Integration. og det frivillige foreningsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration. og det frivillige foreningsliv"

Transkript

1 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær

2 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund

3 Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov og Thomas Ilkjær, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2005 Layout: Allis Skovbjerg Jepsen Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær Institut for Idræt Københavns Universitet 2005

5

6 Indhold 1. Indledning...7 Projektets formål De vigtigste resultater Undersøgelsens rammer Undersøgelsesmetode og rapportens data Interview-delen Udvælgelse af informanter Interviewene Spørgeskema-delen...12 Spørgeskemaets indhold...12 Udvælgelse af foreninger...12 Rapporten Begrebsafklaringer Forskningsoversigt...15 Foreningslivet som forum for integration...15 Barrierer for deltagelse i foreningslivet Barrierer for unge med anden etnisk baggrund end dansk Foreningerne og selvopfattelsen Nærværende undersøgelse Præsentation af kommuner/bydele Brabrand Holbæk Ishøj Kolding Ribe Sammenligning af kvantitative data vedrørende foreningslivet Barrierer og løsningsmodeller Forældrenes rolle...33 Kendskab til foreningslivet...33 Usikkerhed overfor den konkrete forening og aktivitet...34 Engagement og deltagelse Eksempler på løsningsmodeller Involvering af forældrene Erstatning af forældrene Piger...40 Forældrene og de unge piger...42 Aktiviteten og interessen...44 De andre piger Eksempler på løsningsmodeller...46 Tryghed og tillid...46 Pigehold Interesse og relevans

7 Indhold 4.3 Økonomi...48 Kontingent...49 Socialt eller kulturelt betinget fænomen?...50 Uvilje eller uvidenhed?...50 Løsningsmodeller Tilskud generelt Interne forhold i foreningen Modstand i foreningerne Ændring af foreningspraksis Usikkerhed og berøringsangst Ressourceknaphed Løsningsmodeller Foreningstyper Foreningsfrivillige Foreningsaktive og barrierer? Eksempler på løsningsmodeller...62 Forskellige frivillige...62 Grænser for den frivillige indsats? Perspektivering...68 De uskrevne regler og de vedtagne sandheder...68 Foreningsformer og foreningsaktiviteter Netværk Ressourcepersoner Spørgeskemaundersøgelsen Foreningsoplysninger Medlemmer Integration Fastholdelse Initiativer Samarbejdspartnere Konklusion...89 Barrierer...89 Forældrenes rolle...89 Anbefalinger af nye forskningsområder Litteratur Tabeller Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

8 1. Indledning Danmark er en brugsforening var en gang historikeren Palle Laurings forsøg på med en fængende one-liner at indkapsle den danske folkesjæl og essensen af landets værdier. Mens Brugsen som fælles referenceramme efterhånden er en saga blot er foreningsbegrebet til stadighed et tilbagevendende element i beskrivelsen af særlige danske forhold. Foreningstraditionens unikke rolle i Danmark skal det ikke handle om i detaljen her, men det faktum, at foreningen som institution har en meget markant position i danskerne hverdagsliv, er et grundvilkår for det forskningsprojekt, som indeværende rapport er en beskrivelse af. Forskningsprojektets andet begrebsmæssige omdrejningspunkt er integration. Det er i forhold til foreningen et begreb med et noget kortere liv i danskernes bevidsthed, men ikke desto mindre en særdeles central del af ikke mindst den aktuelle politiske dagsorden. Projektet som beskrives på disse sider er resultatet af et ønske om en øget viden om sammentænkningen af de to begreber. Den grundlæggende nysgerrighed drejer sig om, hvorledes foreningen forholder sig til integrationsspørgsmålet og omvendt. Mere specifikt er projektet drevet af den kendsgerning, at sammenlignet med deres jævnaldrende med dansk baggrund er en mindre del af unge mennesker i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk deltagere i de frivillige foreninger. I betragtning af foreningernes centrale rolle i forbindelse bl.a. med sociale relationer, netværksdannelse og fællesskabsfølelse kan dette vække til bekymring i et integrationsperspektiv 1. Projektets formål Dette projekts helt overordnede formål har derfor været at tilvejebringe nogle forklaringer på denne situation og nogle løsningsforslag til en bedring. Hvad skyldes den ringere foreningsdeltagelse blandt unge med anden etnisk baggrund, og hvilke modeller kan der skitseres i bestræbelserne på at ændre billedet? Årsagerne til situationen har vi i denne rapport valgt at betegne med barriere-begrebet. Associationen til en forhindring giver en ide om, at der er visse forhold og betingelser ved de frivillige danske foreninger, som tilsyneladende i for stort omfang spærrer for deltagelsen af bestemte grupper, in casu unge med anden etnisk baggrund. En afdækning og nuancering af disse forhindringer barrierer er projektets sigte. Og i samme åndedrag at fokuserer på de positive erfaringer og mulige løsningsforslag som kan findes. I punktform kan der opstilles en række delmål: Angive forskellige barrieretyper for deltagelse af unge med anden etnisk baggrund i foreningslivet med fokus på barrierernes mangfoldighed og nuancer. - Dels barrierer i forhold til bedre integreringen af eksisterende medlemmer, dels barrierer i forhold til rekruttering af nye medlemmer. Give en vurdering af barrierernes omfang. Indsamle og videregive erfaringer fra flere grupper og niveauer i foreningslivet. Bibringe løsningsmodeller og initiativer fra de enkelte foreninger, der kan øge de pågældende unges deltagelse/integration i foreningslivet. 7

9 Indledning Pege på, hvorledes det offentlige kan understøtte foreningers lyst til og muligheder for at inddrage unge med anden etnisk baggrund som medlemmer 1.1 De vigtigste resultater Underneden præsenteres i oversigtsform de væsentligste resultater som projektet har genereret. Dette er tænkt som en mulighed for en hurtig introducerende orientering i de vigtigste konklusioner og temaer, men er naturligvis ikke dækkende for de komplekse problemfelter, der er blevet afdækket. Både mht. barrierer og løsninger er det meget markant, at billedet på et overordnet plan ikke ændrer sig særligt blandt undersøgelsens fem byer. Samtidig står det dog lige så klart, at der kan være stor forskel fra forening til forening og fra person til person på i hvilken grad man har oplevet en barriere som et presserende problem. Der er store forskelle i gruppen af unge med anden etnisk baggrund. Barrierer Der hersker et manglende kendskab til foreningsliv og -praksis blandt nogle forældre med anden etnisk baggrund. Det betyder: o at forældre med anden etnisk baggrund end dansk kan være mindre tilbøjelige til at opfordre deres børn til at tage del i foreningslivet, og at de kan være mindre engagerede som foreningsforældre. o At forældre med anden etnisk baggrund opleves som mere usikre eller ængstelige overfor den enkelte forening eller aktivitet. Denne ængstelse opleves som mest udtalt, når det gælder de unge piger. Blandt unge piger med anden etnisk baggrund bliver det opfattet som stor barriere for deres trivsel i en forening, hvis de ikke fungerer godt med de andre medlemmer eller har nogen at følges med. Erfaringerne er blandede, men kontingentbetaling kan ikke siges at være en generel barriere for deltagelse af unge med anden etnisk baggrund. Direkte modstand mod medlemmer med anden etnisk baggrund eller ligefrem racisme er sjældent forekommende i det danske foreningsliv. Modvilje i foreninger mod at ændre en vant foreningspraksis kan være en barriere. 8

10 Indledning Mangel på ressourcer økonomiske som tidsmæssige forhindrer initiativer på integrationsområdet. Der er grænser for, hvad en frivillig indsats kan og bør rumme. Man kan ikke forvente, at Tordenskjolds soldater skal løfte tungere sociale opgaver. Manglende tillid til ledere/trænere er en stor barriere og familier med anden etnisk baggrund møder oftere det frivillige arbejde, og de personer, der udfører det med en vis mistro. Løsninger Erstatning af forældre (minibusser til kørsel og vaskemaskiner til tøjvask, lønnede medarbejdere). Involvering af forældrene gennem forskellige indsatser for at øge foreningskendskabet og tillidsforholdet. Ændring af foreningspraksis, så den ikke i sammen grad er afhængig af og baseret på forældrenes indsats. Oprettelse af særlige pigeaktiviteter evt. som introduktion og overgang til andre foreningsaktiviteter. Tilbud om en foreningsform, der imødekommer deres ønske om at dyrke de sociale kontakter. Økonomisk støtte til gratis medlemskab eller kontingentstøtte specifikt til medlemmer med anden etnisk baggrund kan ikke anbefales. Støtte til permanente eller længerevarende tiltag (for eksempel ansættelser af ressourcepersoner) frem for kortvarige og enkeltstående projekter. Intern afklaring i foreningen er essentielt. 1.2 Undersøgelsens rammer Forskningsprojektet er primært finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og desuden støttet økonomisk af Det Humanistiske Fakultet og Institut for Idræt på Københavns Universitet. Projektfasen har fra de indledende møder i baggrundsgruppen strukket sig fra oktober 2004 til medio april Fra projektets initialfase har såvel Danmarks Idræts-Forbund (DIF) som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) været involveret i projektbeskrivelsens konkrete udformning. Projektet har løbende været fuldt af en baggrundsgruppe. Den har bestået af: - Institutleder og lektor, dr.scient Kurt Jørgensen, viceinstitutleder og lektor Laila Ottesen, cand.scient Thomas Ilkjær og sekretær Majbritt Boystrup fra Institut for Idræt. 9

11 Indledning - Prodekan for det Humanistiske Fakultet Thorkil Damsgaard Olsen. - Lektor Tine Damsholt og cand.mag Signe Boeskov fra Etnologi, Saxo-instituttet. - Integrationskonsulent Lars Kruse, Danmarks Idræts-Forbund. - Minoritetskonsulent Claus Lindholdt Mikkelsen og Jakob Bjældager, Dansk Ungdoms Fællesråd. Projektets empiriske undersøgelser og projektrapporten er gennemført og udarbejdet af Signe Boeskov og Thomas Ilkjær, med bistand ved udformning, udsendelse og scanning af spørgeskemaer af Majbritt Boystrup. Tine Damsholt og Laila Ottesen har været faglige supervisere gennem hele projektforløbet. 1.3 Undersøgelsesmetode og rapportens data Projektets empiriske del har som nævnt bestået af dels en lang række interview og dels en spørgeskemaundersøgelse. Den praktiske gennemførelse af førstnævnte har naturligvis været afhængig af kontakten til informanterne og deres muligheder for deltagelse, og interviewene har derfor været spredt ud over det meste af projektfasen. De første interview blev foretaget i den første uge af december 2004 og det sidste i midten af marts Interviewene er løbende blevet udskrevet og kondenseret/analyseret. Spørgeskemaundersøgelsen blev forberedt i januar 2005 og udsendt til foreningerne medio februar. En rykkerrunde blev iværksat medio marts, og de sidste skemaer kom retur ultimo marts. Kombinationen af en kvalitativ og kvantitativ metode er valgt ud fra den betragtning, at områdets kompleksitet tilsiger en så bred informationsindsamling som muligt. Der har været ønske om opmærksomhed på flere niveauer og med forskelligt fokus på hhv. overblik og fordybelse, og som udgangspunkt har de to dataindsamlingsmetoder suppleret hinanden. Interview-delen Samlet er der foretaget 30 interview med i alt 46 informanter. I projektbeskrivelsen var det fastlagt, at der skulle foretages interview med informanter på tre forskellige niveauer. For det første såkaldte professionelle, det vil sige mennesker, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med integration og foreningsliv. For det andet frivillige foreningsledere med tilknytning til både DIF- og DUF-medlemsorganisationer (som minimum hhv. 9 og 5 personer) og for det tredje unge (evt. tidligere) foreningsmedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Der har flere gange været tale om overlap i funktioner. Således har flere af de professionelle også funktioner som frivillige ledere, men de er udvalgte som repræsentanter for én gruppe. 10

12 Indledning Interviewene fordelte sig således: Tabel 1: Antal interview 1 informant 2 informanter Gruppe m. 5 informanter Professionelle Frivillige ledere 12 2 Medlemmer 5 Udvælgelse af informanter Alle foreningslederne og -medlemmerne er fra de fem byer, og fra hver af disse er der desuden interviewet professionelle. For hver af de fem byer blev DIF og DUF bedt om at udarbejde en kontaktliste over kontaktpersoner og foreninger med særlig relevans og viden om problemstillingen. På denne baggrund blev der taget kontakt til informanter blandt de professionelle og foreningsledere, og desuden opstod der videre kontakter og forslag til informanter hos disse. Kontakten til de unge medlemmer blev skabt gennem de respektive foreningsledere, som på baggrund af vores ønsker udpegede informanter for os. I de fleste tilfælde har der været flere mulige informanter, end vi havde behov for. Udvælgelsen har været et resultat af flere forhold. For de professionelles vedkommende især et ønske om variation i det konkrete arbejdssted og ansvarsområde. For de frivillige ledere især et ønske om variation i foreningstyper og specifik aktivitet og for medlemmerne bl.a. overvejelser om køn og alder. Som supplement til interview med informanter fra de fem byer er der foretaget to gruppe-interview med informanter udenfor disse med det formål at udvide horisonten en smule og inddrage erfaringer fra bredere hold. Disse to grupper var informanter udpeget af hhv. DIF og DUF på baggrund af de to organisationers viden om personer med stort erfaringsgrundlag. De to gruppeinterview blev foretaget mod interviewfasens afslutning og tjente udover som informationskilde i sig selv, som en mulighed for at afprøve foreløbige hypoteser og konklusioner. Interviewene Samtlige interview blev optaget med digitaloptager, overført til pc og transskriberet. På nær et par ganske få varede de mellem 1 og 1½ time (gruppeinterviewene 2½-2¾ time). Til støtte i interviewsituationen og som forberedelse til denne blev der udarbejdet tre forskellige spørgeguider til hver af de tre informant-grupper. Temaerne i disse er blevet til med udgangspunkt i projektets formålsbeskrivelse og koncentrerede sig derfor foruden den interviewedes egen baggrund, om dennes erfaringer med barrierer og løsningsmodeller i relation til foreningsdeltagelsen blandt unge med anden etniske baggrund (se bilag 2-4). Gruppeinterviewene blev gennemført med udgangspunkt i en mundtlig introduktion til temaer og problemstillinger. De interviewede personer er på et analyseniveau helt overvejende blevet betragtet som informanter. Det vil sige, at de primært har været vores adgang til informationer om erfaringer og praksis i deres respektive kontekster med fokus på deres observationer og vurderinger af disse. Fokus har altså i al væsentlighed ikke været på de interviewede som 11

13 Indledning repræsentanter for bestemte holdninger eller værdier, og de har ikke som personer været genstand for en analyse. Der har med andre ord især været tale om en såkaldt veridikal læsning af interviewudsagnene frem for en symptomatisk analyse, hvor den interviewedes eget forhold til de beskrevne fænomener er genstand for interesse 2. Denne synsvinkel ligger i forlængelse af projektets udgangspunkt og formål. Interviewene er dels brugt i indirekte form, hvor analysen af de enkelte interview er indgået i de generelle beskrivelser af problemstillinger og løsninger, og dels i direkte citatform. I de sidstnævnte tilfælde er medlemmer og frivillige ledere anonymiseret ved brug af opdigtede navne, mens de professionelle, der har udtalt sig i kraft af deres erhverv, er anført med deres eget for- og efternavn og desuden opført i præsentationen af byerne. Spørgeskema-delen Undersøgelsens kvantitative del udgøres af en spørgeskemaundersøgelse til de frivillige foreninger i de fem udvalgte kommuner/bydele. Spørgeskemaerne blev sendt ud med post sammen med frankerede svarkuverter. I fire af de fem byer stod vi selv for udsendelsen. Da Holbæk Kommune ikke kunne udlevere kontaktoplysninger eller oversigter over kommunens frivillige foreninger lod dette sig ikke gøre her. Løsningen blev, at kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning udsendte spørgeskemaet for os både i første omgang og i rykkerrunden. De besvarede spørgeskemaer er ved modtagelsen blevet scannet elektronisk og siden statistisk behandlet i programmet SPSS. Spørgeskemaets indhold Forberedelsen af spørgeskemaet har taget sit udgangspunkt i projektformuleringen og undersøgelsens formål/problemstillinger. Desuden spillede erfaringerne fra de første gennemførte interview også ind i den udvælgelse af temaer, som fandt sted. Spørgeskemaets indhold fordeler sig primært på tre typer af spørgsmål (se bilag 1): 1) Grundlæggende oplysninger om foreningstype og medlemssammensætning 2) Oplysninger om konkrete erfaringer og tiltag 3) Holdninger til påstande om et eventuelt integrationsarbejdets karakter Spørgeskemaet har bl.a. været rettet mod en undersøgelse af de temaer, som andre undersøgelser har taget op og de resultater de har genereret. Nogle af de forestillinger om sammenhænge og praksis, som findes både i foreningslivet og blandt professionelle, er også blevet testet. Samtidig har der også været tale om spørgsmål, som i højere grad har været tænkt som udgangspunkt for ny viden. Der har dermed været tale om en undersøgelse, som i sit udgangspunkt både har været hypotesetestende og -genererende. Udvælgelse af foreninger Udvælgelsen af de frivillige foreninger til undersøgelse er sket i tæt samarbejde med de enkelte kommuner. På nær Holbæk forsynede de os med lister og kontaktoplysninger på foreninger fra deres databaser. Der var dog ikke tale om helt ensrettede kriterier for hvilke typer af foreninger der optrådte på disse lister, og den endelige udvælgelse er foretaget af 12

14 Indledning os. Undersøgelsen har kun omfattet frivillige folkeoplysende foreninger og ikke eksempelvis beboerforeninger, grundejerforeninger, ungdomsskoler, musikskoler, forsamlingshuse og aftenskoler. Da foreningernes navne til tider har været den eneste retningslinie, kan der dog eventuelt være tale om få foreninger, som ikke har opfyldt kriteriet. Som det vil fremgå af kapitlet om spørgeskemaundersøgelsens resultater, var undersøgelsens svarprocent desværre temmelig lav, hvilket mindsker dens anvendelighed betydeligt. Denne lave svarprocent kunne formodentlig være forbedret en hel del ved en mere grundig screening af foreningerne inden udsendelse af spørgeskemaet. Havde undersøgelsen i højere grad været målrettet mod foreninger med unge medlemmer med anden etnisk baggrund ville relevansen for den enkelte forening være oplevet stærkere og motivationen for at svare tilsvarende større. For det første ville en del af undersøgelsens sigte mod barrierer for øget deltagelse af disse unge i foreningslivet dog i så fald ikke blive opfyldt. For det andet ville en screening af denne art baseret på de få oplysninger om foreningens navn og aktivitet været uacceptabel, og en screening baseret på indhentning af de nødvendige oplysninger var ressourcemæssigt en umulig opgave. Rapporten Rapporten her er for en stor dels vedkommende resultatet af vores behandling og analyse af de data den empiriske undersøgelses har tilvejebragt. Spørgeskemaundersøgelsens mere eller mindre rå data er gengivet i et separat kapitel, men rapporten er i øvrigt ikke som sådan struktureret efter de empiriske enkeltdele. Analyserne er i første omgang brugt til at udvælge de overordnede temaer der udgør rapportens kapitel 3 og 4 og som er bestemmende for den mere konkrete anvendelse og præsentation af både interview- og spørgeskemaresultater. Anvendelsen af sidstnævnte er dog som følge af den lave svarprocent mere sparsom end forventet. Der er flere måder at tilegne sig rapportens indhold og resultater på. Foruden at læse den i sin helhed og få det fulde overblik over enkeltdele og sammenhængen mellem temaerne er det også muligt at orientere sig i de vigtigste resultater i indledningen og konklusionen. Kapitlet om barriere og løsningsmodeller er sammensat af enkeltafsnit med hver sin temaoverskrift. Disse hænger naturligvis sammen og refererer til hinanden, men de kan også læses enkeltvis som nedslag i et særligt problemfelt. Perspektiveringskapitlet går dernæst på tværs af disse felter og samler op på de gennemgåede diskussioner og temaer. Rapporten er altså heller ikke struktureret efter de fem kommuner/bydele, som har været i fokus i de empiriske undersøgelser. Det skyldes dels, at formålet i højere grad har været en samlet erfaringsopsamling og dels den oplevede mangle på afgørende forskelle byerne i blandt. På trods af byernes forskelle i størrelse, placering og koncentration af borgere med anden etnisk baggrund har der i udstrakt grad været tale om de samme problemstillinger og erfaringer. Forskellene har ligget på det mere konkrete plan i forhold til specifikke eksempler og handlinger, men i relation til projektets fokus på barrierer og løsningsmodeller er der tale om et i al væsentlighed samstemmende billede. Graden og intensiteten af diverse problemstillinger kan eventuelt variere noget, men den grundlæggende kerne er den samme. Rapporten kan i sagens natur først og fremmest sige noget om de samlede erfaringer i de fem udvalgte byer. Som følge af det ensartede billede og ikke 13

15 Indledning mindst gruppeinterviewenes bekræftelse af tendenser og hypoteser i mange andre dele af landet, er det dog vores vurdering, at projektets konklusioner giver et godt billede af den generelle situation. 1.4 Begrebsafklaringer Som en vejledning til læsningen af rapporten skal det i det følgende kort afklares, hvorledes vi forstår og anvender forskellige centrale begreber. Barriere: Som udgangspunkt ethvert forhold, der forhindrer eller besværliggør unge med anden etnisk baggrund i at møde, deltage og fungere godt i foreningslivet. En barriere kan ses og opleves fra to sider. De unge kan eksempelvis opleve forhindringer i ønsket om foreningsdeltagelse og foreningerne kan opleve forhindringer i ønsket om kontakt med de unge. Løsningsmodel: Vores betegnelse for de tiltag og initiativer som vores informanter har erfaringer med i bestræbelserne på at overvinde nogle af de beskrevne barrierer. I løsning ligger der ikke nødvendigvis en indikation af, at de respektive tiltag har fjernet alle problemer og været vidundermidler. Snarere er der tale om en samlet betegnelse for alle måder man har forsøget at tackle og håndtere problemstillingerne på, succesfulde eller ej. Anden etnisk baggrund end dansk: Den valgte betegnelse for det andre kalder nydanskere, flygtninge, indvandrere, fremmed herkomst etc. Centralt er det, at begrebet ikke skelner mellem hvorfor de omtalte mennesker er i Danmark eller hvilket statsborgerskab de måtte have. Unge med anden etnisk baggrund end dansk omfatter altså også danskere. For variationens skyld bruges som synonym også bare anden etnisk baggrund eller for eksempel etniske medlemmer. Ressourceperson: En person der fungerer som bindeled mellem foreningslivet og de unge med anden etnisk baggrund ved at være en accepteret del af et netværk og skabe personlige relationer, som vinder tillid og respekt. Det kan være frivillige i foreningerne eller ansatte i institutioner eller kommunen. Disse er blandt informanterne også omtalt som eksempelvis nøglepersoner, trendsættere, rollemodeller eller toneangivende personer. Noter 1 Opfattelsen af de frivillige foreninger som et absolut gode og en entydig positiv faktor i integrationssammenhæng er naturligvis ikke indiskutabel, men en problematisering af denne antagelse ligger ikke indenfor dette projekts rammer. 2 Kvale s

16 2. Forskningsoversigt Det er ikke første gang, at spørgsmålet om det danske foreningslivs muligheder som forum for integration af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk har været genstand for interesse. Over en årrække er en del undersøgelser blevet udført i forskelligt regi og med fokus på varierende aspekter af problematikken. I dette afsnit præsenterer vi i en oversigt nogle af de gennemgående pointer i et udvalg af litteraturen og undersøgelserne på området for dels at samle op på den eksisterende viden, dels at opridse det udgangspunkt, som nærværende undersøgelse har kunnet tage afsæt i. Den følgende oversigt er således baseret på et udvalg af de eksisterende, relevante undersøgelser, som er udarbejdet gennem de seneste år i Danmark vedrørende spørgsmålet om unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres deltagelse i foreningslivet. Vi vil i det følgende som nævnt samle og redegøre for nogle af de gennemgående og centrale problemstillinger og resultater, som kommer til udtryk i disse undersøgelser. Overordnet set deler undersøgelserne sig i tre materialegrupper, nemlig forsknings- og baggrundslitteratur, overordnede evalueringer fra paraplyorganisationer og lignende samt lokalundersøgelser. I teksten henvises der gennem notesystemet til materiale, der beskæftiger sig med de emner, som undervejs bliver beskrevet. Foreningslivet som forum for integration Størstedelen af undersøgelserne antager, at mulighederne for integration gennem foreningslivet er gode, men at der i alle grupper børn, unge og voksne generelt er en mindre deltagelse blandt personer med anden etnisk baggrund end med dansk baggrund. Der findes ikke landsdækkende undersøgelser, der statistisk redegør for forholdet mellem deltagelsen af unge med anden etnisk baggrund og unge med etnisk dansk baggrund i foreningslivet. Lokale undersøgelser bekræfter dog opfattelsen af, at unge med anden etnisk baggrund benytter sig mindre af foreningerne. I Aalborg viser en undersøgelse eksempelvis, at 61% af drenge med dansk baggrund og 52% af drenge med anden etnisk baggrund samt 57% af piger med dansk baggrund og 25% af piger med anden etnisk baggrund var foreningsaktive i kommunens klasser 1. Ligeledes beskriver en anden undersøgelse, at 45% af børn med anden etnisk baggrund i Viborg var medlem af en idrætsforening mod 72% med dansk baggrund 2 i Samme undersøgelse fortæller, at 8% af børnene med dansk baggrund og 2% af børnene med anden etnisk baggrund var spejdere i Århus 3. Den problematik, som en stor del af de eksisterende undersøgelser beskæftiger sig med, er altså kort sagt, at en oplagt vej til integration ikke benyttes til fulde, eftersom kun et mindre antal af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk benytter sig af foreningerne. Foreningerne opfattes som et forum, hvor de etniske minoritetsgrupper kan lære sig noget om dansk kultur og tradition, om det danske samfunds strukturer og demokratiske spilleregler samt få kendskab til og måske oven i købet venskab med foreningsmedlemmer med dansk baggrund. Ligeledes betragtes foreningerne i nogle af undersøgelserne som en adgang for staten til indvandrergrupperne og borgerne generelt 4. Altså en slags organiseringsgaranti af disse borgere, et middel til opdragelse til demokratisk tankegang og 15

17 Forskningsoversigt handlemåde. 5 Når mange undersøgelser fokuserer på børn og unges foreningsdeltagelse blandt de etniske minoritetsgrupper kan det altså ses i sammenhæng med ønsket om tidligt at udnytte foreningernes formodede integrerende effekt. Ofte beskrives regulært medlemskab af allerede eksisterende foreninger i det organiserede foreningsliv som bedste forum for integration via fritidsaktiviteter, da et sådant medlemskab formodes bedst at levere de nævnte fordele. Nogle undersøgelser beskriver den alternative løsning at organisere nye foreninger eller grupper, hvis medlemmer udelukkende eller overvejende består af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Enten selvstændige foreninger (evt. med praktisk støtte til opstarten fra eksisterende foreninger), eller afgrænsede grupper/hold tilknyttet gamle foreninger 6. Begge typer af foreningsaktivitet beskrives dog ofte som den næstbedste løsning set i et integrationsperspektiv. Selvom aktiviteterne anerkendes som strukturel integration, idet de i sig selv kan give erfaring med foreningsstruktur, -administration og -deltagelse 7, opfattes de dog generelt mere som en overgangsfase, en potentiel indslusningskanal til de traditionelle foreninger 8. Selvorganiserede fritidsaktiviteter betragtes også ofte i denne næstbedst -kategori grundet den indlysende manglende tilknytning til foreningslivets organisering og struktur. 9 Barrierer for deltagelse i foreningslivet Ifølge en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning 10, har der de seneste år tegnet sig et mønster af, at generationen af unge (med dansk eller anden etnisk baggrund) lader til at engagere sig på nye måder i foreningslivet. Først og fremmest deltager generationen mindre i den forstand, at gruppen af unge mellem 15 og 24 år er den, det er sværest at rekruttere og fastholde i foreningslivet. De opfattes derfor i foreningerne som mindre stabile og som zappere mellem forskellige foreninger og tilbud. Dernæst er denne aldersgruppe mindre tilbøjelig end andre grupper eller tidligere tiders unge til at påtage sig en frivillig indsats i foreningerne. Undersøgelsen beskriver unge-gruppen som en heterogen gruppe med store interne forskelle i deres måde at opfatte forskellige aspekter af tilværelsen, derunder forholdet til foreningslivet. Der er stor forskel på, hvorfor forskellige unge vælger eller fravælger at være medlem af en forening, og hvilken rolle en evt. foreningsdeltagelse spiller i den unges tilværelse og i selvopfattelsen. For nogle unge er det eksempelvis vigtigt, at de med deres foreningsdeltagelse får adgang til et forum, en facilitet, hvor de relativt uforpligtende og uden nødvendigheden af eksempelvis at skulle engagere sig på leder/træner-plan kan dyrke en interesse. Foreningen kan opfattes som et forum, hvor fællesskaber og venskaber som muligvis eksisterede forud for indmeldelsen i foreningen kan dyrkes gennem fælles aktivitet. Andre unge betragter fortrinsvis foreningsdeltagelsen som en mulighed for at lære noget nyt eller dygtiggøre sig. Nogle unge finder i foreningslivet et sted, hvor de kan udfolde og dele en særlig idé, et specifikt engagement eller livssyn et identitetsfællesskab. Andre igen opfatter foreningsdeltagelsen som en mulighed for at udvikle særlige talenter, om muligt på eliteniveau, og foreningen giver disse unge adgang til træning, professionel organisering og konkurrencer. Unge-gruppens opfattelse af deres foreningsdeltagelse er altså præget af stor forskellighed

18 Forskningsoversigt Undersøgelsens forfattere mener, at denne forskellighed må være udgangspunktet for forståelsen af den betydning, som foreningsdeltagelsen har i de unges liv, og den adfærd som generationen udviser i forhold til foreningslivet. De unge kommer til foreningerne med vidt forskellige forudsætninger og for manges vedkommende uden en viden om og fornemmelse for foreningernes tradition, struktur og skikke. Det ser ud til, at mange unge ikke oplever foreningernes traditioner og værdier som noget naturligt og noget, de i udgangspunktet er en del af. 12 Barrierer for unge med anden etnisk baggrund end dansk Når det drejer sig specifikt om barrierer i foreningslivet for deltagelsen af børn og unge med anden etnisk baggrund, fremhæver flere undersøgelser manglende kendskab til den danske foreningsform som en central faktor. Det at dyrke en interesse eller en idræt udføres og organiseres ikke på samme måde i alle lande og kulturer. Fordi forældrene og til tider de unge med anden etnisk baggrund selv ikke har megen erfaring med dansk foreningskultur, er det ikke lige så oplagt for dem at udfolde deres interesser herigennem, som det formodes at være for andre forældre og unge. Ifølge nogle af undersøgelserne opfattes for eksempel sport i nogle af de etniske mindretalsgrupper hovedsageligt som en eliteaktivitet, eller i hvert fald som noget der dyrkes med henblik på at konkurrere. Derfor kan det være en ukendt oplevelse at møde en idrætsforening i Danmark, som nedtoner konkurrenceaspektet og fokuserer på fællesskab og samvær 13. Ligeledes beskrives det som uvant for nogle etniske grupper at deltage i den type organiseret og institutionaliseret fritidssamvær, som foreninger repræsenterer i modsætning til et familie- og netværksbaseret fritidssamvær 14. Den manglende viden om foreningsstruktur og -tradition kan yderligere vanskeliggøre de helt praktiske ting. Hvordan melder man sig ind i en forening? Hvad indebærer det? Hvad skal man medbringe? Hvordan gebærder man sig? 15 Der bliver i mange undersøgelser også fokuseret på forældrenes rolle som en barriere for deltagelse i foreningslivet. Det er erfaringen, at forældre med anden etnisk baggrund i mindre grad end andre forældre opfordrer deres børn til at melde sig ind i foreninger. De bliver også opfattet som mindre tilbøjelige til at påtage sig forældreansvar, -engagement og frivillig indsats, når deres børn er foreningsmedlemmer 16. Nogle steder hersker også antagelsen om, at forældre med anden etnisk baggrund oftere er dårlige kontingentbetalere end andre forældre. Erfaringerne omkring dette er dog blandede. Mange steder er der ikke (flere) problemer med minoritetsgruppernes kontingentbetaling, og nogle steder har eventuelle problemer grund i misforståelser og manglende viden om de praktiske forhold 17. Som baggrund for den mindre engagerede adfærd fremhæves eksempelvis visse af indvandrergruppernes manglende orientering mod foreningslivet som netværk 18. Det nære netværk udgøres og udfyldes i disse grupper typisk af familiemedlemmer eller medlemmer af samme etniske mindretal. Her har man mange af sine sociale og praktiske forbindelser, og det er bl.a. i denne kreds, at man måler sig med hinanden, og hvor ens værdier og holdninger påvirkes. Derfor opfatter mange det ikke som en oplagt mulighed eller et behov at engagere sig i en forening, hvis den ikke repræsenterer det nære netværk eller tillægges værdi i denne kreds. Foreningerne bliver altså i nogle tilfælde opfattet som et uinteressant netværk eller måske oven i købet et netværk, der synes at rumme forkerte værdier og 17

19 Forskningsoversigt betænkelig adfærd 19. Dette kan være medvirkende til, at forældrene ikke tilskynder deres børn til at deltage i foreningslivet eller ikke ser grund til at engagere sig, når børnene er blevet medlemmer 20. Enkelte steder fremhæves også den pointe, at en betragtelig del af familierne med anden etnisk baggrund kan siges at tilhøre en lav socioøkonomisk gruppe, og at dette anses for en generel barriere for deltagelse i foreningslivet i Danmark. Altså at unge fra familier der kan kategoriseres i en lav socioøkonomisk gruppe generelt deltager mindre i foreningslivet end unge fra andre typer af familier 21. Enkelte bemærker derfor, at det er tænkeligt, at nogle af de barrierer, der kædes sammen med forældrenes rolle, hænger sammen med andre forhold økonomiske, uddannelsesmæssige eller sociale end den etniske baggrund 22. Problematikken omkring netværkets betydning for deltagelsen i foreningslivet er også relevant i forbindelse med en anden beskrevet barriere 23. Som det eksempelvis vises af Sally Andersson rekrutterer børn og unge i meget høj grad hinanden blandt klassekammerater, venner og bekendte til deltagelse i deres foreningsaktiviteter. Ligeledes vælger mange børn og unge fra starten at melde sig ind i foreninger sammen med nogen. Det vil sige, at det meget ofte er gennem de unges egne netværk, at nye medlemmer til foreningerne findes. Det kan altså være meget afgørende for udviklingen i en konkret forenings sammensætning af unge medlemmer, hvordan de eksisterende medlemmers netværk i forvejen ser ud. Hvis disse netværk overvejende ikke rummer unge med anden etnisk baggrund, kan det altså betyde, at den videre udvikling i medlemssammensætningen afspejler dette. At en forening umiddelbart mener, at den signalerer at være åben for alle er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at meget forskellige unge melder sig ind. Det fremgår af flere undersøgelser, at unge piger med anden etnisk baggrund tilsyneladende deltager mindre i foreningslivet end drengene 24. Barriererne beskrives ikke som væsentligt anderledes for pigerne, men snarere som mere udtalte. Altså at eksempelvis forældrenes bekymring om foreningernes værdier og rammer er mere udtalt og derfor har større indflydelse som barriere for pigernes deltagelse i foreningslivet. Undersøgelsen Generationen der blev kulturpendlere 25 viser imidlertid, at hvis denne barriere overvindes, kan foreningsdeltagelse og udfoldelse af en interesse spille en rolle i pigerne liv, som de selv opfatter som vigtig og positiv. En aktivitet, der er accepteret af forældrene, bliver ikke blot opfattet som en legitim mulighed for afveksling fra hjemmeaktiviteter men også som en interesse, der kan deles med hele familien og dermed bidrage til fællesskab på tværs af køn og alder. Det konkluderes, særligt i foreningslivets egne undersøgelser, at ansvaret for visse af barriererne for de unges deltagelse delvist ligger hos foreningerne selv og kan afhjælpes af foreningerne selv. En del foreninger er dårlige til at lave opsøgende arbejde og formidle den danske foreningstradition og foreningernes muligheder, og der skal fra denne side gøres mere for at forhindre, at misforståelser opstår 26. Det er dog også en konklusion, at den nuværende foreningsstruktur ikke kan bære alle former for integrationstiltag. Den traditionelle frivillighedsbaserede organisation kan ikke alene magte de tilfælde og projekter, hvor der er at gøre med særligt vanskelige og socialt belastede unge eller blot projekter, som kræver meget opsøgende arbejde og en-til-en-kontakt. De frivillige har ikke ressourcerne, tiden til og træningen i at køre denne type projekter alene. Desuden er en vis udskiftning blandt de frivillige typisk, hvilket kan blive problematisk for projekterne, hvis de er meget 18

20 Forskningsoversigt personafhængige. Her peges i stedet på støttede projekter, flere midler og lønnede medarbejdere, trænere og ledere 27. Foreningerne og selvopfattelsen Sidst men ikke mindst findes der få undersøgelser, der beskæftiger sig med, hvordan de unge med anden etnisk baggrund selv opfatter deres deltagelse eller manglende deltagelse i foreningslivet 28. Undersøgelser der stiller spørgsmålet om, hvilken rolle et evt. medlemskab spiller i de unges liv, når de selv beskriver det. Som den omtalte undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning konkluderer, er der for ungdomsgenerationen generelt mange forskellige grunde til at være medlem af en forening og mange måder at opfatte medlemskabet på. De unges egne vigtigste begrundelser for at deltage i foreningslivet eller deres oplevelse af problemer med deltagelsen er desuden ikke altid de samme begrundelser og problemer, som foreningslivet eller professionelle integrationsmedarbejdere peger på. Adam Aisen konkluderer eksempelvis i sin undersøgelse af unge drenge med anden etnisk baggrund og deres medlemskab af en udvalgt fodboldklub, at disse drenge på mange måder opfatter klubben som et fristed 29. Et sted hvor en interesse for sporten kan udfoldes og venskaberne dyrkes, og hvor det manglende forældreengagement i nogle tilfælde understreger klubbens status som fristed for drengene. Også Sally Anderson beskriver 30, hvordan etnicitets-, integrations- eller nationalitetsmæssige aspekter af foreningsdeltagelsen bliver oplevet som uvæsentlige for børn og unge med anden etnisk baggrund i deres foreningsdeltagelse. Derimod træder andre fordele eller ulemper ved foreningslivet frem, og andre ligheder eller forskelle mellem medlemmerne såsom køn, alder, fælles interesse eller evner opfattes som de væsentligste. Nærværende undersøgelse Ovenstående oversigt illustrerer i kondenseret form en del af den viden, som vi altså har haft mulighed for at tage afsæt i og afprøve i nærværende undersøgelse. Vi har valgt at basere undersøgelsen på konkrete erfaringer indsamlet mellem grupper af mennesker, der i sit daglige arbejde, gennem sit foreningsengagement eller -medlemskab til dagligt beskæftiger sig med og tager del i feltet. Gennem deres egne fortællinger, har vi fået i indblik i, hvilke barrierer for deltagelsen af unge med anden etnisk baggrund, de opfatter som væsentlige, og på hvilken måde denne opfattelse hænger sammen med andre faktorer. I modsætning til nogle af de beskrevne undersøgelser kombinerer denne undersøgelse erfaringer fra både professionelle integrationsmedarbejdere med indblik i et mere samlet forenings- og integrationsbillede, repræsentanter for de enkelte foreninger med meget nært kendskab til det daglige arbejde og det enkelte eksempel og ikke mindst erfaringer fra de unge, der kan berette om egne oplevelser med det danske foreningsliv. Vi har derfor mulighed for at præsentere forskellige syn på sagen og det mere nuancerede billede, der kommer ud af at betragte feltet fra flere vinkler. Denne undersøgelse samler også erfaringer med løsningsmodeller. Foreninger og integrationsmedarbejdere har nu i en årrække beskæftiget sig med foreningslivet som forum for integration af unge med anden etnisk baggrund, og efterhånden har man en del steder 19

Integration. og det frivillige foreningsliv

Integration. og det frivillige foreningsliv Integration og det frivillige foreningsliv En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med anden etnisk baggrund Signe Boeskov Thomas Ilkjær Integration og det

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad.

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad. Get2Sport/Herning Fremad 2014-2107 Herning kommune og Get2Sport Boldklubben Herning Fremad, Ringkøbingvej 78 i Herning har i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) for perioden 2006-09, 2010-13 og

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren

Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Af: Thomas Willer, Center for Ungdomsstudier, November 2017 1 Statusnotat vedr aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Hvad gjorde

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Gider de unge foreningslivet?

Gider de unge foreningslivet? Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Integration via Foreningslivet

Integration via Foreningslivet Integration via Foreningslivet Flere flygtninge og indvandrere ind i foreningslivet i Hjørring Kommune. Integration via foreningslivet Hjørring Kommunes Integrationsråd og Folkeoplysningsudvalg inviterede

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...

Læs mere

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse NOTAT Dato: 22. august 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 11/19929 Sagsbeh.: RBP Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse Baggrund Regeringens handlingsplan

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange

Læs mere

Resume af 3 evalueringsrapporter

Resume af 3 evalueringsrapporter !1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017 Puljemidler kan søges af foreninger der er godkendt i Københavns kommune som frivillig

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune. HOLBÆK KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Holbæk Kommune. Forord Holbæk

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelsens baggrund og formål Den kvalitative undersøgelse af studiemiljø på humaniora er en del af en samlet undervisningsmiljøvurdering,

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder

HALSNÆS KOMMUNE. Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder HALSNÆS KOMMUNE Bevæg dig for livet - Lederakademi 2018/19 Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder Forord Det store folkelige fællesskab vi deler med hinanden i Halsnæs, får en af sine

Læs mere

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere