er blandt informanterne også omtalt som eksempelvis nøglepersoner, trendsættere, rollemodeller eller toneangivende personer. Noter 1 Opfattelsen af de frivillige foreninger som et absolut gode og en entydig positiv faktor i integrationssammenhæng er naturligvis ikke indiskutabel, men en problematisering af denne antagelse ligger ikke indenfor dette projekts rammer. 2 Kvale s

16 2. Forskningsoversigt Det er ikke første gang, at spørgsmålet om det danske foreningslivs muligheder som forum for integration af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk har været genstand for interesse. Over en årrække er en del undersøgelser blevet udført i forskelligt regi og med fokus på varierende aspekter af problematikken. I dette afsnit præsenterer vi i en oversigt nogle af de gennemgående pointer i et udvalg af litteraturen og undersøgelserne på området for dels at samle op på den eksisterende viden, dels at opridse det udgangspunkt, som nærværende undersøgelse har kunnet tage afsæt i. Den følgende oversigt er således baseret på et udvalg af de eksisterende, relevante undersøgelser, som er udarbejdet gennem de seneste år i Danmark vedrørende spørgsmålet om unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres deltagelse i foreningslivet. Vi vil i det følgende som nævnt samle og redegøre for nogle af de gennemgående og centrale problemstillinger og resultater, som kommer til udtryk i disse undersøgelser. Overordnet set deler undersøgelserne sig i tre materialegrupper, nemlig forsknings- og baggrundslitteratur, overordnede evalueringer fra paraplyorganisationer og lignende samt lokalundersøgelser. I teksten henvises der gennem notesystemet til materiale, der beskæftiger sig med de emner, som undervejs bliver beskrevet. Foreningslivet som forum for integration Størstedelen af undersøgelserne antager, at mulighederne for integration gennem foreningslivet er gode, men at der i alle grupper børn, unge og voksne generelt er en mindre deltagelse blandt personer med anden etnisk baggrund end med dansk baggrund. Der findes ikke landsdækkende undersøgelser, der statistisk redegør for forholdet mellem deltagelsen af unge med anden etnisk baggrund og unge med etnisk dansk baggrund i foreningslivet. Lokale undersøgelser bekræfter dog opfattelsen af, at unge med anden etnisk baggrund benytter sig mindre af foreningerne. I Aalborg viser en undersøgelse eksempelvis, at 61% af drenge med dansk baggrund og 52% af drenge med anden etnisk baggrund samt 57% af piger med dansk baggrund og 25% af piger med anden etnisk baggrund var foreningsaktive i kommunens klasser 1. Ligeledes beskriver en anden undersøgelse, at 45% af børn med anden etnisk baggrund i Viborg var medlem af en idrætsforening mod 72% med dansk baggrund 2 i Samme undersøgelse fortæller, at 8% af børnene med dansk baggrund og 2% af børnene med anden etnisk baggrund var spejdere i Århus 3. Den problematik, som en stor del af de eksisterende undersøgelser beskæftiger sig med, er altså kort sagt, at en oplagt vej til integration ikke benyttes til fulde, eftersom kun et mindre antal af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk benytter sig af foreningerne. Foreningerne opfattes som et forum, hvor de etniske minoritetsgrupper kan lære sig noget om dansk kultur og tradition, om det danske samfunds strukturer og demokratiske spilleregler samt få kendskab til og måske oven i købet venskab med foreningsmedlemmer med dansk baggrund. Ligeledes betragtes foreningerne i nogle af undersøgelserne som en adgang for staten til indvandrergrupperne og borgerne generelt 4. Altså en slags organiseringsgaranti af disse borgere, et middel til opdragelse til demokratisk tankegang og 15

17 Forskningsoversigt handlemåde. 5 Når mange undersøgelser fokuserer på børn og unges foreningsdeltagelse blandt de etniske minoritetsgrupper kan det altså ses i sammenhæng med ønsket om tidligt at udnytte foreningernes formodede integrerende effekt. Ofte beskrives regulært medlemskab af allerede eksisterende foreninger i det organiserede foreningsliv som bedste forum for integration via fritidsaktiviteter, da et sådant medlemskab formodes bedst at levere de nævnte fordele. Nogle undersøgelser beskriver den alternative løsning at organisere nye foreninger eller grupper, hvis medlemmer udelukkende eller overvejende består af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Enten selvstændige foreninger (evt. med praktisk støtte til opstarten fra eksisterende foreninger), eller afgrænsede grupper/hold tilknyttet gamle foreninger 6. Begge typer af foreningsaktivitet beskrives dog ofte som den næstbedste løsning set i et integrationsperspektiv. Selvom aktiviteterne anerkendes som strukturel integration, idet de i sig selv kan give erfaring med foreningsstruktur, -administration og -deltagelse 7, opfattes de dog generelt mere som en overgangsfase, en potentiel indslusningskanal til de traditionelle foreninger 8. Selvorganiserede fritidsaktiviteter betragtes også ofte i denne næstbedst -kategori grundet den indlysende manglende tilknytning til foreningslivets organisering og struktur. 9 Barrierer for deltagelse i foreningslivet Ifølge en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning 10, har der de seneste år tegnet sig et mønster af, at generationen af unge (med dansk eller anden etnisk baggrund) lader til at engagere sig på nye måder i foreningslivet. Først og fremmest deltager generationen mindre i den forstand, at gruppen af unge mellem 15 og 24 år er den, det er sværest at rekruttere og fastholde i foreningslivet. De opfattes derfor i foreningerne som mindre stabile og som zappere mellem forskellige foreninger og tilbud. Dernæst er denne aldersgruppe mindre tilbøjelig end andre grupper eller tidligere tiders unge til at påtage sig en frivillig indsats i foreningerne. Undersøgelsen beskriver unge-gruppen som en heterogen gruppe med store interne forskelle i deres måde at opfatte forskellige aspekter af tilværelsen, derunder forholdet til foreningslivet. Der er stor forskel på, hvorfor forskellige unge vælger eller fravælger at være medlem af en forening, og hvilken rolle en evt. foreningsdeltagelse spiller i den unges tilværelse og i selvopfattelsen. For nogle unge er det eksempelvis vigtigt, at de med deres foreningsdeltagelse får adgang til et forum, en facilitet, hvor de relativt uforpligtende og uden nødvendigheden af eksempelvis at skulle engagere sig på leder/træner-plan kan dyrke en interesse. Foreningen kan opfattes som et forum, hvor fællesskaber og venskaber som muligvis eksisterede forud for indmeldelsen i foreningen kan dyrkes gennem fælles aktivitet. Andre unge betragter fortrinsvis foreningsdeltagelsen som en mulighed for at lære noget nyt eller dygtiggøre sig. Nogle unge finder i foreningslivet et sted, hvor de kan udfolde og dele en særlig idé, et specifikt engagement eller livssyn et identitetsfællesskab. Andre igen opfatter foreningsdeltagelsen som en mulighed for at udvikle særlige talenter, om muligt på eliteniveau, og foreningen giver disse unge adgang til træning, professionel organisering og konkurrencer. Unge-gruppens opfattelse af deres foreningsdeltagelse er altså præget af stor forskellighed

18 Forskningsoversigt Undersøgelsens forfattere mener, at denne forskellighed må være udgangspunktet for forståelsen af den betydning, som foreningsdeltagelsen har i de unges liv, og den adfærd som generationen udviser i forhold til foreningslivet. De unge kommer til foreningerne med vidt forskellige forudsætninger og for manges vedkommende uden en viden om og fornemmelse for foreningernes tradition, struktur og skikke. Det ser ud til, at mange unge ikke oplever foreningernes traditioner og værdier som noget naturligt og noget, de i udgangspunktet er en del af. 12 Barrierer for unge med anden etnisk baggrund end dansk Når det drejer sig specifikt om barrierer i foreningslivet for deltagelsen af børn og unge med anden etnisk baggrund, fremhæver flere undersøgelser manglende kendskab til den danske foreningsform som en central faktor. Det at dyrke en interesse eller en idræt udføres og organiseres ikke på samme måde i alle lande og kulturer. Fordi forældrene og til tider de unge med anden etnisk baggrund selv ikke har megen erfaring med dansk foreningskultur, er det ikke lige så oplagt for dem at udfolde deres interesser herigennem, som det formodes at være for andre forældre og unge. Ifølge nogle af undersøgelserne opfattes for eksempel sport i nogle af de etniske mindretalsgrupper hovedsageligt som en eliteaktivitet, eller i hvert fald som noget der dyrkes med henblik på at konkurrere. Derfor kan det være en ukendt oplevelse at møde en idrætsforening i Danmark, som nedtoner konkurrenceaspektet og fokuserer på fællesskab og samvær 13. Ligeledes beskrives det som uvant for nogle etniske grupper at deltage i den type organiseret og institutionaliseret fritidssamvær, som foreninger repræsenterer i modsætning til et familie- og netværksbaseret fritidssamvær 14. Den manglende viden om foreningsstruktur og -tradition kan yderligere vanskeliggøre de helt praktiske ting. Hvordan melder man sig ind i en forening? Hvad indebærer det? Hvad skal man medbringe? Hvordan gebærder man sig? 15 Der bliver i mange undersøgelser også fokuseret på forældrenes rolle som en barriere for deltagelse i foreningslivet. Det er erfaringen, at forældre med anden etnisk baggrund i mindre grad end andre forældre opfordrer deres børn til at melde sig ind i foreninger. De bliver også opfattet som mindre tilbøjelige til at påtage sig forældreansvar, -engagement og frivillig indsats, når deres børn er foreningsmedlemmer 16. Nogle steder hersker også antagelsen om, at forældre med anden etnisk baggrund oftere er dårlige kontingentbetalere end andre forældre. Erfaringerne omkring dette er dog blandede. Mange steder er der ikke (flere) problemer med minoritetsgruppernes kontingentbetaling, og nogle steder har eventuelle problemer grund i misforståelser og manglende viden om de praktiske forhold 17. Som baggrund for den mindre engagerede adfærd fremhæves eksempelvis visse af indvandrergruppernes manglende orientering mod foreningslivet som netværk 18. Det nære netværk udgøres og udfyldes i disse grupper typisk af familiemedlemmer eller medlemmer af samme etniske mindretal. Her har man mange af sine sociale og praktiske forbindelser, og det er bl.a. i denne kreds, at man måler sig med hinanden, og hvor ens værdier og holdninger påvirkes. Derfor opfatter mange det ikke som en oplagt mulighed eller et behov at engagere sig i en forening, hvis den ikke repræsenterer det nære netværk eller tillægges værdi i denne kreds. Foreningerne bliver altså i nogle tilfælde opfattet som et uinteressant netværk eller måske oven i købet et netværk, der synes at rumme forkerte værdier og 17

19 Forskningsoversigt betænkelig adfærd 19. Dette kan være medvirkende til, at forældrene ikke tilskynder deres børn til at deltage i foreningslivet eller ikke ser grund til at engagere sig, når børnene er blevet medlemmer 20. Enkelte steder fremhæves også den pointe, at en betragtelig del af familierne med anden etnisk baggrund kan siges at tilhøre en lav socioøkonomisk gruppe, og at dette anses for en generel barriere for deltagelse i foreningslivet i Danmark. Altså at unge fra familier der kan kategoriseres i en lav socioøkonomisk gruppe generelt deltager mindre i foreningslivet end unge fra andre typer af familier 21. Enkelte bemærker derfor, at det er tænkeligt, at nogle af de barrierer, der kædes sammen med forældrenes rolle, hænger sammen med andre forhold økonomiske, uddannelsesmæssige eller sociale end den etniske baggrund 22. Problematikken omkring netværkets betydning for deltagelsen i foreningslivet er også relevant i forbindelse med en anden beskrevet barriere 23. Som det eksempelvis vises af Sally Andersson rekrutterer børn og unge i meget høj grad hinanden blandt klassekammerater, venner og bekendte til deltagelse i deres foreningsaktiviteter. Ligeledes vælger mange børn og unge fra starten at melde sig ind i foreninger sammen med nogen. Det vil sige, at det meget ofte er gennem de unges egne netværk, at nye medlemmer til foreningerne findes. Det kan altså være meget afgørende for udviklingen i en konkret forenings sammensætning af unge medlemmer, hvordan de eksisterende medlemmers netværk i forvejen ser ud. Hvis disse netværk overvejende ikke rummer unge med anden etnisk baggrund, kan det altså betyde, at den videre udvikling i medlemssammensætningen afspejler dette. At en forening umiddelbart mener, at den signalerer at være åben for alle er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at meget forskellige unge melder sig ind. Det fremgår af flere undersøgelser, at unge piger med anden etnisk baggrund tilsyneladende deltager mindre i foreningslivet end drengene 24. Barriererne beskrives ikke som væsentligt anderledes for pigerne, men snarere som mere udtalte. Altså at eksempelvis forældrenes bekymring om foreningernes værdier og rammer er mere udtalt og derfor har større indflydelse som barriere for pigernes deltagelse i foreningslivet. Undersøgelsen Generationen der blev kulturpendlere 25 viser imidlertid, at hvis denne barriere overvindes, kan foreningsdeltagelse og udfoldelse af en interesse spille en rolle i pigerne liv, som de selv opfatter som vigtig og positiv. En aktivitet, der er accepteret af forældrene, bliver ikke blot opfattet som en legitim mulighed for afveksling fra hjemmeaktiviteter men også som en interesse, der kan deles med hele familien og dermed bidrage til fællesskab på tværs af køn og alder. Det konkluderes, særligt i foreningslivets egne undersøgelser, at ansvaret for visse af barriererne for de unges deltagelse delvist ligger hos foreningerne selv og kan afhjælpes af foreningerne selv. En del foreninger er dårlige til at lave opsøgende arbejde og formidle den danske foreningstradition og foreningernes muligheder, og der skal fra denne side gøres mere for at forhindre, at misforståelser opstår 26. Det er dog også en konklusion, at den nuværende foreningsstruktur ikke kan bære alle former for integrationstiltag. Den traditionelle frivillighedsbaserede organisation kan ikke alene magte de tilfælde og projekter, hvor der er at gøre med særligt vanskelige og socialt belastede unge eller blot projekter, som kræver meget opsøgende arbejde og en-til-en-kontakt. De frivillige har ikke ressourcerne, tiden til og træningen i at køre denne type projekter alene. Desuden er en vis udskiftning blandt de frivillige typisk, hvilket kan blive problematisk for projekterne, hvis de er meget 18

20 Forskningsoversigt personafhængige. Her peges i stedet på støttede projekter, flere midler og lønnede medarbejdere, trænere og ledere 27. Foreningerne og selvopfattelsen Sidst men ikke mindst findes der få undersøgelser, der beskæftiger sig med, hvordan de unge med anden etnisk baggrund selv opfatter deres deltagelse eller manglende deltagelse i foreningslivet 28. Undersøgelser der stiller spørgsmålet om, hvilken rolle et evt. medlemskab spiller i de unges liv, når de selv beskriver det. Som den omtalte undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning konkluderer, er der for ungdomsgenerationen generelt mange forskellige grunde til at være medlem af en forening og mange måder at opfatte medlemskabet på. De unges egne vigtigste begrundelser for at deltage i foreningslivet eller deres oplevelse af problemer med deltagelsen er desuden ikke altid de samme begrundelser og problemer, som foreningslivet eller professionelle integrationsmedarbejdere peger på. Adam Aisen konkluderer eksempelvis i sin undersøgelse af unge drenge med anden etnisk baggrund og deres medlemskab af en udvalgt fodboldklub, at disse drenge på mange måder opfatter klubben som et fristed 29. Et sted hvor en interesse for sporten kan udfoldes og venskaberne dyrkes, og hvor det manglende forældreengagement i nogle tilfælde understreger klubbens status som fristed for drengene. Også Sally Anderson beskriver 30, hvordan etnicitets-, integrations- eller nationalitetsmæssige aspekter af foreningsdeltagelsen bliver oplevet som uvæsentlige for børn og unge med anden etnisk baggrund i deres foreningsdeltagelse. Derimod træder andre fordele eller ulemper ved foreningslivet frem, og andre ligheder eller forskelle mellem medlemmerne såsom køn, alder, fælles interesse eller evner opfattes som de væsentligste. Nærværende undersøgelse Ovenstående oversigt illustrerer i kondenseret form en del af den viden, som vi altså har haft mulighed for at tage afsæt i og afprøve i nærværende undersøgelse. Vi har valgt at basere undersøgelsen på konkrete erfaringer indsamlet mellem grupper af mennesker, der i sit daglige arbejde, gennem sit foreningsengagement eller -medlemskab til dagligt beskæftiger sig med og tager del i feltet. Gennem deres egne fortællinger, har vi fået i indblik i, hvilke barrierer for deltagelsen af unge med anden etnisk baggrund, de opfatter som væsentlige, og på hvilken måde denne opfattelse hænger sammen med andre faktorer. I modsætning til nogle af de beskrevne undersøgelser kombinerer denne undersøgelse erfaringer fra både professionelle integrationsmedarbejdere med indblik i et mere samlet forenings- og integrationsbillede, repræsentanter for de enkelte foreninger med meget nært kendskab til det daglige arbejde og det enkelte eksempel og ikke mindst erfaringer fra de unge, der kan berette om egne oplevelser med det danske foreningsliv. Vi har derfor mulighed for at præsentere forskellige syn på sagen og det mere nuancerede billede, der kommer ud af at betragte feltet fra flere vinkler. Denne undersøgelse samler også erfaringer med løsningsmodeller. Foreninger og integrationsmedarbejdere har nu i en årrække beskæftiget sig med foreningslivet som forum for integration af unge med anden etnisk baggrund, og efterhånden har man en del steder 19

Integration. og det frivillige foreningsliv

Integration. og det frivillige foreningsliv Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær Integration og det

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune

Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune Hvordan rekrutteres frivillige med etnisk minoritetsbaggrund til foreningerne? Høje Taastrup Kommune IDAN Idrættens største udfordringer III 4. september 2013 Om Høje-Taastrup Kommune 48.000 borgere en

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Community Center Gellerup

Community Center Gellerup Community Center Gellerup efteråret 2006 1. Vision: - Mangeartet institutionsform - fra Bibliotek til Community Center - Metode: - værdsættende/ai - handlekompetencer/empowerment - Medborgerskab - borgerinddragelse

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere